17

årsberetning

2009årsberetning Folkekirkens nødhjælp 2009

2

Midt i en klimatid 3Imponerende indsats 4Retten til udvikling 5Verden rundt 6Folkekirkens Nødhjælp 13Årsregnskab 14

indhold

Folkekirkens NødhjælpNørregade 15

1165 København K33 15 28 00

dca@dca.dkwww.nødhjælp.dk

Redaktion

design

tRyk

isbn

Linda Nordahl Jakobsen, Lene Ejg Jarbøl

Anne Mousten

Jønsson

978-87-91972-14-0

At selve topmødet så endte uden en bindende aftale var måske nok forudsigeligt, men alligevel en voldsom skuffelse

foto mikkel østergaard

Henrik stubkjær generalsekretær

3

Hellooooo ’Hello you rich people – its time to fight for climate justice’. den lille store mand ærkebiskop desmond tutu tryllebandt i december hele Rådhuspladsen i køben­havn. Han var inviteret til danmark af blandt andre Folke­kirkens nødhjælp for at tale de fattiges sag i kampen for en fair klimaaftale til Fns klimatopmøde. Her var Folkekirkens nødhjælp vært for vores netværks internationale sekretariat og en delegation på 350 deltagere fra hele verden. Cirka 2.000 deltagere fra vores netværk gik med i den store folkelige demonstration for at få en fair klimaaftale. tutu overrakte en halv million underskrifter til Fns klimachef yvo de boer, og i københavns domkirke var der økumenisk klima­gudstjeneste med efterfølgende global klokkeringning. arrangementerne klappede, og den fælles økumeniske ind­sats var på alle måder en stor succes. at selve topmødet så endte uden en bindende aftale var måske nok forudsigeligt, men alligevel en voldsom skuffelse. det viser den aktuelle mangel på globalt lederskab og understreger samtidig nød­vendigheden af vores fortsatte kamp for en bæredygtig og mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer.

tørke og ustabil regn fører til sult klimaforan­dringerne præger i stadig stigende grad hverdagen for ver­dens fattigste. sammenhængen mellem klimaforandringer og sult er tyde­lig. når afgrøderne ødelægges af heftig, uventet regn eller slet ikke spirer på grund af tørke, kan de fattige landsby­boere ikke skaffe mad nok. derfor er der i høj grad brug for nye metoder til at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne for de fattigste. en model er et nyskabende samarbejde med Roskilde Festi­val og grundfos omkring udvikling og opstilling af 12 pum­pestationer drevet af vindmølle/solcelle energi i Malawi. de skal sikre overrisling af marker og gøre dyrkningen mindre sårbar i forhold til den ustabile regn.

Vores indsatser på klimafronten bliver sat i relief af nye tal fra 2009 fra Fao, Fns fødevare­ og landbrugsorganisation. af disse tal fremgår det, at der i dag er over én milliard mennesker, som sulter – det er en sjettedel af verdens befolkning.

Handler os ud af krisen den økonomiske afmatning generelt i sam­fundet blev også mærkbar for Folkekir­kens nødhjælp i 2009. efter tre år med kraftig vækst i vores indsamlinger op­lever vi nu stagnation, og det betyder, at vi må fokusere endnu mere på vores kerneydelser. derfor skal vi i 2010 ned­lægge otte stillinger i hovedkontoret og påbegynde lukning af tre regional­kontorer. det sker, for at vi kan få færre kontorer med bedre bemanding.

med i ny alliance Ved indgang en til 2010 står vi på tærsklen til et forstær­ket internationalt samarbejde i den nye alliance action by Churches together, aCt alliance, som etableres i marts måned. den samler hele vores interna­tionale kirkelige netværk indenfor både katastrofearbejde, langsigtet udvikling og politisk lobbyarbejde. Folke kirkens nødhjælp vil dermed blive endnu bedre rustet til at koordinere udviklingsar­bejde og reagere på katastrofer over alt i verden. det bliver der brug for. også i 2010.

