Autisme og sprog

ALF-konference Nyborg Strand

Trine Kjr Krogh

1

Program

En vej ind i sprog og autisme

Udviklingstrk i sproget hos brn med autisme

Sprogunderstttende strategier

Logopden som primr sttteperson

2

Besg Sprogin p Facebook eller hjemmesiden

3

www.sprogin.dk Sprogin uploader lbende nyheder om sprog og specialpdagogik p Facebook og p Blog: https://sprogin.wordpress.com/

https://sprogin.wordpress.com/

Kort ananmese

Sebastian Krogh (250894)

Vanskelig fdsel

Grdende og urolig som spd

Drligt svnmnster

Diagnosticeret som dv i 1997 (Brneklinikken)

Diagnosticeret som normalthrende (Bispebjerg brnepsykiatrisk afdeling)

Diagnosticeret med atypisk autisme i 1998 (Brneklinikken)

Diagnosticeret med infantil autisme og lettere retarderet i 1999 (Bispebjerg brnepsykiatrisk afdeling)

Ekstra r i vuggestue med stttepdagog, almindelig brnehave med stttepdagog, specialbrnehave, specialskole og STU p CSV, medarbejder hos McDonalds, naturskolehjlperpraktikant.

Hvad er autisme?

Begrebet infantil autisme optrdte frste gang i den videnskabelige litteratur i begyndelsen af 1940erne hos Leo Kanner (1943) og Hans Asperger (1944/1991).

De have s vidt vides ikke kendskab til hinanden men begge brugte autisme som en medicinsk diagnose til at betegne en afvigende tilstand hos brn. (Nettlebladt 2013)

5

Autisme

Ordet autisme kan afledes fra voksenpsykiatrien, hvor den svejtsiske psykiater Eugen Blueler brugte termen autisme i begyndelsen af 1900-tallet i sine beskrivelser af skizofreni hos voksne.

Udtrykket kommer af det grske autos, og kan oversttes med selv. (Houston & Frith 2000)

6

Kernesymptomer

Mangelfuld social adfrd: Alt fra total isolering og ligegyldighed overfor andre mennesker til subtile problemer med at f kontakt med andre. Det sidstnvnte kan vre svrt at opdage ved kortvarig kontakt, men kan vise sig efter lngere tids kontakt

Mangelfuld social interaktion: Alt fra total mangel p kommunikationsbehov til talende brn som engagerer sig i samtale, men som ikke tager det fulde ansvar for gensidigheden i samtaler.

Mangelfuld social forestillingsevne: problemer med at forst andre menneskers flelser udfordringer med at dele flelser med andre p et empatisk niveau.

(McTear & Conti-Ramsden 1992; Winf 1991)

Det betyder ikke at

brnene ikke har flelser

7

Diagnosens oprindelse

Det var den strigske psykiater Leo Kanner, der som den frste (1943) identificerede og beskrev infantil autisme, som han opfattede som en form for skizofreni. Hovedsymptomerne blev beskrevet som:

- ekstrem tilbagetrukkethed, behov for faste og velkendte rutiner, en ofte krlig relation til genstande men ikke til mennesker, der blev behandlet som genstande. (Tager-Flusberg 1994)

8

Fllestrk hos elleve brn med autisme observeret af Kanner

Manglende evne til at relatere til andre mennesker og situationer Bruger ikke sproget for bevidst at formidle noget til andre Umiddelbar eller forsinket ekkolali Bogstavelighed Pronominel forveksling (bytter om p du og jeg) Svarer ikke p tiltale Rutiner og fysiske arrangementer m ikke ndres p nogen mde Strke begrnsninger i spontan aktivitet Flsom overfor alle former for indtrngen Anderledes relationer til andre mennesker, leger ved siden af Ofte et godt kognitivt potentiale Svre autistiske symptomer trods godt hjemmemilj (Kanner 1943)

9

Svr at forst for sine omgivelser

10

Hvorfor er Sebastian svr at forst? Er hans problematikker knyttet til pragmatik eller til semantik?

Svrt ved at forst

sine omgivelser

11

Hvorfor har Sebastian svrt ved at forst? Sin ftter? Sin onkel? Sin moster?

Vilje til udvikling

12

1.08 og 2,33

Og dermed kontakt

Fllesskab

Anerkendelse

Sebastian has been a brilliant employee and I have been very proud to have worked with him as a part of our team!.. Your son is an excellent young man, with a fantastic attitude and a terrific future ahead of him!.. I sincerely wish him the very best in all that he puts his mind to. Stephen Shillington 2015.

