BOGSTART - slks.dk · Bogstartsprojektet Bogstart gik ud på, at bogstartsformidlerne uddelte alderssvarende bogpakker til familierne, mens barnet var henholdsvis ½ år og 1 år

FEBRUAR 2017 WWW.SLKS.DK

BOGSTARTTIDLIG SPROGINDSATS PÅ BIBLIOTEKERNE

Bogstartsprojektet

Bogstart gik ud på, at bogstartsformidlerne uddelte

alderssvarende bogpakker til familierne, mens barnet

var henholdsvis ½ år og 1 år. Når barnet var 1 ½ år kunne

familierne afhente en bogpakke på biblioteket. Des-

uden modtog børn på tre år en bogkuffert i børneha-

ven.

Det første danske bogstartprogram løb fra 2009 til

2013. Programmet var så stor en succes, at regerin-

gen besluttede at afsætte midler til en fireårig for-

længelse af Bogstart, som kørte fra 2013 til 2016.

Bogstart var finansieret af Satspuljemidler, og Slots-

og Kulturstyrelsen administrerede programmet.

Bogstartskommunerne

Følgende 20 kommuner har deltaget i Bogstart:

• Esbjerg

• Fredensborg

• Fredericia

• Høje Taastrup

• Helsingør

• Holbæk

• Horsens

• Kolding

• København

• Køge

• Odense

• Randers

• Roskilde

• Slagelse

• Svendborg

• Sønderborg

• Vejle

• Aabenraa

• Aalborg

• Aarhus

INDHOLD3 Forord

4 Det fik vi ud af BogstartPersonlige fortællinger

5 Børn, bøger og bedstemorInterview med mor til bogstartsbarn samt bogstartsformidler og biblioteksleder

7 Det går rent indInterview med Tarek Omar, far til bogstartsbarn

9 Bogstartsformidlernes erfaringer

15 Forskning om de danske erfaringer med Bogstart

18 Bogstart i en ny kontekst

21 Litteratur- og projektreferencer

BOGSTART 2009-2016

3

Da Bogstart blev introduceret i 2009 med henblik på at give børn og deres forældre gode,fælles oplevelser med bøger var det et nyt, spændende og uprøvet koncept for bibliote-kerne. I dag er bibliotekerne i de 20 kommuner, der i perioden 2009-2016 har uddelt bog-pakker til småbørnsfamilier i udsatte boligområder, mange erfaringer rigere.

Der har været to bogstartsprogrammer. Ét der løb fra 2009 til 2013 og et justeret forløbfra 2013 til 2016. I løbet af børnenes første tre år har de og deres forældre op til firegange fået en bogpakke og en samtale med bibliotekets ansatte om børnenes sprogligeudvikling – bl.a. i forbindelse med de ansattes besøg i børnenes hjem.

Vi ved, at Bogstart har sat mange positive aftryk. Når de biblioteksansatte kommer udi hjemmene med en boggave, skaber det grundlag for en ligeværdig og personlig dialogmed forældre og børn uden for biblioteksrummet. Bibliotekerne oplever, at det har givetanledning til nogle unikke formidlings- og læringssituationer.

Projektet har givet mulighed for at få kontakt med borgere, der normalt ikke gør brugaf biblioteket og som er uvante med at læse med små børn. Det har samtidig øget bog-startsbibliotekernes bevidsthed om vigtigheden af læsning og sprogstimulering af heltsmå børn og givet dem en stor viden om familiernes liv, ønsker og behov. Et studie hardesuden vist, at 58 % af forældrene oplever, at Bogstart har ændret deres læsevaner.

Forskningen viser, at børns tidlige sproglige kompetencer har stor betydning for deressenere læring og færdigheder i skolen. Allerede når børnene er omkring ét år, er der storeindividuelle sproglige forskelle på børnene, og forskellene er endnu mere markante i tre-årsalderen.

Derfor er det vigtigt, at de gode erfaringer fra projektet kommer til at leve videre på lan-dets biblioteker. Vi har på baggrund af den viden, der er opnået gennem otte år medBogstart, forsøgt at sammenfatte nogle anbefalinger. Jeg håber, at publikationen kangive inspiration til folkebibliotekernes vigtige indsats med at inspirere til børnefamilierslæsning med førskolebørn og med at styrke børnenes sproglige udvikling.

Tine Vind, Enhedschef, Biblioteker, Slots- og Kulturstyrelsen

BOGSTART 2009-2016

FORORD

BOGSTART 2009-2016

Bogstartsformidler DortheGrønbæk (tv) og (th) mor tilbogstartsbarn Safiyo Ali-kaar Shidane.Foto: Fredericia Bibliotek

Jeg føler, at det har gjort mig mere bevidst

om, hvor vigtigt det er at læsefor mine børn.

Safiyo Alikaar Shidane

“Vi er blevet vant til at give mere af os selv og

nedbryde barrierer. Det er lærerigt at komme ud af bib-lioteket, ud af komfortzonen.Vi får en bedre fornemmelseaf vore lånere, lærer nye familiemønstre at kende ogkan give en bedre service.

Dorthe Grønbæk

“

DET FIK VI UD AF BOGSTART PERSONLIGE FORTÆLLINGER

4

I dette afsnit fortæller to bogstartsforældre om, hvad boggaverne og besøget af en bogstartsformidler personligthar betydet for dem og deres børn. Omvendt beretter en bogstartsformidler om, hvordan det har været for hendeat være ‘gæst’ i et fremmed hjem med et fagligt budskab. Endelig kan man høre en bibliotekschefs syn på po-tentialet i et projekt som Bogstart.

5BOGSTART 2009-2016

forskelligt og har mulighed for at træde frem ogtilbage efter behov. Det kan være intenst atvære alene, fordi man både skal være på overfor forældre og børn. Efter et hjemmebesøg eva-luerer vi besøget og bearbejder det, da besøgenekan være meget forskellige”.

Dorthe Grønbæk synes, at det er spændende oggivtigt at være “den menneskelige bibliotekar”,der kommer ud af huset:

“Vi kommer, som vi er. Vi er blevet vant til atgive mere af os selv og nedbryde barrierer. Deter lærerigt at komme ud af biblioteket, ud afkomfortzonen. Vi får en bedre fornemmelse afvores lånere, lærer nye familiemønstre atkende og kan give en bedre service. Noglegange genkender vi folk på biblioteket, som vihar besøgt i hjemmet. Vi har også fået megetmere fokus på tidlig sprogstimulering. Jegsynes, at det er win-win”, fastslår Dorthe Grøn-bæk.

Ledelsens opbakningBiblioteksleder Jytte Bræmer fra FredericiaBibliotek ser store potentialer i et projekt somBogstart, hvorfor det er blevet besluttet, at bib-lioteket vil køre videre med hjemmebesøg efterprojektperiodens udløb – dog i en mindre skala,idet der fremover bl.a. kun vil være et hjemme-besøg.

