Side 1 af 26

Årsberetning for Danske Skoleelever

2010/2011

Afgivet på Generalforsamlingen d. 25. marts 2011

Side 2 af 26

Kolofon:

Udgivet d. 25. marts 2011

Skrivende: Vera Rosenbeck, Robert Kjellerup Andersen og Troels Boldt Rømer

Redaktion: Danske Skoleelevers bestyrelse

Side 3 af 26

Indledning

Dette dokument er bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen om, hvilke aktiviteter DSE i år

har gennemført samt om vi har nået de mål, Generalforsamlingen vedtog for et år siden.

Årsberetningen fortæller samtidigt om en organisation, der det seneste par har taget chancer,

igangsat nye initiativer og nået historiske højder i vores arbejde. Året har blandt andet budt på et

rekord højt antal medlemmer, ny og bedre aktiviteter og flere store, politiske sejre.

Bare for at nævne et par stykker, var det Danske Skoleelever, der i vinteren 2010 fik regeringen til

at trække sit forslag om megaklasser med over 28 elever.

Det var Danske Skoleelever, der i foråret 2010 chokerede undervisningsministeren og hele den

danske befolkning med afsløringer af, hvor slemt det står til med aflyste timer, elendige vikarer og

for dårlige lærere i skolen.

Og det var Danske Skoleelever, der fik elevdemokrati og elevindflydelse til at spille en central rolle

i både regeringens og oppositionens forslag til, hvordan vi skaber en bedre skole.

Og det bedste er, at vi har gjort det sammen – vi kunne aldrig har sat dagsorden i medierne, rystet

Christiansborg eller fortalt om vores oplevelser i en forældet skole, hvis ikke det var for de aktive,

elevrådsmedlemmer og frivillige, der hver dag kæmper for elevernes sag. Den største tak og ros

tilfalder jer.

God læselyst og undskyld længden – der er en del, at berette om…

På vegne af bestyrelsen

Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever.

Danske Skoleelever

Alles fremtid – Vores ansvar

Side 4 af 26

Indholdsfortegnelse

Kolofon ............................................................................................................................................................... 2

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 4

Mission, vision, styringssæt og handling .......................................................................................................... 5

Vision .............................................................................................................................................................. 5

Mission............................................................................................................................................................ 5

Styrringssæt – strategiske målsætninger ....................................................................................................... 5

Organisering af Danske Skoleelever .................................................................................................................. 6

Om årsberetningen ............................................................................................................................................ 7

Politisk synlighed ............................................................................................................................................... 7

Presse .............................................................................................................................................................. 7

Politikere ......................................................................................................................................................... 8

Repræsentationer ......................................................................................................................................... 13

Online ........................................................................................................................................................... 13

Udgivelser ..................................................................................................................................................... 13

Elevbevægelsen ............................................................................................................................................ 14

Organisatorisk forankring ................................................................................................................................ 14

Udvikling af elevrådsmedlemsskab .............................................................................................................. 14

Medlemskommunikation ............................................................................................................................. 16

Udvikling af personligt medlemsskab ........................................................................................................... 17

Aktive og aktiviteter ..................................................................................................................................... 18

Stormøder ..................................................................................................................................................... 21

Skoleelever.dk .............................................................................................................................................. 23

Økonomisk vækst ............................................................................................................................................ 24

Salg af viden og konsulentydelser ................................................................................................................ 24

Fremtiden ......................................................................................................................................................... 26

Side 5 af 26

Vision, mission, styrringssæt og handling Danske Skoleelever ønsker at arbejde strategisk og målorienteret med vores forskellige indsatser og har

derfor udarbejder et vision og mission, som danner den overordnede ramme for Danske Skoleelevers

arbejde.

På baggrund af denne overordnede ramme, har ”Generalforsamlingen” vedtaget et styrringssæt, der

sætter tal på de forskellige ting Danske Skoleelever skal arbejde efter at nå. På baggrund af styrringssættet

planlægger og gennemføre bestyrelsen og sekretariatet konkrete handlings og aktiviteter.

Vision

Danske Skolelevers vision er, at alle skoleelever er organiseret i Danske Skoleelever. Organisation er garant

for, at elevernes interesser bliver varetaget optimalt. Dette skal tilvejebringe en grunduddannelse, der

tager størst mulig hensyn til elevernes indlæring, trivsel og engagement.

Danske Skoleelever vil via demokratisk inddragelse sikre elevernes indflydelse på skolerne. Danske Skoleelever understøtter derfor elevernes deltagelse i og forståelse af demokrati, der ruster dem til aktive medborgere.

Mission

Danske Skoleelever vil sikre det gode skoleliv for alle, via en række værdier og principper: demokrati og indflydelse, af og for elever samt tværpolitisk interessevaretagelse. Organisationens arbejde er kendetegnet ved 3 områder: Politisk synlighed, organisatorisk forankring og økonomisk vækst

Synligheden sikrer, at såvel skolens, kommunens som samfundets dagsorden påvirkes af Danske Skoleelevers værdier om det gode skoleliv for alle. Den organisatoriske forankring engagerer elever i demokratiske fællesskaber og medvirker til at udvikle og forme elevrådsarbejdet og elevernes interessevaretagelse. Herigennem styrkes organisationens fundament og struktur. Økonomisk vækst skal sikre organisationens slagkraft og give mulighed for igangsættelse af en bred vifte af aktiviteter. Et godt økonomisk fundament skal sikre foreningens pondus i politiske sager og mulighed for at sprede kendskabet til organisationen og dens værdier.

Styrringssæt – strategiske målsætninger

Generalforsamlingen 2010 vedtog en række strategiske målsætninger, som ligger til grund for Danske

Skoleelevers arbejde til og med 2012.

Målsætningerne er fastlagt under overskrifterne økonomisk vækst, politisk synlighed og organisatorisk

forankring. Gennem de årlige arbejdsplaner, som vedtages på Generalforsamlingen i foråret, fastlægges de

initiativer som skal sikre opfyldelsen af målsætningerne for året

Side 6 af 26

Organisering af Danske Skoleelever

Her ses hvordan Danske Skoleelever er organiseret

Generalforsamling

Landskonference

Bestyrelse

DSE Ledelse

DSE Kompetence

DSE Medlem

DSE Kommunikatio

n

DSE Administratio

n

Stormøder

Staben

Side 7 af 26

Om årsberetningen Nedenstående afrapportering vil indeholde alle hovedområderne fra styrringssættet. Fx vil der øverst stå

”Politisk synlighed”, som er et af de tre overordnede området. Herefter vil der være en kort intro tekst, så

en overskrift for delområdet fx ”presse” og så en verbalmålsætning for 2010. Så vil aktiviteterne vedtaget i

arbejdsplanen stå der og slutteligt vil der være en verbal afrapportering ”afrapportering for 2010”. Denne

afrapportering vil være inddelt i en tal del og tekst del, der mere uddybende beskriver forklare hvad der er

sket under dette området.

Politisk synlighed I sin fortsatte udvikling er det vigtigt, at DSE bliver langt mere politisk synlige.

Politikken og mærkesagerne skal kommunikeres endnu bedre ud, båndet til samarbejdspartnerne skal styrkes og DSE skal aktivt repræsenteres i relevante

organisationer, råd og udvalg.

Presse

Målsætning

2010

DSE skal i 2010 have minimum 200 infomediahits og der skal være

minimum 1 om ugen.

Derudover skal DSE være 20 gange i radioen samt 3 gange på nationalt tv og 5 gange på regionalt tv.

DSE skal nævnes i minimum 5 forskellige fagblade og dette skal ske

minimum 20 gange i alt.

Aktiviteter For at kunne nå pressemålsætningerne er det nødvendigt, at DSEs kommunikation professionaliseres. I 2010 skal dette gøres på følgende

måde:

Strategisk: der skal laves en interessentanalyse som giver et indblik i

hvordan omverdenen ser på DSE. På baggrund af denne skal der udarbejdes en ny kommunikationsstrategi, der kan skabe det brand om

organisationen, som vi ønsker.

