Årsberetning 2009 for Statens Arkiver

Årsberetning

2009

Forsidefoto

Udsnit af de nye magasinbygninger på Kalvebod Brygge.

Foto: Brahl fotografi

Udgiver Statens Arkiver • Design e-TypesTryk Frederiksberg Bogtrykkeri • Oplag 800ISBN 978-87-7497-184-9

Statens Arkiver

Årsberetning 2009

2009

Forord

2009 blev et år med en række spændende udfordringer og skelsættende begivenheder, medstor betydning for Statens Arkivers virksomhed i fremtiden.

Statens Arkiver formåede igen at levere et meget fint resultat. Stort set alle aftalerne i resultat-kontrakten med Kulturministeriet blev opfyldt, og dertil kommer en række gode resultaterudenfor aftalerne.

2009 blev også året, hvor Statens Arkiver skiftede ledelse. Efter 18 år som en markant og dygtig rigsarkivar besluttede Johan Peter Noack at forlade chefstolen for at gå på pension.

Sikker bevaring af arkivalier er forudsætningen for Statens Arkivers virksomhed. I samarbejdemed Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek er gennemført et projekt om langtidsbevaringaf digital information. Der er med udviklingen af en strategi for fælles bit-magasin forKulturministeriets institutioner taget vigtige og perspektivrige skridt til sikring af de digitale arkivalier.

Også de traditionelle papirarkivalier har udsigt til langt bedre vilkår. Efter mange års ventenovertog Statens Arkiver den 1. juli de nye magasiner på Kalvebod Brygge. Magasinerne vil, når de er fyldte, give ideelle og sikre opbevaringsforhold for 370.000 hyldemeter arkivalier. Den store indflytning af arkivalier er påbegyndt og forløber efter planen. Ved årets udgang var26.000 hyldemeter på plads i magasinerne. Ældre magasiner ved landsarkiverne i Odense og Aabenraa blev nyindrettet, og planlægningen af nyopførelse af et magasin ved Landsarkiveti Viborg tog et vigtigt skridt fremad.

Med bevaringen sikret er der nu lejlighed til at sætte arkivernes øvrige opgaver mere i fokus: at stille arkivalier til rådighed for borgere og myndigheder og vejlede i benyttelsen af arkivalier,for at citere arkivloven.

Selvom benyttelse af arkivalier allerede nu i vidt omfang finder sted over nettet, er læsesalenestadig dér, arkivbrugerne søger hen, når fortidens forhold inden for den enkeltes slægt eller isamfundet skal undersøges. Fortsat og øget digitalisering er højt prioriteret, men det er tilligeudviklingen af den direkte service over for brugerne.

Også af denne grund ser såvel Statens Arkiver som de mange brugere frem til, at publikums-og personalefaciliteter for Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland bliver samlet på KalvebodBrygge.

Asbjørn HellumRigsarkivar

side 5 Statens Arkiver Årsberetning 2009

Ny rigsarkivar

Johan Peter Noack fratrådte pr. 31. oktoberstillingen som rigsarkivar, og den 1. novem-ber tiltrådte Asbjørn Hellum stillingen. AsbjørnHellum havde indtil da været chef for VejleStadsarkiv.

Asbjørn Hellum har spillet en væsentlig rolleinden for det kulturpolitiske arbejde på arkiv-området. Især er han talsmand for at arkiverneskal udvikle sig til endnu bedre og mere til-gængelige kulturtilbud med øget digitalisering,og gøre opmærksom på de særlige kvaliteter,der karakteriserer arkivernes samlinger.

Indvielse af Rigsarkivets nye magasiner på Kalvebod brygge

Den 1. juli 2009 overtog Rigsarkivet de nyemagasiner på Kalvebod Brygge og den 7.september inviterede Slots- og Ejendoms-styrelsen og Rigsarkivet til indvielse i de nyebygninger. Det blev et festligt arrangement,der markerede afslutningen på denne vigtige

fase I af Rigsarkivets og Landsarkivet forSjællands byggesag.

Kulturminister Carina Christensen holdt taleog ønskede tillykke med, at der med byggeri-et var fundet en løsning med en central placering af Rigsarkivet i København, nærKøbenhavns hovedbanegård.Kulturministerens kollega, finansministerClaus Hjorth Frederiksen, talte ligeledes ogfremhævede, at der var sat undersøgelser i

Øverst: Asbjørn Hellum (tv) og Johan Peter Noack.

Nederst:Kulturminister Carina Christensen deltog ved indvielsen af de nye magasiner påKalvebod Brygge.

Statens Arkiver Årsberetning 2009 side 6

gang med henblik på at vurdere mulighedernefor at gennemføre byggesagens fase II, dvs.en samling af alle Rigsarkivets og Landsarkivetfor Sjællands publikumsfaciliteter og admini-stration på Kalvebod Brygge.

Samling af Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland påKalvebod Brygge.

Da regeringen i efteråret 2003 besluttede atetablere nye magasiner til Rigsarkivet påKalvebod Brygge (fase I) var det en forud-sætning, at der skulle være mulighed for enefterfølgende fase II. Denne fase skulle med-

føre en udflytning af Rigsarkivets administra-tion og publikumsfaciliteter fra Slotsholmen,og en samling af Rigsarkivet og Landsarkivetfor Sjælland på én adresse.