Som leder er det vigtigt, at man selv er dedike-ret til projektet, fastslår Jytte Bræmer:

“Når jeg træffer beslutning om, hvilke projek-ter, Fredericia Bibliotek skal arbejde med, læg-ger jeg vægt på, at det skal være et menings-fuldt projekt, som jeg selv kan se idéen i. Og detskal være et projekt, der kan kommunikeres udtil offentligheden. Det er Bogstart i høj grad.Det er enkelt, lavpraktisk, og det virker. Det er

Når biblioteket banker på døren hos Safiyo Ali-kaar Shidane i boligområdet Korskærparken iFredericia kan det være lidt af en familiebegi-venhed. Ud over sønnen på 1 år, som er selveanledningen til besøget, vil hendes to ældrebørn nemlig også rigtig gerne være med. Hen-des ældste søn går i skole og datteren i børne-have, og selvom de har nået en alder, hvor deikke længere er omfattet af Bogstart, synes de,at det er spændende og hyggeligt, at de lokalebibliotekarer kigger forbi. Det samme gælderbørnenes bedstemor, der også gerne lægger ve-jen forbi. Så serverer hun kaffe og kager, mensder snakkes om bøger og læses højt.

Safiyo Alikaar Shidane er fra Somalia og harboet i Danmark i 16 år. Hun er lige nu på bar-selsorlov, men skal starte i 10. klasse på VUCefter endt barsel, hvorefter hun planlægger atvidereuddanne sig. Safiyo Alikaar Shidane for-tæller, at Bogstart har betydet meget for hendeog familien:

“Det er noget af det bedste, vi har været medtil. Børnene er spændte og glade, når de mod-tager bøgerne. Det er gode bøger med masseraf billeder, der giver dem lyst til at læse. Vilæser typisk bøgerne om aftenen, mens vi lyttertil musik. Det fungerer rigtig godt. Jeg føler, atdet også har gjort mig mere bevidst om, hvorvigtigt det er at læse for mine børn”.

BogstartsteametSafiyo Alikaar Shidanes børn er vant til, at derkommer to bogstartsformidlere på en gang. PåFredericia Bibliotek har de projektansvarligeDorthe Grønbæk og Lissi Lind nemlig valgt atorganisere sig som et team, der tager sammenpå hjemmebesøg:

“Det giver en anden dynamik”, fortællerDorthe Grønbæk og fortsætter: “Vi kan noget

BØRN, BØGER OG BEDSTEMORInterview med mor til bogstartsbarn Safiyo Alikaar Shidane, bog-startsformidler Dorthe Grønbæk og biblioteksleder Jytte Bræmer.

BOGSTART 2009-20166

“Vi har erfaret, at ansatte i den kommunaleforvaltning har været overraskede over, at derhar været åbne døre for os hos familier, de ikkeselv har kunnet nå. Vi kan opnå tillid på enanden måde, fordi vi ikke kommer med en myn-dighedskasket på så at sige. Bogstart bidragerogså til, at de ansatte etablerer samarbejdsre-lationer med en række eksterne aktører, hvil-ket skaber nye perspektiver for biblioteket.

Jeg synes, at Bogstart ligger godt i forlæn-gelse af vores kerneopgaver. Det der er med tilat gøre bibliotekerne unikke,” fastslår JytteBræmer.

nemt at formidle potentialet i, at her kan mannå ud til mennesker, som måske ikke af sig selvlæser for deres små børn. Det kan alle forstå”,siger Jytte Bræmer.

Adspurgt hvad Jytte Bræmer gør som lederfor at bakke Bogstart op, svarer hun:

“Jeg taler løbende med bogstartsformidlerneom, hvordan det går. Lytter til deres spæn-dende beretninger om, hvad de oplever på dereshjemmebesøg. Og så får de lov til at afsætte denfornødne tid til at udføre opgaven.”

Jytte Bræmer mener, at et projekt som Bog-start illustrerer, hvor bibliotekerne har deresstyrke:

Jeg synes, at Bogstart liggergodt i forlængelse af vores

kerneopgaver. Det, der er med til atgøre bibliotekerne unikke”.

Jytte Bræmer, biblioteksleder

“

To trolde gør klar til udleve-ring af 3-års bogstartmate-riale i Vejle i biblioteketsbogbus. Foto: Biblioteket

7BOGSTART 2009-2016

boligpolitik, inklusion, socialpolitik og uddan-nelsespolitik sammen”, siger han og fortsætter:

“Sådan fungerer velfærdsstaten, når den erallerbedst. Den kompenserer for, at alle ikke erfødt med en guldske i munden. Med Bogstartbliver børnene præsenteret for de bøger, dermåske ikke er på boghylderne i hjemmet. Manberiger børnene med en masse kulturel kapitalog giver dem en fælles referenceramme, der ermed til at gøre dem til en del af fællesskabet”.

Følsomhed og ydmyghedDa Bogstartsbibliotekaren bankede på TarekOmars dør i Vollsmose i 2011, blev han nogetoverrasket. Han huskede ikke at have modta-get et postkort om, at biblioteket ville aflæggebesøg for at udlevere en bogpakke til hans dat-ter.

Generelt mener Tarek Omar, at det er utroligvigtigt, at bibliotekarerne udviser følsomhed og

“Rap, rap”, “vuf”,vuf”, “miaaav”. Sproganima-tionerne vækker tydeligvis begejstring hos denlille pige på et halvt år, der sidder på sofaensammen med en bogstartsbibliotekar og læseren dyrebog.

Faren Tarek Omar, som er en dansk-palæsti-nensisk journalist og forfatter, kigger på medforundring. Der er ikke gået mange minutterfra bogstartsbibliotekaren ringede på døren, tilhun nu sidder i stuen med hans datter på skø-det og læser højt. Tankerne flyver gennem Ta-rek Omar’s hoved. Skal han føle sig provokeretover, at der sidder en fremmed dame i hansstue og laver dyrelyde for hans barn? Eller un-derholdt eller ligefrem taknemmelig?

Der går ikke lang tid, før Tarek Omar er over-bevist og i dag fem år efter, betegner han Bog-start som det mest ideelle, sociale tiltag, hanhar oplevet:

“Det er en klog og empatisk måde at tænke

Foto: Thoma B

orberg

DET GÅR RENT INDInterview med journalistog forfatter Tarek Omar, far til bogstartsbarn

BOGSTART 2009-20168

Alle er ligeEn af de ting Tarek Omar fremhæver ved Bog-start er, at der ikke bliver skelnet mellem etni-citeter og socialgrupper inden for boligområdet:“Vi fik at vide, at tilbuddet gælder alle børn iVollsmose. Ikke kun de brune i området.

På den måde stikker man ikke ud. Der stillestydelige krav til alle, og man har ikke fornem-melse af en almisse. Naboen kan også snakkemed om, at de har haft besøg af en bogstarts-bibliotekar, selvom de er meget veluddannede”,siger han.

Tarek Omar mener, at et projekt som Bogstarti den grad har sin berettigelse. Og at det udover at fremme tidlig sprogstimulering kanvære med til at øge børnenes tilknytning til bib-liotekerne. Han synes derfor, at det burde væreet tilbud til alle boligområder:

“Vi bekymrer os om jeres børn. De er vigtige.Det er det signal, Bogstart sender, og det kanbørnene godt afkode”, påpeger han.

ydmyghed, når de træder ind i et fremmedhjem. De mennesker, bibliotekarerne besøger,kan have en meget forskellig social og kulturelbaggrund, påpeger han:

“Men uanset om det er veluddannede 1. gene-rationsindvandrere, studerende eller menne-sker med begrænset tilknytning til det danskesamfund, har de alle det til fælles, at de ønsker,at deres børn skal klare sig godt. Derfor er detvigtigt, at forældrene får at vide, hvor betyd-ningsfuldt et projekt som Bogstart kan være forbarnets sproglige udvikling og senere læsefær-digheder. Uden at det skal virke missione-rende. Hvis jeg skulle komme med et godt råd,kunne man gøre mere for at inkludere foræl-drene. Måske holde et møde med dem før bib-liotekaren ringer på, da det kan kræve over-vindelse for nogle at lukke fremmede ind. Jeger sikker på, at næsten alle vil deltage, hvis deforstår, hvor vigtigt det er for deres børn”.

