TEMANUMMER OM Regionale Udviklingsfora – de nye erfagrupper

Ny faglig mødestruktur fylder 1 år

Læring på flere niveauer – et konsulentperspektiv

En fremtid med samarbejde og partnerskaber

Klassikerdagen på Ishøj Bibliotek

Digital strategi, samarbejde og TING

Biblioteket som genvej til borgerservice

Voxpop December 2010

Bib forum FOR BIBLIOTEKERNE I REGION HOVEDSTADEN

Forsidefoto: Leif Bolding

Ny faglig mødestruktur fylder 1 år ........................................................................... 4

Læring på flere niveauer – et konsulentperspektiv .................................................. 6

En fremtid med samarbejde og partnerskaber ......................................................... 8

Klassikerdagen på Ishøj Bibliotek .............................................................................. 11

Digital strategi, samarbejde og TING ........................................................................ 12

Biblioteket som genvej til borgerservice ................................................................... 14

Voxpop ......................................................................................................................... 16

Indhold

4

støtte den projektorienterede arbejdsform og ønsket om eksekvering i det enkelte bibliotek.

Regional gennemslagskraftSamlet har 133 af regionens medarbejdere været involveret i et forum, og 25 af 28 biblio-teker har været repræsenteret. I alle regionale Udviklingsfora, som Centralbiblioteket har udbudt, er der blevet stillet konsulentbistand til rådighed.

Konsulenterne har sikret fremdrift i ud-viklingsforløbet gennem procesfacilitering, faglige inspirationsoplæg samt tilbudt en række metoder og værktøjer, der kunne skabe ramme og struktur for udfoldelsen af deltagernes projekter.

De deltagende biblioteker har bidraget med en udfordring fra egen praksis, som kobler på Udviklingsforummets tema.

Temaerne har været følgende i 2010:�Digital formidling med udgangspunkt i

TING�Bibliotekerne som læringsrum�Litteraturen som lokomotiv for biblio-

teksudvikling (forår 2010)�Tweens og bibliotekerne �Borgerservice�Samarbejde og partnerskaber

TemanummeretDette nummer af Bib·forum bringer en række historier fra det første år med den faglige struktur. Historierne kommer både fra del-tagere, konsulenter og biblioteksledere. God læselyst.

De tidligere erfa-grupper blev i 2010 afløst af en ny faglig mødestruktur med ny organisering og nyt fokus. Beslutningen blev taget på en række biblioteksledermøder på centralbiblioteket i vinteren 2009.

Fra individ til organisationFormålet med den nye struktur var i højere grad end tidligere at sætte fokus på og understøtte pro-jektarbejdsformen på bibliotekerne for herigennem at sætte fokus på implementering og eksekvering af nogle af de mange idéer og opgaver, der ligger konkret og lokalt i regionens biblioteker.

Den nye struktur er udtryk for et perspektivskift fra individ til organisation. Hvor erfa-grupperne ofte drejede sig om drift og personlig faglig udvik-ling, så er det tanken, at de faglige udviklingsfora skal understøtte udvikling af services eller indsatser som kan generere et mere direkte og synligt pay-off i organisationen. Perspektivskiftet betyder endvi-dere, at den enkelte biblioteksleder bliver sat mere i spil. De nye fora kræver, at deltagerne kommer med en konkret udfordring eller projekt, som er relevant at arbejde med for organisationen, og netop dette spørgsmål kræver strategisk overblik og ledelses-mæssig opbakning.

Ud af siloenDen nye mødestruktur er endvidere et udtryk for et mere tværfagligt sigte. Hvor erfa-grupperne i mange tilfælde var med til at opretholde afdelingsskel og faggrupper, så ønskede bibliotekslederne i regionen i højere grad at lade projektet og opgaven være sty-rende for hvilke fagligheder, der sættes i spil.

Modsat tidligere er de nye udviklingsfora tids-begrænsede og har mere karakter af enkeltstående forløb med start og slut. Dette er med til at under-

Ny faglig mødestruktur fylder 1 årAf udviklingschef Thomas Angermann, Gentofte Bibliotekerne

55

6

Et af forårets faglige Udviklingsfora har haft fokus på læring, under overskriften ”Bibliotekerne som læringsrum”, og taler dermed ind i Carina-rappor-tens anbefaling vedr. ”Inspiration og læring”. Med læring som afsæt, vil vi her forsøge at fokusere på de tre vigtigste læringspointer set fra et konsulentper-spektiv.

Læringspointe 1Som konsulenter på Udviklingsforummet har det været både lærerigt og udfordrende at arbejde med biblioteker og læring inden for rammerne af den nye struktur. Den største udfordring har været at finde en passende balance mellem forummernes fire indholdselementer: Faglige input/inspiration, projektværktøjer og –metoder, procesfacilitering og netværksdelen.

Dette skyldes selvfølgelig først og fremmest, at det er et nyt koncept, som skal finde sin form, og i forhold til konsulentrollen, har det været en læringspointe i sig selv.

Samtidig har de projekter, som deltagerne har haft med, spændt bredt. Lige fra titler som ”SOSU-assistent-elev – klar dig selv på nettet” til ”Etable-ring af lektiecafe” og ”Strategi for læring i Tårnby Bibliotekerne”. Spændvidden har været bred både hvad angår emne og graden af strategisk fokusering. Det har afstedkommet, at deltagerne har haft meget forskellige behov i forhold til indhold og vægtning af de nævnte indholdselementer.

En iboende udfordring i det nye koncept er derfor, at konsulenterne skal forsøge at vægte de fire indholdselementer på en måde, så deltagerne bedst muligt kan spejle deres egne projekter i oplæggene, samtidig med at forummet også imødekommer opdraget om at generere et mere direkte og synligt pay-off lokalt.

