Bilag 1 Ordforklaring

Klinisk Videnskab og Teknologi 15gr1099, Kandidatspeciale

Bilag 1.1

Bilag 1 Ordforklaring Nedenfor er udvalgte ords betydning beskrevet for at tydeliggøre meningen eller give en kort forklaring. Ordenes betydning i dette speciale, kan have en anden betydning i andre sammenhænge. Dokumentation og registrering

Journaltekst eller journalnotat

Skriftlig redegørelse, beslutning el.lign. frit formuleret i en (elektronisk) patientjournal.

Dokumentation Henviser til kliniske data i patientjournal

Registrering Struktureret opsamling af kliniske data

Strukturering og standardisering

Strukturering Systematisk opdeling af indhold

Standardisering Ensartet definition af kliniske data på tværs af institutioner/systemer

SNOMED CT

Systematized Nomenclature of Medicine – Clinical Terms SNOMED CT er en international terminologi, udviklet til at standardisere kliniske data i informationssystemer

Nøgle- data, udtryk og begreber

Nøgledata Definerede data til opsamling i kliniske informationssystemer omtalt i videnskabelig publiceret litteratur

Nøgleudtryk Identificerede udtryk for indholdet i journalnotater. Udtrykkene blev identificeret i dette speciale

Nøglebegreber Identificerede begreber for indholdet af variable i database og journalnotater. Identificerede begreber var oftest med SNOMED CT kodning og indsat i [ ] fx [larynxødem] Begreberne blev identificeret i dette speciale


Bilag 2.1

Bilag 2 Litteratursøgning

Systematisk litteratursøgning PubMed

AND AND AND

OR "Data Collection"[Mesh]

(indeholder:

"Medical Records Systems,

computerized"[Mesh] ,

"Electronic Health Records"[Mesh] ,

"Electronic Medical Records"[Mesh],

"Health Information Exchange"[Mesh])

“Semantic interoperability” Terminolog*

OR "Health Information Systems"[Mesh] Classification*

OR "Hospital Information

Systems"[Mesh]

OR "Electronic Medical Record"

OR "Health Information Exchange"

OR "Medical Records Systems"

OR "Hospital Information Systems"

OR "Health Information Systems"

Søgning den 22/9 2015 gav 87 artikler.

Gentaget den 17/11 2015 med samme antal artikler

Search (((((((((("Electronic Medical Record") OR "Electronic Health Records") OR "Health Information Exchange") OR "Medical Records Systems") OR "Hospital Information Systems") OR "Health Information Systems")) OR ((("Data Collection"[Mesh]) OR "Hospital Information Systems"[Mesh]) OR "Health Information Systems"[Mesh]))) AND ((Classification*) OR Terminolog*)) AND “Semantic interoperability” 87


Bilag 2.2

Scopus

AND AND AND

OR "Data Collection" “Semantic interoperability” Terminolog*

OR "Electronic Medical Record" Classification*

OR "Electronic Health Records"

OR "Health Information Exchange"

OR "Medical Records Systems"

OR "Hospital Information Systems"

OR "Health Information Systems"

Søgning den 22/9 2015 gav 127 artikler

Gentaget den 17/11 med 130 fundne artikler

( ( ALL ( "Electronic Medical Record" ) OR ALL ( "Electronic Health Records" ) OR ALL ( "Health Information Exchange" ) OR ALL ( "Medical Records Systems" ) OR ALL ( "Hospital Information Systems" ) OR ALL ( "Health Information Systems" ) OR ALL ( "Data collection" ) ) ) AND ( ALL ( "Semantic Interoperability" ) ) AND ( ( ALL ( terminolog* ) AND ALL ( classification* ) ) ) 127

Eksklusion af artikler: Andre sprog end engelsk, dansk, norsk eller svensk.

Ingen abstract

Artikler kun omhandlende systemarkitektur

Matrix til vurdering af litteratur Alle artikler refereret i projektet blev vurderet i henhold til nedenstående matrix

Studie

(forfatter, år,

titel)

Fokus/mål Metode Intervention Resultater/Konk

lusion

Noter

KVT4: 15gr1099: Dorthe Brønnum

Bilag 3.1

Bilag 3. Synopsis vedhæftet invitation til deltagelse i interview

Potentialer og udfordringer ved samtidig registrering af journal- og kvalitetsdata

Semantisk analyse af klinisk dokumentation På danske sygehuse anvendes flere informationssystemer til at dokumentere og lagre kliniske data. To centrale systemer er patientjournaler og kvalitetsdatabaser. Patientjournalen indeholder individuelle og detaljerede oplysninger om patientens tilstand, den givne information og behandling samt tilkendegivelse fra patienten. Patientjournalens formål er dokumentation, kommunikation og koordination i et behandlingsforløb (1). Kvalitetsdatabaser opsamler udvalgte kliniske data i en afgrænset patientgruppe med henblik på at overvåge og forbedre kvaliteten af behandlingen (2–4). Da kliniske data indhentes til to adskilte systemer med forskellige formål vil der være data i patientjournalen som ikke findes i kvalitetsdatabasen og omvendt. Samtidig vil der være kliniske data som registreres i både patientjournalen og kvalitetsdatabasen hvilket betyder at der anvendes ressourcer på dobbeltregistrering (5). Systemerne supplerer hinanden i situationer hvor der er manglende oplysninger i det ene system. Her kan der til en vis grad suppleres og genskabes information fra det andet system. Fx ved glemt registrering til kvalitetsdatabasen eller ved manglende overblik i journalnotater. Dette er ikke optimalt af både lov- og kvalitetsmæssige grunde (1,6). Dokumentation og registrering foregår i to adskilte systemer på samme tid, for eksempel i forbindelse med konsultationer med patienten. Begge systemer kan derfor bidrage med information i forhold til overblik og detalje. Følgende problemstilling findes relevant at undersøge:

Hvad er potentialer og udfordringer i klinisk praksis ved samlet registrering af kliniske data til patientjournal og klinisk kvalitetsdatabase fremfor adskilt registrering? Udgangspunkt for projektet er fem centre i Danmark1, fordelt på fire regioner, som varetager behandlingen af patienter med hoved-halskræft. Alle centre foretager registrering af patientdata til den nationale kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA og samtidig dokumentation i regionernes forskellige elektroniske patientjournal-systemer (7–9). Projektets metode baseres på analyse af data fra de fem centre i Danmark (interview og indhold i dokumentation/registrering) samt internationalt publiceret viden om anvendelse af SNOMED-CT som referenceterminologi til standardisering af dataudtræk på tværs af informationssystemer (10–12).

1 Odense, Århus, Herlev, Rigshospitalet og Aalborg.

KVT4: 15gr1099: Dorthe Brønnum

Bilag 3.2

1 Litteratur 1. Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Journalføringsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om autoriserede

sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) [Internet]. Feb 1, 2013. Available from: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=144978

2. Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser [Internet]. May 16, 2006. Available from: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10263&exp=1

3. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. RKKP IT- og datastruktur [Internet]. Aarhus: Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram; 2013 [cited 2015 Feb 25]. Available from: http://www.rkkp.dk/files/Subsites/RKKP/De%20Kliniske%20Kvalitetsdatabaser/IT-strategi/Bilag%202_1_RKKP_itstrat_målvis_juni2013.pdf

4. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Rammebeskrivelse for anvendelse af kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser [Internet]. Aarhus: Kompetencecenter Vest; 2012 [cited 2015 Feb 25]. Available from: http://www.rkkp.dk/files/Subsites/RKKP/Om%20RKKP/DRF%20-%20inaktiv/Rammebeskrivelse/RKKP_rammebeskrivelse_20022012.pdf

5. Regeringen, KL, Danske Regioner. Digitalisering med effekt - National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017. Kbh.: Statens Serum Institut; 2013.

6. Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. [Internet]. Dec 21, 2006. Available from: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11046

7. Eriksen JG, Jovanovic A, Johansen J, Overgaard J. Aarsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA. DAHANCA; 2014.

8. Overgaard J. DAHANCA database [Internet]. Danish Head and Neck Cancer Group; 2006 [cited 2015 Feb 17]. Available from: https://www.dahanca.oncology.dk/uploads/DAHANCA_database_160506.doc.pdf

9. DAHANCA. Nationale retningslinjer for udredning, behandling, rehabilitering og kontrolforløb for patienter med pharynx- og larynx-cancer i Danmark [Internet]. Danish Head and Neck Cancer Group; 2011. Available from: https://www.dahanca.oncology.dk/uploads/Nationale%20retningslinier%20for%20pharynx-%20og%20larynxcancer%202011.pdf

10. IHTSDO. SNOMED CT Starter Guide [Internet]. US.: IHTSDO; 2014. Available from: http://ihtsdo.org/fileadmin/user_upload/doc/download/doc_StarterGuide_Current-en-US_INT_20141202.pdf?ok

11. Wade G, Rosenbloom ST. Experiences mapping a legacy interface terminology to SNOMED CT. BMC Med Inform Decis Mak. 2008;8 Suppl 1.

12. Randorff Hojen A, Rosenbeck Goeg K. Snomed CT implementation. Mapping guidelines facilitating reuse of data. Methods Inf Med. 2012;51(6):529–38.


Bilag 4.1

Bilag 4. Journalnotater fra "follow-up" besøg

To år efter afsluttet radiokemoterapi mod venstresidig T2N2bM0 tungebasiscancer Velbefindende. Beskedne sequelae i form af let mundtørhed. Spiser normal kost og ryger ikke. Intet nytilkommet Objektivt God almentilstand. Vægt stabil 64 kg Cavum oris: Ingen suspekte forandringer ved inspektion eller palpation.. Moderat slimhindeatrofi svarende til fauces på venstre side Hals: ingen palpable lymfeknuder. Ingen palpabel fibrose Laryngoskopia direkta: Der er overalt i pharynx og larynx glatte slimhinder uden tumorsuspicio. Intet væsentligt ødem. Normalt bevægelige stemmebånd Konklusion: Klinisk og anamnestisk recidivfri. Igen 6 mdr


Bilag 4.2

Patienten kommer akut pga. tiltagende hæshed. Siden skopi og bioptering på ØNH for to måneder siden har der været hæshed, og det har været tiltagende. Af og til med udstråling til venstre øre eller halsregion, men ikke permanent. Således mindre anamnestisk mistanke om recidiv. Spiser fornuftigt. Mest kompromitteret på grund af xerostomi efter stråleterapi. Efter afsluttet strålebehandling mod mediastinum har der ikke været tegn på esophagitis. Har noget hoste, men ekspektoratet er ganske klart. Passer fortsat sit arbejde. Kan dog på grund af sin dårlige stemme ikke føre telefonsamtaler. Ryger fortsat. Obj. Rimelig almentilstand. Massiv hæs. Intonerer i forskellige tonelejer. Bruger utvivlsomt de falske stemmelæber, men også en hviskende intonation med de sande stemmelæber. Performance status 1. Cavum oris og pharynx: Nat. Videoskopi gennem venstre nares viser moderat ødem af aryregioner. Lidt fylde i supraglottisregionen ved de falske stemmelæber, men overalt glatte slimhinder og normal intonation med adduktorlukning uden tegn på recidiv. Intet i sinus piriformis eller supraglottisregionen i øvrigt. Hals: uden adenit Vurdering: Fremstår fortsat recidivfri med moderate ødemer efter kemoradioterapi og adskillige biopsier i regionen. Der er indikation for anti ødem behandling i 10 dage med xx mg og yy mg. Patienten tåler ikke penicillin. Skal ses til onko-ØNH-konference om 3-4 uger. Herefter stillingtagen til formentlig foniatrisk behandling. Der er dags dato ikke mistanke om recidiv.


Bilag 5.1

Bilag 5. DAHANCA "follow-up" skema

DAHANCA 2015 Navn og CPR-nummer

FOLLOW-UP

DATO FOR KONTROL År År År År År År

Status ved sidste kontakt vedr. tumor0: Ubehandlet tumor

1: Aldrig tumorfri trods beh. 4: Ubehandlet recidiv

2: Intet recidiv efter prim beh. 5: Beh for recidiv, aktiv sgd

3: Obs recidiv 6: Beh for recidiv nu recidivfri

Status ved sidste kontakt vedr. follow-up0: Afsluttet i live 2: Kontrol andetsteds

1: Fortsat kontrol på center 3: Død

Rygestatus ved follow-up0: Ryger ikke 1: Ryger

Vægt (kg) , , , , , ,

Sonde pga. morbiditet1: ja 2: nej

Dysfagi 2: Moderat, blød diæt

0: Ingen 3: Betydelig, kun flydende føde

1: Let, normal føde 4: Svær-selv med flydende føde

Tørhed af mund/hals0: Ingen 2: Moderat

1: Let 3: Svær

Hæshed 2: Intermitterende, men dagligt

0: Ingen hæshed 3: Vedvarende hæshed

1: Lejlighedsvis hæshed 4: Totalt stemmetab

Ødem af larynx0: Ingen 2: Moderat

1: Let 3: Svært

Slimhinde atrofi0: Ingen 2: Moderat

1: Let 3: Svær

Subkutan induration / fibrose hals0: Ingen 2: Sikert øget fasthed

1: Netop palpabelt 3: Udtalt fasthed

Perikondrit 1: ja 2: nej

Markant øget karries1: ja 2: nej

Neurologiske symptomer1: ja 2: nej

Osteoradionekrose1: ja 2: nej

Tracheostomi pga. morbiditet1: ja 2: nej

Laryngektomi pga. morbiditet1: ja 2: nej

Anden senreaktion (fx øjenskade) (Udfyldes ikke hvis irrelevant)

Dato for anden cancers diagnose , ,

Lokalisation og histologi af anden cancer

DAHANCA 0101 2015 FOLLOW-UP side 1


Bilag 6.1

Bilag 6. Tabel med identificerede nøglebegreber Tabel med identificerede nøglebegreber fra dokumentation af tekst i journal og "follow-up" skema i en samlet struktur

Identificerede nøglebegreber

[Opfølgningsstatus]

Tilgrundliggende sygdom og given behandling

[Fund ved anamnese og observation]

[Fund vedr. forstyrrelse af spyt sekretion]

[xerostomi] (ingen, mild, moderat, svær)

[Fund vedr. evne til at spise]

[Dysfagi] (ingen, mild, moderat, svær)

[Fund vedr. vægt]

[vægt observation]

[Gastrointestinal sonde] (ja, nej)

[Fund vedrørende almentilstand]

[ECOG-performancestatus]

[Medicinsk kontraindikation]

[Fund vedr. adfærd ved tobaksrygning]

[ikkeryger]

[ryger]

[Fund vedr. stemmefrembringelse]

[Ingen hæshed]

[Hæshed]

[Kronisk hæshed]

[Stemmetab]

[Neurologisk fund]

[Neurologisk symptom] (ja, nej)

[Smerter] (ingen, milde, moderate, svære)

[Fund ved anamnese vedr. sociale og personlige forhold]

[Palpation]

[Inspektion]

[Fund vedr. mundhulen]

[Atrofisk slimhinde i fordøjelsesorgan] (ingen, mild,

moderat, svær)

[Osteoradionekrose af ansigtsknogler] (ja, nej)

[Disposition for dental caries] (ja, nej)


Bilag 6.2

[Fund vedr. halsregion]

[fibrose af hud] (ingen, mild, moderat, svær)

[Lymfeknuder objektivt]

[Laryngoskopi] procedure]

[Fund vedr. larynx]

[larynxødem] (ingen, mild, moderat, svær)

[Fund vedr. stemmelæber]

[Tracheostomi påvist]( ja, nej)

[Perikondrit af larynx] [ja, nej)

[larynx påvist] [Manglende larynx]

Konklusion

[Malign neoplastisk sygdom]

[Recidiverende tumor]

[Recidiverende tumor] [mistanke om]

[Ingen tegn på cancerrecidiv]

[Ordination]

[Rehabiliteringsterapi] procedure

[Status for patientkontakt]

Table 1 Definerede nøglebegreber fra dokumentation af tekst i journal og "follow-up" skema samlet i en struktur. Tekst i [ ] indikerer SNOMED CT begreber. Tekst i ( ) indikerer valgmulighed for dokumentation.


Bilag 7.1

Bilag 7 Skabelon for samtidig registrering med SNOMED CT nøglebegreber Skabelon for samtidig registrering af kliniske data ved et "follow-up" besøg og anvendte SNOMED CT koder.

[Opfølgningsstatus] SCTID: 308273005

[Fund ved anamnese og observation]

SCTID: 250171008

[Forstyrrelse af spyt sekretion] SCTID:

78948009

[Xerostomia] SCTID: 87715008

[Medicinsk kontraindikation] SCTID:

397745006

[Dysfagi] SCTID: 40739000

[Fund vedr. evne til at spise] SCTID:

364787006

[Fund vedr. adfærd ved tobaksrygning]

SCTID: 365981007

[Ikkeryger] SCTID: 8392000

[Ryger] SCTID: 77176002

[Fund vedr. stemmefrembringelse]

SCTID 289186000

[Ingen hæshed] SCTID: 162392009

[Hæshed] SCTID: 50219008

[Kronisk hæshed] SCTID:

1371000119105

[Stemmetab] SCTID: 44564008

[Neurologisk fund] SCTID: 102957003

[Neurologisk symptom]

CTID:308921004

[Smerter] SCTID: 22253000

[Objektivt vægt] SCTID: 162763007

[Gastrointestinalsonde in situ]

SCTID: 440419004

[Fund vedrørende almentilstand]

SCTID: 365860008

[ECOG-performancestatus] SCTID:

423740007

[Fund ved anamnese vedr. sociale og

personlige forhold] SCTID 365448001

[Atrofisk slimhinde i fordøjelsesorgan]

SCTID 408859005

[Osteoradionekrose af ansigtsknogler]

SCTID: 109334004

[Disposition for dental caries] SCTID:

251333000

[Fund vedr. mundhulen] SCTID:

116337000

[Fund vedr. halsregion] SCTID: 298378000 [Fibrose i hud] SCTID: 74853008

Lymfeknuder objektivt] SCTID: 274303007 [Palpation] SCTID: 113011001 [Inspektion] SCTID: 32750006 [Laryngoskopi] SCTID: 28760000 [Larynxødem] SCTID: 51599000

[Perikondrit af larynx] SCTID: 1282001

[Tracheostomi påvist] SCTID:

302108003

[Larynx påvist]SCTID: 301207000

[Manglende larynx] SCTID:

249435003

[Fund vedr. stemmelæber] SCTID:

249438001

[Fund vedr. larynx] SCTID: 271748007

[Ingen tegn på cancerrecidiv] SCTID:

414861001

[Recidiverende tumor] [has qualifier

value] [suspected]

[Recidiverende tumor] SCTID:

25173007

[Malign neoplastisk sygdom] SCTID: 363346000 [Ordination] SCTID: 16076005 [Rehabiliteringsterapi] procedure

SCTID 52052004

Table 1 Skabelon for samtidig registrering af kliniske data ved et "follow-up" besøg med anvendt kodning med SNOMED CT begreber og id.


Appendix A 1

Appendix A. Introduktion til hoved-‐ og halskræft i Danmark Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til hoved-‐ og halskræft i Danmark 2 1.1 Hoved-‐ og halskræft 2 1.2 Præsentation af DAHANCA 3 1.3 Resultater fra analyse af DAHANCA databasen 3

2 DAHANCA databasens skemaer 5

3 Analyse af DAHANCA databasens indhold 20 3.1 Metode til analyse af DAHANCA databasens indhold 20 3.1.1 Materiale 20 3.1.2 Fremgangsmåde 20

3.2 Analyse ad DAHANCA databasens kliniske indhold 21 3.2.1 On study 21 3.2.2 Primære behandling 32 3.2.3 Kontrol under strålebehandling 37 3.2.4 Kontrol under kemobehandling (Konkomitant Cisplatin) 39 3.2.5 Follow-‐up 41 3.2.6 Komorbiditet 43 3.2.7 Recidiv 44 3.2.8 Mors 48

3.3 Resultat fra analyse af DAHANCA databasen 49

Referencer 50


Appendix A 2

1 Introduktion til hoved-‐ og halskræft i Danmark I appendix A præsenteres det kliniske område, hoved-‐halskræft, med en kort beskrivelse af hoved-‐halskræft i Danmark, DAHANCA organisationen og resultater fra analyse af DAHANCA databasens indhold. DAHANCA databasens skemaer vises i kapitel 2.

1.1 Hoved-‐ og halskræft Hoved-‐ og halskræft er relateret til kræft i svælg og strube, mundhule og spytkirtler, næsens bihuler og lymfeknuder på halsen. Antallet af nye kræfttilfælde for år 2013 vises i Tabel 1-‐1(1). Kræft type Antal nye kræfttilfælde 2013 Kvinder Mænd Svælg (naso-‐, oro-‐, hypopharynx) 128 373 Strube 47 218 Mundhule 127 202 Spytkirtler 28 32 Næsens bihuler 31 42 Lymfeknuder på halsen Ikke oplyst Ikke oplyst Samlet antal nye tilfælde 361 867 Tabel 1-‐1 Antal nye kræfttilfælde i 2013 fordelt på type for henholdsvis kvinder og mænd (1).

For en patient hvor der er mistanke om kræft indgår vedkommende i et kræftpakkeforløb med et allerede tilrettelagt forløb for patienten (2). Et flow diagram over udredning, behandling og efterforløb vises i Figur 1-‐1.

Figur 1-‐1 Tid for udredning, planlægning, behandling og efterforløbet ved hoved-‐ og halskræft (2).

Udredning I løbet af 15 dage foregår udredning for hoved-‐ og halskræft, hvorefter beslutningen om hvilken behandling det er mest hensigtsmæssig at tilbyde patienten foregår i et multidisciplinært samarbejde. Fra behandlingsbeslutning frem til behandlingsstart går der maximalt 11 dage. (2) Behandling Hoved-‐ og halskræft er som tidligere nævnt en betegnelsen for flere forskellige typer af kræft, og den anbefalede behandling kan variere afhængig af typen. Den primære behandling vil ofte bestå af strålebehandling eventuelt i kombination med medicinsk behandling, men behandlingen kan

Udredning 15 dage

Planlægning 11 dage

Strålebehandling 5-‐6 uger

E^erforløbet 5 år


Appendix A 3

også være operation eventuelt efterfulgt af strålebehandling (3). Behandlingsvarigheden af strålebehandling er 5-‐6 uger. Efterforløbet Patienten følges med efterkontroller i op til 5 år, hvor formålet er at opspore tilbagefald af sygdom samt give råd og behandling i forbindelse med de senfølger der kan forekomme samt varetagelse af eventuelle rehabiliteringsbehov (3).

1.2 Præsentation af DAHANCA DAHANCA (Danish Head and Neck cancer Group) blev grundlagt i 1976 som en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Hoved og Halsonkologi. Der eksisterede blandt onkologer et ønske om et tættere samarbejde omkring behandlingen af kræft i hoved hals regionen. Dette samarbejde gav anledning til oprettelse af et nationalt register for hoved-‐ hals kræft, udvikling af nationale guidelines for behandling samt en længere række af kliniske forsøg og andre forskningsrelaterede aktiviteter (4). I dag repræsenteres DAHANCA’s bestyrelse af onkologer og øre-‐næse-‐halskirurger. Der er desuden tilknyttet et multidisciplinært team, som samarbejder for at dække diverse aktiviteter indenfor de nationale guidelines og forskningsaktiviteter (5). DAHANCA databasen, havde sin oprindelse som en database for registrering af kliniske studier fra 1976, men har siden 1992 været en national database for patienter med hoved-‐hals kræft. Data er siden registreret retrospektivt for patienter med kræft i larynx, hvorfor databasen indeholder data for denne kræftform siden 1971. Indenfor de sidste 15 år er også kræft i skjoldbruskkirtlen, næse og bihuler, spytkirtler samt ukendt primær tumor indeholdt i databasen, som derved omfatter alle former for hoved-‐hals kræft (6). Det oprindelige formål har gennem alle år været forskning, men siden 2010 blev databasen ligeledes godkendt som en national klinisk kvalitetsdatabase (5,7–9). Databasen omfatter mere end 25.000 registrerede patienter i Danmark med hoved-‐ og halskræft (5).

1.3 Resultater fra analyse af DAHANCA databasen I DAHANCA databasen blev syv1 forskellige skemaer anvendt og dannede ligeledes struktur for databasens brugergrænseflade.

1 ”Charlsons komorbiditets Index” skema adskiller sig ved at have karakter af en variabel fremfor et skema og er derfor ikke medregnet som et selvstændigt skema.


Appendix A 4

Figur 1-‐2 DAHANCA databasens 7 skemaer med beskrivelse af det kliniske indhold

I et behandlingsforløb blev fire DAHANCA skemaer brugt som standard til alle strålebehandlede patienter med hoved-‐ og halskræft. Data blev indsamlet og registreret til DAHANCA databasens fire skemaer i forskellige faser af et behandlingsforløb. I Figur 1-‐3 vises registrering til de enkelte skemaer i kronologisk rækkefølge. Indsamling af data til "Kontrol under behandling" og "Follow-‐up" forekom flere gange for hver patient i et forløb.

Figur 1-‐3 Illustration af tidsforløbet for registrering på fire DAHANCA skemaer henholdsvis ”On-‐study”, ”Kontrol under behandling”, ”Primære behandling” og ”Follow-‐up”.

I DAHANCA databasen anvendtes forskellige nationale og internationale referencer (Tabel 1-‐2), klassifikationer og terminologier databasens variable. SKS koder blev brugt til registrering af stråle-‐ og kemobehandling samt behandlingstype, som ved registrering til PAS for administrative formål (10,11). Performancestatus og komorbiditet var registreret med henholdsvis WHO/ECOG (12) og Charlsons Comorbiditets Indeks (13). Klassifikation af tumor, lymfeknuder og metastaser,


Appendix A 5

lokalisation samt stadieinddeling fulgte Union for International Cancer Control (UICC) anvendelse af WHO’s guidelines (14,15). Histologi var registreret med udvalgte termer fra den danske SNOMED for patologi (16). I kliniske forsøg indenfor kræftbehandling graderes bivirkninger ofte med CTCAE, dette var dog ikke tilfældet for registrering af bivirkninger i DAHANCA databasen hvor variable ikke var beskrevet med internationale standarder (17). Referencer og klassifikationer Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem (SKS) Performancestatus registreres WHO/ECOG (12). Union for International Cancer Control (UICC) anvendelse af WHO’s guidelines (14,15). Den danske SNOMED for patologi (16). Charlsons Comorbiditets Indeks (13).

Tabel 1-‐2 Anvendte referencer og klassifikationer

Data i DAHANCA databasen var højt strukturerede. Der blev brugt numeriske felter, datofelter, checkboxes og drop-‐down menuer for valg af blandt andet talkoder med tekstforklaring. Der forekom et mindre antal tekstfelter med begrænset antal karakterer til at beskrive ekstra information. Svar muligheden: ukendt/andet/ikke relevant/ikke undersøgt forekom i begrænset omfang hvilket betød at en lang række variable ikke indikerede om dataindtasteren havde foretaget overvejelse af om indtastning er nødvendig eller ej. 2 DAHANCA databasens skemaer DAHANCA databasens otte skemaer vises nedenfor


Appendix A 6

DAHANCA 2015

LARYNXPHARYNX Navn og CPR-nummerCAVUM ORISSINO-NASAL SPYTKIRTLERUKENDT PRIMÆRTUMOR

ON STUDY1: larynx 2: pharynx 3: c.oris 4. sino-nasal 5: spytkirtler 6: ukendt primærtumor

Institution1: Rigshospitalet 2: Herlev 3: Odense 4: Århus 5: Ålborg 7: Norge

Region1: Nordjylland 2: Midtjylland 3: Syddanmark 4: Hovedstaden 5: Sjælland 6: Grønland 7: Færøerne1:Dato for første konsultation på onkologisk center . .

Patienten er diskuteret på multidisciplinær team konference (MDT) 1: ja 2: nejMDT er defineret som et fysisk møde mellem kirurger, onkologer, billeddiagnostikere, patologer og patienten. Enten før start af behandling eller efter primær behandling hvor kirurgi er eneste primære behandlingsmodalitet (ex. operation af T1 tungecancer eller lokaliseret skjoldbruskkirtelkræft).