Tarek Omar mener, at bøgerne har en effekt –også selvom de i første omgang bare ligger ogflyder på gulvet frem for at blive læst. For bør-nene kan tage dem op og bruge dem, hvis dehar lyst. Det skaber genkendelighed.

Det er en klog og empatisk måde at tænke boligpolitik,

inklusion, socialpolitik og uddannel-sespolitik sammen. Sådan fungerervelfærdsstaten, når den er aller-bedst.

Tarek Omar, bogstartsfar

“

9BOGSTART 2009-2016

har været med i projektet, og alle har besvaret

skemaet. I det følgende opsummeres resulta-

ter fra undersøgelsen, herunder bogstartsfor-

midlernes erfaringer med metoder og praksis-

ser, der virker.

I slutningen af år 2016 iværksatte Slots- og

Kulturstyrelsen en spørgeskemaundersøgelse

for at få et overblik over de vigtigste erfarin-

ger fra Bogstart. Spørgeskemaet blev frem-

sendt til biblioteker i de 20 kommuner, som

EN UNDERSØGELSE AF FORMIDLERNES ERFARINGER

Bogstartsformidler GitteHøjmark Pedersen, EsbjergKommunens Biblioteker,på vej! Foto: Biblioteket

BOGSTART 2009-201610

Gennemførte hjemmebesøgFor hovedparten af bibliotekerne er 60-75 pro-cent af hjemmebesøgene blevet gennemført.

De fleste bogstartformidlere oplever, at de ge-nerelt er blevet taget godt imod. Forældrene ertaknemmelige over, at deres børn får en bog-gave, og hjemmebesøgene kan være en god må-de at få familiens opmærksomhed på, fordi deter deres hjemmebane og ikke bibliotekets. Nåret hjemmebesøg ikke bliver gennemført, kandet typisk skyldes forhold som at:

• Ingen er hjemme, når bogstartsformidlerenbanker på, fordi familien er flyttet eller harglemt, at de skal have besøg.

• Problemer med at de fremsendte postkort ikke når frem til tiden og med, at forældreneikke har læst eller forstået kortet som følgeaf sproglige misforståelser.

• Familierne ikke kan rumme et bogstartsbe-søg og frabeder sig det.

• Familier med flere børn prioriterer underti-den hjemmebesøgene fra til de nye søskende

• Forældrene er startet på job eller er under uddannelse igen.

• På grund af kulturelle forhold kan det havebetydning om bogstartsformidleren er mandeller kvinde.

Bogstartsformidlerne sondrer mellem besøg ihjemmet og besøg ‘i døren’. Flere bogstartsfor-midlere har fra tid til anden oplevet, at besøgetog udleveringen af bøger er blevet gennemført

Stort udbytte af BogstartSamlet set mener de biblioteker, der har delta-get i Bogstart, at de har haft stort udbytte af atvære med. Bogstartsformidlerne er taknemme-lige for den personlige og faglige udvikling, dehar gennemgået. Bogstart har også haft andrepositive effekter, såsom at bibliotekets ansattehar fået:

• Øget fokus på tidlig sprogstimulering og læsetilegnelse.

• Et tættere samarbejde med daginstitutioner,sundhedsplejersker, boligsociale medarbej-dere og andre faglige aktører i området.

• Et bedre indblik i hvilke mennesker, der bori lokalområdet, og således deres behov for vejledning mv.

• Kontakt med borgere, der normalt ikke gør brug af biblioteket.

• Mulighed for at være mere synlige i boligom-råderne, hvilket har skabt genkendelse på biblioteket.

• Øget fokus på, hvordan man betjener bor-gere med anden etnisk baggrund end dansk.

Samlet set mener de biblioteker, der har deltaget i Bogstart, at de

har haft stort udbytte af at være med.Bogstartsformidlerne er taknemmeligefor den personlige og faglige udvikling,de har gennemgået.

Surveyundersøgelse, Slots- og Kulturstyrelsen

“

11BOGSTART 2009-2016

Metoder og praksisser der virkerBibliotekerne kommer med mange bud på,hvordan man kan overkomme udfordringerneog øge succesraten. Helt generelt anses ledel-sens opbakning for at være essentiel for Bog-starts succes.

På det praktiske plan er erfaringen at:

• Det er vigtigt at dobbelttjekke om familien stadig bor på adressen forud for hjemme-besøget.

• Besøget skal annonceres i god tid eksempel-vis ved at sende kort ud en uge før med an-givelse af dato og tidsrum. Nogle supplerer kortet med billeder af bogstartspersonalet.

• Hvis bibliotekarerne forud for besøget ringertil familierne og fortæller om besøget, er denførste kontakt skabt.

• Fleksibilitet er vigtigt. Hjemmebesøgene kanmed fordel lægges på tidspunkter, der passerind i familiernes program.

For at øge succesraten med 18-månederspak-ken kan biblioteket vælge at:

• sende en venlig påmindelse ud. • tage på tur i boligområdet og aflevere pak-

kerne personligt hos de familier, der ikke har afhentet dem på biblioteket.

Erfaringen er, at det er vigtigt, at biblioteket ersynligt i boligområdet. Det kan ske ved, at bib-lioteket deltager i babycafeer, sommeraktivite-ter i boligområdet mv. “Ryk ud hvor børnene eri stedet for at forsøge at lokke familierne henpå biblioteket for enhver pris”, skriver en bog-startsformidler. En anden formidler har erfa-ring med, at hun er blevet genkendt i lo-kalområdet, fordi hun kører rundt i biblioteks-bilen med logo. Hun oplever, at det har en po-sitiv effekt i forhold til, at folk har tillid tilhende og derfor er mere tilbøjelige til at lukkehende ind.

Nogle biblioteker forsøger at synliggøre biblio-tekets tilbud ved at lave en pose med gode ogvisuelt appellerende sprogstimuleringsbøger tilhjemlån. Andre laver en happening i forbin-delse med udleveringen af 3-årsbogpakkerne iinstitutionen: “Vi samler alle børnene og viserdem bøgerne i kufferten og læser Bukke Bruse

som en samtale ude i opgangen, hvis familienikke har været parat til at lukke dem ind, menalligevel har ønsket at deltage i Bogstart. Så-fremt bogpakken ikke er blevet afleveret i før-ste forsøg, kan det efterfølgende være sket veden halvårlig opsamlingsrunde eller ved, at bog-pakken er blevet afleveret i postkassen ellerforan døren med en hilsen fra biblioteket. Deekstra indsatser kan bringe afleveringsgradenop på næsten 100 procent. Tendensen er ikkeoverraskende, at jo mere ihærdige bogstartsfor-midlerne er med genbesøg, hvis første forsøgikke lykkes, jo flere bogpakker bliver udleveret.Succesraten er derfor i høj grad et spørgsmålom ressourcer.