I marts 2009 anmodede Finansministeriet, påbaggrund af et foreløbigt beslutningsoplæg,Slots- og Ejendomsstyrelsen om i samarbejdemed Statens Arkiver at udarbejde et revideretbeslutningsgrundlag for fase II. Det arbejdestrakte sig frem til slutningen af november2009, og Slots- og Ejendomsstyrelsen,Kulturministeriet og Statens Arkiver har somled i forundersøgelsen gennemført forhand-linger om, hvilke behov der skal opfyldes,ligesom der er gennemført forhandlinger medBanedanmark og DSB. Statens Arkiver ser med store forventningerfrem til, at fase II bliver til virkelighed. Det vilgive langt bedre forhold og betingelser forløsningen af opgaverne, både for personaletog de mange brugere.

Flytning af arkivalier til Rigsarkivetsnye magasiner på Kalvebod Brygge

Mens byggeriet af Rigsarkivets nye magasi-ner var i gang på Kalvebod Brygge, blev der

Øverst: Rigsarkivets magasinhaller

på Kalvebod Brygge.

Nederst:Kontrakten mellem

Statens Arkiver og PostDanmark om flytning

af arkivalier til KalvebodBrygge blev underskrevet

den 9. juni i Harsdorffsalen,Rigsarkivet.

Foto: Brahl fotografi Foto: Brahl fotografi

igangsat en EU-udbudsforretning vedrørendeflytning af mere end 180.000 hyldemeter svarende til ca. 2 mio. arkivæsker fra diversefjernmagasiner til Kalvebod Brygge. Vinderenaf udbuddet blev Post Danmark, og den 9.juni 2009 kunne Statens Arkiver og PostDanmark underskrive en kontrakt.I de følgende par måneder blev indflytningenforberedt. Der blev opsat over 70.000 stregko-delabels på reoler, fag og hylder. Sideløbendeblev stregkoderne indskannet til magasinstruk-turen i Statens Arkivers informations- og logi-stiksystem, Daisy. Når både arkivæskerne og reolerne, fageneog hylderne har stregkoder kan indflytningenske sikkert, og der kan løbende foretageskontrol af samlingerne.

Den 1. oktober kunne flytningen påbegyndessom planlagt. Ved årsskiftet var der indflyttetmere end 26.000 hyldemeter svarende til opmod 300.000 arkivæsker.

Daisy-indtastning i provinsen

Arkiverne vest for Storebælt har stået forDaisy-Indtastning i Provinsen (DIP), dvs. ind-tastning af oplysninger om arkivalierne iStatens Arkivers database, Daisy, med tilhø-rende ompakning og stregkodning. Måletmed arbejdet er, at gøre det muligt for brug-erne at orientere sig om og bestille arkivalierfra samlingerne via nettet. Indtastningerne er derfor et helt centralt led i bestræbelsernepå at digitalisere så mange ydelser sommulig – parallelt med hvad der er sket påenhederne øst for Storebælt.I året nåede de vestdanske arkivenheder de mål, der var sat. I alt blev der indtastetoplysninger om godt 11.000 hyldemeter på serie-niveau og 13.000 hyldemeter påmagasinenhedsniveau. I alt er der nu behand-let godt 91.000 hyldemeter på serieniveau, oggodt 60.000 hyldemeter på magasinenheds-niveau. Det vil sige, at arkivoplysninger omgodt 70 % af samtlige serier og 46 % af samt-lige magasinenheder i form af pakker og pro-tokoller er tilgængelig via nettet. Hvad angårregistreringen på serieniveau er landsarkivernei Odense og Aabenraa nu tæt på de 100 %.


Et udsnit af højlagerreolernei magasinhallerne påKalvebod Brygge.

Foto: Brahl fotografi Foto: Brahl fotografi


I det store og hele er ressourcerne til projektetkommet fra de ordinære midler. DIP-arbejdetforventes fortsat i al væsentlighed færdiggjorti 2012.

Nyt bestillings- og ekspeditions-modul i Daisy

I 2009 blev der udviklet en helt ny udgave afDaisy.sa.dk, Statens Arkivers arkivdatabase,som blandt andet omfatter en helt ny bestil-lingsfunktion. Bestillingsfunktionen gør detmuligt for brugerne at oprette deres person-lige brugerside kaldet ”Mine sider”, hvorframan kan bestille arkivalier, se hvor langtbestillingerne er nået, samt eventuelt fornybestillingerne online. Daisy giver også brugernebesked via e-mail, når de bestilte arkivalier erklar til brug på den ønskede læsesal. På ”Mine sider”, kan brugerne bl.a. også sederes tidligere bestillinger i Daisy og eventueltgenfremsende bestillingen, hvis de atter harbrug for at studere de pågældende arkivalier.