Hvis ikke er diskuteret på MDT, angiv årsag__________________________________________________________

BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER

Røntgen af thorax 1: ja 2: nej CT scanning 1: ja 2: nej MR scanning 1: ja 2: nej

PET-CT skanning 1: ja 2: nej Ultralyd af halsen 1: ja 2: nej

Deltagelse i randomiseret DAHANCA - projekt Husk at udfylde og faxe "Inklusion Form"

Intet projekt DAHANCA-26 DAHANCA-27 DAHANCA-28A DAHANCA-30

DAHANCA-31 DAHANCA-32

Randomiseringsnummer

Deltagelse i andre projekter Husk at udfylde og faxe "Inklusion Form"

Andre projekter (skriv i tekstfelt)

Køn 1: Mand 2: Kvinde

Højde (cm) Vægt (kg) ,

Tobaksanamnese 0: Aldrig røget 1: Tidl. ryger 2: Ryger fortsat

Rygestart år Rygestop år Cigaretter/dag (som gennemsnit over årene)

Hvis patienten ryger cerut, cigar eller pibe omregnes dette til cigaretter.1 cerut = 3 cigaretter; 1 cigar = 6 cigaretter; 1g pibetobak = 1 cigaret.(https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/arbejdsmedicin/arbejdsrelaterede-sygdomme/tobak-kvantificering-af-livstidsdosis/)

Hæmoglobinkoncentration før behandling (mmol/l) ,

Albumin før behandling (g/l) eller (mikromol/l)

DAHANCA 0101 2015 ONSTUDY side 1


Appendix A 7

Tidligere eller synkron cancer (lokalitet og år)

Performance status (WHO)

Comorbiditetsskema udfyldt

Dato for første symptom

Primære symptomer (op til 5 symptomer kan anføres)

0: Ingen 6: Respirationsvejsinsufficiens 15: Rumopfyldende proces

1: Hæshed 7: Lymfeknudesvulst 16: Andet 2: Smerter 8: Vægttab 17: Ulceration

3: Otalgi 11: Blødning 20: Sinuitis

4: Dysfagi 12: Hypacusis 21: Stemmesvaghed 5: Hoste 13: Kranienerveparese 22: Stemmetræthed

19: Uoplyst

TUMOR DIAMETRE (T-position) (cm) , x , x ,

LARYNX - PRIMÆRTUMORS UDGANGSPUNKTSupraglottis Glottis Subglottis 1: Suprahyoide epiglottis 5: Plica ventricularis 7: Plica vocalis 11: Subglottis2: Plica aryepiglottica 6: Sinus Morgani 8: Comissura ant.3: Arytenoide region 10: Transglottis 9: Comissura post.4: Infrahyoide epiglottis

PHARYNX - PRIMÆRTUMORS UDGANGSPUNKTOropharynx region Lateral væg: 6: Posterior væg

Ant. væg: 3: Tonsil Superior væg:1: Tungebasis 4: Tonsilfossa & ganebuer 8: Inf. flade af bløde gane2: Vallecula 5: Glossotons. sulci 9: Uvula

Rhinopharynx region Hypopharynx region10: Post.-sup. væg 13: Pharyngo-esofagealt 11: Lat. væg 14: Sinus piriformis12: Inf. væg 15: Post. pharyngeale væg

CAVUM ORIS - PRIMÆRTUMORS UDGANGSPUNKTBuccale mucosa Tunge

1: Læbers mucosa 5: Øvre alveolus & gingiva 8: Dorsale ant. 2/3 2: Kinders mucosa 6: Nedre alveolus & gingiva 9: Lat. kanter3: Retromolart 7: Hårde gane 10: Inf. overflade4: Bucco-alveolare sulci 11: Mundgulv

SINO-NASAL - PRIMÆRTUMORS UDGANGSPUNKT1: Sinus maxillaris 3: Sinus frontalis 4: Sinus sphenoidalis 5: Sinus ethmoidalis 2: Cavum nasi NOS 21: Septum nasi 22: næsegulv 23: Næsens lateralvægge 23: Næsens lateralvægge24: Vestibulum nasi

SPYTKIRTLER - PRIMÆRTUMORS UDGANGSPUNKT1: Parotis 2: Submandibularis 3: Sublingualis 4: Små spytkirtler 18: Andet udgangspunkt

Såfremt primærtumors udgangspunkt er de små spytkirtler, da angiv lokalisation:

1: Læbe 3: Tunge 5: Gane 7: Næse 9: Larynx 19: Ikke oplyst2: Kindslimhinde 4: Mundbund 6: Bihuler 8: Pharynx 18: Andet



Appendix A 8

UKENDT PRIMÆRTUMOR - UNDERSØGELSER VED UDREDNING

Finnålaspirat 1: ja 2: nej Åben lymfeknudebiopsi 1: ja 2: nej

Undersøgelse i GA:

Pharyngo-laryngoskopi 1: ja 2: nej Bronkoskopi 1: ja 2: nej Oesophagoskopi 1: ja 2: nej

Biopsier:

Samsidig tonsillektomi 1: ja 2: nej Rhinopharynxbiopsi (rachlatio) 1: ja 2: nej

Modsidig tonsillektomi 1: ja 2: nej Resessus Piriformis 1: ja 2: nej

Tungebasisbiopsi 1: ja 2: nej

LYMFEKNUDEMETASTASER - Anatomiske placeringer (sæt kryds)

Ipsilateral Kontralateral0 0 0 0

I 1 I 1

II 2 II 2

III 3 III 3

IV 4 IV 4

V 5 V 5

VI 6 VI 6

Lymfeknudemetastaser: Største diameter (cm) ,

TNMT-Position TNM (UICC 2010) 0: Tis (carcinoma in situ) 2: T1 5: T2 11: T41: T0 (Ukendt primær) 3: T1a 8: T3 12: T4a 99: TX (primærtumor kan ikke vurderes) 4: T1b 13: T4b

N-Position TNM (UICC 2010) 0: N0 2: N2 4: N2b 6: N3 99: NX 1: N1 3: N2a 5: N2c

N0 Ingen regional. lymfekn. met. N2a Enkelt ipsilat. > 3 - < 6 cm N3 > 6 cmN1 Enkelt ipsilat. < 3 cm N2b Multiple ipsilat., alle < 6 cm NX Regional. lymfekn. kan ikke vurderes

N2c Kontralat./bilat., alle < 6 cm

For rhinopharynx dog:N1 Unilaterale < 6cm og over supraklav fossa N2 Bilaterale < 6cm og over supraklav fossa N3 > 6cm eller supraklav fossa

M-Position TNM (UICC 2010)

0: M0 1: M1

FJERNMETASTASER - lokalisation

1: Pulmonær 3: Hepatisk 5: Lymfeknuder 7: Pleura 9: Hud

2: Ossøs 4: Hjerne 6: Knoglemarv 8: Peritoneum 11: Anden



Appendix A 9

STADIE (UICC 2010) Sino-nasal, Cavum oris, larynx0: Stadium 0 oropharynx, hypopharynx, 1: Stadium I spytkirtler Rhinopharynx2: Stadium II3: Stadium II (rhinopharynx) M0 Tis T1 T2 T3 T4a T4b M1 M0 Tis T1 T2 T3 T4 M1

5: Stadium III N0 0 I I I N0 0 I 6: Stadium IV A6: Stadium IV A N1 I I I I V C N1 I I B IVA I V C

7: Stadium IV B N2 IV A N2 I I I8: Stadium IV C N3 IV B N3 IV B9: Ingen bestemmelse

HISTOLOGI0: Ukendt 8: Basocellulært karcinom 14: Oncocytært carcinom 5:1: Planocellulært karcinom 10: Polymorft low-grade adenocarcinom 15: Udifferentieret carcinom4: Lymfom / myelom 11: Mucoepidermoidt carcinom 16: Carcinom ex pleomorft adenom5: Adenokarcinom 12: Adenoidt cystisk carcinom 17: Invasivt ductalt carcinom7: Malignt melanom 13: Acinic cell carcinoim 9: Anden tumor

Hvis 7 er valgt (Malignt melanom) er der da tale om multifokal sygdom Multifokal sygdom 1: ja 2: nej

1: Melanotisk 2: Amelanotisk

Invasiv vækst af tumor

0: Ingen invasion 2: Usikker invasion 9: Ukendt 1: Invasiv vækst 3: Ingen stroma i biopsi

Differentieringsgrad1: Ukendt 3: Lavt differentieret 5: Højt differentieret 2:2: Udifferentieret 4: Middelhøjt differentieret 9: Ikke relevant

p16 1: positiv 2: negativ 9: ukendt

Hypoxisk imaging (fx. FAZA) 1: ja 2: nej

Hypoxisk profil 1: ja 2: nej

Materiale i biobankPlasma

Friskfrosset tumor Serum Buffy coat Hudceller Andet

Bemærkninger (max. 40 karakterer)

Udfyldt skema godkendt af: Underskrift

Dato og initialer



Appendix A 10

DAHANCA form Charlsons Komorbiditets Index Indtastes i DAHANCA webdatabasen

Pt. navn og CPR nummer/Label

Charlsons Komorbiditets Index Til stede

(sæt X) 1. Myocardie infarkt - tidligere dokumenteret AMI

�

2. Hjerteinsufficiens - behandlingskrævende symptomatisk hjertesygdom

�

3. Perifer arteriel sygdom - f.eks. claudicatio, tidligere perifer bypass opereret, arteriel insufficiens

�

4. Cerebrovaskulær sygdom - tidligere TCI eller apoplexi uden væsentlig følgesygdom

�

5. Demens

�

6. COLD - inkluderer også behandlingskrævende astma

�

7. Bindevævssygdom - f.e.ks SLE, polymyositis, polymyalgia rheumatica, moderat til svær rheumatoid artrit

�

8. Ulcus sygdom -haft behandlingskrævende ulcus sygdom

�

9. Leversygdom i let grad - cirrrhose uden portal hypertension, kronisk hepatit

�

10. Diabetes mellitus uden komplikationer - medicinkrævende DM

�

11. Diabetes med senkomplikationer - retinopati, neuropati, nefropati

�

12. Hemiplegi - hemi- eller paraplegi

�

13. Moderat eller svær nyresygdom - creatinin over 256 mikromol/l, dialyse, transplanteret

�

14. Anden ikke-metastatisk malign sygdom (solid tumor) - ikke hudcancer af non-melanom typen eller carcinoma in situ cervicis uteri

�

15. Leukæmi - ALL, AML, CLL, CML og polycytæmia vera

�

16. Malignt lymfom eller myelomatose - non-Hodgkin lymfom, Hodgkin, Waldenström sygdom og myelomatose

�

17. Moderat eller svær leversygdom - cirrhose med portal hypertension

�

18. Anden metastatisk malign sygdom (solid tumor) � 19. AIDS

�

Ingen af ovenstående komorbide faktorer konstateret

�

Evt. kommentarer:_________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ DAHANCA 05-02-07


Appendix A 11

DAHANCA 2015Navn og CPR-nummer

PRIMÆREBEHANDLING

STRÅLEBEHANDLINGPRIMÆR STRÅLEBEHANDLINGS INTENTION

0: Ingen strålebehandling 1: Kurativ intention 2: Palliativ intention

TANDBEHANDLING

1: Tandekstraktion 2: INGEN tandekstraktion

Dato for start af tandekstraktion . .

BEHANDLINGSTYPE

1: Strålebehandling alene 2: Kemoradioterapi 3: Postoperativ strålebehandling 4: Andet

Dato for første strålefraktion . .

Dato for sidste strålefraktion . .

KLINISK SYGDOM (CTV-T) Middeldosis (tumordosis) ,

SUBKLINISK SYGDOM (CTV-E lavrisiko) SUBKLINISK SYGDOM (CTV-E højrisiko)(elektive lymfeknuder)

Middeldosis , Middeldosis ,

BOOSTTEKNIK 1: sekventiel 2: konkommittant 3: integreret 9: Andet

BEHANDLINGSTEKNIK

1: Konventionel ekstern strålebehandling (BWGC1) 2: Individuel 3D konform strålebehandling (>2 felter) (BWGC5) 3: IMRT (BWGC4) 4: Stereotaktisk strålebehandling (BWGC2) 5: Interstitiel strålebehandling (BWGE2)6: Andet

FRAKTIONERINGAntal fraktioner i alt Antal fraktioner pr. uge

Antal behandlingsdage pr. uge Fraktioneringstype

1: Accelereret strålebehandling 2: Accelereret hyperfraktionering 3: Konventionel strålebehandling

4: Hypofraktionering

Årsag til afbrydelser i behandlingen0: Ingen afbrydelser 3: Anden sygdom 6: Helligdage 1: Del af planlagt behandlingsplan 4: Efter patientens ønske 9: Ukendt årsag2: Akutte strålebivirkninger 5: Maskinnedbrud

RADIOSENSITIZER0: Ingen 3: Nimorazol 9: Andet

aDosis radiosensitizer: Antal doser i alt: Antal mg i alt

Dosis reduktion: Vigtigste årsag 1: Bivirkninger 2: Patient compliance 3: Anden årsag

Hvis bivirkning, angiv type 1: Kvalme 2: Udslæt 3: neuropati 4: andet 3: Neuropati 4: Andet

DAHANCA 0101 2015 PRIM BEH side 1


Appendix A 12

KEMOTERAPIPrimær kemoterapis intention

0: Ingen kemoterapi 1: Kurativ intention 2: Palliativ intention

Dato for start på primær kemoterapi . . Antal serier

Sidste behandlingsseries sidste dag . . Datoer og antal serier for konkomitant cisplatin/carboplatin

KEMOTERAPEUTIKA:2: Methotrexat (BWHA115) 4: Cisplatin (BWHA107) 5: 5-FU (BWHA110) 14:Carboplatin (BWHA109) 16:Paclitaxel (BWHA202) 17:Docetaxel (BWHA208) Docetaxel19:Capecitabine (BWHA123) 20:Vinorelbine (BWHA113) 21: 'Cetuximab (BOHJ17) 29:Andet (anføres i bemærkninger)

KIRURGIKirurgisk intention

0: Ingen primær kirurgi 1: Primær kurativ kirurgi 2: Primær palliativ kirurgi 3: Alene diagnostisk

Dato for kirurgi . .

Dato for udskrivelse efter kirurgi . .

KIRURGI: T-POSITION

LARYNX:1:Stripning/ Lokal ekstirpation (DQB10) 2: Endoskopisk ekstirpation (incl. cordectomi) (DQB10/DQB70)3: Laryngofissur + ekstirpation eller cordektomi (DQA20/DQB10) 4: Partiel laryngektomi - vertikal (DQB50)5: Partiel laryngektomi - horizontal (DQB40) 6: Total laryngektomi (DQB30) 7: Partiel pharyngektomi (ENB20)8: Total laryngektomi + partiel pharyngektomi (ENB30) 51: Type I cordectomi 52: Type II cordectomi53: Type III-IV cordectomi 90: Biopsi alene 91: Anden operation

PHARYNX:10: Lokal ekstirpation (EMB00/EMB10/EMB30) 12: Resektion tumor (EMB00) 13: Tonsillektomi (EMB10)14: Pharynxresektion + laryngektomi (ENB20+ENB30) 15: Partiel pharyngectomi alene (EMB20)90: Biopsi alene 91: Anden operation

GINGIVA, KÆBER OG MUNDHULE:20: Underkæberesektion (EDB00-EEB99) 21: Overkæberesektion incl. maksillektomi (EEB00-EEB99)22: Kindresektion (EKB10) 23: Mundbundsresektion (EJB20/EJB60) 24: Tungespidsresektion (EJB10)25: Hemiglossektomi (EJB40) 26: Total glossektomi (EJB50) 27: Læberesektion (EEA20/EEA30/EEA99)90: Biopsi alene 91: Anden operation

SINO-NASAL OMRÅDET:30: Operatio/resectio cavi nasi (DHB10) 31: Operatio/resectio sinus maxillaris (DMB10-DMB40)32: Operatio/resectio sinus ethmoidales (DNB00-DNB30) 33: Operatio/resectio sinus frontalis (DPB00)34: Operatio/resectio sinus sphenoidalis (DPB10) 35: Orbital exenteration (CAD00) 36: Intrakraniel åbning90: Biopsi alene 91: Anden operation

SPYTKIRTLER:40: Tumorectomi 41: Partiel superficiel parotidectomi (ELB40)42: Superficiel parotidectomi (ELB40) 43: Total parotidectomi (ELB50)44: Excision af submandibularis (ELB30) 45: Resektion af lille spytkirtel (ELB10)46: Excision af sublingualis (ELB20) 90: Biopsi alene 91: Anden operation

Præoperative funktion af N. facialis1: Normal funktion 2: Delvis påvirket funktion i en eller to grene 3: Delvis påvirket funktion i alle grene4: Ingen funktion i en eller to grene 5: Ingen funktion

Præoperative funktion af N. lingualis1: Dysæstesi 2: Hypæstesi 3: Anæstesi



Appendix A 13

KIRURGI: N-POSITIONOPERATION AF HALSENS LYMFEKNUDER:

Ipsilateral KontralateralRegion I medtaget: 1 1

Region II medtaget: 2 2

Region III medtaget: 3 3

Region IV medtaget: 4 4

Region V medtaget: 5 5

Region VI medtaget: 6 6

M. SCM medtaget: 7 7

V. JUG medtaget: 8 8

N. ACC medtaget: 9 9

KIRURGISK PROCEDURE I N-POSITION:

0: Ingen 1: Lymfeknudeekstirpation (PJD41) 2: Halsdissektion (PJD41B/PJD51)

SENTINEL NODE (PJD41C)

REKONSTRUKTION (ved flere op. anfør vigtigste først)

1: Lokal svinglap (YQF00) 4: Pektoralislap/ Bacamianlap (YQH10) 7: Knogletransplantation (YNA05)2: Pandelap (YQF05/YQF35) 5: Fri lap + knogle (YNA05) 8: Transplantat (YQA00)3: Halslap (YQF25/YQF42/YQF45) 6: Fri lap af hud ell. tarm (YJB00) 9: Anden rekontruktion10: Biodesign/biologisk materiale

FOR KIRURGISKE INDGREB ANGIVES: (ved flere op. anfør vigtigste først)

1: Navigationssystem anvendt 3: Photodynamisk terapi anvendt 5: Kirurgi i bestrålet væv 7: Robotkirurgi anvendt2: Laser anvendt 4: Endoskopisk teknik anvendt 6: Reoperation 9: Ikke relevant

MIKROSKOPI ved primær operation0: Intet præparat 2: Tumor påvist - radikal operation

1: Tumor ikke påvist 3: Tumor påvist - usikker radikalitet 4: Tumor påvist - uradikal operation

Radikalitet bedømt på baggrund af kirurgiske indgreb:

1: Radikal 2: Usikker radikalitet 3: Ikke radikal 9: Uoplyst

Ekstrakapsulær vækst af lymfeknuder: 1: ja 2: nej 9: ukendt

KOMPLIKATIONER

Dato for påvisning af første komplikation . .

Type af komplikation:0: Ingen komplikation 5: Blødning som besørges uden GA1: Fistel 6: Blødning som fordrer GA4: Nekrose 7: Infektion som behandles med antibiotika (ikke profylaktisk)10: Pneumoni 8: Infektion som fordrer kirurgisk behandling (spaltning og/eller drænage)11: Lungeemboli 9: Andet12: DVT

ANDEN BEHANDLING (max. 38 karakterer)

Dato for anden behandling . .



Appendix A 14

DAHANCA 2015KONTROL UNDER Navn og CPR-nummer

STRÅLEBEHANDLING1.uge 2. uge 3. uge 4. uge 5. uge 6. uge Afslut 14 dg 2 mdr.

DagMd

DATO: År

Respons1: PD (Tumor: >+25%) T-position2: NC (Tumor: -50% - +25%)

3: PR (Tumor: <-50%)

4: CR (Complete remission) N-position9: NE (Not evaluable)

Vægt kg , , , , , , , , ,

Tobaksforbrug cigaretter dgl.

Hemoglobin mmol/l , , , , , , , , ,

Albumin g/l eller mikromol/l

Brug af analgetica0: Ingen 3: Morfika

1: Af og til, non-morfika 4: Nerveblok

2: Fast, non-morfika

Dysfagi0: Ingen 3: Moderat-kun flydende

1: Let (normal føde) 4: Svær-trods flydende

2: Moderat (blød diæt)

Sondeernæring0: Nej 2: Gastrostomi

1: Nasogastrisk

Tracheostomi0: Nej

1: Ja

Slimhindeødem0: Intet 2: Moderat

1: Let 3: Svær

Mucosareaktion0: Ingen 3: Sammenflydende

1: Erytem 4: Ulceration

2: Pletvis mucositis

Hudreaktion0: Ingen 3: Våd deskvamation

1: Erytem 4: Ulceration

2: Tør deskvamation

Anden reaktion0: Nej

1: Ja (brug "bemærkning")

Nimorazol1: Fuld dosering 2: Reduceret dosis

3: Ingen Nimorazol

Bemærkning

Udfyldt skema godkendt af: UnderskriftDato og initialer

DAHANCA 0101 2015 Kontrol RT side 1


Appendix A 15

DAHANCA 2015KONTROL UNDER BEHANDLING Navn og CPR-nummer

Konkomitant cisplatin

Skal udfyldes i tillæg til skemaet kontrol under strålebehandling

Behandlingsuge 14 dg. 2 mdr.DagMd

DATO: År

Cisplatin 40 mg/m21: Fuld dosis 2: Reduceret dosis3: Dosis 0

Leukocytter 10^9/l , , , , , , , , ,

Thrombocytter 10^9/l

Creatinin µmol/l

Magnesium mmol/l , , , , , , , , ,

Subjektivt høretab0: Nej 1: Ja

Kvalme0: Nej

1: Nedsat appetit; uændrede spisevaner

2: Nedsat appetit; vægtab <5%

3: Nedsat appetit; vægtab >5%

4: Livstruende

Diarré0: Nej

1: Diarré <4 gange daglig

2: Diarré 4-6 gange daglig

3: Diarré <7gange daglig

4: Livstruende

Anden toksitet 1 (beskriv)0: Nej 1: ja

Anden toksitet 2 (beskriv)0: Nej 1: ja

Bemærkning


Dato og initialer

DAHANCA 0101 2015 Kontrol CT side 1

Afslut5.uge 6.uge1.uge 2.uge 3.uge 4.uge


Appendix A 16


FOLLOW-UP

DATO FOR KONTROL År År År År År År

Status ved sidste kontakt vedr. tumor0: Ubehandlet tumor1: Aldrig tumorfri trods beh. 4: Ubehandlet recidiv2: Intet recidiv efter prim beh. 5: Beh for recidiv, aktiv sgd3: Obs recidiv 6: Beh for recidiv nu recidivfri

Status ved sidste kontakt vedr. follow-up0: Afsluttet i live 2: Kontrol andetsteds1: Fortsat kontrol på center 3: Død

Rygestatus ved follow-up0: Ryger ikke 1: Ryger

Vægt (kg) , , , , , ,

Sonde pga. morbiditet1: ja 2: nej

Dysfagi 2: Moderat, blød diæt0: Ingen 3: Betydelig, kun flydende føde1: Let, normal føde 4: Svær-selv med flydende føde

Tørhed af mund/hals0: Ingen 2: Moderat1: Let 3: Svær

Hæshed 2: Intermitterende, men dagligt0: Ingen hæshed 3: Vedvarende hæshed1: Lejlighedsvis hæshed 4: Totalt stemmetab

Ødem af larynx0: Ingen 2: Moderat1: Let 3: Svært

Slimhinde atrofi0: Ingen 2: Moderat1: Let 3: Svær

Subkutan induration / fibrose hals0: Ingen 2: Sikert øget fasthed1: Netop palpabelt 3: Udtalt fasthed

Perikondrit 1: ja 2: nej

Markant øget karries1: ja 2: nej

Neurologiske symptomer1: ja 2: nej

Osteoradionekrose1: ja 2: nej

Tracheostomi pga. morbiditet1: ja 2: nej

Laryngektomi pga. morbiditet1: ja 2: nej

Anden senreaktion (fx øjenskade) (Udfyldes ikke hvis irrelevant)

Dato for anden cancers diagnose , ,

Lokalisation og histologi af anden cancer

DAHANCA 0101 2015 FOLLOW-UP side 1


Appendix A 17


1. RECIDIV

Dato for 1. recidiv

Recidiv i T-position0: Intet T-recidiv 2: Samme region men ny lokalisation1: Recidiv in loco 3: Anden region

Eller

Ukendt primær tumor: Fremkomst af primær tumor0: Primær tumor ikke fremkommet1: Primær tumor fremkommet i hoved-hals regionen2: Primær tumor fremkommet udenfor hoved-hals regionen

Lokalisation

Recidiv i N-position0: Intet N-recidiv 2: N-recidiv delvist indenfor felt1: N-recidiv indenfor felt 3: N-recidiv udenfor felt

Lokalisation af lymfeknuderecidiv 0: Ingen 2: Kontralateral 4: Midtlinielokalisation 1: Homolateral 3: Bilateral 9: Ikke specificeret Recidiv i M-position0: Intet M-recidiv 1: M-recidiv

Lokalisation af fjernmetastaser (max. 40 karakterer)

STRÅLEBEHANDLINGIntention af strålebehandling ved 1. recidiv0: Ingen strålebehandling ved 1. recidiv 2: Palliativ1: Kurativ intention

Dato for strålebehandling start ved 1. recidiv , ,

Tumordosis (Gy) ,

KEMOTERAPI0: Ingen kemoterapi ved 1. recidiv 2: Palliativ1: Kurativ intention

Dato for start på kemoterapi , ,

Kemoterapeutika:

2: Methotrexat 4: Cisplatin 5: 5-FU 14:Carboplatin 16: Paclitaxel 17: Docetaxel 19: Capecitabine 22: Vinorelbine 24: Cetuximab 29: Andet (anføres i bemærkninger)

DAHANCA 0101 2015 RECIDIV side 1


Appendix A 18

KIRURGIIntention af kirurgi ved 1. recidiv0: Ingen kirurgi ved 1. recidiv 1: Kurativ intention 2: Palliativ intention

KIRURGI: T-POSITIONGINGIVA OG KÆBER, MUNDHULE (ved flere op. anfør vigtigste først) 1: Kæbetumorekstirpation 4: Kindresektion 8: Total glossektomi

(overfl. lok., ikke egentl. resekt.) 5: Mundbundsresektion 9: Læberesektion 2: Underkæberesektion 6: Tungespidsresektion 10:Anden operation 3: Overkæberesektion 7: HemiglossektomiPHARYNX incl. TONSILLER1: Lokal ekstipation 4: Pharynxresektion + laryngektomi 2: Resektion 5: Anden operation3: Elektrokoagulation, kryokirurgi

(af tumor eller anden forandring)LARYNX OG TRACHEA1: Stripning 5: Partiel laryngektomi - horizontal 2: Endoskopisk ekstirpation 6: Total laryngektomi

(inkl. cordektomi) 7: Partiel pharyngektomi3: Laryngofissur 8: Total laryngektomi + partiel pharyngektomi

+ ekstirpation eller cordektomi 9: Anden operation4: Partiel laryngektomi - vertikal

REKONSTRUKTION (ved flere op. anfør vigtigste først)1: Lokal svinglap 4: Pektoralislap/ Bacamianlap 7: Knogletransplantation2: Pandelap 5: Fri lap + knogle 8: Transplantat3: Halslap 6: Fri lap af hud ell. tarm 9: Anden rekontruktion

KIRURGI: N-POSITION0: Ingen 1: Lymfeknudeekstirpation 2: Halsdissektion

DATO FOR KIRURGI ved 1. recidiv . .

MIKROSKOPI ved recidiv operation (udfyld ikke hvis irrelevant)0: Intet præparat 2: Tumor påvist - radikal operation 1: Tumor ikke påvist 3: Tumor påvist - usikker radikalitet 4: Tumor påvist - uradikal operation

KOMPLIKATIONER (udfyld ikke hvis irrelevant)0: Ingen komplikation 2: Blødning 4: Nekrose1: Fistel 3: Infektion 9: Andet

ANDEN BEHANDLING ved 1. recidivAnden recidiv behandlingx x

Dato for anden behandling ved 1. recidiv . .


Dato og initialer

DAHANCA 0101 2015 RECIDIV side 2


Appendix A 19

DAHANCA 2015

MORS Navn og CPR-nummer

Dødsårsag 1: Primær cancer 7: Komplikation til behandling 2: Anden cancer i hoved-hals 8: Ukendt årsag3: Anden cancer i luftveje 9: Tabt for follow-up4: Anden cancer i øvrigt 10:Suicidium5: Anden sygdom 11:Dødsårsag ikke udforsket6: Ulykke

Datofor død , ,

Sektion0: Ikke udført 1: Udført: Aktuelle hoved-hals cancer fundet 3: Udført: Aktuelle tumorsted ikke undersøgt2: Udført: Aktuelle hoved-hals cancer ikke fundet 9: Ukendt

Lokalisation af fremkommet ukendt primær tumor: __________________________________

DAHANCA 0101 2015 MORS side 1


Appendix A 20

3 Analyse af DAHANCA databasens indhold Dette afsnit beskrives metode, analyse og konklusion for analyse af DAHANCA databasens indhold.

3.1 Metode til analyse af DAHANCA databasens indhold DAHANCA databasens historie, formål og funktion blev beskrevet i 2006 i et offentligt tilgængeligt dokument på DAHANCA’s hjemmeside. Dokumentet beskrev, at der i valget af variable tilstræbtes anvendelse af internationale standardiserede klassifikationer, og at variable var konsistente over tid, men en udførlig beskrivelse af databasens variable eksisterede ikke (8). DAHANCA databasen blev analyseret for at afdække registrering af data i relation til et patientforløb, at undersøge anvendelsen af nationale og internationale referencer og klassifikationer samt undersøge struktureringsgraden af variable. Formålet var, at denne viden dannede baggrund for og kunne inddrages i interviews med læger, som registrerede data til databasen.

3.1.1 Materiale DAHANCA databasens indhold var opdelt i et antal forms (skemaer), og disse skemaer dannede strukturen for DAHANCA databasens webbaserede brugergrænseflade. Skemaernes overskrifter ses i Tabel 3-‐1. Skema ”On study” ”Charlsons Komorbiditets Indeks” ”Primære behandling” ”Kontrol under strålebehandling” ”Kontrol under kemobehandling” ”Follow-‐up” ”Recidiv” ”Mors” Tabel 3-‐1 Skemaer anvendt i DAHANCA databasen med angivelse af indhold

De otte DAHANCA skemaer kan downloades fra DAHANCA’s hjemmeside (18).

3.1.2 Fremgangsmåde Indholdet i DAHANCA databasens skemaer blev overført til tabeller hvor de enkelte variable inklusive udfaldsrum blev samlet i mindre enheder, fortrinsvis ud fra overskrifter fra skemaet eller efter en klinisk relation. Eksempel fra analysen vises i Tabel 3-‐2, hvor databasens variable ”dysfagi” og ”vægt” er indsat til venstre i tabellens første kolonne, de næste kolonner beskriver udfaldsrum for mulig besvarelse i


Appendix A 21

databasen, samt eventuel forklaring. Sidste kolonne til højre angiver databasens anvendelse af talkoder, værdi eller andet. Variable Udfaldsrum Udfaldsrum / Vejledning Værdi Dysfagi Ingen Talkode

Let Normal føde Talkode Moderat Blød diæt Talkode Betydelig Kun flydende føde Talkode Svær Svært selv med flydende Talkode

Vægt Numerisk værdi Tabel 3-‐2 Eksempel på tabel anvendt i analysen af DAHANCA databasens indhold

Anvendelsen af de enkelte skemaer i relation til et patientforløb blev beskrevet. Anvendelse af referencer og klassifikationer blev beskrevet. Brug af checkboxes /drop-‐down menuer, talkoder og tekstfelter undersøgtes for at beskrive struktureringsgrad af hver enkelt variabel.

3.2 Analyse ad DAHANCA databasens kliniske indhold I de følgende afsnit, blev indholdet i otte DAHANCA skemaer overført til tabeller, hvor de enkelte variable inklusiv udfaldsrum samledes i mindre enheder efter en klinisk vurdering af deres indbyrdes relation. Her anvendtes fortrinsvis overskrifter fra skemaet.

3.2.1 On study Variable i ”On-‐study” skemaet blev inddelt i kliniske emneområder som derefter blev beskrevet. Dato for første konsultation Dato for første konsultation på et onkologisk center indgik som en indikator i overvågning af forløbstider i sundhedsvæsenet og disse tider indberettedes løbende til Sundhedsstyrelsen. Dato var angivet i PAS og kunne sammenholdes blandt andet med dato for start af onkologisk behandling (19). Demografi Demografiske data med angivelse af institution og patientens region blev registreret med definerede udfald. Der anvendtes en drop-‐down menu med valg af de institutioner som indgik i et samarbejde med DAHANCA og ligeledes regioner hvor patienten havde bopæl, herunder Grønland og Færøerne.