Taktisk: DSE skal nedsætte et team med både ansatte og aktive, der skal være ansvarlige for udarbejdelse af pressehistorier. Det skal blandt andet

ske ved at udarbejde undersøgelser.

Operationelt: Årets fokusområder er afgangsprøven, skolens ressourcer

(herunder undervisningsmiljøet) og DSE’s forslag til regeringens 360 graders eftersyn. Disse skal der specielt fokus på i pressearbejdet.

Desuden skal der arbejdes med at gøre DSEs hjemmeside mere henvendt til journalister.

Afrapportering

for 2010 Som interesseorganisation for landets 600.000 skoleleder er en vigtig prioritet for DSE, at være en kendt aktør i den uddannelsespolitiske debat. Dette foregår i høj grad i avisernes spalter og i nyhedsudsendelserne på TV og i radioen. På

Side 8 af 26

pressefronten har DSE taget store spring i år – organisationen har opnået en hidtil uset kendskabsgrad i befolkningen og har haft indflydelse på den storpolitiske dagsorden i Danmark. Dette har betydet, at DSE i 2010 har været i pressen den skriftlige presse, samt national radio og TV 1350 gange – til sammenligning har Skolelederforeningen kun været dette cirka 550 gange. DSE’s formand, Troels Boldt Rømer, er nævnt i medierne i alt 1024 gange i løbet af 2010. DSE har i gennem året lavet en række skelsættende samarbejder og indsatser på presseområdet, herunder:

Artikelserien ’På 2. Klasse’ med Berlingske Tidende i foråret. DSE kom flere gange på forsiden af avisen med historier om de problemer, som helt normale skoleelever oplevede. Dette førte til flere politiske løfter fra regeringen og oppositionen, samt satte folkeskolen på dagsordenen.

Webdokumentaren ’Alt for mange nuller’ med Berlingske Tidende. Denne dokumentar fik sammen med den ny PISA-undersøgelsen sat dagsordnen for skoledebatten i efteråret.

Lavet flere forsidehistorier og store artikler i Politiken.

Optrådt flere gange i medier som TV2 Nyhederne, TV-Avisen, Deadline, Debatten på DR2, B.T., Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands Posten, P3 Nyhederne og TV2 News.

Til denne årsberetning er vedhæftet en række af artiklerne. Nedenfor er også en række links til nogle af de mest markante artikler og medieoptrædener fra året.

http://www.bt.dk/politik/skoleelev-lammetaevede-minister-i-tv-debat

http://www.dr.dk/NU/player/#/debatten/3820

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-35784902:16%C3%A5rig-s%C3%A6tter-politikerne-p%C3%A5-plads.html?forside

Forside fra Urban om, at Københavns kommune støtter et DSE forslag om bedre vikarer (Bilag 1)

Forside fra Politiken om besparelser på skoleområdet, baseret på DSE’s undersøgelse af fænomenet (Bilag 2)

Hvidbog med artikler fra DSE og Berlingske Tidendes artikelserie, ’På 2. klasse’ (Bilag 3)

Portræt af DSE’s formand fra Politiken, side 2 (Bilag 4) Alt i alt er DSE’s presseindsats gået over alt forventning og nøgletallene er opnået. På det strategiske plan har organisationen ligeledes igangsat et arbejde med revidering af kommunikationsstrategien og gennemførsel af interessentanalyse, som vil fortsætte ind i næste år. Sekretariatet har løbende gennemført brainstorms over nye pressehistorier og har dermed fungeret som det omtalte team i arbejdsplanen. Rent politisk er det klart vurderingen, at DSE’s pressearbejde har betydet et øget fokus på folkeskolen, herunder dennes ressourcer og forholdene for eleverne, og positioneret eleverne som en klar stemme i debatten. Dette bekræftes også af politiske kommentatorer i de danske medier.

Politikere

Målsætning DSE skal i 2010 have dialog med hver uddannelsesordfører minimum 4

Side 9 af 26

2010 gange. Der skal være dialog med undervisningsministeren minimum 5

gange herunder 1 møde.

Ligeledes skal DSE have minimum 1 møde med statsministeren.

Alle beslutningsforslag fra oppositionen på grundskoleområdet skal sendes til gennemlæsning hos DSE inden de stilles.

DSE skal opretholde og vedligeholde et dialogforum for grundskolens parter og DSE skal afgive høringssvar på alle høringer med relevans for

grundskoleområdet.

Aktiviteter For at styrke lobbyarbejdet skal DSE løbende udarbejde realiserbare

forslag, der kan præsenteres for politikere og samarbejdspartere.

Derudover skal DSE løbende samle og udarbejde undersøgelser og andre relevante fakta, som løbende udveksles med politikerne. I 2010 skal

fokusområderne være de samme som i pressearbejdet, nemlig afgangsprøven, skolens ressourcer (herunder undervisningsmiljøet) og

DSE’s forslag til regeringens 360 graders eftersyn.

Afrapportering

for 2010 Reform af folkeskolen Det har været et turbulent år for skolen. Statsministeren lagde ud med i sin nytårstale, at sparke et ’360 graders eftersyn’ af folkeskolen i gang. Og DSE var med fra starten. Allerede til det første møde på Marienborg om reformen var DSE – ikke bare med formanden, men også med repræsentanter for de 5 regioner i DSE. Siden deltog DSE både på Marienborgmødet i maj og september. DSE spillede ud med oplægget ’Skole i verdensklasse’ (se afsnit senere i teksten), og blev af flere iagttagere kronet som den organisation, med størst indflydelse på forhandlingerne – eksempelvis af Jakob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken, på avisens side 2 (se http://blog.politiken.dk/fuglsang/2010/06/02/elever-viser-skolevejen-for-de-voksne/) Det stort opslåede ’Partnerskab om folkeskolen’, som regeringen ville stable på benene, var i første omgang kun med deltagelse af lærerne, skolelederne og kommunerne. Men efter en indsats fra DSE’s side kom både forældreorganisationen og DSE med i forhandlingerne i sommeren 2010, der dog brød brat sammen, efter undervisningsministeren aflyste projektet og smed lærerne ud. Både oppositionens udspil til en reform af folkeskolen, og regeringen ditto, var præget af tankerne fra DSE. Herunder blev elevdemokrati et centralt punkt i regeringens reformforslag, der indeholdte forslag om, at eleverne skal evaluere lærerne samt, at regeringen vil igangsætte en kampagne for elevdemokrati. Derudover blev DSE’s forslag om ny afgangsprøve, flere valgfag og bedre lærere i forskellig grad en del af begge parters reformudspil. Topmøde I maj 2010 holdt DSE et topmøde, hvor vi indkaldte undervisningsministeren, Anders Bondo fra Danmarks Lærerforening, Anders Balle fra Skolelederforeningen og Anne Vang fra Københavns Kommune. Meningen med dette møde var at gøre politikerne og de ansvarlige skolefolk opmærksomme på problemerne, som eleverne i skolen oplever i deres hverdag –

Side 10 af 26

elendige vikarer, aflyste timer og for dårlige lærere. Topmødet foregik ved, at de over 100 deltagende elever fik en mulighed for selv at spørge de største interessenter i uddannelsessektoren om de forhold på deres skole, som de var utilfredse med. Det var også på Topmødet at vi offentliggjorde vores politiske udspil ’Skole i Verdensklasse’, hvor DSE hvor vi gav vores bud, på hvordan den danske grundskole bliver i verdensklasse. Det var et meget succesfuldt møde, hvor over 100 engagerede elever deltog. Eleverne stillede en masse spørgsmål, og politikerne fik fremstammet en masse svar, og undervisningsministeren aflagde et løfte til eleverne om, at løse problemerne med manglende timer og for dårlige vikarer inden maj 2011. Ud over det fik DSE rigtig god pressedækning på mødet, herunder indslag i TV2 News, TV-Avisen, TV2 Lorry, Politiken x2 gange samt artikel og forsidehenvisning i Berlingske Tidende.