I sammenhæng med den nye bestillingsfunk-tion bliver der også udviklet et nyt ekspedi-tionsmodul. Ekspeditionsmodulet opsamlerinformationer om de indkomne bestillinger.Ekspeditionsmodulet kommer til at indeholdefunktionaliteter, der understøtter StatensArkivers arbejde med behandling af bruger-nes bestillinger. Desuden vil ekspeditions-modulet lette arkivalieekspeditionen, samtmedføre en bedre kontrol med samlingerne,da det bliver muligt at registrere arkivaliernesaktuelle placering i forbindelse med udlån.

Det nye bestillings- og ekspeditionsmodul vilblive taget i brug i to tempi i 2010. I april2010 tages bestillingsfunktionen og førsteudgave af ekspeditionsmodulet i brug, mensdet fuldt udviklede ekspeditionsmodul førsttages i brug senere i 2010.

Emneordsøgning i Daisy

Ved udgangen af 2009 var godt 80 % af alleministerier med underliggende kontorer ble-vet gennemgået fra 1848-1980, og hen ved12.000 emneord var registreret i Daisy.Det gør det muligt at foretage systematiskeemnesøgninger i Daisy. Målet er, at det skalvære muligt ned på kontorniveau at søgeefter de myndigheder, der har beskæftiget sigmed et ønsket emne. I første omgang hararbejdet koncentreret sig om de enkelteministerier. Med udgangspunkt i de årligeHof- og Statskalendere efter 1848 udmøntesbeskrivelserne af ressort for ministeriernesenkelte kontorer i emneord.

Viden om digital arkivering

Arbejdet med at modtage, bevare og tilgænge-liggøre digitale arkivalier er en opgave somgiver arkiverne andre udfordringer end hånd-tering af papirarkivalier. Undersøgelse ogudvikling af metoder til bevaring af digitalearkivalier er et område, hvor der sker enrivende udvikling, og hvor der ofres storesummer på udviklingsprojekter og forskningmange steder i verden. Selvom StatensArkiver er blandt de arkiver i verden, som hargjort flest praktiske erfaringer med digitalearkivalier, er der behov for løbende at indhen-te viden om den udvikling der sker, så dendanske strategi og metoder kan blive vurde-ret og udviklet i lyset af den forskning ogudvikling, som sker internationalt.

De vidensområder, som følges, omfatter bl.a.teknologier til lagring, formater til bevaring,standarder for sags- og dokumenthåndteringsamt metadatastandarder. Desuden følgesstørre internationale forsknings- og samar-bejdsprojekter, og Statens Arkiver deltagerpå nogle af de væsentligste konferencerinden for området.

Foto: Ernst Tobisch


Tidligere tiders protokollerog pakker bliver efterhåndenerstattet af digital lagring.

Samarbejde om digital langtidsbevaring

I et samarbejde mellem Statens ArkiverStatsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotekblev der udarbejdet en strategi for et fællesbit-magasin for Kulturministeriets institutioner.Strategien beskriver en fleksibel IT-arkitektur,som på en sikker og omkostningseffektivmåde sikrer den rå lagring af de data, sominstitutionerne har til opgave at langtidsbevare.Strategien baserer sig på undersøgelser afinteressenternes behov, markedet for storage-løsninger og de internationale erfaringer påom-rådet. Strategien blev præsenteret forbit-magasinets interessenter på et seminar ioktober. I samarbejde med Det kongeligeBibliotek blev der udarbejdet en første versionaf en omkostningsmodel for digital langtids-bevaring, som blev præsenteret på iPRESkonferencen i San Francisco.Omkostningsmodellen vil blive inddraget i detvidere arbejde med planlægning af bevarings-indsatsen i forhold til digitale arkivalier. Endeligblev der udviklet et IT-værktøj til bevaring afprivate personers digitale arkivalier og til atproducere arkiveringsversioner af digitale

arkivalier. Arkivalier før afleveret af RittBjerregaard, Dansk Center for InternationaleStudier og Menneskerettigheder og Frihed2000, blev de første som blev færdigbehand-let med de nye værktøjer. Hermed blev grun-den lagt til det videre arbejde med resultat-kontraktprojekt om bevaring af private digitalearkivalier.

Samarbejde om de kommunale elektroniske arkivalier

Udvalget vedr. bevaring, aflevering og til-gængeliggørelse af arkiveringsversioner afkommunale elektroniske arkivsystemer (K-udvalget) danner den overordnede rammefor samarbejdet mellem de kommunale par-ter, herunder de kommunale arkiver, ogStatens Arkiver. Udvalget drøftede i 2009først og fremmest revisionen af de kommu-nale bevarings- og kassationsbestemmelser,revisionen af bekendtgørelsen om arkive-ringsversioner, overdragelse af arkivalier tilkommunale arkiver samt et kommende tilsynmed dette arbejde.

Foto: Ernst Tobisch

Nye krav til digitale arkivversioner

Et forslag til nye regler om arkivering af digita-le arkivalier blev sendt i høring. Forslagetindebærer bl.a., at der kan afleveres flere for-mater end hidtil, og at der i højere gradanvendes standarder. Derudover indebærerforslaget, at dokumentationen til digitale arki-valier bliver mere fyldestgørende, hvilket vilgøre brugen af de digitale arkivalier enklere.Forslaget skal nu omsættes til egentligbekendtgørelsestekst. Bekendtgørelsen for-ventes at træde i kraft 1. september 2010.