15

En vej ind i barnets verden

De citerede eksempler (fra brn med autisme) begrunder en overbevisning om, at "irrelevans" ikke er irrelevant for patienten selv og kunne blive relevant for tilhreren, i det omfang det er muligt at finde spor til hans (patientens) private og selvstndig metaforisk overfrsler (Kanner 1946: 245)

Oversttelse TKK parenteser indsat.

16

Ml i skolen i 2005

Sebastian skal kunne holde pause alene og holde sin talestrm tilbage, nr han sidder i sofaen med en voksen, for at holde pause.

Sebastian skal lre at sortere mellem vsentlige og uvsentlige oplysninger.

17

Knytter mlene an til semantiske eller til pragmatiske problemstillinger?

Et kommunikativt samspil

Perkins (professor ved University of Sheffield) mener at pragmatiske problemer kan variere i/med situationen, samtalepartner, samtale emner og aktiviteter. (Perkins, M. 2007. Pragmatic impairment. Cambridge: Cambridge University Press.)

Nerveceller

Ved fdslen er antallet er nerveceller det strste i et menneskes liv.

De celler der ikke anvendes, gr til grunde.

Brn med autisme har iflg. Eric Courchesne m.fl. 67 % flere celler end brn med typisk udvikling

Alloway og Alloway 2014

Theory of Mind (ToM) Er ikke noget man har eller ikke har.

At kunne hmme eget perspektiv sker gradvist.

Er ndvendig for at have gode pragmatiske evner.

Er mangelfuld hos brn med autisme, men ogs ofte hos brn med andre neurologiske tilstande F.eks. Brn med ADHD, brn med retarderethed, brn med erhvervede hjerneskader og hos nogle brn med sproglige vanskeligheder.

Salzman-Benaiah et al 2007 20

Arbejdshukommelse og Theory of mind

Bevidstheden om selvet, om at andre kan se verden p en anden mde, end man selv gr og en bevidsthed om, at det kan vre ndvendigt at justere sider af sig selv, for at passe ind i omgivelserne.

Philip Zelazo fra Toronto Universitet, hvder, at udviklingen af arbejdshukommelsen er tt forbundet med udviklingen af Theory of mind.

Alloway og Alloway 2014

Arbejdshukommelsen

Arbejdshukommelse benyttes i korte tidsintervaller til at rumme og manipulere information.

Arbejdshukommelsen har begrnset kapacitet kapaciteten variere fra person til person.

Information tabes for evigt i arbejdshukommelsen, nr vi distraheres eller nr dens begrnsede kapacitet overskrides. Gathercole & Alloway 2009

23

Effektiv kommunikation

Interaktion

initiativ

Respons

kontakt

Information

- Indhold

- At udvide barnets viden om verden

24

Weitzman & Greenberg 2014

Barnets konversationsstil

Afventende? Social? Egen Dagsorden? Passiv?

25

Initiering frer til interaktion

Barnets Omsorgsgivers

Konversationsstil rolle

26 Weitzman og Greenberg 2002

Konversationsstil

Initieringer Respons

Egen dagsorden Flere F

Weitzberg og Greenberg 2014

27

Inklusion af brn med srlige behov

En sproglig forsinkelse kan forstrke den effekt, en ikke-social kommunikationsstil har p barnets frdigheder i at kommunikere.

Weizberg og Greenberg 2014

28

Sproglige karakteristika

Karakteristiske sproglige og pragmatiske trk hos brn med autisme

Grammatiske problemer: pronominel forveksling, vanskeligheder med ja/nej-svar og prteritum.

Semantiske problemer: vanskeligheder med forskellige negationsfunktioner, ordforstelse, brugen af metaforisk sprog, hvor barnet bruger ord p en idiosynkratisk mde, tendens til at tolke billedsproglige udtryk bogstaveligt.

Fonologiske problemer: monotoni, afvigende stemmekvalitet, vanskeligheder med at tolke prosodiske markrer.

Pragmatiske vanskeligheder: vanskeligheder med at indlede og opretholde samtaler, at svare p tiltale og give bekrftelse. Undvigelse af jenkontakt, vanskeligheder med at forst den andens perspektiv, mangelfuld social formen. (Nettelbladt 2013)

29

Sammenfattende

Svrt at forst barnet og reagerer passende.

