Author
vananh
View
225
Download
0
Embed Size (px)
Autisme og sprog
ALF-konference Nyborg Strand
Trine Kjr Krogh
1
Program
En vej ind i sprog og autisme
Udviklingstrk i sproget hos brn med autisme
Sprogunderstttende strategier
Logopden som primr sttteperson
2
Besg Sprogin p Facebook eller hjemmesiden
3
www.sprogin.dk Sprogin uploader lbende nyheder om sprog og specialpdagogik p Facebook og p Blog: https://sprogin.wordpress.com/
https://sprogin.wordpress.com/
Kort ananmese
Sebastian Krogh (250894)
Vanskelig fdsel
Grdende og urolig som spd
Drligt svnmnster
Diagnosticeret som dv i 1997 (Brneklinikken)
Diagnosticeret som normalthrende (Bispebjerg brnepsykiatrisk afdeling)
Diagnosticeret med atypisk autisme i 1998 (Brneklinikken)
Diagnosticeret med infantil autisme og lettere retarderet i 1999 (Bispebjerg brnepsykiatrisk afdeling)
Ekstra r i vuggestue med stttepdagog, almindelig brnehave med stttepdagog, specialbrnehave, specialskole og STU p CSV, medarbejder hos McDonalds, naturskolehjlperpraktikant.
Hvad er autisme?
Begrebet infantil autisme optrdte frste gang i den videnskabelige litteratur i begyndelsen af 1940erne hos Leo Kanner (1943) og Hans Asperger (1944/1991).
De have s vidt vides ikke kendskab til hinanden men begge brugte autisme som en medicinsk diagnose til at betegne en afvigende tilstand hos brn. (Nettlebladt 2013)
5
Autisme
Ordet autisme kan afledes fra voksenpsykiatrien, hvor den svejtsiske psykiater Eugen Blueler brugte termen autisme i begyndelsen af 1900-tallet i sine beskrivelser af skizofreni hos voksne.
Udtrykket kommer af det grske autos, og kan oversttes med selv. (Houston & Frith 2000)
6
Kernesymptomer
Mangelfuld social adfrd: Alt fra total isolering og ligegyldighed overfor andre mennesker til subtile problemer med at f kontakt med andre. Det sidstnvnte kan vre svrt at opdage ved kortvarig kontakt, men kan vise sig efter lngere tids kontakt
Mangelfuld social interaktion: Alt fra total mangel p kommunikationsbehov til talende brn som engagerer sig i samtale, men som ikke tager det fulde ansvar for gensidigheden i samtaler.
Mangelfuld social forestillingsevne: problemer med at forst andre menneskers flelser udfordringer med at dele flelser med andre p et empatisk niveau.
(McTear & Conti-Ramsden 1992; Winf 1991)
Det betyder ikke at
brnene ikke har flelser
7
Diagnosens oprindelse
Det var den strigske psykiater Leo Kanner, der som den frste (1943) identificerede og beskrev infantil autisme, som han opfattede som en form for skizofreni. Hovedsymptomerne blev beskrevet som:
- ekstrem tilbagetrukkethed, behov for faste og velkendte rutiner, en ofte krlig relation til genstande men ikke til mennesker, der blev behandlet som genstande. (Tager-Flusberg 1994)
8
Fllestrk hos elleve brn med autisme observeret af Kanner
Manglende evne til at relatere til andre mennesker og situationer Bruger ikke sproget for bevidst at formidle noget til andre Umiddelbar eller forsinket ekkolali Bogstavelighed Pronominel forveksling (bytter om p du og jeg) Svarer ikke p tiltale Rutiner og fysiske arrangementer m ikke ndres p nogen mde Strke begrnsninger i spontan aktivitet Flsom overfor alle former for indtrngen Anderledes relationer til andre mennesker, leger ved siden af Ofte et godt kognitivt potentiale Svre autistiske symptomer trods godt hjemmemilj (Kanner 1943)
9
Svr at forst for sine omgivelser
10
Hvorfor er Sebastian svr at forst? Er hans problematikker knyttet til pragmatik eller til semantik?