Der er også familier, som vælger at hente bog-pakken på biblioteket. I sådanne tilfælde forsø-ger de ansatte typisk at formidle nogle af desamme ting som under hjemmebesøgene.

Flere anfører, at de har haft størst held med 6-månedsbesøgene, hvor gennemførselsgradentypisk har været højere end ved 12 måneder.Det kan igen skyldes, at forældrenes barselsor-lov er afsluttet, hvorfor de ikke har haft mulig-hed for at være hjemme. Erfaringen er også, atgennemførselsgraden kan variere en del fraområde til område.

18-månederspakken, som skal afhentes på bib-lioteket, kan også være svær at få afsat, visersurveyundersøgelsen.

For hovedparten af bibliotekerne er mellem 60-75 procent af

hjemmebesøgene blevet gennemført”.

Surveyundersøgelse, Slots- og Kulturstyrelsen

“

højt ledsaget af dukketeater. Til sidst fortællerbørnene os, hvad de hedder, og vi skriver navnepå kufferterne”, fortæller en bogstartsformid-ler.

Andre eksempler på aktiviteter, der kanskabe interesse for bøgerne, er rim og remse-arrangementer på biblioteket, børneteater medmusik, besøg på biblioteket for forældre og børneller bedsteforældre og børnebørn, hvor der bli-ver læst op og vist rundt på biblioteket mv.

Det gode hjemmebesøgHjemmebesøget stiller krav til bogstartsformid-lerens faglige og relationelle kompetencer.

Udgangspunktet for en god dialog er åbenhed,respekt, interesse for familien og en anerken-dende tilgang til barnet og forældrene. For atskabe en tillidsfuld relation er det blandt andetvæsentligt, at bogstartsformidleren ikke kom-mer med et ‘socialt ærinde’: “Man skal sørge forat være bevidst om, at man har inviteret sigselv ind i deres hjem. Derfor skal man tageskoene af og være høflig og på ingen måde be-lærende og bedrevidende”, anfører en formid-ler.

Som udgangspunkt ønsker alle forældre detbedste for deres børn. Derfor oplever bogstarts-formidlerne generelt, at forældrene er et sær-deles lydhørt publikum. Det er væsentligt atfortælle dem, hvordan sprogstimulering gen-nem barndommen kan give bedre fremtidsper-spektiver for barnet i voksenalderen, da foræl-drene spiller en afgørende rolle for børns udvik-ling. Men det handler om fingerspidsfornem-melse, peger flere af de adspurgte på. Der kanvære stor forskel på forældrenes sociale og ud-dannelsesmæssige baggrund og sproglige for-udsætninger, og derfor må man målrette og til-passe informationerne til den enkelte familie.

Vigtige erfaringer fra hjemmebesøgene, somkan bruges i det videre arbejde med sprogsti-mulering er at:

• Det er en god ide at tage udgangspunkt i bogpakkerne, mens forældrene er med på sidelinjen.

• Legetøj kan bruges til at vække børnenes in-teresse – sprogstimulering skal gøres til en leg, ikke en videnskab.



opmærksomme på bibliotekernes faciliteter.For nogle kan det eksempelvis være nyt, at bib-liotekerne kan skaffe materialer på andresprog. Familierne kan også have andre behov,som biblioteket eller andre aktører kan hjælpemed såsom lektiehjælp, vejledning om sprogun-dervisning, anvisning til hvor man kan få øko-nomisk rådgivning mv.

Uanset hvor detaljeret bogstartsformidlerenplanlægger et besøg, er erfaringen, at besøgetkan udvikle sig i mange retninger. Derfor er detvigtigt, at vedkommende kan tilpasse sig denkonkrete situation og tale om mange emner,der optager familien – måske også personligeforhold og svære problemstillinger – hvis der erbehov for det.

Samarbejder på tværs skaber synergiDer er bred enighed om, at det er hensigtsmæs-sigt at samarbejde på tværs med andre fag-grupper og relevante kommunale og regionaleaktører om Bogstart. Det kan være pædagogeri daginstitutionerne, boligsociale medarbejdere,sundhedsplejersker, kommunens børne- og un-ge-forvaltning, børnekulturkonsulenter, sprog-skoler, læsepædagoger, det lokale beboerhus ogden lokale presse for at skabe omtale med vi-dere.

Et bibliotek har blandt andet erfaring med, atsamarbejdet med beboerrådgivere og pædago-ger i institutionerne har bidraget til, at biblio-teket har fået informationer om familierne,ligesom de pågældende samarbejdspartnerehar virket som ambassadører for Bogstart. Etandet bibliotek fremhæver et konstruktivt sam-arbejde med det lokale beboerhus i boligområ-det, hvor biblioteket afholdt kaffemøder medoplæg om sprog og bøger og var med til en mød-regruppe og legestue på stedet. Et tredje biblio-tek har oplevet, at boligområdets bysekretariathar været med til at bane vejen for hjemmebe-søg hos enkelte beboere. Et fjerde bibliotek harsamarbejdet med den frivilligt drevne højtop-læsningsklub 2200 Godnathistorier ved at del-tage i deres arrangementer i det lokale be-boerhus. Det har givet biblioteket mulighed forat møde områdets familier på en mere uformelmåde og for, at familierne får sat ansigt på bog-startsmedarbejderen.

• Det er en fordel, hvis barnet er til stede. Barnet kan være med til at “bryde isen”.

• Det handler om at finde en balance imellemat være gæst og fagperson med et ærinde. Der skal være tid til small talk, men det er også vigtigt at have i mente, at man kommermed et budskab og nogle konkrete redskabertil familien.

• Et godt udgangspunkt kan være at trække på personlige erfaringer, så man har kon-krete eksempler at trække frem i formid-lingssituationen.

Selvom bogstartsformidlere som nævnt gene-relt oplever, at de fleste familier tager godtimod dem og de medbragte bøger, kan der væresituationer, hvor bogstartsformidleren fornem-mer, at besøget passer dårligt, hvor sproget eren barriere mv. Så handler det om at få detbedst mulige ud af den givne situation i en po-sitiv ånd og ud fra devisen, at lidt har også ret.Nogle bogstartsformidlere oplever, at det kanvære udfordrende at træde ind i en fremmed fa-milies privatsfære. I så fald er det vigtigt, atvedkommende husker sig selv på, at formåleter vigtigt, og bøgerne en gave for børnene og fa-milien. Som en formidler udtrykker det: “Værstolt over dit bibliotek og bøgerne og vis dinglæde ved det, du gør. Glæde og overskud smit-ter”.

Hvis familien ikke ønsker at lukke bogstarts-formidleren ind, kan det dreje sig om at få detoptimale ud af et besøg, der foregår i trappeop-gangen: “Jeg forsøger ikke at være for anmas-sende i mødet med familierne. Nogle er for-beholdne overfor at lukke fremmede ind, og herhar det virket bedst med en snak i døren. Hvisdet respekteres, er sandsynligheden for, at jegkommer indenfor ved næste besøg større. Dethandler meget om tillid, så jeg prøver at følemig lidt frem ved det første møde”, anfører enformidler.