Læring på flere niveauer – et konsulentperspektiv

Af udviklingskonsulenterne Jeanne Nørreskov Karup og Amalie Ørum Hansen, Gentofte Bibliotekerne

Læringspointe 2En anden generel udfordring har været, at progres-sionen i projektforløbene – naturligt nok – har været meget forskellig fra projekt til projekt. Eller sagt på en anden måde, ikke alle projektforløb har fulgt den naturlige progression i Udviklingsforum-met. Det har derfor ikke været muligt at ramme alles behov i forhold til diverse faglige-, metode- og redskabsinput på præcis de rigtige tidspunkter.

For nogle projekter har der heldigvis været sam-menfald, og som Louise Tousig og Carsten Vil-helmsen fra Tårnby Hovedbibliotek udtrykker det:

”Vi har udviklet vores projekt parallelt med Udviklingsforummets møderække. Det har været meget frugtbart for arbejdsprocessen og med de værktøjer, som konsulenterne har formidlet. Det har været meget brugbart, ikke kun for dette projekt men også som metode til brug for fremtidige projekter. Desuden har udviklingsforummet været nyttig spar-ring med input fra de øvrige deltagere til netop vores

projekt, ligesom vi selvfølgelig har fundet inspiration i at høre om andres projekter.”

Set fra konsulentvinklen vil dette blive ved med at være et opmærksomhedspunkt og en udfor-dring, når de faglige Udviklingsfora tilrettelægges fremover. Så formålet for konsulenterne må være, at sørge for at de mange inputs både har relevans for deltagernes projekter i forløbet og efterfølgende

7

kan bruges til generel inspiration lokalt, så det er meningsfyldt at høre alle inputs uanset hvilket pro-jekt man kommer med.

Læringspointe 3Det klare fokus på formidling af projektværktøjer har fra et konsulentperspektiv haft flere hensigter. En pointe er, at det er et oplagt kvalificeringsred-skab for både projekterne og projektdeltagernes arbejde hjemme på bibliotekerne. ”Udviklingsforummet har givet nogle brugbare værktøjer til at lave projekter generelt. I forhold til mit eget projekt har jeg været glad for milepælspla-nen, som giver mig et overblik over tids- og handle-

planer…”, Eva Jakobsen, Høje Taastrup Kommunes Biblioteker.

Arbejdet med projektværktøjer og metoder har også haft det sigte, at det har bidraget til at skabe et fælles sprog for forummets deltagere. ”Bibliote-kerne som læringsrum” er naturligvis en meget bred titel at etablere et arbejdsfællesskab under. Derfor har projektarbejdsformen og dens mange værktøjer også haft til hensigt at bidrage til, at deltagerne har kunnet give hinanden meningsfyldt og kvalificeret feedback på projektniveau.

Udfordringen i at facilitere biblioteksnetværk, videndeling og konstruktiv feedback på en og samme tid, har bl.a. været at understøtte et fokus på projekterne og mindre fokus på en vurdering af pro-jekternes værdi (denne vurdering foretages lokalt). Her har vi som konsulenter kunne drage nytte af den fælles platform, opgaveforståelse og det sprog, som projektarbejdsformen bidrager med.

De mange niveauerI udviklingsforløbet har vi oplevet, at læring finder sted på flere niveauer: For det første har vi forsøgt at skabe rammerne for deltagernes læreproces på og mellem møderne – og nogle af de udfordringer det har indebåret, har vi forsøgt at beskrive ovenfor.

For det andet har tanken været, at deltagerne efter udviklingsforløbet skal føle sig i stand til selv at tænke læring på en ny måde på deres lokale bibliotek. At de føler sig klædt på til dels at videre-formidle egen læring fra forummet til kolleger og dels at løfte nye og spændende læringsprojekter lokalt. Læringsprojekter hvor perspektiver som den strategiske forankring af læringstilbudene, den aktuelle læringskontekst og det relationelle sam-spil i forhold til den læring, der skabes mellem de individer der befolker biblioteket, kommer i spil på nye måder.

Endelig skulle brugerne af bibliotekernes nye læringstilbud gerne opleve en fornyet relevans og aktualitet, når de er en del af de deltagende biblio-tekers læringsaktiviteter.

Lokalt pay-offVi har spurgt tre af de deltagende biblioteker –

Tårnby, Høje-Taastrup og Helsingør – om hvordan

kan I bruge den læring, I har fået gennem Udvik-

lingsforummet, i det fremtidige arbejde på jeres

bibliotek?

Louise Tousig og Carsten Vilhelmsen fra Tårnby

Hovedbibliotek:

”I det fremtidige arbejde på Tårnby Bibliotek kan

vi helt klart drage nytte af den begrebsafklaring af

læringskonceptet, som vi har arbejdet med i udvik-

lingsforummet. Vi vil også i fremtiden bruge de

værktøjer til de forskellige trin i projektarbejdet, som

er blevet introduceret i forummet og samtidig være

opmærksom på faldgruber og typiske udfordringer,

som ligger i selve projektarbejdsformen.”

Jette Eriksen og Kirstine Thomasen fra Helsingør

Kommunes Biblioteker:

”Værktøjerne til projektforløbet kan bruges i mange

fremtidige sammenhænge og det samme gælder for

de input, vi har fået fra de andre deltagere.”

Eva Jakobsen fra Høje Taastrup Kommunes Biblio-

teker:

”Jeg har fået et redskab til at forbedre udviklingen af

projekter.”

8

Under formålet ”at klæde deltagerne på til at arbejde målrettet og strategisk med partnerskabs-begrebet eller tværgående partnerskabs- og samar-bejdsprojekter”, deltager jeg i CB udviklingsforum-met Samarbejde og partnerskaber i efteråret 2010. I skrivende stund er vi godt halvvejs gennem forlø-bet, som er tilrettelagt med fem heldags udviklings-møder kombineret med individuelle projekter, som deltagerne bringer med fra eget bibliotek, og som vi arbejder med, på og mellem møderne. Udviklings-forummet er sammensat af fire indholdselementer: Netværk, facilitering, inspirationsoplæg og projekt-værktøjer. Og hvad er min oplevelse af, hvad dette kan bibringe mig og bibliotekerne i almindelighed?