Udgivelse af rapport fra internationalt symposium

I 2008 afholdtes et internationalt symposiumom den danske model for modtagelse, beva-ring og tilgængeliggørelse af digitale arkivalier.Efterfølgende er manuskripterne til oplæg ogpræsentationer fra symposiet blevet redigeretog samlet i en engelsksproget publikation,rigt illustreret med nogle af de mange billeder,som Eiríkur G. Guðmundsson fra IslandsNationalarkiv tog under symposiet.Publikationen er blevet sendt til en langrække samarbejdspartnere og er tilgængeligpå Statens Arkivers hjemmeside, www.sa.dk


Aflevering af amternes arkivalier

I perioden 1993-2006 kunne de nedlagteamter aflevere deres papirarkivalier til såkald-te ”Regionale mellemarkiver” i stedet for ataflevere dem til Statens Arkiver. Den aftaleudløber ved udgangen af 2011. Der er derforindgået en aftale om aflevering af de beva-ringsværdige arkivalier. Det drejer sig om op imod ti hyldekilometer. Samtidig blev derudarbejdet og iværksat en plan, som skalsikre, at afleveringen kan være afsluttet tiltiden, så mellemarkiverne kan lukke plan-mæssigt med udgangen af 2011.

Samarbejde om private arkivalier

Privatarkivudvalget er nedsat af Kulturminis-teriet og har repræsentanter for de vigtigsteaktører på privatarkivområdet. Ved sin tiltræ-delse som rigsarkivar overtog Asbjørn Hellumformandskabet. Statens Arkiver er derudoverrepræsenteret af to medarbejdere.

Privatarkivudvalget har blandt sine hoved-opgaver at færdiggøre DANPA-3. Det er densidste opdatering af Privatarkivdatabasenmed den nuværende organisering. DANPA-3benytter de udviklede specifikationer for fæl-les præsentation af data fra arkiver, bibliote-ker og museer på internettet, og den vil bliveet godt afsæt til næste trin af udviklingen,hvor en automatisk søgning i de enkeltearkivinstitutioners data vil blive mulig. Denopdaterede DANPA-3 bliver tilgængelig forpublikum i foråret 2010.

Det vigtige samarbejde med Kulturarvs-styrelsen og museerne om registrering afarkivalier i museernes samlinger vil fortsætte i de kommende år.

Arbejdsgruppen vedrørende private elektro-niske arkivalier har indledt sit arbejde.Gruppen fungerer som et samarbejdsforummellem Statens Arkiver og andre arkivinstitu-tioner og afrapporterer løbende til Privat-arkivudvalget.

Rapporten fra et internationalt symposium

om Statens Arkivers erfaringer med modtagelse,

bevaring og tilgængelig-gørelse af digitale arkivalier

er tilgængelig på www.sa.dk


16. DDA Sundhed

DDA Sundhed er en enhed under DanskData Arkiv, hvis mission det er at indsamle,bevare og videreformilde sundhedsviden-skabelige forskningsdata for at kvalificeredatagrundlaget for sundhedsforskningen iDanmark. Visionen er, at enheden bliver detselvfølgelige valg i danske forskningsmiljøerfor bevaring og formidling af danskeforskningsdata på sundhedsområdet.

Nu er der for alvor kommet gang i ”genbrug”af disse undersøgelser til nye forsknings- oguddannelsesformål, for 2009 blev året, hvoradskillige brugere bestilte og fik udleveretanalyseklare forskningsdata. Det hængerbl.a. sammen med, at de senere års indsam-lingsarbejde har resulteret i, at en række cen-trale og relevante danske forskningsdata påsundhedsområdet nu er let tilgængelige viaDDA Sundhed.

Blandt disse er:• Bedre Sundhed for Mor og Barn,

interview 1-4• Den Århusianske Fødselskohorte• Befolkningsundersøgelserne i Glostrup• Metropolit follow up

• The European Youth Hearth Study (EYHS)• Sundheds- og Sygelighedsundersøgel-

serne (SUSY)Ud over DDAs egne bidrag, finansieres enafgørende del af Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling. I året blev der givetfinanslovsbevilling til videreførelse i endnu enfireårsperiode.

SKI-leverandør til Statens ogKommunernes indkøbsservice

Statens og Kommunernes Indkøbsservice(SKI) gennemførte et EU udbud af en ram-meaftale om dokumenthåndtering.Rammeaftaler består af tre delaftaler omdaglig posthåndtering m.v., scanning af arkiver samt aflevering til offentligt arkiv. I forbindelse med forberedelsen af udbuddetnedsatte SKI en følgegruppe, som StatensArkiver deltog i. Statens Arkivers afdeling for indtægtsdække-de virksomhed blev endvidere valgt som leve-randør på delaftalen om aflevering til offentligearkiver. Rammeaftalen undsiger myndig-hedernes udbudsforpligtelse og giver StatensArkivers indtægtsdække virksomhed mulighedfor at bevare sin position på markedet.