Skole i verdensklasse I sammenhæng med DSE’s topmøde i marts, lavede DSE et nyt politisk oplæg, der hed Skole i Verdensklasse. Det var et oplæg der redegjorde for DSE’s 10 bud på hvordan grundskolen kunne blive i verdensklasse og som tog afsæt i Generalforsamlingens politiske prioriteter for året. De 10 bud var nogle af DSE’s klassiske mærkesager, som afgangsprøven, efteruddannelse, undervisningsmiljø, erhvervsklasser, ect. Oplægget blev rost meget, både af undervisningsministeren, og andre parter i uddannelsessektoren. Da regeringens rejsehold i efteråret fremlagde deres plan for at forbedre grundskolen, havde de også mange af DSE’s 10 bud, som løsninger på en række problemer. Herunder kan I se hvad DSE mener der skal til, for at få en skole i verdensklasse: De 10 bud Brugbar meningsfuld afgangsprøve Afgangsprøven har siden 2006, hvor gruppeeksamen blev afskaffet, været et af DSE’s hjertebørn. DSE mener at den nuværende afgangsprøve er meningsløs, og tester eleverne på et forkert grundlag. I stadet burde man indføre en tre-grenet projektopgave, der også tester elvernes evne til at arbejde sammen med andre og bruge den viden de har tilegnet sig i praksis. Mindre standardisering – flere muligheder Der skal være flere muligheder for eleverne, til at få indflydelse på deres eget skema. Derfor mener DSE også at valgfag burde indgå som en langt større del af undervisningen, da eleven på den måde selv kan vælge en del af sine fag, ud fra sine egne styrker og svagheder. Minimumskrav til vikarer Som DSE’s topmøde også handlede om, har danske elever simpelthen for mange timer med vikarer, der ikke kan deres fag. Derfor burde der oprettes et vikarkursus, hvor vikarerne fik den fornødne undervisning i de forskellige fag, som de har brug

Side 11 af 26

for, og samt stilles krav til skolerne om kun at ansætte vikarer der har taget kurset. Erhvervsklasser i alle kommuner Erhvervsklasser er et tilbud til bogligt svage elever, hvor de 50 % er deres skoletid er i praktik, og de resterende 50 % er i normalundervisning. Dette vi medfører at de bogligt svage elever får langt flere succesoplevelser i skolen, og at der er flere unge der tager en ungdomsuddannelse. Eleverne skal bedømme skolen Det er eleverne der til dagligt oplever hvordan deres skole og undervisning fungere. Derfor foreslår DSE at eleverne også får lov til at evaluere skole og lærere, og at denne vurdering af skolen skal indgå som en del af kvalitetsrapporten. Opret et klagenævn Der er for mange kommuner der dagligt bryder lovgivningen på skoleområdet. Dette har eleverne lige pt. ikke nogen chance for at gøre noget ved, og derfor mener DSE at der skal oprettes et klagenævn i hver kommune, der kan tage sig af elevernes klager, og få kommune til at rette op på tingene. Et bedre undervisningsmiljø Endnu et af DSE’s hjertebørn – undervisningsmiljøet. Som man også kan se på vores kampagne ’Drop Megaklasserne’ (se længere nede), er der ingen grænser for hvad politikerne vil gøre ved undervisningsmiljøet i skolerne. For at sikre eleverne et godt fysiks og psykisk miljø, forslår DSE derfor at der laves en undervisningsmiljølov, der beskytter eleverne mod dårligt indeklima, forældet materiale, og mobning. Bedre integration i folkeskolen For mange danskere med anden etnisk baggrund har ikke de fornødne kompetencer til at tage en ungdomsuddannelse, og det skal der gøre noget ved. DSE forslår at kommunerne laver en langsigtet handlingsplan for at sprede de elever der har en anden etnisk baggrund ud på flere skoler, så man undgå at dannelsen af ghettoskoler i belastede områder sker. Udover det skal flere lærere være uddannede i at undervise i dansk som andetsprog. Efteruddannelse af alle ledere og lærere Lige pt. ligger Danmark på samme niveau som Slovakiet og Tyrkiet, når vi snakker efteruddannelse af ledere og lærere. Dette er et ambitionsniveau som DSE godt kunne tænke sig at hæve en smule – ved at gøre det obligatorisk for alle lærere og ledere i Danmark at tage en efteruddannelse. Vi har brug for ordentlig ledelse, og undervisning der følger med udviklingen i grundskolen, og løsningen på det er efteruddannelse. Få styr på specialundervisningen 1/5 af folkeskolens samlede budget bruges på specialundervisningen. Det mener DSE er et alt for højt tal. I stedet for at ukritisk at bruge flere og flere penge på specialområdet, burde man i stedet bruge pengene på nogle foranstaltninger der gjorde det mulig at trække de elever der modtager specialundervisning ind i den normale undervisning. Dette vil kunne afhjælpe en del af de adfærdsproblemer

Side 12 af 26

som man ser i dag, i forhold til specialundervisning. Det skal understreges at de elever der har brug for specialundervisning, selvfølgelig stadig skal have den.

Skolernes økonomi I efteråret 2010 gjorde DSE en stor aktivitets- og presseindsats for, at skabe opmærksomhed omkring besparelserne på skoleområdet. 4 ud af 5 skoler skulle i år sparer, hvilket DSE dokumenterede i en artikel i Berlingske Tidende. I 15 kommuner var DSE med til at arrangere protester mod besparelserne og skolelukninger og mange steder bar protesterne frugt. Drop Megaklasserne Lørdag d. 4. december, gik undervisningsministeren på landsdækkende tv, og annoncerede, at regeringen ville fjerne loftet over klassekvotienten, så kommunerne fra nu af kunne sætte mere end 28 elever i én klasse. Dette var DSE meget stærkt imod, da alle undersøgelser viser at, jo flere elever du sætter i en klasse, hvor lavere bliver fagligheden hos de svage elever. Derfor gik varede det da heller ikke længe inden ministeren havde fået talt ud, før vores formand Troels Boldt Rømer var i tv News, og forsvarede at klassekvotienten skulle blive hvor den var. Dagen efter satte vi den største kampagne i gang, siden DSE lavede Ungvalg ’09. I alle regioner blev der sat aktioner, demonstrationer og flyersuddelinger sat i gang. Aldrig før havde der fundet så mange små lokale aktioner sted alle vegne. Alle regionerne og de aktive i dem, gjorde en kæmpe indsats, og i 2 uger kunne man næsten ikke læse om andet i både lokale og nationale medier, hvor læserbreve fra alle sider strømmede til. Med en følgende voldsom presseindsats, en uforglemmelig debat, hvor DSE’s formand Troels Boldt Rømer satte undervisningsministeren noget så eftertrykkeligt på plads, en opsigtsvækkende aktion foran Amager fælledskole hvor ministeren promoverede regeringens reformforslag, en flash moop i Århus Midtby, en flyersuddeling på Strøget, en demonstration foran Ålborg kommune og mange mange flere små aktioner, trak regeringen til sidst sit forslag tilbage. Regeringen havde tabt slaget om klassekvotienten og da undervisningsminister Tina Nedergaard i marts måned trak sig fra ministerposten, erklærede flere kommentarer, at debatten om megaklasser og eksplicit DSE’s indsats havde gjort ministeren upopulær og i sidste ende været med til at slutte hendes karriere i regeringskontorerne. Sidenhen fortalte undervisningsministeren, der fortalte at det især var de lokale kampagner der havde gjort udslaget, for at regeringen trak forslaget tilbage. Det var, og er stadig, en kæmpe sejr for DSE, og en af vores klart stærkeste minder fra DSE-året 2010. Lobbyarbejde Ud over de ovenfor omtalte aktiviteter, har DSE i løbet af året været i tæt kontakt med alle partiers uddannelsesordførere i folketinget, samt de største

Side 13 af 26

organisationer på skoleområdet og embedsmændene i undervisningsministeriet.

