8
Fortsættes næste side Bibelen som oversættelse Af Anne Kathrine Giversen. 116. ÅRGANG NR. 3 AUGUST-NOVEMBER 2014 At oversætte en tekst er altid en fortolk- ning, det ved enhver, som har forsøgt at oversætte en favorit sang på et andet sprog til en god ven. Men det er måske de færreste, der tænker over hvilken betyd- ning, det har for et sprog, at Bibelen bliver oversat til sproget. I 1721, da Hans Egede og familie kom til Grønland, begyndte de straks at lære grønlansk. Det var vanskeligt. Der var ikke nogen ordbog eller grammatik, der var slet ikke noget skriftsprog. Men især sønnerne Poul og Niels, lærte hurtigt sproget. Og med hjælp fra sine sønner forsøgte Hans Egede året efter at oversætte fadervor til grønlandsk. ”Vor Fader du som er himlenhedder den første sætning som bekendt. I vores verden er himlen et godt sted. Men for grønlænderne var det et skræm- mende sted. De mente, at nordlyset, som fejede over himlen, når der var mørkt, var de onde ånder og de døde, som spillede bold med kranier. Til gengæld var havet et godt sted. Der kom maden fra, og dernede boede havets moder, som sørgede for al fangsten. Havets moder kunne blive vred, hvis nogle af tabuerne var blevet brudt. Så måtte angakokken (shamanen) i en ekstase, og gennem tankerne finde havets moder og rede hendes hår, hvor fangsten sad fast. Så for grønlænderne havde ”Vor moder du som er i havet”, formentlig været nemmere at acceptere, end ”Vor Fader du som er i himlen”. Ord som hyrde, lam og får fandtes ikke på grønlandsk, for grønlænderne kendte dem ikke. Man overvejede at erstatte lam med et allerede eksisterende ord: det grønland- ske ord for sæl, puisi. Det gik man dog hurtigt væk fra, bl.a. fordi Grønland var et fangersamfund og ordet hyrde dermed ikke blev til at forstå. Man brugte i stedet det norske ord for får: sauer, som blev et af de første fremmedord på grønlandsk. Livets træ og kundskabens træ, var svært, for der fandtes ikke træer. Dermed var ”kors” nærmest uforstålig. Ligeledes var ”giv os i dag vort daglige brød” problematisk at oversætte, når grønlænderne ikke havde brød. De havde smagt det på de europæiske skibe og synes åbenbart, at det smagte godt og ud- brudt mamarpoq, som betyder det smager godt. Derfor oversatte Hans Egede med Giv os i dag mamam”. Men senere blev det ændret til neqigssavtinik. Derved talte han ikke om brød, men om kød, som var grøn- lændernes daglige føde. Det blev sidenhen oversat til ”hvad der tilkommer os”. Poul Egede var langt bedre til grønlandsk end sin far og han udgav i 1766 hele Ny Testamente til Grønlandsk. Godajarpoq og ”ondajungilaq indeholdt ikke nogen moralsk vurdering, men var nærmere var et udsagn om tingens, redskabets eller vejrets beskaf- fenhed eller menneskets helbredstilstand. Ligeledes fandtes begrebet synd ikke. Grønlænderne forstod det ikke og blev trætte af, at europæerne blev ved med at belære dem. Men da Poul Egede brugte ordene ajarpoq for god og ajungilaq for ond og ”synd” i sin Bibel oversættelse, udviklede ordene sig til at have den videre betydning. Hans Egede fik efter nogle år i Grønland, efter egen mening, så meget styr på spro- get, at han kunne prædike på grønlandsk. Det var uforståeligt for grønlænderne. Ud over det, var der også fremmedord, som f.eks kapitel i hans prædikener. Dette ord minder meget om det grønlandske ord for skindjakke kapitaq. Der er beretninger om, at hver gang Hans Egede i sine time lange prædikener henviste til et kapitel i Bibelen, så rejste grønlænderne sig op og tog deres skindjakker på i forvisning om, at nu var gudstjenesten slut, og de var blevet bedt om at tage deres tøj og gå. De måtte sætte sig ned og vente yderligere, men næste gang han brugte ordet kapitel gentog scenen sig. Bibelen på dansk Det danske sprog ændrede sig også, da Bibelen blev oversat til dansk. Inden da havde man læst og prædiket på latin. Det forstod menigmand ikke noget af. Når folk gik til alters og modtog brødet, hørte de ordene, som også siges i dag: Dette er Jesu Kristi legeme: Hoc est corpus Christi, men de forstod ikke ordene, som blev opfat- tet som en trylleformular og blev til den trylleformular vi stadig bruger på dansk: Hokus-Pokus”. Den første oversættelse af Bibelen til et sprog af samme sprogstamme som vor, den germanske, er den gotiske, som blev udført af østgoteren Vulfila (d.383). Det ældste, større håndskrift med gotisk bi- beltekst er Sølvbibelen (Codex Argentues) fra o. år 500. Det er skrevet med sølvblæk (begyndelsesbogstaverne dog i guld) på purpurfarvet kalveskind; det findes nu i Universitetsbiblioteket i Uppsala. Det spil- ler i øvrigt en væsentlig rolle for handlin- gen i Göran Tunströms roman Tyven. Et håndskrift med de fire evangelier på latin KIRKEASSISTENT SØGES Kirkeassistent med kateketik søges. Se hjemmesiden www.sionskirke.dk Et år med magisk tænkning Forestilling med og fortolket af Lane Lind. Se side 4

Bibelen som KIRKEASSISTENT SØGES oversættelse · gene, dvs. Ny Testamente fra græsk og Gammel Testamente fra Hebræisk. ... år siden for 89500 $. 1612 udgaven har fået tilnavnet

  • Upload
    hathuy

  • View
    218

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Fortsættes næste side

Bibelen som oversættelseAf Anne Kathrine Giversen.

116. ÅRGANG NR. 3 AUGUST-NOVEMBER 2014

At oversætte en tekst er altid en fortolk-ning, det ved enhver, som har forsøgt at oversætte en favorit sang på et andet sprog til en god ven. Men det er måske de færreste, der tænker over hvilken betyd-ning, det har for et sprog, at Bibelen bliver oversat til sproget.

I 1721, da Hans Egede og familie kom til Grønland, begyndte de straks at lære grønlansk. Det var vanskeligt. Der var ikke nogen ordbog eller grammatik, der var slet ikke noget skriftsprog. Men især sønnerne Poul og Niels, lærte hurtigt sproget. Og med hjælp fra sine sønner forsøgte Hans Egede året efter at oversætte fadervor til grønlandsk. ”Vor Fader du som er himlen” hedder den første sætning som bekendt.