Erfaringen er, at det er en fordel at afsætte ri-geligt tid til det enkelte besøg. Besøget kan evt.startes med en snak om emner, der optager fa-milien, inden selve bogpræsentationen og dia-logen om betydningen af at understøtte barnetssproglige udvikling går i gang. Besøget kanogså være en anledning til at gøre familierne


flere modersmål og om sprogstimulering af tosprogede.

• Relationelle kompetencer, herunder ind-føring i hvordan man skaber en tillidsfuld relation, hvordan man kommunikerer med små børn mv.

• Viden om tidlig literacy og betydningen af dette indsatsområde.

• Kendskab til dialogisk læsning og andre tek-nikker, der kan bruges til at læse med små børn.

• Det pædagogiske arbejde med at lege sprogetind – f.eks. ved hjælp af rim, remser, fortæl-linger, rytme og bevægelse.

• Metoder til opsøgende arbejde.• Mulighed for at øve sig før man kommer ud

til en rigtig familie ved hjælp af følordning, rollespil mv.

• Tværfaglighed herunder a) partnerskaber med aktører, der har kontakt til familier, som er svære at nå b) samarbejder på tværsaf fagligheder om at skabe synergi i sprog-udviklingen c) forældresamarbejde i relationtil sprogudviklingen.

Centralbibliotekerne vil bakke op om folkebib-liotekernes fremtidige arbejde med sprogstimu-lering og tidlig læsning ved at udbyde relevantekompetenceudviklingskurser på området. Detkan du læse mere om i afslutningen af publika-tionen.

I praksis er det imidlertid ikke alle bibliote-ker, der har haft et tværfagligt samarbejde medeksterne aktører om Bogstart, hvilket kan skyl-des ressourcemæssige begrænsninger. “Det ergivtigt at få indblik i andres faglige kunnen,men det kan på samme tid også være en udfor-dring, da det kræver noget at samarbejde”, på-peger en bogstartsbibliotekar blandt andet.

Den kompetente formidlerAdspurgt hvilke kompetencer der er nødven-dige i arbejdet som bogstartsformidler læggerbogstartsformidlerne vægt på en kombinationaf faglige og personlige egenskaber.

En del bogstartsformidlere mener, at de til-budte bogstartsseminarer og bogstartskurserhar rustet dem tilstrækkeligt til arbejdet medBogstart, og at de til stadighed er blevet merekompetente gennem de praktiske formidlings-situationer og via de løbende kursustilbud.

Andre har følt, at det har været en udfor-drende opgave særligt i starten, som de gerneville have været klædt bedre på til.

Adspurgt hvad bogstartsformidlerne menerkan styrke deres kompetencer i en formidlings-situation fremhæves forhold som:

• Viden om sprogforskning og tidlig sprogsti-mulering, herunder fakta om udvikling af


FORSKNING OM DE DANSKE ERFARINGER MED BOGSTART

• Både bogstartmedarbejdernes uafhængighedaf myndighedsansvar, boggaverne og den personlige, opsøgende kontakt er afgørendefor succes og for opbygning af tillid.

• Bibliotekerne kan i kraft af deres “frie og kulturelle rolle” udvikle aktiviteter omkringsprog, læsning og kultur. De kan spille en rolle som en uafhængig spilfordeler, et sam-lingspunkt og en koordinator af kulturelle tilbud.

• De tværgående samarbejder omkring Bog-start med andre lokale aktører og netværk er en hjælp i forhold til at opbygge tillid og kontakt til familierne. Bibliotekerne kan med fordel styrke og videreudvikle samar-bejdet med lokale eksperter i sprogtilegnelseog sprogstimulering, foreninger og borger-grupper og etablere aktiviteter i de udsatte boligområders eksisterende arenaer (for-eninger, kulturhuse, boligsociale helhedspla-ner mv.).

• Samarbejderne er dog baseret på enkeltper-soners velvilje ‘på trods’ af organisations-strukturer i kommunen, hvilket gør dem sår-bare. De tværgående samarbejder bør frem-adrettet få en ledelsesmæssig prioritering ogen fleksibel struktureret ramme, hvis de skal kunne opretholdes.

Siden Bogstarts begyndelse i 2009 er derlavet forskellige forskningsprojekter ogevalueringer, som ser på en række aspek-ter af arbejdet med Bogstart. Her kommeret resume af resultaterne, der genereltstemmer godt overens med Slots- og Kul-turstyrelsens surveyundersøgelse omBogstart. Rapporterne kan downloades påwww.slks.dk.

Evaluering af samarbejdet i Projekt BogstartKORA - Det Nationale Institut for Kommunersog Regioners Analyse og Forskning – har i 2016udgivet rapporten: Evaluering af samarbejdet iProjekt Bogstart. Den har til formål at frem-bringe viden om succesfulde metoder til atetablere samarbejder omkring formidling afBogstart til familier med førskolebørn i udsatteboligområder, der kan anvendes i fremtidige fo-rebyggende indsatser.

Rapporten konkluderer blandt andet at:• Når bibliotekarerne kommer ud i lokalområ-

det og hjem til borgerne med en gave, skaberde et grundlag for en ligeværdig og person-lig dialog med familierne, der tager udgangs-punkt i familiernes egne ønsker og behov uden for bibliotekets fysiske rammer. Biblio-tekerne oplever, at det skaber nogle unikkelæringssituationer.

• Bibliotekarerne får etableret en dialog med familierne om, hvordan man kan læse med små børn. Ofte familier, som både er uvantemed læsning med små børn, og uvante medbiblioteket.

• Bibliotekarerne vurderer selv, at indsatsen er en succes. De bliver lukket ind hos langt de fleste familier og udvikler en positiv og konstruktiv kontakt med nogle af de mest udsatte familier, som socialrådgivere ofte har svært ved at nå. Samtidig kan de se, at familierne bruger bøgerne. Til gengæld kom-mer forældrene ikke hen på biblioteket og henter boggaven, når barnet er 1½ år.

Bogstartmedarbejdere har op-bygget en unik viden om fami-

liernes liv, ønsker og behov, som dekan bruge i prioriteringer af den ge-nerelle biblioteksdrift, og specifikt iforhold til forebyggende indsatsermed fokus på sproglig udvikling hosførskolebørn i udsatte børnefamilier.

KORA

“


underestimere implementeringsgraden om end vurderingen er, at der blev gennemført betragteligt færre hjemmebesøg end til-sigtet.2

• Der er en stor kommunal variation, både med hensyn til kvaliteten af implementerin-gen af Bogstart II og implementeringsgra-den. Denne variation er sandsynligvis båretaf individuelle forskelle mellem bogstartsfor-midlerne.

• Variationen i bogstartsformidlernes rammerog eksisterende praksis koblet med viden fraimplementeringen af tilsvarende indsatser peger på, at implementeringen af Bogstart IIformentlig vil kunne styrkes ved a) at øge vi-densgrundlaget og videndeling blandt bog-startsformidlere b) at have fokus på tilgangtil nye metoder c) at have fokus på at styrkenærmeste leders engagement og den prak-tiske organisering af indsatsen d) ved ind-dragelse af lokale samarbejdspartnere.

• Hvorvidt Bogstart II har den ønskede effektpå hjemmelæringsmiljøet og børnenes udvik-ling skal undersøges med andre metoder.

