4
GLOBALE SKOLEPARTNERSKABER ÅRSBERETNING 2012

Årsberetning 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Årsberetning 2012 indeholder ledelsens beretning, oversigt over resultater og aktiviteter samt økonomi.

Citation preview

Page 1: Årsberetning 2012

GLOBALE SKOLEPARTNERSKABERÅRSBERETNING 2012

Page 2: Årsberetning 2012

Lærermøde på Helsingør Gymnasium

, hvor Hayam

Al Ow

eini fra Libanon kom på besøg.

I samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke blev der i oktober 2012 af oldt elev camp på Nykøbing Katedralskole om globalt medborgerskab.

2012 blev endnu et år i krisens tegn, men mens den økono-miske krise for alvor syntes at have bidt sig fast, ikke mindst i Europa, viste der sig også modstrømme. Både lokalt og glo-balt opstod der alternative bevægelser, som forsøger at finde fælles løsninger på de udfordringer, verden står overfor.

På uddannelsesområdet blev der i 2012 sat fokus på de særligt danske kvaliteter gennem undervisningsministeriets Ny Nordisk Skole initiativ, men der begyndte også at blæse nye vinde i forhold til at fremme globalt medborgerskab. På ministerieplan diskuteres mulighederne for at lave en særlig indsats på området, og et nyt faghæfte om internationali-sering i grundskolen skulle også være på vej. Det globale udsyn i undervisningen synes altså i stigende grad at komme på dagsordenen, og blandt skolerne er der stor interesse for at samarbejde med partnerskoler andre steder i verden. Så selvom der i krisetider kan være tendens til at lukke sig om sig selv, viser der sig både på det politiske og det uddannel-sesmæssige plan tegn på, at vi i højere grad orienterer os ud mod verden.

Også i Globale Skolepartnerskaber har vi måttet gå nye veje for at skabe finansieringsmodeller, som kan sikre foreningens videre virke, blandt andet gennem kvalitetsudvikling af med-lemsydelserne. Et andet vigtigt bidrag til finansieringen kom via EU’s udviklingsenhed, EuropeAid, der bevilgede midler til et to-årigt skolepartnerskabsprojekt med start i 2013, som Globale Skolepartnerskaber har været medinitiativtager til. Beskeden om godkendelsen af projektet blev modtaget med

en vis stolthed, da konkurrencen om midlerne hos Euro-peAid er kendt for at være hård. Bevillingen må derfor ses som udtryk for, at også EuropeAid anser skolepartnerskabs-modellen for at være en effektiv metode til at fremme globalt udsyn.

I årets løb har Globale Skolepartnerskaber afholdt en række lærerworkshops, leveret rådgivning til skoler og været i dialog med beslutningstagere, regioner og kommuner om øget fokus på globalt medborgerskab i undervisningen. Vi har lanceret et Indien-projekt og afsluttet Mellemøst-projektet, hvor der blev etableret partnerskaber mellem seks danske gymnasier og gymnasier i Libanon og Jordan.

Fra Globale Skolepartnerskabers side vil vi gerne sige tak til donorer og samarbejdspartnere for støtten og opbakningen i 2012. Også en stor tak til nye og gamle medlemmer, der aktivt har involveret sig i samarbejder med skoler i Afrika, Asien og Mellemøsten og dermed givet eleverne mulighed for at indgå i dialog og projekter på tværs af grænser.

LEDELSENS BERETNING

Morten Friis MøllerFormand

Kristine F. TolborgProjektleder

Page 3: Årsberetning 2012

RESULTATER

OM GLOBALE SKOLEPARTNERSKABER

UDVALGTE AKTIVITETER I 2012

Globale Skolepartnerskaber er en non-profit organisation, som støtter danske skoler i at etablere undervisningsbaserede partnerskaber med skoler i den del af verden, som danske unge sjældent eksponeres for, det vil sige den ikke-vestlige verden.

Skolepartnerskaber er ligeværdige, langsigtede og undervis-ningsbaserede samarbejder. Det er en måde at gøre globale temaer nærværende og relevante for eleverne, samtidig med at dialogen med elever fra andre dele af verden giver et andet perspektiv på, hvad årsagen til og de mulige løsninger på de globale udfordringer er.