Appendix A 22

Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Institution Rigshospitalet Talkode

Herlev Talkode Odense Talkode Århus Talkode Aalborg Talkode Norge Talkode

Region Nordjylland Talkode Midtjylland Talkode Syddanmark Talkode Hovedstaden Talkode Sjælland Talkode Grønland Talkode Færøerne Talkode

Udredning I forbindelse med udredning af sygdommen fik patienten foretaget en række undersøgelser. I databasen var talkode for fem udvalgte undersøgelser angivet som udført eller ej. Det samme var gældende for multidisciplinær team konference (MDT). Såfremt der var svaret nej, kunne årsagen beskrives med fritekst. Laboratorieværdier for hæmoglobin og albumin blev indtastet manuelt, ud fra de værdier som findes i sygehusets laboratoriesystem. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi MDT konference Ja Talkode

Nej Talkode Hvis nej, beskrivelse i tekst Tekst

Billeddiagnostiske undersøgelser

Rtg. thorax Ja/nej Talkode CT scanning Ja/nej Talkode MR scanning Ja/nej Talkode PET scanning Ja/nej Talkode Ultralyd af halsen Ja/nej Talkode

Hæmoglobin før behandling

mmol/l Numerisk værdi

Albumin før behandling mikromol/l g/l Numerisk værdi


Appendix A 23

Sygdomsklassifikation Sygdommens udgangspunkt blev angivet ved at vælge en af de fem overordnede anatomiske strukturer: larynx, pharynx, cavum oris, sino-‐nasal og spytkirtler. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Tumors udgangspunkt Larynx Talkode

Pharynx Talkode Cavum oris Talkode Sino-‐nasal Talkode Spytkirtler Talkode Ukendt primærtumor Talkode

Tumors diameter blev angivet i cm i tre plan, hvilke kunne være udmålt på udførte scanninger fra udredning af sygdomme eller scanninger brugt til planlægning af strålebehandlingen. Det var underordnet hvilken retning der angives først. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Tumordiameter T-‐Position Numerisk værdi

Numerisk værdi Numerisk værdi

Under hver struktur for tumors udgangspunkt lå et hierarki af klasser, hvor præcis lokalisation blev markeret. Informationen fandtes i journalen i form af tegninger og beskrivelse der tillod speciallægen at foretage en vurdering af udgangspunktet. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Larynx Supraglottis Suprahyoide

epiglottis Talkode

Plica aryepiglottica Talkode Arytenoide region Talkode Plica ventricularis Talkode Sinus Morgani Talkode Infrahyoide epiglottis Talkode Transglottis Talkode

Glottis Plica vocalis Talkode Comissura anterior Talkode

Comissura posterior Talkode Subglottis Subglottis Talkode

Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Pharynx Oropharynx Anteriore væg Tungebasis Talkode

Vallecula Talkode Laterale væg Tonsil Talkode

Tonsilfossa og ganebuer

Talkode

Glossotons sulci Talkode Posterior væg Talkode

Superior væg Inferiore flade af Talkode


Appendix A 24

bløde gane Uvula Talkode

Rhinopharynx Posteriore superiore væg

Talkode

Laterale væg Talkode Inferiore væg Talkode

Hypopharynx Pharyngo-‐oesophagalt

Talkode

Sinus piriformis Talkode Posteriore pharyngeale væg

Talkode

Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Cavum oris Buccale mucosa Læbers mucosa Talkode

Kinders mucosa Talkode Retromolart Talkode Bucco-alveolare sulci Talkode Øvre alveolus & gingiva

Talkode

Nedre alveolus & gingiva

Talkode

Hårde gane Talkode Tunge Dorsale ant. 2/3 Talkode

Lat. kanter Talkode Inf. overflade Talkode Mundgulv Talkode

Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Sino-‐nasal Sinus maxillaris Talkode

Sinus frontalis Talkode Sinus sphenoidalis Talkode Sinus ethmoidalis Talkode Cavum nasi NOS Talkode Septum nasi Talkode Næsegulv Talkode Næsens lateralvægge

Talkode

Vestibulum nasi Talkode Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Spytkirtler Parotis Talkode

Submandibularis Talkode Sublingualis Talkode Små spytkirtler Læbe Talkode

Kindslimhinde Talkode Tunge Talkode Mundbund Talkode Gane Talkode Bihuler Talkode Næse Talkode


Appendix A 25

Pharynx Talkode Larynx Talkode Andet Talkode Ikke oplyst Talkode

Andet udgangspunkt Talkode

I Figur 3-‐1 ses en illustration af pharynx som anatomisk struktur og tilhørende hierarki for sygdommens udgangspunkt, som det var angivet i DAHANCA databasen.

Figur 3-‐1 Hierarkisk klassifikation af anatomisk struktur larynx

Pharynx

Oropharynx

Anteriore væg

Tungebasis

Vallecula

Laterale væg

Tonsil

Tonsilfossa

Glassotons sulci

Posteriore væg

Superiore væg

Inferiore gane

Uvula

Rhinopharynx

Posteriore superiore væg

Laterale væg

Inferiore væg

Hypopharynx

Pharyngo-‐oesophagalt

Sinus piriformis

Posteriore væg


Appendix A 26

En sjette beskrivelse for sygdommens udgangspunkt var ”ukendt primær tumor”, og adskilte sig ved at indeholde en liste med udførte undersøgelser ved udredningen, i stedet for lokalisation. I dette tilfælde blev hver enkelt undersøgelse registreret som foretaget eller ej. Ukendt primærtumor Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Finnålsaspirat Ja/nej Talkode Åben lymfeknudebiopsi Ja/nej Talkode Undersøgelse i GA Pharyngo-‐laryngoskopi Ja/nej Talkode

Bronkoskopi Ja/nej Talkode Oesophagoskopi Ja/nej Talkode

Biopsier Samsidig tonsillektomi Ja/nej Talkode Modsidig tonsillektomi Ja/nej Talkode Tungebasisbiopsi Ja/nej Talkode Rhinopharynxbiopsi (rachlatio)

Ja/nej Talkode

Resessus Piriformis

Ja/nej Talkode

Deltagelse i protokol Kliniske forsøg forekom som en del af DAHANCA gruppens aktiviteter, og databasen blev anvendt i den sammenhæng som Case Report Form (CRF). Det blev angivet hvis patienten ikke deltog i et projekt og i tilfælde af deltagelse valgtes projektets navn med samtidig angivelse af randomiseringsnummer. Der var mulighed for med fritekst at skrive hvis patienten deltog i andre end de allerede nævnte protokoller. Variabel Udfaldsrum Værdi Deltagelse i DAHANCA projekt

Intet projekt Checkbox DAHANCA 26 Checkbox DAHANCA 27 Checkbox DAHANCA 28A Checkbox DAHANCA 30 Checkbox DAHANCA 31 Checkbox DAHANCA 31 Checkbox

Randomiseringsnummer Numerisk værdi Deltagelse i andre projekter

Reminder (husk at udfylde inklusion form)

Tekst


Appendix A 27

Data fra objektiv undersøgelse Få data på ”On-‐study” skemaet blev indsamlet ved objektiv undersøgelse. Det bestod af værdier som højde og vægt samt angivelse af performancestatus ud fra WHO’s kriterier. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Køn Mand Talkode

Kvinde Talkode Højde cm Numerisk værdi Vægt Kg Numerisk værdi Performancestatus (WHO) Numerisk værdi

Tobaksanamnese med angivelse af ryger, tidligere ryger eller aldrig ryger blev udfyldt of der blev indhentet information om årstal for rygestart og rygestop samt antal cigaretter/dag. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Tobaksanamnese Aldrig røget Talkode

Tidligere ryger Talkode Ryger fortsat Talkode

Rygestart Årstal Rygestop Årstal Cigaretter/dag Numerisk værdi

Anamnese indeholdt komorbiditet i form af ”Charlsons Komorbiditets Index” med afkrydsning i 19 mulige sygdomme eller angivelse af at ingen af de nævnte sygdomme er til stede. Hvis der havde været en tidligere kræftsygdom blev denne beskrivet med fritekst. Desuden blev de primære symptomer ved nuværende sygdom og data for hvornår det første symptom opstod registreret. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Komorbiditetsskema udfyldt

Checkbox

Tidligere eller synkron cancer

Tekst

Dato for første symptom Dato Primære symptomer Ingen Talkode

Hæshed Talkode Smerter Talkode Otalgi Talkode Dysfagi Talkode Hoste Talkode Respirationsvejsinsufficiens Talkode Lymfeknudesvulst Talkode Vægttab Talkode Blødning Talkode Hypacusis Talkode Kranienerveparese Talkode Rumopfyldende proces Talkode


Appendix A 28

Andet Talkode Ulceration Talkode Sinuitis Talkode Stemmesvaghed Talkode Stemmetræthed Talkode Uoplyst Talkode

Placering af lymfeknudemetastaser Halsen var opdelt i seks niveauer for placering af den primære tumor relateret til enten samme side eller modsatte side. På en skala for hver side af halsen, var et felt for afkrydsning af hvert niveau med positivt fund af metastase. Ingen metastase kunne afkrydses som 0. Længste diameter af den største lymfeknude blev registreret i cm. Ovenstående registrering blev foretaget på baggrund af udførte scanninger. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Lymfeknudemetastaser Ipsilateral 0 Checkbox

I Checkbox II Checkbox III Checkbox IV Checkbox V Checkbox VI Checkbox

Kontralateral 0 Checkbox I Checkbox II Checkbox III Checkbox IV Checkbox V Checkbox VI Checkbox

Lymfeknudemetastase, største diameter

cm Numerisk værdi

TNM Klassifikation af tumor, lymfeknuder og metastaser position samt stadieinddeling blev foretaget ifølge Union for International Cancer Control (UICC) med anvendelse af WHO’s guidelines (14,15). Ud over klassifikation af TNM registreredes også eventuelle metastasers lokalisation på organer eller struktur. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi T-‐position Tis Talkode

T0 Talkode T1 Talkode T1a Talkode T1b Talkode T2 Talkode


Appendix A 29

T3 Talkode T4 Talkode T4a Talkode T4b Talkode

N-‐Position N0 Talkode N1 Talkode N2 Talkode N2 Talkode N2a Talkode N2b Talkode N2c Talkode N3 Talkode NX Talkode

M-‐position M0 Talkode M1 Pulmonær Talkode

Ossøs Talkode Hepatisk Talkode Hjerne Talkode Lymfeknuder Talkode Knoglemarv Talkode Pleura Talkode Peritoneum Talkode Hud Talkode Anden Talkode

Stadium (UICC 2010) Rhinopharynx Stadium 0 Talkode Stadium II (rhinopharynx) Talkode Stadium III Talkode Stadium IV A Talkode Stadium IV B Talkode Stadium IV C Talkode Ingen bestemmelse Talkode

Sino-‐nasal, cavum oris, larynx, oro-‐pharynx, hypopharynx, spytkirtler

Stadium 0 Talkode Stadium II Talkode Stadium III Talkode Stadium IV A Talkode Stadium IV B Talkode Stadium IV C Talkode Ingen bestemmelse Talkode


Appendix A 30

Histologi Til klassifikation af histologi, ”differentieringsgrad” og p16 anvendtes udvalgte termer fra den danske SNOMED for patologi hvor det relevante begreb blev indtastet i DAHANCA skemaet (16). For registrering af ”Invasiv vækst af tumor” og ”differentieringsgrad” blev den relevante talkode valgt. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Histologi Ukendt Talkode

Planocellulært karcinom Talkode Lymfom / myelom Talkode Adenokarcinom Talkode Malignt melanom Talkode Basocellulært karcinom Talkode Polymorft low-grade adenocarcinom

Talkode

Mucoepidermoidt carcinom Talkode Adenoidt cystisk carcinom Talkode Acinic cell carcinom Talkode Oncocytært carcinom Talkode Udifferentieret carcinom Talkode Carcinom ex pleomorft adenom

Talkode

Invasivt ductalt carcinom Talkode Anden tumor Talkode

Invasiv vækst af tumor Ingen invasion Talkode Invasiv vækst Talkode Usikker invasion Talkode Ingen stroma i biopsi Talkode Ukendt Talkode

Differentieringsgrad Ukendt Talkode Udifferentieret Talkode Lavt fifferentieret Talkode Middelhøjt differentieret Talkode Højt differentieret Talkode Ikke relevant Talkode

P16 Positiv Talkode Negativ Talkode Ukendt Talkode


Appendix A 31

DAHANCA specifikke data De DAHANCA specifikke data var knyttet til diverse protokoller og blev brugt såfremt en patient deltog i protokollen, ellers var feltet efterladt tomt. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Hypoxisk imaging Ja/nej Talkode Hypoxisk profil Ja/nej Talkode Materiale i biobank Friskfrosset tumor Checkbox

Serum Checkbox Buffycoat Checkbox Hudceller Checkbox Andet Checkbox

Bemærkninger Tekst

Syntese I DAHANCA databasens skema for ”On-‐study” blev data vist i Tabel 3-‐3 registreret. Data var tidsmæssigt relateret til oplysninger som blev indhentet i forbindelse med udredning for sygdom og første besøg på et onkologisk center. Skema

Klinisk indhold

”On study” Dato for første konsultation Demografi Udredning Sygdomsklassifikation Deltagelse i protokol Placering af lymfeknudemetastaser TNM klassifikation Histologi DAHANCA specifikke data Højde og vægt Tobaksforbrug Performancestatus Anamnese og komorbiditet

Tabel 3-‐3 Klinisk indhold i ”On-‐study” skema

Der anvendtes internationale referencer for performancestatus, sygdomsklassifikation, placering af lymfeknudemetastaser, TNM klassifikation og histologi. Klassifikation af tumor, lymfeknuder og metastaser position samt stadieinddeling foregik ifølge Union for International Cancer Control (UICC) med anvendelse af WHO’s guidelines (14,15). Sygdoms klassifikationens detaljeringsgrad var meget høj i DAHANCA databasen og det var ikke muligt at klassificere alle detaljer med SKS-‐browseren (20). Data var højt strukturerede med anvendelse af checkboxes og drop-‐down menuer for valg af talkoder indeholdende en tekstforklaring. Det bemærkedes at svar muligheden ukendt/andet/ikke


Appendix A 32

relevant/ikke undersøgt ikke var til stede for alle variable. Der var mulighed for bemærkninger til ”On-‐study” skemaet i form af fritekst på max 40 karakterer

3.2.2 Primære behandling Skemaet primære behandling indeholdt oplysninger om strålebehandling, kemoterapi og kirurgi. Strålebehandling Strålebehandling bestod af data vedr. ordineret dosis, behandlingsteknik, fraktionering og behandling med medicin i form af radiosensitizer. Forud for strålebehandling i hoved-‐hals området blev tandstatus undersøgt og en eventuel tandbehandling foretaget inden start af strålebehandling. Tandbehandling foregik i kirurgisk afdeling. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum/Forklaring Værdi Tandbehandling Tandekstraktion/Ingen

tandekstraktion Talkode

Dato for tandekstraktion Dato

Stråledosis og teknik Data for stråledosis og teknik blev indhent fra journal og eventuelt fra informationssystemer der anvendtes til dosisplanlægning og dokumentation af strålebehandling. Dato for både første og sidste strålefraktion var registreret i PAS til administrativ anvendelse med SKS kode for behandlingstype. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum/Forklaring Værdi Primær strålebehandlings intention

Ingen strålebehandling Talkode

Kurativ intention Talkode Palliativ intention Talkode Dato for første strålefraktion

Dato

Dato for sidste strålefraktion

Dato

Klinisk sygdom CTV-‐T Numerisk værdi Subklinisk sygdom CTV-‐E lavrisiko Numerisk værdi

CTV-‐E højrisiko Numerisk værdi Boost-‐teknik Sekventiel Talkode

Konkommitant Talkode integreret Talkode andet Talkode

Variabel Udfaldsrum SKS Værdi Behandlingsteknik Konventionel BWGC1 Talkode


Appendix A 33

strålebehandling Individuel 3D konform strålebehandling (>2 felter)

BWGC5 Talkode

IMRT BWGC4 Talkode Stereotaktisk strålebehandling

BWGC3 Talkode

Interstitiel strålebehandling

BWGE2 Talkode

Fraktionering Data for fraktionering blev indhentet fra journal og eventuelt fra informationssystemet der anvendtes til dosisplanlægning og dokumentation af strålebehandling. Ved afbrydelser i behandlingen forventedes dette at være dokumenteret i journalen på det tidspunkt hvor afbrydelsen fandt sted. Emne Udfaldsrum Udfaldsrum/Forklaring Andet Antal fraktioner i alt Numerisk værdi Antal fraktioner per uge Numerisk værdi Antal fraktioneringsdage per uge

Numerisk værdi

Fraktioneringstype Accelereret strålebehandling

Talkode

Accelereret hyperfraktionering

Talkode

Konventionel strålebehandling

Talkode

Hypofraktionering Talkode Afbrydelser i behandlingen Ingen afbrydelser Talkode

Del af planlagt behandlingsplan

Talkode

Akutte strålebivirkninger Talkode Anden sygdom Talkode Efter patientens ønske Talkode Maskinnedbrud Talkode Helligdage Talkode Ukendt årsag Talkode


Appendix A 34

Radiosensitizier Oplysninger vedrørende radiosensitizer blev udfyldt for en defineret gruppe af patienter der modtog strålebehandling. Ordination af radiosensitizer var beskrevet i journalen, mens samlet dosis var registreret af patienten på udleverede skemaer. I DAHANCA skemaet ”kontrol under strålebehandling” blev behandling med Nimorazol registreret, men ikke dosis. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum/For

klaring Udfaldsrum Udfaldsrum/For

klaring Værdi

Radiosensitizer Ingen Ingen radio-‐sensitizer hvis der ikke gives strålebehandling

Nimorazol Dosis Antal doser Numerisk værdi mg ialt Numerisk værdi

Dosisreduktion

Bivirkninger Kvalme Talkode Udslæt Talkode Neuropati Talkode Anden årsag Talkode

Patient-‐compliance

Talkode

Anden årsag Talkode Andet Talkode

Kemoterapi Dato for kemoterapi blev registreret i PAS til administrativ anvendelse, med SKS kode for kemoterapeutika. Behandlingen var ligeledes dokumenteret i journalen. Variabel Udfaldsrum Forklaring Værdi Primær kemoterapis intention

Ingen kemoterapi Talkode Kurativ intention Talkode Palliativ intention Talkode

Dato for start på primær kemoterapi

Dato

Sidste behandlingsseries sidste dag

Dato

Antal serier Numerisk værdi Emne Udfaldsrum SKS Værdi Kemoterapeutika Methotrexat BWHA115 Talkode Cisplatin BWHA107 Talkode 5-‐FU BWHA110 Talkode Carboplatin BWHA109 Talkode Paclitaxel BWHA202 Talkode Docetaxel BWHA208 Talkode Capecitabine BWHA123 Talkode Vinorelbine BWHA113 Talkode Cetuximab BOHJ17 Talkode Andet fritekst


Appendix A 35

Kirurgi Dato for kirurgi og dato for udskrivelse blev registreret i PAS. Data vedrørende den udførte kirurgi blev registreret ud fra kirurgens beskrivelse og henvisningsnotat. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum/Forklaring Andet Kirurgisk intention Ingen primær kirurgi Talkode

Primær kurativ kirurgi Talkode Primær palliativ kirurgi Talkode Alene diagnostik Talkode

Dato for kirurgi Dato Dato for udskrivelse Dato Kirurgi T-‐Position Larynx 13 variable Talkode

Pharynx 7 variable Talkode Gingiva, kæber og mundhule 10 variable Talkode Sino-‐nasal området 9 variable Talkode Spytkirtler 9 variable Talkode

Præoperative funktion af n.facialis

Normal funktion Talkode Delvis påvirket funktion i en eller to grene

Talkode

Delvis påvirket funktion i alle grene

Talkode

Ingen funktion i en eller to grene

Talkode

Ingen funktion Talkode Præoperative funktion af n.lingualis

Dysæstesi Talkode Hypæstesi Talkode Anæstesi Talkode

Kirurgi N-‐Position Ipsilateral Region I Checkbox Region II Checkbox Region III Checkbox Region IV Checkbox Region V Checkbox Region VI Checkbox M.SCMI Checkbox V.JUG Checkbox N.ACC Checkbox

Kontralateral Region I Checkbox Region II Checkbox Region III Checkbox Region IV Checkbox Region V Checkbox Region VI Checkbox M.SCMI Checkbox V.JUG Checkbox N.ACC Checkbox

Variabel Udfaldsrum SKS Værdi Kirurgisk procedure i N-‐ Ingen Talkode


Appendix A 36

position Lymfeknudeekstirpation PJD41 Talkode Halsdissektion PJD41B Talkode Halsdissektion PJD51 Talkode

Sentinel Node PJD41C Talkode Rekonstruktion 11 variable 9 med SKS

2 uden Talkode

For kirurgiske indgreb Navigationssystem Talkode Laser anvendt Talkode Photodynamisk terapi Talkode Endoskopisk teknik Talkode Kirurgi i bestrålet væv Talkode Reoperation Talkode Robotkirurgi Talkode Ikke relevant Talkode

Mikroskopi ved primær operation

Intet præparat Talkode Tumor ikke påvist Talkode Tumor påvist radikal operation Talkode Tumor påvist usikker radikalitet Talkode Tumor påvist uradikal operation Talkode

Radikalitet bedømt på baggrund af kirurgisk indgreb

Radikal Talkode Usikker radikalitet Talkode Ikke radikal Talkode Uoplyst Talkode

Ekstrakapsulær vækst af lymfeknuder

Ja Talkode Nej Talkode Ukendt Talkode

Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum/Forklaring Andet Dato for påvisning af første komplikation

Dato

Type Ingen komplikation Talkode Fistel Talkode Nekrose Talkode Pneumoni Talkode Lumgeemboli Talkode DVT Talkode Blødning som besørges uden GA Talkode Blødning som fordrer GA Talkode Infektion som behandles med antibiotika (ikke profylaktisk)

Talkode

Infektion som fordre kirurgisk behandling (spaltning og/eller drænage)

Talkode

Andet Talkode Anden behandling Tekst


Appendix A 37

Syntese I DAHANCA databasens skema for ”Primære behandling” blev data relateret til oplysninger indhentet efter den givne behandling registreret, med anvendelse af journaldokumentation fra behandlingsforløbet. Der anvendtes variable svarende til koder fra SKS til registrering af de givne behandlinger, strålebehandling og kemoterapi. Skema

Klinisk indhold

”Primære behandling”

Strålebehandling • Dosis og teknik • Fraktionering • Radiosensitizer

Kemoterapi kirurgi

Tabel 3-‐4 Klinisk indhold i skemaet ”Primære behandling”

Data var højt struktureret med anvendelse af datofelter, numeriske værdier, checkboxes og drop-‐down menuer med valg af talkoder. Det bemærkedes, at svar muligheden ukendt/andet/ikke relevant/ikke undersøgt ikke var til stede for alle variable, hvilket betød at en lang række variable var uden indtastet værdi. Der var mulighed for bemærkninger vedrørende anden behandling i form af fritekst på max 38 karakterer

3.2.3 Kontrol under strålebehandling ”Kontrol under strålebehandling” bestod af cirka 7 konsultationer, hvor kliniske data om patientens tilstand med registrering af bivirkninger og målte værdier blev indhentet. To konsultationer foregik efter behandlingen var afsluttet med henholdsvis 14 dage og 2 måneders interval, men blev medtages som kontrol i behandlingsforløbet. I afslutningen af strålebehandlingen samt to måneder efter den sidste behandling blev respons på behandlingen undersøgt ved inspektion. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Forklaring Værdi Dato for konsultation Dato Respons T-‐position PD (Tumor: >+25%) Talkode

NC (Tumor: -‐50% -‐ +25%) Talkode PR (Tumor: <-‐50%) Talkode CR (Complete remission) Talkode NE (Not evaluable) Talkode

Respons N-‐position PD (Tumor: >+25%) Talkode NC (Tumor: -‐50% -‐ +25%) Talkode PR (Tumor: <-‐50%) Talkode CR (Complete remission) Talkode NE (Not evaluable) Talkode


Appendix A 38

Patienten tobaksforbrug blev registreret Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Forklaring Værdi Tobaksforbrug Antal cigaretter Numerisk værdi

Laboratorieværdier blev indtastet manualt ud fra data i journalen (laboratoriedata) Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Forklaring Værdi Hæmoglobin mmol/l Numerisk værdi Albumin mikromol/l eller g/l Numerisk værdi

Ernæringsstatus bestod af data vedrørende behandlingens påvirkning på patientens evne til at spise, evalueret ud fra patientens udsagn, anvendelse af sonde samt vægt. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Forklaring Værdi Dysfagi Ingen Talkode

Let Talkode Moderat

Blød diæt Talkode Kun flydende Talkode

Svært trods flydende Talkode Sondeernæring Nej Talkode

Naso-‐gastrisk Talkode Gastrostomi Talkode

Vægt kg Numerisk værdi

Undersøgelse af hals og svælg blev foretaget og reaktion registreret Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Forklaring Værdi Tracheostomi Ja/nej Talkode Slimhindeødem Ingen Talkode

Let Talkode Moderat Talkode Svært Talkode

Mucosareaktion Ingen Talkode Erythem Talkode Pletvis mucositis Talkode Sammenflydende Talkode ulceration Talkode

Hudreaktion Ingen Talkode Erythem Talkode Tør deskvamation Talkode Våd deskvamation Talkode ulceration Talkode

Anden reaktion

Nej Talkode ja Talkode Hvis ja Tekst


Appendix A 39

Medicinforbrug registreredes. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Forklaring Værdi Brug af analgetika Ingen Talkode

Non-‐morfika Af og til Talkode Fast Talkode

Morfika Talkode Nerveblok Talkode

Nimorazol Fuld dosering Talkode Reduceret dosis Talkode Ingen nimorazol Talkode

Syntese I DAHANCA databasens skema for ”Kontrol under behandling” forekom ca. 7 konsultationer hvor kliniske data blev indhentet og registreret i forbindelse med hver enkelt konsultation. (Tabel 3-‐5) Skema

Kliniske data

”Kontrol under strålebehandling”

Laboratorieværdier Tobaksforbrug Ernæringsstatus og vægt Inspektion af hals og svælg Medicinforbrug

Tabel 3-‐5 Klinisk indhold i skemaet ”Kontrol under strålebehandling”

Data var højt strukturerede med anvendelse af numeriske værdier og drop-‐down menuer med valg af talkoder. Det blev bemærket at svarmuligheden ukendt/andet/ikke relevant/ikke undersøgt ikke var anvendt. Der var mulighed for bemærkninger hvis anden reaktion end de på skemaet nævnte blev observeret. Dysfagi blev undersøgt i både ”Kontrol under behandling” og ”Follow-‐up” men udfaldsrum var ikke ens.

3.2.4 Kontrol under kemobehandling (Konkomitant Cisplatin) ”Kontrol under kemobehandling” bestod af cirka 7 konsultationer hvor kliniske data om den givne behandling, patientens tilstand og målte laboratorieværdier blev indhentet. To konsultationer foregik efter behandlingen var afsluttet med 14 dage samt 2 måneders interval men blev medtaget som kontrol i behandlingsforløbet. Dosis ved den givne behandling var registreret som fuld, reduceret eller dosis 02.

2 Dosis 0 betyder at den planlagte behandling annulleres for en enkelt dosis.


Appendix A 40

Variabel Udfaldsrum Forklaring Værdi Dato for kontrol dato Cisplatin Fuld dosis Talkode

Reduceret dosis Talkode Dosis 0 Talkode

Laboratorieværdier blev indtastet manualt ud fra data i journalen (laboratoriedata) Variabel Udfaldsrum Forklaring Værdi Leucocytter 109/l Numerisk værdi Trombocytter 109/l Numerisk værdi Creatinin µmol/l Numerisk værdi Magnesium mmol/l Numerisk værdi

Bivirkninger blev registreret ud fra patientens udsagn. Der er mulighed for at registrere flere bivirkninger med anvendelse af fritekstfelter. Variabel Udfaldsrum Forklaring Værdi Subjektivt høretab Ja/nej Talkode Kvalme Nej Talkode

Nedsat appetit Uændrede spisevaner Talkode Vægttab<5% Talkode Vægttab>5% Talkode

Livstruende Talkode Diarre Nej Talkode

Diarré <4 gange daglig Talkode Diarré 4-‐6 gange daglig Talkode Diarré ≥7 gange daglig Talkode Livstruende Talkode

Anden toksicitet Nej Talkode Ja Talkode Hvis ja beskriv Tekst Anden toksicitet Nej Talkode Ja Talkode Hvis ja beskriv Tekst Bemærkning Tekst

Syntese I DAHANCA databasens skema for ”Kontrol under kemo-‐behandling” blev kliniske data indhentet og registreret i forbindelse med hver enkelt konsultation. Skema

Kliniske data

”Kontrol under Kemo-‐behandling”

Laboratorieværdier Dosis af kemoterapi Bivirkninger til kemoterapi

Tabel 3-‐6 Klinisk indhold i skemaet ”Kontrol under kemo-‐behandling”


Appendix A 41

Data var højt strukturerede med anvendelse af numeriske værdier og drop-‐down menuer med valg af talkoder. Det bemærkedes at svarmuligheden ukendt/andet/ikke relevant/ikke undersøgt ikke blev anvendt. Der var mulighed for bemærkninger hvis andre bivirkninger end de på skemaet nævnte blev observeret.

3.2.5 Follow-‐up Status efter behandlingen registreres ved hvert besøg med angivelse af om der forventes fortsat kontrol. Kontrol andet sted eller død medfører at der skal registreres på andre skemaer Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Vejledning Værdi Dato for kontrol Dato Status for tumor Ubehandlet tumor Talkode

Aldrig tumorfri trods behandling

Talkode

Intet recidiv efter primær behandling

Talkode

Obs recidiv Talkode Ubehandlet recidiv Talkode Behandling for recidiv, aktiv sygdom

Talkode

Behandlet for recidiv, nu recidivfri

Talkode

status for follow-‐up Afsluttet i live Talkode Fortsat kontrol på center Talkode Kontrol andetsteds Talkode Død Talkode

Tobaksforbrug blev registreret som rygning eller ej Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Vejledning Værdi rygning Ja/nej Talkode

Ernæringsstatus bestod af data vedrørende behandlingens påvirkning på patientens evne til at spise, evalueret ud fra patientens udsagn, anvendelse af sonde samt vægt. Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Vejledning Værdi Dysfagi Ingen Talkode

Let Normal føde Talkode Moderat Blød diæt Talkode betydelig Kun flydende føde Talkode svær Svært selv med flydende Talkode

tørhed mund/hals Ingen Talkode Let Talkode Moderat Talkode Svært Talkode

Sonde pga morbiditet Ja/nej Talkode Vægt Numerisk værdi


Appendix A 42

Undersøgelse af hals og svælg blev foretaget og reaktion registreret Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Vejledning Værdi Hæshed Ingen Talkode

Lejlighedsvis Talkode Intermitterende men dagligt

Talkode

Vedvarende Talkode Stemmetab Talkode

Ødem af larynx Ingen Talkode Let Talkode Moderat Talkode Svært Talkode

Slimhinde atrofi Ingen Talkode Let Talkode Moderat Talkode Svært Talkode

Fibrose hals Ingen Talkode Netop palpabel Talkode Sikkert øget fasthed Talkode Udtalt fasthed Talkode

Perikondrit Ja/nej Talkode Øget caries Ja/nej Talkode Osteoradionekrose Ja/nej Talkode

Yderligere bivirkninger registreres ud fra klinisk vurdering Variabel Udfaldsrum Udfaldsrum / Vejledning Værdi Tracheostomi pga morbiditet

Ja/nej Talkode

Laryngectomi pga morbiditet

Ja/nej Talkode

Anden senskade Tekst neurologiske symptomer Ja/nej Talkode Anden cancer Dato lokalisation og histologi af anden cancer

Tekst

Syntese I DAHANCA databasens skema for ”Follow-‐up” blev data indhentet ved konsultation med patienten registreret. (Tabel 3-‐7) Ved follow-‐up forekom flere konsultationer hvor kliniske data blev indhentet og registreret i forbindelse med hver enkelt konsultation (21).