Svrt ved at forst
sine omgivelser
11
Hvorfor har Sebastian svrt ved at forst? Sin ftter? Sin onkel? Sin moster?
Vilje til udvikling
12
1.08 og 2,33
Og dermed kontakt
Fllesskab
Anerkendelse
Sebastian has been a brilliant employee and I have been very proud to have worked with him as a part of our team!.. Your son is an excellent young man, with a fantastic attitude and a terrific future ahead of him!.. I sincerely wish him the very best in all that he puts his mind to. Stephen Shillington 2015.
15
En vej ind i barnets verden
De citerede eksempler (fra brn med autisme) begrunder en overbevisning om, at "irrelevans" ikke er irrelevant for patienten selv og kunne blive relevant for tilhreren, i det omfang det er muligt at finde spor til hans (patientens) private og selvstndig metaforisk overfrsler (Kanner 1946: 245)
Oversttelse TKK parenteser indsat.
16
Ml i skolen i 2005
Sebastian skal kunne holde pause alene og holde sin talestrm tilbage, nr han sidder i sofaen med en voksen, for at holde pause.
Sebastian skal lre at sortere mellem vsentlige og uvsentlige oplysninger.
17
Knytter mlene an til semantiske eller til pragmatiske problemstillinger?
Et kommunikativt samspil
Perkins (professor ved University of Sheffield) mener at pragmatiske problemer kan variere i/med situationen, samtalepartner, samtale emner og aktiviteter. (Perkins, M. 2007. Pragmatic impairment. Cambridge: Cambridge University Press.)
Nerveceller
Ved fdslen er antallet er nerveceller det strste i et menneskes liv.
De celler der ikke anvendes, gr til grunde.
Brn med autisme har iflg. Eric Courchesne m.fl. 67 % flere celler end brn med typisk udvikling
Alloway og Alloway 2014
Theory of Mind (ToM) Er ikke noget man har eller ikke har.
At kunne hmme eget perspektiv sker gradvist.
Er ndvendig for at have gode pragmatiske evner.
Er mangelfuld hos brn med autisme, men ogs ofte hos brn med andre neurologiske tilstande F.eks. Brn med ADHD, brn med retarderethed, brn med erhvervede hjerneskader og hos nogle brn med sproglige vanskeligheder.
Salzman-Benaiah et al 2007 20
Arbejdshukommelse og Theory of mind
Bevidstheden om selvet, om at andre kan se verden p en anden mde, end man selv gr og en bevidsthed om, at det kan vre ndvendigt at justere sider af sig selv, for at passe ind i omgivelserne.
Philip Zelazo fra Toronto Universitet, hvder, at udviklingen af arbejdshukommelsen er tt forbundet med udviklingen af Theory of mind.
Alloway og Alloway 2014
Arbejdshukommelsen
Arbejdshukommelse benyttes i korte tidsintervaller til at rumme og manipulere information.
Arbejdshukommelsen har begrnset kapacitet kapaciteten variere fra person til person.
Information tabes for evigt i arbejdshukommelsen, nr vi distraheres eller nr dens begrnsede kapacitet overskrides. Gathercole & Alloway 2009
23
Effektiv kommunikation
Interaktion
initiativ
Respons
kontakt
Information
- Indhold
- At udvide barnets viden om verden
24
Weitzman & Greenberg 2014
Barnets konversationsstil
Afventende? Social? Egen Dagsorden? Passiv?
25
Initiering frer til interaktion
Barnets Omsorgsgivers
Konversationsstil rolle
26 Weitzman og Greenberg 2002
Konversationsstil
Initieringer Respons
Egen dagsorden Flere F
Weitzberg og Greenberg 2014
27
Inklusion af brn med srlige behov
En sproglig forsinkelse kan forstrke den effekt, en ikke-social kommunikationsstil har p barnets frdigheder i at kommunikere.