Konservering af Ostindisk Kompagnissekretprotokoller 1690-1745

I 1670 blev Ostindisk Kompagni (fra 1730Asiatisk Kompagni) oprettet ved kgl. oktroj,og det fik monopol på handlen med de dan-ske kolonier og handelsstationer på Indiensøstkyst, især kolonien Trankebar 250 km kilo-meter syd for Chennai. Det var et privat han-delskompagni med hovedsæde i Københavnog en afdeling i Trankebar, som skulle stå forden al-mindelige forvaltning af kolonierne. Det Sekrete Råd var kompagniets øversteledelse i Trankebar. Rådets resolutionsproto-koller fra 1690-1745 har indtil nu ligget somdød kapital i Rigsarkivets samlinger, fordi deer så nedbrudte af tropisk svamp, skadedyr,blæk-syre og slid, at de ikke har kunnetbenyttes.

I 2009 påbegyndte Statens Arkiver konserve-ring af protokollerne. Konserveringsarbejdetudføres af Det Kgl. Bibliotek, og opgavenfærdiggøres efter planen i 2010. Herefter vilder være helt nye muligheder for at forske ogerhverve ny viden om årtiers dansk kolonihis-torie i Asien.Protokollerne er som en del af kompagnietsarkiv på UNESCOs liste over Memory of theWorld.

Protokollerne smuldrer, fordide i mange år var opbevaret

under tropiske forhold, og dehar derfor aldrig været

tilgængelige for forskning.(Foto: Det Kongelige

Bibliotek)

En gennemlyst side fra protokollen 1694-95, hvor

man tydeligt ser, at siderneer nedbrudte af svamp,

skadedyr, blæksyre og slid.(Foto: Det Kongelige

Bibliotek)



Ny metode til rensning af arkivalier

Statsforvaltningen Syddanmark overtog fra det tidligere Sønderjyllands Statsamt 156hyldemeter nyere arkivalier, der var svampe-

skadede. Skaden var en følge af en over-svømmelse i Aabenraa i midten af 1990’erneog efterfølgende opbevaring i et lokale medfor høj relativ luftfugtighed. Arkivalierne varbevaringsværdige, og de skulle derfor rensesfor svampesporer, inden de kunne blive afle-veret til Landsarkivet for Sønderjylland.

I 2009 har Statsforvaltningen Syddanmark isamarbejde med Statens Arkiver lavet enundersøgelse af effekten af en ny metode tilrensning af svampeskadede arkivalier, hvorarkivalierne bliver rystet og gennemblæst. Den nye metode har vist sig at være brugbar,og den kan reducere udgifterne til rensningmed op mod 90 % i forhold til den traditionel-le rensemetode. Rensningen er nu påbe-gyndt, og den forventes afsluttet medudgangen af 2011.

Øverst:Konservatorbehandling

af et læg fra protokollen1694-95.

(Foto: Rigsarkivet)

Nederst:Mørke pletter af svamp.

(foto: Rigsarkivet)


Heraldiske faner til Hjemmeværnet

Den 1. april 2009 fejrede Hjemmeværnet sit60 års jubilæum ved en parade i Nyminde-gab. Paraden blev overværet af den konge-lige familie. Som et led i paraden fik Hjemme-værnet overrakt 27 embedsfaner med heral-disk våben eller mærke i det øverste indrerøde felt udført efter traditionen i Forsvaret.

Forud var gået et stort systematisk arbejdemed at komponere og fastsætte våbener for 20 hærhjemmeværnsdistrikter, to marine-hjemmeværnsdistrikter, to flyverhjemme-værnsdistrikter og en række af Hjemmevær-nets øvrige enheder. Hidtil havde en del afdistrikterne anvendt mærker, der ikke levedeop til heraldikkens regler. Rigsarkivet over-beviste Hjemmeværnet om, at der nu var lej-lighed til at rette op på dette forhold, og at det var vigtigt, at Hjemmeværnet udadtilfremtrådte med heraldisk korrekte kende-tegn.

Marinehjemmeværnet og Flyverhjemme-værnet lagde traditionerne i Søværnet ogFlyvevåbnet til grund ved at placere et heral-disk skjold på hhv. et kronet anker og et kronet vingepar. Kgl. våbenmaler RonnyAndersen udformede en kronet fakkel, derkom til at danne baggrund for Hærhjemme-værnets mange skjolde, og han tegnede selv

1.MarinehjemmeværnsdistriktØst. Et drageskib er kombi-neret med to brændendebavne, symbol på alarmeringaf våbenført mandskab iældre tid. Alle embedsfanerer syet efter dette mønster.

2.HærhjemmeværnsdistriktSønderjylland.Sønderjyllands gamle våbenmed to løver hentet fra detdanske rigsvåben er i lighedmed de øvrige hærhjemme-værnsdistrikters våbenerlagt på Hærhjemmeværnetskronede fakkel.

3.HærhjemmeværnsdistriktVejle. Hovedet af en musvå-ge, som der findes mange af idistriktet, symboliserer årvå-genhed og evne til at erkendeændringer i normalbilledet.

4.HærhjemmeværnsdistriktKøbenhavn City.Fæstningsgrundridset hen-tyder til Kastellet, og de trebølger er også i andresammenhænge symbol forhovedstaden.

