Banestrategiske principper

  • View
    232

  • Download
    14

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Text of Banestrategiske principper

  • Region SyddanmarkJuni 2015

    Projektnummer: 1011905

    Oplg til regionens drftelser om

    BANESTRATEGISKE PRINCIPPER

  • Udarbejdet af: HBA/EMJ Kontrolleret af: MEH Godkendt af: AHK

    Kontaktperson:Anders H KaasAfdelingschef, Civilingenir, Ph.DPlanlgning & Arkitektur

    Telefon: +45 5251 9986E-mail: Anders.H.Kaas@Atkinsglobal.com

  • Indhold1 Indledning 4

    1.1 Generelt om banen og det politiske milj 4

    1.2 Banestrategi for Region Syddanmark 5

    2 Resum 6

    3 Jernbanetrafik i Syddanmark 83.1 Planer iflge Togfonden 83.2 Strategi for bedre togbetjening i Syddanmark 93.3 Korridorer i Syddanmark 113.3.1 Korridoren Fredericia - Aarhus 113.3.2 Korridoren p Fyn 133.3.3 Korridor Trekantomrdet Esbjerg 153.3.4 Korridoren Kolding-Snderjylland 173.3.5 Korridoren Fredericia Billund og Herning 183.4 Nrtrafik i Syddanmark 193.4.1 Nrtrafik i Trekantomrdet 193.4.2 Nrtrafik p Fyn 203.4.3 Nrtrafik i Esbjergomrdet 22

    4 Kortere rejsetider 26

    5 Infrastruktur tiltag 295.1 Forudstninger for banestrategien 295.1.1 Opgradering Vejle - Jelling 295.1.2 Opgradering Snderborg - Tinglev 305.2 Strategiske infrastrukturprojekter 305.2.1 Flaskehals Odense-Fredericia 305.2.2 Ny Lillebltsbro og bane vest om Fredericia 315.3 Mulige fremtidige nybygninger 325.3.1 Togtrafik Tnder Niebll Flensborg samt Snderborg Flensborg 325.3.2 Nyt bysystem Haderslev Aabenraa 335.3.3 Ny baneforbindelse Esbjerg - Grindsted Billund (-Vejle) 345.3.4 Nrtrafik p Fyn 355.4 Terminaler 375.4.1 Bedre skifteforhold 375.4.2 Terminaler i Region Syddanmark 375.4.3 Terminalernes faciliteter 38

    6 Er en flles station i Trekantomrdet berettiget? 406.1 Byudvikling og passagerpotentialer 406.2 Togfondens kreplan 406.3 Flles hjklasset station 416.4 Alternative placeringer af trafikterminal 416.4.1 Fredericia Station - med betjening i Vejle, Kolding 416.4.2 Snoghj station 446.4.3 Errits station 476.4.4 Samlet vurdering af de tre placeringer 49

    7 Hvordan anvendes jernbanestrategien i det videre forlb 50

    8 Bilag 518.1 Samlet oversigt over stationerne p korridorerne 518.2 Forudstninger for kretidsberegningerne 528.2.1 Materiel 528.2.2 Kretidstillg 528.2.3 Opholdstider 53

  • Teknisk Notat

    1.1 Generelt om banen og det politiske miljI de seneste 10-15 r er der kommet mere fokus p banen og dens rolle i samfundet, end der har vret tidligere. Det skyldes flere faktorer, ikke mindst en omlgning i transport-politikken ikke bare i Danmark men i det meste af Europa, idet tidligere tiders skiftende kortsigtede fokus p vej og bane er smeltet sammen til, at der skal satses mere bredt p alle transportformer.

    Hertil kommer EU-Kommissionens pres p medlemslande i starten af 00 erne blandt andet gennem arbejdet med hvidbger og TEN-bestemmelser - med at f skabt forstelse for, at der generelt over en lngere periode var underinve-steret i infrastruktur, srligt mlt som procent af BNP. Bde i hvidbger og i TEN-arbejdet har banen en srlig prioritet af mange grunde, herunder at banen er miljvenlig og vil kunne afhjlpe vejtrafiktrngslen. Desuden har man isr uden for Danmark for alvor fet jnene op for fordelene ved hjhastighedstog.

    Ovenstende har vret medvirkende til en alt i alt mere langsigtet og sammenhngende transportpolitik.

    Hertil kommer, at banen efterhnden er ved at st strkt i konkurrencen med andre transportformer, fordi:

    Banen bliver opgraderet til hurtigere krsel, dvs. der opns kortere transporttider Der er stigende trngsel p vejene Fokus p miljvenlig transport

    Et supplerende element, der gr banen til en attraktiv spiller i transportbilledet, er, at p relativt kortere afstande (dvs. op til 2-3 timers krsel p bane) er banen en alvorlig konkurrent til flytransport , hvilket blandt andet skyldes komfort sammen-holdt med det faktum, at banetransporter oftest foregr fra bycentrum til bycentrum, dvs. derfra og dertil, hvor den store andel af rejsende starter fra eller slutter rejsen.

    Der har vret et stadigt stigende fokus p banen fra starten af 00erne og frem til i dag. Skiftende regeringer har indget brede politiske aftaler, der har til forml at styrke banen gennem en rkke konkrete tiltag. Blandt de vsentligste politiske aftaler er flgende:

    1: Bred politisk aftale af 5. november 2003: Den kollektive trafik fr et markant lft, der indebrer udvidelser af togtra-fikken og mrkbare forbedringer af jernbanenettets kvalitet.

    2: En supplerende bred politisk aftale af 4. november 2005: Aftalen indebrer bl.a., at der sikres midler til, at Banedan-mark i 2006 kan ge tempoet i forhold til vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet. Dermed er det mlet, at togenes rettidighed forbedres allerede fra 2006. En supplerende bred politisk aftale fra 26. oktober fastlgger et fokus p genop-retning af banenettet.