Repræsentationer

Målsætning

2010

DSE skal i 2010 have en repræsentant i DUFs styrelse og være

repræsenteret i alle relevante udvalg og arbejdsgrupper under Undervisningsministeriet.

Aktiviteter DSE skal løbende holde overblik over råd og udvalg på

grundskoleområdet. Derudover er det væsentligt at DSE arbejder aktivt, de steder organisationen er repræsenteret, så DSE ses som en seriøs

partner, der er væsentlig at have med i arbejdet.

Afrapportering

for 2010 DSE har i løbet af året været meget aktiv, både i udvælg og bestyrelser, samt i diverse lokale debatter rundt omkring i landet. Derudover har DSE indleveret hørringssvar på alle relevante hørringer i dette år. DSE har siddet med repræsentanter i følgende udvalg og grupper i det foregående år:

Skolerådet

Danmarks Evalueringsinstituts repræsentantskab

DUF’s styrelse og diverse arbejds- og følgegrupper i DUF

Diverse følgegrupper i undervisningsministeriet, herunder følgegruppen for skoleudvikling, arbejdsgruppen om ro og orden i grundskolen, følgegruppen for evaluering og kvalitetssikring m.v.

Bestyrelsen for Dansk Center for undervisningsmiljø

Online

Målsætning

2010

DSE skal i 2010 nå 2.000 fans på Facebook.

Aktiviteter Facebook skal være en naturlig del af DSEs daglige kommunikation til

elever og samarbejdspartnere. Der skal løbende laves opdateringer, der omhandler arbejdet, og der skal produceres video og tages billeder til

siden. Aktiviteterne på Facebook skal tænkes sammen med den samlede kommunikationsstrategi. Aktiviteterne skal kombineres med en

reklameindsats på Facebook.

Afrapportering for 2010

DSE opfyldte i 2010 nøgletallet for facebook-fans og overskred endda dette med overraskende 1500 fans, så vi i dag har cirka 3500 fans a alt.

Der har løbende været opdateringer der interagerede med de aktive – og presseomtale af DSE har også bredt været spredt på facebook.

Herudover blev der i 2010 oprettet en række faner så der i højere grad er mulighed for interaktion med de aktive.

Udover de 3500 på ”Danske Skoleelever” siden opnåede DSE også i 2010

3600 likes på siden for kampagnen ”Drop Megaklasserne” der jo i høj grad havde fundament på facebook, via reklamer og siden.

Udgivelser

Målsætning DSE skal i 2010 lave to politiske udgivelser.

Side 14 af 26

2010

Aktiviteter De to politiske udgivelser i 2010 skal være indenfor de politiske

fokusområder. Det skal tilstræbes at udgivelserne baseres på

evidensbaseret viden.

Afrapportering

for 2010 Politiske oplæg DSE har i år udgivet oplægget ’Skole i verdensklasse’ (se afsnittet ’Politikere’) samt produktet oplægget – ’Elevernes bud – sådan når vi de 7 ambitiøse mål for folkeskolen’, der var DSE’s svar på, hvordan skolen kan nå de mål, som regeringen har sat op. Det sidstnævnte oplæg trækker på forslagene fra ’Skole i verdensklasse’.

Elevbevægelsen

Målsætning

2010

DSE skal i 2010 arrangere to samarbejdsturer for elevbevægelsen.

Aktiviteter Samarbejdsturene skal styrke samarbejdet i elevbevægelsen, og i 2010

skal fokusområdet være, at styrke det organisatoriske samarbejde mellem organisationerne.

Afrapportering

for 2010 DSE har fortsat i år haft en godt samarbejde med resten af elevbevægelse – Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes Elev-Organisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Samarbejdet har været koncentreret om det fælles sekretariat på Vibevej 31 (Elevbevægelsens Hus) samt løbende sparring og koordinering omkring den uddannelsespolitiske situation. Det har ikke været vurderet at der derfor var relevant, at arrangere en samarbejdstur ud af huset i år.

Organisatorisk forankring

Den organisatoriske forankring skal sikre en stadigt stærkere organisation. Flere

medlemmer, flere aktive og flere aktiviteter skal sikre, at DSE kan gøre en forskel i elevernes hverdag og får politisk styrke i det uddannelsespolitiske arbejde.

Udvikling af elevrådsmedlemskab

Målsætning 2010

DSE skal i 2010 tegne 900 elevråd som medlemmer. Herunder skal minimum 15 % af de små grundskoler og 15 % af de frie grundskoler

være medlem.

Der skal udvikles 3 yderligere medlemstilbud til små grundskoler og 2 yderligere medlemstilbud til frie grundskoler.

Side 15 af 26

Aktiviteter Medlemsudviklingen og medlemstilbud er en meget væsentlig del af DSEs

udvikling. Derfor skal der tages en lang række initiativer, for at nå målsætningerne for 2010.

Skolestarten skal udvikles, med oprettelsen af en phone-bank, der skal i

kontakt med alle potentielle medlemmer. Det primære fokus lægges på skoler, der ikke allerede er medlem. Der skal være løbende skolebesøg

gennem hele året, og prioriteringen er, at afholde kurser når vi er på

besøg, i stedet for kun at holde oplæg.

Der skal laves en velkomstpakke til elevrådene, som de modtager hvert år ved indmeldelsen i DSE.

DSEs kursussektor skal udvikles, så kurserne svarer til efterspørgslen og

behovet. Herunder skal der blandt andet udvikles et introduktionskursus, som kan afholdes for nye medlemmer.

Det er vigtigt, at alle tilbuddene tilpasses, så de både henvender sig til folkeskolens ældste klasser, folkeskolens yngste klasser og de frie

grundskoler.

Afrapportering for 2010

Medlemmerne er grundlaget for hele organisationen. Det er medlemmerne som skaber basen af aktive. Det er medlemmerne, der kvalificerer og udvikler organisationens arbejde, og det er medlemmerne, der giver den politiske legitimitet og styrke, der skal til for at kunne fungere som professionel interessevaretager.

DSE har i år igangsat en massiv indsats for at bevare og udvide den store medlemsskare, som organisationen har skabt over de seneste år – herunder en målrettet hvervningsindsats i efteråret og indførelsen af flere medlemstilbud. Dette har afspejlet sig i en massiv fremgang for antallet af elevrådsmedlemmer. Vi er i DSE meget stolte over, at året 2010 har budt på en medlemsstigning på 90 elevråd, så DSE med udgangen af året havde 775 medlemmer. Det svarer til en stigning på 4,1 % i forhold til året før. Dette sker oveni købet i en tid, hvor antallet af skoler falder dramatisk og økonomien er trængt på skolerne og hos elevrådene.

Medlemstal pr. 31-12 Stigning ift.

