Bilag - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/RP2005_Tillaeg7... · 2014-02-24 · Bilag Bilag 1: Miljøcertificering af Colas. Bilag 2: Notat om støjpåvirkning

Bilag

Bilag 1: Miljøcertificering af Colas. Bilag 2: Notat om støjpåvirkning fra råstofindvinding i Løgtved Plantage, JA – Miljø & Plan. Bilag 3: Notater om påvirkning af vandspejlet i habitatområdet ved Løgtved Plantage af 28. april 2005 og 23. maj 2005, DMR A/S, Slagelse, samt Vestsjællands Amts svar herpå af 19. maj 2005 og 25. maj 2005. Bilag 4: Løgtved Plantage – Flagermus – råstofindvinding. Bilag 5: Løgtved Plantage - Beskrivelse af råstofforekomst, JA – Miljø & Plan, 22. december 2004. Bilag 6: KW-Plan, Flora og Faunavurdering Bilag 7: KW-Plan, Tillægsskrivelse til Flora og Faunavurdering Bilag 8: Tilladelse til råstofindvinding i Løgtved Plantage

TILLADELSE TIL RÅSTOFINDVINDING

MEDDELES HERVED PÅ OMSTÅENDE VILKÅR

på matrikel nr. 3, Løgtved by, Viskinge, Bjergsted Kommune.

- FOR PERIODEN INDTIL 1. JULI 2016.

J.nr.: 8-70-31-301-1039-2004 __________________________________________

Ansøger og indvinder: Colas Danmark A/S Fabriksparken 34-36 2600 Herstedøster CVR-nr.: 10 24 64 15

Ejendommens ejer: Aage Schwartz (repræsentant for ejer-ne) Lysbjerg 2 4450 Jyderup

__________________________________________

Sorø, den 4. juli 2006.

Thomas Malthesen Hiorth Agronom

__________________________________________

Indholdsfortegnelse

Vestsjællands Amt Indholdsfortegnelse Natur & Miljø

Side 2

1. TILLADELSER ...................................................................................................................................................... 3 1.1 RÅSTOFLOVEN.................................................................................................................................................. 3 1.2 LOV OM DRIFT AF LANDBRUGSJORDER ............................................................................................................. 3 1.3 VANDFORSYNINGSLOVEN................................................................................................................................. 3 1.4 MILJØBESKYTTELSESLOVEN............................................................................................................................. 3 1.5 SKOVLOVEN ..................................................................................................................................................... 4 1.6 TILBAGEKALDELSE AF TILLADELSE .................................................................................................................. 4

2. GRUNDLAG FOR TILLADELSEN..................................................................................................................... 5 2.1 MODTAGNE OPLYSNINGER, HERUNDER ANSØGERENS OPLYSNINGER:............................................................... 5 2.2 UDTALELSER .................................................................................................................................................... 5 2.3 PARTSHØRING .................................................................................................................................................. 6 2.4 AMTETS BEMÆRKNINGER ................................................................................................................................. 9 2.5 VVM - VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET .............................................................................................. 16

3. VILKÅR................................................................................................................................................................. 17 3.1 GRAVERETTENS OMFANG ............................................................................................................................... 17 3.2 FØR INDVINDINGEN PÅBEGYNDES .................................................................................................................. 17 3.3 RÅSTOFINDVINDINGEN................................................................................................................................... 20 3.4 GRAVEAFSTANDE........................................................................................................................................... 21 3.5 INDSKIFTNING ................................................................................................................................................ 22 3.6 ARKÆOLOGI OG GEOLOGI............................................................................................................................... 22 3.7 STØJ OG STØV................................................................................................................................................. 22 3.8 DRIFTSTIDER .................................................................................................................................................. 23 3.9 VANDINDVINDING .......................................................................................................................................... 24 3.10 UDLEDNING AF SPILDEVAND (SKYLLEVAND) TIL NEDSIVNINGSANLÆG. ......................................................... 24 3.11 EFTERBEHANDLING ........................................................................................................................................ 24 3.12 VEJADGANG ................................................................................................................................................... 25 3.13 TILSYN OG OPLYSNINGSPLIGT ........................................................................................................................ 25 3.14 AFGIFTER ....................................................................................................................................................... 26 3.15 FOREBYGGELSE MOD FORURENING................................................................................................................. 27 3.16 ÆNDRING AF VILKÅR...................................................................................................................................... 27

4. OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING ..................................................................................... 28 4.1 GENEREL KLAGEVEJLEDNING ......................................................................................................................... 28 4.2 RÅSTOFAFGØRELSEN...................................................................................................................................... 28 4.3 RÅSTOFAFGØRELSEN I HENHOLD TIL SKOVLOVEN.......................................................................................... 28 4.4 RÅSTOFAFGØRELSEN I HENHOLD TIL VANDFORSYNINGSLOVEN ..................................................................... 29 4.5 RÅSTOFTILLADELSEN I HENHOLD TIL MILJØBESKYTTELSESLOVEN (NEDSIVNINGSANLÆG) ............................ 29

5. ORIENTERING.................................................................................................................................................... 30

6. BILAG.................................................................................................................................................................... 30

Vestsjællands Amt Indholdsfortegnelse Natur & Miljø

Side 3

1. Tilladelser Colas Danmark A/S har den 14. maj 2004 ansøgt amtsrådet om tilladelse til råstofind-vinding på matrikel nr. 3, Løgtved by, Viskinge, Bjergsted Kommune, tilhørende Aage Schwartz m.fl.

Tilladelsen gives i medfør af nedenstående love og vilkår i perioden indtil 1. juli 2016, såfremt tillæg nr. 7 til Regionplan 2005-2016 bliver vedtaget.

1.1 Råstofloven På baggrund af det foreliggende materiale, og med hjemmel i råstofloven1, giver Vest-sjællands Amt hermed tilladelse til indvinding af sand, sten og grus. Der skal indvindes både over og under grundvandsspejlet på i alt ca. 43 ha, som er angivet på vedlagte de-klarationsrids (bilag 1). Vilkår for indvindingen er fastsat i medfør af råstoflovens § 10.

1.2 Lov om drift af landbrugsjorder Denne tilladelse til råstofindvinding gælder samtidigt som tilladelse i henhold til lov om drift af landbrugsjorder2.

1.3 Vandforsyningsloven Vandindvinding Amtet meddeler herved tilladelse efter vandforsyningsloven3 til indvinding af 25.000 m3 vand pr. år, dog højst 10 m3 vand pr. time, fra et gravet bassin til grusvask, samt til den grundvandssænkning, der er en følge af indvinding af råstoffer ved udgravning af de planlagte søer. Indvindingen skal dog udføres således at der ikke sker vandstandssænk-ninger inden for Bregninge Å habitatområde. Tilladelsen gælder i 10 år fra denne tilladelsesdato. Udførelse af 3 moniteringsboringer Vestsjællands Amt giver hermed tilladelse4 til at udføre 3 moniteringsboringer. Den eksakte placering skal godkendes af amtet. I tillæg til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 672 af 26. juli 2002 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (borebekendtgørelsen) stilles vilkår som beskre-vet under afsnit 3.2.6.

1.4 Miljøbeskyttelsesloven Amtet meddeler hermed tilladelse til udledning af spildevand (skyllevand) til et nedsiv-ningsanlæg5. 1 Lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, § 7, stk. 1 og § 8. 2 Jf. bekendtgørelse nr. 892 af 26. august 2004 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, § 4. 3 Jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om lov om vandforsyning m.v. §§ 20 og 26. 4 Jf. §21 i lovbekendtgørelse. nr. 130 af 26. februar 1999 (vandforsyningsloven) 5 Hjemlen findes i bekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om lov om miljøbeskyttelse, § 28.

Vestsjællands Amt Tilladelser Natur & Miljø

Side 4

Tilladelsen gives på vilkår som beskrevet under pkt. 3.10, jf. lovens § 29.

1.5 Skovloven Odsherred Statsskovdistrikt giver tilladelse til, at fredskovspligten på den del af matri-kel nr. 3, Løgtved by, Viskinge, Bjergsted kommune, som er vist på bilag 1 (arealet hvor der søges om tilladelse til råstofindvinding) inddrages til grusindvinding på den betingelse6, at der etableres erstatningsskov i forholdet 1:1,5.

1.6 Tilbagekaldelse af tilladelse

1.6.1 Råstoftilladelsen kan tilbagekaldes af amtsrådet i tilfælde af grov eller gentagen over-trædelse af vilkårene, som er beskrevet i afsnit 3, eller af lovgivningen i øvrigt, jf. rå-stoflovens § 11.

1.6.2 Tilladelse efter vandforsyningsloven kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis forudsætningerne viser sig urigtige, eller ændres væsentligt.

6 Hjemlen findes i lov nr. 453 af 9. juni 2004 (lov om skove), § 11, stk. 1, samt §§ 38 og 39.

Vestsjællands Amt Vilkår Natur & Miljø

Side 5

2. Grundlag for tilladelsen

2.1 Modtagne oplysninger, herunder ansøgerens oplysninger: • Ansøgningsskema af 14. maj 2004. • Ejendommen består af matrikel nr. 3, Løgtved by, Viskinge, Bjergsted kommune, til-

hørende Aage Schwartz, Johan Chr. Schwartz og Julie Schwartz og udgør totalt 64 ha.