Rum for inspiration, strategisk refleksion og erfaringsudvekslingSom forholdsvis ny inden for biblioteksverdenen og alene i min funktion som udviklingskonsulent (den ikke biblioteksuddannede slags) giver udvik-lingsforummet mig rum til refleksion, videndeling, erfaringsudveksling og inspiration i en form, som jeg sjældent har mulighed for til hverdag. Gruppen har en god størrelse med ca. 16 deltagere og blan-dingen af bibliotekarer, kontorpersonale, udvik-lingskonsulenter og projektledere giver forummet en god dynamik. Deltagerne er dygtige og diskus-sionslystne mennesker, erfarne og mindre erfarne, med mange forskellige idéer og syn på biblioteks-drift, som inspirerer og giver mig stof til eftertanke, hvad angår mit eget biblioteksudviklingsarbejde og folkebibliotekernes fremtid mere overordnet.

Netværket bliver understøttet af forskellige interne og eksterne oplægsholdere, som blandt andet har bidraget med viden og erfaring inden for ledelse og organisering af frivillige, forskellige part-nerskabscases (offentlige, private, brugere) og skabt sammenhænge til Styrelsens Udviklingspulje. Det har været overvejende gode oplæg, som på hver sin

En fremtid med samarbejde og partnerskaberAf udviklingskonsulent Stine Holmstrøm Have, Fredensborg Bibliotekerne

måde har bidraget til forummets målsætning. Som strategisk afsæt for at diskutere og afklare

forskellige partnerskabstyper har forummets tre konsulenter udviklet en arbejdsmodel for part-nerskabsindgåelse med afsæt i bogen “Partnering with Purpose”. Modellen er et glimrende værktøj til at skabe en fælles forståelsesramme for for-skellige partnerskabers karakter og niveau. Med afsæt i kærligheds/ægteskabsterminologien bliver begreberne glance, date, engagement, marriage og divorce brugt som analogier til forskellige partner-skabsniveauer. Modellen er enkel og meget ligetil, og derfor anbefalelsesværdig at have i baghovedet, når man skal afklare nye og eksisterende partner-skabers karakter. Jeg har allerede haft glæde af den i mit partnerskabsarbejde, og har introduceret den på Fredensborg Bibliotekerne som et godt værktøj til bibliotekernes partnerskabsarbejde.

Og så er der lige det med projekterne og projekt-værktøjerne…

CB (projekt)udviklingsfora? – forvent-ningsafstemning om form, in- og outputEn del af de regionale udviklingsforas målsætning er, at deltagerne skal klædes på til at drive og gen-nemføre deres egne udviklingsprojekter. Det er således en forudsætning for set up’et, at deltagerne medbringer konkrete projekter eller dilemmaer fra eget bibliotek, som modnes og udfordres i løbet af de fem mødedage og samtidig udvikles og imple-menteres sideløbende, og således giver det fulde udviklingsforløb. Grundlæggende synes jeg, at det er en god metode, som (i hvert fald i teorien) sikrer, et konkret output og en form for situeret læring. ”Learning by doing” om man vil. Jeg oplever dog uoverensstemmelser mellem de forestillinger og forventninger som henholdsvis biblioteksledere, deltagere og de ansvarlige udviklingskonsulenter har haft til udviklingsforaenes in- og output, som,

9

jeg tror, bunder i manglende forventningsafstem-ning. Jeg vil fremhæve to problemstillinger, som efter min vurdering er relevante at diskutere og tage stilling til i bibliotekslederregi forud for beslutnin-ger om kommende udviklingsfora. Det handler om forventningsafstemning i forhold til projektværktø-jer og løbende projektarbejde. De problemstillinger, jeg nu vil skitsere, gælder naturligvis ikke alle, men udspringer af nogle overordnede betragtninger, som jeg har gjort i eget udviklingsforum, og i forbindelse med sparring og erfaringsudveksling med kolleger, der har deltaget i andre udviklingsfora.

Projektstyring kræver projektværktøjerJeg oplever, at mange biblioteksmedarbejderes og -lederes styrke er gøren og handlen mere end strategisk og overordnet rammesætning og per-spektivering. Derfor kan man måske som deltager være tilbøjelig til at forvente, at et udviklingsforums

vigtigste opgave er at bidrage med konkrete cases og modeller, gerne en A til Å drejebog for, hvordan man griber sine udfordringer an uanset om omdrej-ningspunktet er TING, læring eller partnerskaber. Men udviklingsforaenes strategiske kobling fordrer, at deltagerne kan se ting og problemstillinger fra oven. Derfor er grundlæggende projektværktøjer nødvendige styringsredskaber for at arbejde stra-tegisk med udviklingsprojekter. Det strategiske overblik er så at sige en forudsætning for at gøre og handle. Her tror jeg ikke, at alle deltagere og ledere har gjort sig klart, at beslutningen om, at de regio-nale udviklingsfora skal ”klæde deltagerne på til at arbejde strategisk med konkrete projekter” afføder et behov for at introducere og arbejde grundlæg-gende med projektværktøjer. Derudover kan den omstændighed, at deltagerne møder op med meget forskellige faglige forudsætninger, gøre det svært at lægge et niveau, som passer til alle. Et muligt greb

10

for fremtidens udviklingsfora kunne måske være at supplere med to dages indledende projektværktøjs-kurser for deltagere, som ikke har kendskab til eller ikke benytter projektstyringsværktøjer i hverdagen, så projektværktøjerne kan indtage en mere aktiv og mindre introducerende rolle i forløbende. Det kunne måske samtidig resultere i, at man i udvik-lingsforløbene nåede dybere ned i gøren og hand-len.