Weizberg og Greenberg 2014
28
Sproglige karakteristika
Karakteristiske sproglige og pragmatiske trk hos brn med autisme
Grammatiske problemer: pronominel forveksling, vanskeligheder med ja/nej-svar og prteritum.
Semantiske problemer: vanskeligheder med forskellige negationsfunktioner, ordforstelse, brugen af metaforisk sprog, hvor barnet bruger ord p en idiosynkratisk mde, tendens til at tolke billedsproglige udtryk bogstaveligt.
Fonologiske problemer: monotoni, afvigende stemmekvalitet, vanskeligheder med at tolke prosodiske markrer.
Pragmatiske vanskeligheder: vanskeligheder med at indlede og opretholde samtaler, at svare p tiltale og give bekrftelse. Undvigelse af jenkontakt, vanskeligheder med at forst den andens perspektiv, mangelfuld social formen. (Nettelbladt 2013)
29
Sammenfattende
Svrt at forst barnet og reagerer passende.
Svrt at tolke barnets intentioner.
Svrt for barnet at forst og tilpasse sig andre.
Svrt at forst reglerne i spil og social omgang.
Svrt at forst andres intentioner og subtile kommunikative ledetrde, kan fre til vanskeligheder med at forst almindelige situationer.
Nettelbladt 2013
Ekkolali
31
Ekkolali
Ekkolali: kan defineres som en ikke-meningsfuld gentagelse af et ord eller en frase, som en anden netop har ytret. (Fay & Schuler 1980; Lord & Bailey 2002)
Ekkolali synes at vre almindeligt forekommende under en vis fase i udviklingen hos mange brn med autisme.
Visse brn med typisk sprogudvikling gennemgr en fase med ekkolali mellem cirka to og to et halvt rs alderen. (Fay & Schuler 1980)
32
En funktionel fortolkning af ekkolali
opretholde social interaktion
vinde tid til sproglig behandling
velsesstrategi
selvregulering
segmentere uanalyserede gestaltytringer
Nettelbladt 2013
33
Ekkolali et kommunikativt redskab
Samtalestudier har p en interessant mde vist, at ekkolali kan fungere som en kommunikativ markr for barnet, fordi det mske ikke kan klare anden form for kommunikation. (Tarplee & Barrow 1999)
Prizant og Duchan (1981) mener, at ekkolalien kan tjene flere forskellige kommunikative forml: som samtalemarkr for blandt andet at udtrykke
bekrftelse som feedback som selvregulering eller som en velsesstrategi. Ekkolalien kan sledes opfattes som en metode, hvor barnet kan opretholde social interaktion.
34
De kommunikative erfaringer barnet gr sig med forldre og pdagoger lgger grunden for barnets kommunikative frdigheder.
Skab et overblik over barnets kommunikative stil og tilpas din kommunikation til barnets kommunikative frdigheder.
35
Grundlggende pdagogisk tilgang
Se verden med barnets jne.
Tag udgangspunkt i barnets forstelse og interesser.
Udvid barnets sprog og verden.
Styrk barnets samspil med andre brn.
Lettere sagt end
gjort
36
Skab et overblik over barnets lringsstil
37
Visuel learner
Barnet kan lide puslespil
Barnet kan lide at tegne
Barnet nyder at lege med Lego og klodser
Barnet husker hvad han/hun har set (kan fx huske den prcise rute hjem til morfar udenad)
Barnet kan lide at se udsendelser p tv, som inddrager bogstaver
Barnet kan lide bger
Barnet kan lse nogle ord
38
Verbal learner
Barnet taler som en voksen Barnet har et godt ordforrd Barnet kan lide at opremse ting, som interesserer
ham/hende, fx navne p lande, dinosaurusser eller actionfigurer.
