Autisme og sprog - alf.dk .Program En vej ind i sprog og autisme Udviklingstr¦k i sproget hos b¸rn

Autisme og sprog

ALF-konference Nyborg Strand

Trine Kjr Krogh

1

Program

En vej ind i sprog og autisme

Udviklingstrk i sproget hos brn med autisme

Sprogunderstttende strategier

Logopden som primr sttteperson

2

Besg Sprogin p Facebook eller hjemmesiden

3

www.sprogin.dk Sprogin uploader lbende nyheder om sprog og specialpdagogik p Facebook og p Blog: https://sprogin.wordpress.com/

https://sprogin.wordpress.com/

Kort ananmese

Sebastian Krogh (250894)

Vanskelig fdsel

Grdende og urolig som spd

Drligt svnmnster

Diagnosticeret som dv i 1997 (Brneklinikken)

Diagnosticeret som normalthrende (Bispebjerg brnepsykiatrisk afdeling)

Diagnosticeret med atypisk autisme i 1998 (Brneklinikken)

Diagnosticeret med infantil autisme og lettere retarderet i 1999 (Bispebjerg brnepsykiatrisk afdeling)

Ekstra r i vuggestue med stttepdagog, almindelig brnehave med stttepdagog, specialbrnehave, specialskole og STU p CSV, medarbejder hos McDonalds, naturskolehjlperpraktikant.

Hvad er autisme?

Begrebet infantil autisme optrdte frste gang i den videnskabelige litteratur i begyndelsen af 1940erne hos Leo Kanner (1943) og Hans Asperger (1944/1991).

De have s vidt vides ikke kendskab til hinanden men begge brugte autisme som en medicinsk diagnose til at betegne en afvigende tilstand hos brn. (Nettlebladt 2013)

5

Autisme

Ordet autisme kan afledes fra voksenpsykiatrien, hvor den svejtsiske psykiater Eugen Blueler brugte termen autisme i begyndelsen af 1900-tallet i sine beskrivelser af skizofreni hos voksne.

Udtrykket kommer af det grske autos, og kan oversttes med selv. (Houston & Frith 2000)

6

Kernesymptomer

Mangelfuld social adfrd: Alt fra total isolering og ligegyldighed overfor andre mennesker til subtile problemer med at f kontakt med andre. Det sidstnvnte kan vre svrt at opdage ved kortvarig kontakt, men kan vise sig efter lngere tids kontakt

Mangelfuld social interaktion: Alt fra total mangel p kommunikationsbehov til talende brn som engagerer sig i samtale, men som ikke tager det fulde ansvar for gensidigheden i samtaler.

Mangelfuld social forestillingsevne: problemer med at forst andre menneskers flelser udfordringer med at dele flelser med andre p et empatisk niveau.

(McTear & Conti-Ramsden 1992; Winf 1991)

Det betyder ikke at

brnene ikke har flelser

7

Diagnosens oprindelse

Det var den strigske psykiater Leo Kanner, der som den frste (1943) identificerede og beskrev infantil autisme, som han opfattede som en form for skizofreni. Hovedsymptomerne blev beskrevet som:

- ekstrem tilbagetrukkethed, behov for faste og velkendte rutiner, en ofte krlig relation til genstande men ikke til mennesker, der blev behandlet som genstande. (Tager-Flusberg 1994)

8

Fllestrk hos elleve brn med autisme observeret af Kanner

Manglende evne til at relatere til andre mennesker og situationer Bruger ikke sproget for bevidst at formidle noget til andre Umiddelbar eller forsinket ekkolali Bogstavelighed Pronominel forveksling (bytter om p du og jeg) Svarer ikke p tiltale Rutiner og fysiske arrangementer m ikke ndres p nogen mde Strke begrnsninger i spontan aktivitet Flsom overfor alle former for indtrngen Anderledes relationer til andre mennesker, leger ved siden af Ofte et godt kognitivt potentiale Svre autistiske symptomer trods godt hjemmemilj (Kanner 1943)

9

Svr at forst for sine omgivelser

10

Hvorfor er Sebastian svr at forst? Er hans problematikker knyttet til pragmatik eller til semantik?

Svrt ved at forst

sine omgivelser

11

Hvorfor har Sebastian svrt ved at forst? Sin ftter? Sin onkel? Sin moster?

Vilje til udvikling

12

1.08 og 2,33

Og dermed kontakt

Fllesskab

Anerkendelse

Sebastian has been a brilliant employee and I have been very proud to have worked with him as a part of our team!.. Your son is an excellent young man, with a fantastic attitude and a terrific future ahead of him!.. I sincerely wish him the very best in all that he puts his mind to. Stephen Shillington 2015.

15

En vej ind i barnets verden

De citerede eksempler (fra brn med autisme) begrunder en overbevisning om, at "irrelevans" ikke er irrelevant for patienten selv og kunne blive relevant for tilhreren, i det omfang det er muligt at finde spor til hans (patientens) private og selvstndig metaforisk overfrsler (Kanner 1946: 245)

Oversttelse TKK parenteser indsat.