Appendix A 43

Skema Kliniske data ”Follow-‐up” Status efter behandling

Status for follow-‐up Tobaksforbrug Ernæringsstatus og vægt Inspektion af hals og svælg Registrering af bivirkninger

Tabel 3-‐7 Klinisk indhold i skemaet ”Follow-‐up”

Data var højt strukturerede med anvendelse af en enkelt numerisk værdi check boxes og drop-‐down menuer med valg af talkoder. Det bemærkedes at svarmuligheden ukendt/andet/ikke relevant/ikke undersøgt var anvendt. Der var mulighed for bemærkninger hvis anden reaktion end de på skemaet nævnte blev observeret. En nyopstået cancer blev registreret med dato og i fritekst beskrives lokalisation og histologi. Dysfagi undersøges i forbindelse med både ”Kontrol under behandling” og ”Follow-‐up” men udfaldsrum er ikke fundet helt ens.

3.2.6 Komorbiditet ”Charlsons Comorbiditets Index” kunne udfyldes i forbindelse med den første konsultation hvor patientens anamnese blev gennemgået. Comorbiditet Forklaring Værdi Myocardie infarkt Tidligere dokumenteret

AMI Checkbox

Hjerteinsufficiens Behandlingskrævende symptomatisk hjertesygdom

Checkbox

Perifer arteriel sygdom

F.eks. claudicatio, tidligere perifer bypass opereret, arteriel insufficiens

Checkbox

Cerebrovaskulær sygdom Tidligere TCI eller apoplexi uden væsentlig følgesygdom

Checkbox

Demens Checkbox COL Inkluderer også

behandlingskrævende astma

Checkbox

Bindevævssygdom F.eks.SLE, polymyositis, polymyalgia rheumatica, moderat til svær rheumatoid artrit

Checkbox

Ulcus sygdom Haft behandlingskrævende Checkbox


Appendix A 44

ulcus sygdom Leversygdom i let grad Cirrhose uden portal

hypertension, kronisk hepatit

Checkbox

Diabetes mellitus uden komplikationer

Medicinkrævende DM Checkbox

Diabetes med senkomplikationer

Retinopati, neuropati, nefropati

Checkbox

Hemiplegi Hemi-‐ eller paraplegi Checkbox Moderat eller svær nyresygdom

Creatinin over 256 mikromol/l, dialyse, transplanteret

Checkbox

Anden ikke-‐metastatisk malign sygdom (solid tumor)

Ikke hudcancer af non-‐melanom typen eller carcinoma in situ cervicis uteri

Checkbox

Leukæmi ALL, AML, CLL, CML og polycytæmia vera

Checkbox

Malignt lymfom eller myelomatose

Non-‐Hodgkin lymfom, Hodgkin, Waldenström sygdom og myelomatose

Checkbox

Moderat eller svær leversygdom

Cirrhose med portal hypertension

Checkbox

Anden metastatisk malign sygdom (solid tumor)

Checkbox

AIDS Checkbox Ingen af ovenstående komorbide faktorer konstateret

Checkbox

Syntese Komorbiditet blev registreret ved ”Charlsons Komorbiditets Index” (13).

3.2.7 Recidiv Ved tilbagefald af sygdommen udfyldtes skemaet ”Recidiv”. Skemaet indeholdt oplysninger om lokalisation af recidiv, den givne behandling og dato og lokalisation for recidiv registreres. I forbindelse med udredning af recidiv fik patienten foretaget en række undersøgelser registreret i DAHANCA databasen. Emne Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Dato for recidiv Dato Recidiv Recidiv i T-‐Position Intet T-‐recidiv Talkode Recidiv in loco Talkode Samme region men en ny Talkode


Appendix A 45

lokalisation Anden region Talkode Ukendt primær Primær tumor ikke

fremkommet Talkode

Primærtumor fremkommet i hoved-‐hals regionen

Talkode

Primærtumor fremkommet udenfor hoved-‐hals regionen

Talkode

Lokalisation Tekst

Data for stråledosis blev angivet i Gray og indhentet fra journal og eventuelt fra informationssystemer der anvendtes til dosisplanlægning og dokumentation af strålebehandling. Dato for behandlingsstart var registreret i PAS til administrativ anvendelse med SKS kode for behandlingstype. Emne Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Strålebehandling Ingen strålebehandling ved

første recidiv Talkode

Kurativ intention Talkode Palliativ intention Talkode

Dato for strålebehandlingsstart

Dato

Tumordosis Gy Numerisk værdi

Dato for kemoterapi var registreret i PAS til administrativ anvendelse, med SKS kode for kemoterapeutika. Emne Udfaldsrum SKS Værdi Kemoterapi Ingen kemoterapi ved

første recidiv Talkode


Dato for start på kemoterapi

dato Dato

Kemoterapeutika Methotrexat BWHA115 Talkode Cisplatin BWHA107 Talkode 5-‐FU BWHA110 Talkode Carboplatin BWHA109 Talkode Paclitaxel BWHA202 Talkode Docetaxel BWHA208 Talkode Capecitabine BWHA123 Talkode Vinorelbine BWHA113 Talkode Cetuximab BOHJ17 Talkode Andet Tekst


Appendix A 46

Dato for kirurgi og dato for udskrivelse blev registreret i PAS. Data vedrørende den udførte kirurgi blev registreret. Emne Udfaldsrum Udfaldsrum Værdi Kirurgi Ingen kirurgi ved 1.

recidiv Talkode


Kirurgi T-‐Position Gingiva og kæber, mundhule

Kæbetumorekstirpation Talkode Underkæberesektion Talkode Overkæberesektion Talkode Kindresektion Talkode Mundbundsresektion Talkode Tungespidsresektion Talkode Hemiglossektomi Talkode Total glossektomi Talkode Læberesektion Talkode Anden operation Talkode

Pharynx incl tonsiller Lokal ekstirpation Talkode Resektion Talkode Elektrokoagulation, kryogualation

Talkode

Pharynxresektion+laryngectomi Talkode Anden operation Talkode

Larynx og trachea Stripning Talkode Endoskopisk ekstirpstion Talkode Laryngofissur+ekstirpation eller cordektomi

Talkode

Partiel laryngectomi vertikal Talkode Partiel laryngectomi horisontal Talkode Total laryngectomi Talkode Partiel pharyngektomi Talkode Total laryngectomi+ Partiel pharyngektomi

Talkode

Anden operation Talkode Rekonstruktion Lokal svinglap Talkode

Pandelap Talkode Halslap Talkode Pectoralislap/bacamianlap Talkode Fri lap+knogle Talkode Frilap af hud eller tarm Talkode Knogletransplantation Talkode Transplantat Talkode Anden rekonstruktion Talkode

Kirurgi N-‐Position Ingen Talkode Lymfeknudeekstirpation Talkode Halsdissektion Talkode


Appendix A 47

Dato for kirurgi ved 1. recidiv

Dato

Mikroskopi ved recidiv operation

Intet præparat Talkode Tumor ikke påvist Talkode Tumor påvist radikal operation

Talkode

Tumor påvist usikker radikalitet

Talkode

Tumor påvist uradikal operation

Talkode

Komplikationer Ingen komplikation Talkode Fistel Talkode Blødning Talkode Infektion Talkode Nekrose Talkode Andet Talkode

Anden behandling ved 1. recidiv

Tekst

Dato for anden behandling

Dato

Syntese I DAHANCA databasens skema for ”Recidiv” registreredes alene data indhentet fra andre systemer og ingen data indhentet ved konsultation med patienten. Tabel 3-‐4 Data var relateret til oplysninger som indhentet efter den givne behandling og med anvendelse af journaldokumentation fra behandlingsforløbet. Der anvendtes oplysninger koder fra SKS til at registrere de givne behandlinger, strålebehandling og kemoterapi. Skema Klinisk indhold ”Recidiv” Lokalisation af recidiv

Strålebehandling • Dosis

Kemoterapi Kirurgi

• Position • Komplikationer

Tabel 3-‐8 Klinisk indhold i skemaet ”Recidiv”

Data var højt strukturerede med anvendelse af en enkelt numerisk værdi check boxes og drop-‐down menuer med valg af talkoder. Det bemærkedes at svarmuligheden ukendt/andet/ikke relevant/ikke undersøgt var anvendt.


Appendix A 48

3.2.8 Mors Ved dødsfald udfyldtes skemaet ”Mors”. Data blev søgt fra journalen herunder Patoweb. Emne Udfaldsrum Udfaldsrum Andet Dødsårsag Primær cancer Talkode

Anden cancer Hoved hals Talkode Luftveje Talkode Øvrige Talkode

Anden sygdom Talkode Ulykke Talkode Komplikation til behandling Talkode Ukendt årsag Talkode Tabt for follow up Talkode Suicidium Talkode Dødsårsag ikke udforsket Talkode

Dato Dato Sektion Ikke udført Talkode

Udført Aktuelle hoved halscancer fundet

Talkode

Aktuelle hoved halscancer ikke fundet

Talkode

Aktuelle tumorsted ikke undersøgt

Talkode

Ukendt Talkode Lokalisation af fremkommet tumor

Tekst

Syntese For at afklare dødsårsag blev data fra egen og andre institutioner søgt idet patienten kunne være død i hjemmet, på andre afdelinger eller ved indlæggelse på afdeling på centret for behandling. Det var muligt at indtaste ukendt for relevante variable.


Appendix A 49

3.3 Resultat fra analyse af DAHANCA databasen I DAHANCA registreringen blev anvendt otte forskellige skemaer anvendt, og dannede ligeledes strukturen i databasens brugergrænseflade I et behandlingsforløb anvendtes fire DAHANCA skemaer som standard til alle strålebehandlede patienter med hoved-‐ og halskræft. Data blev indsamlet og registreret til DAHANCA databasens fire skemaer i forskellige faser af et behandlingsforløb som beskrevet i Tabel 3-‐9 Skema Karakteristik for registrering Dataindsamling og registrering

”On-‐study”

Registrering af mange vaiable Én konsultation

Registreres i forbindelse med visitation og første ambulante fremmøde i afdelingen

”Primære behandling”

Registrering af mange vaiable Ingen konsultation

Strålebehandling og kemoterapi kan registreres efter behandlingsafslutning. Kirurgi kan registreres ved visitation

”Kontrol under strålebehandling”

Registrering af få vaiable Cirka 7 konsultationer

Ugentlig registrering af bivirkninger og målte værdier

”Follow-‐up”

Registrering af få vaiable Minimum 12 konsultationer

Registrering med 6-‐12 måneders interval af status og bivirkninger.

Tabel 3-‐9 Fire anvendte DAHANCA skemaer med karakteristik for registrering og dataindsamling/registrering

og illustreret på en tidslinje i Figur 3-‐2 (2,3,21).

Figur 3-‐2 Illustration af tidsforløbet for registrering på fire DAHANCA skemaer henholdsvis ”On-‐study”, ”Kontrol under behandling”, ”Primære behandling” og ”Follow-‐up”.

I DAHANCA databasen anvendtes forskellige nationale og internationale referencer, klassifikationer og terminologier for de indsatte variable. SKS koder blev brugt til registrering af stråle-‐ og kemobehandling og behandlingstype som ved registrering til PAS til administrative


Appendix A 50

formål (10,11). Performancestatus registreredes med WHO/ECOG (12). Klassifikation af tumor, lymfeknuder og metastasers lokalisation samt stadieinddeling blev foretaget ifølge Union for International Cancer Control (UICC) med anvendelse af WHO’s guidelines (14,15). Histologi brugte udvalgte termer fra den danske SNOMED for patologi (16). I kliniske forsøg indenfor kræftbehandling graderes bivirkninger ofte med CTCAE, dette var dog ikke tilfældet for registrering af bivirkninger i DAHANCA databasen (17). Anvendte referencer og klassifikationer Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem (SKS) Performancestatus WHO/ECOG (12). Union for International Cancer Control (UICC) anvendelse af WHO’s guidelines (14,15). Den danske SNOMED for patologi (16). Charlsons Comorbiditets Indeks (13).

Tabel 3-‐10 Anvendte referencer og klassifikationer i DAHANCA databasens skemaer

Data i DAHANCA databasen var højt strukturerede. Der blev brugt numeriske felter, datofelter, checkboxes og drop-‐down menuer for valg af blandt andet talkoder med tekstforklaring. Der forekom et mindre antal tekstfelter med begrænset antal karakterer til at beskrive ekstra information. Svar muligheden ukendt/andet/ikke relevant/ikke undersøgt forekom i begrænset omfang hvilket betød at en lang række variable ikke indikerede om dataindtasteren havde foretaget overvejelse af om indtastning er nødvendig eller ej. Referencer 1. NORDCAN. NORDCAN [Internet]. [cited 2015 Feb 28]. Available from: http://www-‐

dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp

2. Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for hoved-‐ og halskræft [Internet]. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2013 [cited 2015 Feb 27]. Available from: http://www.sst.dk/publ/Publ2012/06juni/KraeftPkforl/Hovedoghalskraeft3udg.pdf

3. DAHANCA. Nationale retningslinjer for udredning, behandling, rehabilitering og kontrolforløb for patienter med pharynx-‐ og larynx-‐cancer i Danmark [Internet]. Danish Head and Neck Cancer Group; 2011. Available from: https://www.dahanca.oncology.dk/uploads/Nationale%20retningslinier%20for%20pharynx-‐%20og%20larynxcancer%202011.pdf

4. Hansen HS. DAHANCA 30 aar [Internet]. Danish Head and Neck Cancer Group; 2006 [cited 2015 Feb 17]. Available from: https://www.dahanca.oncology.dk/uploads/DAHANCA%2030%20aar.pdf

5. Johansen J, Overgaard J. Aarsberetning 2013 [Internet]. Danish Head and Neck Cancer Group; 2014. Available from: https://www.dahanca.oncology.dk/uploads/DAHANCA_AR2013.pdf


Appendix A 51

6. Eriksen JG, Jovanovic A, Johansen J, Overgaard J. Aarsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA. DAHANCA; 2014.

7. DAHANCA. DAHANCA møde 1. oktober 2010 [Internet]. Odense: DAHANCA; 2010 [cited 2015 Feb 22]. Available from: https://www.dahanca.oncology.dk/uploads/Referat%20DAHANCA%20mode%20011010.pdf

8. Overgaard J. DAHANCA database [Internet]. Danish Head and Neck Cancer Group; 2006 [cited 2015 Feb 17]. Available from: https://www.dahanca.oncology.dk/uploads/DAHANCA_database_160506.doc.pdf

9. DAHANCA. DAHANCA publikationer [Internet]. DAHANCA; [cited 2015 Feb 25]. Available from: https://www.dahanca.oncology.dk/uploads/DAHANCA%20publikationer%20180414.pdf

10. SKS-‐browseren [Internet]. [cited 2015 Feb 26]. Available from: http://medinfo.dk/sks/brows.php

11. Statens Serum Institut. Hvad er SKS -‐ Statens Serum Institut [Internet]. Kbh.: Statens Serum Institut. [updated 2014 Dec14]. [cited 2015 Feb 26]. Available from: http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/National%20Sundheds-‐it/TerminologiOgKlassifikationer/SKS.aspx

12. Oken MM, Creech RH, Davis TE. Toxicology and response criteria of the Eastern Cooperative Oncology Group. Am J Clin Oncol Cancer Clin Trials. 1982;5(6):649–55.

13. Charlson ME, Pompei P, Ales KL, MacKenzie CR. A new method of classifying prognostic comorbidity in longitudinal studies: development and validation. J Chronic Dis. 1987;40(5):373–83.

14. UICC. About UICC [Internet]. Geneva: UICC. c2014. [cited 2015 Mar 21]. Available from: http://www.uicc.org/about-‐uicc

15. Barnes L, Eveson JW, Reichart P, Sidransky D. Pathology and Genetics of Head and Neck Tumours (IARC WHO Classification of Tumours). Geneva: IARC: WHO Press; 2005.

16. Patobank. Patobank.dk [Internet]. Kbh.: Patobank. c2015. [cited 2015 Mar 21]. Available from: http://www.patobank.dk/index.php?ID=1&lang=da

17. National Cancer Institute. Common Terminology Criteria for Adverse Events (CTCAE) 4.0 [Internet]. NIH National Institutes of Health; 2009 [cited 2015 Mar 24]. Available from: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0CCAQFjAA&url=http%3A%2F%2Fevs.nci.nih.gov%2Fftp1%2FCTCAE%2FCTCAE_4.03_2010-‐06-‐14_QuickReference_5x7.pdf&ei=LTkRVdD8NKWeygPJu4DIBQ&usg=AFQjCNEU1xD0qkVIFEP88o2PfLC5Bc-‐6FA&sig2=TfPdykY6jgMNe-‐BnneQISQ&bvm=bv.89184060,d.bGQ

18. DAHANCA. DAHANCA Forms [Internet]. DAHANCA oncology: 2015 [cited 2015 Feb 18]. Available from: https://www.dahanca.oncology.dk/Brows_Web_Forms


Appendix A 52

19. Statens Serum Institut. Monitorering af kræftområdet -‐ Statens Serum Institut [Internet]. Kbh.: Statens Serum Institut. [2014 Aug 28]. [cited 2015 Mar 20]. Available from: http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsvaesenet%20i%20tal/Monitoreringer/Kraeftomraadet.aspx

20. National Sundheds-‐IT. SKS-‐browseren [Internet]. Kbh.: Statens Serum Institut. [2014 Jun 14]. [cited 2015 Feb 26]. Available from: http://medinfo.dk/sks/brows.php

21. Sundhedsstyrelsen. Opfølgningsprogram for hoved-‐halskræft. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2015.


Appendix B 1

Appendix B. Klinisk praksis for dokumentation til journal og registrering til DAHANCA database

Indholdsfortegnelse 1 Metode ved analyse af klinisk praksis for dokumentation til journal og registrering til DAHANCA databasen 2

1.1 Deltagere 2 1.1.1 Kontakt til deltagere til interview 3

1.2 Etiske overvejelser 3 1.3 Planlægning af interview 3 1.4 Interviewguide 4 1.5 Analyse af interviews 5

2 Referater fra fire semistrukturerede interviews 6 2.1 Referat fra interview, Aalborg den 27. marts 2015 kl. 15.00-‐15.45 6 2.2 Referat fra telefoninterview, Rigshospitalet den 30. marts 2015 kl. 15.15-‐15.45 7 2.3 Referat fra interview, Århus den 13. april 2015 kl. 10.00-‐10.35 9 2.4 Referat fra telefoninterview, Herlev den 13. april 2015 kl. 13.00-‐13.30 10

3 Tematisk kodning af interviews 12 3.1 Praksis 12 3.2 Indhold til overblik 18 3.3 Anvendelse af data 20 3.4 Datakvalitet 23

4 Fund fra interviews 27 4.1 Beskrivelse af fund fra interviews 27

4.1.1 Praksis for registrering til DAHANCA databasen og dokumentation til journal 27 4.1.2 Kliniske data der kunne bidrage til overblik 30 4.1.3 Datakvalitet 31 4.1.4 Anvendelse af data fra DAHANCA databasen 32 4.1.5 Samtidig registrering 33

4.2 Besvarelse af stillede forskningsspørgsmål 33 4.2.1 Hvad karakteriserer praksis for registrering af data til journal og DAHANCA databasen på de danske centre? 33 4.2.2 Hvilken betydning har registrering til både journal og DAHANCA databasen for praksis? 34 4.2.3 Hvilke informationer bidrager til et godt overblik i journal og DAHANCA databasen? 34 4.2.4 I hvilket omfang kan data anvendes til ønskede formål? 35 4.2.5 Efterregistrering 36

4.3 Udvælgelse af del af et patientforløb velegnet til samtidig registrering af kliniske data 37

Referencer 38


Appendix B 2

1 Metode ved analyse af klinisk praksis for dokumentation til journal og registrering til DAHANCA databasen

Seks centre i Danmark1, fordelt på fem regioner, varetager behandlingen af patienter med hoved-‐halskræft. Alle centre foretager dokumentation til patientjournal og sideløbende registrering af data til DAHANCA databasen som en national kvalitets-‐ og forskningsdatabase. Formålet med at belyse praksis for dokumentation af kliniske data til journal og kvalitets-‐ og forskningsformål indenfor behandling af patienter med hoved-‐halskræft var at dokumentere den kliniske praksis på danske centre. Ligeledes var formålet at undersøge om udvalgte dele af et patientforløb kunne være velegnede til samtidig registrering af kliniske data til patientjournal og klinisk kvalitetsdatabase. Semistrukturerede interviews anvendtes som teknik til indsamling af empiri for at belyse praksis for dokumentation og registrering af kliniske data. Ved semistrukturerede interviews stilles åbne spørgsmål indenfor fastlagte temaer med mulighed for at uddybe synpunkter, udsagn og meninger som fremkom under interviewet. At vælge interviews til at belyse klinisk praksis tillod at nye aspekter, som ikke kendtes på forhånd, kunne diskuteres og belyses undervejs. (1–3) Interviews i dette projekt blev foretaget med en fænomenologisk hermeneutisk tilgang med henblik på at uddrage temaer relateret til dokumentation og registrering af kliniske data. Fænomenologien belyser et emne eller område ud fra personens egen opfattelse/oplevelse, mens den hermeneutisk fortolkning og forståelse foregår på baggrund af undersøgerens forforståelse. Ved det kvalitative fænomenologiske interview er udgangspunktet at ”… den vigtige virkelighed, er den mennesker opfatter”. Herved vil intervieweren søge at forstå den virkelighed som udspringer af informantens personlige synspunkter og holdninger (1). Den hermeneutiske tilgangs grundtanke er ”…at forståelse skal sættes i spil …” ved at anvende sin forståelse til fortolkning skabes ny forståelse. Det beskrives samtidig at mennesket altid vil have en forforståelse af nye fænomener (4). Forforståelsen forandres i undersøgelsens forløb i takt med at der opnås dybere indsigt og større viden (3,4).

1.1 Deltagere Læger med ansvar for patientbehandling og registrering til DAHANCA database blev udvalgt, idet de havde viden om både dokumentation til journalen og registrering til DAHANCA databasen. Læger fra flere centre deltog for at opnå nuancerede udsagn med baggrund i forskellige faglige interesser, organisatoriske forhold og forskellige kliniske informationssystemer herunder elektronisk patientjournal.

1 Odense, Århus, Herlev, Rigshospitalet og Aalborg. Fra 1. juni 2015 består Næstved som et selvstændigt center for strålebehandling.


Appendix B 3

1.1.1 Kontakt til deltagere til interview Indledningsvis blev formanden for DAHANCA2 kontaktet med henblik på at undersøge mulighed for præsentation af projektet på et DAHANCA møde. På efterfølgende DAHANCA møde den 5. marts 2015 under punktet eventuelt, blev de fremmødte orienteret om at de i forbindelse med projekt om ”samtidig registrering” ville modtage en invitation til deltagelse i interview angående praksis for registrering til DAHANCA og anvendelse af data. Inden for tre uger blev de enkelte centres database ansvarlige overlæge kontaktet via mail med en præsentation af projektet i form af et synopsis (bilag 3) og en invitation til at deltage i et interview med en varighed på 30-‐45 min. Ved positiv tilbagemelding blev et interview efterfølgende arrangeret efter aftale med deltageren, enten face to face eller ved telefon samtale.

1.2 Etiske overvejelser Interview med DAHANCA ansvarlige læger havde karakter af eliteinterview. Elitepersoner beskrives som værende personer med ekspertviden, der er vant til at blive spurgt og hørt om deres meninger. Som interviewer vil et godt kendskab til emnet og mestring af fagsproget kunne give en mere fri udveksling af synspunkter indenfor emnet (1). Interviews blev foretaget med baggrund i personlig erfaring samt viden opnået ved udarbejdelsen af Appendix A ”Introduktion til hoved-‐ og halskræft i Danmark” herunder analyse af DAHANCA databasen. Alle læger blev orienteret om, at interview blev optaget på diktafon og siden transskriberet. Optagelser og transskribering ville blive opbevaret som fortrolige dokumenter. Deltagerne var informeret om at udsagn ville blive anvendt men ikke citeret ved navn. Genkendelse af udsagn kunne alligevel forventes at forekomme, da de enkelte læger ikke var anonyme og deres synspunkter og holdninger generelt kan være kendt af andre. Et referat af interview blev sendt til den enkelte deltager, hvilket gav mulighed for at korrigere eventuelle misforståelser.

1.3 Planlægning af interview Planlægningen af interviews foregik i henhold til Kvales syv trin for stadier i en interview undersøgelse: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering (1).

2 Overlæge Jørgen Johansen, formand for DAHANCA


Appendix B 4

Nedenstående forskningsspørgsmål i Tabel 1-‐1, dannede baggrund for udarbejdelse af en interviewguide som blev anvendt ved alle interviews. Forskningsspørgsmål

• Hvad karakteriserer praksis for registrering af data til journal og DAHANCA databasen på de danske centre?

• Hvilken betydning har registrering til både journal og DAHANCA databasen for praksis? • Hvilke informationer bidrager til et godt overblik i journal og DAHANCA databasen? • I hvilket omfang kan data i journal og DAHANCA database anvendes til ønskede formål?

Tabel 1-‐1 De anvendte forskningsspørgsmål

1.4 Interviewguide En interviewguide blev udarbejdet og anvendt ved de enkelte interviews som inspiration til spørgsmål der kunne stilles undervejs Tabel 1-‐2. Spørgsmål Svar

Stilling og funktion Erfaring med DAHANCA registrering

Spørgsmål Underspørgsmål

Hvordan er proceduren for registrering til DAHANCA databasen?

Hvem registrerer/indtaster Hvilke systemer anvendes til at hente information Hvordan er workflow

Hvilke oplysninger har du brug for at hente frem når du ser patienten til konsultation

Hvilken type information søges Hvilke steder/programmer hentes information fra Ændres det i patientens forløb? Hvordan

Under/efter konsultationen dokumenterer du to steder, journal og DAHANCA databasen, fortæl om det?

I forhold til: Forskelle / ligheder Samme tid / hver for sig Fritekst/struktur Anvendes sammen /anvendes separat Yngre læger/erfaren Manglende oplysninger, hvad så

Hvad er fordele og ulemper ved DAHANCA registrering fra dit perspektiv og din hverdag?

I forhold til: Tid Database deadline i februar Anvendelse af data Udtræk af data Ønsker til registreringen


Appendix B 5

Hvordan er strukturen for dokumentation til journalen?

Anvendelse af skabelon Ændres det i patientens forløb Anvendelse af systemer Hvordan er workflow (diktering, skrivning m.m.)

Opsummering på samtalen Foretages evt. løbende

Afrunding

Tabel 1-‐2 Interviewguide med spørgsmål

1.5 Analyse af interviews Alle interviews blev transskriberet til skriftsprog. Transskriptionerne blev gennemlæst og temaer blev identificeret ved være overskrift for betydningen af indholdet i et udsagn. NVivo 10.0. blev anvendt som værktøj til at kode udsagn indenfor de enkelte temaer. I kodningen anvendtes dels en deduktiv strategi med udgangspunkt i interviewguidens forskningsspørgsmål, dels en induktiv strategi hvor nye emner og indsigt kunne identificeres. Tabel 1-‐3. Tema Kode Praksis Registrering på DAHANCA skemaer

Online DAHANCA registrering Papir DAHANCA registrering Journal dokumentation Journaldokumenter til overblik Udfordringer i praksis

Kliniske data til overblik


Datakvalitet Anvendte variable Manglende registrering Validitet, subjektive vurderinger Patient rapporterede outcome

Anvendelse af data

Forskning Kvalitet Udfordring ved dataudtræk Senfølger

Samtidig registrering Tanker om samtidig registrering Tabel 1-‐3 Temaer og anvendte koder til analyse af interviews

For hvert tema blev de anvendte koder og udsagn fra interviews indsat i en tabel hvor venstre kolonne indeholdt de anvendte koder, mens højre kolonne indeholdt udsagn fra interviews tilknyttet den enkelte kode. Eksempel vises i Tabel 1-‐4


Appendix B 6

Praksis Online DAHANCA registrering

Jeg indtaster i databasen mens patienten er der og så dikterer jeg til journalen når patienten er gået ud.

Tabel 1-‐4 Eksempel på kodning af udsagn fra interviews

Den kodede tekst fra alle interviews vises i Kapitel 3 Fund ved analysen af interviews præsenteres i kapitel 4. 2 Referater fra fire semistrukturerede interviews Nedenfor følger referat fra de fire interviews med fem læger fra fire forskellige centre for behandling af patienter med hoved-‐ og halskræft.

2.1 Referat fra interview, Aalborg den 27. marts 2015 kl. 15.00-‐15.45 To deltagere, en overlæge og en afdelingslæge begge med ansvar for DAHANCA registrering (Aalborg) Registrering til DAHANCA databasen foregår på papirskemaer med efterfølgende indtastning ved sekretær/sygeplejerske. Der er ikke interesse for at give en større del af personalet login til DAHANCA databasen. ”On-‐study” skema udfyldes delvist ved visitation til onkologisk behandling. Patienten oprettes i databasen enten i starten af strålebehandlingsforløbet eller ved første besøg i onkologisk afdeling for patienter hvor der ikke gives strålebehandling. Det foretrækkes at data til skemaerne indtastes løbende når de relevante oplysninger er tilgængelige, da retrospektiv registrering er tidskrævende, eftersom flere data skal hentes fra andre systemer. Dette gælder eksempelvis data vedrørende tumorstørrelse som indhentes fra dosisplanlægningssystemet. Anvendelsen af DAHANCA skemaer er en integreret del af klinisk praksis på flere områder. For læger med erfaring i DAHANCA registrering giver informationen på skemaerne et hurtigt overblik over patientens sygdom og behandlingsforløb hvilket ikke synes at være tilfældet med EPJ. Det manglende overblik giver anledning til flere former for manuel dobbeltregistrering som eksempelvis gentagen diktering af TNM og given behandling i alle journal notater eller med anvendelse af specielle notatfelter i EPJ.