Ledelsesopbakning og fokuserede udvik-lingsprojekterEn anden og mere grundlæggende problemstilling handler om organisationer, som ikke har overskud til at tage ”endnu et udviklingsprojekt ind” og manglende ledelsesmæssigt fokus på at understøtte

deltagerne i at arbejde med de udviklingsprojek-ter, som er sat i søen i forbindelse med de regio-nale udviklingsfora. Dette præger flere deltageres løbende projektarbejde i udviklingsforaene, og det kommer til udtryk i problemstillinger som: Oplever man, at der er tid, ressourcer og/eller ledelsesmæs-sig opbakning til at gennemføre de projekter, man er blevet bedt om? Resulterer beslutningen om at tilmelde en medarbejder til et udviklingsforløb i, at medarbejderen bliver aflastet fra sine øvrige opgaver til fordel for projektarbejdet? Har kollegerne der-hjemme forståelse for, at udviklingsforløbet tager tid fra en hverdag, hvor driften i forvejen er presset til kanten? Har biblioteksledere og medarbejdere afstemt forventninger om bestemte resultater og leverancer? Hvor mange nye opgaver og initiativer kan personalet klare, særligt i organisationer med lavt medarbejderflow og meget ”plejer”?

De bekymringer og frustrationer, der følger med

den høje forandringshastighed og massive nedskæ-ringer, som præger folkebibliotekerne nu og her, er reelle og nødvendige at tage hånd om. Afstan-den mellem virkelighedens verden, hvor evnen til at sikre en sammenhængende drift har forplantet sig som en stor bekymring, og de visioner for en meget nær fremtid, som bibliotekernes interesse-organisationer og Styrelsen for Bibliotek og Medier tegner et billede af, er stor og vanskelig at håndtere både for biblioteksledere og personale. Jeg ser gode muligheder for at tilpasse nye, regionale udvik-lingsfora til mere målrettet at skabe fælles løsninger på fælles udfordringer frem for at løse de samme udfordringer i hver vores silo. Kommende udvik-lingsfora kunne tilrettelægges med mindre grupper, som udvikler og afprøver konkrete modeller, som

stilles til rådighed for regionens biblioteker i stil med ”biblioteksklubbernes ABC” eller som måske (endnu bedre) kunne resultere i tættere regionalt samarbejde og tværgående partnerskabsaftaler på relevante områder, så vi kan optimere biblioteker-nes ressourceforbrug og lette arbejdsbyrden for de mange medarbejdere, som føler sig som overlæs-sede indiske busser. Eksempler på relevante ind-satsområder kunne være modeller for samarbejde med mellem biblioteker og aftenskoler, nytænkning af bibliotekernes arrangementsvirksomhed, fælles udvikling af mobile apps, markedsføring af udvalgte e-ressourcer, centralisering af materialevalg, fælles indsatser i forhold til kompetenceudvikling på it-området og meget mere.

Jeg ser de regionale udviklingsfora som et oplagt omdrejningspunkt for at understøtte og målrette bibliotekernes udvikling.

11

Efter at have meldt os til deltagelse i det faglige udviklingsforum ”Litteraturen som lokomotiv” i foråret 2010, fik vi ret hurtigt ideen til et projekt, som vi virkelig kom til at brænde for: Etablering af en klassikersamling på Ishøj Bibliotek.

Formålet var at gøre klassikerne til en synlig og levende del af voksenbibliotekets bogsamling og dermed tilgodese en lånergruppe, som hidtil havde haft svært ved at finde disse bøger blandt masse-litteraturen. Succeskriteriet var naturligvis et øget udlån af klassikerne.

Vi opgav ret hurtigt at arbejde ud fra en hånd-fast definition af en klassiker ved udvælgelse til samlingen, i stedet forlod vi os på vores egen og vores kollegers viden, ophobet gennem lange bibliotekarliv, naturligvis med litteraturhistoriske opslagsværker til støtte.

Følgende retningslinjer tegnede sig i planlægnings-fasen:�Det skulle være en eksempelsamling med max.

tre centrale værker af hver forfatter, altså ikke Dickens eller Dostojevskijs samlede værk – dette også af pladshensyn.

�Alle bindene skulle opstilles i ét system efter for-fatternavn, hvad enten der var tale om romaner, noveller, lyrik, skuespil – eller faglitteratur (som f.eks. ’Den afrikanske farm’).

�Ingen lasede eller nussede eksemplarer, kun pæne uforkortede udgaver – til gengæld skulle der på intet tidspunkt kasseres i samlingen ud fra ”ingen udlån i 2 år”-kriteriet, – kun slidte bøger udskilles og erstattes.

�Ingen bøger skrevet efter 1980, hvor fabelagtige de end måtte være, skulle med – en klassiker må have tid til at bevise at den er et blivende værk. Om 10 år rykker vi grænsen.

�Samlingen skulle have optimale fysiske rammer, – stå et centralt og synligt sted i biblioteket i

Klassikerdagen på Ishøj Bibliotek Af bibliotekarerne Tommy Grandahl Lauridsen og Jonas Winding, Ishøj Bibliotek

omgivelser, der signalerer her er der noget helt særligt!

Projektets afslutningstermin var givet fra starten; samlingen skulle være klar til indvielse på klassi-kerdagen d. 21. september.

Og så gik vi ellers i gang – første fase var at finde og udskille det, der kunne bruges i den eksiste-rende samling; Sandemoses bedste bøger blev nænsomt befriet for naboskabet med to hyldeme-ter Sandemose, og så fremdeles.

Anden fase var udarbejdelse af en søgeliste med alle de bøger vi kunne komme i tanke om mang-lede i samlingen, listen blev så matchet med hvad der var i handelen og der blev købt godt ind – til slut hjemsøgte vi de københavnske antikvariater, fandt også der meget vi kunne bruge og fik til-sendt papkasser med de herligste klenodier. Bl.a. en meget flot 3-binds udgave af ’Den gode soldat Svejk’ fra 1930’erne – en udgave som kun findes på Det Kongelige Bibliotek – og nu altså også i Ishøj Biblioteks klassikersamling.