I vores verden er himlen et godt sted. Men for grønlænderne var det et skræm-mende sted. De mente, at nordlyset, som fejede over himlen, når der var mørkt, var de onde ånder og de døde, som spillede bold med kranier. Til gengæld var havet et godt sted. Der kom maden fra, og dernede boede havets moder, som sørgede for al fangsten. Havets moder kunne blive vred, hvis nogle af tabuerne var blevet brudt. Så måtte angakokken (shamanen) i en ekstase, og gennem tankerne finde havets moder og rede hendes hår, hvor fangsten sad fast. Så for grønlænderne havde ”Vor moder du som er i havet”, formentlig været nemmere at acceptere, end ”Vor Fader du som er i himlen”.

Ord som hyrde, lam og får fandtes ikke på grønlandsk, for grønlænderne kendte dem

ikke. Man overvejede at erstatte lam med et allerede eksisterende ord: det grønland-ske ord for sæl, puisi. Det gik man dog hurtigt væk fra, bl.a. fordi Grønland var et fangersamfund og ordet hyrde dermed ikke blev til at forstå. Man brugte i stedet det norske ord for får: sauer, som blev et af de første fremmedord på grønlandsk. Livets træ og kundskabens træ, var svært, for der fandtes ikke træer. Dermed var ”kors” nærmest uforstålig.

Ligeledes var ”giv os i dag vort daglige brød” problematisk at oversætte, når grønlænderne ikke havde brød. De havde smagt det på de europæiske skibe og synes åbenbart, at det smagte godt og ud-brudt mamarpoq, som betyder det smager godt. Derfor oversatte Hans Egede med ”Giv os i dag mamam”. Men senere blev det ændret til neqigssavtinik. Derved talte han ikke om brød, men om kød, som var grøn-lændernes daglige føde. Det blev sidenhen oversat til ”hvad der tilkommer os”.

Poul Egede var langt bedre til grønlandsk end sin far og han udgav i 1766 hele Ny Testamente til Grønlandsk.

”God” ajarpoq og ”ond” ajungilaq indeholdt ikke nogen moralsk vurdering, men var nærmere var et udsagn om tingens, redskabets eller vejrets beskaf-fenhed eller menneskets helbredstilstand. Ligeledes fandtes begrebet synd ikke. Grønlænderne forstod det ikke og blev trætte af, at europæerne blev ved med at belære dem.

Men da Poul Egede brugte ordene ajarpoq for god og ajungilaq for ond og ”synd” i sin Bibel oversættelse, udviklede ordene sig til at have den videre betydning.

Hans Egede fik efter nogle år i Grønland, efter egen mening, så meget styr på spro-get, at han kunne prædike på grønlandsk. Det var uforståeligt for grønlænderne. Ud over det, var der også fremmedord, som

f.eks kapitel i hans prædikener. Dette ord minder meget om det grønlandske ord for skindjakke kapitaq. Der er beretninger om, at hver gang Hans Egede i sine time lange prædikener henviste til et kapitel i Bibelen, så rejste grønlænderne sig op og tog deres skindjakker på i forvisning om, at nu var gudstjenesten slut, og de var blevet bedt om at tage deres tøj og gå. De måtte sætte sig ned og vente yderligere, men næste gang han brugte ordet kapitel gentog scenen sig.

Bibelen på danskDet danske sprog ændrede sig også, da Bibelen blev oversat til dansk. Inden da havde man læst og prædiket på latin. Det forstod menigmand ikke noget af. Når folk gik til alters og modtog brødet, hørte de ordene, som også siges i dag: Dette er Jesu Kristi legeme: Hoc est corpus Christi, men de forstod ikke ordene, som blev opfat-tet som en trylleformular og blev til den trylleformular vi stadig bruger på dansk: ”Hokus-Pokus”.

Den første oversættelse af Bibelen til et sprog af samme sprogstamme som vor, den germanske, er den gotiske, som blev udført af østgoteren Vulfila (d.383). Det ældste, større håndskrift med gotisk bi-beltekst er Sølvbibelen (Codex Argentues) fra o. år 500. Det er skrevet med sølvblæk (begyndelsesbogstaverne dog i guld) på purpurfarvet kalveskind; det findes nu i Universitetsbiblioteket i Uppsala. Det spil-ler i øvrigt en væsentlig rolle for handlin-gen i Göran Tunströms roman Tyven. Et håndskrift med de fire evangelier på latin

KIRKEASSISTENT SØGES

Kirkeassistent med kateketik søges.Se hjemmesiden

www.sionskirke.dk

Et år med magisk tænkning Forestilling med og fortolket af Lane Lind. Se side 4

Fortsat fra forsiden

2

(Vulgata) er Dalbybogen, der regnes for at være fra det 11. århundrede og for at være den ældste bevarede bog, der er blevet til i Norden. Johan Guttenbergs opfindelse af bogtryk med løse typer medførte en ud-vikling, der betød en væsentlig forøgelse af spredningen af Bibler og Luthers indsats som oversætter af Bibelen forøgede interessen for oversættelser til folkespro-gene. Den ældste kendte danske bibelover-sættelse er dog ældre. Den kendes i et papirhåndskrift, der måske er fra Mariager kloster og fra omkr. 1480. Den rummer de tolv første gammeltestamentlige skrifter i oversættelse. Det bærer stedvist et let jysk præg ved udtryk som ”jen”, ”jet”, ”jenle” osv: en, et og enlig.

Mange danske teologer studerede på reformationstiden i Wittenberg. Måske er det en af dem, som bragte Luthers ny oversættelse af 1541 hjem til Danmark. Foran i bogen, som nu er på Det Kongelige Bibliotek er der af Luther, Melachton og Bugenhagen, de tre reformatore, som hver for sig fik så stor betydning for den danske reformation, i hånden skrevet tre små betragtninger, hver på en side.

I 1524 udkom den første trykte oversæt-telse til dansk af Ny Testamente. Den kaldes Christian d. II’s Ny Testamente. Den var angiveligt oversat fra latin, dvs. fra Erasmus’ latinske oversættelse, men Luthers oversættelse fra 1522 har for-mentlig også spillet ind.

En langt bedre oversættelse udgav Christern Pedersen i 1529. Den første danske bibel med både Gammel og Ny Testamente kom i 1550. Den kaldes Christian d. III’s Bibel. Den er holdt i et smukt og klart dansk og fik afgørende betydning for dansk bibeltradition. Den blev også normgivende for dansk retstav-ning. Bibelteksten var oversat fra Luthers tyske oversættelse, ikke fra grundsprogene.