• Det ansøgte graveareal udgør 43 ha, og er vist på bilag 1. • Kopi af udskrift fra tingbogsattest, der bekræfter at der ikke er nogle hæftelser eller

byrder der ikke er i overensstemmelse med nærværende tilladelse. • Matrikel nr. 3, Løgtved by, Viskinge, Bjergsted kommune er pålagt fredskovspligt. • Der agtes årligt produceret ca. 120 - 400.000 m3 sand- grus- og stenmaterialer, heraf

op til halvdelen under grundvandsspejlet. • Det forventes af gravningen afsluttes både over og under grundvandsspejlet. • Kortbilag 1 : Benævnt “Ansøgningsområde til råstofindvinding” udført af Colas, og

dateret 2. februar 2004. • Kortbilag 2 :Benævnt “Løgtved Plantage Grusgrav”, udført af Colas, og dateret 2.

februar 2004. • Bilag 3: Benævnt “Ansøgning Grusgrav Løgtved Plantage”, udført af Colas, og date-

ret 2. februar 2004. • Bilag 4: Benævnt “Vandværker og boringer, højdekurver”, udført af Colas, og date-

ret 2. februar 2004. • Bilag 5: Affaldsplan, dateret 2. februar 2004. • Udkast til grave- og efterbehandlingsplan. • Vurderinger af grundvandspåvirkningen udarbejdet af Dansk Miljørådgivning hhv.

28. april og 23. maj 2005 (Er bilag til VVM-redegørelsen).

2.2 Udtalelser

2.2.1 Kalundborg og omegns Museum Der findes på det berørte område ingen registrerede fortidsminder, hvilket dog ikke kan udlægges sådan, at området dermed er arkæologisk uinteressant.


Side 6

At der ingen registrerede fortidsminder findes skyldes sandsynligvis, at arealet ifølge ældre kortmaterialer har ligget i skov siden 1844. Dette gør fortidsminderne svære at erkende på grund af den lange årrække under mere eller mindre konstant trævækst. Museet anmoder om, at indvinder giver besked om tidspunkt for forberedende muldaf-rømning og herefter lejlighed til besigtigelse af indvindingsarealer, umiddelbart efter muldafrømning er foretaget, og i god tid før egentlig råstofindvinding bliver påbegyndt.

2.2.2 Bjergsted kommune Anbefaler at der sigtes mod en udkørselsmulighed der ikke finder sted overfor husræk-ken Kalundborgvej 71-103, samt at der indtænkes andre faktorer i en trafikal løsning, idet amtsvejens skarpe ”knæk” er skueplads for adskillige uheld. En løsning på begge problemer kunne være en rundkørsel.

2.2.3 Dianalund kommune Har ingen bemærkninger.

2.2.4 Svinninge kommune Oplyser at Kalundborg Vandforsyning har 3 indvindingsboringer på ejendommen, og finder det derfor relevant, at det undersøges om vandindvindingen og grundvandskvali-teten i området, både på kort og lang sigt, påvirkes af råstofindvindingen.

2.3 Partshøring Udkast af gravetilladelsen er i henhold til forvaltningsloven7 fremsendt til nedenstående parter: • Bjarne Jepsen, Kalundborgvej 71, 4470 Svebølle • Christina Dömeland, Kalundborgvej 72, 4470 Svebølle • Kenneth Henrik Byø, Kalundborgvej 73, 4470 Svebølle • Udo Penther, Kalundborgvej 73, st., 4470 Svebølle • Pia Rasmussen, Kalundborgvej 75, 4470 Svebølle • Bent Bill Brodersen, Kalundborgvej 77, 4470 Svebølle • Anne-Dorthe Margit Petersen, Kalundborgvej 79, 4470 Svebølle • Peter Knudsen, Kalundborgvej 81, 4470 Svebølle • Inge Liebeck Nielsen & Mogens Thorvald Petersen, Kalundborgvej 85, 4470 Svebøl-

le 7 Lovbekendtgørelse nr. 571 af 19. december 1985, kapitel 5.

Bygherre/entreprenør har altid mulighed for at indhente det arkæologisk ansvarlige museums udtalelse forud for jordarbejder, jf. museumslovens § 25. Herved gives de bedste muligheder for at undgå standsning af anlægsarbejdet og udgifter til arkæologisk undersøgelse jf. muse-umslovens § 27. Hvis museet i sin udtalelse skønner, at der på arealet ikke findes væsentlige arkæologiske be-varingsinteresser, så vil evt. udgifter til nødvendig arkæologisk undersøgelse skulle betales af Kulturministeren jf. museumslovens § 27. En udtalelse fritager ikke bygherre/entreprenør fra forpligtelsen til at standse anlægsarbejdet og underrette museet, hvis arkæologiske levn på-træffes, men fritager ham/hende for udgifterne til en undersøgelse.


Side 7

• Inge Merete Albrecht & Jan Edvard Birkedal Albrecht, Bellisvej 81, 8766 Nørre Snede

• Ib Møllgaard Pedersen, Kalundborgvej 89, 4470 Svebølle • Pia Sandra Lindkvist Kristensen & Brian Edelslund Pedersen, Kalundborgvej 91,

4470 Svebølle • Hanne Marie Pedersen, Kalundborgvej 93, 4470 Svebølle • Paw Schou Hansen, Kalundborgvej 97, 4470 Svebølle • Erik Christian Hansen, Kalundborgvej 99, 4470 Svebølle • Lis Krossing Clausen, Kalundborgvej 101, 4470 Svebølle • Jacob Nielsen, Kalundborgvej 103, 4470 Svebølle • Kenneth Sehested, Kalundborgvej 105, 4470 Svebølle • Tina Frimodt Obel & Dan Carsten Obel, Kalundborgvej 107, 4470 Svebølle • Michael Nicolaj Jørgensen, Pilekrogen 7, Løgtved, 4470 Svebølle • Mads Valentin Petersen, Pilekrogen 1, Løgtved, 4470 Svebølle • Flemming Pedersen, Pilekrogen 2, Løgtved, 4470 Svebølle • Aase Ramsby, Kalundborgvej 111, 4470 Svebølle • Lise Lotte Vithøft Sehested & Michael Sehested, Kalundborgvej 113, 4470 Svebølle • Ibrahim Ahmed Shakir Sarhan, Kalundborgvej 115, 4470 Svebølle • Ejeren/ejerne, Kalundborgvej 74, 4470 Svebølle • Henriette Terslin Kjær Nielsen, Skovgårdsvej 3, Løgtved, 4470 Svebølle • HVJ Ejendomme Aps. v/Hans Verner Jepsen, Åmosevej 86, Skellingsted, 4440 Mør-

køv • Poul Eigil Emanuel Jensen, Skovgårdsvej 1, Løgtved, 4470 Svebølle • Ole Villy Kristensen, Skovgårdsvej 9, Løgtved, 4470 Svebølle • Ulf Sørensen, Stenagervej 4, Smakkerup, 4400 Kalundborg • Lonnie Kirsten Rasmussen, Skovgårdsvej 7, Løgtved, 4470 Svebølle • Frederik Rasmussen, Skovgårdsvej 4, Løgtved, 4470 Svebølle • Lone Mortensen & Torben Einar Mortensen, Skovgårdsvej 13, Løgtved, 4470 Sve-

bølle • Anne-Dorte Bodin Freising Kristensen, Ålandsgade 11, 2. th., 2300 København S • Niels Boserup, Saltoftevej 7, 4470 Svebølle • Boet efter Frede Jacob Hansen V/Thorsten Dahl, Vænget 22, 4400 Kalundborg • Jan F. Wisler, Nikolinevej 8, 4470 Svebølle • Gitte Andersen & Kenneth Christian Jensen, Nikolinevej 4, Løgtved, 4470 Svebølle • Vibeke Toft Jensen, Nikolinevej 2, Løgtved, 4470 Svebølle • Aage Schwartz, Lysbjerg 2, 4450 Jyderup • Colas Danmark A/S, Fabriksparken 34-36, 2600 Glostrup • Kalundborg Kommunale Vandforsyning, Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg Indkomne partsindlæg vil blive kommenteret og besvaret. Indlæg: Kalundborg og omegns Museum ønsker konkret vilkår om orientering i forbindelse med muldafrømning. Museet henviser i øvrigt til muligheden for forhåndsudtalelse, og oply-ser at en realistisk udtalelse vil forudsætte systematisk prøvegravning der skal bekostes af indvinder. Svar: Amtet har indføjet vilkår om at museet skal orienteres i forbindelse med muldaf-rømning. Se afsnit 3.2.5