Appendix B 7

Konsultationer med patienten følger gerne den struktur som anvendes i skemaerne for ”Kontrol under behandling” og ”Follow-‐up” hvor de enkelte variable generelt findes relevante at undersøge og registrere. Der vurderes at være et stort overlap mellem de data som registreres til DAHANCA databasen og den information som registreres til journalen. Manglende indtastning af data er et stort problem og det opstår ofte hvor læger uden erfaring med DAHANCA registrering ser patienten til konsultation. Manglende registrering af data findes på ”On-‐study” skemaet, ved konsultation i behandlingsforløbet samt ved ”follow-‐up”. Der foretages efterfølgende en genskabelse af de manglende registreringer ud fra bedste kliniske vurdering. Manglende registrering forsøges undgået ved at skabe arbejdsgange hvor det relevante DAHANCA skema ligger klar foran lægen i den situation hvor det skal udfyldes. Generelt findes alle variable i DAHANCA skemaerne relevante at registrere og der er ikke umiddelbart ønske om at reducere antallet. Variable på ”On-‐study” og ”Primære behandling” vurderes at have høj værdi mens flere variable på ”kontrol under behandling” og ”Follow-‐up” er baseret på subjektive oplysninger hvor validiteten kan diskuteres . Her kan andre muligheder som for eksempel patient rapporterede oplysninger drøftes for fremtidig registrering. Der diskuteres flere muligheder for anvendelse af data ved en samtidig elektronisk registrering. Først og fremmest vil en automatisk overførsel af data til DAHANCA databasen være ønsket. Der drøftes mulighed for at anvende data fra skemaerne ”On-‐study” og ”Primære behandling” til at give lægen et hurtigt overblik over patientens sygdom og behandling. Informationen kan bestå af TNM, T-‐site, størrelse, histologi og p16, stråledosis, start og slutdato, strålefelters placering, Nimorazol og antal serier kemoterapi. Det kan være relevant for det enkelte center at tilføje flere oplysninger fra andre systemer, for eksempel billeder fra dosisplanlægningssystemet eller oplysninger vedrørende patientens tobaksforbrug i follow-‐up forløbet. Lettere udtræk af centrets egne kvalitetsdata hvor DAHANCA databasens datamanager ikke skal kontaktes og involveres overvejes. Her kunne en undersøgelse af kvalitetsdata på overlevelse-‐ og recidiv rater være af interesse.

2.2 Referat fra telefoninterview, Rigshospitalet den 30. marts 2015 kl. 15.15-‐15.45

Deltager er overlæge med ansvar for DAHANCA registrering


Appendix B 8

Registrering til DAHANCA databasen foregår online, og alle læger involveret i udredningen og behandlingen har et password til DAHANCA databasen. Patienten oprettes i databasen i forbindelse med MDT konferencen, hvor der også er konsultation med patienten. En speciallæge udfylder ”On-‐study” på MDT konferencen. En kort opsummering på konferencen, den aftalte behandlingsplan samt henvisning til fuldt notat fra konferencen dikteres efterfølgende til journalen. Anvendelsen af DAHANCA skemaer er en integreret del af klinisk praksis på flere områder. Ved efterfølgende konsultationer med patienten anvendes elektroniske notater fra patientjournalen, hvor overblik over patientens sygdom og behandling findes i notat fra MDT konferencen. Konsultationer med patienten følger gerne den struktur som anvendes i skemaerne for ”Kontrol under behandling” og ”Follow-‐up” og registreringen foregår online, med efterfølgende diktering af notat til journalen. Der vurderes at være et stort overlap mellem de data som registreres til DAHANCA databasen og den information som registreres til journalen. Ved konsultationerne anvendes ofte et tredje system, med oplysninger om strålebehandling og dosisplanlægning. Manglende indtastning af data er et stort problem og det opstår ofte hvor læger uden erfaring med DAHANCA registrering ser patienten til konsultation i behandlingsforløbet samt ved follow-‐up Det er vanskeligt at foretage en efterfølgende registrering med genskabelse af de manglende data hvilket derfor medfører at felterne forbliver tomme. Anden form for manglende registrering undersøges via DAHANCA databasens mangellister få uger inden deadline for kvalitetsdata. Her ligger et større arbejde med at indhente data, hvorfor flere læger deltager. Variable på ”On-‐study” og ”Primære behandling” vurderes at have høj værdi mens flere variable på ”kontrol under behandling” og ”Follow-‐up” er baseret på subjektive oplysninger hvor lægen fortolker patientens udsagn og her kan validiteten diskuteres hvorved anvendelse til forskning er begrænset. Patient rapporterede oplysninger kan være en mulighed i stedet. Det vurderes som vigtigt at mængden af data til registrering skal holdes på et lavt niveau, men selvfølgelig dække de vigtigste variable. En løbende diskussion af hvilke formål data registreres til er derfor nødvendig. Der diskuteres flere muligheder for anvendelse af data ved en samtidig elektronisk registrering til både journal og DAHANCA database.


Appendix B 9

Data fra ”On-‐Study” skemaet med diagnose, stadie, lokalisation af tumor, og lokalisation af lymfeknuder, patologi med p16 farvning og differentieringsgrad er vigtige at have. Det samme er indholdet fra ”Primære behandling” skemaet, men med færre detaljer vedrørende Nimorazol. Variable omhandlende kirurgi fra ”Primære behandling” vurderes dog at være kirurgens område. Der ønskes lettere udtræk af centrets egne kvalitetsdata, hvor DAHANCA kontoret ikke skal kontaktes og involveres. Her er især interesse for at anvende data til forskning.

2.3 Referat fra interview, Århus den 13. april 2015 kl. 10.00-‐10.35 Deltager er overlæge med ansvar for DAHANCA registrering Registrering til DAHANCA databasen foregår på papirskemaer med efterfølgende indtastning ved forløbskoordinator og sekretær. Der anvendes elektronisk patientjournal, men samtidig bevares en journal til papirer som fx DAHANCA skemaer, kemoskema og skema for Nimoral. Login til DAHANCA databasen indehaves af et mindre antal personer som foretager indtastning i DAHANCA databasen. Der er ikke planer om at afskaffe DAHANCA papirskemaer. Patienten registreres i DAHANCA databasen i forbindelse med MDT konferencen og efterfølgende registreres og indtastes oplysninger til ”On-‐study” skema dels ud fra henvisningen til onkologisk behandling og dels fra oplysninger i visitationsnotatet. Disse oplysninger indhentes i elektronisk patientjournal. Anvendelsen af DAHANCA skemaer er en integreret del af klinisk praksis. Sammen med en skitse for tumors placering anvendes skemaerne for ”kontrol under behandling” og ”follow-‐up” til at danne et hurtigt overblik over hvordan patienten har haft det. Yderligere oplysninger om patientens sygdom hentes i visitationsnotatet. Generelt opleves det mere besværligt og tager længere tid at finde de samme oplysninger i elektronisk patientjournal i forhold til informationen på DAHANCA skemaerne. Væsentlig information som bidrager til overblik findes ikke samlet, men kunne bestå af tumorstadie og skitse for lokalisation, histologi og p16, behandlingsmodalitet, start og slutdato, komorbiditet og en opsummering af hvilke bivirkninger patienten har oplevet. Strukturen for en konsultationen starter sædvanligvis med hvordan patienten har det, en objektiv undersøgelse og efterfølgende konklusion. DAHANCA skemaerne udfyldes under konsultationen og anvendes som en form for huskeliste. Der vurderes at være en gentagelse af samme information i journal og DAHANCA skemaer for patienter uden komplikationer. Tidspunkt for hvornår skemaet ”primære behandling” udfyldes er endnu ikke indarbejdet i praksis og det medfører at der kan mangle registrering af data. ”Primære behandling” udfyldes dog ud fra oplysninger i elektronisk patientjournal og kan indhentes sidenhen. Manglende registrering på


Appendix B 10

skemaer ved konsultation med patienten kan udfyldes hvis oplysningerne er til stede i journalen, ellers ikke. Desuden er forløbskoordinator opmærksom på registrering og opfanger mangler undervejs. De anvendte variable i DAHANCA skemaerne findes relevante at registrere og desuden forventes mere registrering i fremtiden. Vigtigheden af at bevare data og dermed konsistens understreges, derfor kræver det nøje overvejelse inden en eventuel reducering i antallet af variable. Datakvalitet med henblik på forskning fremhæves som vigtig. Med erfaring fra en tidligere opgørelse af patienternes behov for sonde overvejes vigtigheden af parametre fra ”follow-‐up” skemaet, samtidig med at manglende data og validitet udgør en udfordring. Der er interesse for anvende data fra follow-‐up besøget til undersøgelse af netop morbiditet som har stor betydning for patienter med hoved-‐halskræft, herunder evnen til at spise og tale samt bevarelse af et socialt liv. Patient rapporterede oplysninger drøftes som en mulighed for registrering til journalen og der er søgt om lov at anvende et system (Ambuflex) til patienter med hoved hals kræft. Der er desuden interesse for at anvende data fra DAHANCA databasen til forskellige opgørelser for eget center.

2.4 Referat fra telefoninterview, Herlev den 13. april 2015 kl. 13.00-‐13.30 Deltager er overlæge med ansvar for DAHANCA registrering Al registrering til DAHANCA databasen foregår online og alle læger indenfor det team som varetager behandling af patienter med hoved-‐halskræft har login til DAHANCA databasen. Nye læger instrueres i anskaffelse af login til databasen når de indgår i teamet. En speciallæge opretter patienten i DAHANCA databasen i forbindelse visitation til onkologisk afdeling. Ved journalskrivning anvendes et standardiseret skema for klinisk indhold til journalen og samtidig indtastes oplysninger til ”On-‐study” skema. Ved MDT konferencen er det den onkologiske læge der sørger for at manglende oplysninger på ”On-‐study” skemaet registreres. Anvendelsen af DAHANCA skemaer i databasen sker som en integreret del af klinisk praksis hvor nye læger opfordres til at bruge strukturen i DAHANCA skemaerne som et udgangspunkt. Ved konsultationer med patienten både under behandlingen og ved de efterfølgende kontroller foretages en online registrering af data til DAHANCA databasen af lægen som ser patienten. I afdelingen er aftalt praksis at ”Primære behandling” udfyldes ved 14 dages kontrol og tjekkes ved halskonference (2 måneders kontrol). Oplysninger hentes online fra journalnotater og andre systemer.


Appendix B 11

Ved konsultationer i behandlingsforløbet og efterforløbet anvendes oplysninger fra tidligere notater, mens oplysninger til at danne overblik over patientens sygdom findes i visitationsnotatet og notat fra halskonference. Her fremhæves diagnose, stadie, histologi, hvilken behandling der er givet og hvornår behandling er afsluttet som den væsentligste information. Oplysningerne er tilgængelige i elektronisk patientjournal men systemet opleves som meget langsomt og besværliggør søgning. Journalnotater dikteres efter konsultationen og den enkelte læge afgør hvad og hvor meget der skal siges. En del information gentages i journal og DAHANCA databasen men som henholdsvis tekst og afkrydsning. Der forekommer efterregistreringer inden deadline for dataindtastning i forbindelse med årsrapporten. På trods af opfordringer er ikke alle opmærksomme på at få registreret til DAHANCA databasen. Efterregistrering er tidsmæssigt mest omfattende for skemaet ”primære behandling” men også manglende komplethed af data på ”on-‐study” findes. Manglende registreringer i forbindelse med konsultationer herunder ”kontrol under behandling” og ”follow-‐up” er ikke nævnt. Der er et stærkt ønske om at anvende data til at undersøge og monitorere forhold på eget center. Som eksempel nævnes forhold vedrørende stadieinddeling, lokalisationen af tumor og kønsfordeling. Desuden er der interesse for at anvende nøgletal fra årsrapporten i forhold til overlevelsesanalyse, både med hensyn til sygdomsfri overlevelse, totaloverlevelse men indenfor undergrupper, ved eksempelvis eget centers specielle behandlingsteknikker. Der er skarp kritik af proceduren i forbindelse med at udtrække data på eget center fra DAHANCA databasen. Ansøgning om udtræk via RKKP til database sekretariatet opleves som bureaukratisk og langsommeligt hvilket adskiller sig fra tidligere hvor det var let og hurtigt selv at hente data for eget center. Dette betyder et data ikke længere hentes for at overvåge aktiviteten og udviklingen i gruppen af patienter med hoved-‐halskræft og tidstro handlen på egne data hører fortiden til. Opsamling af data til samtidig registrering i journalen og DAHANCA datasen overvejes som en mulighed til at anvende eget centers data til formål som tidligere nævnt. Det vurderes dog at kunne give sundhedsjuridiske udfordringer i forhold til patienternes krav og rettigheder i register-‐ og sundhedsloven.


Appendix B 12

3 Tematisk kodning af interviews Temaer og anvendte koder ved analyse af udsagn fra interviews ses nedenfor i Tabel 3-‐1 Tema Anvendte koder Praksis Registrering på DAHANCA skemaer

Online DAHANCA registrering Papir DAHANCA registrering Journal dokumentation Journaldokumenter til overblik Udfordringer i praksis



Datakvalitet Anvendte variable Manglende registrering Validitet, subjektive vurderinger Patient rapporterede outcome

Anvendelse af data

Forskning Kvalitet Udfordring ved dataudtræk Senfølger

Samtidig registrering Tanker om samtidig registrering Tabel 3-‐1 Temaer og anvendte koder til analyse af interviews

I de følgende tabeller vises de kodede udsagn fra interviews. Hvert tema er indsat i en tabel hvor venstre kolonne indeholder de anvendte koder mens højre kolonne indeholder udsagn fra interviews tilknyttet den enkelte kode.

3.1 Praksis Registrering på DAHANCA skemaer

Patienten bliver oprettet på visitationstidspunktet, når patienten så kommer til journalskrivning første gang bliver On-‐study skemaet færdiggjort, når patienten så har været til MDT konference og den endelige diagnose er stillet og den endelige behandlingsplan er lagt så er det den onkologisk læge der er til halskonferencen, der sørger for at få færdiggjort skemaet med de oplysninger der måtte mangle. Når patienten kommer til kontrol ugentligt under strålebehandlingen bliver der samtidig med den ambulante kontrol lavet en tidstro online registrering af de punkter der nu er krævet i DAHANCA databasen. Når patienten kommer til 14-‐dages kontrol, så er det den læge der ser patienten, der ud over den forventelige registrering i databasen også går ind og færdiggør ”primary treatment” skemaet sådan at det bliver udfyldt.


Appendix B 13

Patienten kommer så til halskonferencen, hvor vi igen udfylder de punkter vi skal online i henhold til DAHANCA registrering og der tjekker den onkologiske læge også at primære behandlingsskemaet er udfyldt, sådan at når patienten har været til halskonferencen så bør alle de ting være i orden. Den seniorlæge der ser patienten til 2 måneders konferencen går ind og sikrer sig at skemaet er udfyldt og færdiggør det der For mig er det en integreret del, men de nye læger der kommer de får at vide at der er nogle punkter der skal udfyldes i DAHANCA skemaet, dem skal i huske at spørge ind til. Så de bruger tit de punkter der er der og spørger patienten om det Det foregår på den måde at vi opretter patienten som ny patient i DAHANCA databasen når vi ser patienten til MDT konference Derefter er der en af os, af de to speciallæger, der udfylder on-‐study skemaet på computer under MDT konferencen. Der kan vi også få de oplysninger vi eventuelt måtte mangle fra patienten. ja jeg plejer at gøre det at jeg har follow-‐up skema slået op, og så plejer jeg at styre konsultationen efter skemaet sådan at jeg ved at jeg i hvert fald har fået svar på de ting der står i DAHANCA skemaet når konsultationen er slut Jeg indtaster i databasen mens patienten er der og så dikterer jeg til journalen når patienten er gået ud vi bør udfylde så meget som muligt når vi visiterer, vi kan eksempelvis udfylde meget på on-‐study, vi kan også udfylde noget på komorbiditetsskema og noget på primær behandling, hvis de eksempelvis er opereret først, eller noget med om de skal have hevet tænder ud eller ej. Så udfylder vi noget igen når vi sidder med patienten og får patientens egne ord for hvornår symptomer startede. .. det sidste vi mangler, det er tumorstørrelse lokalisation og størrelse af lymfeknuder og det er bedst at vi dikterer det når vi indtegner det, for der har vi jo ikke DAHANCA skemaerne. Det er meget nemmere at gå ind og finde det i teksten end det er at skulle slå hele patienten op i Aria og sidde og udmåle, for at udfylde det på et andet tidspunkt. Der er en flertrinsraket kan man sige. det vi også mangler på on-‐study det er blodprøverne, albumin og hæmoglobin inden behandling, og det kan vi eksempelvis heller ikke gøre før vi lidt længere henne har svaret Jamen vi registrerer på papir, og så har vi en forløbskoordinator som registrerer, og så har vi en tidligere sekretær som har stor erfaring med det, som også kommer ind og taster noget ind Når de kommer til MDT, så er vores forløbskoordinator med, og så registrerer hun dem


Appendix B 14

Online DAHANCA registrering

Det foregår på den måde at når vi får en ny patient henvist og vi visiterer, så opretter den læge der visiterer patienten i DAHANCA databasen online, vi bruger overhovedet ingen papirregistreringer, alt foregår online. online i DAHANCA databasen så vi hele tiden er med, tidstro, til de registreringer der skal laves der. Lægen går ind og beder om at blive oprettet og så ringer datamanager til dem og giver dem password og så videre online Al registrering foregår online og alle læger der er involveret i udredningen og behandlingen af de her patienter har et password til DAHANCA databasen og har adgang til den.

Papir DAHANCA registrering

jeg bruger skemaerne, mest DAHANCA skemaerne, nu hvor vi har fået den elektroniske journal, for der er det hele samlet og jeg ved hvor det står Her på papirskemaet har man hele den tidsperiode de har gået til follow-‐up og man kan se hvordan det går. jeg kigger på DAHANCA skemaet og ser hvornår de er slut, har de fået den fulde dosis. Det andet bruger jeg for eksempel når jeg visiterer med at se om de har fået en eller enden strålebehandling før Jamen vi registrerer på papir… Vi har stadig en papirjournal, men det bliver ikke skrevet ud det vi har i den elektroniske journal, men netop for at have sådan nogle ting som DAHANCA skemaer Det er en skitse, en tegning, den bruger jeg, og når jeg ser patienterne under behandling så bruger jeg ”under behandling” skemaet så kan jeg hurtigt skimme hvor mange nuller og ettere og toere der er, for at se hvor slemt er det med den her patient, har han sonde, får han morfika og så videre Ja den (follow-‐up skema) bruger jeg også når vi ser patienten til kontrol, for det er en hurtig måde at får et overblik Det er jo det der er formålet og den kliniske fordel er et man har nogle nemt overskuelige skemaer.

Journaldokumentation Samtidig med det (registrering på DAHANCA skema), bliver der selvfølgelig også lavet et notat i vores patientadministrative system Visitationer af patienter, det er speciallæger der laver dem, halskonferencer… det er også speciallæger der laver dem og der er ikke nogen yngre læger involveret i det Vi har en skabelon for alle de nye patienter når de kommer til journaloptagelse,


Appendix B 15

der har vi en fuldstændig standardiseret skabelon vi går frem efter, de enkelte notater er der ikke nogen skabelon for, det er den enkelte læge der afgør hvad han/hun synes der skal siges og hvor meget der skal siges oplysninger der går igen er der jo, de bliver… hvad skal man sige, formuleret som sætninger i journalnotatet og punkter man krydser af i databasen. Ja efterfølgende dikterer jeg et kort notat, øre-‐, næse-‐ halslægen dikterer undersøgelsen. Som regel er det sådan at øre-‐, næse-‐ halslægen dikterer resultatet af den objektive undersøgelse og så en lille anamnese, og hvis patienten skal have strålebehandling og over til os for behandling eller kemoterapi, så laver jeg et notat som bliver skrevet på vores afdeling, som er et kort opsummerende notat der kun siger ”MDT konference på afdeling X”, og så videre med overlæge det og det, se venligst notat derfra, og så siger jeg ” der er indikation for strålebehandling i henhold til det og det behandlingsnummer og den dosering og fraktionering og så dikterer jeg at patienten får tid, jeg giver patienten en ny tid i vores ambulatorium efter at jeg kort har informeret om strålebehandlingen, at han møder på det og det tidspunkt og om der skal gives konkomitant cisplatin og Naxogin. Så vi lægger behandlingsplanen og det opsummerer jeg i et kort notat. (Til konsultation)…først hvad vi kan trække ud, så hvad patienten oplyser, og så hvad vi kan gå ind og måle DAHANCA skemaerne er jo styrende på den måde at … men ikke sådan at det kun er det man er fikseret på, men det er rigtig vi spørger om alle de ting der står derpå, men jeg spørger også om andre ting som smerter, noget nyt siden sidst og har du bemærket nogen hævelser eller noget andet, men jeg spørger da altid efter det skema Og kosten, man bruger faktisk lang tid når man spørger folk ud om kosten. Det er ikke så meget til follow-‐up men mere under strålebehandlingen. For det med at sige om de spiser næsten normal kost eller blød kost det er virkelig et grænsetilfælde. Hvad hvis de kan spise et farsbrød og en hakkebøf det er jo næsten normal kost. Nej, jeg skriver gradueringen. Jeg skriver blød kost eller moderat dysfagi. Det vi skal have stående i journalen det er det væsentlige ikke alt det detaljerede Man må også sige at det vigtige, i hvert fald når man kommer ud på follow-‐up, er om det er noget der generer patienten eller ej. Er der dysfagi eller ej? Jo i mange tilfælde vil oplysninger fra DAHANCA skemaet være nok, men der er jo meget forskel, der er nogle konsultationer der tager tre minutter. Hvis de ellers har det godt og der ikke er noget recidiv så tager det ingen tid, men så er der nogen patienter som har en masse ting og skal henvises til synkeundersøgelse eller talepædagog så er det jo ikke nok bare at skrive det her, så skal det uddybes


Appendix B 16

Ja sådan gør vi også, det er bare standard. Spørger ind til symptomer, undersøger og konkluderer.

Journaldokumenter til overblik

kontrol under strålebehandling eller hvis det er kontrol senere hen, så kigger jeg jo dels på visitationsnotatet, der står meget konkret hvad det er for en patient, og hvad vedkommende fejlede da han/hun blev henvist og hvis det er under strålebehandlingsforløbet så kigger jeg på halskonferencenotatet hvor det er skrevet ned, hvad er diagnose, stadiet og så videre og tilsvarende i opfølgningsforløbet og så går du ind og kigger på visitationsnotatet eller halskonferencenotatet Det får jeg fra mit notat fra MDT konferencen og så sammenholder jeg det med nogle oplysninger fra stråleplanlægningen som er i et tredje system. jeg ser notatet fra sidste gang. Jeg læser notatet fra sidste gang og forrige gang, altså journalnotatet.

Udfordringer i praksis Især på afdelingen roterer de yngre læger rundt imellem de enkelte teams, og det er sådan at hvis de har været i vores team og er rykket over i et andet team, men ved sygdom og andet forfald hvor vi låner dem tilbage igen, så de sidder på vores stuer og ser vores patienter, så de har stadigvæk behov for koden til DAHANCA databasen. Det er klart at hvis de helt holder op på afdelingen, ja så har de jo ikke brug for det længere. Ja det vil der være, det er jo også nødvendigt. De her patienter kan jo blive indlagt på andre afdelinger der ikke har adgang til DAHANCA databasen, så hvis oplysningerne kun står i databasen så er det mangelfuld journalføring, det kan de andre jo ikke læse. Man er nødt til at skrive i journalnotatet hvad det egentlig handler om og hvordan patienten har det. Ja det kunne der godt, men det kan jo ikke lade sig gøre i og med at DAHANCA databasen ikke er integreret i vores system og andre afdelinger ikke har adgang til DAHANCA databasen så de ville kunne se de oplysninger Ja da, flere er ikke særlig gode til at gøre det de skal og det gælder også registreringen i DAHANCA databasen, der er adskillige patienter som jeg i januar og februar sidder og efterregistrerer fordi kollegaerne glemmer at lave de her onlineregistreringer, selvom de bliver skældt ud sådan cirka en gang om ugen. Med tiden gemmer journalnotatet fra MDT konferencen sig længere tilbage, men det er nemt at finde for det hedder konference… et eller andet. Man kan se det når man scroller ned igennem at der er noget der har en særlig kode Så det ved jeg ikke, det har jeg jo kæmpet med i 20 år, det der med at få de andre til at registrere det de skal. Ja og det er også lidt mere kompliceret når jeg skal hente det fra andre systemer, så kompliceret at vi ikke kan sætte reservelægerne til det


Appendix B 17

Jeg synes sådan set at vi skal registrere så lidt som overhovedet muligt. Og kun lige det der er allermest nødvendigt. Men der er noget vi slet ikke er enige om i DAHANCA gruppen, der er nogen der er i den modsatte grøft og vil registrere alt muligt, og alt muligt skal registreres i tilfælde af at vi på det tidspunkt kommer til at få brug for det, og det synes jeg ikke. For hvis vi får brug for det så vil det jo alligevel være sådan at vi skal gå tilbage og slå nogle ting op og så kan vi lige så godt slå det op vi skal bruge. I stedet for at forud registrere nogle ting som muligvis aldrig bliver brugt. Jo flere ting der er at registrere som de ikke umiddelbart kan se relevansen af jo mindre registrerer de. Så er det sådan at hvis der er for meget fra starten så tænker de, nej hvad er det for noget, hvorfor skal jeg det, og jeg kan egentlig ikke finde ud af hvordan jeg gør det, og hvis jeg ikke kan finde ud af det så må jeg hellere lade være med at gøre det og så holder de helt op med at registrere for så synes de at det hele bliver så uoverskueligt, at det ikke rigtig bliver til noget. vi kunne jo godt tage dem fra øre-‐afdelingen men det er besværligt at slå op i det blodprøvesystem når de ikke er inde i vores system det der elektroniske, der tager det altså meget længere tid at komme ind på patientens oplysninger. det er meget besværligt for du kan selvfølgelig godt se on-‐study og primær behandling, men hvis du vil se follow-‐up så skal du åbne dem en af gangen, og det er der ikke tid til. det er så ærgerligt, for vi går og laver vores egne lappeløsninger men det er jo ikke noget der tæller for resten af afdelingen. Jamen det ville være vældig irriterende ikke at have DAHANCA skemaerne for der er nogle enkelte ting jeg altid bruger fra dem De er også i EPJ, det er bare sværere at finde Jamen fordi der er lidt tvivl om hvornår den lige skal udfyldes (primære behandling), og så har vi bestemt at den skal udfyldes ved patientens 14 dages smertekontrol, og det bliver nemt glemt Man kan jo godt finde det elektronisk men det er jo nemmere , man kan godt finde at patienten har fået kemoterapi den og den dag men det er nemmere at finde det på et skema hvor der bare er fem kolonner Hvert år snakker vi om at vi skal gøre det bedre og få det udfyldt undervejs, men der er huller og mangler


Appendix B 18

Men det er også en af grundende til at vi ikke er gået over til den elektroniske registrering, og den anden ting er langsommelighed i vores it systemer, og en tredje ting er hvor mange skal så have adgang til databasen, for i perioder kan vi godt have mange forskellige og vi kan også godt have øre næse hals læger som kommer og udfylder de der, så det kan blive en stor gruppe som skal have adgang til at taste ind der, og hvad så hvis man ikke har et password hvad gør man så?