I 1535 udgav den danske reformator Hans Tausen De Fem Mosebøger med titlen: ”Det Gamle Testamente Med tro oc flijt fordanskedt.” Hans Tausens oversæt-telse af de fem Mosebøger var, som titlen antyder, vel tænkt som indledning til en oversættelse af hele Gammel Testamente. Oversættelsen er holdt i et djærvt og farverigt dansk. Nogle steder er der spor af Hans Tausens fynske oprindelse som f.eks. i 5. Mos.14,11 ”Alle rene fowle”.Hans Poulsen Resen udgav i 1607 den første danske Bibel oversat fra grundspro-gene, dvs. Ny Testamente fra græsk og Gammel Testamente fra Hebræisk. Men oversættelsen er meget ordret og mange steder svær at læse.

Den følgende tids oversættelser er præget af en vekslende tilnærmelse mellem den

meget ordrette tradition fra Hans Poulsen Resens oversættelse og 1550-oversættelsen.

1700-1800 tallet er for dansk bibelforsk-ning en glanstid. Private bogsamlere havde i tidens løb købt bibelhåndskrifter, der senere kom til Det kgl. Bibliotek. Forskel-lige forskere udgav ud fra håndskrifter oversættelser fra græsk til dansk. F.eks. udgav Niels Iversen Schow den første græ-ske papyrus, som var kommet til Europa. Dette blev fulgt op af danske teologer med internationalt ry, som f.eks F. Münter. Det resulterede i en ny autoriseret oversæt-telse af Ny Testamente i 1819, medens Det Gamle Testamente måtte vente til 1871.

Grundforskningen inspirerede i den følgende tid en række private initiativer. Vigtigst er Jakob Christian Lindbergs. Han udgav 1837-56 sin egen oversættelse af hele bibelen fra grundsprogene. Lindberg gengiver grundteksten meget tro og på et fortrinligt dansk. Nogle steder er der dog gjort brug af en ejendommelig udtryks-måde. I Jer. 37,15, hvor Jeremias sættes i fængsel, hedder det, at Jeremias sættes i ”Brommen”; linserne i 1. Mos.25,30 kaldes for ”Rød-Grød”. Andre steder har Lindberg foregrebet senere oversættelser. I Mat-th.28,9, hvor den opstandne Jesus møder kvinderne ved graven, oversætter Lindberg: ”..see da mødte Jesus dem og sagde: God Morgen!”. Lindberg er her måske inspireret af H.C. Andersens kort forinden udkomne ”Nattergalen”, hvor tjenerne kommer ind for at se til deres døde kejser: ” – jo, der stod de og Keiseren sagde: ”god Morgen!”

Der opstår til tider trykfejl i bibeloversæt-telserne. Nogle af dem kunne man tro Monty Python havde været bag. Men de er rigtige: I England udgav man i 1612 et genoptryk af den berømte King James Bible: I 2. Mos. 20,14, dvs. de ti bud: som lyder: Thou shalt not commit adultery.” (Du må ikke bedrive hor), var der opstået en trykfejl. Ordet not, var ikke med. Kong James VI og I (det er hans titel) blev så vred at bogtrykkeren blev frataget sin bestilling og måtte betale en bøde på 300 £ i datidens penge. Et svimlende stort beløb. Alle bibler blev trukket tilbage og destrueret bortset fra 11 som overlevede. De 10 findes på biblioteker og museer i dag. Men 1 eksemplar var til salg for nogle år siden for 89500 $. 1612 udgaven har fået tilnavnet The Wicket Bible eller The Naughty Bible.

I 1914 skete en tilsvarende fejl i oversæt-telsen af de ti bud. Der manglede der et not i ”Though shalt not Kill”.

I 2001 blev der i England lagt en online udgave af bibeloversættelsen ud på nettet. Men man havde glemt at læse korrektur: I ordsprogenes bog 2,16 står der ”den red-

der dig fra en anden kvinde, den fremmede kvinde, der taler indsmigrende”. Det er en prostitueret, der tales om. På engelsk: “To deliver you from the adulteress, from the sexually loose woman who speaks flat-tering words.” I første trykte udgave er der en fodnote for enden af første linje med et telefonnummer. Oversætteren var ved at skrive noterne til verset på sin computer, da han fik et opkald, han kunne ikke finde noget at skrive med og noterede telefon-nummeret i disse noter, men glemte at slette det igen. Den Bibel har fået tilnav-net ”Den Prostitueredes Bibel”.

Der er også morsomme sætninger i den nuværende danske oversættelse, dog ikke i samme kaliber. Men der er steder, som kunne være oversat anderledes.Personligt morer jeg mig hver juleaften, når jeg skal læse juleevangeliet højt og kommer til hvad englen siger til hyrderne: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får. Godt nok er hyrderne omgivet af får, men jeg synes det er lige strengt nok, at hyrder-ne også skal tiltales som får. Ordstillingen kunne godt være mere elegant.

I Apostlenes gerninger kan man også se, at apostlen Peter har haft visse lighedstræk med en kendt dansk politiker: Ap.G 12,13-15: Peter bankede på døren til portrummet, og en pige, der hed Rhode, kom ud for at lukke op. Da hun genkendte hans stemme, fik hun af bare glæde ikke åbnet døren, men løb ind og fortalte, at Peter stod udenfor. De sagde: »Du er vanvittig!« Men hun for-sikrede, at det forholdt sig sådan. Så sagde de: »Det er hans engel.

Bibelen bliver oversat og dermed for-tolket. Det skal den. Bare det at vi har 4 evangelier viser os, at der skal fortolkes. Den er blevet oversat til mange sprog. Statistikken fra 2008 angiver, at ca. 450 sprog har hele bibelen, ca. 1170 flere har NT og yderligere ca. 850 har en bibeldel. Af verdens godt 6900 sprog er der ca. 2300, som ikke har nogen del af bibelen oversat. Grønland fik deres første hele bibel allerede i 1780. Mens andre egne af nordpolar-området først fik bibelen på deres eget sprog i 1950’erne. Det kan også høres i deres sprog, som har mange tyske låneord fra de tyske missionærer som tog til Labrador i 1780’erne.

Der er ingen tvivl om, at vi i vores daglige sprog har mange fyndord og småsætninger, som stammer fra bibeloversættelserne. Vi er måske ikke bevidste om det. Men hvis man fandt en lille papirlap med kun disse tre helt almindelige ord: ”Men det skete” ville de fleste øjeblikkeligt tænke på jule-evangeliet.