Svrt at tolke barnets intentioner.

Svrt for barnet at forst og tilpasse sig andre.

Svrt at forst reglerne i spil og social omgang.

Svrt at forst andres intentioner og subtile kommunikative ledetrde, kan fre til vanskeligheder med at forst almindelige situationer.

Nettelbladt 2013

Ekkolali

31

Ekkolali

Ekkolali: kan defineres som en ikke-meningsfuld gentagelse af et ord eller en frase, som en anden netop har ytret. (Fay & Schuler 1980; Lord & Bailey 2002)

Ekkolali synes at vre almindeligt forekommende under en vis fase i udviklingen hos mange brn med autisme.

Visse brn med typisk sprogudvikling gennemgr en fase med ekkolali mellem cirka to og to et halvt rs alderen. (Fay & Schuler 1980)

32

En funktionel fortolkning af ekkolali

opretholde social interaktion

vinde tid til sproglig behandling

velsesstrategi

selvregulering

segmentere uanalyserede gestaltytringer

Nettelbladt 2013

33

Ekkolali et kommunikativt redskab

Samtalestudier har p en interessant mde vist, at ekkolali kan fungere som en kommunikativ markr for barnet, fordi det mske ikke kan klare anden form for kommunikation. (Tarplee & Barrow 1999)

Prizant og Duchan (1981) mener, at ekkolalien kan tjene flere forskellige kommunikative forml: som samtalemarkr for blandt andet at udtrykke

bekrftelse som feedback som selvregulering eller som en velsesstrategi. Ekkolalien kan sledes opfattes som en metode, hvor barnet kan opretholde social interaktion.

34

De kommunikative erfaringer barnet gr sig med forldre og pdagoger lgger grunden for barnets kommunikative frdigheder.

Skab et overblik over barnets kommunikative stil og tilpas din kommunikation til barnets kommunikative frdigheder.

35

Grundlggende pdagogisk tilgang

Se verden med barnets jne.

Tag udgangspunkt i barnets forstelse og interesser.

Udvid barnets sprog og verden.

Styrk barnets samspil med andre brn.

Lettere sagt end

gjort

36

Skab et overblik over barnets lringsstil

37

Visuel learner

Barnet kan lide puslespil

Barnet kan lide at tegne

Barnet nyder at lege med Lego og klodser

Barnet husker hvad han/hun har set (kan fx huske den prcise rute hjem til morfar udenad)

Barnet kan lide at se udsendelser p tv, som inddrager bogstaver

Barnet kan lide bger

Barnet kan lse nogle ord

38

Verbal learner

Barnet taler som en voksen Barnet har et godt ordforrd Barnet kan lide at opremse ting, som interesserer

ham/hende, fx navne p lande, dinosaurusser eller actionfigurer.

Barnet kan lide at tale om ting, der foregr nu eller noget, som er foreget tidligere.

Barnet benytter undertiden udenadlrte fraser og stninger.

Barnet tager ofte initiativ til en samtale. Barnet kan lide samtaler, som han/hun selv har taget

initiativ til. (Fern Sussmann 2006)

39

Chuncks

Brn, som lrer i chuncks (uanalyserede helheder) kan have svrt ved at fange essensen af det, andre mennesker siger, fordi det kun har fokus p et eller f fragmenter i oplysningerne.

Hvis barnet har lrt: Giv mig fem (High five)

Kan en forandring af udsagnet vre meningslst barnet responderer med high five nr det hre

five/fem nvnt ogs hvis den voksne siger: Giv mig fem kugler

40

Memorering (husketeknik)

Hjt fungerende brn tilegner sig viden gennem memorering af facts.

Yngre brn lrer alfabetet og tal udenad, ldre brn memorerer specifikke emner.

Barnet kan forekomme begavet og udadvendt, men samtidig vre meget ufleksibel i forhold til, hvad han/hun vil tale om og lave.

41

At prve noget nyt

Nye impulser fremkalder forventning og spnding hos mange mennesker.

Hos nogle mennesker med autisme opleves forandringer som skrmmende, fordi hjernen kan fungere anderledes.

Barnet har behov for at f flere varslinger, fr noget nyt sker, og barnet har vanskeligt ved at hndtere flere nye ting ad gangen.

42

Bekymringer

Et barn, som fler sig bekymret eller angst, har svrt ved at deltage i aktiviteter. Det er en stor hjlp for barnet, hvis man fr identificeret bekymringerne og kan afhjlpe dem, helst fr de aktiveres.