kirsten lund larsen formandHenrik stubkjær generalsekretær

midti enklimatid

4

2009 blev endnu et flot indsamlingsår med flere end 155 millioner kroner ind­samlet fra private givere, genbrugs­butikker, sogne, organisationer og virk­somheder.

givervilje på gaden efter det mili­tære angreb på gaza i julen 2008 blev Folkekirkens nødhjælp opfordret af netværket af etniske akademikere til at gå sammen om en landsdækkende indsamling. Lørdag d. 17. januar stod knap 300 frivillige foran butikker i fem større byer i danmark og var med til at skaffe en halv million kroner til ofrene i gaza.

børn og unge raslede søndag d. 1. marts var der atter sogneindsamling. et rekordstort antal indsamlere – heraf næsten 5.000 børn og unge – samlede imponerende 16 millioner kroner ind til Folkekirkens nødhjælps internationale arbejde.

genbrug og gaver i 2009 blev der åbnet syv nye genbrugsbutikker, og samlet set bidrog genbrugsarbej­

imponerende indsats

det med 16 millioner kr. På gaden blev der skaffet flere end 10.000 nye givere, mens vi gennem telefonisk kontakt fik 6.000 nye givere. desuden modtog Folkekirkens nødhjælp 27,5 millioner kroner i testamentariske gaver.

vågn op, danmark Ungdomsnetværket knoklede hele året med den globale kampagne Countdown to Co2penhagen forud for klimatopmødet i københavn. Første større marke­ring kom 200 dage før topmødet, hvor københavnerne fik et wake­up call, der skulle minde om, at resultatet af topmø­det burde være en fair klimaaftale for verdens fattigste.

flotte festivaler Under Roskilde Festivalen i juni ind­samlede frivillige i klimaets navn både 17.000 underskrifter og over en million kroner pant – pengene går til katastrofe­forebyggende arbejde i bengalen. senere på sommeren fik de ungdomsfrivillige indsamlet 188.000 kroner via pant­indsamlingen på skanderborg Festival.

klimakampagnen kulminerede i december var Folke kirkens nødhjælp dybt engageret i såvel de politiske forhandlinger som i de folkelige initiativer under klimatop­mødet. gennem Countdown to Co2penhagen blev over 500.000 underskrifter indsamlet og overrakt af ærkebiskop desmond tutu til Fns klimachef yvo de boer på Rådhus­pladsen i københavn. samme søndag var der økumenisk klimagudstjeneste i københavns domkirke og global klokke­ringning for klimaet.

foto peter williams i morten lasskogen

5

retten tiludvikling

foto morsi

sult og fattigdom når maven rumler, kan skolebørnene ikke lære. når en gravid kvinde går sulten i seng, rammer det hendes ufødte barn, der risikerer at udvikle sukkersyge og forhøjet blodtryk som ung. Mindst en milliard mennesker lever med sult og underernæ­ring. det er den sult, Folkekirkens nødhjælp arbejder for at bekæmpe. Vi er der med nødhjælp, når krigen og katastro­fen rammer. Vi arbejder med det lange seje træk for at skabe udvikling og bekæmpe sult og fattigdom. og vi hjælper fat­tige landmænd med at få gang i produktionen og med at forebygge og tilpasse sig klimaforandringerne. det betyder både mindre sult, mindre fattigdom og mere vækst og bæredygtig udvikling. Folkekirkens nødhjælp arbejder også med at styrke demo­krati og menneskerettigheder, med at bekæmpe hiv/aids, at støtte flygtninge og fordrevne og med rydning af landminer og klyngebomber.

menneskers rettigHeder grundstenen i Folkekirkens nødhjælps arbejde er rettighedsbaseret udvikling. Vi hjæl­per fattige mennesker med selv at kæmpe for deres rettig­heder og ændre de magtstrukturer og barrierer, der fasthol­der dem i fattigdom og undertrykkelse. i alt for mange lande svigter regeringerne, når det drejer sig om at sikre den fattigste del af befolkningen mad, sundhed og retssikkerhed. Her hjælper Folkekirkens nødhjælp udsat­te grupper med at organisere sig og kæmpe for deres ret til mad, sundhed, uddannelse, ytringsfrihed og et liv i tryghed

og værdighed. Vi støtter lokale og glo­bale netværk, der kan påvirke politikere og beslutningstagere til fordel for de fattigste og deres rettigheder.