Side 8

Indlæg: Kalundborg Kommune ønsker svar om hvorvidt amtet har truffet beslutning om at for-længe tilladelserne til vandindvinding i boringerne i Løgtved Plantages vestlige skel. Kommunen ønsker endvidere svar på hvorvidt principperne om efterbehandling kan få indflydelse på sikkerhedsafstanden til vandindvindingsboringerne. Svar: Der er ikke på nuværende tidspunkt givet tilladelse til forlængelse af vandindvin-dingstilladelserne i boringerne i Løgtved Plantages vestlige skel. Uanset at efterbe-handlingen på nuværende tidspunkt kun kan beskrives som principper, vil dette ikke ændre på kravet om at der ikke må indvindes nærmere boringerne end 50 m. Indlæg: Jan F. Wisler (JW) undrer sig over at en fredsskov som er fredet kan fjernes blot for at indvinde grus. JF angiver desuden at der findes mange særlige fuglearter herunder høge og ørn. Endvidere oplyser JF at der findes en række pattedyr såsom rådyr, odder, græv-ling, flagermus mv. JW udtrykker bekymring for disse arter af dyr og planter i forbin-delse med indvinding. Endeligt forslår JW, at kommunen i stedet for indvinding, skal overtage skoven og anlægge et stisystem med adgang til Eskebjerg Lyng og videre mod Havnsø. Slutteligt ønsker JW at der efterlades et skovbælte langs Nikolinevej af hensyn til naboer, men også for dyreliv. Svar: Fredsskov er ikke en betegnelse for skov der er fredet , men er en historisk beteg-nelse for skov der er underlagt Skovloven – en lov der skal sikre god og flersidig skov-drift, herunder at skovhugst står mål med tilvækst og tilplantning. Fredskove er deraf ikke vilde, men altid skov i produktion. At overlade en skov som ”vild” skov vil kræve en dispensation fra reglerne i skovloven – svarende til at en landmand vil ophæve land-brugspligten på sin mark. De høgearter der er kendte i Danmark yngler alle i åbne områder, hvor vegetationen er lav. Det er især steder som strandsumpe, marskenge, heder og hedemoser. Da Løgtved Plantage på ovenstående baggrund ikke er et decideret habitat for høgene, anser amtet det ikke som problematisk at der indvindes grus i plantagen. At der er observeret ørne i Løgtved Plantage er amtet ikke bekendt med. I dette tilfælde må der være tale om et enligt eksemplar, da det ikke er observeret at ørne har brugt plantagen som habitat. Mod nordvest i området omkring Saltbæk Vig og Sejerøbugten findes et EU-fuglebeskyttelse hvor havørnen er observeret. Desuden er der kendte yng-lesteder ved Skarresø og Tystrup Bavelse Sø. At der er observeret ørne i Løgtved Plan-tage er sandsynligt, da den overflyver et stort område af Vestsjælland for at søge føde. Da Løgtved Plantage ikke er et decideret habitat for ørne, anser amtet det ikke som problematisk at der indvindes grus i plantagen Hvad angår fasaner, småfugle, musvågen og rådyrene, så anses de ikke som sjældne i Danmark og amtet vurderer derfor ikke at grusindvinding i den henseende vil udgøre et problem. Grævlingen findes i det meste af landet med undtagelse af mindre øer samt store øer som Bornholm, Samsø og Anholt, Læsø og Rømø. Den lever i familiegrupper, kaldet klaner, som oftest tæller mellem tre og ti dyr, men som i nogle tilfælde kan rumme mere end 30 dyr. Grævlingen er som det fremgår af ovennævnte ikke sjælden i Danmark, men


Side 9

som alle andre pattedyr fredet. Derfor anser amtet det ikke som problematisk at der indvindes grus i Løgtved Plantage, hvis der skulle findes enkelte grævlinge i Løgtved Plantage. Ang. flagermus: På arealet ligger et ældre hus, hvor der er konstateret flagermus. Dette hus fjernes ikke i forbindelse med råstofgravningen. Arten formodes at være dværgfla-germus. Arten er beskyttet af habitatdirektivets bilag IV som omfatter strengt beskyttede arter. Råstofgravningen vil foregå i etaper med løbende efterbehandling, og vildtkonsu-lent Henrik Erhardi fra Skov- & Naturstyrelsen udtaler, at en etapevis fjernelse af den nuværende skov og råstofindvinding med efterfølgende genetablering med hjemmehø-rende træ og buskarter, samt etablering af vådområder ikke vil forringe vilkårene for flagermus i området snarere tvært imod. Ang. oddere: Odderen antages at leve i Bregninge Å og de nærliggende moser. Dens til-stedeværelse er dog ikke dokumenteret i gennem mange år. Især hunnen er i yngletiden afhængig af tilstedeværelse af søområder, hvor den kan leve med ungerne. Odderen er meget sky overfor direkte kontakt med mennesker, men ikke i samme grad påvirket af menneskeskabte (støjende) aktiviteter. Odderen færdes typisk i skumrings- og natteti-merne og holder sig skjult om dagen. Løgtved Plantage indeholder pt. ikke naturtyper der appellere til odderen, hvor indvinding ikke forventes at påvirke bestanden. Floraen i Løgtved Plantage er ikke af en sådan karakter, at der er tale om beskyttet na-tur. Derfor vurderer amtet ikke at grusindvinding i den henseende vil udgøre et pro-blem. Vandstanden sænkes ikke i habitatområdet, hvilket sikres ved at indvinde på en måde så grund- og overfladevand ikke påvirkes i habitatområdet, bl.a. ved at monitere grund-vandstanden. Amtet vil i forbindelse med tilrettelæggelse af grave- og efterbehandlingsplanen vurde-re mulighederne for at efterlade et beplantningsbælte langs Nikolinevej. Forslaget om at gøre skoven kommunal og etablere stinet i må overlades til den ny Ka-

lundborg Kommune og den nuværende lodsejer, da plantagen er privatejet. Der vil dog blive etableret et stinet i graveområdet i forbindelse med efterbehandlingen.

2.3.1 Orientering Udkast af gravetilladelsen er fremsendt til nedenstående til orientering:

• Bjergsted Kommune • Kalundborg og omegns Museum

2.4 Amtets bemærkninger

2.4.1 Regionplanen Gravearealet er beliggende i Bjergsted Regionale Graveområde, som ifølge regionpla-nen er reserveret til indvinding af sand, grus og sten. Området skal medvirke til at sikre hovedforsyningerne i størstedelen af regionen med hensyn til såvel almindelige råstof-produkter som særligt efterspurgte specialprodukter. Råstofferne indenfor området skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overens-


Side 10

stemmelse med deres kvalitet. I det regionale graveområde skal der efterbehandles til naturformål og til rekreative interesser. Indvindingen skal endvidere følge retningslinierne i Regionplan 1997-2008, Planlæg-ningsdokument nr. 2 for Bjergsted Regionale Graveområde, maj 2001. Ligeledes skal tilladelsen overholde retningslinjer i den VVM-redegørelse der uarbejdes i forbindelse med Løgtved Plantage, Tillæg nr. 7 til Regionplan 2005-2016.

2.4.2 Naturområder Det ansøgte areal ligger med direkte tilknytning til Habitatområde 137, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Bregninge Å befinder sig 250 - 300m mod nord for graveom-rådet. Omkring åen befinder sig en række mose- og engområder, der sammen med åen er beskyttet mod ændringer i henhold til § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Den største trussel mod den beskyttede natur, er selv små grundvandssænkninger i det sekundære vandspejl under den beskyttede mose umiddelbart mod vest og nord for gra-veområdet, og i det primære vandspejl som følge af gravning under grundvandsspejlet i forbindelse med fjernelse af råstofferne. Habitatområde 137 Tabel 1: Udpegningsgrundlaget for Habitatområde 137.

Nummer Art

1149 Pigsmerling (Cobitis taenia )

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

1355 Odder (Lutra lutra)

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3260 Vandløb med vandplanter

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7210 *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe

7230 Rigkær

9130 Bøgeskove på muldbund

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

* vigtige orkidélokaliteter


Side 11

Blandt ovenstående er følgende arter af relevans for denne sag: Stor Vandsalamander, odder, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller stor vandaks, vandløb med vandplanter, hængesæk og andre kær-samfund dannet flydende i vand, rigkær, skovbevoksede tørvemoser og elle- og aske-skove ved vandløb, søer og væld. For disse arter og disse naturtyper skal der i henhold til Habitatdirektivet tages særlige beskyttelseshensyn, herunder sikre arternes og naturtypernes gunstige bevaringsstatus. For Odder gælder, at den er ekstremt sårbar overfor forstyrrelser hvorfor enhver forstyr-relse i nærheden af dens mulige levesteder bør undgås. Det må skønnes, at afstanden fra graveområdet til dens kerneområder langs Bregninge å er tilgodeset med de fremlagte begrænsninger af graveområdet. Imidlertid fouragerer Odderen på en del af de arter som påvirkes af vandstandsændringerne så der vil blive tale om en indirekte negativ effekt for Odderens vedkommende, hvis der sker ændringer i vandstanden. Stor vandsalamander vil ligeledes blive påvirket af vandstandsændringer, men vil klare sig så længe der fortsat ikke er for dybe vandhuller med åbent vand og uden fisk. Selv små sænkninger af vandstanden i habitatområdet, som følge af råstofindvinding, vil have omfattende negative konsekvenser for flere af de arter som Habitatområde 137 er udpeget for, ligesom det vil have negativ betydning for andre af de arter der lever i området og som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, som omhandler dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. § 3 områderne Der findes ingen § 3 beskyttede arealer indenfor det område hvorpå der gives tilladelse til råstofindvinding. Der findes dog en række beskyttede naturtyper umiddelbart nord herfor. Enkelte af disse § 3 beskyttede arealer er en del af udpegningsgrundlaget for ha-bitatområdet og er deraf beliggende inden for habitatområdets grænser. Der er tale om enge og moser delvist tilvokset med træer og buske. Det antydes, at en-gene er under udtørring og enkelte områder er udgået af registreringen på grund af ud-tørring og opdyrkning. Den største trussel mod disse områder er udtørring. Det må derfor skønnes, at en vandstandssænkning som følge af indvinding i det søgte område vil have negativ indvirkning på de naturbeskyttede arealer. Selv små vand-standssænkninger vil have negativ indvirkning på naturen med en fortrængning af de plante- og dyrearter der er knyttet til disse våde og fugtige områder. Mest truet er et moseområde der er beliggende umiddelbart vest for indvindingsområ-det. Dette område ser ud som om det er kildebetinget. Kilden er beliggende i det nord-østlige hjørne af moseområdet og det er i direkte kontakt til graveområdet. Selv små ter-rænændringer i nærheden af en kilde kan få alvorlige konsekvenser for naturområdet. Der er i umiddelbar tilknytning til graveområdet tale om moseområder som formentlig er kildebaseret og derfor ekstremt følsomt overfor ændringer i de sekundære vand-strømme. Dertil kommer områder mellem graveområdet og Bregninge Å som er følsomme over-for sænkninger af det primære grundvandsspejl. Delkonklusion


Side 12

Samlet for habitatområdet og de beskyttede naturtyper (§ 3) er det gældende, at en vandstandssænkning i det sekundære magasin ikke kan accepteres. Heller ikke kortva-rig. Efterbehandling I området omkring graveområdet er der i dag store bestande arter omtalt i Habitatdirek-tivets bilag IV. Det drejer sig om markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. For disse arter gælder, at vi er forpligtet til at sikre levesteder og overlevelsesmulighe-der. Ved efterbehandlingen af graveområdet med søer m.m. er der mulighed for at tilgodese dette på forskellige måder. For Stor Vandsalamander gælder, at de ynder lavvandede søer som gerne må tørre ud med få års mellemrum. Udsætning af fisk og fordring af fugle er ligeledes en trussel. For Odderens vedkommende gælder, at den ynder uforstyrrede søer og den vil kunne udnytte tidligere grusgravssøer, hvis disse ligger uforstyrret hen. Den spidssnudede Frø vil være truet af en fortsat tilgroning af enge og moser i området. Dens overlevelse er betinget af lav vegetation. I den grad denne type vegetation indfin-der sig i grusgravssøerne vil dette kunne gavne denne frøs fortsatte overlevelse. Hertil kommer, at den vil kunne danne fødegrundlag for Odderen om vinteren. For markfirbenets vedkommende gælder at den ynder skrænter med tør næringsfattig jordbund. Det bør derfor tilstræbes, at grusgravsområdet retableres med tørre skrænter hvor der ikke tilføres et næringsrigt muldlag. Helst ønskes det at disse skrænter efterla-des med bar råjord, som så selv med tiden vokser til. For ingen af Bilag IV arterne gælder, at det er gavnligt med tilplantning med træer og anden vegetation. Sammenfattende for efterbehandlingen kan man sige, at det vil være af stor betydning for den lokale flora og fauna, hvis der kan retableres, så der vil være små, lavvandede søer uden fisk og som gerne tørrer ud med års mellem-

rum der bliver store og gerne stejle områder hvor der ikke påføres et muldlag der ikke plantes træer og buske der ikke udsættes fisk, ænder og krebs i og ved søerne og der ikke fodres i og ved

søerne der mod vest bliver et skræntanlæg så stort som muligt, helst over 1:3. retablering af stier og veje bør i videst mulig omfang sikre at der ikke sker øget ad-

gang til de å-nære vådområder.

2.4.3 Grundvand Der er knyttet meget store drikkevandsinteresser til det ansøgte areal, hvor Kalundborg vandforsyning har deres vigtigste kildefelt i området. Lerlaget, der beskytter det anvendte grundvandsmagasin - "Nedre Bjergsted magasin" - er i området kun 10-15 m tykt. Det giver iflg. Miljøstyrelsens vejledning kun nogen be-skyttelse. Grundvandsstømmen antages at være nedadrettet, hvilket øger sårbarheden


Side 13

overfor forurening. Grusgravning må kun ske til lerlaget, som under ingen omstændig-heder må gennemgraves. Amtet støtter sig til de undersøgelser, der viser, at hensigtsmæssig grusgravning under grundvandsspejlet ikke indebærer en risiko for drikkevandsinteresserne. I det aktuelle område vil hensigtsmæssig grusgravning indebære forøget forebyggelse mod forure-ning. Der gives graveafstande til eksisterende drikkevandsboringer. Det nævnes, at der vil opstå 4 søer på arealet og det tilrådes, at de 4 søer etableres, så de bevarer et faldende tryk mod Bregninge å så godt som muligt ved at have forskellige ni-veauer. Teoretiske beregninger viser, at indvindingen kan medføre en grundvandssænkning på op til 30 cm. Derfor anbefales det, at der udføres moniteringsboringer til overvågning af grundvandssænkningen i habitatområdet. Der placeres en moniteringsboring ved kanten af habitatområdet i det nordlige skel ved gravesektion 2, samt 2 stk referenceboringer så langt væk fra vådgravningen som muligt for at minimere påvirkningen. Det er nødvendigt at etablere moniteringsboringer, fordi pejleresultaterne fra boringerne kan være med til at klarlægge om grusgravning under grundvandsspejlet på ejendom-men kan medføre en grundvandssænkning, der er til skade for Habitatområdet ved Bregninge Å. Korrekt udførte boringer vil ikke øge risikoen for forurening af de dybere grundvands-magasiner, der anvendes til indvinding af drikkevand.

2.4.4 Fugleyngel Vestsjællands Amt skal hermed gøre opmærksom på bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.8 Bekendtgørelsen forbyder ødelæggelse af reder og ynglesteder med æg eller yngel, samt indsamling af æg. Desuden fremgår det, at i perioden:

• 1. februar – 21. juli må kolonirugende fugles redetræer ikke fældes. • 1. februar – 31. august må rovfugles og uglers redetræer, samt hule træer med

spættehuller ikke fældes. • 1. april – 31. august må digesvalereder ikke ødelægges.

2.4.5 Støj Miljøstyrelsen er af den principielle opfattelse, at vilkår om støj fra grusgrave bør fast-sættes med udgangspunkt i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984, “ Ekstern støj fra virksomheder”, områdetype 3 - “Blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder”. Støjniveauet måles som det energiækvivalente, korrigerede, A- vægtede lydtryksniveau, Lr. Vestsjællands Amt antager, at de af Miljøstyrelsen anbefalede støjgrænser næppe kan overholdes for alle bebyggelsers vedkommende, medmindre der træffes helt ekstraordi-nære foranstaltninger for at nedbringe støjen.

8 Bekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2004, §§ 4 og 5.


Side 14

Det må derfor forudses, at det i et vist omfang kan blive nødvendigt at acceptere et hø-jere støjniveau end de nævnte grænseværdier, som må formodes at medføre en del støj-ulemper i indvindingsperioden. Hvor det ikke teknisk og økonomisk er muligt at overholde de for områdetype 3 gæl-dende støjgrænser, vil et støjniveau på 60 dB (A) indenfor nærmere bestemte tidsrum kunne accepteres indenfor de regionale graveområder. Dette støjniveau svarer til, hvad der normalt accepteres i erhvervs- og industriområder med forbud imod generende virk-somheder. De tilladelige støjbelastninger er derfor differentieret således: Samlinger af helårsbeboelser indenfor det regionale graveområde: Støjbelastningen må ikke overstige 55 dB(A) i tidsrummet fra kl. 07.00 - 18.00, Støjbelastningen må ikke overstige 45 dB(A) i tidsrummet fra kl. 06.00 - 07.00 Fritliggende helårsbeboelser indenfor det regionale graveområde: Støjbelastningen må ikke overstige 60 dB(A) i tidsrummet kl. 07.00 - 18.00, Støjbelastningen må ikke overstige 55 dB(A) i tidsrummet kl. 06.00 - 07.00. Helårs- og sommerhusbebyggelser udenfor det regionale graveområde: Støjbelastningen må ikke overstige 45 dB(A) i tidsrummet kl. 07.00 - 18.00 Støjbelastningen må ikke overstige 40 dB(A) i tidsrummet kl. 06.00 - 07.00 Mobilt behandlingsanlæg. Såfremt der påtænkes anvendt mobilt udstyr, må dette kun anbringes på i forvejen ud-valgte steder indenfor det godkendte graveområde, og det valgte udstyr skal indgå i den samlede støjberegning.