43

Er barnet bekymret

Barnet er bange for mrke.

Barnet er bange for dyr eller insekter.

Barnet er ndt til at gentage den samme handling igen og igen.

Barnet er bange for at vre adskilt fra forldrene.

Barnet er bange for, at der vil ske noget slemt.

Barnet er bange for noget andet.

44

At berolige

Brnene reagerer forskelligt, men mange brn fler sig beroliget, nr de har adgang til fysiske aktiviteter, fx at hoppe eller at lbe.

Man kan gradvist introducere barnet til noget, det er bange for.

Barnet skal lre at berolige sig selv, fx synger brn, der er bange sommetider sange. Brnene kan ogs lre at trkke vejret dybt.

45

Syn p verden

Voksne ser ofte det store billede, fr vi gr i detaljer, og vi overser mange detaljer i dagligdagen.

Brn med autisme kan sommetider fokusere p verden ud fra andre vinkler (Hvidt, fladt, kvadratisk med linjer hvor vi ser papir).

Brnene opfatter delelementerne til at forst verden, barnet har behov for at f hjlp til at se det store billede af verden.

46

Din interaktionsstil Handleanvisende

Du stiller mange sprgsml.

Du fortller ofte barnet, hvad han/hun skal gre eller sige.

Du beslutter, hvad baret skal lege eller tale om.

Du beslutter, hvilke spil I skal spille.

Du taler ikke om det, barnet vil tale om.

47

Barnets reaktion

Barnet respondere positivt p sprgsml og handlingsanvisninger.

Barnet lrer nye frdigheder fx nye spil og hvad man kan sige til en god ven.

Barnet venter p at andre initiere leg og samtale. Barnet fler sig presset til at sige eller gre noget

og giver op. Barnet giver et-ords respons. Barnet gentager hvad du siger i stedet for at

bruge sine egne ord.

48

Responderende stil

Du lader barnet vlge, hvad I skal spille.

Du taler om det, barnet gerne vil tale om.

Du stiller ikke barnet en masse sprgsml.

Du fortller ikke hele tiden barnet, hvad det skal gre eller sige.

Du bestemmer ikke, hvad barnet skal lege eller tale om.

49

Barnets reaktion

Barnet fler sig kraftfuld.

Barnet initiere flere leg og konversere p eget initiativ.

I har frre sknderier, fordi barnet vlger, hvad han/hun gerne vil lave.

Barnet benytter lngere mere komplekse stninger.

Barnet taler mere om sine egne ideer.

50

Samtale er mere end ord

Stemme (talehastighed, toneleje, betoning)

Mimik (flelser udtrykt gennem jne, nse og mund)

Gestik (herunder ogs afstand mellem samtalepartnere, om vi lytter eller taler).

Situationen (nu og lige fr)

Afsender (stop, sagt af politiet er noget andet, end hvis du siger stop til at blive kildet).

51

Lr barnet at lse ansigter

Du skal have barnet til at se p dig.

Mske kan du sige se p mig men mange brn gr det ikke, eller gr det ikke hver gang.

52

F barnet til at se dig

Ansigt til ansigt

Gr noget uventet vent

Giv tingene til barnet bid for bid og vent.

Lav fejltagelser med vilje og vent

Sig eller gr noget, som kommer barnets interesse i mde og vent

53

Ansigt til ansigt

St dig over for barnet og ikke ved siden af barnet.

Hvis barnet flytter sig, skal du flge efter og stter dig overfor igen.

Hvis barnet opfatter det ubehageligt at vre ansigt til ansigt, kan du gradvist vnne barnet til det ved at sidde ved siden af barnet i starten.

Hvis du sidder ved siden af barnet, skal du lne dig frem, s han/hun kan se dit ansigt.

54

Vent

At vente er en kraftfuld og simpel mde at fange barnets opmrksomhed p.

Hvis du siger noget, og venter ti sekunder mere end du plejer, kan barnet overraske ved at se p dig.

Du skal positionere dig mens du venter, s barnet kan se, at du forventer et svar. Ln dig frem, hv jenbrynene, og spr jnene op.

55

Gr noget uventet og vent

At gre noget uventet er, at du gr noget, du ikke plejer at gre, fx ndre din stemme og tale hjt eller lavt for at fange barnets opmrksomhed.