lokale og globale partnere Folkekirkens nødhjælp er medlem af aCt alliance, en global alliance af kirkelige og humanitære organisa­tioner, der samarbejder om at give katastrofe hjælp og skabe bæredygtig og langsigtet udvikling blandt de fat­tigste og mest udstødte befolknings­grupper.kirker og progressive folkelige for­ening er og organisationer spiller en vigtig rolle, ikke mindst når det gælder om at tale de undertryktes og udstød­tes sag. Folkekirkens nødhjælp arbejder gennem lokale partnere: kristne, hinduis tiske, buddhistiske, muslimske og verds­lige udviklingsorganisationer, menne ­skerettighedsgrupper, sundhedsorgani­sationer og landbrugsorganisationer. det skaber lokalt ejerskab og engagement, og partnerskabet sikrer, at hjælpen er forankret lokalt og når de fattigste.

6

afrikasult og klima Verdens fattigste lande er hårdt ramt af for­virring i klodens klima. afrika er plaget af tørker og oversvøm­melser og af regntider på umage tidspunkter. derfor havde millioner af mennesker i afrika heller ikke i 2009 mad nok. Folkekirkens nødhjælp styrker indsatsen mod sult på en række fronter. i Malawi, hvor 10 millioner af landets i alt 13 millioner ind­byggere lever af små landbrug og i dyb fattigdom, er der for­søg i gang, der skal forlænge dyrkningssæsonen ved hjælp af overrisling af markerne og ved at anvende solpaneler som vedvarende energi. i Zambia støtter Folkekirkens nødhjælp projekter, der ar­bejder for bæredygtigt landbrug. Zambia modtog desuden 450.000 kr. til vandprojekter fra danske fodboldfans gen­nem Folkekirkens nødhjælps initiativ FC savanna. i etiopien har Folkekirkens nødhjælp været med til at etab­lere et nationalt klimanetværk, som i dag har over 55 lokale medlemsorganisationer. netværket har givet fattige hyrde­folk og bønder en stærk stemme i debatten i etiopien men også internationalt bl.a. ved klimatopmødet i københavn.

på fode igen i Uganda har penge fra danmarks indsam­lingen 2009 hjulpet hundredvis af internt fordrevne tilbage til deres hjemegn og i gang med landbrug igen efter i mange år at have boet i flygtningelejre. en af dem er skolepigen esther, der blev kendt i hele danmark, fordi hun medvirkede i nogle filmklip under danmarks indsamling. Formålet er det samme i Congo. Her har to årtiers borgerkrig ødelagt eksi­stensgrundlaget for hundredtusindvis af familier og efter­ladt den ellers frugtbare jord fyldt med landminer. Folkekir­kens nødhjælp rydder minerne og hjælper befolkningen til at dyrke jorden på en mere effektiv måde.

7

Hiv/aids Flere afrikanske lande har oplevet et fald i an­tallet af mennesker, der er smittet med hiv/aids. i Malawi er 14 procent af den arbejdsdygtige del af befolkningen smittet mod mindst 15 procent i 2008. trods de faldende kurver er en million børn i landet forældreløse og passes af bedsteforældrene, fordi forældrene er døde af aids. Folkekirkens nødhjælp arbejder også på at minimere stigma tisering af både de syge og de efterladte. også Zambia har oplevet en nedgang i antallet af mennesker med hiv/aids fra 16,5 til 14 procent. Men tallene viser, at 70.000­80.000 zambianere hvert år bliver smittet, og derfor er der fortsat brug for en stor indsats i det præ­ventive arbejde og en kamp for flere ressourcer generelt til sundhedssektoren.