Globale Skolepartnerskaber tilbyder danske skoler rådgiv-ning, lærerworkshops, cases og inspiration til undervisnings-forløb og giver mulighed for tilskud til gensidig lærerudveks-ling. Lærerbesøgene skal styrke partnerskabet ved at give de involverede lærere adgang til at mødes face-to-face og sammen planlægge og udvikle de fælles undervisningsaktivi-teter, som deres elever skal indgå i.

PROJEKTER:• Støtte til etablering og udvikling af partnerskaber mel-

lem danske skoler og skoler i Jordan, Libanon, Indien, Nepal, Egypten, Uganda og Palæstina

• Evaluering af Mellemøst-projekt med etablering af partnerskaber i Libanon og Jordan

• Lancering af Indien-projekt • EU-bevilling til etablering af skolepartnerskaber mel-

lem europæiske og afrikanske skoler (projektet lanceres 2013)

ORGANISATION: • 37 medlemmer ved udgangen af 2012, heraf 29 ud-

dannelsesinstitutioner• Månedlige nyhedsbreve udsendt til over 80 forskellige

uddannelsesinstitutioner og 8 kommuner• Netværksmøde afholdt i april med deltagelse fra 22 ud-

dannelsesinstitutioner

SAMARBEJDER:• Involveret i etablering af nyt kontorfællesskab med fo-

kus på global uddannelse hos Mellemfolkeligt Samvirke• Deltagelse i Timbuktu Fondens arbejdsgruppe om

internationalisering af uddannelserne• Deltagelse i fælles ngo-undervisningsnetværk• Afholdelse af lærerkurser i samarbejde med Globale

Gymnasier

Eleverne har følt, at dialogen med eleverne på partnerskabs-skolen i Nepal, besøget fra skolen og vores dias fra lærerbesøget i Nepal har skabt en god forbin-delse mellem virkeligheden og fagbegreberne. At beskæftige sig med udviklingsteorier og strate-gier som for eksempel Danidas mål og FN’s 2015-mål giver langt større mening for dem under sko-lepartnerskabet.Agnethe Christiansen, lærer på Aalborghus Gymnasium.

Samarbejdet med vores partner-skole Moshi Secondary School udvikler sig særdeles positivt. Vi har hermed fået en enestående chance for at udnytte en unik kontakt for såvel elever og lærere! Povl Erik Wolff, skoleinspektør på Bakkeskolen i Kolding.

Danske elever involveret:

Danske lærere på besøg på partnerskole:

Partnerlærere på besøg i Danmark:

Afholdte lærer- workshops:

2011

14 klasser /ca. 420 elever

16

1

8

2012

20 klasser /ca. 600 elever

10

16

7

Page 4: Årsberetning 2012

ARBEJDET FORTSÆTTER I 2013Globale Skolepartnerskaber fortsætter arbejdet med at styrke det globale udsyn i undervisningen gennem skolesamar-bejder. I 2013 vil der især være fokus på gennemførelsen af det fælleseuropæiske skolepartnerskabsprojekt med skoler i Afrika samt på at styrke foreningens samarbejde med regio-ner og kommuner.Se mere: www.globaleskolepartnerskaber.dk

GLOBALE SKOLEPARTNERSKABERFÆLLEDVEJ 122200 KØBENHAVN NTLF. 3011 4703KT@GLOBALESKOLEPARTNERSKABER.DKwww.globaleskolepartnerskaber.dk

Globale Skolepartnerskaber modtog i 2012 støtte fra:

• DEMENA Unge Mellemøst-puljen (bevilget 2011)• Ministeriet for Børn og Undervisning (bevilget 2010)• Danidas Oplysningsbevilling• Folmer Wistis Fond for International Forståelse• ØK’s Almennyttige Fond

ØKONOMI

* Frem til juni 2012. Herefter bevilges rejsestipendier, som er reserveret til Globale Skolepartnerskaber, direkte via Danida.

SÅDAN ER PENGENE BRUGT:

Workshopafholdelse

Sekretariatsudgifter

Rejsestipendier*

Mellemøst-projekt

INDTÆGTER:

Medlemskontingenter og -ydelser

DEMENA Unge Mellemøst-puljen

Ministeriet for Børn og Undervisning

Danidas Oplysningsbevilling

Fonde

11%

3%

21%

57%

30%

16%

10%

22%

30%

Elever fra Uthiru Girls High School i Nairobi, som har indgået samarbejde med Helsingør Gymnasium. Foto: Peter Svarre