Torsdag den 30. oktober kl. 19.30 med organist Jakob Stevns-Lorentzen, Holmens kirkeDenne dag er i hele Danmark udnævnt til Spil-Dansk-Dagen. Derfor glæder det os, at organist Jakob Lorentzen vil spille et spæn-dende program af dansk musik, bl.a. værker af Rued Langgaard, Carl Nielsen, J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade og improvisation over danske salmer og sange af Jakob Lorentzen selv. Jakob Lorentzen har siden 1997 beklædt stillingen som organist og kantor ved Holmens Kirke samt slotsorganist ved Christiansborg. Som komponist har Jakob Lorentzen skrevet en del værker som er udgivet på danske musikforlag. Han medvirker på en lang række cd’er med kor- og orgelmusik; i 2008 udkom en anmelder- rost solo cd med orgelværker af Bach, og i 2012 udkom cd’en ”Toner fra Christiansborg Slotskirke”, med kor og egne orgelværker. Jakob Lorentzen har modtaget Dronning Ingrids Mindemedalje samt mange priser og legater. Han spiller ofte ved gudstjenester og kirkelige handlinger med kongehusets deltagelse.

Torsdag den 27. november kl. 19.30:Igen i år slår Sions Kirke dørene op til rock-gudstjeneste med vores faste hus-orkester. Selvom de travle og efterspurgte musikere efterhånden er svære at samle, er det lyk-kedes, da de meget glade for at spille i vores kirke, hvor den årlige rockgudstjeneste er blevet en populær tradition. Vi begynder kl. 19.30 og glæder os til at bringe kirkens rum, Bibelens tekster og kendte rocknumre i spil på en ny øjen- og ørenåbnende måde.

SPIL-DANSK-DAG I SIONS KIRKE

Rockgudstjeneste

KONCERTER

Onsdag den 24. september kl. 19.30:Sankt Pauls Kammerkor er et ambitiøst kor, der har eksisteret siden 1988. Koret arbejder primært med a cappella kirkemusik og består af 27 sangere mellem 20 og 50 år.

Koret har et bredt og alsidigt repertoire og har som mål hele tiden at højne kvaliteten gennem nye udfordringer. Således har koret i mange år arbejdet med a cappella musik af bl.a. Francis Poulenc, Vagn Holmboe, Arvo Pärt og Knut Nystedt og opført flere store værker med musikledsagelse herunder Faurés Requiem, Bachs Matthäuspassion og Vivaldis Gloria sammen med Fredensborg Slotskirkes Pigekor.

Den musikalske ledelse varetages af Torsten Nielsen. Torsten har dirigeret Sankt Pauls Kammerkor gennem de sidste 15 år og er uddannet på Det Kongelige Danske Musik-konservatorium. Siden 1998 har han været fast medlem af DR-Vokalensemblet (der tidligere hed DR-Radiokammerkoret). Torsten er også dirigent for Fredensborg Slotskirkes Pigerkor og instruktør for Københavns Drengekor. Til koncerten d. 24. september synges bl.a. værker af komponister som Wilhelm Peterson-Berger, Gösta Ny-stroem og Ralph Vaughan-Williams samt et udvalg af danske sommersange, bl.a. Yndigt Dufter Danmark, Sommersalme og Danmark nu blunder den lyse nat.

Søndag den 23. november kl. 16.00

Solister: Frederik Olivarius, horn, David Munk-Nielsen, klaverDirigent: Klaus Munk-Nielsen

Nordsjællands Sinfonia opfører hornkoncert nr. 1, Es-dur, op. 11 af Richard Strauss, Sym-foni i d-mol af César Franck og Parafrase over Rigoletto af Frans Liszt. 150-året for Richard Strauss’ fødsel fejres med at spille hans første hornkoncert i Es-dur opus 11. Koncerten er skrevet til hans far, Franz Strauss der var solohornist i Hoforkesteret i München. Fade-ren fandt værket for svært. Koncerten er fra 1882-83 og altså forbløffende nok skrevet af

en 18-årig, som allerede beherskede orkester og komposition. Han er endnu meget inspi-reret af faderens husguder Mendelssohn og Schumann. Der skulle gå 60 år, før han skrev sin anden koncert for horn og orkester.

Cesar Franck var belgier, men boede det meste af sit liv i Paris. Han var en feteret organist og en af instrumentets vigtigste komponister. Hans eneste symfoni, symfoni i d-mol, er et ret sent værk skrevet to år før hans død. Symfonien er i tre satser. Førstesatsen er i klassisk sonateform med et iørefaldende tema, som sendes gennem alle mulige tonearter i satsen. Man kan godt ane Francks baggrund som organist.

Andensatsen er kendt for sin smukke solo for engelskhorn akkompagneret af harpe og pizzicato-strygere.

Franz Listz, alle tiders største pianist, lavede en lang række af klavertransskriptioner af andre komponisters værker. Alene af Verdi lavede han ni sådanne. Rigoletto-versionen er fra 1859 kun otte år efter operaen blev førsteopført. Parafrasen er teknisk naturligvis overordentlig vanskelig og kan nærmest beskrives som en vældig improvisation over den udødelige kvartet.Nordsjællands Sinfonia er en fusion mellem Københavns Sinfonia og Nordsjællands Sym-foniorkester, som hører hjemme i Hillerød.

KONCERT MED Sankt Pauls Kammerkor

Koncert med Nordsjællands Sinfonia

GRATIS ADGANG

GRATIS ADGANG GRATIS ADGANG

GRATIS ADGANG

3

Sions Kirke 17. november kl. 19.30 I anledning af Allehelgen, hvor vi i kirken og hver især mindes vores døde og prøver at leve med de tab, vi er blevet påført, inviterer Sions Kirke 17. november kl. 19.30 til den anmelderroste opsætning af Joan Didions selvbiografi: Et år med magisk tænkning.Efter 40 års ægteskab falder John en dag om på stuegulvet og er død. Det følgende år forsøger hans kone at forstå sorgen over sin mands død, samtidig med at også datteren rammes af sygdom. Her begynder Et år med magisk tænkning - et år i et magisk rum, hvor den efterladtes positive og rationelle tankegang forandrer sorgen. Skuespilleren Lane Lind fortolker monologen, der varer ca. 70 minutter.

Bogomtale: ”Du må hellere snart komme og besøge os - hun er begyndt at stille alle mulige spørgsmål om Gud og Jesus, og vi ved ikke lige, hvad vi skal sige til det”. Sådan har flere af mine venner uafhængigt af hinanden ringet og sagt. Deres børn er begyndt at interessere sig for de store spørgsmål - ikke mindst dem, der har med Gud at gøre, og de ved ikke helt, hvad eller hvordan de skal svare.

Det problem sidder mange forældre med: Hvad skal man svare? Hvad kan man sige? Er der noget, man ikke kan sige? Når nu jeg har fået barnet døbt, kan man så godt svare forkert? Hvad nu hvis man ikke selv helt har fået afklaret med sig selv, hvad man egentlig selv tror?