Du kan ogs gre noget skrt. Fx giv barnet din frakke, nr I skal ud at g eller tilbyd barnet noget at drikke, selv om han/hun ikke har et glas og vent.

56

Lad tingene ske og vent

Der sker hele tiden sm uheld. Man kan tabe sit legetj eller en mad p gulvet eller spilde mlk eller komme til at delgge noget.

I stedet for at lse problemet, skal du vente. Din usdvanlige opfrsel kan invitere barnet til at kigge efter en forklaring i dit ansigt.

57

Kommenter barnets srinteresse og vent

Barnet kan blive mere interesseret i at se p dig, hvis du kommenterer barnets interesser eller citere barnet, end hvis du forsger at initiere en samtale om noget generelt.

58

SSSV-metoden

Frst skal du have barnets opmrksomhed

herefter kan du bruge SSSV-metoden. Sig mindre Brug klart og enkelt sprog til at beskrive fx

billeder for barnet (ved lsning kan teksten i bogen mske give for meget information eller mske ikke nok.)

Synliggr. Overdriv de vigtigste ord. Brug sjove ord som Bum!

Sig det langsomt. Ls s langsomt og forsigtigt, at barnet kan n at opfatte, hvad det hrer.

Vis det. Brug gestik eller mimik. Brug rekvisitter eller rigtige genstande, som ligner billederne i bogen.

59

Sig mindre

Du skal ikke sige s meget, for at f barnets opmrksomhed. Det kan vre nok at sige et enkelt ord (wow, bang, eller noget andet relevant) for at f barnet til at kigge.

Du skal have hans opmrksomhed rettet mod dit ansigt for at lse dine ansigtsudtryk, hvilket er forudstningen for at forst dine flelser eller hensigter.

Giv barnet en grund til at tale med dig - tnk p barnets motivation og interesse.

60

Synliggr sproget

Det er ikke kun hvad du siger, men hvordan du siger det, som betyder noget for barnet. Understeg betydning med overtydelig mimik, gestik og ved at variere stemmen.

61

Sig det langsomt

Barnet skal have tid til at lse dit kropssprog og din mimik. Du skal derfor fastfryse dine udtryk en lille smule lngere end du ellers ville fastholde dem og stte farten ned.

62

Vis det, vis hvad du mener

Barnet skal erfare, at det kan betale sig at kigge p dig, nr I taler sammen. Det giver ikke mening for barnet at du bnfalder om det eller at du forlanger at f opmrksomhed.

Det giver mening at kigge, hvis han kan finde forstelige informationer i dit ansigt, din gestik eller dit kropssprog.

Jeg lytter til dig. Se jeg kigger p dig. Det betyder, at jeg lytter. Thomas Tog skal til at kre, og hvad sker der s?

Thomtog krer Thomtog krer

Mor han Tomtog krer

63

Synliggr det usynlige

Handlinger, gestik og ansigtsmimik

Med billeder og videoer

Lr barnet at flge dine jne (hjlp barnet med at vende sin krop samme vej, som det han/hun skal se).

64

Jeg kan se med mine jne

Sid ansigt til ansigt med barnet. Fortl barnet, at du ser noget i rummet, som du vil

have barnet til at finde. Udpeg noget med en bestemt farve eller noget, som

starter med et bestemt bogstav. Sig: Jeg kan se noget blt med mine jne Stir p genstanden, du vil have barnet til at kigge p. Hvis det ikke hjlper at kigge, skal du vende hele

kroppen mod genstanden. Lg din arm tt til barnets ansigt, s han/hun kan

flge din pegende finger. Lad barnet tage en tur, hvor du skal finde ud af hvad

barnet kan se med sine jne. (Sussman 2006) 65

Hold samtalen i gang

Uden ord

Brug kropssprog st tt p personen.

Se p den anden persons ansigt nr han/hun taler

Smil nr du lytter

Nik nr du lytter

og vent p respons

Med ord

Stil sprgsml

Kommenter, hvad den anden siger

Stil sprgsml til emnet

Stil opklarende sprgsml

Brug gambitter, som fx: uhm, mja, aha, virkelig, wow, uhu osv.

og vent p respons Hvad gr dit fokusbarn?

66

IHA

Initiering

Holde samtalen i gang Afslutte

67

Initiering

Uden ord Kropssprog at st nr

en anden Se p den andens ansigt. Smil til den anden person. Klap personen p

skulderen og vent p respons

Med ord Brug en standardhilsen Brug personens navn Stil et let at besvare

bnende sprgsml som Hvordan gr det?