2.4.6 Graveafstande og periferiskråninger Formålet med at fastsætte mindste tilladelige graveafstande er at sikre, at indvinderen ikke uagtsomt kommer til at grave så tæt på graveområdets ydre grænse, at de nødven-dige råstoffer til at udføre de planlagte periferiskråninger mangler. Graveafstande for nærmere angivne strækninger af grusgravens periferiskråninger og for gravning under grundvandsspejlet (GVS), tager udgangspunkt i de i ansøgningen angivne gravedybder og koter, men skal i de konkrete situationer tilpasses de virkelige forhold.

Go = e + (½ x D x A) Gu = e + ( D x A ) + 12 hvor:

S er graveområdets ydre grænse, jf. deklarationsridset. Go er mindste tilladelige graveafstand fra S ved gravning over grundvandsspejlet (GVS). Gu er mindste tilladelige graveafstand fra S ved gravning under GVS. e er afstanden fra S til efterbehandlingslinien E (normalt 2 m). D er gravedybden regnet vandret fra S indtil 1 m over højeste GVS. A er periferiskråningens anlæg.


Side 15

Formlen er udarbejdet med det formål, at der altid skal være materialer nok til at efter-behandle skråningerne. A er et udtryk for skråningens hældning. For eksempel er anlæg 3 det samme som hæld-ning 1:3, og måles som 3 dele vandret i forhold til 1 del lodret. For at skabe bevægelse og variation i landskabsbilledet, ønkes ofte en ”bølget” periferi-skråning, som eksempelvis i en anlæg 3 skråning kan variere mellem hældning 1:2 og 1:4. Da alle periferiskråninger tager sit udgangspunkt i efterbehandlingslinien E, opnås tillige, at en linie dannet af skråningens fodpunkter F også får et bølget forløb. Såfremt der graves under GVS, vil skråningsfodens bølgede forløb bevirke, at søbredden også får et forløb med mange næs og vige. Mængden a udfylder b, som vist på tegningen. Mængden c kan kun indvindes i forbindelse med såkaldt indskiftning.

Efterbehandling påbegyndes generelt 2 m fra skel, og blivende periferiskråninger skal, hvor andet ikke er præciseret, udføres med en gennemsnitlig hældning på 1:3, varieren-de mellem 1:2 til 1:4.

2.4.7 Indskiftning Ved indskiftning forstås indvinding af materiale fra feltet b, a og c, (figur 2.1) med ef-terfølgende opfyldning af råstoffer af dårlig kvalitet fra grusgraven i feltet c og b. Ind-skiftning må ikke ske i midlertidige periferiskråninger mod naboarealer beliggende i re-gionalt graveområde, hvor kommende råstofindvinding er sandsynlig. Overskydende mængder overjord eller råstoffer af dårlig kvalitet fra gravearealer omfat-tet af nærværende gravetilladelse, skal være detailleret beskrevet i grave- og efterbe-handlingsplanen, og kan indskiftes i:

Sikkerheds- og lavvandszone Anlæg 1:5, skal udføres i uforstyrrede materialer, 5 m bredt over vand og 8 m under vand.

Periferiskråning

b

a

Go

D

Gu

GVS

Terrænhøjde til nærmeste punkt i linien S

GVS + 1m

E

e

c F

S Figur 2.1


Side 16

• Blivende periferiskråninger – over grundvandsspejlet - medmindre andet er fast-sat i vilkår.

• Blivende periferiskråninger – over og under grundvandsspejlet - skal være de-tailleret beskrevet i grave- og efterbehandlingsplanen.

• Grusgravssøer fra grusgrave med en historik uden synlige eller skjulte forure-ningskilder, - som f.eks. asfaltproduktion, genbrugsvirksomhed, jordhotel e.t.c. - og skal væ-re detailleret beskrevet i grave- og efterbehandlingsplanen.

2.4.8 Sikkerheds- og lavvandszone Ved efterbehandling til sø udføres en sikkerheds- og lavvandszone. Fra periferiskrånin-gernes skråningsfod - som er 1 m over højeste grundvandsniveau - udføres en sikker-heds- og lavvandszone på 13 m med anlæg 1: 5, som udføres af friktionsmaterialer, 5m over- og 8 m under grundvandsspejlet. Søbreddens længde gøres længst muligt med mange næs og vige. Sikkerheds- og lav-vandszonen må ikke udføres af, eller beklædes med hverken overjord eller muld. Sikkerheds- og lavvandszonen skal under grundvandsspejlet udføres i uforstyrrede ma-terialer.

2.5 VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet

2.5.1 Råstofindvinding hører under planlovens regler om VVM-pligt9. Indvinding af sand, grus og sten er opført under samlebekendtgørelsens bilag 1, punkt 19 og 20 samt bilag 2, punkt. 2a, hvorfor det skal vurderes om indvindingen kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Da det ansøgte graveareal er over 25 ha, skal der udføres en VVM-redegørelse, jf. sam-lebekendtgørelsens bilag 1, punkt 19. Vestsjællands Amt har udarbejdet en VVM-redegørelse parallelt med denne tilladelse til indvinding af sand, grus og sten. VVM-redegørelsen skal anses som et specifikt regionplantillæg for netop det areal der er omfattet af denne tilladelse. Af redegørelsen fremgår det hvilke retningslinier der er gældende for indvinding i netop det ansøgte område og tilladelsen skal efterkomme dis-se, og herefter øvrige retningslinier i Regionplan 2005-2016, der igen henviser til Regi-onplan 1997-2008 Tillæg 2, Bjergsted Regionale Graveområde VVM-redegørelsen kan ses på www.vestamt.dk/natur. Vælg ”Regionplan” i menuen til venstre. Vælg herefter ”Tillæg” og dernæst ” Tillæg 07 - Etablering af råstofgrav i Løg-tved Plantage, Bjergsted Kommune”.

9 Jf. ”samlebekendtgørelsen” - bekendtgørelse nr. 1006 af 20. december 2005 .


Side 17

3. Vilkår

3.1 Graverettens omfang Råstofindvinding andre steder på ejendommen, end det tilladelsen omfatter, kræver en ny tilladelse efter råstofloven.

3.2 Før indvindingen påbegyndes

3.2.1 Der skal gives skriftlig meddelelse til amtet om indvindingens påbegyndelse og afslut-ning.


Side 18

3.2.2 Klage Råstofindvinding må ikke påbegyndes før klagefristen er udløbet. Hvis der indkommer en klage får ansøger besked, og gravningen må ikke iværksættes før en endelig afgørel-se har fundet sted, med mindre klagemyndigheden bestemmer andet.

3.2.3 Sikkerhedsstillelse Der skal stilles sikkerhed for opfyldelse af vilkårene om efterbehandling inden tilladel-sen udnyttes.

3.2.3.1 Som sikkerhed for opfyldelsen af de i "Deklaration om efterbehandling" nævnte krav til efterbehandling m. v., skal der overfor amtsrådet stilles en ikke tidsbegrænset nominel økonomisk sikkerhed på 125.000 kr. pr. ha.

3.2.3.2 Den aktuelle sikkerheds størrelse fastsættes da til 5.375.000 kr.

3.2.3.3 Sikkerheden skal stilles i form af depositum, garanti fra et pengeinstitut eller kautions-forsikring, og være i overensstemmelse med eksemplet vist i bilag C.

3.2.3.4 Sikkerhedsbeløbet kan reduceres, såfremt det åbne gravefelt begrænses til et mindre areal, og der foretages løbende efterbehandling på de allerede udgravede arealer. En så-dan beslutning kan alene træffes af amtet.

3.2.4 Grave og efterbehandlingsplan Gravningen og efterbehandlingen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med en grave- og efterbehandlingsplan. Planen skal udarbejdes af ansøger, og skal god-kendes af amtet inden gravningen påbegyndes. Der henvises til VVM-redegørelsen (Til-læg 7 til Regionplan 2005-2016) vedrørende de overordnede krav til efterbehandling. Brugeren har pligt til at udarbejde en revideret grave- og efterbehandlingsplan, hvis am-tet senere i indvindingsforløbet stiller krav herom og forholdene i øvrigt kræver det.

3.2.5 Muldafrømning Kalundborg og omegns Museum skal orienteres minimum 1 uge før der foretages muld-afrømninger og derved have mulighed for at være til stede under afrømningen.

3.2.6 Pejling af grundvandsstand Jævnfør retningslinierne i VVM-redgørelsen for Løgtved Plantage tillæg nr. 7 til Regi-onplan 2005-2016 er der stillet krav om at indvindingen ikke må medføre vandsstands-sænkninger i naturområderne indenfor Bregninge Å habitatområdet. Til at sikre at dette ikke sker skal grundvandsstanden moniteres med boringer. Pejleboringerne skal være etableret inden råstofindvindingen påbegyndes.

3.2.6.1 Udførelse af boringer 1. Forerørene skal forsegles med bentonit eller lignende på hele strækningen fra 2

meter under terræn til bund af boringen, bortset fra filterintervallet med et tillæg på 1 meter på hver side af filteret.


Side 19

2. Boringen skal sættes i det øverste gruslag, som skal udnyttes til råstofindvin-ding. Boringen må maksimalt nå ned til morænelerlaget, som danner bund for råstofforekomsten. Morænelerlaget forventes at have top i ca. kote -4 m under DNN.