Forlaget Alfa har udgivet en lille bog, der søger at afhjælpe de spørgsmål. I bogen svarer tre ret forskellige præster på en del af de spørgsmål, som børn på et eller andet tidspunkt stiller, f.eks.: ”Findes Gud”, ”Hvor-for sker der onde ting i verden”, ”Gør det en forskel, om man er døbt eller ikke”, ”Hvor er Gud”, ”Hvorfor er der børn, der dør” og ”Hvad sker der, når man dør”? Bogen er selv-klart ikke en manual, men en håndsrækning til enhver, der gerne vil tale med sit barn om store spørgsmål. De tre præster er ikke enige om alle svar, og det behøver læseren heller ikke være. Men med bogen ved hånden bliver det nemmere at komme i gang med de eksi-stentielle spørgsmål, der optager allerede ret små børn - og måske også selv at finde sprog for, hvor man selv står.

Hvad skal jeg svare mit barn af Nana Hauge, Niels Hviid og Benedichte Hammer Præst-holm, pris: 189 kr., Forlaget Alfa.

Mette Kathrine Grosbøll

På utallige opfordringer fra tidligere babysalme- sangsdeltagere, inviterer Sions Kirke nu til deltagelse i et nyt initiativ: Ulvetimen - rytmik for børn mellem 1-4 år (og deres forældre). Vi begynder i august og kører til og med novem-ber. Sidste mandag hver måned. Kom med jeres børn og syng og leg i en lille time. Som sædvan-ligt varetages musikken af Lars Oluf Larsen, og forløbet vil ligne det fra babysalmesang. Der vil være nogle af de gamle sange, som børnene måske kan genkende, hvis de har gået til baby-salmesang her i kirken, og så skal vi lære nogle nye, som er tilpasset den alder, børnene nu er kommet i. Et par salmer vil der også blive plads til. Det koster 150 kr. for 4 gange og tilmelding er nødvendig på [email protected] Man kommer på efter først til mølle princippet.Vi begynder mandag den 25. august kl. 16.30. Vel mødt.

ET ÅR MED MAGISK TÆNKNING

Hvad skal jeg svare mit barn?

Ulvetimen

4

Menighedsrådet har besluttet at afhænde vores menighedshus Bethania. Baggrunden er, at vi har konstateret et faldende brug af huset til kirkelige arrangementer gennem de sidste 5-10 år - og at der skulle foretages store investeringer i de kommende år, hvis det fortsat skulle anvendes til arrangementer.

Salget har været undervejs længe, men nu er det en realitet. Den 1. oktober skal vi forlade Bethania, og en 112 år gammel æra er slut. Bethania blev opført i 1902 af det daværen-de Menighedssamfund, som drev huset frem til 1983, hvorefter det blev overdraget til kirken, og menighedsrådet overtog ansvaret for driften. Salgsprovenuet giver mulighed for at forbedre og gerne udbygge kirkens

mødelokaler, en opgave som vi nu går i gang med at forberede.Fristedet er i gang med at forhandle en aftale om et nyt værested. I skrivende stund er intet aftalt, men der er stor sandsynlighed for, at vi kan leje os ind hos Nabo Østerbro i Odensegade. Vi får hver søndag besøg af mellem 15 og 25 gæster. Det er ikke helt de samme hver søndag, da der ofte dukker nye gæster op. Der er en utrolig god og glad stemning, som vi håber, kan overføres til det nye sted. Fristedet udfører jo netop den diagonale opgave i praksis, som kirken er forpligtet til.

Niels Jørn Kure, Formand for Fristedets bestyrelseHans Ossowicki, menighedsrådsformand

BETHANIA ER SOLGT - MEN FRISTEDET FORTSÆTTER!

GRATIS ADGANG

JULEHJÆLP MORGENSANG

Igen i år er der mulighed for at søge julehjælp. Julehjælpen uddeles af Sions Sogns menig-hedspleje og tildeles værdigt trængende, der bor i Sions Sogn. Ansøgere kan hente ansøg-ningsskema i kirken hos en af kirkens præster i kirkens åbningstid fra 8.-11. dec. Skemaet skal afleveres i kirken senest 15. december kl. 13.For donation til julehjælpen se side 7.

HVER TIRSDAG KL. 10.00 MØDES VI TIL MORGENSANG I SIONS KIRKE. Vi synger to salmer og beder Fadervor. Bagefter hygger vi os over en kop kaffe eller te, inden vi atter drager ud i dagen.

Vel mødt!Kirkens organist og præster

5

GUDSTJENESTER

AUGUST:

Onsdag den 13. kl. 17.30: Spaghettigudstjeneste ved Mette Kathrine Grosbøll

Søndag den 17. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen (9.s.e.Trinitatis)

Søndag den 24. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Mette Kathrine Grosbøll (10.s.e.Trinitatis)

Søndag den 31. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen (11.s.e.Trinitatis)

SEPTEMBER:

Onsdag den 3.: Kl. 10.00: Børnegudstjeneste ved Anne Kathrine GiversenKl. 17.30: Spaghettigudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen

Søndag den 7.: Kl. 10.00: Gudstjeneste ved Mette Kathrine Grosbøll(12.s.e.Trinitatis) Kl. 12.00: Forklaringsgudstjeneste - gudstjeneste for begyndere ved Mette Kathrine Grosbøll og Rune Reimer ChristensenSe side 6.

Søndag den 14. kl.10.00: Gudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen (13.s.e.Trinitatis)

Søndag den 21. kl. 10.00: Høstgudstjeneste ved Mette Kathrine Grosbøll (14.s.e.Trinitatis) Efter gudstjenesten holder vi auktion, se side 6

Søndag den 28. kl.10.00: Gudstjeneste ved Mette Kathrine Grosbøll (15. s.e.Trinitatis)

OKTOBER:

Søndag den 5. kl. 10.00: Børne- familiegudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen. (16.s.e.Trinitatis). Efter gudstjenesten er der brunch.

Onsdag den 8.: Kl. 10.00: Børnegudstjeneste ved Anne Kathrine GiversenKl. 17.30: Spaghettigudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen

Søndag den 12. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Mette Kathrine Grosbøll (17.s.e.Trinitatis)

Søndag den 19. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen (18.s.e.Trinitatis)

Søndag den 26. kl. 10.00: HUSK VINTERTIDGudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen (19.s.e.Trinitatis)

NOVEMBER:

Søndag den 2. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Mette Kathrine Grosbøll (Allehelgens dag)

Onsdag den 5.: Kl. 10.00: Børnegudstjeneste ved Anne Kathrine GiversenKl. 17.30: Spaghettigudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen

Søndag den 9. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen (21.s.e.Trinitatis)

Søndag den 16. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Mette Kathrine Grosbøll (22.s.e.Trinitatis)

Søndag den 23. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen (23.s.e.Trinitatis)

Torsdag den 27. kl. 19.30: Rockgudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen (Se side 3)

Søndag den 30. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Mette Kathrine Grosbøll (1. søndag i advent)

DECEMBER:

Onsdag den 3.: Kl. 10.00: Børnegudstjeneste ved Anne Kathrine GiversenKl. 17.30: Spaghettigudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen

Søndag den 7. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Anne Kathrine Giversen (2. søndag i advent)

Søndag den 14. kl. 10.00: Gudstjeneste ved Mette Kathrine Grosbøll (3. søndag i advent)

AKTIVITETER

AUGUST:

Babysalmesang efteråret 2014 Efter sommerferien tilbyder vi igen baby-salmesang i kirken. Det foregår onsdage kl. 11.00 og varetages af skuespiller og sanger Lars Oluf Larsen og kirkens præster.