16

Ml i skolen i 2005

Sebastian skal kunne holde pause alene og holde sin talestrm tilbage, nr han sidder i sofaen med en voksen, for at holde pause.

Sebastian skal lre at sortere mellem vsentlige og uvsentlige oplysninger.

17

Knytter mlene an til semantiske eller til pragmatiske problemstillinger?

Et kommunikativt samspil

Perkins (professor ved University of Sheffield) mener at pragmatiske problemer kan variere i/med situationen, samtalepartner, samtale emner og aktiviteter. (Perkins, M. 2007. Pragmatic impairment. Cambridge: Cambridge University Press.)

Nerveceller

Ved fdslen er antallet er nerveceller det strste i et menneskes liv.

De celler der ikke anvendes, gr til grunde.

Brn med autisme har iflg. Eric Courchesne m.fl. 67 % flere celler end brn med typisk udvikling

Alloway og Alloway 2014

Theory of Mind (ToM) Er ikke noget man har eller ikke har.

At kunne hmme eget perspektiv sker gradvist.

Er ndvendig for at have gode pragmatiske evner.

Er mangelfuld hos brn med autisme, men ogs ofte hos brn med andre neurologiske tilstande F.eks. Brn med ADHD, brn med retarderethed, brn med erhvervede hjerneskader og hos nogle brn med sproglige vanskeligheder.

Salzman-Benaiah et al 2007 20

Arbejdshukommelse og Theory of mind

Bevidstheden om selvet, om at andre kan se verden p en anden mde, end man selv gr og en bevidsthed om, at det kan vre ndvendigt at justere sider af sig selv, for at passe ind i omgivelserne.

Philip Zelazo fra Toronto Universitet, hvder, at udviklingen af arbejdshukommelsen er tt forbundet med udviklingen af Theory of mind.

Alloway og Alloway 2014

Arbejdshukommelsen

Arbejdshukommelse benyttes i korte tidsintervaller til at rumme og manipulere information.

Arbejdshukommelsen har begrnset kapacitet kapaciteten variere fra person til person.

Information tabes for evigt i arbejdshukommelsen, nr vi distraheres eller nr dens begrnsede kapacitet overskrides. Gathercole & Alloway 2009

23

Effektiv kommunikation

Interaktion

initiativ

Respons

kontakt

Information

- Indhold

- At udvide barnets viden om verden

24

Weitzman & Greenberg 2014

Barnets konversationsstil

Afventende? Social? Egen Dagsorden? Passiv?

25

Initiering frer til interaktion

Barnets Omsorgsgivers

Konversationsstil rolle

26 Weitzman og Greenberg 2002

Konversationsstil

Initieringer Respons

Egen dagsorden Flere F

Weitzberg og Greenberg 2014

27

Inklusion af brn med srlige behov

En sproglig forsinkelse kan forstrke den effekt, en ikke-social kommunikationsstil har p barnets frdigheder i at kommunikere.

Weizberg og Greenberg 2014

28

Sproglige karakteristika

Karakteristiske sproglige og pragmatiske trk hos brn med autisme

Grammatiske problemer: pronominel forveksling, vanskeligheder med ja/nej-svar og prteritum.

Semantiske problemer: vanskeligheder med forskellige negationsfunktioner, ordforstelse, brugen af metaforisk sprog, hvor barnet bruger ord p en idiosynkratisk mde, tendens til at tolke billedsproglige udtryk bogstaveligt.

Fonologiske problemer: monotoni, afvigende stemmekvalitet, vanskeligheder med at tolke prosodiske markrer.

Pragmatiske vanskeligheder: vanskeligheder med at indlede og opretholde samtaler, at svare p tiltale og give bekrftelse. Undvigelse af jenkontakt, vanskeligheder med at forst den andens perspektiv, mangelfuld social formen. (Nettelbladt 2013)

29

Sammenfattende

Svrt at forst barnet og reagerer passende.

Svrt at tolke barnets intentioner.

Svrt for barnet at forst og tilpasse sig andre.

Svrt at forst reglerne i spil og social omgang.

Svrt at forst andres intentioner og subtile kommunikative ledetrde, kan fre til vanskeligheder med at forst almindelige situationer.

Nettelbladt 2013

Ekkolali

31

Ekkolali

Ekkolali: kan defineres som en ikke-meningsfuld gentagelse af et ord eller en frase, som en anden netop har ytret. (Fay & Schuler 1980; Lord & Bailey 2002)

Ekkolali synes at vre almindeligt forekommende under en vis fase i udviklingen hos mange brn med autisme.

Visse brn med typisk sprogudvikling gennemgr en fase med ekkolali mellem cirka to og to et halvt rs alderen. (Fay & Schuler 1980)

32

En funktionel fortolkning af ekkolali

opretho