3. Morænelerlaget, som danner bund for grusforekomsten, må ikke gennembores. Hvis lerlaget anbores skal bunden støbes med bentonit til toppen af moræneler-laget

4. Boringen filtersættes således at niveauet for det frie grundvandsmagasin kan overvåges hele året.

5. Boringen skal have en dimension som muliggør både manuel pejling og pejling ved hjælp af datalogger

3.2.6.2 Prøvepumpning med tilbagepejling Boringerne skal renpumpes.

3.2.6.3 Udledning af grundvand Det vand, som pumpes op i forbindelse med renpumpning, skal udledes til nærliggende grøfter eller grusgravssøer. Udledningen skal ske efter iltning over risletrappe, stenkiste eller lignende.

3.2.6.4 Pejling af grundvandsstanden Vilkårene for pejling i brøndene er følgende:

1. Vandspejlet i den nye moniteringsboring skal pejles automatisk med en datalog-ger, som indstilles til at måle mindst 1 gang dagligt.

2. Data fra dataloggeren i den nye moniteringsboring tømmes og indberettes til til-synsmyndigheden hvert år den 3. januar, 3. februar, 3. marts og 3. april.

3. I hver grusgravssø på matr. nr. 1m og 1a opsættes pejlestander til aflæsning af vandspejlet. Pejlestanderen skal indmåles i DNN.

4. Koten for overfladen af eventuelle grusgravssøer på matr. nr. 1m og 1a måles hvert år den 3. januar, 3. februar, 3. marts og 3. april af indvinder og indberettes til tilsynsmyndigheden samtidigt med pejleresultaterne.

5. Hvis vandspejlet i den nye moniteringsboring ved grænsen til habitatområdet falder med mere end i referenceboringerne, kan tilsynsmyndigheden bestemme, at grusgravningen under grundvandsspejlet skal ophøre, til grundvandsstanden har retableret sig.

6. Data fra dataloggeren skal indberettes som kote for grundvandsstanden. 7. For at data fra dataloggeren skal kunne omregnes til kote for grundvandsstan-

den, skal der desuden opsættes en barologger, således at data kan korrigeres for lufttrykkets påvirkning.

8. Ved opsætning og tømning af loggere skal der pejles fra pejlepunktet til vand-overfladen med håndpejl. Målingen indberettes sammen med de øvrige data. Dette er nødvendigt for at omregne trykmålingen til nedstik og kan tage højde for det tilfælde at loggeren ikke sættes i samme niveau efter tømning.

9. Tømning, omregning og indberetning af data fra loggerne skal udføres at et fir-ma eller en person, som har de nødvendige færdigheder, og som er godkendt af tilsynsmyndigheden.


Side 20

3.2.6.5 Boringernes overbygning 1. Det skal forhindres, at overfladevand kan strømme nærmere til boringen end

1,50 meter. Det omliggende terræn skal derfor reguleres, så der ud til en afstand af 2 meter fra overbygningen bliver et fald væk fra denne.

2. Når borearbejdet er afsluttet, skal der etableres et fast pejlepunkt, som anvendes under pejlinger. Pejlepunktet skal markeres eller beskrives.

3. Boringen skal forsynes med et fugtbestandigt skilt med boringens DGU num-mer.

4. Boringen skal som minimum afsluttes med et aflåseligt dæksel 5. Boringen skal fysisk sikres mod påkørsel med en 1 meter betonring.

3.2.6.6 Indberetning om udførte boringer Ved borearbejdets start skal brøndboreren rekvirere et DGU nr. hos GEUS, Østre Vold-gade 10, 1350 København K. Alle vand- og jordprøver samt anden dokumentation skal referere til dette DGUnr. Senest 3 måneder efter boringen er udført, skal følgende materiale indsendes til Vest-sjællands Amts afdeling for Grundvand:

1. Kopi af borejournal til GEUS. 2. Kote for rovandspejl ved etablering 3. Oplysning om koten på det faste målepunkt. 4. Udfyldt lokaliseringsskema med UTM koordinater.

3.2.6.7 Tidsfrister Tilladelsen til at udføre boringerne bortfalder, hvis den ikke er udført inden 26 uger fra denne tilladelses datering. Pejlingerne igangsættes umiddelbart efter etablering af boringerne, således, at der fore-ligger pejleserie for mindst 10 uger, når grusgravning under grundvandsspejlet påbe-gyndes. Boringerne skal sløjfes i forbindelse med efterbehandling af råstofgraven med mindre andet aftales med tilladelsesmyndigheden.

3.3 Råstofindvindingen

3.3.1 Råstofindvindingen skal udføres kontinuerligt, og det skal tilstræbes, at grusfore-komsterne færdigudnyttes i det tilladte omfang inden tilladelsens udløb.

3.3.2 Gravearealet skal afsættes i marken med kendelige pæle, der ikke må bortgraves eller dækkes med jord. Hovedafmærkningen, som angiver graveområdets ydre geometri, skal sikres med betonringe der er mindst 1/2 m i diameter.

3.3.3 Brugeren har pligt til at oparbejde grus- og stenprodukter og sorteringer, der er i over-ensstemmelse med materialernes optimale muligheder i forhold til deres kvalitet.


Side 21

3.3.4 Amtet kan forlange, at brugeren lader de oparbejdede materialers kvalitet undersøge med henblik på deres anvendelighed til bestemte formål. Undersøgelsernes nærmere omfang fastsættes i givet fald af amtet i hvert enkelt tilfælde.

3.3.5 Såfremt virksomheden lader egne rutinemæssige undersøgelser foretage, kan analyseat-tester fra disse være tilstrækkelig dokumentation. Amtet kan forlange at få sådanne atte-ster tilsendt.

3.3.6 Indvinding under grundvandsspejlet Råstofindvinding under grundvandsspejlet er kun tilladt i perioden 1. oktober – 31. marts.

3.3.7 Såfremt der i forbindelse med indvindingen blotlægges dræn, kan amtet forlange disse omlagt for at sikre mod utilsigtet næringstilførsel til søer og lignende.

3.4 Graveafstande

3.4.1 Under Amtets bemærkninger, afsnit 2.4.6 ”Graveafstande”, findes forklaring på de an-vendte begreber samt formler for tilpasning af nedennævnte ”tilladelige mindste gaveaf-stande”.

3.4.1.1 Mod naboejendommene mod vest, matrikel nr. 2 a og 2 e, Løgtved by, Viskinge, Bjerg-sted kommune udføres blivende periferiskråning med en gennemsnitlig hældning på 1:3 varierende mellem 1:2 og 1:4. Efterbehandlingen påbegyndes 2 m fra skel. Mod nord, langs grænsen til habitatområde 137 udføres blivende periferiskråning med en hældning varierende mellem 1:7 og 1:10. Efterbehandlingen påbegyndes 2 m fra skel. Mod naboejendommene mod nordøst, matrikel nr. 4 r, 4 n, 9 a, 10 a og 11 a, Løgtved by, Viskinge, Bjergsted kommune, udføres blivende periferiskråninger med en gennem-snitlig hældning på 1:3 varierende mellem 1:2 og 1:4. Efterbehandlingen påbegyndes 2 m fra skel. Mod sydøst, langs den 100 m brede bræmme langs Kalundborgvej, udføres blivende pe-riferiskråning med en gennemsnitlig hældning på 1:3 varierende mellem 1:2 og 1:4. Ef-terbehandlingen påbegyndes 2 m fra skel. Der skal holdes en afstand på mindst 50 meter til vandindvindingsboringer. Diger i de nørdøstlige skel (ca. 700 m) skal bevares. Diget i det nordvestlige hjørne af graveområdet (ca 130 m) skal også bevares. Disse er registreret som beskyttet i medfør af museumslovens § 29 a. Der skal under gravearbejdet holdes en afstand på mindst 4 meter til de beskyttede diger.


Side 22

3.5 Indskiftning

3.5.1 Indskiftning, som beskrevet i afsnit 2.4.7, kan kun ske efter skriftlig aftale med tilsynet.

3.6 Arkæologi og geologi

3.6.1 Fortidsminder Såfremt der i forbindelse med råstofindvindingen fremkommer arkæologiske fund eller anlæg, skal indvindingen omgående standses10 og anmeldelse foretages til:

• Kalundborg & Omegns Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg, Tlf. 59 51 21 41 eller

• KUAS, Fortidsminder, Slotsholmsgade 1, 1216 København K, telefon 72265100, eller

• National Museet, Danske Afdeling, Danmarks Oldtid, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K, tlf. 33 47 31 10 eller fax. 33 47 33 12, eller

• Vestsjællands Amt, Alléen 15, 4180 Sorø

3.6.2 Såfremt der i indvindingsforløbet blotlægges særlig værdifulde geologiske profiler i grusgravens periferi, kan amtet forlange disse profiler bevaret af undervisningsmæssige og videnskabelige grunde.

3.6.3 Resultater af råstofundersøgelser, prøveboringer m.v., skal indberettes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, senest 3 måneder efter udførelsen. Indberetning skal ske på særlige skemaer11, som fås hos amtsrådet.