Barnet kan lide at tale om ting, der foregr nu eller noget, som er foreget tidligere.
Barnet benytter undertiden udenadlrte fraser og stninger.
Barnet tager ofte initiativ til en samtale. Barnet kan lide samtaler, som han/hun selv har taget
initiativ til. (Fern Sussmann 2006)
39
Chuncks
Brn, som lrer i chuncks (uanalyserede helheder) kan have svrt ved at fange essensen af det, andre mennesker siger, fordi det kun har fokus p et eller f fragmenter i oplysningerne.
Hvis barnet har lrt: Giv mig fem (High five)
Kan en forandring af udsagnet vre meningslst barnet responderer med high five nr det hre
five/fem nvnt ogs hvis den voksne siger: Giv mig fem kugler
40
Memorering (husketeknik)
Hjt fungerende brn tilegner sig viden gennem memorering af facts.
Yngre brn lrer alfabetet og tal udenad, ldre brn memorerer specifikke emner.
Barnet kan forekomme begavet og udadvendt, men samtidig vre meget ufleksibel i forhold til, hvad han/hun vil tale om og lave.
41
At prve noget nyt
Nye impulser fremkalder forventning og spnding hos mange mennesker.
Hos nogle mennesker med autisme opleves forandringer som skrmmende, fordi hjernen kan fungere anderledes.
Barnet har behov for at f flere varslinger, fr noget nyt sker, og barnet har vanskeligt ved at hndtere flere nye ting ad gangen.
42
Bekymringer
Et barn, som fler sig bekymret eller angst, har svrt ved at deltage i aktiviteter. Det er en stor hjlp for barnet, hvis man fr identificeret bekymringerne og kan afhjlpe dem, helst fr de aktiveres.
43
Er barnet bekymret
Barnet er bange for mrke.
Barnet er bange for dyr eller insekter.
Barnet er ndt til at gentage den samme handling igen og igen.
Barnet er bange for at vre adskilt fra forldrene.
Barnet er bange for, at der vil ske noget slemt.
Barnet er bange for noget andet.
44
At berolige
Brnene reagerer forskelligt, men mange brn fler sig beroliget, nr de har adgang til fysiske aktiviteter, fx at hoppe eller at lbe.
Man kan gradvist introducere barnet til noget, det er bange for.
Barnet skal lre at berolige sig selv, fx synger brn, der er bange sommetider sange. Brnene kan ogs lre at trkke vejret dybt.
45
Syn p verden
Voksne ser ofte det store billede, fr vi gr i detaljer, og vi overser mange detaljer i dagligdagen.
Brn med autisme kan sommetider fokusere p verden ud fra andre vinkler (Hvidt, fladt, kvadratisk med linjer hvor vi ser papir).
Brnene opfatter delelementerne til at forst verden, barnet har behov for at f hjlp til at se det store billede af verden.
46
Din interaktionsstil Handleanvisende
Du stiller mange sprgsml.
Du fortller ofte barnet, hvad han/hun skal gre eller sige.
Du beslutter, hvad baret skal lege eller tale om.
Du beslutter, hvilke spil I skal spille.
Du taler ikke om det, barnet vil tale om.
47
Barnets reaktion
Barnet respondere positivt p sprgsml og handlingsanvisninger.
Barnet lrer nye frdigheder fx nye spil og hvad man kan sige til en god ven.
Barnet venter p at andre initiere leg og samtale. Barnet fler sig presset til at sige eller gre noget
og giver op. Barnet giver et-ords respons. Barnet gentager hvad du siger i stedet for at
bruge sine egne ord.
48
Responderende stil
Du lader barnet vlge, hvad I skal spille.
Du taler om det, barnet gerne vil tale om.
Du stiller ikke barnet en masse sprgsml.
Du fortller ikke hele tiden barnet, hvad det skal gre eller sige.