Implementering af Bogstart IITrygfondens Børneforskningscenter afsluttedei efteråret 2015 mere end to års følgeforskningom Bogstart. Resultaterne er gengivet i rappor-terne Implementering af Bogstart II og BogstartII. Videnskabelig rapport.1 Det primære formålmed undersøgelsen var at undersøge og doku-mentere gennemførelsen af Bogstart II. Under-søgelsen havde fokus på to spørgsmål:

1) I hvilket omfang blev de planlagte materia-ler og information om læsning og samtalersværdi for sprogtilegnelsen formidlet i forbin-delse med gennemførelsen af 6- og 12-måne-ders-hjemmebesøg?

2) I hvilket omfang blev hjemmebesøgene gen-nemført og bogpakkerne overhovedet udleve-ret?

Hovedkonklusionen er følgende: • De centrale elementer og budskaber i det

nye bogstartskoncept for Bogstart II blev i væsentligt omfang formidlet af bogstartsfor-midlerne. Kvaliteten i implementeringen afBogstart II var således høj og forældrene vurderedes af bogstartsformidlerne til at være meget interesserede i det nye indhold.

• Samlet set blev 34 procent af bogpakkerne udleveret, hvilket var noget under forvent-ningen. Dette tal varierede en del på tværs af kommuner. I kun godt 20 pct. af alle hjem-mebesøg ved 6-månedersalderen (færre ved12 måneder) fandt der en samtale sted, somvar lang nok til, at konceptet i Bogstart II blev formidlet fuldt ud. Forskerne understre-ger imidlertid, at den gennemførte undersø-gelsesmetode i et eller andet omfang kan

1 Bleses, D. & Højen, A. 2015a og Bleses, D. & Højen, A. 2015b. 2 Flere bogstartsformidlerne har som reaktion på den lave implemen-teringsgrad anført, at de vurderer, at implementeringsgraden harværet væsentlig højere. Den undersøgelse Slots- og Kulturstyrelsen la-vede i 2016 konkluderer, at for hovedparten af bibliotekerne er 60-75procent af hjemmebesøgene blevet gennemført.

De centrale elementer og bud-skaber i det nye bogstartskon-

cept for Bogstart II blev i væsentligtomfang formidlet af bibliotekarerne.

Trygfondens Børneforskningscenter

“


Privat gæst og faglig formidlerKulturstyrelsen og Center for Børnelitteraturved Aarhus Universitet samfinansierede i2008-2011 et Ph.d.- stipendiat til cand. mag. iretorik Frederikke Winther om Bogstart, somhar resulteret i rapporten: Privat gæst og fagligformidler. Undersøgelsen er baseret på kvali-tative interviews med formidlere på fire biblio-teker tilknyttet Bogstartsprogrammet.

Frederikke Winther konkluderer bl.a. følgende: • Formidlerne er overvejende enige om, at

Bogstart er et nyttigt projekt, fordi det kan støtte børns udvikling af sprog og dermed mulighed for at klare sig godt i institutions-og uddannelsessystemet.

• Bogstart gør det muligt for bibliotekerne at komme i kontakt med familier, som de ellersikke ville have mulighed for at formidle til.

• Langt de fleste formidlere oplever, at Bog-start bliver positivt modtaget i familierne.

• Flere formidlere understreger, at Bogstart ermed til at give indsigt og nedbryde sociale ogkulturelle fordomme hos såvel formidlerne som hos familierne.

• Alle udtrykker en tilfredshed over mulighe-den for at tage afsæt i noget konkret, når deformidler. Det har haft en positiv virkning for kontakten at kunne overrække familienen gave i forbindelse med besøget.

• De fleste formidlere har desuden indtryk afat familierne bliver rigtig glade for bøgerne og at mange bruger dem. En del kommer forbi biblioteket, efter de har haft besøg.

Kan Bogstart gøre en forskel?Center for Børnesprog, Syddansk Universitetgennemførte i første halvår 2011 en undersø-gelse af Bogstart: Kan Bogstart gøre en forskel?.

Undersøgelsens mål var at belyse Bogstarts po-tentiale i forbindelse med styrkelse af detsproglige hjemmelæringsmiljø hos småbørnsfa-milier i udsatte boligområder.

Center for Børnesprog vurderer i rapporten, atBogstart har et stort potentiale i en fortsat ind-sats for små børns sprog. De tre argumenter fordet store potentiale i Bogstart er:

• Bogstart bygger på idéen om at styrke børnssprog ved at give bøger og gode råd om læs-ning til forældre. Læsning, og især dialogisklæsning med inddragelse af barnet, er blandtde metoder, der er mest evidens for at have en positiv indflydelse på børns sprog.

• Forældrene modtager projektet positivt. • 58 % af forældrene oplever selv, at Bogstart

har ændret deres læsevaner.

58 % af forældrene oplever selv, at Bogstart har ændret deres læsevaner.

Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

“Flere formidlere understreger, at Bogstart er med til at give

indsigt og nedbryde sociale og kul-turelle fordomme hos såvel formid-lerne som hos familierne.

Frederikke Winther, Ph.d

“


Der er op til to års forskel på børns kompetencer, når de be-

gynder i skole på trods af, at allebørn har været i dagtilbud”.

Rapport fra KL

“

Foto: Bjarke Ø

rsted


BOGSTART I EN NY KONTEKST

Det danske bogstartsprogram var oprindeligtinspireret af det engelske “Bookstart” fra 1992,som var det første nationale boggaveprogram iverden. Det engelske bogstartprogram har vistsig at forbedre forældres læsning og samtalermed børn og derigennem – viser nogle undersø-gelser – også at styrke børns sprog og senerelæsekompetencer. Det engelske projekt harogså inspireret andre lande i og udenfor Euro-pas grænser til at igangsætte boggaveprojekteri forskellige varianter.

Værdien af et hjemmebesøgI det danske bogstartsprogram er hjemmebesø-get, der danner ramme for direkte dialog ogsamtale med forældrene, unikt sammenlignetmed andre landes bogstartsprogrammer. Op-summerende er vigtige potentialer ved et hjem-mebesøg at:

■ Det kan være en god måde at få familiensopmærksomhed på, fordi det er deres hjemmebane og ikke bibliotekets.■ Bogstartmedarbejdere opbygger en unik viden om familiernes liv, ønsker og behov.■ Man kan få kontakt med borgere, der normalt ikke gør brug af biblioteket og som er uvante med at læse med små børn.■ Biblioteket er synligt i boligområdet.

Af de bogstartskommuner, som på nuværendetidspunkt har truffet beslutning om, hvordan

Afslutningsvist ser vi fremad. Hvordan vilde enkelte bogstartskommuner på forskel-lig vis bruge erfaringerne fra Bogstart tilarbejdet med sprogstimulering for mindrebørn? Og hvad har Bogstart opsumme-rende lært os er vigtigt at lægge vægt på iforhold til at styrke små børns sprogligeudvikling?

Værdien af tidlige sproglige indsatserSom indledningsvist nævnt viser forskningen,at tidlige sproglige indsatser har et stort poten-tiale. Den amerikanske nobelpristager i øko-nomi, James Heckmann, har påvist, at udsattebørns skæbne allerede er afgjort, før de kom-mer i 1. klasse.3 Ud for en samfundsmæssig be-tragtning er det derfor bedre at investere i dehelt små børns udvikling, end at vente til dekommer i skole, fastslår James Heckmann.