året før

Stigning i %

2008 657 41 6,7 %

2009 685 28 4,1 %

2010 775 90 13,1 %

Allerede i de første måneder af 2011 ser det ud til, at antallet af elevrådsmedlemmer til stigning igen i 2011. Således var der allerede d. 10.2.2011 cirka 50 % flere registrerede betalinger end d.d. året før. Derudover lancerer DSE snart en række nye medlemstilbud, der forhåbentligt også vil føre til en stærkere medlemssektor. Medlemsinddragelse og medlemskontakt Med en store og kontinuerlige stigning i antallet af medlemmer, står DSE både overfor en lang rækker muligheder og udfordringer. De mange nye medlemmer

Side 16 af 26

betyder selvfølgeligt, at DSE kan generere flere aktiviteter på nationalt plan, servicere og inspirere flere elevråd rundt omkring i landet samt yde en større politisk indflydelse gennem større politisk legitimitet. DSE er samtidigt meget opmærksom på, at det øgede antal medlemmer også kræver øget medlemskontakt og medlemsinddragelse. Derfor har DSE i det forløbende år opjusteret kraftigt på området medlemskommunikation. Med et nyt, elektronisk webmagasin (Pupil), der har mellem 2.000 og 5.000 læsere, har DSE en direkte kommunikation til medlemmerne, ligesom vi har fået større stormøder (med rekord på efterårets Landskonference, hvor der deltog 332 medlemsrepræsentanter), har gennemført en række skolebesøg og spørgeskemaundersøgelser, for at få medlemmernes inputs til DSE’s politik og har afholdt flere arrangementer, hvor medlemmerne har fået muligheden for, at komme i direkte kontakt med det landspolitiske niveau, herunder ’Topmødet om fremtidens skole’ i foråret. Medlemstilbud For at yde en bedre medlemsservice har DSE også i udviklet nye medlemstilbud til vores elevrådsmedlemmer. DSE har nu følgende medlemsservice til vores medlemmer:

Gratis hjemmeside for elevrådene

Rabat på deltagelse på DSE’s stormøder

Det nye system, blaabog.nu, som skolerne kan bruge til at lave ’Blå bog’ for deres afgangsklasser.

Rådgivning og hjælp til elevrådsarbejdet, fundraising, aktivitetsarrangering m.v.

Gratis kurser i elevrådsarbejde, retorik og kommunikation, anti-mobningsaktiviteter m.v.

Nye weekendkurser, der kan uddanne elevrådsmedlemmerne på et endnu højere niveau

Netværksgrupper for medlemmerne, hvor de kan få indflydelse på DSE’s aktiviteter og politik mellem stormøderne

DSE er i år gået i gang med at udvikle disse nye medlemstilbud:

En ny og forbedret kursussektor

Nye værktøjer til elevrådene, så det bliver lettere at lave materialer til kampagner og arrangementer – så som t-shirts og plakater

Medlemskommunikation

Målsætning 2010

DSE skal i 2010 skaffe kontaktoplysninger på 70 % af elevrådsformændene på medlemsskolerne og 500 kontaktlærere i alt for

at sikre et fortsat højt kendskab til organisationen.

Side 17 af 26

Aktiviteter For at nå målsætningen skal DSE udvikle sit kommunikationssystem så

de nødvendige arbejdsredskaber er til rådighed. Der skal gennemføres en intensiv telefonkampagne for at skaffe kontakter på elevrådsformænd og

kontaktlærere. Nyhedsbrevet DSE Nyt skal evalueres og udvikles så det i endnu højere grad er henvendt til elevrådsmedlemmerne og der skal

udvikles et særskilt nyhedsbrev til kontaktlærere for elevråd.

Afrapportering

for 2010 Pupil Sidste år gik DSE i gang med at producere og udsende nyhedsbrevet ’DSE Nyt’. Dette brev med i år erstattet med det nye webmagasin ’Pupil’, der udkommer en gang om måneden. Bladet har indeholdt en lang række forskellige artikler gennem året, herunder:

Artikler om kampagner og arrangementer i DSE

Artikler om, hvordan man laver aktiviteter og elevrådsarbejde på sin skole

Anmeldelser af undervisningsmaterialer, gadgets m.v.

Indlæg fra aktive i DSE

Raportage fra demonstrationer, lokale aktiviteter og andet fra DSE’s lokale arbejde

Bladet har hver måned mellem 2.000 og 5.000 læsere. Kontakt til elevrådsformænd og kontaktlærere DSE har i år opdateret det administrative system, Skoledatabasen, der ny er blevet bedre til at håndtere oplysninger på enkelte elevrådsformænd og kontaktlærere. Dog er vi ikke i mål med indsatsen i forhold til indsamling af oplysninger, men dette vil være et prioriteret område næste år, så vi kan undgå så ofte at skulle gå igennem skolesekretæren, når vi skal i kontakt med medlemmerne.

Udvikling af personligt medlemskab

Målsætning

2010

DSE skal i 2010 tegne minimum 200 personlige medlemmer og der skal

udvikles minimum 1 medlemstilbud.

Aktiviteter Hvervningen af personlige medlemmer skal i 2010 primært foregå til

DSEs stormøder, så fokus bliver på at hverve de elever som allerede er aktive. Medlemstilbuddet til eleverne skal udvikles indenfor DSEs

kursussektor.

Afrapportering

for 2010 DSE Weekendkursus Et nyt koncept, som DSE har implementeret i år, er arrangementet ’DSE Weekendkursus’. Det første kursus blev afholdt ultimo januar 2011 med deltagelse fra 120 elever fra hele landet. På kurset blev eleverne uddannet på et af følgende høj-niveau kurser:

Verdens sejeste leder!

Vejen til magten

Kampagne-bossen Kurset var en stor succes, antallet af deltagere slog alle forventninger og vi blev nød til at lukke for tilmeldingen en uge før afholdelsen. Derfor har bestyrelsen for DSE også besluttet, at endnu et weekendkursus afholdes allerede i foråret 2011.

Side 18 af 26

Generalforsamlingen og bestyrelsen har valgt, at man i 10/11 ikke skulle prioritere hvervningen af personlige medlemmer ligeså højt som i året før, men der har dog stadigvæk været nye tilbud for disse samt en stigning i antallet af personlige medlemmer fra 158 til 198 (målet er dermed næste nået) - selvom det store fokus er blevet lagt på DSE’s demokratiske fundament – elevrådsmedlemmerne.

Aktive og aktiviteter

Målsætning

2010

DSE skal i 2010 have 100 aktive og der skal laves minimum 1 aktivitet i

hver region hvert kvartal.

Der skal afholdes kurser på minimum 20 % af medlemsskoler og der må ikke være nogen aflyste kurser.

Aktiviteter

DSE skal fortsætte med at holde aktivweekender i regionerne, men i år

skal der også arbejdes mere med aktiviteter, som kan afholdes om eftermiddagen i hverdagene.

Afrapportering

for 2010 Regionalt I år 2010 har DSE sat langt mere fokus på vores regioner, og de regionale aktiviteter. Det har man bl.a. gjort ved at vælge 3 bestyrelsesrepræsentanter for hver region, i stedet for 2, tilknytte en sekretariatsfrivillig til hver region og arbejde målrettet med erfaringsudveksling om det lokale arbejde i bestyrelsen. Dette har resulteret i at vores regioner, og vores basis af aktive er vokset, og det kan mærkes ude i regionerne. Marie som er regionsvalgt, og tidligere aktiv i region Midtjylland siger om udviklingen: Kan du mærke en forskel fra sidste år, i forhold til effektiviteten, og aktivitetsantallet i regionen? ”Ja, helt sikkert! Der er sket utrolig meget i regionen. Dels er der kommet mange flere aktive, og så har jeg også fået rigtig meget respons fra de aktive om, at kurserne og aktiviteterne er super spændende at være med til. Jeg tror at det har været godt at der er blevet hanket lidt mere op i regionerne i forhold til de sidste år, og at man har muligheden for at få hjælp og udveksle idéer med regionens tovholder, har også virket super godt!” Hvordan synes du, det har fungeret med 3 regionsvalgte i stedet for en? ”Altså i starten af året, vil jeg gerne indrømme at jeg var ret skeptisk overfor ændringen, fordi jeg tænkte at det ville blive meget mere besværligt. Men nu er jeg rigtig taknemmelig for at vi er 3, og jeg tror ikke at regionen var kørt så godt som den gør nu, hvis vi havde været 2. Det betyder bare rigtig meget, at man er lidt flere til at tage sig af opgaverne, specielt i de travle perioder, som op til en aktivweekend eller under et stormøde. ” Har I fået flere aktive? ”Ja, det har vi! Efterhånden synes jeg, at der er en stor kerne af aktive i regionen, og det er virkelig en stor hjælp til det regionale arbejde også. Men det der er superfedt ved det, er at alle vores aktive har lært en masse af aktiviteterne, og er rigtig ivrige efter at lave mere DSE arbejde.”