Babysalmesang henvender sig til forældre med børn i alderen 0-1 år. Vi mødes og synger nogle sange, som er specielt velegnede til børnenes alder. Det vil være almindelige små sanglege som indeholder både bevægelse, farver og små kærtegn, men som lægger vægten på det musikalske samvær mellem børn og forældre. Vi skal selvfølgelig også synge salmer, hvoraf nogle er specielt udvalgt til børn og andre er al-mindelige salmer fra salmebogen. Programmet bygger på gentagelse, så børnene efterhånden kan genkende rutinerne ud fra princippet om, at genkendelsens glæde er den største.Når vi har sunget, vil der være kaffe og brød i kirkens ovensal. Første hold begynder 13. august og næste hold begynder 22. oktober. Det koster 200 kr. for 8 gange. Tilmelding hos [email protected]. Man kommer på holdet efter først til mølle princippet. Vel mødt.

Fra kirken kører vi gennem det smukkeste område i Skåne, Österlen, med de mange bakker og den varierede bevoksning. Ved kysten ligger det gamle fiskerleje Kivik med smalle stræder og små pyntelige huse, men det, der gør byen og området mest kendt, er dyrkningen af de mange æbler. Derfor bliver byen også kaldt æblebyen, og der findes flere mosterier. Vi besøger et af dem og spiser vores middag i restaurant Kärnhuset: Æblechutneybagt laks med dildkartofler og æblesovs, dertil hjemmebagt brød, grøntsager og salat. Der hører to forskellige slags æblejuice til maden samt kaffe/te og kage.

I gårdbutikken vil der være mulighed for at købe alle slags produkter, der er lavet af æbler, alt er økologisk. Der vil også blive mulighed for at gå rundt og se lidt på om-givelserne. Vi regner med at være hjemme ca. 18.30. Turen koster 400 kr. inkl. bus, bro og mad. Tilmelding til Kirkekontoret senest den 18. september. Grib chancen og få en dejlig tur til æblernes by.Turen er handicapvenlig. Rollator kan medbringes. Menighedsplejens bestyrelse

Onsdagsmøder Alle møderne finder sted i kirkens ovensal fra 14-16, hvis ikke andet er anført.

Onsdag den 27. august kl. 14.00

Sognepræst ved Rosenvænget Sogn, Kristine Gustav, fortæller om sit arbejde som værnspræst i flyvevåbnet. Hvad laver en præst overhovedet i flyvevåbnet? Hvilken rolle spiller præsten som udstationeret og hvilke erfaringer tager hun med hjem?

29. oktober kl. 14.00:Ole Sandberg: 1864 - Dybbøl, drama og det, der fulgte ....I anledning af 150-året for slaget ved Dybbøl og det altomvæltende nederlag, der fulgte, inviterer Menighedsplejen til foredrag om netop skæbneåret 1864.Ole Sandberg er cand.mag. i germansk filologi & retorik og har skrevet speciale om aspekter af det slesvigske spørgsmål. Foredragsholderen er tillige seminarie-uddannet og arbejder til dagligt som folkeskolelærer i Vanløse. Ole Sandberg er opvokset i Sions Sogn og færdes hjemme-vant i og omkring Sions Kirken

Torsdagsklubben Husk at torsdagsklubben begynder igenTorsdag den 7. august 2014 fra kl. 12 til 14.Husk madpakken og fortæl om dine oplevelser i sommer!Vi glæder os til et gensyn og til at hilse på eventuelle nye deltagere i klubben. Hildur og Tora

Foredrag om Grønlands kristning 20. august kl. 19.30: Sognepræst Anne Kathrine Giversen: Fra 9. Århundrede og frem til i dag. Først kom nordboerne, så kom Hans Egede, derefter Herrnhuterne og nu er det den grønlandske kirke. Hvad er specielt for Grønlands kristendom?

SEPTEMBER:

Forklaringsgudstjeneste - en gudstjeneste for begyndere Den 7. september kl. 12.00 holder vi i samarbejde med Hans Egedes kirke forklaringsgudstjeneste i Sions Kirke. Gudstjenesten er tænkt som en hjælpende hånd til dem, der skal til at stifte bekendt-skab med kirkens søndagsgudstjeneste, særligt konfirmander og deres forældre, og til dem, der måske er mere vant til den, men som godt kunne tænke sig at få svar på nogle spørgsmål: hvornår skal man rejse sig op - hvorfor skal man egentlig det, hvorfor vender præsten ryggen til midt i at hun siger noget, hvorfor synger vi så mange salmer, og hvorfor skal vi synge sådan nogle gamle nogen.Henover en time fejrer vi gudstjeneste sammen og bliver klogere på kirkens liturgi. Bagefter er der mulighed for at stille spørgsmål.

Vel mødt. Rune Reimer Christensen, Hans Egedes Kirke og Mette Kathrine Grosbøll, Sions

How to have fun in the Bible Onsdag den 10. September kl. 19.30 foredrag i ovensalen.

Freud said that there are three reasons why everyone is miserable. One was Christianity with its over-emphasis on heaven i.e. you can

have fun but you have to die first. (The other two were the eighteenth-century voyages of discovery and psychoanalysis itself). The Bible offers no shortage of

examples of the ‘vale of tears’. The Book of Job alone should suffice to put anyone off life on earth. And as for suffering it is hardly necessary to look beyond the cru-cifixion itself. Greenlanders converted to Christianity on account of its convincing descriptions of pain. But what if, properly decoded, the Bible also offered glimpses of well-being – varieties of happiness? ’A man hath no better thing under the sun than to eat, drink and be merry’ (Eccle-siastes). Dr. Andy Martin is a specialist in French philosophy at Cambridge Universi-ty. He has written for the New York Times and Prospect Magazine. His secret identity is a Hawaiian big-wave surfer. He is author of Walking on Water. He has written about Napoleon, ignorance, and Brigitte Bardot.The most recent book is ’The Boxer and the Goalkeeper: Sartre vs Camus’ (Simon and Schuster). Foredraget er på engelsk.