Ved indvielsen på klassikerdagen blev alle sejl sat til – kulturudvalgsformand Henrik Olsen talte, elever fra musikskolen spillede og en herlig fortæl-ler, Inger Marie Madsen fra Århus, gav os en gri-bende version af Herman Bangs novelle ’En dejlig dag’.

Den lille eksklusive samling rummer pt. 323 bind. Den tager sig flot ud, indrammet i dueblåt og nær ved, troner en bronzestatue af Sophus Claus-sen, udlånt af Centralbiblioteket. Vores brugere har taget rigtig vel imod samlingen, der lånes godt ud – og der er også blevet lavet en meget aktiv klassi-kerlæsekreds i bibliotekets regi.

I årene der kommer, skal der pusles om den dejlige samling, og når vi går på pension, føler vi os overbeviste om at yngre kolleger med glæde vil træde til og overtage dette arbejde.

12

Vi har i Rødovre altid forsøgt at deltage i så mange faglige fora som muligt. Specielt på it/web-området hvor udviklingen går så hurtigt og vi alle sammen sidder og tumler med de samme opgaver hver for sig. Vi deltog derfor i det faglige udviklingsforum ”Digital formidling med udgangspunkt i TING”. Det er altid givende at deltage i den slags sammenkom-ster, således også denne gang. Vores forventninger var naturligvis at blive opdateret på udviklingen og få nogle gode værktøjer, men i høj grad også at høre, hvad de andre går og laver og fortælle de andre, hvad vi går og laver.

I samråd med ledelsen stillede vi os selv den opgave at vælge nyt OPAC/CMS, samt at forsøge at formulere en digital strategi for Rødovre Kommu-nebiblioteker.

Det har været 5 veltilrettelagte og spændende møder. Vi har glædet os hver gang og er gået hjem fulde af energi og ideer, om end noget trætte i hovederne. Vi fik præsenteret nogle rigtig gode værk tøjer til projektstyring, udvikling af digital strategi mv. Dem har vi forsøgt at bruge i det konkrete arbejde, men vi må indrømme at den helt systematiske anvendelse desværre kommer til kort, konfronteret med den travle dagligdag på et mindre bibliotek.

Vi mente – og mener stadig – at det er vigtigt at forholde sig systematisk og strategisk til det digi-tale område. Vi arbejder stadig med digital strategi, primært praktisk orienteret. Vi har en masse gode diskussioner, bl.a. om håndtering af materialevalg og kassation af digitale ressourcer. Vi skal formidle til publikum, men også til personalet. Hvis vi ikke selv kan finde ud af det, kan vi ikke forvente at publikum kan.

Det hele kom dog mere og mere til at handle om TING. Det var om TING, vi fik de rigtig gode diskussioner, ikke mindst i pauserne. Arrangørerne

var rigtig gode til at lytte til deltagernes ønsker og dreje forløbet hen i den retning. Interessen var stor, usikkerheden det samme. Vi fik fjernet så meget af vores usikkerhed, at Rødovre Kommunebiblioteker i sommer tilsluttede sig TING som partner. Vi er i gang med at implementere ding.TING og håber at gå i luften i første kvartal af 2011.

Nu er TING jo et samarbejde. Det er styrken ved det. Men af historiske årsager er det i høj grad de store og ressourcestærke bibliotekers samarbejde. Det vil vi gerne være med til at lave om på, og det er da også skrevet ind i vores partnerskabsaftale. Vi kan ikke forvente at de store biblioteker af sig selv vil udvide projektet til også at tage hensyn til mindre bibliotekers situation. Det må vi selv gøre.

Digital strategi, samarbejde og TINGAf bibliotekarerne Camilla Vikkelsø, Jørgen Riemer Jørgensen og Kirstine Binderup Kjær, Rødovre Kommunebiblioteker

13

Men vi kan ikke gøre det alene. Der må et samar-bejde til.

Ved et fælles personalemøde om TING for Albertslund, Glostrup og Rødovre, benyttede vi lejligheden til at holde på Michael Anker fra Køben-havns Biblioteker [efter denne artikel er skrevet, er Anker blevet projektleder på Danskernes Digitale Bibliotek] og Mats Hernvall fra DBC til et efter-møde, hvor vi også havde inviteret Rasmus Luckow-Nielsen fra web-bureauet Reload. Så kunne vi IT/web-folk fra de tre biblioteker snakke lidt mere teknisk/praktisk med dem (og resten af persona-let kunne blive fri for at høre på det…). Derudover havde vi også inviteret andre Vestegnsbiblioteker, vi vidste, var interesserede.

Det kom der et rigtig godt møde ud af, hvor vi besluttede at fortsætte samarbejdet. Vi har siden holdt et møde mere og oprettet en blog, hvor vi kan dele erfaringer.

Bibliotekerne i det uformelle samarbejde er vidt forskellige steder, og har forskellige bibliotekssyste-

Gentofte Centralbibliotek har fra marts til septem-

ber 2010 gennemført det faglige udviklingsforum

Digital formidling med udgangspunkt i ting.dk. I

forummet deltog 39 personer fra 19 forskellige

biblioteker. Formålet med udviklingsforløbet var, at

de deltagende biblioteker i fællesskab blev klædt

på til at træffe en række strategiske valg ift. digital

formidling, platform og partnerskaber.

Forummets fokus var

• Rammer for Ting-konceptet

• Digital strategi

• Inspiration til afsøgning af nye partnerskaber

og synergier

• Fokus på den strategiske forankring

Materiale fra forummet er tilgængeligt på

centralbibliotek.dk/Gentofte. Find gruppen ”

Digital formidling med udgangspunkt i ting.dk”.