Side 19 af 26

Ud over at have fået langt flere aktive, og større regioner, er antallet af aktiviteter i regionerne også steget. Der er bl.a. blevet afholdt en del aktiviteter, der har været rettet mod lokalsamfund og kommuner. F.eks. har region Nordjylland afholdt en kampagne som hed ”Nu det nok, eleverne siger stop”, der gik på at eleverne i Nordjylland var trætte af at der blev skæret end på folkeskolens budget far kommunernes side. Kampagnen fik rigtig meget omtale i Ålborg kommune, hvor repræsentanter far DSE også kom i de lokale nyheder. I det hele taget er der i år 2010 blevet afholdt rigtig mange små lokale aktiviteter, arrangeret af DSE’s regionsansvarlige. Der har eksempelvis også været en demonstration i Roskilde imod besparelser, som blev meget omtalt i lokalområdet, en demonstration i Vejle hvor DSE også deltog, og mange andre små aktiviteter. Alt i alt var DSE med til at arrangere demonstrationer eller andre elevprotester mod besparelse på folkeskole i 15 kommuner. Aktiv Weekender I DSE har vi det, vi kalder Aktiv Weekender. Det er en weekend som regioner afholder to gange årligt, hvor de aktive kan komme, og blive uddannet i en speciel retning. Det er både til DSE’s fordel, da det gør at vi får flere ressourcer at trække på, men det er også til elevernes egen fordel, så de kan få et fedt elevråd, lære at tale foran store forsamlinger, eller sætte gang i nogle projekter på deres skole. Ofte bestemmer regionerne selv, i hvilken retning de vil uddanne deres aktive i, men nogle gange, hvis vi har en større sag kørende f.eks. kampagnen Drop Megaklasserne, kan retningen blive bestemt fælles af bestyrelsen. I år lå Aktiv Weekenderne i september-oktober og februar-marts. Også på Aktiv Weekenderne i år, har vi kunne se en stigning i antallet af aktive der deltager og der deltager nu 30-50 elever på hver weekend. Disse weekender er også en rigtig godt hvervnings platform for regionerne. Derudover kan de nå ud til flere elever og skoler, når de aktive har fået den fornødne uddannelse for at holde kurser/sætte projekter i gang/hverve skoler og elever til DSE, m.m. Vi har snakket med en af deltagerne til en Aktiv Weekend i region Sjælland i september: Hvad har du fået ud af at være med til en Aktiv Weekend? ”Jeg har lært en masse nye ting, og mødt nogle super søde mennesker. Jeg synes det er en rigtig fed mulighed for at blive undervist i ting, som man ikke normalt bliver undervist i, og så er det rigtig fedt at det er gratis, så penge ikke bliver en begrænsning. Det er også rigtig fedt at det bliver styret af unge, og selvom de ikke er voksne er der stadig seriøsitet, og folk har stadig respekt for dem der underviser. Det fedt for en gangs skyld at sidde og blive undervist af nogle der gerne vil undervise, og med andre der gerne vil undervises.” Har du kunne bruge nogle af de ting du har lært på Aktiv Weekenden, til at sætte projekter i gang på din skole, m.m.? ”Jeg sidder ikke i elevrådet på min skole, men hvis jeg gjorde, kunne jeg helt klart bruge det til en masse der. Men også i min skolegang har jeg kunne bruge rigtig meget fra aktiv weekender, og fra DSE i det hele taget. Fremlæggelser er f.eks. blevet noget helt andet, nu hvor jeg er blevet undervist i at snakke foran en

Side 20 af 26

forsamling.” DSE vil ligeledes sætte fokus på det regionale næste år, hvor der forhåbentlig vil komme endnu flere aktive, der kan udgøre en endnu mere effektiv faktor i at nå ud til alle landets skoler og elevråd. Intensiv Hvert år i sommerferien holder DSE en sommercamp for alle bestyrelsesmedlemmerne, sekretariatsfrivillige og en håndfuld kerne-aktive, hvor de i en hel uge bliver undervist efter et bestemt tema. I år 2010 blev deltagerne til Intensiv undervist i at blive en fed kursusholder, som kunne tage ud til skoler og elevråd, og holde kurser om elevindflydelse, talerteknik, DSE, eller hvad det nu skulle være. I år, var deltager antallet steget, og organisationen har fået langt mere ud af undervisningen der blev holdt i år, sammenlignet med sidste år. Anna, som var deltagende aktiv til Intensiv siger: ”Det var fedt at være til Intensiv. At være sammen med de kerneaktive, eller hvad man kalder det, gav en helt anden oplevelse af DSE. Man var med de samme folk i en hel uge, og de bliver ens rigtig gode venner. Det var selvfølgelig også rigtig lærerigt. Alt i alt var det bare mega fedt.” Har du siden hen kunne bruge noget af det du lærte? ”Ja, rigtig meget. Både i DSE sammenhænge, hvor jeg nu ved hvordan man skal holde et kursus, men også til alt mulig andet. Før kunne jeg f.eks. ikke finde ud af at snakke foran folk, men det har Intensiv lært mig. Det var selvfølgelig også en hård uge, for der var meget undervisning, og man skulle være på hele tiden, det var rigtig god undervisning, som var meget involverende og motiverende, så man kunne følge med. Jeg lærte også rigtig meget om DSE, som jeg ellers ikke ville have gjort, da jeg var helt ny i DSE, før jeg tog til Intensiv. ” Kunne du tænke dig at tage af sted næste år? Klart. Jeg vil gerne lære nye ting og lære nye mennesker at kende. DSE har resten af året brugt rigtig mange af deltagerne til Intensiv, til at holde kurser rundt omkring på landets skoler. Det har været en livsnødvendig ressource for organisationen at vid, at det er dygtige, uddannede folk, som vi sender ud til kurser, og repræsentation.

Kursussektor Også vores kursussektor er i år blevet udvidet. Vi tilbyder nu langt flere kurser, og da vores sekretariat overtog efter sommerferien i 2010, blev alle vores standard kurser kigget efter i krogene, og opdateret. Siden sommerferien har DSE samlet holdt omkring 45-50 kurser, hvilket er markant flere end sidste år, men dog ikke de 20 %, der var målet. Et par enkelte kurser har også været aflyste. Den kritik vi har fået tilbage på vores kurser, er også meget positiv, og vi har fået henvendelser fra mange kontaktlærere, der roser vores kurser, og kursusholdere.

Side 21 af 26

Vi udarbejder stadig løbende nye kurser, og håber på næste år, i hvert fald at kunne tilbyde 2 nye kurser, umiddelbart efter marts. Som det ser ud lige nu kan vores medlemsskoler bestille 4-5 kurser, og vores målsætning er, at de ved udgangen af 2011 skal kunne bestille 7-10. Alt tyder dog på at dette mål sagtens kan nås. Arbejdet i bestyrelsen I er arbejdet i bestyrelsen blevet prioriteret højere end de andre år, og mange beslutninger der af forskellige beslutninger ikke før har haft sin vej rundt om bestyrelsen, er nu landet der, hvilket har medført en masse gode beslutninger og en bedre følelse af inddragelse og indflydelse. Hele bestyrelsen har også gjort et rigtig godt stykke arbejde i forhold til de regionale kampagner vi har kørt. Både ved vores kampagne imod nedskæring i efteråret, og Drop Megaklasserne spillede de regionale aktiviteter en stor rolle, og uden dem havde kampagnerne ikke haft den samme gennemslagskraft. Også bestyrelsens ide udvikling har betydet rigtig meget for DSE’s aktiviteter i år 2010. Uden debatterne og diskussionerne i bestyrelsen var mange af de ideer DSE’s aktiviteter er bygget på, slet ikke kommet op, og ud i verden. Bl.a. da DSE lavede et politisk udspil omkring hvordan skolerne kan inddrage valgfag som en større del af undervisning, var det til stor debat i bestyrelsen, hvor rigtig mange af ideerne bag udspillet blev skabt.