Høstgudstjeneste Søndag den 21. september kl. 10.00: Selvom vi måske ikke har så meget jord under neglene herinde i byen - og hvis vi har, så primært fra potterne i vindueskarmen eller fra kolonihaven - så er der stadig god grund til at fejre, at vi får brød på bordet. Det er ikke selvfølgeligt alle steder i verden, så der er god grund til at takke for årets høst og til at dele med dem, der ikke fik så meget at fejre i år. Derfor vil vi ligesom sidste år lave en auktion over, hvad vi selv har fremstillet fra årets høst og give det indkomne til Folkekirkens Nødhjælp, der fordeler pengene, hvor høsten slog fejl.Kom til gudstjeneste i Sions kirke den 21. sept. kl. 10 med hvad du har høstet eller produceret af årets høst, hvad enten det er fra egen avl eller lavet på Irmas frosne bær eller nybagt brød fra mel, du købte i fakta. Kom med det og læg det på et bord, vi har stillet frem i kirken, så holder vi auktion over det. Sidste år samlede vi 2711 kr. ind. Det vil vi gerne igen. Bagefter går vi ovenpå i ovensalen og spiser sammenskuds høstfrokost og fejrer, at høsten også kom i hus i år.Tilmelding til frokosten senest torsdag 18. september på kontoret, hvor du kan med-dele, hvad du medbringer eller få tildelt en opgave.

Spændende efterårstur til æblebyen Kivik i SkåneTorsdag den 25. sept. 2014 kl. 9.00 starter busturen fra Sions kirke. Vi kører over Øresundsbroen og første stop er den spændende Helligkorskyrka i Dalby.Opført i 1100-tallet og Nordens ældst bevarede stenkirke. Den hørte i sin tid til Svend Estridsøns gård. I krypten kan man stadig se en brønd med en kilde, som kan være anvendt ved de første kristne dåbs-handlinger i Danmark.6

enkelte aftener og enkelte weekender. Første undervisningsgang bliver søndag 7. september kl. 12 til den på side 6 i bladet annoncerede Forklaringsgudstjeneste - en gudstjeneste for begyndere. For indskrivning til konfirmation 1. maj 2015 eller spørgsmål kontakt Mette Kathrine Grosbøll på [email protected] eller 61142904.

Konfirmander, der skal konfirmeres 14. maj af Anne Kathrine Giversen begynder undervisningen 7. januar kl. 15-16.40. Der tages på 2 konfirmandlejre i 2 weekender i løbet at foråret, hvor vi får tid til at være sammen. Der vil være tid til, at vi kan få mere dybdegående undervisning. Første weekend er 20.-22. februar. Anden week-end er endnu ikke fastlagt. For indskriv-ning til konfirmation 14. maj 2015 eller spørgsmål kontakt Anne Kathrine Giversen på [email protected] eller 20305474.

Gaver til menighedsplejens julehjælp Måske er det lige vel tidligt at begynde at skrive om jul. Men for flere familier på Østerbro fylder julen meget tidligt alt for meget på den ikke så gode måde. Det handler om de familier, der på grund af svære økonomiske problemer aldrig kan være sikre på, at de overhovedet kan holde jul for deres familie. I mange år har disse familier søgt hjælp hos Sions Sogns Me-nighedspleje, som takket være donationer fra generøse mennesker i vores bydel har kunnet udlevere julepakker med alt hvad der hører sig til af mad, juleknas og gaver til børn. Det vil vi selvfølgelig gerne kunne igen i år. Derfor beder vi om støtte fra alle, der har lidt at undvære. Vi samler ind i kirken, men der er tillige muligheder for at sætte penge direkte ind på Menighedsple-jens konto:

Reg.nr.: 2191 kontonr.: 6873822072 og mærke beløbet ”Julehjælp”. Man kan også møde op på kirkens kontor. Vi takker hjerteligt for ethvert bidrag. Der er, hvad måske nok er overraskende for mange, god brug for det.

Sions sogns menighedspleje

BibelmaratonVi fortsætter vores Bibelmaraton i efter-året. Vi mødes en mandag hver måned i kirkens ovensal kl. 19.30, hvor vi i en times tid taler om det, vi læste hjemme og forbereder os sammen på næste måneds lektie. Gratis adgang.

7

Foredrag ved Rasmus H.C. Dreyer

Onsdag den 12. november kl. 14.00: Den ivrige reformatorHans Tausen er en af Danmarks mest kendte reformatorer. Han var munk. Han læste i Wittenberg, og han reformerede både Viborg og København i 1520’erne. Således altså ”en dansk Morten Luther”, som vi synger i B.S. Ingemanns sang ’På Tave Bondes Ager’; spørgsmålet er bare om det virkelig holder? De faktiske forhold i jernindustrien (eller den danske kirke i 1500-tallet) var, at Hans Tausen og hans reformatorkolleger i Danmark var endog mere vidtgående end Martin Luther, refor-mationens store hovedperson. Tausen ville gøre et ukristeligt samfund kristeligt og troende igen. Rasmus H.C. Dreyer har i flere år arbejdet ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns Universitet, på en afhandling om netop Hans Tausen, og hvordan vi i Danmark har læst ham, æret ham og fundet på gode historier om igennem 450 år.

Hjemmesiden Vi har fået ny hjemmeside. Udbyderen er ny, men adressen er den samme: www.sionskirke.dk

Som noget nyt er det nu muligt at tilmelde sig kirkens nyhedsbrev, så man automatisk bliver orienteret om, hvad der foregår i Sions Kirke. Menighedsrådet

Minikonfirmander Da vores sognemedhjælper gennem mange år har valgt at gå på pension, og vi inden for dette blads deadline ikke kan nå at ansætte en ny, vil vi opfordre interesse-rede i minikonfirmandundervisning (3. klasses børn) til at holde øje med kirkens hjemmeside, hvor nye holds opstart vil blive annonceret, så snart en ny medarbejder er blevet ansat.

Konfirmander 2015Konfirmander, der skal konfirmeres 1. maj af Mette Kathrine Grosbøll, undervises tirsdage 15-16.30. Dog med det forbehold, at den nye skolereform kan gøre det nød- vendigt at flytte tidspunktet til senere på dagen. Der vil også være undervisning

Mandag den 18. august mødes vi første gang efter sommerferien, hvor vi vil gen-nemgå 1. og 2. Samuelsbog og 1. og 2. Kongebog, som vi har læst henover sommeren.

I september mødes vi mandag den 8. september.

I oktober mødes vi mandag den 20. oktober til et lidt

længere møde end den sædvanlige time, da lektor Søren Holst fra Det Teologiske Fakultet i København, Institut for Bibelsk Eksegese, kommer og holder foredrag for

os. Denne gang vil han tale om Salmer-nes Bog, det store poetiske skrift på 150 salmer, populært kaldet Davids salmerne, Ordsprogenes Bog, Prædikerens Bog og Højsangen.