menneskerettigHeder og regeringsførelse selv­om der nu er dannet en samlingsregering i Zimbabwe, og den hidsige inflation har fundet ro, sker der stadig poli tiske overgreb på visse dele af befolkningen. Folkekirkens nød­hjælps partnere har i 2009 dokumenteret volden og opfor­dret til en forsoningsproces. Folkekirkens nødhjælp støtter desuden de kirkelige organisationer i Zimbabwe, der arbej­der for fred og forsoning på græsrodsplan. Helt almindelige borgere er med til at sikre god regerings­førelse i Uganda. de bliver undervist af Folkekirkens nød­hjælps partnere i at overvåge de lokale myndigheder og kommentere fejl og mangler. i Malawi har Folkekirkens nødhjælps samarbejdspartnere øget presset for god regeringsførelse, herunder de fattiges ret til rigelig og ernæringsrigtig kost samt fri adgang til hiv/aids­behandling. i etiopien har regeringen vedtaget en ny ngo­lov, som for­

foto

mik

kel ø

sterga

ar

d

byder alt arbejde med rettigheder. Folkekirkens nødhjælp og partnere har derfor måtte nedtone rettigheds­arbejdet for at få lov til fortsat at lave udviklingsarbejde i landet, som går til valg i 2010.

konflikter i løbet af året er et stort antal lokale konflikter brudt ud i det sydlige sudan. et par tusinde menne­sker skønnes dræbt, og titusinder er flygtet fra deres hjem og lever af den mad, som andre fattige sudanesere deler med dem. Folkekirkens nød­hjælp intensiverer nødhjælpsbered­skabet og arbejder desuden gennem lokale partnere på at skabe ro og nor­malitet for sudaneserne i syd. i den hårdtramte darfur region, hvor knap to millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem og lever i usikre og usle lejre, hjælper Folkekirkens nød­hjælp en halv million mennesker med blandt andet vand, sanitet og sund­hedsklinikker. den 4. marts 2009 blev der udstedt international arrest­ordre på sudans præsident bashir, og regeringen i khartoum reagerede ved at lukke 16 humanitære organi­sationer i darfur, blandt andet en af Folkekirkens nødhjælps sudanesiske partnere.

8

mellemamerika

svagt demokrati at demokratiet stadig er svagt i Mel­lemamerika og i særdeleshed i Honduras viste sig med al ty­delighed i 2009. Honduransk militær gennemførte et stats­kup den 28. juni og afsatte den siddende præsident Manuel Zelaya. de næste syv måneder styrede militæret og en de facto regering Honduras med brutal hånd.Flere partnere blev udsat for trusler, indbrud og fysiske over­greb. Lokale menneskerettighedsorganisationer samt en kvindeorganisation dokumenterede og overvågede situatio­nen og lavede fortalerarbejde både i Honduras, Washington og europa.Folkekirkens nødhjælp bidrog til at styrke koordineringen af menneskerettighedsarbejdet: i danmark og europa arbej­dede Folkekirkens nødhjælp sammen med andre danske og europæiske organisationer for at fastholde de facto regerin­gens internationale isolation og sætte fokus på den kritiske menneskerettighedssituation. mediemonopol brudt andre samarbejdspartnere som medierne Revistazo.com/asJ, Radio Progreso og el Liberta­dor gav honduranerne nyheder og brød de facto regeringens stærke og manipulerede mediemonopol. statskuppet og den efterfølgende krise mobiliserede også for første gang i Honduras’ nyere historie store dele af civilsamfundet. tu­sinder af mennesker demonstrerede og krævede demokrati, øget medindflydelse og god regeringsførelse. retten til mad i guatemala bidrog samarbejdspart­nere og Folkekirkens nødhjælp til at sætte retten til mad på dagsordenen. en international mission dokumenterede talrige eksempler på, at den guatemalanske regering ikke

sikrer sine borgere denne grundlovs­sikrede rettighed ved blandt andet at etablere miner og hydroelektriske kraftværker på den jord, der ellers skulle give befolkningen mad på bor­det. det betyder, at 80 procent af de mayaindianske børn i visse landområ­der er kronisk underernærede. Folkekirkens nødhjælps arbejde var i 2009 også med til at sikre fattige maya indianeres adgang til mad gen­nem køkkenhaver, tekstilproduktion, kornbanker og bæredygtigt land­brug.Lokale menneskerettighedsorganisa­tioner var med til at fremlægge vel­dokumenterede studier og lovforslag, der skal medvirke til at forbedre rets­systemet i guatemala. fokus på klimaforandringer i nicaragua styrkede Folkekirkens nødhjælp sit arbejde inden for føde­varesikkerhed og anti­korruption. På regionalt niveau arbejdede Folkekir­kens nødhjælp med at styrke aCt al­liance og opbygge viden om klimafor­andringer og fortalervirksomhed for blandt andet en retfærdig klimaafta­le ved CoP 15 i københavn i december 2009.