3.2 Indhold til overblik Indhold til overblik når jeg visiterer patienten har jeg jo brug for alle de der grundlæggende

oplysninger, Det er diagnose, stadie, sluttidspunkt for strålebehandlingen, så ved jeg hvad det er for en patient jeg har med at gøre, men det er klart at man undervejs er nødt til at gå ind og se om der har været nogle komplikationer eller andet, det kan jo ikke skemaplanlægges som sådan Læge: Diagnose, stadie, hvilken behandling der er givet og hvornår behandling er afsluttet Interviewer: Og når du siger behandling så er det strålebehandling, Nimoral, kemoterapi og kirurgi? Læge: Ja Nimoral bliver kun givet under strålebehandling. Den periode er jo dækket ind af den. Interviewer: Histologi? Læge: Ja den ligger jo ind under sygdomslokalisation og stadie den kigger jeg jo også på der. Histologien som sådan det er jo over 90 % som er planocellulære karcinomer, så er den lidt underordnet i den sammenhæng jamen det er de ”On-‐Study” data der er nu, diagnose, stadie, lokalisation af tumor, og lokalisation af lymfeknuder, patologien er og de vigtigste prognostiske faktorer om de er p16 positive og sådan set ikke andet. Jo højt eller lavt differentieret Overblik, ja, det kan man få både gennem journalen og skemaerne Jeg starter altid mine notater med hvad det er for et TNM stadie, hvor sad tumor henne, hvilken kontrol er det,… jeg prøver netop fordi det kan være så svært at finde, så prøver jeg der i indledningen at skrive TNM stadie hvilken stråledosis fik de, hvor mange serier kemoterapi og hvornår sluttede de behandlingen, det er jo dato for afslutning på behandlingen der afgør hvad det er for en kontrol de er kommet til. ja vi har jo skemaerne med tallene, men det er selvfølgelig fordi vi er så vant til at se på det, vi kan meget hurtigt få et overblik Jeg tænker at det kunne være rart, hvis vi kunne få et eller andet skærmbillede hvor der netop stod TNM stadie, hvad var T-‐site måske.. det havde de også i


Appendix B 19

Holland, et lille billede, eller noget af stråleplanen inde i måske tre forskellige billeder, det aksiale, det coronale og så dosis eller sådan noget, og så ville det da være fint hvis du kunne se et DAHANCA skema eller kurver, hvis du kunne have alt det på en side. ja stamdata med TNM og lokalisation, eventuelt størrelse og histologi, histologi og p16 status, hvornår behandling startede og sluttede og hvad for en behandling, kemo, stråle, nimorazol og sådan det kunne være godt at have og så kunne man have det kontinuerte med bivirkninger ved ikke skulle vi så også have en komorbiditets-‐score? Så tænker jeg at hvis vi sammenholdt alt det, så kunne vi måske lettere se en sammenhæng med bivirkninger eller prognose generelt det var også fint hvis man fik nogle billeder af strålefeltet eller indtegningen Det er en skitse, en tegning den bruger jeg og når jeg ser patienterne under behandling så bruger jeg ”under behandling” skemaet så kan jeg lige hurtigt skimme hvor mange nuller og ettere og toere der er for at se hvor slemt er det med den her patient, har han sonde, får han morfika og så videre så læser jeg visitationsnotatet, og så læser jeg det seneste notat, og så kigger jeg på skitsen og på bivirkningsregistreringen og på medicinlisten Ja jeg ser skitsen og så ser jeg stråleskemaet for hvornår de er færdige med behandling og så ser jeg det der (follow-‐up skema) og det sidste notat, hvor vi også hyppigt har skrevet hvad det er for en cancer. Ja det er jo så ikke den bedste men noget skal man vide om komorbiditet og det er jo det eneste vi har i DAHANCA, rygestatus og behandlingsmodalitet, hvorvidt de har fået strålebehandling eller strålebehandling og kemoterapi, og hvilken dosering de har fået, og så et eller andet af hvad de har om … sagde jeg tumorstadiet men også tumorlokalisation, og så et eller andet om hvad de har af bivirkninger til strålebehandlingen. Histologi selvfølgelig, p16 og hvorvidt det er planocellulære carcinom og hvorvidt den er p16 positiv Ja tumorindtegning skulle gerne være det samme som skitsen, men et eller andet print med dosisangivelser ville da være fint at have liggende ja det ville jo være fint hvis man lige kunne klikke ind på en eller anden side hvor der var en skitse af tumor og så var den en dosisplan hvor man lige kunne se hvor man havde givet dosis så var der den første og sidste stråledag dosis fraktioner og hvor mange per uge og så skulle der jo være en angivelse af tumorstadie og histologi og så en eller anden opsummering af hvad patienten havde oplevet indtil nu af bivirkninger


Appendix B 20

3.3 Anvendelse af data Anvendelse af data Ja der må jeg jo nok sige at det jeg får noget ud af det er on-‐study skemaet og

primære behandling og de der follow-‐up skemaer

Forskning Forskning… Det er jo som et led i DAHANCA databasen og samarbejdet at vi gør det. Jeg vil gerne bruge dem til forskning som vi jo også gør, altså forskellige undersøgelser af patienternes overlevelse i de forskellige grupper, hvordan det går dem og om vore behandling er… og de retningslinjer vi har at behandle efter… om de er hensigtsmæssige Den store fordel er jo at vi får samlet nogle data der kan bruges til forskning. jeg hjælper nogen der laver noget på DAHANCA databasen

Kvalitet Altså dels anvender vi dem når vi skal lave årsrapporten Jeg vil gerne lave udtræk fra databasen for vores center som jeg kan sidde og kigge på, og holde øje med hvordan det går stadieinddelingen, lokalisationen, kønsfordelingen eller hvad ved jeg Ja men jeg kan ikke få de der data jeg skal bruge, altså de tal som indgår i årsrapporten er jo nogle af de nøgletal som jeg gerne ville have frit tilgængelig så jeg kunne få dem når jeg skulle bruge dem med hensyn til at følge op på overlevelse og prognose det vil vi jo kunne lave lokalt på vores eget center, det ville da helt klart være en fordel Det er klart vi kigger på vores egne patienter for at se hvordan det går med dem, men dem kan vi jo kun i begrænset omfang få ud via årsrapporten, det er jo kan man sige mere generelt for centrene, vi ville jo gerne lave nogle mere detaljerede analyser, men som sagt, det orker vi ikke, når vi ikke kan få data Vi ville jo gå ind specifikt for vores patienter og lave overlevelsesanalyse, både med hensyn til sygdomsfri overlevelse, totaloverlevelse på samme måde som vi gør i årsrapporten, men gå ind i nogle undergrupper, for vi har måske nogle specielle behandlingsteknikker som vi bruger her, og det er måske ikke udbredt på samme måde andre steder og vi ville jo gerne gå ind og få de parametre frem Det der var interessant det var jo at gå ind og kigge på overlevelse, recidivrater og sådan noget, men det er jo først og fremmest for at sammenligne med de andre. Og så kan man sige at hvis patienterne har halveret deres forbrug (af cigaretter) så har de fattet noget af det. Og nogen af dem de er næsten nede på 0 under strålebehandlingen men så kan man se at det går op og det kan du ikke se ved bare at sætte et ettal


Appendix B 21

jeg har også fået data ud når jeg sådan lige skulle se hvor mange der har et eller andet for eksempel hvor mange hypopharynx cancere havde vi i 2011, eller hvor mange har vi givet hyperfraktioneret strålebehandling eller hvor mange har vi givet 20 Gray på 4 fraktioner eller hvor mange parotis cancere har vi haft

Udfordringer ved dataudtræk

det er stort set umuligt at få sine egne data ud Det er jo efter at RKKP har lavet om på deres procedure. Nu skal jeg jo søge den RKKP som databasen hører ind under, at nu vil jeg gerne have det udtræk, som så skal spørge database sekretariatet om jeg må få det, og hvis de siger ja så skal RKKP bede dem om at lave udtrækket og sende det til mig. Det tager en evighed. Tidligere kunne jeg gå ind online og trække et Excel regneark med de data jeg ville have det tog sådan set fem minutter, nu kan der gå måneder inden jeg får de data retur jeg gerne vil bruge og det gider jeg ikke bruge tid på. Det her med tidstro handlen på egne data det er en saga blot Ha ha, ja i min naivitet så troede jeg jo at det var centret her, men det er det ikke, det er RKKP der ejer data Patienternes sundhedsjuridiske krav og rettigheder er de samme så der vil stadigvæk være problemer med datatilsynet og registerlovgivningen og sundhedsloven i den sammenhæng. Ja nemmere end jeg kan få nu, for det kan jeg jo rent faktisk godt i et Excel ark men det er jo sådan lidt besværligt og kompliceret og jeg kunne godt tænke mig at jeg kunne trække dem direkte ud uden at jeg behøvede at involvere kontoret i det, det centrale kontor men får man fat på datamanager, så er det ikke noget problem. Der er ikke nogen der obstruerer det, han er bare svær at få fat på. Altså, det har vi jo lige diskuteret på et møde her sidste år, om der var nogle variable vi kunne undvære og nåede frem til at det var der sådan set ikke. Jeg synes heller ikke at der er noget som aldrig er nyttigt der er jo noget der ikke altid er nyttigt

Senfølger Så kan man sige at sen toksicitet fra follow-‐up skemaerne der ville det være rart hvis man kunne bruge dem, og det kunne jeg godt forestille mig at de kunne bruges i nogle forskellige sammenhænge. Men det er altså ikke altid helt validt det der står der. Jeg synes egentlig at det skulle laves om til at være et system hvor patienterne selv registrerer hvordan de oplever deres bivirkninger. Det er der jo nogen der arbejder på forskellige steder det der med at lave nogle systemer hvor patienterne selv registrerer toksicitet, og det synes jeg egentlig er en bedre ide.


Appendix B 22

det synes jeg på nogen måder godt man kan, men jeg synes på en måde også at det er godt at vi registrerer det, for det er jo interessant, det er en ekstrem vigtig ting at vide, at vi får registreret toksiciteten af den behandling vi giver. Hvis man vil lave det vil man alligevel lave det fremadrettet og der vil man måske kunne bruge skemaerne i højere grad hvis det var mere validt det man registrerede det bliver mere og mere interessant, jo flere overlevere du får, at se på hvad der er af senbivirkninger. De akutte er jo ikke så interessante men senfølgerne er ekstremt vigtige og jo mere vigtige jo bedre behandling Nu snakker vi jo lidt om vi kan bruge patient rapporterede outcomes, for der får man det jo ind i journalen. Men jeg er ikke klar over endnu hvor overskueligt det så er og om man kan sammenligne fra gang til gang Vi har søgt om at få lov at bruge det til vores hoved hals patienter fordi vi tænker at det kunne give god information at få det ind i journalen. Men selvfølgelig skal vi have noget mere viden om specielt morbiditet med moderne teknikker, hvad er morbiditeten og hvad sker der når vi skifter teknik. Vi ved faktisk ikke så meget om hvad der skete da vi skiftede fra konventionel strålebehandling til IMRT, sådan bivirkningsmæssigt Jamen det er jo de ting som står her der er relevant, om man kan spise og kan man tale, det er sådan set det og så kan man bare nuancere det mere. Kan man spise og kan man tale og kan man opretholde et normalt socialt liv, et normalt arbejdsliv, et normalt seksualliv og er man ræd, altså går man rundt og er bange. Det er jo det det drejer sig om hele tiden, med de her patienter

Samtidig registrering Ja så kunne jeg få mine egne data. Men det krævede jo så at hvert center havde et fuldstændigt ensartet system så de data der var i de enkelte centres systemer alle sammen var de samme så man umiddelbart bare kunne overføre til DAHANCA databasen sådan at den var delt Så hvis strukturen i DAHANCA databasen kunne laves så hvert enkelt center havde den. Der vil formentlig stadig være nogle sundhedsjuridiske spidsfindigheder der, med datatilsynet og hvem der måtte overføre hvilke data til hvad med patientens accept, det ville godt kunne lade sig gøre, men det ville være en stor bureaukratisk proces at få etableret men det ville kunne lade sig gøre Patienternes sundhedsjuridiske krav og rettigheder er de samme så der vil stadigvæk være problemer med datatilsynet og registerlovgivningen og sundhedsloven i den sammenhæng. altså i Holland, der var det lægerne der skrev journalen, men når der så var bestemte ting der skulle gradueres, netop svarende til et DAHANCA skema så


Appendix B 23

havde de inde i journalnotatet hvor de var ved at skrive, så havde de en drop-‐down ja hvis det automatisk kom over i DAHANCA databasen så kunne det jo være fint men hvis du kunne lave noget hvor vi kunne få det direkte fra EPJ over i databasen, det kunne være fint, smart, jeg tænker at man egentlig godt kunne nøjes med DAHANCA skemaet hvis det også lå i EPJ så man havde oplysningerne der, hvis man bare kunne lave et afkrydnings skema i EPJ, så det lige kunne ryge over og så lidt plads til supplerende oplysninger ja det ville jo være fint hvis man lige kunne klikke ind på en eller anden side hvor der var en skitse af tumor og så var den en dosisplan hvor man lige kunne se hvor man havde givet dosis så var der den første og sidste stråledag dosis fraktioner og hvor mange per uge og så skulle der jo være en angivelse af tumorstadie og histologi og så en eller anden opsummering af hvad patienten havde oplevet indtil nu af bivirkninger

3.4 Datakvalitet Anvendte variable Jeg er generelt imod det der med at registrere en hel masse ting som vi måske

kan få brug for på et eller andet tidspunkt. Men det er noget vi slet ikke er enige om i DAHANCA gruppen, der er nogen der er i den modsatte grøft og vil registrere alt muligt, og alt muligt skal registreres i tilfælde af at vi på det tidspunkt kommer til at få brug for det, og det synes jeg ikke. For hvis vi får brug for det så vil det jo alligevel være sådan at vi skal gå tilbage og slå nogle ting op og så kan vi lige så godt slå det op vi skal bruge. I stedet for at forud registrere nogle ting som muligvis aldrig bliver brugt. Så jeg vil hellere have at det er nemt og entydigt og enkelt og kun få oplysninger. Og vi har jo indskrænket det relativt meget sådan her for et halvt års tid eller sådan noget Jo jo, så er der behandling, det primære behandlingsskema, det er nogenlunde det der bliver registreret som jeg synes er rimeligt Vi har i hvert fald ikke brug for flere oplysninger end det der er i skemaerne nu, men jeg synes måske at det sådan set er ok det der er der. Kirurgi, kirurgiske data dem har jeg jo ikke så meget med at gøre men det er mit indtryk at der er mange, som også er noget svære at gennemskue for kirurgerne selv, men det har jeg jo ikke så meget med at gøre, så det kan godt


Appendix B 24

være at der er noget usikkerhed der men det forsøger jeg at blande mig så lidt som muligt i. Så har jeg ikke brug for at der bliver registreret, jeg synes ikke vi har brug for at tælle op hvor meget Naxogin der er blevet givet til hver enkelt patient, for vi går ind med intentionen om at give Naxogin eller Nimorazol og hvis det er registreret, så må det være nok. Altså det der med hvor mange mg de har fået i løbet af behandlingen det kan jeg ikke se vi skal bruge til noget. Ja præcis, men det er jo også et levn fra gamle studier hvor man havde brug for at vide om patienterne rent faktisk også tog det de havde fået ordineret, men i forskellige publikationer er det jo nok at sige at patienterne at patienterne fik Nimorazol under de og de omstændigheder. Og i hvor høj grad de har taget dem, må jo svare til hvad man fandt ud af dengang, selve DAHANCA 5 studiet, så det er ikke så vigtigt for mig. Kemoterapi kunne måske også godt skæres lidt ned til om de fik ugentlig Cisplatin, men der er vist et eller andet med at der også bare er start og slutdato så det er sådan set ok. Vi har i hvert fald ikke brug for flere oplysninger end det der er i skemaerne nu, men jeg synes måske at det sådan set er ok det der er der. de data helt tilbage fra 72 eller hvornår var det de startede, så sidder der jo nogen og gerne vil have at vi bliver ved med at få de samme data så man kan lave sammenligninger tilbage i tiden problemet er at hver gang man erstatter noget, så mister man jo kontinuitet, hvis man begynder at registrere på en anden måde så mister man jo sammenligningsmuligheden Der er jo ingen andre steder i verden hvor de har så mange fortløbende patienter i en hel population så det er jo virkelig guld vi har i den database.

Manglende registrering Ja da, flere er ikke særlig gode til at gøre det de skal og det gælder også registreringen i DAHANCA databasen, der er adskillige patienter som jeg i januar og februar sidder og efterregistrerer fordi kollegaerne glemmer at lave de her onlineregistreringer, selvom de bliver skældt ud sådan cirka en gang om ugen. Det er typisk primær behandlingsskemaet der mangler oplysninger i, altså man kan sige onlineregistrering når patienten kommer til et opfølgningsbesøg det er ved at være nogenlunde indarbejdet. Det er først og fremmest… der er to steder med en manglende komplethed af data, ”on-‐study”skemaet og så er det primære behandlingsskemaet, det er der jeg bruger mest tid, først og fremmest primære behandlingen det er den jeg bruger mest tid på, i slutningen af året eller begyndelsen af det nye år for at gøre databasen komplet, når vi skal lave årsrapporten Åh det ved jeg snart ikke rigtig, det er meget svært at få dem til at registrere. De prioriterer det ned når de har mange ting de skal. Det kan jeg jo se når jeg kigger tilbage på det for vi udfylder jo primære behandlingsskema ved to måneders kontrollen, og der plejer vi også lige at gå igennem og se hvad der mangler af forskellige ting, og der kan jeg se der mangler mange registreringer.


Appendix B 25

Men mange af de der ugentlige registreringer under behandlingen og i efterforløbet, der kan du faktisk ikke rigtig gå tilbage og registrere bagud, for det kræver altså at man har patienten på det pågældende tidspunkt for at kunne lave de rigtige registreringer, så de får lov at være tomme. Og de er ofte ikke udfyldt. Så det ved jeg ikke, det har jeg jo kæmpet med i 20 år, det der med at få de andre til at registrere det de skal. Mangler... ja det er der, for så samler jeg jo det hele op de der to uger før deadline. Der finder jeg de mangellister der bliver lavet De der kontrol under behandling, toksicitet og graden af toksicitet, det mener jeg faktisk ikke man kan bruge til noget, dels er det meget varierende om det er blevet udfyldt, dels er det jo en eller anden form for subjektiv vurdering fra lægens side, af hvordan han tror det patienten siger, skal tolkes. så kan man også sige at man muligvis ville være mere opmærksomme på at få registreret, hvis man laver det i en prospektiv undersøgelse. de har svært ved at få de oplysninger ind, der mangler skrevet på "on-‐study" skemaet. Det er typisk performance og tobak det kan godt være at de ikke skriver om det er grad 1 eller grad 2 men det er ikke så mange ting, det er smerter og synkebesvær og mundtørhed, og så må jeg indrømme at hvis der har været en follow-‐up og så er der en der er sprunget over og så er der en follow-‐up igen og ser at der har været den samme dysfasi så interpolerer jeg altså. Der er jo ingen grund til at tro at det lige har været bedre eller dårligere. Før stod de bare i en lille kasse og der var bare så mange der glemte at udfylde dem, og man skulle kun udfylde hvis de var der og ikke hvis de ikke var der. Derfor tror man at folk har glemt det og det har de sikkert også. Jeg har i hvert fald set det i forhold til folk der har haft sonde. Så det er ændret for at få mere fokus på det. vi glemmer selv og der skal vi også være ærlige, vi glemmer især kemobivirkningsregistrering til 2 måneders kontrollen Det vi har størst problem med at få udfyldt det er de primære behandlingsskemaer, og så follow-‐up den bliver sådan nogenlunde udfyldt og kontrol under behandling den gør også. "On-‐study" skemaerne kan der også være mangler på men det vi har størst problemer med det er den primære behandling Manglende data… Så ser jeg om oplysningerne er i journalen, og hvis de ikke er så eksisterer de jo ikke, men hyppigt kan vi jo finde det i journalen Det er faktisk oftest forløbskoordinator der kigger på hvad vi mangler, og så


Appendix B 26

beder hun os om at udfylde det. Hvert år snakker vi om at vi skal gøre det bedre og få det udfyldt undervejs, men der er huller og mangler Ja sonden har vi brugt, men de data har ikke været ret gode, det er derfor at vi har flyttet dem herop. Neurologiske symptomer har vi også brugt fordi vi gerne ville vide hvor mange der havde lhermitte. Jamen det er sådan set nogle fine ting at vide om patienten, nogle centrale ting at vide og vi skal vel lave det om og registrere nøjagtigt, og vi skal registrere mere, vi skal først og fremmest registrere mere

Validitet, subjektive data Så kan man sige, at sen toksiciteten fra follow-‐up skemaerne, der ville det være rart hvis man kunne bruge dem, og jeg kunne godt forestille mig at de kunne bruges i nogle forskellige sammenhænge. Men det er altså ikke altid helt validt det der står der. Det bliver jo meget med ”er du tør i munden?” Og der kan de sige ”ja det er jeg ” eller ”nej det er ikke så slemt”, de kan sige ”ja det er ikke til at holde ud” og så skal jeg ligesom oversætte om det er grad 1, 2, 3 eller 4, og der tror jeg det er bedre hvis patienterne får en skala de kan krydse af i. Jeg mener bare at man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved hvor meget vi egentlig kan regne med de registreringer. Og det er jo heller ikke noget der i videnskabelig sammenhæng har været brugt særlig meget i DAHANCA regi. nej for vores er jo ikke altid samme størrelse som det de har målt. Og jeg synes at det eneste rimelige er at sætte de mål på som vi sammen med radiologerne og nuklearmedicinerne har vurderet er tumor. hvis de yngre læger ser dem, det er ikke altid de har styr på hvordan man graduerer Men jeg tror da nok at hvis jeg selv har det, og det er en etter eller en toer, så kan det da godt være at man skeler til hvad der stod, hvis det så var en treer sidste gang så tror jeg man er mere tilbøjelig til at skrive 2 end 1. Men jeg forsøger også at være så objektiv som overhovedet mulig. Men det er en gråzone og det er vel heller ikke så interessant. Det er lidt forskelligt, for nogle gange er det det kliniske mål der er det mest korrekte og så er det det vi putter ind men det er lidt forskelligt. Men vi giver altid en vurdering af den, på vores MDT Ja det gør meget ved kvaliteten. Hæshed kan jo også diskuteres, for hvad hvis man bare har en stemme der er blevet dybere og man ikke kan synge længere, er man så vedvarende hæs eller har man bare fået dybere stemme så de er da subjektive jamen det kommer an på hvad man skal lave på det, hvis man skal lave noget meget specifikt på den enkelte patient så er man nødt til at have dem kaldt ind


Appendix B 27

til noget mere grundigt, men hvis man skal have en fornemmelse af hvor mange ender med dysfagi ud af de her 13.000, hvor mange havde dysfagi for 10 år siden og hvor mange har nu så kan man måske nok bruge det til noget men det er jo ikke præcise data

PRO Jeg synes egentlig at det skulle laves om til at være et system hvor patienterne selv registrerer hvordan de oplever deres bivirkninger. Det er der jo nogen der arbejder på forskellige steder det der med at lave nogle systemer hvor patienterne selv registrerer toksicitet, og det synes jeg egentlig er en bedre ide. iPad ude i venteværelset og graduere selv og så kunne det gå direkte ind. Og nogen gange har de nogle bivirkninger de slet ikke ved er bivirkninger til behandlingen. Måske var det mere relevant at lave Quality of Life skemaer, der er de specifikke til hoved hals patient reported outcomes, at det var en bedre måde at følge det her på, end det gode gamle DAHANCA skema. Det ville måske være sværere at sammenligne fra patient til patient men det viser også bare at det er mere nuanceret end som så.

4 Fund fra interviews I dette afsnit præsenteres fund fra den kvalitative analyse af semistrukturerede interviews med fem DAHANCA ansvarlige læger fra fire forskellige centre med henblik på besvarelse af opstillede forskningsspørgsmål og afslutningsvis beskrives udvælgelse af en del af et patientforløb velegnet til samtidig registrering

4.1 Beskrivelse af fund fra interviews

4.1.1 Praksis for registrering til DAHANCA databasen og dokumentation til journal Registrering af data til DAHANCA databasen blev foretaget af læger på de seks danske centre for behandling af hoved-‐halskræft. Der anvendtes forskellige tilgange til at indsamle og registrere data til DAHANCA databasen, henholdsvis online registrering eller registrering på papirskemaer med efterfølgende indtastning ved sekretær/sygeplejerske. På centre som anvendte papirskemaer, blev det fremhævet at alle læger registrerede på papir mens få havde login til databasen. Det nævntes at papirskemaerne dannede et godt og hurtigt overblik over patientens sygdom, behandling og forløb. På centre hvor der anvendtes online registrering skabtes dette overblik ved at søge specifikke journalnotater fra visitationen, MDT og hals konferencen. Der blev lagt vægt på at alle læger havde login til databasen og at alle foretog registrering til databasen med det samme.


Appendix B 28

Centrene havde fastlagte arbejdsgange, for hvornår patienten skulle oprettes i DAHANCA databasen og hvornår de enkelte DAHANCA skemaer blev udfyldt. Oprettelse i databasen skete i starten af patientens behandlingsforløb, og udfyldelse af ”On-‐study” skema foregik løbende når oplysningerne var til stede . Registrering til ”On-‐Study” skemaet blev alene foretaget af læger med erfaring i DAHANCA registrering. Figur 4-‐1 viser tidsforløbet for registrering på DAHANCA skemaer, hvor registrering af ”On-‐study” er fremhævet med rødt kryds.

Figur 4-‐1 Illustration af tidsforløbet for registrering på fire DAHANCA skemaer henholdsvis "On-‐study", ”"Kontrol under behandling", Primære behandling”og ”Follow-‐up”. Rødt kryds markerer tidspunkt for registrering af ”On-‐study”.

Ud over registreringen til DAHANCA, blev dokumentation til journalen i form af visitationsnotat, notat fra MDT-‐ eller halskonference samt notat fra patientens fremmøde foretaget. Disse notater indeholdt oplysninger om årsag til kontakt, beskrivelse af patientens sygehistorie, udredning, nuværende tilstand, objektiv undersøgelse, diagnose, information om planlagt behandling og forløb samt andre forhold der kunne være af betydning. En behandlingsplan blev opsummeret med følgende eksempel: at der var indikation for strålebehandling, med angivelse af dosering og fraktionering, hvorvidt der skulle gives konkomitant kemoterapi og Nimoral samt aftale om ny mødetid for patienten. De ovenfor beskrevne journalnotater indeholdt netop de oplysninger som lægen fremsøgte med henblik på at danne overblik og samme oplysninger anvendtes til DAHANCA registrering på ”On-‐study” skema og delvist ”primære behandling” Registreringen til DAHANCA skema ”Primære behandling” blev oftest foretaget af en læge med erfaring i DAHANCA registrering, men først når behandlingsforløbet var afsluttet. På Figur 4-‐2 er tidspunktet i behandlingsforløbet for registrering af ”Primære behandling” markeret med rødt kryds.

✗


Appendix B 29

Figur 4-‐2 Illustration af tidsforløbet for registrering på fire DAHANCA skemaer henholdsvis "On-‐study", ”Kontrol under behandling”, ”primære behandling” og ”Follow-‐up”. Rødt kryds markerer tidspunkt for registrering af ”primære behandling”.

Oplysninger blev indhentet fra forskellige systemer, blandt andet dosisplanlægningssystemet og notater fra patientjournalen som ovenfor nævnt. Alle centre berettede at der ofte var mangelfuld registrering på ”Primære behandling” skemaet, og at det tidsmæssigt var en udfordring at foretage efterregistrering inden data kunne anvendes i årsrapporten for kvalitetsdatabaser. I både behandlingsforløb og follow-‐up havde patienten flere konsultationer med en læge hvor der både blev foretaget registrering til DAHANCA databasen og dokumentation til journalen. I Figur 4-‐3 er dette illustreret med rød markering for registrering til ”Kontrol under behandling” og ”Follow-‐up”. Dette foregik enten med DAHANCA databasen åben for online registrering eller som papirregistrering med efterfølgende indtastning.

Figur 4-‐3 Illustration af tidsforløbet for registrering på fire DAHANCA skemaer henholdsvis "On-‐study", ”Kontrol under behandling”, ”primære behandling” og ”Follow-‐up”. Rød markering viser tidsforløb for registrering af ”Kontrol under behandling” og ”Follow-‐up”.

Konsultationerne fandt sted hos en læge fra afdelingernes teams for hoved-‐halskræft og dermed både erfarne og yngre læger. Konsultationerne var af kortere varighed og lægen skabte overblik over patientens sygdom og behandlingen ved at orientere sig i tidligere konsultationer, ved at

✗


Appendix B 30

læse journalnotater fra visitationen, hals-‐eller MDT konferencen og/eller ved at se tidligere registrering på DAHANCA skemaer. Anvendelsen af DAHANCA skemaerne blev beskrevet som en integreret del af klinisk praksis, ved at skemaet dannede udgangspunkt for, hvad patienten skulle spørges om, og ved at bidrage til et hurtigt overblik. For netop at give overblik startede journalnotater ved konsultationer ofte med en kort beskrivelse af patientens sygdom, stadie og den givne behandling og hvilket kontrolbesøg patienten var kommet til . Strukturen for konsultationen startede sædvanligvis med at spørge hvordan patienten havde det, derefter objektiv undersøgelse og til slut en konklusion. Der blev lagt vægt på at undersøge hvor godt patienten klarede at spise og tale og levede et acceptabelt socialt liv. Dokumentation til journalen foregik efter konsultationen og den enkelte læge afgjorde hvad og hvor meget der blev dikteret. Det blev omtalt at en del information blev gentaget i journal og DAHANCA databasen, især for patienter uden komplikationer, men informationen adskilte sig ved at være henholdsvis tekst og afkrydsning selvom meningen kunne være den samme, fx moderat dysfagi eller patienten indtager blød kost. Derudover ville journalen indeholde en mere detaljeret beskrivelse af forhold med relation til den enkelte patients tilstand.

4.1.1.1.1 Udfordringer ved registrering til DAHANCA databasen og dokumentation til journal Der blev fortalt om udfordringer ved både registrering til DAHANCA database og elektronisk patientjournal. Først og fremmest havde alle centre udfordringer med manglende dataregistrering, da det kunne være svært at få andre til at huske, at der skulle registreres løbende i et adskilt system eller på specielle papirer. Efterregistrering var nødvendig og det tog tid og blev kompliceres af, at data enten skulle hentes fra flere forskellige systemer eller slet ikke var til stede. Tydeligt formål med registrering blev vurderet som vigtig for motivation til indsamling af data, idet registrering uden mål kunne medføre at data aldrig ville blive brugt, men blot krævede tid at registrere. Elektronisk patientjournal blev generelt oplevet som langsomt, nogle nævnte manglende overblik, samtidig med at det tog længere tid at finde den ønskede information. Der fandtes stadig ”papirjournaler” til udvalgte papirdokumenter som eksempelvis DAHANCA papirregistrering, da ikke alt var elektronisk.

4.1.2 Kliniske data der kunne bidrage til overblik I forbindelse med bl.a. konsultationer med patienten var der behov for at skabe et hurtigt overblik med relevant information. De helt basale oplysninger der fremsøgtes blev defineret ensartet af fem læger. (Tabel 4-‐1)


Appendix B 31

Information Diagnose Lokalisation TNM stadie Histologi (differentiering, p16 status9

Dato for behandlingsstart og -‐afslutning Behandling:

• Strålebehandling (dosis, fraktionering, evt. print af dosisangivelser) • Nimorazol • Kemoterapi (Kemoterapeutika og antal serier)

Tabel 4-‐1 Information der af lægen beskrives som væsentlig for overblik.

Fremgangsmåden for at søge den ovenstående information var afhængig af den konkrete praksis på det enkelte center, de anvendte informationssystemer og lægens rutine. Informationen søgtes som tidligere beskrevet i journalnotater fra visitationen, hals-‐eller MDT konferencen, relevante DAHANCA skemaer i papirform og andre systemer som eksempelvis dosisplanlægning. Det blev også nævnt at overblik over patientens symptomer i behandlingsforløbet eller follow-‐up kunne findes på DAHANCA skemaer og ved orientering i de tidligere notater.

4.1.3 Datakvalitet En læge udtrykte at opsamling af data skulle have et formål og opsamling af data som muligvis aldrig blev brugt burde undgås. Tydeligt formål med registrering blev vurderet som vigtig for motivationen til indhente data, og mængden af data til registrering ønskedes holdt på et lavt niveau, men samtidig dækkende de vigtigste variable. En anden læge understregede at nogle variable i DAHANCA databasen var anvendt siden 1972 og en ændring eller afskaffelse af variable ville gå ud over kontinuiteten, som ikke efterfølgende kunne genskabes. I DAHANCA gruppen foregik en løbende diskussion af indholdet af kliniske data til DAHANCA databasen og de interviewede læger angav at der var konsensus om dataindhold på nuværende tidspunkt. Datakvalitet blev omtalt i forhold til både manglende registrering og variable med en subjektiv gradering. At der forekom manglende registrering var erfaret på alle centre og kunne forekomme på alle DAHANCA skemaer. Der blev foretaget efterregistrering på ”On-‐study” og ”Primære behandling” i forbindelse med opgørelse til årsrapporten og det var sædvanligvis af de DAHANCA ansvarlige lægers opgave. I databasen havde lægen mulighed for at udskrive lister for datamangler på udvalgte variable og med efterregistrering kunne den ønskede datakomplethed opnås.