3.7 Støj og støv Udsendelse af støj fra grusgraven med tilhørende maskiner og anlæg skal begrænses. Det energiækvivalente, korrigerede, A- vægtede lydtryksniveau, Lr, må i nedenstående tidsrum ikke overstige: mandag til fredag i tidsrummet 7.00 - 18.00

• 55 dB(A), hvor der inden for det regionale graveområde findes samlinger af

helårsbeboelser • 60 dB(A) ved fritliggende beboelseshuse inden for det regionale graveom-

råde

• 45 dB(A) ved helårsbeboelser og sommerhuse beliggende uden for det regi-onale graveområde

mandag til fredag kl. 06.00 - 07.00, og lørdage kl. 07.00 - 13.00

10 Jf. § 27 i lov nr. 473 af 7. juni 2001 (Museumsloven). 11 Jf. Råstoflovens § 28, stk.1.


Side 23

• 45 dB(A) hvor der indenfor graveområdet findes samlinger af helårsbeboel-ser

• 55 dB(A) ved fritliggende helårsbeboelser inden for det regionale graveom-

råde • 40 dB(A) uden for graveområdet

3.7.1 Virksomheden er forpligtet til at bekoste og lade udføre støjmålinger og støjberegninger efter anmodning fra amtsrådet, som er tilsynsmyndighed i forhold til råstofloven. Be-slutning om metode og hyppighed, der maximalt kan kræves én gang om året, træffes af amtet. Såfremt der fra naboer indkommer klager over støjgener, skal virksomheden sandsyn-liggøre eller dokumentere, at støjgrænserne overholdes. Dette kan ske ved udførelse af “Vejledende Støjmåling” eller ved udførelse af “Miljømåling - ekstern støj”.

3.7.2 Støjberegninger skal udføres i overensstemmelse med Fælles Nordisk Beregningsmeto-de. Valg af målemetode/beregningsmetode er afhængig af, hvilken metode der i den ak-tuelle situation er bedst egnet til at dokumentere, at støjniveauet kan overholdes. Støjmålinger/støjberegninger skal udføres som angivet i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/1984 og nr. 6/1984 om måling af ekstern støj fra virksomheder, og gennemføres under forhold, hvor virksomheden er i fuld drift. Målingerne/beregningerne skal udføres af et af Miljøstyrelsen godkendt laboratorium.

3.7.3 Behandlings- og transportanlæg, grave- og læssemaskiner, kan om fornødent kræves støjdæmpet, således at ovennævnte grænseværdier kan overholdes. Støjdæmpningen kan for eksempel ske ved gummibeklædning, indkapsling af maskindele, opsætning af støjskærme eller oplægning af volde mod de nærliggende beboelseshuse.

3.7.4 Støv Generende støvforurening skal begrænses ved vanding og/eller asfaltering af kørsels-arealer.

3.8 Driftstider Normale driftstider for gravemaskiner, transportanlæg og oparbejdningsanlæg: • Mandag til fredag kl. 07.00 – 17.00, dog ikke helligdage. Normale driftstider for udlevering og læsning, herunder kørsel indenfor virksomhedens område: • Mandag til fredag kl. 06.00 – 17.00, dog ikke helligdage. • Lørdag kl. 07.00 – 13.00, dog ikke helligdage. Afvigelser fra de Normale driftstider er kun muligt i kortere perioder indenfor de neden-for anførte tilladelige driftstider, og kun med accept fra Vestsjællands Amt, Natur & Miljø.


Side 24

Tilladelige driftstider for gravemaskiner, transportanlæg og oparbejdningsanlæg: • Mandag til fredag kl. 07.00 - 18.00, dog ikke helligdage. Tilladelige driftstider for udlevering og læsning, herunder kørsel indenfor virksomhe-dens område: • Mandag til fredag kl. 06.00 - 18.00, dog ikke helligdage. • Lørdag kl. 06.00 - 13.00, dog ikke helligdage.

3.9 Vandindvinding

3.9.1 Vandforbruget fra en boring skal beregnes som indvindingspumpens driftstimer multi-pliceret med pumpens aktuelle kapacitet, og det årlige forbrug skal pr. 31. december rapporteres på et skema, som fremsendes af - og returneres til kommunen. Der skal udføres en måling, som viser den samlede pumpeinstallations aktuelle kapaci-tet, udtrykt i m3 pr. time (max 10 m3/time). Installationen skal forsynes med en timetæl-ler, der registrerer indvindingspumpens driftstimer, og pumpens fabrikat samt type. Det-te skal oplyses skriftligt til amtet inden anlægget tages i brug.

3.9.2 Vandindvindingen skal så vidt muligt ske nedstrøms i forhold til nedsivningsstedet.

3.9.3 Der må ikke uden særlig tilladelse foretages oppumpning og bortledning af grundvand med henblik på grundvandssænkning

3.10 Udledning af spildevand (skyllevand) til nedsivningsanlæg.

3.10.1 Skyllevand fra grusvaskeprocessen skal nedsives til undergrunden via et bundfæld-ningsbassin. Der må ikke ske overløb fra bassinet.

3.10.2 Der må hverken før, under- eller efter vaskeprocessen tilsættes skyllevandet stoffer, som ved nedsivning kan forurene grundvandet. Evt. tilsætningsstoffer skal forhånds-godkendes af tilsynet.

3.10.3 Bundfældningsbassinet skal placeres således, at der ikke opstår gener for omkringboen-de.

3.11 Efterbehandling Det ansøgte areal er beliggende i umiddelbar nærhed af habitatområdet for Bregninge Å. Jf. Tillæg 7 til Regionplan 2005-2016 skal efterbehandlingen tilrettelægges således at den i videst mulig udstrækning tilgodeser udpegningsgrundlaget for habitatområdet.


Side 25

3.11.1 Deklaration Når afgørelsen er endelig, foranlediger amtsrådet den i punkt 3.2.3.1 nævnte deklaration tinglyst. Når tilladelsen er udløbet og efterbehandlingen godkendt jf. Råstoflovens § 10 aflyses deklarationen med undtagelse af Del B. Efterbehandling af gravearealet, skal udføres i overensstemmelse med deklarationen.

3.11.2 Efterbehandlingen skal være afsluttet senest 1 år efter indvindingens ophør.

3.11.3 Behandlingsanlæggene og dertil knyttede installationer, herunder eventuelle støbte fun-damenter eller lignende, samt gravemaskiner og redskaber, bygninger og skure skal væ-re fjernet senest 1 år efter indvindingens ophør.

3.11.4 Såfremt der senere vil blive foretaget råstofindvinding på en af naboejendommene, skal der af landskabelige hensyn træffes nærmere aftale med de pågældende ejere og amtet om regulering, eventuel bortgravning eller udjævning og planering af de berørte skel. I givet fald skal der fastsættes nærmere herom i ”Grave- og efterbehandlingsplanen”.

3.12 Vejadgang Der henvises i øvrigt til tillæg nr. 7 til Regionplan 2005-2016 om vejadgang.

3.12.1 Adgang til graveområdet skal ske af eksisterende grusvej som en midlertidig adgangs-vej, indtil der etableres enten en rundkørsel eller et svingbaneanlæg, hvorefter den mid-lertidige vejadgang lukkes for motordrevne køretøjer. Af hensyn til trafiksikkerheden skal der udvises størst mulig agtpågivenhed overfor tab af materialer ved udkørsel til Kalundborgvej. Brugeren skal om nødvendigt flere gange dagligt, fjerne tabte materialer fra vejen.

3.12.2 Grusvejen skal ved afslutning til svingbaneanlægget eller rundkørsel på Kalundborgvej udføres med en 25 m asfalteret belægning for herved at sikre kommunevejens vejkant, minimere støvgener og lette vejens renholdelse.

3.12.3 Tilkørselsvejen skal fjernes straks efter at grusgraven er efterbehandlet, dog senest 1 år efter indvindingens ophør. Andet kan dog aftales i forbindelse med efterbehandlings-planen.

3.13 Tilsyn og oplysningspligt

3.13.1 Amtsrådet fører tilsyn med indvindingen og foretager besigtigelse af arealet for blandt andet at påse, at tilladelsen og vilkårene overholdes. Tilsynet har uden retskendelse ad-gang til offentlige og private ejendomme for at foretage dette tilsyn, og politiet yder om nødvendigt bistand til at gennemføre dette jf. Råstoflovens § 32.


Side 26

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forhol-det har underordnet betydning. Amtsrådet kan meddele påbud om, at et ulovligt forhold skal lovliggøres inden for en nærmere fastsat frist jf. Råstoflovens § 33. Amtsrådet kan umiddelbart lade foretage, hvad der er nødvendigt på ejerens og bruge-rens bekostning, hvis et påbud om at lovliggøre et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt jf. Råstoflovens § 33. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til tilsynsmyndigheden, når kommu-nalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold.

3.13.2 Der skal hvert år gives oplysninger til amtet om indvindingsvirksomheden, blandt andet om beliggenhed, art og mængde af de forekomster, der indvindes og om anvendelsen heraf. Hertil skal der anvendes særlige skemaer, som hvert år vil blive tilsendt fra amtet, som så videresender dem til Danmarks Statistik jf. Råstoflovens § 29.