foto scanpix/david de la paz

9

oversvømmelser og cykloner den 25. maj 2009 buld rede cyklonen aila ind over det sydvestlige bangladesh og det nordøstlige indien og ødelagde huse, afgrøder og husdyr. oversvømmelserne gik ud over 3,6 millioner mennesker og gjorde 750.000 hjemløse. 250 mennesker omkom. et omfat­tende hjælpearbejde blev straks sat i gang med akut nødhjælp til de hjemløse og senere genopbygning af ødelagte huse. den samme form for hjælp blev sat i værk, efter at den vær­ste oversvømmelse i over 100 år hærgede det sydlige indien i starten af oktober 2009. to millioner mennesker blev hårdt ramt. Rismarker, veje og huse blev skyllet væk i staterne an­dra Pradesh og karnataka. i Cambodja raserede cyklonen ketsana i oktober den nord­østlige del af landet. og for første gang i ti år måtte Folkekir­kens nødhjælp i Cambodja rykke ud med akut nødhjælp. i burma/Myanmar arbejder Folkekirkens nødhjælp stadig med genopbygning efter supercyklonen nargis, der smadre­de den sydlige del af landet i 2008. 10.000 familier får hjælp til at få gang i risdyrkning, husdyrhold og fiskeri.

tilpasning til klimaforandringerne Mennesker, der i forvejen lever på kanten af overlevelse, bliver kastet ud i håbløs fattigdom og sult, når klimaforandringerne fører til hyppigere storme, cykloner og oversvømmelser eller tørke­perioder og problemer med regn, der falder på de forkerte tidspunkter.Folkekirkens nødhjælp hjælper derfor fattige mennesker med at bygge sikre huse, anlægge vandingskanaler, brønde, dæm­ninger og risbanker, hvor de opsparer ris til dårlige tider. i indien, bangladesh og Cambodja arbejder Folkekirkens nød­hjælp især med at opbygge beredskaber, der gør lokalsam­fund mere robuste over for katastrofer og klimaforandringer. i indien og bangladesh har velfungerende varslingssystemer i de senere år reddet mange menneskeliv – senest ved den store oversvømmelse i det sydlige indien.

retten til jord småbønder og stammefolk i Cambodja og indien slås ikke kun med klimaet, de slås også med magt­fulde pengemænd, der stjæler deres jord og naturressourcer og bestikker politikere og embedsmænd for ikke at gribe ind.

Her arbejder Folkekirkens nødhjælp med at sikre de fattiges ejerskab til res­sourcer og jord ved f.eks. at skaffe skøder på jorden, så de fremover er sikret mod jordtyveri. migration og flygt-ninge Mange fattige asia ter migrerer til udland­et for at finde arbejde. en del tager lån og rejser til Mellemøsten eller Malay­sia. Men de fattigste kan ikke låne til billetten. de må nøjes med at krydse den nærmeste grænse, hvor de oftest lever under slaveagtige vilkår uden ret til hverken ferie eller hjem­rejse. derfor arbejder Fol­kekirkens nødhjælp med beskyttelse af migranter – og med at sikre juridisk bistand og anden hjælp til retsløse migrantarbejdere. På grænsen mellem thai­land og burma lever tu­sindvis af unge burmesere som flygtninge og illegale migranter. kun de fær­reste får en uddannelse, men nu har operation dagsværk besluttet at støtte et projekt, der skal skaffe skolegang og bedre uddannelse til over 6.000 unge burmesere i grænse­landet.