I publikationen Godt på vej – dagtilbuddets be-tydning fra 2017 fremhæver KL, hvor vigtigtdet er at løfte alle børn og give dem lige livsmu-ligheder. Det fremgår af rapporten, at der alle-rede, når børnene er omkring et år, er storeindividuelle, sproglige forskelle på børnene.Forskellene er endnu mere markante i tre-års-alderen. Ved skolestart er der op til to års for-skel på børns kompetencer på trods af, at allebørn har været i dagtilbud.

Betydningen af, hvordan forældre læser og ta-ler med deres børn, kan altså ses helt tidligt ilivet. Forældrene kan derfor med deres enga-gement i sprog og læsning være vigtige rolle-modeller for børnene. Selvom alle forældre somudgangspunkt vil det bedste for deres børn oggerne vil stimulere deres børns sprog- og læse-tilegnelse er det imidlertid ikke alle, der vedhvordan, de skal bære sig ad. Derfor er indsat-ser som Bogstart vigtige.4

3 Kilde: “Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse” i Mandag Morgen den 08.09.2014.

4 Se blandt andet Bleses, D. & Højen, A. 2015a.

Udsatte børns “skæbne” er afgjort allerede før de kommer i 1. klasse.

James Heckmann, amerikansk nobelpristager

i økonomi

“


Værdien af ledelsens opbakningLedelsens opbakning er essentiel for Bogstartssucces. Derfor er det vigtigt at:

■ Etablere en tydelig strategisk ramme og ledelsesmæssig prioritering, så bibliote-kerne fremadrettet kan udfolde deres rollei forebyggende indsatser i lokalsamfun-dene i tæt samspil med andre aktører.

Værdien af et tværfagligt samarbejdeDe tværgående samarbejder omkring Bogstartmed andre lokale aktører og netværk er enhjælp i forhold til at opbygge tillid og kontakttil familierne. Anbefalingen lyder derfor:

■ Bibliotekerne kan med fordel styrke og videreudvikle samarbejdet med fagper-soner foreninger og borgergrupper mv. samt etablere aktiviteter i de udsatte boligområder.

Ikke alle bogstartskommuner har haft et tvær-fagligt samarbejde i forbindelse med Bogstart.Men flere kommuner planlægger fremadrettetat intensivere samarbejder med pædagoger, bo-ligsociale medarbejdere, sundhedsplejerskermv., viser Slots-og Kulturstyrelsens surveyun-dersøgelse. Et bibliotek vil eksempelvis tænkekulturkufferter, som er beregnet til dagtilbud,indskoling og boligområder, der har mangebørn med udfordringer, ind i skolestart. Etandet bibliotek vil samarbejde med daginstitu-tioner i to udsatte boligområder og tage aktivtdel i lokalområdets festdage for at skabe syn-lighed omkring bibliotekets tilbud. Et tredjebibliotek planlægger at etablere et samarbejdemed sundhedsplejerskerne, der skal give fami-lierne et gavebevis, som ombyttes til en bog-pakke på biblioteket med en samtale om vigtig-heden af at læse for børn.

Afslutningsvist under "Litteratur og projekt-referencer" er der eksempler på bibliotekersindsatser på området.

de vil arbejde videre med sprogstimuleringefter Bogstart, har fem kommuner i en vis ud-strækning planer om at fortsætte med hjemme-besøg, viser Slots- og Kulturstyrelsens survey-undersøgelse. Det vil typisk være et hjemmebe-søg, der finder sted, når barnet er mellem 6 og10 måneder.

Selvom mange biblioteker som udgangspunktikke vil fortsætte med hjemmebesøg, har defået mere fokus på vigtigheden af at komme udaf huset og være mere synlige i boligområdetved at være til stede, når der afholdes forskel-lige lokale arrangementer og aktiviteter. Erfa-ringen fra Bogstart er nemlig, at det er hen-sigtsmæssigt at kontakte familierne i deres lo-kalmiljø (hjemmet, legepladsen, kulturhusetmm.). De udsatte borgere kommer ofte ikke henpå biblioteket – heller ikke hvis de får en per-sonlig invitation.

Værdien af en god dialogHjemmebesøgene har stillet store krav til bog-startsformidlerens faglige og relationelle kom-petencer. Sammenfattende er opskriften på envellykket formidlingssituation blandt andet at:

■ Dialogen er baseret på åbenhed, respekt, interesse for familien og en anerkendendetilgang til barnet og forældrene.■ Formidleren ikke kommer med et “socialt ærinde”. Det handler om at finde en god balance mellem at være “gæst” og “fagper-son” med et ærinde.■ Informationsniveauet tilpasses til den enkelte familie.■ Sprogstimulering gøres til en leg, ikke en videnskab.■ Forældrene inddrages aktivt, da de er rollemodeller for deres børn. Et studie harvist, at 58 % af forældrene selv oplever, atBogstart har ændret deres læsevaner.

En del af bogstartkommunerne – og andre kom-muner – har planer om sprogstimulering formindre børn, som mere eller mindre direktehænger sammen med eller er udsprunget afBogstart. I den forbindelse vurderes erfarin-gerne fra hjemmebesøgene at være nyttige.

Centralbibliotekernes kompetenceudviklingsforløbCentralbibliotekerne vil bakke op om det ar-bejde, der foregår på landets biblioteker med atfremme børns sproglige udvikling og læsefær-digheder, ved at udbyde relevante kompeten-ceudviklingskurser på området. Der vil blandtandet være temadage i Centralbiblioteksregimed kompetenceudviklingsforløb for biblioteks-ansatte, der arbejder med sprogstimulerings-indsatser.

Bibliotekerne vil blive informeret om de kon-krete forløb.

I det afsluttende kapitel kan du læse om Cen-tralbibliotekernes treårige projektforløb Sprog-StavLæs, der indeholder forskellige koncepterfordelt på fire alderssegmenter.

Publikationen har forhåbentlig givet inspira-tion til bibliotekernes arbejde med at under-støtte små børns tidlige læsning og sprogligekompetencer – og hermed fundament for læ-ring.


Foto: Bjarke Ø

rsted


LITTERATUR- OG PROJEKTREFERENCER

om at hjælpe de små fra 0-2 år godt på vej medprojektet Sprogrigt miljø. Ambitionen er, atbørnene får så høj en kvalitet som muligt påsprogområdet. Det skal ske ved at skabe en bli-vende progression i børnenes sproglige kompe-tencer – både gennem dagplejernes og børnenesbenyttelse af bibliotekets tilbud og gennemdagplejernes og bibliotekarernes tværfagligearbejde om og med børnene.

I projektet medvirker omkring 55 dagplejereog ca. 220 dagplejebørn i alderen 0-2 år fra demest sprogligt udfordrede skoledistrikter ikommunen. Den sekundære målgruppe er bør-nenes forældre. Børnenes sproglige niveaumåles løbende, og der evalueres på hvilke typeraf aktiviteter, der virker bedst.

Sprogstart En række nordjyske biblioteker har med pro-jektet Sprogstart intention om at udvikle etkoncept for, hvordan bibliotekerne via et be-vidst, målrettet og systematisk forløb, kan på-virke børns sprogfærdigheder i alderen 3-5 år. Projektet har fokus på at finde ud af, hvad dervirker, og hvordan det virker. Projektet inde-holder en blanding af eksisterende og nyudvik-lede tilbud og bliver afviklet som et 10 ugersforløb i nordjyske børnehaver, der er særligt til-passet børn mellem 3 og 5 år.