Yderligere oplysninger hos forummets tovholdere,

Amalie Ørum Hansen ahan@gentofte.dk og Rikke

Lene Larsen rll@gentofte.dk

mer og tanker om TING. Vi i Rødovre mener ikke, at vi ville få det fulde udbytte af TING ved at vælge en pakkeløsning. Vi har valgt at styre projektet selv og få rettet nogle ting til efter vores ønsker. Der er flere ting vi gerne vil have udviklet, men det kan vi som mindre bibliotek kun gøre sammen med andre. Vi mener, at det er en af de helt store styrker, at det er bibliotekerne selv og ikke en leverandør, der bestemmer udviklingen.

Om dette lille lavpraktiske samarbejde er det rigtige forum, må tiden vise. Store udviklingsfora som dem CB står for er vigtige. Men der også brug for mere praktisk orienterede samarbejder, hvor man nogle gange finder ud af, at det hele ikke er så svært alligevel - andre har måske løsningen på lige dit problem. Når vi er i luften planlægger vi at udarbejde en lille startvejledning til ding.TING for at afmystificere det lidt.

Og så synes vi i øvrigt at TING er et fantastisk projekt at arbejde med. Vi deler gerne ud af vores erfaringer! Kontakt os endelig.

14

Projektets forventede effekt er bl.a. at klæde bor-gerne på til at bruge Min Rude (Rudersdals pendant til Gentoftes Genvej) og alle de øvrige digitale selv-betjeningsløsninger. At skabe en bedre udnyttelse af de fordele der ligger i et samarbejde mellem bib-lioteker og borgerservice og give en øget tilgænge-lighed i form af udvidet åbningstider for personlig betjening.

Vi valgte at projektet havde følgende indsats-område: At analysere og beskrive hvilke af Bor-gerservices serviceydelser, der vil kunne udbydes i bibliotekerne på kort sigt ud fra kriterier om at det skal være nemt at være borger, at borgeren skal opleve, at der bliver taget hånd om hans ærinde og at kompleksiteten af opgaven skal ses i forhold til efterspørgslen.

Foruden at formålsbeskrivelsen var en tidsrøver, brugte vi størstedelen af projekttiden på at klar-lægge, hvilke arbejdsopgaver der ligger i henholds-vis bibliotekerne og borgerservice, og hvilke kon-sekvenser opgaverne fører med sig. Det mundede ud i en liste over konkrete opgaver biblioteket kan påtage sig, med en beskrivelse af opgavernes fordele og ulemper, når de bliver lagt i bibliotekets regi. Her følger en liste over arbejdsopgaver, hvor biblioteket kan assistere borgerservice:

1. Hjælp til selvbetjening på rudersdal.dk og borger.dk.

2. Indlevering af blanketter og ansøgninger, dato-stempling og forsendelse til den pågældende

BIBLIOTEKET SOM GENVEJ TIL BORGERSERVICE

Vi deltog i Gentoftes udviklingsforum ”Borgerservice i bibliotekerne” med en bibliotekar fra biblioteket og en sagsbehandler fra borgerservice. I startfasen af projektet brugte vi tiden med at definere formål og endte med: ”Formålet med projektet er, at undersøge, beskrive, afklare og komme med yderligere samarbejdsfelter mel-lem bibliotekerne og borgerservice i Rudersdal Kommune for at yde større service over for borgerne og udnytte hinandens kompetencer”. Af Lisbet Winther, Borgerservice og bibliotekar Ulla Bengtsson, Hovedbiblioteket i Birkerød

15

afdeling i borgerservice i overgangsperioden, indtil dette kun sker elektronisk. Biblioteket tilbyder at modtage lægeregninger fra sygesikringsgruppe 2 og fysioterapeutreg-ninger, hjælpe med lægeskift, bestille sund-hedskort, lave flytteanmeldelse, assistere med tandlægeregninger fra Sverige og modtagelse af brevstemmer

3. Biblioteket opretter en it-vejledning, hvor man i et fast tidsrum om ugen i Birkerød, Holte, Nærum og Vedbæk kan få hjælp til bl.a. brug af kommunens selvbetjeningsløsninger.

4. Samarbejde om undervisning og temauger, hvor målet er, at oplyse og informere borgerne i en sådan grad, at borgerne bliver digitalt ”selv-kørende” i forhold til Min Rude og andre digi-tale løsninger. Heri indgår bl.a. et samarbejde mellem bibliotekets it-underviser og borgerser-vices digitale ambassadører om undervisning i kommunens selvbetjeningsløsninger, Min Rude og NemID. Ydermere etableres en info-gruppe, bestående af medarbejdere fra biblioteket og borgerservice. Gruppen iværksætter relevante og vedkommende arrangementer for borgerne. Bl.a. kurser/infomøder der henvender sig til grupper af udvalgte borgere, eksempelvis pensionister, børnefamilier, unge på vej ud i erhvervslivet samt borgere om skat, når for-skudsopgørelsen og selvangivelsen er på vej.

Det er meningen, at biblioteket skal agere som en art ”superborgere”, dvs. borgernes superbrugere i

forhold til offentlig information og digital selvbetje-ning, hvor formålet er at yde hjælp til selvhjælp.Det kræver dog, at der stadig skal være en skarp grænse mellem ”light-opgaver” og myndigheds-opgaver, som borgerservice alene varetager. Det kræver også, at personalets kompetencer højnes og der skal undervises i borgerservice-relevante inter-netresurser, dels for en indføring i særlige borger-serviceproblematikker, fx forskellen på rådgivning og vejledning, samt specifikke servicesituationer.

I udviklingsforummet tænkte vi videre og teg-nede et fremtidsscenarie, hvor arbejdsopgaverne i informationsskranken i borgerservice og bibliote-kets skranke integreres. Samtidig etableres et fælles call-center, hvor pasning af kommunens hoved-nummer og bibliotekernes telefon integreres.