asienfoto poul madsen david HøgsHolt nils carstensenfoto sumit dayal i david HøgsHolt

10

mellemøstenkriseHjælp en stor del af Folke­kirkens nødhjælps fokus i Mellemøsten lå i gaza efter den tre uger lange krig mellem den palæstinensiske organisa­tion Hamas og den israelske hær i de­cember 2008/januar 2009. indsatsen handlede i første omgang om direkte nødhjælp med mad, vand og andre ba­sale fornødenheder og forsyninger af medicin og medicinsk udstyr. efter krigen har genopbygningen væ­ret stærkt hæmmet af, at israel stadig nægter indførsel af cement og andre byggematerialer. Folkekirkens nød­hjælp har derfor sammen med lokale

samarbejdspartnere forsøgt at reparere på de menneskelige skader efter krigen og den årelange blokade, dels gennem krisehjælp til børn, som krigens gru har gjort et uudsletteligt indtryk på, dels gennem en fortsættelse af et ernæringspro­gram for under ernærede spædbørn og småbørn.

mikrolån og selvforsyning så længe blokaden fort­sætter, kan hverken genopbygning eller økonomisk udvikling komme i gang i gaza. det gør stemningen i området massivt håbløs og pessimistisk.i et forsøg på at vende stemningen har Folkekirkens nød­hjælp besluttet at fokusere på, hvad der kan lade sig gøre for at hjælpe mennesker i særligt udsatte landsbysamfund. Med iværksætterydelse i form af mikrolån skal familier hjæl­pes til større selvforsyning ved for eksempel etablering af

østeuropa

og central

asien

økonomisk deroute som i res­ten af verden var også den russiske økonomi i krise i 2009. Først styrt­dykkede olieindtægterne, så ramte krisen landets banksektor, og en­delig blev den russiske byggesektor lagt død. krisen og den hårdere kamp om de dårlige daglejer­jobs i byggebranchen har gjort livet endnu sværere for de nederste i det russiske samfund: de fire­fem millioner russere, der lever uden civil registrering.Flere og flere mennesker henvender sig til Folkekirkens nødhjælp for at få hjælp til at overleve. til gengæld er der kommet politisk opmærksomhed om emnet, og lovgiverne lytter nu til Folkekirkens nødhjælps krav om en reform af registreringsreglerne.den økonomiske deroute har også været en katastrofe for de fem mil­lioner migrantarbejdere, som årligt tager fra de centralasiatiske republik­ker kirgistan og tajikistan til Rusland for at påtage sig hårdt, dårligt betalt og farligt arbejde på byggepladser – eller som sneryddere på tagene.

foto suHaib salem /reuters

11

mellemøstenkøkkenhaver og kaninopdræt. ideen med projektet er at så både plantefrø og håb i et område, hvor fremtidsudsigterne ser ganske dystre ud.

sundHed det mangeårige samarbejde med augusta Vic­toria Hospital i Jerusalem og novo nordisk­fonden ”World diabetes Foundation” nåede i 2009 et stort gennembrud, da det lykkedes at skabe enighed med både Fn og de palæsti­nensiske sundhedsmyndigheder om at samarbejde i kampen om forebyggelse og behandling af diabetes på Vestbredden. kvinders rettigHeder også på Vestbredden fortsæt­ter arbejdet med at forbedre kvinders vilkår. det sker blandt andet gennem uddannelse af og lån til kvinder, så de kan starte egen virksomhed. Projektet gør kvinderne mere