3.13.3 I tilfælde af indvindingsvirksomhedens konkurs, betalingsstandsning m.v., er såvel ejendommens ejer, som den der driver indvindingsvirksomheden, forpligtet til straks at underrette Vestsjællands Amt.

3.14 Afgifter

3.14.1 Råstofafgift Råstofindvinderen er forpligtet til at betale råstofafgift12. Det skal bemærkes, at erhvervsmæssig indvinding af råstoffer, skal registreres ved: Skattecenter Holbæk, Jernbanevej 6 4300 Holbæk Fax nr. 72373196 Landsdækkende telefonservice til ”SKAT”, på tlf.nr. 7222 1818 Amtet giver meddelelse til told- og skatteregion ved at sende en kopi af tilladelsen.

3.14.2 Vandafgift Indehaveren af en vandindvindingstilladelse13 hvor der indvindes grundvand, er forplig-tet til at betale et gebyr, som fastsættes på baggrund af den tilladte indvindingsmængde. Der betales dog ikke gebyr for den indirekte vandindvinding som følge af råstofindvin-ding under grundvandsspejlet. Der betales heller ikke gebyr af en tilladelse til at indvin-de overfladevand, herunder vand fra eksisterende eller nyetableret sø/brønd til vaskning af grus.

12 Jf. bekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998 om lov om afgift af affald og råstoffer, § 1. 13 Efter § 20 i vandforsyningsloven.


Side 27

3.15 Forebyggelse mod forurening

3.15.1 Brændstoftanke Overjordiske brændstoftanke med tilhørende slanger og brændstofstudse, olietromler m.v. skal - uanset hvor de placeres indenfor det godkendte graveområde – anbringes i aflåselige lukkede containere, med en indbygget sump, som mindst skal kunne rumme 30 % af brændstoftankens volumen og øvrige olieprodukter. Containeren skal anbringes i 20 cm højde for at muliggøre inspektion under containe-ren. Alternative løsninger er mulige, hvor brændstoftanke med tilhørende slanger og brænd-stofstudse, olietromler m.v. anbringes i aflåselige eksisterende eller nye bygninger, og sikres med en sump som mindst skal kunne rumme 30 % af brændstoftankens volumen og øvrige olieprodukter. Den alternative løsning skal godkendes af tilsynet. Derudover skal tankene sikres mod påkørsel.

3.15.2 For at minimere risikoen for forurening, skal der udvises stor omtanke og forsigtighed i den daglige brug af maskiner og anlæg. Alt stationært og rullende materiel skal derfor dagligt inspiceres for olie- og kemikaliespild, og eventuelle utætheder skal øjeblikkeligt afhjælpes og repareres.

3.15.3 Olieaffald skal opsamles og afleveres til en kommunal modtageplads for olie- og kemi-kalieaffald, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler fritagelse for afleveringsplig-ten14.

3.15.4 Affald Ejeren og brugeren har ansvar for, at der ikke - hverken midlertidigt eller varigt - hen-lægges affald af nogen slags, samt for at eventuelt henkastet affald straks fjernes. Der må ikke benyttes eller oplagres kemikalier eller lignende stoffer, som kan indebære risiko for forurening af grundvandet.

3.15.5 Returjord Der må ikke uden særlig tilladelse fra Amtsrådet, tilføres jord, hverken forurenet eller ren, eller andre materialer til råstofgrave15.

3.16 Ændring af vilkår Amtsrådet kan fastsætte yderligere vilkår, eller foretage ændringer af allerede stillede vilkår, såfremt det på et senere tidspunkt måtte vise sig nødvendigt af hensyn til opfyl-delsen af råstoflovens formålsbestemmelser. Eventuelle nye vilkår, eller ændringer af eksisterende, vil dog kun blive aktuelt, såfremt der er tale om ændrede forudsætninger i forhold til grundlaget for denne afgørelse.

14 Der henvises til bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, § 44. 15 Jf. lov om forurenet jord, § 52.

Vestsjællands Amt Offentliggørelse og klagevejledning Natur & Miljø

Side 28

4. Offentliggørelse og klagevejledning Tilladelsen til råstofindvinding vil blive offentliggjort, den XX ved annonce i de gratis omdelte ugeblade og på amtets hjemmeside, www.vestamt.dk.

4.1 Generel klagevejledning Klagen skal være skriftlig, og stiles til klagemyndigheden, men indsendes til amtsrådet, som videresender klagen til klagemyndigheden ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Klage indgivet på klagefristens sidste dag skal være modtaget på amtsgården inden sædvanlig kontortids ophør - som i Natur & Miljø er kl. 15.30 (mandag - torsdag) og kl. 15.00 (fredag). Hvis fristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fri-sten til følgende hverdag. De vil herfra blive underrettet om sagens videresendelse til klagemyndigheden. Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra tidspunktet for modtagelse af denne afgørelse. Det koster 500 kr. i gebyr at klage til Naturklagenævnet. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.

4.2 Råstofafgørelsen Afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er meddelt, eller offentligt bekendtgjort. Klagen stiles til Naturklagenævnet, men indsendes til amts-rådet, som videresender klagen til Naturklagenævnet med de bemærkninger klagen gi-ver anledning til, jf. råstoflovens §§ 13-16.

4.2.1 Klageberettigede 1. Adressaten for afgørelsen. 2. Offentlige myndigheder. 3. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. 4. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af na-

tur og miljø. 5. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væ-

sentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. 6. Enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1, “generel klagevejledning”.

4.3 Råstofafgørelsen i henhold til Skovloven Afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er meddelt, eller offentligt bekendtgjort. Klagen stiles til Naturklagenævnet, men indsendes til amts-rådet, som videresender klagen til Naturklagenævnet med de bemærkninger klagen gi-ver anledning til, jf. råstoflovens §§ 13-16.

4.3.1 Klageberettigede 6. Adressaten for afgørelsen. 7. Offentlige myndigheder. 8. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.


Side 29

9. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af na-tur og miljø.

10.Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væ-sentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

7. Enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1, “generel klagevejledning”.

4.4 Råstofafgørelsen i henhold til Vandforsyningsloven Tilladelsen kan påklages til Miljøstyrelsen inden 4 uger fra den dag afgørelsen er of-fentligt bekendtgjort. Klagen stiles til Miljøstyrelsen, men indsendes til amtsrådet, som videresender klagen til Miljøstyrelsen med de bemærkninger klagen giver anledning til16. Amtet har bestemt17, at borearbejdet kan iværksættes, før klagefristen på 4 uger er udlø-bet, idet det vurderes at det er af væsentlig betydning at boringerne udføres hurtigt og idet amtet finder udførelsen og anvendelsen af boringerne ubetænkelig.

4.4.1 Klageberettigede 1. Afgørelsens adressat 2. Embedslægeinstitutionen 3. Kommunalbestyrelsen 4. Enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. 5. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet kan påklage afgørelser efter § 20 om tilladelse til vandindvinding, afgørelser efter § 21, jf. § 20 om tilladelse til vandindvindingsanlæg og afgørelser efter § 32 om tilbagekal-delse af vandindvindingstilladelser. 6. Enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1, “Generel klagevejledning”.

4.5 Råstoftilladelsen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven (nedsivningsan-læg) Tilladelsen kan påklages til Miljøministeren inden 4 uger fra den dag afgørelsen er of-fentligt bekendtgjort eller meddelt. Klagen stiles til Miljøministeren, men indsendes til amtsrådet, som videresender klagen til Miljøministeren med de bemærkninger klagen giver anledning til18.

4.5.1 Klageberettigede 1. Afgørelsens adressat 2. Embedslægeinstitutionen 3. Kommunalbestyrelsen 4. Enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. 5. Danmarks Fiskeriforening og Ferskvandsfiskeriforeningen. 6. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som ho-

vedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om. Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål vareta-

16 Jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om lov om vandforsyning m.v., kapitel 13. 17 Med hjemmel i Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning af 4. januar 1980 § 39, stk. 2. 18 Jf. bekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001af lov om miljøbeskyttelse, kapitel 11.


Side 30

ger væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller or-ganisationen har ønsket underretning om.

7. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyt-telse af natur og miljø som hovedformål.

8. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interes-ser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1, “Generel klagevejledning”.

5. Orientering Kopi af afgørelsen - ekskl. bilag C og D - er i dag sendt til:

• Bjergsted kommune, Højvangen 9, 4470 Svebølle • Skov- og Naturstyrelsen, Friluft- og Råstofkontoret, Haraldsgade 53, 2100 Kø-

benhavn Ø • Kalundborg & Omegns Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg, Tlf. 59 51 21

41 • Skattecenter Holbæk, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk • Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt, Rolighed 7, 2. th, 4180 Sorø • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, kld. 2100 København Ø • Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, st. 7100 Vejle • Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 1171 København K

Derudover orienteres parterne jf. afsnit 2.3

6. Bilag A. Deklarationsrids over det ansøgte graveområde. B. Kopi af deklaration, som lyses på matrikel nr. 1 Døjringe by, Stenlille kommune.

Documents

Bilag - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/RP2005_Tillaeg7... · 2014-02-24 · Bilag Bilag 1: Miljøcertificering af Colas. Bilag 2: Notat om støjpåvirkning