    3: Aftale om en grn transportpolitik indgs med bred politisk opbakning den 29. januar 2009: Aftalen indebrer bl.a., at den kollektive transport skal lfte det meste af fremtidens vkst i trafikken. Aftalen henviser til regeringens infrastruk-turfond. Af aftalen fremgr videre, at jernbanen skal vre plidelig, sikker og topmoderne.

    4: Bred politisk aftale om en moderne jernbane af 29. okto-ber 2009. Aftalen betyder, at der skal anlgges en helt ny jernbane mellem Kbenhavn og Ringsted via Kge. Videre skal der anlgges dobbeltspor p Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperd og i Snderjylland mellem Vamdrup og Vojens.

    5: Bred politisk aftale af 7. februar 2012 om elektrificering af jernbanenettet.

    6: Politisk aftale af 14. januar 2014 om en moderne jernbane - udmntning af togfonden.dk.

    Ovenstende har medfrt, at man er i fuld gang med at indhente rtiers forsmmelse af baneomrdet, ligesom det indebrer: Elektrificering af banenettet, hvilket bl.a. betyder, at der kan kres med hurtigere tog; udrulning af et nyt og moderne signalprogram, der vil medfre langt frre forsinkelser, hjere hastighed p visse strkninger og flere tog; Timemodellen nr denne er endeligt realiseret, vil passagertog kunne kre fra Kbenhavn til Odense p en time, videre til Aarhus p endnu en time og derfra til Aalborg p yderligere en time, dvs. 3 timer i alt. I dag er rejsetiden for den samlede strkning cirka 4 1/2 time. Udover disse principielle 3 landsdkkende projekter, kommer der en lang rkke baneopgraderinger, hvor banen indrettes til hjere hastigheder.

    De ndvendige kommende reinvesteringer i jernbanerne med sporvedligeholdelse, krestrm og nyt signalsystem, som indfres, vil ikke i sig selv forbedre togudbuddet i Syd-danmark. Der skal andre tiltag til.

    1 Indledning

    1 Flytransport er blevet besvrliggjort af krav om at mde tidligt i lufthavne, bl. a. p grund af security check. Videre skal passagerer rejse til og fra lufthavne, hvilket ogs tager tid, og oven i dette klager mange flypassagerer over trange sder med ringe komfort. Til gengld kan flyet p en del destinationer konkurrere med banetransport p prisen.

    1

    4 / 54

  • Teknisk Notat

    1.2 Banestrategi for Region SyddanmarkP mde den 1. september 2014 mellem Region Syddanmark og Atkins blev det aftalt, at Atkins skulle gennemfre en strre analyse, der bunder i 3 hovedelementer.

    Det drejer sig for det frste om en analyse, der beskriver en samlet vision for alle regionens eksisterende og planlagte baner med forslag til overordnede driftsoplg for jernba-nerne, samt en analyse af de planlagte nrletbaner, suppleret med ideer til mulige fremtidige udbygninger af disse og til-slutninger til jernbanen ved tidssvarende terminaler. I denne analyse vil fordele/ulemper ved en station i Trekantomrdet samt nsket om at f koblet Flensborg p Timemodellen ogs indg.

    For det andet for s vidt angr Timemodellen og dens udbre-delse aftaltes det, at Atkins undersger, hvilke muligheder, der er for at f koblet grnsen/Flensborg p den danske Timemodel. P ovenstende mde klargjordes det, at det selv med en opgraderet infrastruktur (dobbeltspor, elektrificering og signalprogram) ikke vil vre muligt at komme fra Odense til Flensborg p en time. Det vil af den grund formentlig vre mere hensigtsmssigt at se p en Timemodelsstation/termi-nal lige nord for grnsen (f.eks. Tinglev) og en viderefrsel derfra til Snderborg og/eller Flensborg.

    Et tredje element er, at en mulig station i Trekantomrdet har vret drftet meget. Fra Region Syddanmarks side finder man derfor, at der er behov for at f udarbejdet en grundig analyse af eventuelle fordele og ulemper ved en sdan station. Hidtil har det forndne grundlag ikke vret tilstrkkeligt til, at man med rimelig sikkerhed har kunnet vurdere, om det er relevant med en station, og i givet fald hvor denne ville skulle placeres. Man vil af den grund gerne have foretaget en analyse, der afhjlper disse usikre forhold.

    Med udgangspunkt i ovenstende beskriver denne rapport, status og muligheder for jernbanebetjeningen i Syddanmark i fremtiden.

    Denne analyse vil derfor fokusere p udbygning af banens rolle i Region Syddanmark i takt med udbygningen af Time-planen imellem landsdelene, ligesom fordele og ulemper for alternative placeringer af en station i Trekantomrdet vurderes, idet byerne i dette omrde p mange mder har et potentiale svarende til Aarhusomrdet.

    5 / 54

  • Teknisk Notat

    Styrkelsen af jernbanetrafikken i Region Syddanmark br baseres p tre tiltag. Det drejer sig om flgende:

    Tilbringertog: En styrkelse af tilbringer og pendler- trafikken, idet det tilstrbes, at alle stationer mindst har to stop i timen Timemodel og Trafikterminal i Trekantomrdet

    Iden er, at den forbedrede betjening, som er beskrevet i denne rapport, hovedsagligt kan gennemfres inden for de infrastruktur tiltag, der allerede er vedtaget i forbindelse med Togfonden.dk.

    I denne foreslende udbygning af Timemodellen er anvist, hvordan man med fem superlyntog i stedet for tre kan opn: En bedre region