Arbejdsopgaver varetages af en fælles skranke-ekspedition, bestående af medarbejdere fra infor-mationen og biblioteket. Én fælles skranke kan nemlig med biblioteket som inspirator udbrede og vejlede om alle digitale selvbetjeningsløsninger, udstede NemID og lign.

Formålet er, at al fysisk henvendelse vedr. ”light-service” sker ét sted, hvilket vil gøre det nemmere for borgerne at kontakte kommunen. Myndigheds-opgaver henvises til nummerstander ved den nye informations-ø for videre ekspedition hos sagsbe-handler.

Sagsbehandlere i Borgerservice flyttes til første-salen i administrationsbygningen og døren i broen mellem biblioteket og kommunens administration åbnes, således at den fysiske afstand er acceptabel.

16

Voxpop

Et kig på det første halve år med de faglige Udviklingsfora, set fra et ledelsesperspektiv. De del-tagende bibliotekschefer er udvalg på baggrund af geografi, biblioteksstørrelse og aktuel delta-gelse på et eller flere Udviklingsfora i foråret 2010 – med det ønske at få så stor spredning og bred repræsentation som muligt.

Kim Rømer Krogh, bibliotekschef Hvidovre BibliotekerneHvad var dine forventninger til de nye faglige Udviklingsfora?Mine forventninger var ikke store. Jeg frygtede, at homogeniteten deltagerne i mellem var for stor, så den kunne hindre en differentieret udvikling. Ville det bare blive en videreførelse af den gamle struk-tur, men i en ny flaske?

Hvordan har du oplevet det første halve år med den nye struktur?Jeg har oplevet kompetente konsulenter, der ind-holdsmæssigt og struktureret har styret de mange forskellige forventninger deltagerne havde mod et slutpunkt, hvor de fleste fik noget med hjem. Men jeg finder, at proces er mere vigtig end projekt. Som det er nu, er projekt mere vigtig end proces.

Hvad har været den største udfordring set fra dit perspektiv?Ikke at være for negativ fra begyndelsen.

Hvad har været den største succes set fra dit per-spektiv?At deltagerne, specielt deltagerne fra Hvidovre Bib-liotekerne, har oplevet, at dette er noget de kunne bruge.

Tine Vind, bibliotekschef Ballerup Biblio-tekerneHvad var dine forventninger til de nye faglige Udvik-lingsfora? At vi oplever en større sammenhæng mellem de udviklingsopgaver vi mener, er nødvendige at få løst, og at denne sammenhæng er klar og tydelig for alle. Jeg har også glædet mig over, at de enkelte fora har haft en tidsmæssig afgræsning, så der kan banes vej for nye initiativer.

Hvordan har du oplevet det første halve år med den nye struktur? Der har været varierende tilbagemeldinger alt afhængig af om man deltog i et stort forum som f.eks. Digital formidling med udgangspunkt i TING, hvor der var større tvivl om hvilke mål, der skulle arbejdes hen imod, frem for et mere konkret emne som f.eks. Litteraturen som lokomotiv for biblio-teksudvikling, hvor det måske var nemmere at få øje på slutproduktet fra starten.

17

Hvad har været den største udfordring set fra dit perspektiv? Perspektivskiftet fra individ til organisation. Tidli-gere har CB-initiativer været betragtet udelukkende som inspirationsfora, men nu sætter vi fokus på læring og udvikling, der skal kunne bringes i anven-delse lokalt.

Hvad har været den største succes set fra dit per-spektiv? Det samme som ovenstående! Det har bestemt styrket fagligheden, at man har skullet forberede sig hjemmefra, så man bringer den lokale viden i spil, deler den med andre og får noget mere med tilbage. Men også at det kan dokumenteres og sættes ind i den øvrige biblioteksmæssige udvikling.

Susanne Rømeling, bibliotekschef Lyngby-Taarbæk BibliotekerneHvad var dine forventninger til de nye faglige Udvik-lingsfora?Ved biblioteksledernes beslutning om en ny faglig mødestruktur fra 2010, så jeg de faglige udvik-lingsfora som et virkelig innovativt tiltag. Her blev lanceret en model, der kunne fremme tværgående videndeling og drøftelser blandt bibliotekernes medarbejdere om aktuelle temaer og udfordringer og koble det med konkrete tiltag i egen organisa-tion.

Hvordan har du oplevet det første halve år med den nye struktur?Af tilbagemeldinger og evalueringer fra medarbej-derne, hører jeg at der har været meget fokus på proceskonsulentfunktionen på bekostning af viden-deling og tilførsel af ny viden, som kunne være med til at optimere de lokale projekter.

Hvad har været den største udfordring set fra dit perspektiv?

Biblioteksledernes forventninger til det nye koncept var nok større end medarbejdernes. Der har skullet skubbes lidt til for at få deltagere med i udviklings-foraernes temaer.

Hvad har været den største succes set fra dit per-spektiv?At der er skabt en basis for et mere dynamisk og udviklingsorienteret koncept. Det er uden tvivl nødvendigt at videreudvikle form og indhold, men sådan må det være når man starter noget nyt.

Lise Kann, bibliotekschef Fredensborg BibliotekerneHvad var dine forventninger til de nye faglige Udvik-lingsfora? Mine forventninger var, at deltagerne fik øget deres viden på de forskellige emner og blev udfordret på deres nuværende opgaveløsning og praksis. Samti-dig havde jeg en forventning om at få skabt nogle samarbejdsrelationer mellem flere biblioteker. Vores valg af deltagere og udviklingsfora var sket ud fra en samlet betragtning om, at partnerskaber for os er vejen frem uanset om det drejer sig om Bibliotekerne som læringsrum eller Digital formid-ling med udgangspunkt i Ting. Endvidere var min

18

forventning, at deltagelsen i det udviklingsforum om Ting ville bringe os nærmere en beslutning om den platform vi fremover vil arbejde på.