Du bestemmer ikke, hvad barnet skal lege eller tale om.
49
Barnets reaktion
Barnet fler sig kraftfuld.
Barnet initiere flere leg og konversere p eget initiativ.
I har frre sknderier, fordi barnet vlger, hvad han/hun gerne vil lave.
Barnet benytter lngere mere komplekse stninger.
Barnet taler mere om sine egne ideer.
50
Samtale er mere end ord
Stemme (talehastighed, toneleje, betoning)
Mimik (flelser udtrykt gennem jne, nse og mund)
Gestik (herunder ogs afstand mellem samtalepartnere, om vi lytter eller taler).
Situationen (nu og lige fr)
Afsender (stop, sagt af politiet er noget andet, end hvis du siger stop til at blive kildet).
51
Lr barnet at lse ansigter
Du skal have barnet til at se p dig.
Mske kan du sige se p mig men mange brn gr det ikke, eller gr det ikke hver gang.
52
F barnet til at se dig
Ansigt til ansigt
Gr noget uventet vent
Giv tingene til barnet bid for bid og vent.
Lav fejltagelser med vilje og vent
Sig eller gr noget, som kommer barnets interesse i mde og vent
53
Ansigt til ansigt
St dig over for barnet og ikke ved siden af barnet.
Hvis barnet flytter sig, skal du flge efter og stter dig overfor igen.
Hvis barnet opfatter det ubehageligt at vre ansigt til ansigt, kan du gradvist vnne barnet til det ved at sidde ved siden af barnet i starten.
Hvis du sidder ved siden af barnet, skal du lne dig frem, s han/hun kan se dit ansigt.
54
Vent
At vente er en kraftfuld og simpel mde at fange barnets opmrksomhed p.
Hvis du siger noget, og venter ti sekunder mere end du plejer, kan barnet overraske ved at se p dig.
Du skal positionere dig mens du venter, s barnet kan se, at du forventer et svar. Ln dig frem, hv jenbrynene, og spr jnene op.
55
Gr noget uventet og vent
At gre noget uventet er, at du gr noget, du ikke plejer at gre, fx ndre din stemme og tale hjt eller lavt for at fange barnets opmrksomhed.
Du kan ogs gre noget skrt. Fx giv barnet din frakke, nr I skal ud at g eller tilbyd barnet noget at drikke, selv om han/hun ikke har et glas og vent.
56
Lad tingene ske og vent
Der sker hele tiden sm uheld. Man kan tabe sit legetj eller en mad p gulvet eller spilde mlk eller komme til at delgge noget.
I stedet for at lse problemet, skal du vente. Din usdvanlige opfrsel kan invitere barnet til at kigge efter en forklaring i dit ansigt.
57
Kommenter barnets srinteresse og vent
Barnet kan blive mere interesseret i at se p dig, hvis du kommenterer barnets interesser eller citere barnet, end hvis du forsger at initiere en samtale om noget generelt.
58
SSSV-metoden
Frst skal du have barnets opmrksomhed
herefter kan du bruge SSSV-metoden. Sig mindre Brug klart og enkelt sprog til at beskrive fx
billeder for barnet (ved lsning kan teksten i bogen mske give for meget information eller mske ikke nok.)
Synliggr. Overdriv de vigtigste ord. Brug sjove ord som Bum!
Sig det langsomt. Ls s langsomt og forsigtigt, at barnet kan n at opfatte, hvad det hrer.
Vis det. Brug gestik eller mimik. Brug rekvisitter eller rigtige genstande, som ligner billederne i bogen.
59
Sig mindre
Du skal ikke sige s meget, for at f barnets opmrksomhed. Det kan vre nok at sige et enkelt ord (wow, bang, eller noget andet relevant) for at f barnet til at kigge.
Du skal have hans opmrksomhed rettet mod dit ansigt for at lse dine ansigtsudtryk, hvilket er forudstningen for at forst dine flelser eller hensigter.