Stormøder

Målsætning

2010

DSE skal i 2010 sikre, at der kommer 300 deltagere til

Generalforsamlingen og 350 deltagere til Landskonferencen.

Aktiviteter Stormøderne skal være i konstant vækst deltagermæssigt, og det skal

ske ved at uddanne DSEs aktive i at præsentere aktiviteterne bedst muligt for elevrådene. Derudover skal der reklames endnu bedre for

aktiviteterne ved at benytte sociale medier som youtube og Facebook og

DSE’s bestyrelse skal løbende kigge på betalingsformen omkring stormøderne.

Afrapportering

for 2010 LK og GF Hvert halve år holder DSE et stormøde, hvor alle de skoler der er medlem kan sende repræsentanter fra deres elevråd til at deltage. Stormøderne ligger i marts/april (Generalforsamlingen, og i oktober/november (Landskonferencen) Generalforsamlingen er det stormøde hvor vi vedtager vedtægts og resolutionsændringer, vælger ny bestyrelse, fremlægger årsberetning, godkender budget, arbejdsplan og styringssæt. På Landskonferencen vedtager vi udtalelser, og fremlægger halvårsberetning. Fordi GF’s mødedel er så meget længere end LK’s, er det også for det meste til LK at vi får flest deltagere, og får flest aktive der vender tilbage. På LK er det en fast del af programmet at vi har det der hedder Regionale aktiviteter, hvor regionerne får mulighed for at komme i kontakt med de elever der er fra deres region, og få dem til at komme til deres aktiv weekender, og andre arrangementer.

Side 22 af 26

På GF i april var vi lige under 300 elever samlet på en skole i Horsens. På mødedelen var flere forslag til vedtægts og resolutionsændringer end sædvanligt, hvilket gav nogle rigtig gode debatter. Der blev også vedtaget en del ting, bl.a. afskaffede man DSE’s Forretningsudvalg, vedtog en ny kontingent model og vedtog en resolution om miljøvenlige skoler. Udover mødedelen, og valg af ny bestyrelses, holdt vi også et kæmpe stort politisk rollespil, hvor eleverne blev delt ud i de forskellige partier, og skulle argumentere og debattere omkring deres partis holdning til grundskolen. Det fik vi meget positiv respons på, og det virkede som om at elever fik en god indsigt i dansk politik. Alt i alt var det et rigtig godt GF, hvor der fulgte god positiv respons efter, da vi bagefter evaluerede med deltagerne. Vi har spurgt en elev der var med til GF 2010 hvad hun synes om mødet: Hvordan synes du det var at deltage på GF 2010? ”Det var mit første DSE arrangement overhovedet, så jeg syntes det var meget spændende og nyt. Jeg blev virkelig fanget fra første dag, og jeg lærte rigtig mange nye mennesker at kende, og lærte mange nye ting. Mit første indtryk af DSE var rigtig positivt, og siden da er det kun gået op af bakke!” Har du siden da været aktiv i DSE? ”Ja, det har jeg. Jeg blev vildt grebet af stemningen første gang på GF, og siden har jeg været til alle de arrangementer jeg kunne.” Lærte du noget på GF som du kunne bruge på din egen skole? ”Jeg var ikke så aktiv i mit elevråd til GF ’10, men jeg lærte rigtig meget af det politiske rollespil. Men jeg må nok indrømme at GF var mere socialt for mig, og jeg føler jeg har lært mere af de regionale arrangemneter og weekendkurset.” Tager du med i år 2011? ”Jeg tog med til LK ’10, og jeg skal også klart med til GF ’11.” På LK i november var vi 332 elever, hvilket både er det største LK der nogensinde er blevet holdt, men også det største stormøde i DSE’s historie. Til mødedelen på LK var der også et par forslag til udtalelser, hvor man bl.a. vedtog en udtalelse om vikarer, som DSE jo havde arbejdet meget med, og en udtalelse om bedre undervisningsmiljø. På dette LK holdt vi om lørdagen en række forskellige workshops, der lærte eleverne en masse om elevråd, aktiviteter, argumentation, rettigheder osv. Alle disse workshops var blevet udarbejdet af bestyrelsen og sekretariatet, som også afholdt dem på LK. Også her fik vi positive tilbagemeldinger, og de fleste elever svarede til vores evaluering at de havde tilegnet sig nyttig viden om elevrådet, som de kunne bruge hjemme på deres egen skole. Både om fredagen og om lørdagen holdt vi regionale aktiviteter, og vi kan også at antallet af aktive i regionerne, røg en tur i vejret, til de efterfølgende arrangementer. Igen fik vi meget positiv respons tilbage fra deltagerne, på vores evaluering af LK.

Side 23 af 26

Vi har også spurgt en deltager til LK hvad hun synes om mødet: Hvordan synes du det var at deltage på LK 2010? ”Det var super fedt! Mine venner forstår ikke hvorfår jeg gider alt det med elevråd og DSE og når man så kommer til LK hvor der vildt mange som synes det er fedt (og ikke nørdet) så føler man sig en del af noget vigtigt.” Fik du noget ud af workshoppene? ”Jeg lærte en hel del, som jeg kunne tage med hjem til mit eget elevråd. Jeg lærte en masse om elevrådets rettigheder som jeg ikke vidste i forvejen, så det virkelig lærerigt!” Har du siden hen været aktiv i DSE? ”Ja, jeg været aktiv i DSE siden da” Vil du gerne med til GF, og det næste LK? ”Desværre har vi i elevrådet bestemt at springe GF over så vi kan sende flere af sted til LK. Så ville jeg personligt betale for at komme med, men jeg er ude og rejse så kan ikke nå det. Men jeg kommer 100 % til næste LK!”

Skoleelever.dk

Målsætning

2010

DSE skal i 2010 sikre, at der kommer minimum 1 nyhed på

skoleelever.dk om ugen. Der skal minimum være 120 besøgende om dagen i gennemsnit og de skal benytte 2 minutter pr. besøg og se 4 sider

i alt.

Aktiviteter Hjemmesiden skal være en langt vigtigere del af DSEs løbende kommunikation, og skal være det naturlige sted at søge informationer

om organisationen. Derfor skal der generes historier til hjemmesiden på samme måde, som der generes historier til pressen. Ligeledes skal der

være relevant indhold på de faste sider. Derudover skal Google Ads og Facebook benyttes som platforme for at sprede kendskabet til

hjemmesiden.

Afrapportering

for 2010

Hjemmesiden har i 2010 været en langt mere central del af

kommunikationen end den har været før, men en segments deling af siden og prioritering af flere kræfter til opdatering og ajourføring. På

nyhedsfronten har det dog haltet lidt og der har ikke altid været nyheder på hjemmesiden hver uge.

Besøgstallet på skoleelever.dk har været meget vekslende (fra 588 på en

dag hvor der var flest, og ca. 20 da der var færrest) men har gennemsnitligt ligget på 110 pr. dag. Brugerne har i gennemsnit brug 2

minutter og 20 sekunder på sitet, og besøgt 3,74 sider pr. besøg. På reklamefronten (Google Ads og Facebook) er der ikke sket det store.