5.HærhjemmeværnsdistriktVestsjælland. Våbenmotiveter en stilisering af det gamleforsvarsværk Trelleborg.

6.HærhjemmeværnsdistriktHimmerland-Thy.Våbenmotivet er inspireret afoldtidsminder fra området.

7.HærhjemmeværnsdistriktSydfyn. Humlerankerne sym-boliserer Fyn, ”æblegård oghumlehave” (som H. C.Andersen skriver i ”I Dan-mark er jeg født”), og liljen erOdenses mærke.

8.HærhjemmeværnsdistriktSkive. Panserhandsken, derholder et sværd, er envidereførelse af våbenet forden tidligere Hjemmeværns-region II og skal lede tankenhen på Niels Ebbesen.

9.FlyverhjemmeværnsdistriktØst og Vest. Den brændendebavn symboliserer alarme-ring i ældre tid.

2 3 4 5

6 7 8 9

1


skjoldindholdet for Sønderjyllands og Vejlesdistrikter. De øvrige blev tegnet af grafikerenHenrik Stark, som er knyttet til KøbenhavnsFanefabrik, der syede de mange faner.

Motiverne afspejler i vidt omfang lokale forhold.For en række eksisterende mærkers vedkom-mende blev der tale om en tiltrængt forenkling.I visse distrikter skulle der en del overtalelse til.Det samlede resultat blev efter Rigsarkivetsopfattelse godt. H. M. Dronningen har appro-beret alle våbener og mærker efter, at de vargodkendt af Rigsarkivet.

Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi

DigDag, der er en forkortelse for Digitalt atlasover Danmarks historisk-administrative geografi,er et forskningsprojekt finansieret af Ministerietfor Videnskab, Teknologi og Udvikling underDen nationale pulje for forskningsinfrastruktur.Projektet startede i 2009 og løber over 3 år. Dethar som mål at etablere en fælles historisk-geo-grafisk database over Danmarks administrativeenheder. Denne database vil danne basis for enløsning, hvor historisk data og kort bliver kombi-neret i et Geografisk Informations System, somvil tillade at:

• etablere en infrastruktur for administrationshistorisk udforskning af Danmark fra ca. år 1600 og til i dag

• skabe et forstærket grundlag for fremtidig administrationshistorisk forskning

• udarbejde en solid søgemaskine til brug for arkiver, samlinger og biblioteker

De grundlæggende data hentes fra Det digi-tale Matrikelkort og historiske kort, og basi-senheden vil være ejerlavet. Projektet erkommet godt fra start, og der er allerede eta-bleret et solidt datagrundlag, både når detgælder de geografiske data og de historisk-administrative data.

Deltagerne i projektet inkluderer et bredtudsnit af danske historiske forskningsinstitu-

tioner sammen med de største kulturhistoris-ke institutioner og arkiver.

Forskning

Året var præget af iværksættelsen af StatensArkivers nye fireårige forskningsplan 2009-2012. Større forskningsresultater var Magtenog menneskene. Vejle amts historie medbidrag af Steffen Elmer Jørgensen, ChristianLarsen og Annette Østergaard Schultz, mensHans Schultz Hansen skrev afsnittet om tiden1815-1918 til andet bind den nyeSønderjyllands Historie I-II, udgivet af HistoriskSamfund for Sønderjylland. Dertil udkom somvanligt et større antal tidsskriftsafhandlinger.Projektet om 1950’ernes danske samfunds-planlægning blev afsluttet med et velbesøgtseminar i december på Syddansk Universitet.Forskerne arbejder aktuelt med blandt andetforligelseskommissionernes historie, danskuniversitetspolitik, realskolernes og teknikum-ingeniørernes historie, Norges provideringunder Napoleonskrigene, tyske flygtninge iNordslesvig 1945-48 og dansk erhvervs-historie efter 1850.

Forskningsmåling og forsknings-strategi

Det står endnu ikke klart om den såkaldtebibliometrisk forskningsindikator bliver indført iKulturministeriets forskningsinstitutioner.Derfor er Statens Arkivers forskere fortsatbekymrede for, om dansk historieforskningsstærke tradition for at skrive bøger på dansk,som på én gang er rettet til fagfæller og detalment historisk interesserede publikum, påsigt kan føres videre. Bekymringen gælderogså kildeudgivelsernes fremtid. Der er ogsåusikkerhed om, hvorvidt forskernes storearbejde med at formidle deres resultater tilbrede kredse gennem populære artikler, fore-drag o.l. vil blive tilgodeset i fremtiden. Derimod afsluttede Kulturministeriets arbejds-gruppe om forskning sit arbejde med rappor-ten Forskningsstrategi for Kulturministerietsområde. Rapporten anbefaler, at Kultur-ministeriets forskningsinstitutioner hver især


udvikler en langsigtet forskningsstrategi.Statens Arkiver vil i 2010 tage hul på dettearbejde. Endvidere ønsker rapporten, at institutionerne benytter sig af et almentforskningsbegreb frem for fag- eller institu-tionsspecifikke forskningsbegreber. Dette følger Statens Arkiver allerede. Desuden fore-slår rapporten oprettelsen af en fællesforskningsadministrativ rådgivning, der kanhjælpe forskerne bl.a. med fondsansøgninger.Endelig peger rapporten på, at forskningen påministeriets område synliggøres for den øvrigeforskningsverden og offentligheden, samt atforskeruddannelsen tilpasses den nye strukturpå universiteterne.