Giv barnet en grund til at tale med dig - tnk p barnets motivation og interesse.
60
Synliggr sproget
Det er ikke kun hvad du siger, men hvordan du siger det, som betyder noget for barnet. Understeg betydning med overtydelig mimik, gestik og ved at variere stemmen.
61
Sig det langsomt
Barnet skal have tid til at lse dit kropssprog og din mimik. Du skal derfor fastfryse dine udtryk en lille smule lngere end du ellers ville fastholde dem og stte farten ned.
62
Vis det, vis hvad du mener
Barnet skal erfare, at det kan betale sig at kigge p dig, nr I taler sammen. Det giver ikke mening for barnet at du bnfalder om det eller at du forlanger at f opmrksomhed.
Det giver mening at kigge, hvis han kan finde forstelige informationer i dit ansigt, din gestik eller dit kropssprog.
Jeg lytter til dig. Se jeg kigger p dig. Det betyder, at jeg lytter. Thomas Tog skal til at kre, og hvad sker der s?
Thomtog krer Thomtog krer
Mor han Tomtog krer
63
Synliggr det usynlige
Handlinger, gestik og ansigtsmimik
Med billeder og videoer
Lr barnet at flge dine jne (hjlp barnet med at vende sin krop samme vej, som det han/hun skal se).
64
Jeg kan se med mine jne
Sid ansigt til ansigt med barnet. Fortl barnet, at du ser noget i rummet, som du vil
have barnet til at finde. Udpeg noget med en bestemt farve eller noget, som
starter med et bestemt bogstav. Sig: Jeg kan se noget blt med mine jne Stir p genstanden, du vil have barnet til at kigge p. Hvis det ikke hjlper at kigge, skal du vende hele
kroppen mod genstanden. Lg din arm tt til barnets ansigt, s han/hun kan
flge din pegende finger. Lad barnet tage en tur, hvor du skal finde ud af hvad
barnet kan se med sine jne. (Sussman 2006) 65
Hold samtalen i gang
Uden ord
Brug kropssprog st tt p personen.
Se p den anden persons ansigt nr han/hun taler
Smil nr du lytter
Nik nr du lytter
og vent p respons
Med ord
Stil sprgsml
Kommenter, hvad den anden siger
Stil sprgsml til emnet
Stil opklarende sprgsml
Brug gambitter, som fx: uhm, mja, aha, virkelig, wow, uhu osv.
og vent p respons Hvad gr dit fokusbarn?
66
IHA
Initiering
Holde samtalen i gang Afslutte
67
Initiering
Uden ord Kropssprog at st nr
en anden Se p den andens ansigt. Smil til den anden person. Klap personen p
skulderen og vent p respons
Med ord Brug en standardhilsen Brug personens navn Stil et let at besvare
bnende sprgsml som Hvordan gr det?
Kommenter Komplimenter Kommenter hvad der sker Del information og vent p respons Hvad gr dit
fokusbarn?
68
Afslut samtalen
Uden ord
Se vk, nr du afslutter.
Rejs dig
Vink farvel
Smil og nik til den anden person
Peg i retning af, hvor du skal hen
og vent p respons
Med ord
Fortl, at du skal g.
Sig noget pnt Det var en fornjelse
Brug personens navn, farvel Mark, vi ses Sarah
og vent p respons
69
Udnyt rutiner
Rutiner barnet kender (fx mltider) er s automatiserede, at barnet har overskud til ny lring.
Mltider tilbyder mulighed for hflighedsfraser, som fx:
Vil du rkke mig, m jeg bede om, vil du have mere
70
Flg barnets initiativ - kunsten at UGLe
Hold udkig efter barnets interesser. Hvad fortller barnet dig?
Giv tid - Sig ingenting, Ln dig frem og se forventningsfuldt p barnet.