Hvordan har du oplevet det første halve år med den nye struktur? I starten var der stor forvirring hos alle vores delta-gere, da vi ikke havde forstået, at der skulle arbejdes så meget med projektmodellerne. Vores deltagere havde i højere grad en forventning om at ”komme til biddet” og ikke gå projektvejen først. Det viste sig dog til sidst at give rigtig god mening for dem alle, så konklusionen må nok være, at der skal en bedre forventningsafstemning til, hvis det gentages.

Hvad har været den største udfordring set fra dit perspektiv? Den største udfordring var nok, at få det til at give mening for deltagerne. Det gik der en del måneder med. Desuden var vi nok ikke skarpe nok i vores formuleringer af den ”udfordring”, som deltagerne skulle arbejde med. For alle tre grupper måtte den snævres gevaldigt ind, da det ellers ikke var muligt at få et brugbart slutprodukt ved projektets afslut-ning.

Hvad har været den største succes set fra dit per-spektiv? Den største succes for os har været det engagement, alle deltagere har udvist både i arbejdet undervejs, ved deres præsentation for ledelsen og sidst den

præsentation de alle har givet på et personalemøde midt i oktober. At mange af resultaterne rent faktisk kan bruges, er i sig selv en succes og giver mod på mere. Alle har desuden udtrykt tilfredshed med at være blevet bekendt med projektmodellerne.

Anne Møller-Rasmussen, stadsbibliotekar Frederiksberg BibliotekHvad var dine forventninger til de nye faglige Udvik-lingsfora? Forventningen var, at de nye faglige udviklingsfora virkelig kunne lede til nytænkning og nyudvikling. Netværket i regionen var vigtigt at vedligeholde og udvikle, og god ide at skabe et læringsrum.

Hvordan har du oplevet det første halve år med den nye struktur? FKB har været med i ”Tweens”, ”Litteraturen som lokomotiv ” og ”Digital strategi”. Vi havde valgt områder, som vi alligevel ville arbejde med, og det kunne være incitament til at arbejde med spændende nye vinkler blandt motiverende folk. Meldingerne er lidt blandede – Tweens er en svær målgruppe – og man mente, at møderne tog for lang tid, og man fik ikke meget med hjem, som man ikke vidste i forvejen. For ”Litteraturen som lokomotiv” var det en succes – og for folk, der ikke havde arbejdet med projekter før, var det et fint udbytte. Vedrørende ”Digital strategi” – så er det

19

såvel udvikling som strategi – og måske mest for afdelingsledere – men man skal finde niveauet – og sende de rette medarbejdere på sagen. Erfaringen er blandet. Nogle deltagere ved for lidt og nogle ved så meget, at man ikke har noget ud af det. Større udbytte kunne fås med eksterne foredragsholdere, der kunne tilføre viden.

Hvad har været den største udfordring set fra dit perspektiv? Den største udfordring bliver nok at vælge, om det er formen, der skal læres, eller det er for at løfte ind-holdet. Hvis alle efterhånden kan projektarbejde /projektledelse – så skal der gøres mere ud af at løfte det indholdsmæssigt – eksempelvis ved udefrakom-mende foredragsholdere /oplægsholdere. Det skal være på et niveau, der kan løfte vores samlede viden og strategi.

Hvad har været den største succes set fra dit per-spektiv? ”Litteraturen som lokomotiv” betragtes som den største succes.

Anette Aalund, bibliotekschef Allerød Bib-liotekerHvad er dine forventninger til de nye faglige Udvik-lingsfora?Den nye struktur lægger op til en større grad af fokusering og sammenhæng dels med de nationale indsatsområder, dels med bibliotekets egne hand-lingsplaner. Jeg forventede derfor at strukturen ville støtte op om deltagerne + ledelsens engagement på de områder vi prioriterede at deltage i.

Hvordan har du oplevet det første halve år med den nye struktur?Mine tilbagemeldinger fra deltagerne er lidt forskel-lige alt efter hvilke fora vi har deltaget i. Det er mit indtryk, at der har været meget fokus på projekt-arbejdsformen og mindre fokus på det faglige indhold, som vi netop havde behov for. F.eks. mente deltagerne i Digital formidling med udgangspunkt

i Ting.dk sig ikke i stand til at udarbejde en digital strategi.

Hvad har været den største udfordring set fra dit perspektiv?Vi havde deltagere i udviklingsforum ”Borgerser-vice” og her har det været noget af en udfordring at implementere de gode ideer i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Selvom biblioteket havde for-søgt at ”tilpasse” sine forventninger til det eksterne samarbejde, så er det her knasterne og udfordrin-gerne stadig er.

Hvad har været den største succes set fra dit per-spektiv?Det var godt at afklare ledelsens og deltagernes forventninger og udfordringer inden de enkelte fora startede op. Deltagelse af 2 personer i hvert forløb har også været givende – både under forløbet og efterfølgende.

Vores deltagelse i ”Litteraturen som lokomotiv” har været givende. Vores mål var at professionali-sere og strukturere vores arbejdsgange – og dermed skabe større sammenhæng i vores formidling af litteraturen. Vi arbejder nu videre med at skabe den røde tråd i vores formidling, både i relation til vores arrangementer, biblioteksudstillinger, ”personalet anbefaler”, storskærm, web m.v. En effekt af dette vil forhåbentlig være at der nedbrydes silotænkning og at der arbejdes endnu mere på tværs af fagskel og opgaver.

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo (ansvarshavende redaktør), Gentofte BibliotekerneUdviklingschef Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerneBibliotekschef Lene Jakobsen, Halsnæs BibliotekerneUdviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne Udviklingschef Søren Mørk, Albertslund BibliotekAfdelingsleder Tina Pihl, Frederiksberg Kommunes BibliotekerBibliotekschef Hans Peter Rasmussen, Ishøj Bibliotek

Næste nummer udkommer marts 2011.

Layout: boldings.dkTryk: NofoprintISSN 1603-7200