Kommenter Komplimenter Kommenter hvad der sker Del information og vent p respons Hvad gr dit

fokusbarn?

68

Afslut samtalen

Uden ord

Se vk, nr du afslutter.

Rejs dig

Vink farvel

Smil og nik til den anden person

Peg i retning af, hvor du skal hen

og vent p respons

Med ord

Fortl, at du skal g.

Sig noget pnt Det var en fornjelse

Brug personens navn, farvel Mark, vi ses Sarah

og vent p respons

69

Udnyt rutiner

Rutiner barnet kender (fx mltider) er s automatiserede, at barnet har overskud til ny lring.

Mltider tilbyder mulighed for hflighedsfraser, som fx:

Vil du rkke mig, m jeg bede om, vil du have mere

70

Flg barnets initiativ - kunsten at UGLe

Hold udkig efter barnets interesser. Hvad fortller barnet dig?

Giv tid - Sig ingenting, Ln dig frem og se forventningsfuldt p barnet.

Lyt opmrksomt p barnets ord og lyde uden at afbryde, selv om du tror, at du har regnet ud, hvad barnet vil sige. Weitzman og Greenberg 2002.

71

Vent og vent igen

Ved at vente viser du barnet, at du forventer respons. Det er vigtigt at kunne vente, fordi barnet kan vre lnge om at processere.

Det kan skyldes, at barnet dagdrmmer, eller ikke ved, hvordan han/hun skal respondere.

Sensoriske distraktorer som lyde eller farver kan forstyrre.

72

ICues

Strategier, du kan benytte, nr du taler med barnet.

73

I str for:

Inkluder barnets interesser, ideer og ord

Inddrag barnets budskab

Introducer dine egne ideer

Insister p at ndre emne

74

Cues str for:

Kommenter og vent

Stil et sprgsml og vent

Gr det lettere, at besvare dit sprgsml og vent

Kom med et forslag og vent

Fortl barnet, hvad det kan sige eller gre og vent

75

Inkluder barnets interesser ideer og ord

Vis at barnets perspektiv har gyldighed ved at starte samtaler om hvad der optager barnet. Det sikrer, at I begge er optaget af samme emne. Gentag nogle af barnets udsagn fx ved at give barnet ret eller udtrykke uenighed: Ah, jeg tror ikke, at strudse kan flyve til Grnland.

76

Inddrag barnets budskab

Barnets budskab skal inddrages og fortolkes i kommunikationen. Det vil sige, at du kobler mening til barnets udsagn og udtrykker barnets synsvinkel med dine ord. Fx hvis barnet skubber sin mad vk, kan du fortolke budskabet ved at sige:

Du vil ikke have mere mad. Du er mt.

Eller:

Du vil gerne have iPaden nu. Men det er Jonas tur. Nr uret ringer, er det din tur.

77

Inddrag og fortolk

Hvis barnet siger: Se Nanas arm.

Kan du fortolke budskabet: Du slog armen, hjemme hos Nana.

Barnet siger Jeg vil se ud af vinduet

Du svarer: Du er trt af at lse historie. Jeg er ogs trt af at lse nu.

78

Introducer dine egne ideer

Du kan tilfje nye ideer til barnets verden med dine kommentarer. De skal bygge p barnets udsagn eller handlinger eller interesser.

Det handler ikke kun om at holde samtalen i gang, det handler om at hjlpe barnet til at f en strre forstelse af verden.

Men for at flytte fokus, skal du starte med et flles fokus.

79

Eksempel p manglende flles fokus

Hvad legede I p legepladsen Tnd sluk

Tnd sluk Tnd sluk

80

Flles fokus

Tnd sluk tnd sluk Ja, det er

lyskontakten. Den fr lyset til at tnde og slukke. Prvede du rutsjebanen udenfor?

Jeg krte ned og op og ned og jeg rutsjede

81

SSSV

Hvis barnet er forvirret over, at du vil tale om noget nyt anvend SSSV:

Sig mindre Gr stningen mere simpel, brug klart og enkelt sprog til at beskrive fx billeder for barnet (ved lsning kan teksten i bogen mske give for meget information eller mske ikke nok.)

Synliggr. Beton ngleord, overdriv de vigtigste ord. Brug sjove ord som Bum!

Sig det langsomt. Ls s langsomt og forsigtigt, at barnet kan n at opfatte, hvad det hrer.