Appendix B 32

På DAHANCA skemaerne ”kontrol under behandling” og ”follow-‐up” manglede også registrering, men derimod var efterregistrering ikke nødvendigvis mulig. Oplysninger kunne søges i journalen, og afhængig af hvad lægen havde dikteret, kunne mere eller mindre information genfindes. Manglende data havde blandt andet haft indflydelse på en undersøgelse af patienters brug af ernæringssonde, hvor data blev karakteriseret som ”ikke ret gode”. Siden blev udformningen af DAHANCA skemaet ændret med henblik på at få en bedre registrering. Flere variable på skemaerne ”kontrol under behandling” og ”follow-‐up” blev angivet som subjektive data, idet patientens udsagn skulle fortolkes af lægen, fx at gradere alvorligheden af en bivirkning. Uanset det subjektive element, blev oplysningerne om senfølger betegnet som meget vigtige for at undersøge toksiciteten af den givne behandling, men dette var selvfølgelig under forudsætning af at data blev registreret. Anvendelse af et system hvor patienterne selv registrerede hvordan de oplevede deres bivirkninger, blev af flere læger nævnt som en fremtidig erstatning af nogle variable i DAHANCA skemaet.

4.1.4 Anvendelse af data fra DAHANCA databasen Anvendelse af data blev omtalt i flere sammenhænge, hvor forskningen som var en del af DAHANCA samarbejdet blev fremhævet. Forskningen foregik ofte ved prospektive studier. Til monitorering af kvalitet nævntes data til årsrapporten. Ud over dette havde de enkelte centre interesse i at undersøge data fra eget center med henblik på den lokale kvalitet, blandt andet nævntes deskriptive analyser af fordeling af patienter på køn, sygdomsstadie og lokalisation samt anvendt behandlingsmodalitet. Men især fremhævedes ønsket om at undersøge eget centers nøgletal som også indgik i årsrapporten, bl.a. overlevelsesanalyse af sygdomsfri overlevelse og totaloverlevelse. For det enkelte center ville dette omhandle udvalgte patientgrupper eller lokale behandlingsteknikker og tiltag. At få et udtræk fra databasen for eget center blev af de interviewede læger beskrevet som muligt men besværligt, og det var da heller ikke noget som blev anvendt særlig ofte. En læge beskrev kritisk proceduren i forbindelse med udtræk af data fra DAHANCA databasen for eget center. Ansøgning om udtræk via RKKP til databasesekretariatet blev oplevet som bureaukratisk og langsommeligt, hvilket adskilte sig fra tidligere, hvor det var let og hurtigt selv at hente data. En læge omtalte at data derfor ikke længere blev hentet for at overvåge den lokale aktivitet og dermed ikke længere tillod tidstro handlen på egne data. De interviewede læger omtalte vigtigheden af at undersøge morbiditet i relation til behandlingen. Det blev beskrevet at flere patienter overlevede længere og nye behandlingsteknikker blev taget i


Appendix B 33

anvendelse, hvorfor der var behov for at undersøge, ikke blot om patienten overlevede, men også hvordan han/hun havde det.

4.1.5 Samtidig registrering Få udsagn fra de enkelte interview omhandlede ideen om samtidig registrering, men fordelen ved en direkte overførsel af data blev omtalt mens udfordringer i form af interoperabilitet, bureaukratiske processer og juridiske dilemmaer blev omtalt.

4.2 Besvarelse af stillede forskningsspørgsmål Nedenfor sammenfattes en besvarelse af de stillede forskningsspørgsmål.

• Hvad karakteriserer praksis for registrering af data til journal og DAHANCA databasen på de danske centre?

• Hvilken betydning har registrering til både journal og DAHANCA databasen for praksis? • Hvilke informationer bidrager til et godt overblik i journal og DAHANCA databasen? • I hvilket omfang kan data anvendes til ønskede formål?

4.2.1 Hvad karakteriserer praksis for registrering af data til journal og DAHANCA databasen på de danske centre?

Dokumentation til journalen forekom som lavt struktureret tekst i en elektronisk patientjournal. Notater bestod af visitationsnotat, notat fra multidisciplinære team-‐ eller halskonference, notater fra patientens fremmøde til konsultationer samt notater vedrørende anden aktivitet. Disse notater indeholdt oplysninger om årsag til kontakt, beskrivelse af patientens sygehistorie, udredning, nuværende tilstand, objektiv undersøgelse, diagnose, oplysninger og information om planlagt behandling og forløb samt andre forhold der kan være af betydning i et patientforløb. Registrering af data til DAHANCA databasen blev foretaget af læger og der anvendes forskellige tilgange på centrene til at indsamle og registrere data til DAHANCA databasen, henholdsvis online registrering eller registrering på papirskemaer med efterfølgende indtastning ved sekretær/sygeplejerske. Indtastningen til databasen foregik i et adskilt system i form af en webbaseret database som krævede personligt login. I Figur 4-‐4 er tidsforløbet for oplysninger registrering til databasen illustreret med eksempler på benævnelsen af fire DAHANCA skemaer. Hvert skema indeholder en gruppe af variable som registreres til databasen på det pågældende tidspunkt og samtidig danner struktur for databasens brugergrænseflade.


Appendix B 34

Figur 4-‐4 Illustration af tidsforløbet for registrering på fire DAHANCA skemaer henholdsvis "On-‐study", ”Kontrol under behandling”, ”Primære behandling”og ”Follow-‐up”.

For skemaerne ”Kontrol under behandling” og ”Follow-‐up” blev den samme form for registrering til databasen foretaget flere gange i patientforløbet.

4.2.2 Hvilken betydning har registrering til både journal og DAHANCA databasen for praksis?

Anvendelsen af DAHANCA skemaerne var en integreret del af klinisk praksis og eksisterede sideløbende til patientjournalen. En del af informationen til DAHANCA databasen kunne findes i journalen. Centrene havde fastlagte arbejdsgange for hvornår patienten blev oprettet i DAHANCA databasen og hvornår de enkelte DAHANCA skemaer blev udfyldt. Dokumentation til journal og registrering til kvalitetsdatabase blev foretaget efter fastlagte arbejdsgange, for at sikre at kliniske data opfyldte de fastsatte mål for dokumentation og registrering i sundhedsvæsenet. DAHANCA databasen er et adskilt system og den enkelte læge havde ansvar for at huske registrering til databasen. Uanset om der anvendtes papir-‐ eller online registrering var der udfordring med manglende registrering som både indebar efterregistrering og tomme datafelter. Efterregistrering var nødvendig inden data var klar til årsrapport for kvalitetsdatabaser men tidsmæssigt var det stor udfordring for de DAHANCA ansvarlige læger.

4.2.3 Hvilke informationer bidrager til et godt overblik i journal og DAHANCA databasen?

Et godt overblik over patientens sygdom og behandling var karakteriseret ved at bestå af informationer der blev defineret ensartet af de interviewede læger Tabel 4-‐1. Informationer vedrørende patientens diagnose, behandlingsforløb og tilstand kunne opnås ved at fremsøge flere udvalgte journalnotater. For de som anvendte papirregistrering blev overblik suppleret via DAHANCA skemaerne.


Appendix B 35

Information Diagnose Lokalisation TNM stadie Histologi (differentiering, p16 status)

Dato for behandlingsstart og -‐afslutning Behandling:

• Strålebehandling (dosis, fraktionering, evt. print af dosisangivelser) • Nimorazol • Kemoterapi (Kemoterapeutika og antal serier)

Tabel 4-‐2 Information der af læger beskrives som væsentlige for overblik.

Informationen udgjorde grundlaget for kliniske beslutninger eller som forberedelse til konsultation søgtes i journalnotater fra visitationen, hals-‐eller MDT konferencen, relevante DAHANCA skemaer i papirform og andre systemer som eksempelvis kunne være dosisplanlægning-‐ eller kemoterapisystem. Overblik over patientens symptomer i behandlingsforløbet eller i opfølgningen fandtes på DAHANCA skemaer og ved orientering i de tidligere journalnotater.

4.2.4 I hvilket omfang kan data anvendes til ønskede formål? Der forekom forskellige holdninger til omfanget og indholdet af data til DAHANCA databasen. Dette blev løbende diskuteret i DAHANCA organisationen og der var opnået konsensus om det nuværende indhold. Formålet med journaldokumentation var at være et redskab til dokumentation, koordinering og kommunikation i et behandlingsforløb. De interviewede læger fra forskellige regioner kunne samstemmende definere hvilke informationer der tilsammen dannede et godt overblik, men informationen fandtes hverken samlet eller let tilgængelig. Kvalitetsmonitorering stiller krav til datakomplethed og der blev foretaget efterregistrering inden data kunne anvendes i årsrapporten. Lokal anvendelse af kvalitetsdata til monitorering af aktivitet og kvalitet skete i meget begrænset omfang og proceduren for adgang til lokale data blev kritiseret som værende besværlig og langsom. Data til forskning stiller høje krav til datakvalitet og komplethed. Manglende registrering med tomme datafelter havde indflydelse på muligheden for anvendelse af data til både kvalitets-‐ og forskningsformål.


Appendix B 36

4.2.5 Efterregistrering Under interviews med de DAHANCA ansvarlige læger forekom udsagn som antydede at nogle kliniske data fandtes i både journal og DAHANCA database mens andre kliniske data blev dokumenteret og registreret forskelligt. I de følgende to afsnit argumenteres for at efterregistrering har forskellig betydning set i relation til de anvendte DAHANCA skemaer. Udgangspunktet for argumentationen er manglende registrering til DAHANCA databasen

”Manglende data… Så ser jeg om oplysningerne er i journalen, og hvis de ikke er, så eksisterer de jo ikke, men hyppigt kan vi jo finde det i journalen”

Kliniske data ved "on-‐study" og ”primære behandling” Manglende indtastning til DAHANCA databasen forekom på alle centre og ved de enkelte interviews fremkom udsagn om at der foregik efterregistrering inden aflevering af data til årsrapporten. Det blev fortalt at der søgtes oplysninger om manglende dataindtastning i DAHANCA databasens mangelliste3

…jeg samler jo det hele op, de der to uger før deadline. Der finder jeg de mangellister der bliver lavet…

Det er først og fremmest… der er to steder med en manglende komplethed af data, ”on-‐study” skemaet og så det ”primære behandling” skema. ”Primære behandling”, det er den jeg bruger mest tid på, i slutningen af året eller begyndelsen af det nye år for at gøre databasen komplet, når vi skal lave årsrapporten.”

I analysen af DAHANCA databasen vistes at en stor del af de anvendte variable på On-‐Study og Primære behandlingsskema bestod af variable med anvendelse af internationale referencer eller målte værdier. Ved efterregistrering kunne de anvendte variable i findes patientjournalen og en overførsel af data til databasen var mulig. Dette betyder at den kliniske information til DAHANCA databasen forekom med samme betydning i journalen og databasen eller at de kliniske data i journalen kunne anvendes til at udfylde databasens variable. De ovennævnte kliniske data kunne genfindes i udvalgte journalnotater, fx notat fra visitationen, MDT-‐ eller halskonference eller i et af de systemer som tilsammen udgør elektronisk patientjournal, fx laboratorie-‐ eller dosisplanlægningssystem.

3 Mangelliste svarende til variable vist ved opslag på ”validering” i DAHANCA databasen: Diagnose, TNM, Behandling/Intension, Region, Stråleterapi dato, Kemoterapi dato, Kirurgi dato, Tandbehandling dato, Tandbehandling status.


Appendix B 37

Kliniske data ved ”kontrol under behandling” og "follow-‐up" De anvendte variable på ”Kontrol under behandling” og ”Follow-‐up” skemaet kan ifølge udsagn ikke nødvendigvis efterregistreres.

”Men mange af de der ugentlige registreringer under behandlingen og i efterforløbet, der kan du faktisk ikke rigtig gå tilbage og registrere bagud, for det kræver altså at man har patienten på det pågældende tidspunkt for at kunne lave de rigtige registreringer, så de får lov at være tomme.”

Dette betyder at der i DAHANCA databasen forekommer variable som ikke kan genfindes i patientjournalen eller at kliniske data i journalen ikke kan anvendes til at udfylde databasens variable.

”… så plejer jeg at styre konsultationen efter skemaet sådan at jeg ved at jeg i hvert fald har fået svar på de ting der står i DAHANCA skemaet når konsultationen er slut…” ”… de enkelte notater er der ikke nogen skabelon for, det er den enkelte læge der afgør hvad han/hun synes der skal siges og hvor meget der skal siges …”

På baggrund af ovennævnte kan det konkluderes at der ved konsultationer indhentes information om patientens tilstand, hvorefter informationen af lægen vurderes og defineres til henholdsvis journal dokumentation og registrering til databasen. Dermed opstår to typer af information, dokumentation og registrering, som beskriver det samme patientforløb på forskellig måde.

4.3 Udvælgelse af del af et patientforløb velegnet til samtidig registrering af kliniske data

På baggrund af de udførte interviews kunne det konkluderes at der ved konsultationer med patienter i et behandlingsforløb for hoved-‐ og halskræft indhentes information om patientens tilstand, hvorefter lægen vurderede og definerede informationen til henholdsvis journal dokumentation og registrering til databasen. Dermed opstod to typer af information, dokumentation og registrering, som beskrev det samme patientforløb på forskellig måde, samtidig med at dokumentationen adskilte sig ved at være henholdsvis lavt struktureret tekst i journalen og afkrydsning i databasen. Da konsultationer i et "follow-‐up" forløb foregik flere gange og forekom ensartet på de nationale centre, kunne et "follow-‐up" besøg være velegnet til samtidig registrering af kliniske data til journal og kvalitets-‐ og forskningsdatabase.


Appendix B 38

Referencer 1. Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. Hans Reitzels forlag.; 2009. 376

p.

2. Andersen I. Dataindsamling og spørgeteknikker -‐ i projektarbejder inden for samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur; 2006.

3. Rapley T. Interviews. In: Qualitative Research Practice. 2nd ed. London: SAGE; 2007. p. 15–33.

4. Birkler J. Videnskabsteori -‐ En grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005.


Appendix C 1

Appendix C. Semantisk analyse af kliniske data

Indholdsfortegnelse 1 Analyse af tekst i journalnotater og Opfølgningsprogram for hoved halskræft ......................... 2

1.1 Beskrivelse af årsag til kontrol 3 1.2 Beskrivelse af tilgrundliggende sygdom og given behandling 3 1.3 Beskrivelse af kontraindikationer 3 1.4 Aktuelle 4 1.5 Objektivt 5 1.6 Cavum oris 6 1.7 Hals/collum 6 1.8 Procedure for laryngoskop 7 1.9 Beskrivelse af fund ved laryngoskopi 7 1.10 Beskrivelse af ordination 8 1.11 Konklusion 8 1.12 Beskrivelse af status for aftale 8 1.13 Andet 9 1.14 Senfølger i henhold til opfølgningsprogrammet 9

2 Analyse af udvalgte SNOMED CT begreber og variable i "follow-‐up" skema ........................... 10 2.1 Status vedrørende tumor 11 2.2 Status vedr. follow-‐up 12 2.3 Vægt 13 2.4 Rygestatus 14 2.5 Sonde pga. morbiditet 15 2.6 Dysfagi 16 2.7 Tørhed i mund og hals 17 2.8 Hæshed 18 2.9 Ødem af larynx 20 2.10 Slimhinde atrofi 21 2.11 Fibrose hals/subkutan induration 22 2.12 Perikondrit 24 2.13 Markant øget caries 25 2.14 Neurologiske symptomer 26 2.15 Osteoradionekrose 27 2.16 Tracheostomi pga. morbiditet 28 2.17 Laryngektomi 29 2.18 Anden senreaktion 30 2.19 Lokalisation og histologi af anden cancer 31

3 Analyse af tekst i journal og variable i "follow-‐up" skema ..................................................... 32 3.1 Tegnforklaring til analyse 33 3.2 Årsag til kontrol 33 3.3 Tilgrundliggende sygdom 33 3.4 Fund ved anamnese 34 3.5 Mundhulen 36 3.6 Halsregion 37 3.7 Laryngoskopi procedure 37


Appendix C 2

3.8 Fund vedr. larynx 38 3.9 Ordination 39 3.10 Konklusion 39 3.11 Status for patientkontakt 39 3.12 Nye SNOMED CT begreber for definerede overskrifter 40

4 Referencer ............................................................................................................................. 40

1 Analyse af tekst i journalnotater og Opfølgningsprogram for hoved halskræft

Sammenligning mellem reference og fire journalnotater foregik ved at opdele teksten i mindre enheder og indsætte disse brudstykker af tekst i tabeller. Til denne inddeling anvendtes overskrifter fra selve notaterne fx ”hals” eller ”collum”. Beskrivelser som forekom i flere notater gav ligeledes anledning til at definere en overskrift fx ”Beskrivelse af årsag til kontrol”. Endelig struktureredes beskrevne bivirkninger fx ”fibrose” med nøgleudtryk. Tabel 1-‐1 viser opdeling af tekst i Sundhedsstyrelsens Opfølgningsprogram for hoved halskræft (1) og journalnotater. Første kolonne fra venstre angiver det identificerede nøgleudtryk, anden kolonne viser tekst fra opfølgningsprogrammets beskrivelse af en klinisk undersøgelse ved et besøg og de efterfølgende kolonner viser teksten fra fire centres journalnotater. Nøgleudtryk

Opfølgnings-‐program for hoved-‐ og halskræft

Center 1 Center 2 Center 3 Center 4

Hals/collum

systematisk palpation af halsens lymfeknuder

ingen palpable lymfeknuder.

Ingen adenit eller tumor suspicio

Ingen palpable tumores

uden adenit

Tabel 1-‐1 Eksempel på tabel til sammenligning af opfølgningsprogram og journalnotater fra fire centre. Tekst fra reference Sundhedsstyrelsens Opfølgningsprogram for hoved-‐hals kræft vises i anden kolonne til venstre.


Appendix C 3

1.1 Beskrivelse af årsag til kontrol Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Beskrivelse af årsag til kontrol

To år Patienten møder til 1 års og 4 mdrs. kontrol

Kontrol 1 år og 9 måneder

Patienten kommer akut pga. tiltagende hæshed.

1.2 Beskrivelse af tilgrundliggende sygdom og given behandling Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Beskrivelse af tilgrundliggende sygdom og given behandling

radiokemoterapi mod venstresidig T2N2bM0 tungebasiscancer

Der er givet strålebehandling for venstresidig tonsilcancer

strålebehandling supraglottisk larynxcancer T1N0M0

Journalnotatets beskrivelse af tilgrundliggende sygdom og given behandling var ikke omtalt i opfølgningsprogrammet.

1.3 Beskrivelse af kontraindikationer Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Beskrivelse af kontraindikationer

Patienten tåler ikke penicillin.

Journalnotatets beskrivelse af kontraindikationer var ikke omtalt i opfølgningsprogrammet.


Appendix C 4

1.4 Aktuelle Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Aktuelle

Ved den planlagte opfølgning bør den kliniske undersøgelse indeholde en vurdering af behandlingsrelaterede gener/bivirkninger – herunder patientens vurdering af disse.

Velbefindende Intet nytilkommet

Der er ingen smerter.

Intet interkurrent velbefindende

Siden skopi og bioptering på ØNH for to måneder siden har der været hæshed, og det har været tiltagende. Af og til med udstråling til venstre øre eller halsregion, men ikke permanent. Efter afsluttet strålebehandling mod mediastinum har der ikke været tegn på esophagitis. Har noget hoste, men ekspektoratet er ganske klart. Passer fortsat sit arbejde. Kan dog på grund af sin dårlige stemme ikke føre telefonsamtaler.

Spiseproblemer Væsentlige bivirkninger spiseproblemer

Spiser normal kost

Pt. spiser og drikker uden det store besvær, han skal have lidt væske til, men ellers er der ingen klager. Drikker ca. 3 øl pr. uge

Spiser fornuftigt.

Mundtørhed Væsentlige bivirkninger mundtørhed

Beskedne sequelae i form af let mundtørhed

Han kan vågne op om natten og være tør, det sker flere gange, og han synes det er noget generende, at han sådan kan være tør i mund og hals

Eneste gene er lidt tørhed i halsen

Mest kompromitteret på grund af xerostomi efter stråleterapi

Rygestatus Ryger ikke

Pt. ryger ikke

Ryger fortsat.


Appendix C 5

Opfølgningsprogrammets anvisning til vurdering af behandlingsrelaterede gener/bivirkninger samt væsentlige bivirkninger var beskrevet i journalnotaterne.

1.5 Objektivt Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Almentilstand God

almentilstand.

God AT

Upåvirket.

Rimelig almentilstand. Performance status 1.

Vægt Vægt stabil 64 kg

ET middel

Hæshed Sjældnere bivirkning hæshed

Massiv hæs. Intonerer i forskellige tonelejer. Bruger utvivlsomt de falske stemmelæber, men også en hviskende intonation med de sande stemmelæber.

Journalnotatets beskrivelse af almentilstand og ernæringstilstand var ikke omtalt i opfølgningsprogrammet. Hæshed var omtalt i et journalnotat og beskrevet som en sjældnere bivirkning.


Appendix C 6

1.6 Cavum oris Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Cavum oris

Den objektive undersøgelse kan modificeres i forhold til udgangspunkt og omfang af den behandlede cancer Ved cancer fra mundhule, svælg eller strube skal undersøgelsen som minimum indeholde: inspektion af slimhinder i mundhule systematisk palpation af mundbund og tunge

Ingen suspekte forandringer ved inspektion eller palpation

Nydelige forhold både ved inspektion og palpation uden tumorsuspicio

i.a.

Nat.

Slimhinde atrofi Moderat slimhindeatrofi svarende til fauces på venstre side

Opfølgningsprogrammets anvisninger for den objektive undersøgelse blev beskrevet enten detaljeret eller blot med kommentar, som henvisning til normale forhold

1.7 Hals/collum Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Hals/collum

systematisk palpation af halsens lymfeknuder

ingen palpable lymfeknuder.

Ingen adenit eller tumor suspicio

Ingen palpable tumores

uden adenit

Fibrose inspektion af huden Væsentlig bivirkning: fibrose

Ingen palpabel fibrose

Pæn hud og ingen fibrose

Let fibrose bilat.

Opfølgningsprogrammets anvisninger for palpation af halsen blev fulgt og fibrose af halsen beskrevet. Fibrose var en væsentlig bivirkning i henhold til opfølgningsprogrammet.


Appendix C 7

1.8 Procedure for laryngoskop Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Procedure for laryngoskopi

Ved klinisk behov suppleres med fiber-‐laryngo-‐faryngo-‐skopi og klinisk ultralydsskanning af halsen

Laryngoskopia direkta

Fleksibel laryngoskopi glat indføring via højre næsebor

Fiberskopi igennem højre naris

Videoskopi gennem venstre nares

Opfølgningsprogrammets anvisninger for laryngoskopi blev fulgt og beskrevet i journalen.

1.9 Beskrivelse af fund ved laryngoskopi Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Beskrivelse af fund ved laryngoskopi

Inspektion af slimhinder i svælg og strube

Der er overalt i pharynx og larynx glatte slimhinder uden tumorsuspicio

Der ses nydelige forhold over alt, pæne slimhinder og ingen tumorsuspicio.

Viser upåfaldende forhold i rhino-‐ og oropharynx Slimhinderne i endolarynx en anelse fortykkede Overalt uden ulcera eller tumores Frit indblik til begge sinus piriformis.

Lidt fylde i supraglottisregionen ved de falske stemmelæber, men overalt glatte slimhinder og uden tegn på recidiv. Intet i sinus piriformis eller supraglottisregionen i øvrigt.

Larynxødem Væsentlig bivirkning: ødem

Intet væsentligt ødem

moderat ødem af aryregioner.

Bevægelighed af stemmebånd

Normalt bevægelige stemmebånd

Normal bevægelighed af plicae

normal intonation med adduktorlukning

Opfølgningsprogrammets anvisninger for inspektion af svælg og strube blev fulgt og beskrevet i journalen. Larynxødem var en væsentlig bivirkning i henhold til opfølgningsprogrammet og blev beskrevet i to af journalnotaterne. Tre journalnotater beskrev stemmebåndenes bevægelighed


Appendix C 8

1.10 Beskrivelse af ordination Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Beskrivelse af ordination

Der er indikation for anti ødem behandling i 10 dage med xx mg og yy mg.

Et enkelt journalnotatets indehold beskrivelse af medicinordination.

1.11 Konklusion Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Konklusion Ved den planlagte

opfølgning bør den kliniske undersøgelse indeholde en vurdering af tumorrespons

Klinisk og anamnestisk recidivfri

Klinisk recidivfri.

Komplet remission

Fremstår fortsat recidivfri med moderate ødemer efter kemoradioterapi og adskillige biopsier i regionen. Der er dags dato ikke mistanke om recidiv.

Alle journalnotater indehold en konklusion som vurdering af tumorrespons som beskrevet i opfølgningsprogrammet.

1.12 Beskrivelse af status for aftale Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Beskrivelse af status for aftale

Igen 6 mdr. rp. ny kontrol om 4 mdr.

Patienten afsluttes herfra til videre kontrol på (anden afdeling)

Skal ses til onko-‐ØNH-‐konference om 3-‐4 uger. Herefter stillingtagen til formentlig foniatrisk behandling.

Journalnotatets beskrivelse af status for aftale.


Appendix C 9

1.13 Andet Nøgleudtryk Opfølgningsprogram Center 1 Center 2 Center 3 Center 4 Andet Sjældnere

bivirkninger hudatrofi, dyspigmentering, hårtab, slimhindeatrofi, vægttab, caries, osteoradionekrose, muskelatrofi, trismus, neuropati samt høretab/tinnitus.

Sjældnere bivirkninger omtalt i opfølgningsprogrammet var ikke beskrevet i journalnotaterne.

1.14 Senfølger i henhold til opfølgningsprogrammet Beskrevne senfølger i opfølgningsprogrammetses nedenfor i Tabel 1-‐2 hvor de med * markerede punkter allerede indgår i DAHANCA skemaet for "follow-‐up". Senfølger Mundtørhed* Tand og kæbeproblemer* Synkebesvær og spiseproblemer* Ernæringsproblemer Udtalebesvær og hæshed* Respiratoriske problemer Høreproblemer Smerter Neurologiske symptomer (Herunder fascialis-‐ elle accessorious parese)* Lymfødem Trismus Laryngectomerede – strubeløse* Påvirkning af øjne og syn Endokrin insufficiens (thyreoidea og/eller hypofyseinsufficiens) Fysisk genoptræning Eksistentielle behov Psykisk rehabilitering Forandret udseende Socioøkonomiske forhold Psykosocial støtte Tabel 1-‐2 Senfølger med beskrivelse af rehabiliteringsindsats i Opfølgningsprogrammet for hoved-‐ og halskræft. De med * markerede punkter indgår ligeledes i DAHANCA skemaet for "follow-‐up".


Appendix C 10

2 Analyse af udvalgte SNOMED CT begreber og variable i "follow-‐up" skema

Ved konsultationer i et "follow-‐up" besøg blev information om patientens tilstand indhentet og denne information registreredes i DAHANCA databasens "follow-‐up" skema med variable udvalgt til formålet. "Follow-‐up" skemaets variable blev sammenlignet med tilsvarende begreber defineret i en international reference, SNOMED CT. Guidelines blev fulgt i denne sammenligning for derved at prioritere begreber med hierarkiske relationer. I nedenstående afsnit sammenlignes (mappes/kodes) hver enkelt variabel fra DAHANCA databasens "follow-‐up" skema til et begreb i SNOMED CT. For hvert begreb vises en figur hvor begrebets hierarkiske relationer til overordnede begreber i hierarkiet ses. Alle begrebers SNOMED CT betegnelse og id samt eventuel postkoordinering vises i tabeller under hvert emne. Tabel 3 ses et eksempel på hvordan kodningen med SNOMED CT vises. Første kolonne fra venstre angiver "follow-‐up" skemaets variable og anden kolonne viser udfald for hver enkelt variabel. Tredje kolonne indeholder SNOMED CT begrebet mens fjerde kolonne angiver begrebets unikke id. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Rygning Ja [Ryger] 77176002 Nej [Ikkeryger] 8392000 Tabel 3 Eksempel på tabel for mapping/kodning af variable i "follow-‐up" skema


Appendix C 11

2.1 Status vedrørende tumor Status vedrørende tumor bestod af syv udfald hvoraf de fire kunne mappes med SNOMED CT som vist i Tabel 2-‐4. Selve termen, ordlyden, er ikke den samme men betydningen svarede til det anvendte begreb. Tre udfald kunne ikke mappes idet de bestod af sammensatte beskrivelser. Nedenfor i Figur 2-‐1 vises fælles begreber i hierarkiet for kliniske fund.

Figur 2-‐1 Mapping af status vedrørende tumor for tre begreber med visning af fælles begreber i hierarkiet.

Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Dato for kontrol Status for tumor Ubehandlet tumor [Malign neoplastisk

sygdom] 363346000

Aldrig tumorfri trods behandling

?

Intet recidiv efter primære behandling

[Ingen tegn på cancer recidiv]

414861001

Obs recidiv [Recidiverende tumor] [mistanke om]

25173007 +415684004

Ubehandlet recidiv [Recidiverende tumor] 25173007

Behandling for recidiv, aktiv sygdom

?

Behandlet for recidiv, nu recidivfri

?

Tabel 2-‐4 Mappingtabel for status vedrørende tumor


Appendix C 12

2.2 Status vedr. follow-‐up Status vedrørende follow-‐up blev mappet for tre ud af fire udfald som vist i tabel Tabel 2-‐5. Betydningen af ”død” findes ens for variabel og valgt begreb. To variable blev mappet til begreber som uden lighed med status for follow-‐up. Yderligere et udfald kunne ikke mappes idet det bestod af en sammensat beskrivelse. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Status for follow-‐up

Afsluttet i live [Slettet fra genindkaldelse ikke aktuelt]

185554006

Fortsat kontrol på center [aftalestatus]

308817005

Kontrol andetsteds ? Død [Patient død]

397709008

Tabel 2-‐5 Mappingtabel for follow-‐up


Appendix C 13

2.3 Vægt Legemsvægt mappes som et klinisk fund. (Figur 2-‐2)

Figur 2-‐2 Mapping af vægt med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel for vægt (Tabel 2-‐6) Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Vægt Tal [Objektivt -‐ vægt]

162763007

Tabel 2-‐6 Mappingtabel for legemsvægt


Appendix C 14

2.4 Rygestatus Rygestatus blev angivet som enten ryger eller ikke-‐ryger. Begge begreber i SNOMED CT havde [fund vedrørende adfærd ved tobaksrygning] som fælles begreb. Mapping af tobaksrygning ses nedenfor i Figur 2-‐3

Figur 2-‐3 Mapping af tobaksrygning med visning af begreber i hierarkiet.