Lyt opmrksomt p barnets ord og lyde uden at afbryde, selv om du tror, at du har regnet ud, hvad barnet vil sige. Weitzman og Greenberg 2002.
71
Vent og vent igen
Ved at vente viser du barnet, at du forventer respons. Det er vigtigt at kunne vente, fordi barnet kan vre lnge om at processere.
Det kan skyldes, at barnet dagdrmmer, eller ikke ved, hvordan han/hun skal respondere.
Sensoriske distraktorer som lyde eller farver kan forstyrre.
72
ICues
Strategier, du kan benytte, nr du taler med barnet.
73
I str for:
Inkluder barnets interesser, ideer og ord
Inddrag barnets budskab
Introducer dine egne ideer
Insister p at ndre emne
74
Cues str for:
Kommenter og vent
Stil et sprgsml og vent
Gr det lettere, at besvare dit sprgsml og vent
Kom med et forslag og vent
Fortl barnet, hvad det kan sige eller gre og vent
75
Inkluder barnets interesser ideer og ord
Vis at barnets perspektiv har gyldighed ved at starte samtaler om hvad der optager barnet. Det sikrer, at I begge er optaget af samme emne. Gentag nogle af barnets udsagn fx ved at give barnet ret eller udtrykke uenighed: Ah, jeg tror ikke, at strudse kan flyve til Grnland.
76
Inddrag barnets budskab
Barnets budskab skal inddrages og fortolkes i kommunikationen. Det vil sige, at du kobler mening til barnets udsagn og udtrykker barnets synsvinkel med dine ord. Fx hvis barnet skubber sin mad vk, kan du fortolke budskabet ved at sige:
Du vil ikke have mere mad. Du er mt.
Eller:
Du vil gerne have iPaden nu. Men det er Jonas tur. Nr uret ringer, er det din tur.
77
Inddrag og fortolk
Hvis barnet siger: Se Nanas arm.
Kan du fortolke budskabet: Du slog armen, hjemme hos Nana.
Barnet siger Jeg vil se ud af vinduet
Du svarer: Du er trt af at lse historie. Jeg er ogs trt af at lse nu.
78
Introducer dine egne ideer
Du kan tilfje nye ideer til barnets verden med dine kommentarer. De skal bygge p barnets udsagn eller handlinger eller interesser.
Det handler ikke kun om at holde samtalen i gang, det handler om at hjlpe barnet til at f en strre forstelse af verden.
Men for at flytte fokus, skal du starte med et flles fokus.
79
Eksempel p manglende flles fokus
Hvad legede I p legepladsen Tnd sluk
Tnd sluk Tnd sluk
80
Flles fokus
Tnd sluk tnd sluk Ja, det er
lyskontakten. Den fr lyset til at tnde og slukke. Prvede du rutsjebanen udenfor?
Jeg krte ned og op og ned og jeg rutsjede
81
SSSV
Hvis barnet er forvirret over, at du vil tale om noget nyt anvend SSSV:
Sig mindre Gr stningen mere simpel, brug klart og enkelt sprog til at beskrive fx billeder for barnet (ved lsning kan teksten i bogen mske give for meget information eller mske ikke nok.)
Synliggr. Beton ngleord, overdriv de vigtigste ord. Brug sjove ord som Bum!
Sig det langsomt. Ls s langsomt og forsigtigt, at barnet kan n at opfatte, hvad det hrer.
Vis det. Brug handling (gestik eller mim) eller billedsttte. Brug rekvisitter eller rigtige genstande, som ligner billederne i bogen.
82
Hjlp barnet tilbage p sporet
Hvis barnet forstr, hvad du siger og alligevel vandrer vk i andre emner, kan du bekrfte, at du har forstet barnet og trkke det tilbage p sporet.
Du tnker p computerspillet. Lige nu taler vi om at vi skal p tur med brnehaven.
83
Insister p at skifte emne
Hvis barnet insisterer p kun at tale om sine egne interesser, m du insistere p, at I ogs taler om andre ting.