10. november mødes vi igen og slutter for i år 8. december. Nye deltagere er velkomne. For spørgsmål, henvend jer til Mette Kathrine Grosbøll på [email protected]

LitteraturkredsenEfterårets litteraturkreds august til december. Alle aftener begynder kl. 19.00:Mandag den 25. august: Karitas uden titel af Kristín Marja BaldursdóttirMandag den 29. september: Karitas kaos på lærred af Kristín Marja Baldursdóttir Mandag den 27.oktober: Postkort til Annie af Ida JessenMandag den 1. december: De fortabte spillemænd af William HeinesenAlle er velkomne til at være med i littera-turkredsen, hvor vi får en god snak om den bog, der er på programmet. Undervejs er der en kop kaffe eller the med brød til.Tora Sandberg og Inga Holsegård-Rasmussen

Altergang og altervinDer er mulighed for et alkoholfrit alterna-tiv til altervin ved nadveren. Ønskes saft, skal man blot pege på den lille kalk.

8

SIONS KIRKE

Østerbrogade 192, 2100 Ø, tlf. 39 29 25 06.Menighedshuset Bethania, Nyborggade 4, 2100 Ø. Hjemmeside: www.sionskirke.dk

Sognepræst (kbf.) Mette Kathrine GrosbøllSoldalen 19, 2100 København ØTelefon i hjemmet: 39 20 59 07 eller mobil 61 14 29 04 E-mail: [email protected] Sognepræst Anne Kathrine GiversenSvanevænget 5, 2100 København ØTelefon i hjemmet: 39 29 54 74Mobilnummer: 20 30 54 74 E-mail: [email protected] På hjemmesiden har denne mail-adresse længe været forkert. Hvis du har sendt en mail til Anne Kathrine, men ikke fået svar, så send den venligst igen. Træffetider:Præsterne træffes på deres mobiltelefoner:Mette Kathrine Grosbøll: 61 14 29 04 Anne Kathrine Giversen: 20 30 54 74 Fredag er fridag Kordegn: Dorthe SpangTlf. 39 29 25 06, fax 39 20 50 13. E-mail: [email protected] er åbent:mandag, onsdag og torsdag kl. 9-13, tirsdag kl.10-13.Lukket fredag og lørdag.

Organist Lis-Vibeke Wallin.Drejøgade 26 F 3, 2100 Ø. Tlf. 39 20 49 08. Fredag fridag.

Kirketjener Lars J. E. LarsenTræffes i kirken kl. 9-10. Tlf. 24 48 25 06. Fredag fridag.

Menighedsrådsformand Hans OssowickiTlf. 22 84 50 13. E-mail: [email protected] Post til kirkekontoret.

Kirkeværge Mogens Bjørn. Tlf. 39 20 23 51. Sions Sogns kirkeblad udgives af MenighedsrådetKasserer: Ole Haslund.

FDF K8 Kontaktperson: Michael Poulsen. Hesseløgade 53, st. th., 2100 Kbh. Ø, tlf. 39 18 56 95.E-mail: [email protected] - www.fdf.dk/k8

Menighedsplejen: konto 2191-6873-822-072Sognepræst Mette Kathrine Grosbøll.

Næste nr. udkommer i uge 47. Deadline 20. september.Nærværende nummer er redigeret af Finn Jørn Jakobsen (tlf. 40 50 55 57) og sognepræst Anne Kathrine Giversen.Design: Rikke Gry, tlf. 20 20 13 34

KIRKELIGE HANDLINGER

Husk: Betjening i kirken er gratis for ethvert medlem af folkekirken.

FØDSELSANMELDELSE:Fødsel registreres på baggrund af en anmeldelse, som jordemoderen sender direkte til kirkekontoret. Forældre anmelder selv fødslen til kirkekontoret, hvis en jordemoder ikke har medvirket ved fødslen. Hvis forældrene ikke er gift, og de ønsker at være fælles om omsorgen og ansvaret for barnet, indgives en omsorgs- og ansvarserklæring senest 14 dage efter barnets fødsel. Denne giver fælles forældremyndighed. Erklæringen indgives digitalt på www.borger.dk

DÅB/NAVNGIVNING:Et barn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen, enten ved dåb eller navngivning. Ved dåb henvender man sig til præsten eller kirkekontoret. Skal barnet ikke døbes, eller ønsker man at navngive sit barn, før dåben finder sted, skal forældrene navngive deres barn via www.borger.dk

VIELSE:Man henvender sig til en af præsterne for at aftale dato og tidspunkt for vielsen og for en samtale. Forud for vielsen skal parret have udstedt en prøvelsesattest i bopælskommunen. Prøvelsesattesten samt navn og adresse på parrets to vidner afleveres på kirkekontoret. Prøvelsesattesten må højest være 4 måneder gammel den dag, hvor vielsen finder sted.

BEGRAVELSE/BISÆTTELSE I KIRKEN ELLER FRA KAPEL:Man henvender sig til afdødes sognepræst og aftaler tidspunkt for begravelse/bisættelse og for en personlig samtale. Derefter henvender man sig til en bedemand, der vil være behjælpelig med alt det praktiske, som vi ikke har mulighed for at klare. Vi vil gerne anbefale, at man i alle tilfælde gør brug af vores smukke kirkerum.

HJEMMEALTERGANG:Er man forhindret i at komme til gudstjenesterne i kirken p.g.a. alder, svagelighed, sygdom el. lign., er man vel-kommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang; vi kommer meget gerne. Ligeledes hører vi meget gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg.

KONFIRMATION 20151. maj kl. 10.00 (Bededag) ved Mette Kathrine Grosbøll. Undervisningen finder sted tirsdage fra 15-16.30. Indskrivning til konfirmation Bededag skal ske til Mette Kathrine Grosbøll på [email protected]. maj kl. 10 (Kristi Himmelfartsdag) ved Anne Kathrine Giversen. Undervisningen finder sted onsdage 15.00-16.40. Indskrivning til konfirmation Kristi Himmelfarts dag skal ske til Anne Kathrine Giversen på [email protected]

Konfirmation 201622. april kl. 10 (Bededag) ved Anne Kathrine Giversen.5. maj kl. 10 (Kristi Himmelfartsdag) ved Mette Kathrine Grosbøll. KIRKEBIL:Hver søndag og helligdag kan man blive afhentet gratis med taxa til gudstjenesten, hvis man er ældre eller gangbesværet. Bestillingen finder sted på kirkens telefon 39 29 25 06 senest torsdag eller dagen før en helligdag. Tilbudet om kirkebil gælder også til kirkens arrangementer.