migrantarbejderne vender Hjem krisen i den russi­ske byggesektor har efterhånden tvunget en million migrant­arbejdere fra kirgistan og tajikistan hjem som arbejdsløse. det er et alvorligt slag for disse landes økonomi. de penge, migrant arbejdere sender hjem, har hidtil udgjort 25 procent af kirgistans bruttonationalprodukt og 50 procent af tajiki­stans. de hjemvendte unge er arbejdsduelige og handlekraf­tige mænd. Men de er dybt frustrerede; de føler sig uretfær­digt behandlet og ser ikke nogen fremtidsmuligheder. derfor arbejder Folkekirkens nødhjælp på at etablere selv­hjælpsgrupper blandt de hjemvendte migrantarbejdere. grupperne tilbyder socialt fællesskab og mulighed for at for­bedre livsvilkårene. et af selvhjælpsgruppernes formål er at få de unge mænds energi kanaliseret ind i konstruktivt, po­litisk arbejde. Hvor det er muligt, arbejder Folkekirkens nød­hjælp tæt sammen med lokale religiøse ledere, imamer og biskopper. samarbejdet skal forhindre, at udefrakommende ekstremister hverver disciple blandt de vrede unge mænd – f.eks. de hjemvendte kirgisiske taleban­sympatisører, som koalitionsstyrkerne har presset ud af afghanistan.

Hiv/aids de mange hjemvendte migrantarbejdere har mere med hjem end skuffelse og social desperation. Hiv og aids bre­der sig i de landsbyer, migrantarbejderne kommer fra. derfor er Folkekirkens nødhjælp og søsterorganisationer i aCt­samar­bejdet gået ind i et oplysnings­ og forebyggelsesprogram. både i kirgistan og blandt gæstearbejderne i Rusland får migrant­arbejderne og deres familier oplysninger om sygdommen.

økonomisk selvstændige – og som erhvervs aktive udfordrer de den stærkt patriarkalske forståelse af kvinders rol­le i samfundet.i Libanon er det lykkedes Folkekirkens nødhjælp at skabe et vist fælles fod­slag i arbejdet for kvinders rettigheder ved at arrangere workshops for medar­bejdere i ti libanesiske kvindeorganisa­tioner. det er en nyskabelse i et land, der ellers er stærkt opdelt af politiske og religiøse skel. Håbet er, at kvinde­organisationerne i 2010 i fællesskab vil arbejde for at danne en barselsfond i Libanon.

foto malik alymkuloff

12

folkekirkensnødhjælp

internationalt Folkekirkens nød­hjælp er en aktiv spiller i danmark og internationalt i kampen mod landmi­ner og klyngebomber. derfor var det en glædens dag, da danmark i december 2009 underskrev den danske ratifi­kation af klyngebombekonventionen. Folkekirkens nødhjælp er medlem af den rådgivende komité af den inter­nationale kampagne for afskaffelse af Landminer og medlem af den komité, der følger op på implementeringen af såvel mineafskaffelsestraktaten som klyngebombekongressen.

albanien efter års hårdt arbejde blev målet endeligt nået i november 2009: alle kendte minefelter og områ­der med klyngebomber i albanien er nu ryddet, og Folkekirkens nødhjælp har frigivet mere end 12 millioner kvadrat­meter jord til befolkningen. dermed blev albanien erklæret minefrit inden­for minerydningstraktatens tidsfrister. Folkekirkens nødhjælp har i de seneste fire år været den eneste minerydnings­organisation i albanien.

angola Folkekirkens nødhjælp ar­bejder i det mest minerede område i angola. Projektet fik i 2009 doneret minerydningsmaskinen Mini Minewolf,

og dermed blev programmet styrket og kan nu sikre flere mennesker minefri og sikker jord.

dr congo sammen med lokale partnere og swedish Rescue services arbejder Folkekirkens nødhjælp fortsat i det østlige dR Congo under Fns koordination med at lokali­sere mineplagede områder, med at rydde miner og uddanne befolkningen i blandt andet risikovurdering. 2009 bragte desuden et øget fokus på at koordinere minerydning med udviklingsprojekter for at sikre, at lokalbefolkningen i de på­gældende områder får mest mulig fødevareproduktion ud af de frigivne landområder.

libanon arbejdet i sydlibanon er gradvist ændret fra kata­stroferydning af ikke­detonerede klyngebomber til et mere langsigtet engagement. derfor var der i 2009 øget fokus på at uddanne det nationale minerydningspersonale.

sudan aktiviteterne i sudan er udvidet både geografisk og teknisk. Foruden minerydning i sydkordofan rydder Folke­kirkens nødhjælp nu også ueksploderet ammunition i blue nile­regionen. søgningssystemet Wads, som lokaliserer landminer og andet ueksploderet ammunition gennem avancerede computerteknikker, er nu også i brug i sudan.