Tilgængelighedssager

Der er fokus på åbenhed og dermed påStatens Arkivers administration af tilgænge-lighedsreglerne. Det gælder både sagsbe-handlingstiden og afgørelserne. Statens Arkiver behandlede 4398 anmodnin-ger om adgang til ikke umiddelbart tilgænge-lige arkivalier. 2738 sager blev realitetsbehand-let, og i gennemsnit blev der brugt halvandentimes sagsbehandlingen på hver sag. De1660 resterende anmodninger handler typiskom at se umiddelbart tilgængeligt materiale.Arkivloven fastsætter, at Statens Arkiver såvidt muligt bør afgøre tilgængelighedssagerinden 15 dage efter modtagelsen. Den gen-nemsnitlige sagsbehandlingstid var fem dage.Skal en afleverende myndighed høres, børden samlede sagsbehandlingstid ikke væremere end 45 dage. Her gik i gennemsnit 44dage, før ansøgeren fik svar.

Størstedelen af ansøgerne fik i 2009 adgangtil de arkivalier, som de ansøgte om at se.Ved behandling af hver ansøgning vurderesoplysningernes karakter i arkivalierne, ansø-gerens formål med at få adgang til arkivalier-ne, samt hvordan der kan fastsættespassende vilkår for at benytte materialet.

Statens Arkiver gør hvert år rede for praksispå tilgængelighedsområdet. Rigsarkivarenafleverer en rapport til kulturministeren, somforelægger den for det særlige

Tilgængelighedsudvalg, jf. arkivlovens § 39.Rapporter om tilgængelighedspraksis kandownloades på www.sa.dk.

Internationalt samarbejde

Rigsarkivar Johan Peter Noack og chefkon-sulent Poul Erik Olsen har deltaget i desåkaldte EBNA (European Board of NationalArchives)-møder, som er halvårlige mødermellem EUs rigsarkivarer. Møderne afholdes idet land, der besidder formandskabet i EU.

Chefkonsulent Poul Erik Olsen har deltaget imøderne i European Archives Group, der ernedsat af EU-kommissionen til opfølgning afde anbefalinger, der fremgår af EU-publikatio-nen ”Report on Archives in the enlargedEuropean Union”.

Statens Arkiver har ligeledes været repræ-senteret i NATOs Archives Committee, derbl.a. drøfter tilgængeliggørelse, herunder af- og nedklassificering af NATOs arkiver iBruxelles.

Chefkonsulent Poul Erik Olsen har afsluttet sit hverv som medlem af the Advisory Boardfor the Palestinian Refugee Records Project.Projektet, som er gennemført af UnitedNations Relief and Work Agency for thePalestine Refugees (UNRWA) er nu afsluttetog har sikret bevaringen af et centralt kilde-materiale til den palæstinensiske flygtninge-befolknings udvikling og historie.

Et andet eksempel på internationalt sam-arbejde om digitalisering er The St. CroixPopulation Database. Databasen er skabt afVirgin Island Social History Associates, derledes af George F. Tyson, Svend E. Holsøeog Poul Erik Olsen. Den indeholder oplys-ninger om befolkningen på den vestindiske ø St. Croix fra 1733 til 1917. Databasensfærdige dele åbnedes for publikum i somme-ren og efteråret ved velbesøgte arrangemen-ter i Frederiksfort på St. Croix og i Rigsarkivetog kan ses på www.visharoots.org.Folketællinger fra St. Croix er derudover tilgængelige på www.ddd.dda.dk.


Landsarkivetfor

Sjælland

Rigsarkivet LandsarkivetforFyn

Landsarkivetfor

Nørrejylland

Landsarkivetfor

Sønderjylland

Erhvervs-arkivet

*)5.183Modtagelse af arkivalieropgjort i hyldemeter

Tabel 1. Udvalgte serviceydelser i 2009

327 797 64 1.278

StatensArkiver

i alt

7.648

13.47514.450Besøgende på læse-salene 5.790 8.724 2.851 2.161 47.451

24.25851.207Ekspederede enhederpå læsesalene 7.840 62.525 5.406 7.096 158.203

1.8171.730Besvarelse af skriftligeforespørgsler 278 487 254 123 4.689

Produktion

Statens Arkiver leverer mange forskellige serviceydelser til myndigheder og borgere.De spænder lige fra vejledning af de mangebesøgende gæster på læsesalene over konservering og sikkerhedsfilmning, til ordning og modtagelse af arkivalier fra myndighederog private personer. Et udsnit af disse service-ydelser er præsenteret i tabel 1.

Derudover var der mere end en million besøgende, som benyttede vores digitale tilbud via vores internetsider. Det blev til knap 700.000 besøg på www.sa.dk, 33.497besøg på www.daisy.sa.dk og 484.325besøg på www.arkivalieronline.dk

*) Indgår i Rigsarkivets modtagelsestal.