Forbered barnet p, at du vil skifte emne et jeblik fr du gr det.
Stt eventuelt barnet med visuelle cues, der fortller, hvor mange gange han/hun kan tale om noget, fr tiden for emnet er rindet ud.
Du kan ogs sttte ved at sige: Lad os tale om to ting mere ved splsen, fr vi taler om noget andet.
Du kan eventuelt lave et stoptegn med hnden. Brug eventuelt flere tegn samtidig for at sttte barnet.
84
Vis barnet, at det er hans/hendes tur
Lav en kommentar, der viser at du deler barnets interesse, og samtidig udvider barnets viden om verden.
Dinosaurusser er uddde. Det betyder, at de ikke lngere lever p jorden. Du kan ogs inddrage flelser: Jeg kan godt lide stegosaurussen og vent!
85
Kommentarer som samtalefremmer
Kommentarer kan stte en kdereaktion i gang, som sttter barnets tale.
Sommetider kan en kommentar blot vre, uhm, ja, aha, en dinosaurus siger du eller blot en gentagelse af barnets ord kan fremme samtalens fremdrift.
86
Faste hflighedsfraser
Det styrker barnets lring at f ros og mde hflighed gennem faste fraser: Flot tegning, godt get, m jeg bede om, tak.
Gentagelser af nglefraser sttter barnets tilegnelse af hflighedsmarkrer, som mange mennesker forventer at mde.
87
bne sprgsml
Hvad er der sket?
Hv-sprgsml og gad vide ord.
Hvordan?
Hvorfor?
bne sprgsml invitere til lngere svar og invitere til brug af fantasien. De kan styres lidt ved at blive semibne: Hvad vil du gre ved det, hvad mon der vil ske, hvad fler du, hvis
88
Lukkede sprgsml
Hvad?
Hvem?
Hvor?
Hvornr?
Lettere sprgsml at hndtere undg for mange sprgsml, fordi det kan give barnet en oplevelse af at blive testet.
89
Let at besvare
Ja eller nej sprgsml
Valg vil du have dit eller dat?
Ofte stillede sprgsml hvordan har du det?
Indst det manglende ord Carl elsker pizza og vent!
COLA!!!
90
Giv barnet et hint
Hvad var det for en film, du s med moster B i fredags?
Det var noget med magi og is, tror jeg.
FROST Elsa kan magi.
91
Svar selv p sprgsmlet
Hvis barnet ikke forstr, fx kan du f kaninen til at hoppe?, kan du g ind og svare selv.
Jeg kan f kaninen til at hoppe og vise det - og mske fremme barnets opmrksomhed ad den vej.
92
Hjlp barnet med at reparere sine svar
Nr barnet kommer med et forkert svar, kan du hjlpe barnet med at finde det rigtige svar.
Er der nogen, der mangler noget
biler!
Vil du have biler at drikke?
Nej, vand.
93
Hvis det er for svrt
Gr sprgsmlet lettere ved at tilbyde en valgmulighed
Hvem besgte du i weekenden?
???
Var det mormor eller onkel Peter?
Onkel Peter!
94
Sprgsml der lser For mange sprgsml
Sprgsml der
- Tester barnet.
- Som barnet ikke har tid til
at tnke over.
- Som er for snvre.
95
Sprgsmlshieraki
Kommentere
Stille sprgsml
Gre det lettere at svare p sprgsmlet
Hints
Kom med forslag
Fortl barnet, hvad det skal sige eller gre
Mindst hjlp
Mest hjlp
96
Opsummering
Forudstning for brnenes trivsel er at de har kontakt med en eller flere voksne, som kan forst, at tage deres perspektiv og guide dem til kontakt med andre brn.
Barnet m kende kommunikative grundregler for at kunne opn et rimeligt samspil med andre brn.
97
Gode bger til forldre og praksis
98