Vis det. Brug handling (gestik eller mim) eller billedsttte. Brug rekvisitter eller rigtige genstande, som ligner billederne i bogen.

82

Hjlp barnet tilbage p sporet

Hvis barnet forstr, hvad du siger og alligevel vandrer vk i andre emner, kan du bekrfte, at du har forstet barnet og trkke det tilbage p sporet.

Du tnker p computerspillet. Lige nu taler vi om at vi skal p tur med brnehaven.

83

Insister p at skifte emne

Hvis barnet insisterer p kun at tale om sine egne interesser, m du insistere p, at I ogs taler om andre ting.

Forbered barnet p, at du vil skifte emne et jeblik fr du gr det.

Stt eventuelt barnet med visuelle cues, der fortller, hvor mange gange han/hun kan tale om noget, fr tiden for emnet er rindet ud.

Du kan ogs sttte ved at sige: Lad os tale om to ting mere ved splsen, fr vi taler om noget andet.

Du kan eventuelt lave et stoptegn med hnden. Brug eventuelt flere tegn samtidig for at sttte barnet.

84

Vis barnet, at det er hans/hendes tur

Lav en kommentar, der viser at du deler barnets interesse, og samtidig udvider barnets viden om verden.

Dinosaurusser er uddde. Det betyder, at de ikke lngere lever p jorden. Du kan ogs inddrage flelser: Jeg kan godt lide stegosaurussen og vent!

85

Kommentarer som samtalefremmer

Kommentarer kan stte en kdereaktion i gang, som sttter barnets tale.

Sommetider kan en kommentar blot vre, uhm, ja, aha, en dinosaurus siger du eller blot en gentagelse af barnets ord kan fremme samtalens fremdrift.

86

Faste hflighedsfraser

Det styrker barnets lring at f ros og mde hflighed gennem faste fraser: Flot tegning, godt get, m jeg bede om, tak.

Gentagelser af nglefraser sttter barnets tilegnelse af hflighedsmarkrer, som mange mennesker forventer at mde.

87

bne sprgsml

Hvad er der sket?

Hv-sprgsml og gad vide ord.

Hvordan?

Hvorfor?

bne sprgsml invitere til lngere svar og invitere til brug af fantasien. De kan styres lidt ved at blive semibne: Hvad vil du gre ved det, hvad mon der vil ske, hvad fler du, hvis

88

Lukkede sprgsml

Hvad?

Hvem?

Hvor?

Hvornr?

Lettere sprgsml at hndtere undg for mange sprgsml, fordi det kan give barnet en oplevelse af at blive testet.

89

Let at besvare

Ja eller nej sprgsml

Valg vil du have dit eller dat?

Ofte stillede sprgsml hvordan har du det?

Indst det manglende ord Carl elsker pizza og vent!

COLA!!!

90

Giv barnet et hint

Hvad var det for en film, du s med moster B i fredags?

Det var noget med magi og is, tror jeg.

FROST Elsa kan magi.

91

Svar selv p sprgsmlet

Hvis barnet ikke forstr, fx kan du f kaninen til at hoppe?, kan du g ind og svare selv.

Jeg kan f kaninen til at hoppe og vise det - og mske fremme barnets opmrksomhed ad den vej.

92

Hjlp barnet med at reparere sine svar

Nr barnet kommer med et forkert svar, kan du hjlpe barnet med at finde det rigtige svar.

Er der nogen, der mangler noget

biler!

Vil du have biler at drikke?

Nej, vand.

93

Hvis det er for svrt

Gr sprgsmlet lettere ved at tilbyde en valgmulighed

Hvem besgte du i weekenden?

???

Var det mormor eller onkel Peter?

Onkel Peter!

94

Sprgsml der lser For mange sprgsml

Sprgsml der

- Tester barnet.

- Som barnet ikke har tid til

at tnke over.

- Som er for snvre.

95

Sprgsmlshieraki

Kommentere

Stille sprgsml

Gre det lettere at svare p sprgsmlet

Hints

Kom med forslag

Fortl barnet, hvad det skal sige eller gre

Mindst hjlp

Mest hjlp

96

Opsummering

Forudstning for brnenes trivsel er at de har kontakt med en eller flere voksne, som kan forst, at tage deres perspektiv og guide dem til kontakt med andre brn.

Barnet m kende kommunikative grundregler for at kunne opn et rimeligt samspil med andre brn.

97

Gode bger til forldre og praksis

98