Mapping tabel for tobaksrygning Tabel 2-‐7. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Rygning Ja [Ryger] 77176002 Nej [Ikkeryger] 8392000 [Fund vedr. adfærd ved

tobaksrygning] 365981007

Tabel 2-‐7 Mappingtabel for rygning


Appendix C 15

2.5 Sonde pga. morbiditet Gastrointestinalsonde kunne mappes på flere måder afhængig af valg af overordnet SNOMED CT begreb som henholdsvis et fysisk objekt, ekspliciterende værdi eller klinisk fund. Ved valg af det overordnede begreb ”fysisk objekt”, var det muligt at angive om den anvendte sonde var en nasogastrisk-‐ eller gastrostomisonde. Derimod ville der ikke være relation med andre begreber inden for kliniske fund. Derfor prioriteres det overordnede begreb ”klinisk fund” for at bevare konsistens frem for præcision i begrebet som beskrevet i mapping guidelines af Højen (2). (Figur 2-‐4).

Figur 2-‐4 Mapping af gastrointestinal sonde med visning af begreber i hierarkiet.

Mapping tabel for ”sonde pga. morbiditet” hvor mulighed for udfald er ja eller nej. (Tabel 2-‐8) For at bevare begrebet som prækoordineret vælges at undlade den forårsagende grund, som i dette tilfælde er morbiditet. Der postkoordineres med kontekst for fund Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Sonde pga morbiditet Nej [Gastrointestinal sonde in

situ] [kontekst for fund] [kendt manglende]

440419004+410516002

Ja [Gastrointestinal sonde in situ]

440419004

[Nasogastrisk sonde]

17102003 Ikke anvendt

[Gastrostomi sonde]

126064005 Ikke anvendt

Tabel 2-‐8 Mappingtabel for gastrointestinal sonde in situ samt nasogastrisk-‐ og gastrostomi sonde


Appendix C 16

2.6 Dysfagi Dysfagi som SNOMED CT begreb var defineret ved både et fund vedrørende synkning og en sygdom i øvre del af fordøjelseskanalen. (Figur 2-‐5)

Figur 2-‐5 Mapping af dysfagi med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel for ”Dysfagi” havde i "follow-‐up" skemaet andre udfald for graden af dysfagi end de anvendte sværhedsgrader i SNOMED CT. Postkoordination blev foretaget ved kombination af kontekst for fund og generelle sværhedsgrader blev prioriteret. (Tabel 2-‐9) Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Dysfagi Ingen [Dysfagi] [kontekst for

fund] [kendt manglende] 40739000+410516002

Let, Normal føde [Dysphagia] [sværhedsgrad] [mild]

40739000+255604002

Moderat, Blød diæt [Dysphagia] [sværhedsgrad] [moderat]

40739000+6736007

Betydelig, Kun flydende føde

[Dysfagi] [sværhedsgrad] [moderat til alvorlig]

40739000+371924009

Svær, Svært selv med flydende

[Dysfagi] [sværhedsgrad] [svær]

40739000+24484000

Tabel 2-‐9 Mappingtabel for dysfagi


Appendix C 17

2.7 Tørhed i mund og hals Tørhed i mund og hals, xerostomi, kunne mappes enten som xerostomi eller som stråleinduceret xerostomi hvilket vises i nedenstående Figur 2-‐6. Stråleinduceret xerostomi fandtes begrænset i de definerede relationer hvorimod xerostomi var mere omfattende defineret. Sammenhæng med andre anvendte begreber blev dermed størst ved at anvende begrebet xerostomi. Dette tillod samtidig anvendelse hos patienter med mundtørhed uden at dette forekom på baggrund af strålebehandling.

Figur 2-‐6 Mapping af xerostomi og stråleinduceret xerostomi med visning af begreber i hierarkiet.


Appendix C 18

Mappingtabel for xerostomi (Tabel 2-‐8) viser postkoordination ved kombination af kontekst for fund og sværhedsgrad. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Tørhed mund/hals Ingen [xerostomi] [kontekst for fund] [kendt

manglende] 87715008+410516002

Let [xerostomi] [sværhedsgrad] [mild] 87715008+255604002 Moderat [xerostomi] [sværhedsgrad] [moderat] 87715008+6736007 Svært [xerostomi] [sværhedsgrad] [svær] 87715008+24484000

Tabel 2-‐10 Mappingtabel for xerostomi

2.8 Hæshed Hæshed, kronisk hæshed, ingen hæshed og tab af stemme kunne alle mappes med prækoordinerede begreber som vist i Figur 2-‐7. Nærmeste fælles begreb var fund vedrørende stemmefrembringelse.

Figur 2-‐7 Mapping af fund vedrørende stemmefrembringelse


Appendix C 19

I Tabel 2-‐11 ses mappingtabel for hæshed. ”Ingen hæshed”, ”kronisk hæshed” og ”tab af stemme” kunne mappes med prækoordinerede begreber. Intermitterende hæshed blev postkoordineret med en værdi fra [forløb]. ”Lejlighedsvis hæshed” kunne ikke mappes. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Hæshed Ingen [ingen hæshed] 162392009

Lejlighedsvis [hæshed] 50219008 Kan ikke mappes

Intermitterende men dagligt

[hæshed] [forløb] [kronisk] [intermitterende]

50219008+7087005

vedvarende [Kronisk hæshed] 1371000119105

stemmetab [tab af stemme] 44564008 [Fund vedr.

stemmefrembringelse] 289186000

Tabel 2-‐11 Mappingtabel for hæshed


Appendix C 20

2.9 Ødem af larynx Ødem af larynx kunne specificeres på to måder, enten som [larynxødem] eller som [laryngealt ødem efter strålebehandling]. (Figur 2-‐8) [laryngealt ødem efter strålebehandling] var yderligere detaljeret og kunne vælges for at opnå relation til et begreb hvor strålefremkaldt forstyrrelse fremkom.

Figur 2-‐8 Mapping af larynxødem med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel (Tabel 2-‐12) viser postkoordination for det valgte begreb larynxødem ved kombination af kontekst for fund og sværhedsgrad. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Ødem af larynx Ingen [Larynxødem] [kontekst for fund] [kendt

manglende] 51599000+410516002

Let [Larynxødem] [sværhedsgrad] [mild] 51599000+255604002 Moderat [Larynxødem] [sværhedsgrad]

[moderate] 51599000+6736007

Svært [Larynxødem] [sværhedsgrad] [svær] 51599000+24484000 Tabel 2-‐12 Mappingtabel for larynxødem.


Appendix C 21

2.10 Slimhinde atrofi Atrofisk slimhinde kunne specificeres til at vedrøre fordøjelsessystemet hvorved relation til begreber for fordøjelsessystemet opnås. (Figur 2-‐9)

Figur 2-‐9 Mapping af atrofisk slimhinde med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel (Tabel 2-‐13) viser postkoordination for atrofisk slimhinde ved kombination af kontekst for fund og sværhedsgrad. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Slimhinde atrofi Ingen

[Atrofisk slimhinde i fordøjelsesorgan] [sværhedsgrad] [kendt manglende]

408859005+410516002

Let [Atrofisk slimhinde i fordøjelsesorgan] [sværhedsgrad] [mild]

408859005+255604002

Moderat [Atrofisk slimhinde i fordøjelsesorgan] [sværhedsgrad] [moderate]

408859005+6736007

Svært [Atrofisk slimhinde i fordøjelsesorgan] [has sværhedsgrad] [svær]

408859005+24484000

Tabel 2-‐13 Mappingtabel for atrofisk slimhinde


Appendix C 22

2.11 Fibrose hals/subkutan induration Induration af hud og fibrose mappes til to forskellige begreber hvor det nærmeste fællesbegreb var hudlæsion. (Figur 2-‐10)

Figur 2-‐10 Mapping af induration af hud/fibrose med visning af begreber i hierarkiet.


Appendix C 23

I Tabel 2-‐14 ses mappingtabel for induration af hud og fibrose hvor der blev postkoordineret med kontekst for fund, lokalisation for fund og sværhedsgrad. I DAHANCA skemaet anvendtes adjektiver til at beskrive graden af fasthed og selve ordet fasthed kunne ikke mappes i SNOMED CT. Derfor blev graden mappet med de tidligere anvendte sværhedsgrader henholdsvis mild, moderat og svær. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id [Hudlæsion] (fællesterm for Induration og fibrose) 95324001 Induration af hud Ingen [Induration af huden] [anatomisk lokalisation for

fund] [hud struktur af hoved og hals] [sværhedsgrad] [kendt manglende]

34319007+58308009+410516002

Netop palpabel

[Induration af huden] [anatomisk lokalisation for fund] [hud struktur af hoved og hals] [sværhedsgrad] [mild]

34319007+58308009+255604002

Sikkert øget fasthed

[Induration af huden] [anatomisk lokalisation for fund] [hud struktur af hoved og hals] [sværhedsgrad] [moderat]

34319007+58308009+255604002

Udtalt fasthed

[Induration af huden] [anatomisk lokalisation for fund] [hud struktur af hoved og hals] [sværhedsgrad] [svær]

34319007+58308009+6736007

Fibrose hals Ingen [Fibrose af hud] [anatomisk lokalisation for fund] [hud struktur af hoved og hals] [kendt manglende]

74853008+58308009+410516002

Netop palpabel

[Fibrose af hud] [anatomisk lokalisation for fund] [hud struktur af hoved og hals] [sværhedsgrad] [mild]

74853008+58308009+255604002

Sikkert øget fasthed

[Fibrose af hud] [anatomisk lokalisation for fund] [hud struktur af hoved og hals] [sværhedsgrad] [moderat]

74853008+58308009+255604002

Udtalt fasthed

[Fibrose af hud] [anatomisk lokalisation for fund] [hud struktur af hoved og hals] [sværhedsgrad] [svær]

74853008+58308009+6736007

Tabel 2-‐14 Mappingtabel for subkutan induration og fibrose på hals


Appendix C 24

2.12 Perikondrit Perikondrit kunne mappes postkoordineret og en mere granuleret form ”perikondrit i larynx” blev valgt for at skabe relation til andre begreber fra DAHANCA skemaerne. (Figur 2-‐11)

Figur 2-‐11 Mapping af perikondrit i larynx med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel (Tabel 2-‐15) for perikondrit af larynx ved kombination af kontekst for fund. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id perikondrit Nej

[Perikondrit af larynx] [kontekst for fund] [kendt manglende]

1282001+410516002

Ja [Perikondrit af larynx] 1282001

Tabel 2-‐15 Mappingtabel for perikondrit af larynx


Appendix C 25

2.13 Markant øget caries Forekomst af caries kunne mappes på flere måder med SNOMED CT. Det var muligt at anvende begrebet [dental caries som følge af nedsat spytsekretion sekundær til strålebehandling] men det gav ikke relation til tidligere beskrevet [strålefremkaldt forstyrrelse] men karakteriserede i stedet en komplikation i forbindelse med strålebehandling. I stede valgtes et mere generelt begreb [disposition for dental caries] med relationer som fremhævet i Figur 2-‐12

Figur 2-‐12 Mapping af disposition for dental caries med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel (Tabel 2-‐16) viser [disposition for dental caries] ved kombination af kontekst for fund. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Øget caries Nej [Disposition for dental caries] [kontekst for

fund] [kendt manglende]

251333000+410516002

Ja [Disposition for dental caries] 251333000 Tabel 2-‐16 Mappingtabel for disposition for dental caries


Appendix C 26

2.14 Neurologiske symptomer Neurologisk symptom var en mere overordnet beskrivelse og blev mappet til et begreb uden relationer til andre begreber fra "follow-‐up" skemaet.

Figur 2-‐13 Mapping af neurologisk symptom med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel (Tabel 2-‐17) viser neurologisk symptom ved kombination af kontekst for fund. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Neurologiske symptomer Nej [neurologisk symptom]

[kontekst for fund] [kendt manglende]

308921004+410516002

Ja [Neurologisk symptom]

308921004

Tabel 2-‐17 Mappingtabel for disposition for neurologisk symptom


Appendix C 27

2.15 Osteoradionekrose Osteoradionekrose var det anvendte udtryk i "follow-‐up" skemaet, men ved at anvende begrebet [osteoradionekrose i ansigtsknogle] skabtes flere former for klinisk relevante relationer til andre begreber. (Figur 2-‐14)

Figur 2-‐14 Mapping af osteoradionekrose i ansigtsknogle med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel (Tabel 2-‐18) viser neurologisk symptom ved kombination af kontekst for fund. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Osteoradionekrose Nej [Osteoradionekrose af ansigtsknogler] [kontekst

for fund] [kendt manglende]

109334004+410516002

Ja [Osteoradionekrose af ansigtsknogler] 109334004

Tabel 2-‐18 Mappingtabel for osteoradionekrose i ansigtsknogle


Appendix C 28

2.16 Tracheostomi pga. morbiditet Tracheostomi kunne mappes som et klinisk fund eller som en procedure. I denne sammenhæng blev kliniske fund prioriteret. (Figur 2-‐15)

Figur 2-‐15 Mapping af tracheostomi påvist med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel (Tabel 2-‐19) viser tracheostomi postkoordineret med kombination af kontekst for fund. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Tracheostomi pga. morbiditet

Nej [Tracheostomi påvist] [kontekst for fund] [kendt manglende]

302108003+410516002

Ja [Tracheostomi påvist]

302108003

Tabel 2-‐19 Mappingtabel for tracheostomi påvist


Appendix C 29

2.17 Laryngektomi Laryngektomi blev mappet som et klinisk fund hvor larynx enten var påvist eller manglende. (Figur 2-‐16)

Figur 2-‐16 Mapping af laryngektomi med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel Tabel 2-‐20 viser fund for larynx. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Laryngektomi pga. morbiditet

Nej [larynx påvist]

301207000

Ja [manglende larynx]

249435003

Tabel 2-‐20 Mappingtabel med laryngektomi


Appendix C 30

2.18 Anden senreaktion Anden senreaktion var ikke nærmere specificeret. Forudsat senskaden kunne relateres til strålebehandling opnåedes relation til andre begreber fra "follow-‐up" skemaet. Nedenfor vises to muligheder for at mappe til begreber med relation til strålebehandling hvor figuren til højre viser flest relationer til andre begreber. (Figur 2-‐17)

Figur 2-‐17 Mapping af følgetilstand og senfølge af strålebehandling med visning af begreber i hierarkiet.

Mappingtabel (Tabel 2-‐21) viser sygehistorie med følgetilstand og senfølge af strålebehandling hvor udfaldet beskrives i et tekstfelt. Variabel Udfald SCT Begreb SCT id Anden senreaktion fritekst [senfølge af stråling]

78523004

Tabel 2-‐21 Mappingtabel med senfølge af strålebehandling.


Appendix C 31

2.19 Lokalisation og histologi af anden cancer Lokalisation og histologi af anden cancer blev postkoordineret som en kombination af begreber hvor cancersygdom var den primære definition. Postkoordination af lokalisation og histologi af anden cancer blev foretaget ved at kombinere neoplastisk maling sygdom med anatomisk struktur og abnorm histologisk fund. (Tabel 2-‐22) Variabel Udfald SCT Begreb SCT id lokalisation og histologi af anden cancer

Fritekst

[malign neoplastisk sygdom] [anatomisk lokalisation for fund] [anatomisk struktur] [associeret med] [klinisk fund] [abnormale histologiske fund]

363346000+ 91723000+ 309198006

Tabel 2-‐22 Mappingtabel med lokalisation og histologi af anden cancer


Appendix C 32

3 Analyse af tekst i journal og variable i "follow-‐up" skema Sammenligning mellem kliniske data i journalnotater og variable i "follow-‐up" skema foregik ved at opdele teksten i mindre enheder og indsætte disse brudstykker af tekst og variable i tabeller. I Tabel 3-‐1 vises et eksempel på hvordan sammenligningen er foretaget. Første kolonne fra venstre angiver et identificeret nøglebegreb beskrevet med et SNOMED CT begreb og omfatter en overordnet opdeling som dog ikke indgik i sammenligningen. Ikke alle nøglebegreber kunne beskrives med et SNOMED CT begreb. Midterste kolonne indeholdt tekst fra alle notater inddelt efter tekstens indhold, i kolonnen var ligeledes indsat et SNOMED CT begreb der kunne være dækkende for betydningen af teksten, som illustreret i Tabel 3-‐1. Højre kolonne viser "follow-‐up" skemaets variable beskrevet med SNOMED CT begreber. Tekst indsat i [ ] angiver et SNOMED CT begreb. Fund vedr. mundhulen [Fund vedr. mundhulen] SCTID: 116337000

Tekst i notater [dækkende SNOMED CT begreb]

DAHANCA "follow-‐up" skema variable [dækkende SNOMED CT begreb]

[Fund vedr. slimhinde] SCTID: 128145008 Moderat slimhindeatrofi svarende til fauces på venstre side

Slimhinde atrofi [Atrofisk slimhinde i fordøjelsesorgan] SCTID 408859005

Tabel 3-‐1 Eksempel på analyse af ligheder og forskelle mellem tekst i notater og "follow-‐up" variable. Tekst indsat i [ ] angiver et SNOMED CT begreb. Anvendelse af farvekoder beskrives nedenfor. Tekst markeret med grøn indikerer nøjagtig lighed mellem betydningen af teksten i journal og "follow-‐up" skema. Tekst markeret med gul indikerer tæt lighed mellem betydningen af teksten i journal og "follow-‐up" skema.


Appendix C 33

3.1 Tegnforklaring til analyse Tabel 3-‐2 viser forklaring på anvendelsen af farve til at markere tekst der har nøjagtig lighed, tæt lighed, og ingen lighed ved sammenligning af journal notater fra "follow-‐up" og variable fra "follow-‐up" skema. Xxx Tekst markeret med grøn indikerer nøjagtig lighed mellem betydningen af teksten i journal og "follow-‐up"

skema Xxx Tekst markeret med gul indikerer tæt lighed mellem betydningen af teksten i journal og "follow-‐up" skema Xxx Tekst markeret med rød indikerer ingen lighed. Teksten i journalen har ingen relation til "follow-‐up" skemaets

tekst Xxx Tekst markeret med blå indikerer ingen lighed. "follow-‐up" skemaets tekst har ingen relation til journalens

tekst Tabel 3-‐2 Anvendelse af farve til at indikere nøjagtig lighed, tæt lighed, og ingen lighed ved sammenligning af journal notater fra "follow-‐up" og variable fra "follow-‐up" skema.

3.2 Årsag til kontrol Beskrivelse af årsag til kontrol [Opfølgningsstatus] SCTID: 308273005



Kontrol 1 år og 9 måneder Patienten møder til 1 års og 4 mdrs. kontrol To år Patienten kommer akut pga. tiltagende hæshed.

Teksten i journalen har ingen relation til "follow-‐up" skemaets tekst

3.3 Tilgrundliggende sygdom Beskrivelse af tilgrundliggende sygdom og given behandling



radiokemoterapi mod venstresidig T2N2bM0 tungebasiscancer Der er givet strålebehandling for venstresidig tonsilcancer strålebehandling supraglottisk larynxcancer T1N0M0

Teksten i journalen har ingen relation til "follow-‐up" skemaets tekst


Appendix C 34

3.4 Fund ved anamnese Fund ved anamnese og observation [Fund ved anamnese og observation] SCTID: 250171008



*1 [Smerter] SCTID: 22253000 Velbefindende Intet interkurrent Intet nytilkommet Upåvirket. Der er ingen smerter. Af og til med udstråling til venstre øre eller halsregion, men ikke permanent. Efter afsluttet strålebehandling mod mediastinum har der ikke været tegn på esophagitis. Har noget hoste, men ekspektoratet er ganske klart.

Neurologiske symptomer [neurologisk symptom] SCTID:308921004

*2 [Medicinsk kontraindikation] SCTID 397745007 Patienten tåler ikke penicillin.

*3 [fund vedrørende almentilstand] SCTID: 78948009 Beskedne sequelae i form af let mundtørhed Han kan vågne op om natten og være tør, det sker flere gange, og han synes det er noget generende, at han sådan kan være tør i mund og hals Eneste gene er lidt tørhed i halsen Mest kompromitteret på grund af xerostomi efter stråleterapi

Tørhed af mund/hals [Xerostomi] SCTID: 87715008 (mundtørhed)

*4 [Fund vedr. evne til at spise] SCTID: 364787006 Spiser normal kost Pt. spiser og drikker uden det store besvær, han skal have lidt væske til, men ellers er der ingen klager. drikker ca. 3 øl pr. uge Spiser fornuftigt

Dysfagi [Dysfagi] SCTID: 40739000

*5 [ƒund vedr. vægt] SCTID: 107647005 Vægt stabil 64 kg ET middel

Vægt [Objektivt vægt] SCTID: 162763007


Appendix C 35

Sonde pga. morbiditet [Gastrointestinalsonde in situ] SCTID: 440419004

*6 [fund vedrørende almentilstand] SCTID: 365860008 God almentilstand. Rimelig almentilstand. Performance status 1.

*7 [Fund vedr. adfærd ved tobaksrygning] SCTID: 365981007 ryger ikke Ryger fortsat

Rygestatus [Ikkeryger] SCTID: 8392000 [Ryger] SCTID: 77176002

*8 [Fund vedr. stemmefrembringelse] SCTID 289186000 Siden skopi og bioptering på ØNH for to måneder siden har der været hæshed, og det har været tiltagende. Passer fortsat sit arbejde. Kan dog på grund af sin dårlige stemme ikke føre telefonsamtaler. Massiv hæs. Intonerer i forskellige tonelejer. Bruger utvivlsomt de falske stemmelæber, men også en hviskende intonation med de sande stemmelæber.

Hæshed [Ingen hæshed] SCTID: 162392009 [Hæshed] SCTID: 50219008 [Kronisk hæshed] SCTID: 1371000119105 [Stemmetab] SCTID: 44564008

*For tekst i notater findes nye SNOMED CT begreber, der beskriver betydningen af indholdet *1 Smerter beskrives som ikke til stede -‐ [Smerter] *2 [Medicinsk kontraindikation] *3 Beskrivelse af mundtørhed -‐ [fund vedrørende almentilstand] *4 Beskrivelse af evne til at spise -‐ [Fund vedr. evne til at spise] *5 Beskrivelse af ernæringstilstand -‐ [ƒund vedr. vægt] *6 Beskrivelse af almentilstand – [fund vedrørende almentilstand] *7 Tobaksrygning -‐ [Fund vedr. adfærd ved tobaksrygning] *8 Beskrivelse af hæshed og stemmefrembringelse -‐ Fund vedr. stemmefrembringelse]


Appendix C 36

3.5 Mundhulen Fund vedr. mundhulen [Fund vedr. mundhulen] SCTID: 116337000



*9 [Inspektion] SCTID: 32750006 *10 [Palpation] SCTID: 113011001 Ingen suspekte forandringer ved inspektion eller palpation Nydelige forhold både ved inspektion og palpation uden tumorsuspicio i.a. Nat.

[Ingen tegn på cancerrecidiv] SCTID: 414861001

*11 [Fund vedr. slimhinde] SCTID: 128145008 Moderat slimhindeatrofi svarende til fauces på venstre side

Slimhinde atrofi [Atrofisk slimhinde i fordøjelsesorgan] SCTID 408859005

Markant øget caries [Disposition for dental caries] SCTID: 251333000 Osteoradionekrose [Osteoradionekrose af ansigtsknogler] SCTID: 109334004

*For tekst i notater findes nye SNOMED CT begreber, der beskriver betydningen af indholdet *9 Metode for undersøgelse, inspektion – [inspektion] *10 Metode for undersøgelse, palpation – [palpation] *11 Beskrivelse slimhinde -‐ [Fund vedr. slimhinde]


Appendix C 37

3.6 Halsregion Fund vedr. halsregion [Fund vedr. halsregion] SCTID: 298378000



*12 [Hudlæsion] SCTID: 95324001 *10 [Palpation] SCTID: 113011001 Ingen palpabel fibrose Pæn hud og ingen fibrose Let fibrose bilat.

Subcutan induration/fibrose hals [Fibrose i hud] SCTID: 74853008

*10 [Palpation] SCTID: 113011001 ingen palpable lymfeknuder. Ingen tumor suspicio Ingen palpable tumores Uden adenit


*For tekst i notater findes nye SNOMED CT begreber, der beskriver betydningen af indholdet *10 Metode for undersøgelse, palpation – [palpation] *12 Kort beskrivelse af hud

3.7 Laryngoskopi procedure Laryngoskopi procedure Tekst i notater

[dækkende SNOMED CT begreb] DAHANCA "follow-‐up" skema variable [dækkende SNOMED CT begreb]

*13 [Laryngoskopi] SCTID: 28760000 Fiberskopi igennem højre naris Laryngoskopia direkta Fleksibel laryngoskopi glat indføring via højre næsebor

*For tekst i notater findes nye SNOMED CT begreber, der beskriver betydningen af indholdet *13 Beskrivelse af procedure for laryngoskopi -‐ [Laryngoskopi]


Appendix C 38

3.8 Fund vedr. larynx Fund vedr. larynx



*14 [Fund vedr. larynx] SCTID: 271748007 Der er overalt i pharynx og larynx glatte slimhinder pæne slimhinder Slimhinderne i endolarynx en anelse fortykkede Intet væsentligt ødem moderat ødem af aryregioner. Lidt fylde i supraglottisregionen ved de falske stemmelæber, men overalt glatte slimhinder

Ødem af larynx [Larynxødem] SCTID: 51599000

*14 [Fund vedr. larynx] SCTID: 271748007 Intet i sinus piriformis eller supraglottisregionen i øvrigt.

Tracheostomi [Tracheostomi påvist] SCTID: 302108003 Perikondrit [Perikondrit af larynx] SCTID: 1282001 Laryngektomi [larynx påvist]SCTID: 301207000 [Manglende larynx] SCTID: 249435003

*15 [Fund vedr. stemmelæber] SCTID: 249438001 Normalt bevægelige stemmebånd Normal bevægelighed af plicae normal intonation med adduktorlukning

ingen tumorsuspicio. Overalt uden ulcera eller tumores uden tegn på recidiv.


Der ses nydelige forhold over alt, Viser upåfaldende forhold i rhino-‐ og oropharynx Frit indblik til begge sinus piriformis.

*For tekst i notater findes nye SNOMED CT begreber, der beskriver betydningen af indholdet *14 Beskrivelse af forhold i larynx -‐ [Fund vedr. larynx] *15 Beskrivelse af stemmebåndenes funktion -‐ [Fund vedr. stemmelæber]


Appendix C 39

3.9 Ordination Beskrivelse af ordination Tekst i notater


*16 [Ordination] SCTID: 16076005 Der er indikation for anti ødem behandling i 10 dage med xx mg og yy mg.

*For tekst i notater findes nye SNOMED CT begreber, der beskriver betydningen af indholdet *16 Beskrivelse af ordination -‐ [Ordination]

3.10 Konklusion Konklusion Tekst i notater


Klinisk og anamnestisk recidivfri Komplet remission [Patient in remission] SCTID: 313386006 Fremstår fortsat recidivfri med moderate ødemer efter kemoradioterapi og adskillige biopsier i regionen. Der er dags dato ikke mistanke om recidiv.

Status vedr. tumor [Malign neoplastisk sygdom] SCTID: 363346000 [Recidiverende tumor] SCTID: 25173007 [Recidiverende tumor] [mistanke om] [Ingen tegn på cancerrecidiv] SCTID: 414861001

3.11 Status for patientkontakt Status for patientkontakt [Status for patientkontakt] SCTID: 305058001



[Status for patientkontakt] SCTID: 305058001

Igen 6 mdr. rp. ny kontrol om 4 mdr. Patienten afsluttes herfra til videre kontrol på (anden afdeling) Skal ses til Onkyo-‐ØNH-‐konference om 3-‐4 uger. Herefter stillingtagen til formentlig foniatris behandling.

Status vedr. kontakt [Aftale status] SCTID: 308817005


Appendix C 40

3.12 Nye SNOMED CT begreber for definerede overskrifter I sammenligning af tekstdele i journalnotater og variable i "follow-‐up" skema blev nye SNOMED CT begreber for betydningen af indholdet i journaltekst defineret. Tabel 3-‐3. Tekstbeskrivelse SNOMED CT begreb SCTID Beskrivelse af årsag til kontrol [Opfølgningsstatus] SCTID: 308273005 Tilgrundliggende sygdom og given behandling -‐ Ingen -‐ Beskrivelse af kontraindikation [Medicinsk kontraindikation] SCTID: 397745006 Aktuelle [Fund ved anamnese og observation] SCTID: 250171008 Rygestatus [Fund vedr. adfærd ved tobaksrygning] SCTID: 365981007 Hæshed [Fund vedr. stemmefrembringelse] SCTID 289186000 Spiseproblemer [Fund vedr. evne til at spise] SCTID: 364787006 Mundtørhed [forstyrrelse af spyt sekretion] SCTID: 78948009 Almentilstand [Fund vedrørende almentilstand] SCTID: 365860008 Smerter [Smerter] SCTID: 22253000 ECOG performancestatus [ECOG-‐performancestatus] SCTID: 423740007 Ernæringstilstand [Fund vedr. vægt] SCTID: 107647005 Objektivt [Fund ved anamnese og observation] SCTID: 250171008 Inspektion [Inspektion] SCTID: 32750006 Palpation [Palpation] SCTID: 113011001 Mundhulen [Fund vedr. mundhulen] SCTID: 116337000 Slimhinde [Fund vedr. slimhinde] SCTID: 128145008 Hals/collum [Fund vedr. halsregion] SCTID: 298378000 Hud [Hudlæsion] SCTID: 95324001 Lymfeknuder [Lymfeknuder objektivt] SCTID: 274303007 Laryngoskopi procedure [Laryngoskopi] SCTID: 28760000 Fund ved laryngoskopi [Fund vedr. larynx] SCTID: 271748007 Bevægelighed af stemmebånd [Fund vedr. stemmelæber] SCTID: 249438001 Konklusion -‐ Ingen -‐ Ordination [Ordination] procedure SCTID: 16076005 Beskrivelse af status for aftale [Status for patientkontakt] SCTID: 305058001 Psyko-‐sociale forhold

[Fund ved anamnese vedr. sociale og personlige forhold]

SCTID 365448001

Rehabiltering [Rehabiliteringsterapi] procedure SCTID 52052004

Tabel 3-‐3 Mappingtabel for nye SNOMED CT begreber for definerede overskrifter

Det var ikke muligt at finde dækkende SNOMED CT begreber for al tekst. Tilgrundliggende sygdom og given behandling og konklusion kunne ikke beskrives med et SNOMED CT begreb.

4 Referencer 1. Sundhedsstyrelsen. Opfølgningsprogram for hoved-‐halskræft. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2015.

2. Randorff Hojen A, Rosenbeck Goeg K. Snomed CT implementation. Mapping guidelines facilitating reuse of data. Methods Inf Med. 2012;51(6):529–38.

Documents

Bilag 1 Ordforklaring