Udover ovenstående er der også i 2010 blevet iværksat udvikling af en ny og meget spændende hjemmeside, lancering forventes på GF’11

Side 24 af 26

Økonomisk vækst

For at sikre en mulighed for fortsat at lave endnu flere aktiviteter for medlemmerne og skabe en endnu mere aktiv og stærk organisation, er det nødvendigt med

økonomisk vækst i organisationen. Den økonomiske vækst skal sikres via projekter

samt salg af viden og konsulentydelser, der samtidig støtter op om DSEs formål.

Salg af viden og konsulentydelser

Målsætning

2010

DSE skal i 2010 sælge en række materialer og konsulentydelser indenfor

områder som kontaktlæreruddannelse, uddannelse i undervisningsmiljø og salg af håndbøger til lærere og elevrådsaktive. Derudover skal

elevvenlig kommune videreudvikles og der skal være i alt 10 elevvenlige kommuner ved årets udgang.

Aktiviteter Salget skal nås ved at lave en intensiv reklameindsats og opsøgende kontakt overfor kommuner, skoler og andre relevante interessenter.

Ligeledes skal der løbende udvikles nye tilbud og de eksisterende tilbud skal evalueres. Det skal ske med henblik på, at få optimalt output ud af

indsatsen.

Afrapportering

for 2010 Elevvenlig Kommune Elevvenlig kommune er et projekt som DSE skød i gang i 2008. Projektet handler om at indføre mere elevdemokrati i kommunerne. Rent konkret tager DSE ud og hjælper kommunen med at starte et fælleselevråd op, som skal være i stand til at modtage høringer fra kommunen. I forløbet giver vi så dette fælleselevråd en del opstartskurser, så de bliver klar til at håndtere denne opgave. I løbet af år 2010 skete der en voldsom fremgang med antallet af Elevvenlige Kommuner, i forhold til de andre år projektet har været i gang, og vi har en del kommuner der har henvendt sig som interesserede i at blive Elevvenlige. Vi har interviewet vores kontaktperson for Elevvenlig Kommune, Mark Larsen, om fremgangen for Elevvenlige Kommuner: Hvordan vil du beskrive udviklingen for Elevvenlig Kommune, indenfor det sidste år? ”Fremragende. Det kører meget bedre efter vi har indført en ny struktur, og et nyt styringssæt. Nu har vi kun et område at arbejde indenfor, og det føler jeg har gjort en stor forskel.” Hvordan ser tallene for Elevvenlig Kommune ud, i forhold til sidste år? ”Da sidste bestyrelse og sekretariat gik af, i marts 2010, lå tallet på 3 Elevvenlige Kommuner, og et par stykker på tegnebrættet. Siden da har vi hvervet 5 nye kommuner, og ligger altså på 8 Elevvenlige Kommuner, og 5 der er interesserede.” Hvad har gjort forskellen? ”Vi er begyndt at kommunikere meget mere med eleverne, end vi gjorde før. Før lå vores fokus på kommunerne, nu ligger det på eleverne. Hvis eleverne ikke er interesseret i et fælleselevråd, er der ikke meget at komme efter i kommunen. Derudover har vi haft nogle fantastiske medarbejdere, der har gjort en kæmpe indsats. Uden dem ville det ikke have været muligt.” Som et tilbud til elevrådene, afholdt vi i oktober en camp for alle de fælleselevråd

Side 25 af 26

der er under DSE i landet. Campen forløb over en weekend, og foregik på en skole i Odense. Dette var også en kæmpe succes, og vi har fået rigtig meget god respons tilbage på det. Her siger Mark: ”Det var en rigtig god weekend, og mit indtryk var at fælleselevrødderne fik rigtig meget ud af det. Det var helt vildt at se dem sidde og udveksle erfaringer over frokosten. Det havde jeg aldrig troet.” Udover at være en god mulighed for at give elevernes et indblik i lokalpolitikken, er det også en god hvervningsplatform for DSE. Gennem fælleselevrådene får vi rigtig mange aktive, der er rigtig engagerede. Vi har også arbejdet med ”Elev-til-elev” konceptet, da det er to af vores sekretariatsfrivillige der står i spidsen for salget af Elevvenlig Kommune. Også her har vi fået god respons tilbage fra eleverne, som siger at det giver dem en meget bedre mulighed for at identificere dig med underviserne, hvilket virker motiverende. Vi har også haft fat i en elev der sidder i et af de fælleselevråd som DSE har været med til at igangsætte. Han siger: ”Jeg har siddet i elevråd før, men aldrig lige så engageret som jeg er blevet i fælleselevrådet og i DSE. Det er rigtig spændende at være med til at give høringssvar, og mødes med politikere, som vi er kommet til gennem Elevvenlig Kommune. Det er super fedt at føle at man har indflydelse på sit lokalområde. Det fungerer også rigtig godt med de unge undervisere, da det giver lidt mere energi at blive undervist af nogle på ens egen alder, de man på den måde er mere på niveau med hinanden. For mig har det været en kæmpe oplevelse at være med i et fælleselevråd. ”

Integration I år 2010 har DSE også haft et integrationsprojekt kørende, der hed Projekt Rollemodeller. Det gik ud på, at nogle nydanske unge sammen med DSE, tog ud til forskellige skoler i Midtjylland, og holdt et lille oplæg omkring hvordan det var at tage en uddannelse som nydansker, og hvilke komplikationer og udfordringer de havde mødt på vejen. Herefter blev eleverne i grupper sat sammen med en rollemodel, hvorefter de diskuterede hvad de godt kunne tænke sig at blive, og lavede en 5 års uddannelsesplan. Disse små oplæg blev holdt for både nydanske elever, og danske elver, alt efter hvad skolen mente var relevant. Projektet besøgt mere end 400 elever og fik rigtig god respons , både fra lærere og elever, der roste rollemodellerne, og synes de var meget inspirerende. Nogle lærere sagde at det havde påvirket eleverne i sådan en grad, at de var begyndt at lægge seriøse fremtidsplaner.

Side 26 af 26

Fremtidens DSE

2010 har været et år, hvor organisationen har udviklet sig utroligt meget, og hvor der har været vækst på

mere eller mindre alle punkter. Det er vores målsætning at udvikle organisationen lige så meget i år 2011,

selvom det dog bliver med nogle lidt andre fokuspunkter. I år 2011 vil vi fokusere mere på regionerne, og

gøre en større indsats for at forhøje vores antal af aktive.

Efter Generalforsamlingen satser vi på at indføre regionsbestyrelser i hver region. Det vil sige en samling

aktive, der sammen med de regionsvalgte udgør en lille bestyrelse for en region. Med den model håber vi

på at kunne give de aktive en konstant indflydelse på organisationen, i stedet for kun til stormøderne.

Derudover er Elevvenlig Kommune også et projekt der helt klart skal fortsætte i 2011. Vi kunne allerede se

at hen mod slutningen af 2010, kom der flere og flere kommuner til og meldte sig interesserede i at blive

Elevvenlige, så med en ekstra indsats håber vi på at kunne udbrede projektet til at omfatte langt flere af

landets kommuner ved udgangen af 2011.

Vi har også en besparelseskampagne på tegnebrættet. Umiddelbart spås der jo om at 5 ud af 6 kommuner

vil spare på folkeskolen, og det mener DSE simpelthen ikke er okay. Derfor planlægger vi hen af efteråret at

lave en målrettet kampagne mod de kommunale besparelser. Foruden en vedvarende presseindsats, vil vi

fokusere på at få lavet så mange små regionale aktioner og arrangementer som overhoved muligt.

Til vores Generalforsamling i marts 2011, skal alle vores deltagere vælge et emne inden for uddannelse

som de synes DSE skal arbejde videre med i det nye bestyrelsesår. Ud fra dette emne er det vores plan at

begynde at lave et politisk oplæg, som vi håber på at kunne brande DSE endnu mere med i den

uddannelsespolitiske verden.

Alt i alt vil vi arbejde på at videreføre udviklingen, så vi i næste års årsberetning kan skrive om lige så mange

af organisationens fremskridt.