Udover Aalborg Bibliotekerne og BrønderslevBibliotek, som er ansvarlige for udviklingen afprojektets indhold i samarbejde med Trygfon-dens Børneforskningscenter, deltager en rækkenordjyske biblioteker som testbiblioteker.

Rundt om barnetFredericia Bibliotek vil med projektet Rundtom barnet udvikle en model for en tværsekto-riel indsats for småbørn og deres forældre. For-målet er at fremme en tidlig sproglig indsats,hvor forældre til barnet bevidstgøres om vær-dien af tidlig sproglig opmærksomhed og -sti-mulering.

Der vil være tale om et samarbejde mellemsundhedsplejen, tale/hørepædagoger og folke-

PublikationerBogstartsrapport, KORA (2016): Evaluering afsamarbejdet i Projekt Bogstart.Bogstartsrapport, Bleses, D. & Højen, A.(2015a). Implementering af Bogstart II. For-midlende rapport udarbejdet for Kulturstyrel-sen.Bogstartsrapport, Bleses, D. & Højen, A.(2015b). Bogstart II. Videnskabelig rapport ud-arbejdet for Kulturstyrelsen.Bogstartsrapport, Center for Børnesprog, Syd-dansk Universitet (2011): Kan Bogstart gøre enforskel?Bogstartsrapport, Winther, F. (2011): Privatgæst og faglig formidler. En retorisk analyse afformidlingssituationer knyttet til Bogstart setfra formidlernes perspektiv. Ph.d.Publikation, KL (2017): Godt på vej – dagtil-buddets betydning.

Projekter: Tidlige sprogindsatser Nedenfor kan du læse om Centralbiblioteker-nes treårige projektforløb SprogStavLæs.

Der er også eksempler på en række andre bib-liotekers tidlige sprogindsatser. Nogle projek-ter er allerede i gang, andre på vej.

SprogStavLæsCentralbibliotekerne vil igangsætte sprogsti-muleringsindsatsen SprogStavLæs, som er ettre-årigt projektforløb, der indeholder forskel-lige koncepter fordelt på fire alderssegmenter.Projektet skal styrke og synliggøre biblioteker-nes indsats omkring sprogstimulering og læs-ning for børn.

Der vil være fokus på, hvordan folkebibliote-kerne bedst muligt kan løfte denne opgave ifællesskab. Ambitionen er at få alle folkebiblio-teker med, udvikle koncepter og etablere part-nerskaber, så indsatsen når bredt ud og fårnational karakter.

Sprogrigt miljøI Horsens samarbejder biblioteket og dagplejen

Formålet er at styrke en tidlig sprogindsatsmed særlig fokus på 0-3 årige børn ved at ud-vikle og etablere et netværk af lokale sprogam-bassadører i lavindkomstområder, der kansprede viden i deres netværk om, hvordan manudvikler børns sprog og om, hvorfor en tidligsprogindsats er afgørende for børns mulighe-der. Formålet er desuden at designe et sprog-miljø på biblioteket, som understøtter og vi-dereudvikler bibliotekets sprogudviklende po-tentiale med læsning og litteratur som afsæt.

Legende læsning – Sprogstimulering af førskolebørn i nytilkomne flygtningefamilier i Hillerød Kommune.Med denne indsats er intentionen at udviklenye koncepter for arbejdet med sprogstimule-ring af førskolebørn i nytilkomne flygtningefa-milier i Hillerød Kommune. Formålet er atunderstøtte børnenes sproglige udvikling vedat give flygtninge- mødrene forståelse for vig-tigheden af læsning og tidlig literacy.

Det fremmes ved bl.a. at sætte biblioteket ak-tivt i spil og skabe et fælles mødested på biblio-teket, med fokus på læsning og sprogstimu-lering for mødrene og deres børn.

Projektet tager udgangspunkt i en undersø-gelse som Rockwool Fondens Forskningsenhedhar gennemført blandt ca. 1.000 børn, der gik i1. og 2. klasse i 2012/2013 på en af folkesko-lerne i Høje Taastrup Kommune. Undersøgel-sen viser, at forældre, der ikke har dansk somførste sprog, har sværere ved at stimulere deresbørn sprogligt til at klare sig godt i en danskskole.

biblioteket, som via arrangementer for relativtnye forældre vil bidrage med viden og redska-ber til at understøtte forældrene i sprogstimu-lering af barnet. Der er særlig fokus på udsattebørn og deres forældre.

Der er ekstraordinær fokus på sundhedsom-rådet i Fredericia Kommune i disse år. Projek-tet vil placere biblioteket som en naturlig aktøri det forebyggende arbejde.

Familiesprog – for de 3-5 årigeKøge-, Stevns- og Gentofte Bibliotekerne vil isamråd med forældre, bedsteforældre og andrefagligheder udvikle et sprogstimuleringskon-cept, der inspirerer til gode læringsmiljøer ihjemmet.

Der udvikles et idékatalog med anbefalingertil, hvordan familier selv kan styrke børnssprogudvikling løbende samt anbefalinger til,hvordan biblioteker og dagtilbud i praksis kangå i dialog med familier omkring barnets sprog.Metodisk arbejdes der med Design Thinking ogsamskabelse, som er en innovationspraksis,hvor der sættes fokus på samskabelse med bru-gerne.

Sprogambassadører – nye veje for en tidlig indsatsFredensborg Kommune har fokus på tidligsprogindsats, men har erfaret, at det er sværtat nå ud til forældre med viden og støtte, førbarnet kommer i institution. Udfordringen ersærlig stor blandt familier fra lavindkomstom-råder.

SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2, 1553 KØBENHAVN V WWW.SLKS.DK

Tak!Slots- og Kulturstyrelsen vil gerne takke alle bidragsydere til denne publikation. Herunder arbejdsgruppen for forankring af Bog-start for konstruktive bidrag i forbindelse med publikationens tilblivelse. Det drejer sig om Birgitte Skrubbeltrang Skov (Biblio-teket Sønderborg), Britta Bitsch (Aarhus Kommunes Biblioteker), Lillan Grützmeier (Vejle Bibliotekerne), Marianne Bjergø(Horsens Bibliotek), Jette Blåstedt (Vollsmose Bibliotek) og Bo Knudsen (Esbjerg Kommunes Biblioteker). Desuden tak til biblio-teksleder Jytte Bræmer fra Fredericia Bibliotek for gennemlæsning af publikationen.

BOGSTART TIDLIG SPROGINDSATS PÅ BIBLIOTEKERNE

Copyright©2017Slots- og KulturstyrelsenKøbenhavn, Danmarkwww.slks.dk

Redaktion: Anne-Marie Mohr Nielsen og Ann Poulsen

Forsidefoto: Mikal Schlosser

Bogstartsillustrationer: Maria HagerupLayout: Stæhr GrafiskTryk: Slots- og Kulturstyrelsen

ISBN 978-87-92681-63-8978-87-92681-64 (Elektronisk)

Publikationen kan hentes på slks.dk/publikationer

Documents

BOGSTART - slks.dk · Bogstartsprojektet Bogstart gik ud på, at bogstartsformidlerne uddelte alderssvarende bogpakker til familierne, mens barnet var henholdsvis ½ år og 1 år