Statens Arkiver i tal

2009

Tabel 2. Udgifter i 2009 fordelt på hovedaktivitetsområder

Statens Arkiver Årsberetning 2009 side20

Økonomi

Statens Arkivers omsætning udgjorde i 2009184,2 mio. kr. opgjort som omkostningerexcl. moms. Omkostningernes fordeling påhovedaktivitetsområder er vist i tabel 2.

Indtægtsgivendeforsknings-virksomhed

Indtægts-dækket

virksomhed

Ordinær virksomhedMio. kr.

Andre tilskuds-finansierede aktiviteter

Bygge- ogflytte-

planlægningI alt

0,478,4Løn 2,6 3,2 94,1

0,279,3Øvrig drift 0,3 2,1 90,2

0,6

9,4

4,3

13,7157,7Udgifteri alt

2,9 5,3

Leje og driftaf midlertidige

magasiner

0,0

4,1

4,1 184,2

Personaleressourcer

Statens Arkivers samlede personale udgjorde i 2009 255 årsværk eller 94,1 mio. kr. opgjort i lønudgifter. Figur 1 viser, hvordan disse personale-ressourcer fordeler sig på Statens Arkivers primæreaktiviteter samt på hjælpefunktioner og generelledelse.

Figur 1. Procentfordeling af lønudgifter i 2009

Formål %

Opbygning, bevaring og tilgængeliggørelse af

fysiske og elektroniske samlinger 45,2

Vejledning og formidling 20,7

Forskning 5,0

Hjælpefunktioner og generelledelse 29,1

I alt 100,0

Øvrige driftsudgifter

Et karakteristisk træk ved Statens Arkiversøkonomi er den betydelige andel af driftsom-kostningerne, der anvendes til bygningsdrift(husleje, vedligeholdelse, rengøring, varme o. lign.). Dette er hovedårsagen til, at hele91,5 % af institutionens øvrige driftsomkost-ninger (dvs. de samlede driftsomkostningerfratrukket lønomkostninger) går til formålethjælpefunktioner og generel ledelse (se figur 2).

Da denne post kun i begrænset omfang kan påvirkes, er Statens Arkivers mulighederfor at omdisponere sine øvrige driftsomkost-ninger meget begrænsede.

Figur 2. Procentfordeling af udgifter til øvrig drift i 2009

Formål %

Opbygning, bevaring og tilgængeliggørelse af

fysiske og elektroniske samlinger 4,9

Vejledning og formidling 3,2

Forskning 0,4

Bygningsdrift, hjælpefunktioner og generel ledelse 91,5

I alt 100,0

Indtægtsdækket virksomhed

Statens Arkivers afdeling for indtægtsdæk-ket virksomhed beskæftigede 30 årsværk i2009. Indtægterne udgjorde 12,5 mio. kr.,mens omkostningerne var 13,7 mio. kr. De leverede ydelser bestod især af ordningog pakning af arkivalier fra myndigheder,der afleverer deres arkiv til Statens Arkiver,samt i mindre omfang arkivundersøgelserfor borgere og myndigheder.


Statens Arkiver

RigsarkivarAsbjørn Hellum

SekretariatetØkonomi- og administrationschef

Klaus Kulmbach

Bygge- og flyttesekretariatetArkivchef

August Eriksen

ErhvervsarkivetOverarkivar

Chr. R. JansenRigsarkivet

Dansk Data ArkivArkivchef

Steen Ousager

PublikumsafdelingenArkivchef

Inge Bundsgaard

Bevarings- og Kassationsafd.Arkivchef

Kirsten Villadsen Kristmar

Landsarkivet for NørrejyllandLandsarkivar

Chr. R. Jansen

Landsarkivet for SønderjyllandArkivchef

Steen Ousager

Landsarkivet for FynArkivchef

Steen Ousager

Landsarkivet for SjællandLandsarkivar

Inge Bundsgaard

Rigsarkivet Rigsdagsgården 9 1218 København K Telefon 33 92 33 10Telefax 33 15 32 39E-mail: [email protected]

Landsarkivet for SjællandNuuks Plads 2Postboks 6612200 København NTelefon 35 24 82 00Telefax 72 26 53 48E-mail: [email protected]

Landsarkivet for FynJernbanegade 36 A5000 Odense CTelefon 66 12 58 85Telefax 66 14 70 71E-mail: [email protected]

Landsarkivet for NørrejyllandLl. Sct. Hans Gade 58800 ViborgTelefon 86 62 17 88Telefax 86 60 10 06E-mail: [email protected]

Landsarkivet for SønderjyllandHaderslevvej 456200 AabenraaTelefon 74 62 58 58Telefax 74 62 32 88E-mail: [email protected]

Erhvervsarkivet Vester Allé 128000 Århus CTelefon 86 12 85 33Telefax 86 12 85 60E-mail: [email protected]

Dansk Data ArkivIslandsgade 105000 Odense CTelefon 66 11 30 10Telefax 66 11 30 60E-mail: [email protected]

Adresser, telefoner og åbningstider

Aal

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.-fre. 9-16

ma.-to. 9-16fre. 9-15

Statens ArkiverRigsdagsgården 9

1218 København K

2009

Documents

Årsberetning 2009 for Statens Arkiver