ny politik Folkekirkens nødhjælp har i 2009 udviklet en po­litik, der kombinerer Folkekirkens nødhjælps viden om militær materiel med organisationens kompetencer inden for udvik­lingsarbejde. det kan f.eks. være undervisning af lokale politifolk i at indsamle håndvåben eller at give bevæbnede unge mulig­heder for alternative leveveje, for at de ikke ender i kriminalitet. På den måde kan man øge sikkerheden i konfliktramte områder.

minerydningfoto esben nielsen

13

folkekirkensnødhjælp

formål og værdigrundl ag Folkekirkens nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Vi arbejder ud fra et kri­stent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd. Folkekirkens nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst uden hensyn til religion, køn, politisk overbevisning, race, national eller etnisk oprindelse, handicap eller seksuel orientering.

Folkekirkens nødhjælp udfører nød­hjælps­ og udviklingsarbejde i tæt sam­arbejde med kirkelige og andre samar­bejdspartnere. Folkekirkens nød hjælp engagerer folkelige og politiske kræfter og påvirker beslutningstagere for at for­bedre vilkårene for verdens fattigste. det sker både lokalt, nationalt og globalt.

partnerskab og alliancer Vo­res arbejde fokuserer på demokrati­sering, bekæmpelse af sult, at styrke sundhed i forhold til hiv/aids, humani­tær minerydning, klima og nødhjælp. Vi bygger vores arbejde på partnerska­ber, og ledetråden i vores arbejde er den rettighedsbaserede tilgang. i danmark såvel som internationalt arbejder vi der­for også for at oplyse om årsagerne til nød og ulighed og opfordre til handling.Folkekirkens nødhjælp er med i net­værket aCt alliance (action by Chur­ches together). aCt alliance er blandt de største internationale katastrofe­ og udviklingsaktører med flere end 100 medlemsorganisationer, der er til ste­de i 125 lande og med tilsammen over 30.000 ansatte.

minerydning

økonomien og organisationen Folkekirkens nød­hjælp er en selvstændig organisation. arbejdet finansieres ved indsamling, bidrag fra private, virksomheder, fonde og med penge fra blandt andre danida, eU, Fn­organisationer og internationale fonde. Folkekirkens nødhjælps øverste organ er Rådet, som vælges for fire år ad gangen med re­præsentanter for det folkelige og kirkelige bagland, frivillige og medarbejdere. Rådet, der ledes af biskop erik norman svendsen, vælger en styrelse, der er den daglige politiske ledelse. styrelsen har op til 11 medlemmer. kirsten Lund Larsen, leder af kFUM og kFUk i danmark, er formand for styrelsen, Henrik stubkjær er siden 2005 generalsekretær for Folkekirkens nødhjælp.

frivillige og folkelig støtte i danmark arbejder Fol­kekirkens nødhjælp med at styrke den folkelige opbakning og skabe handlemuligheder for alle, der vil være med til at bekæmpe sult og fattigdom. det sker konkret gennem op­lysning, indsamling og fortalerarbejde.For at løfte denne opgave er Folkekirkens nødhjælp dybt af­hængig af den solide, folkelige støtte og opbakning fra de mange frivillige; indsamlingsledere, tidligere udsendte, vo­lontører, genbrugsmedarbejdere samt frivillige i ungdoms­ og seniornetværk og samarbejdsorganisationer.På gaderne i de større byer i danmark arbejder Folkekir­kens nødhjælps unge Face2Facere, der hverver faste bi­dragydere til støtte for arbejdet ude i verden. På samme måde hverves hvert år et stort antal nye givere gennem teleMarketing.Hver anden måned modtager vores omkring 80.000 givere Magasinet, som fortæller om udviklingstemaer og arbejdet ude og hjemme. Via hjemmesiden noedhjaelp.dk sendes dagligt nyheder og mails. Vores internationale hjemmeside www.danchurchaid.org tilbyder sammen med hjemmesiden www.actalliance.org informationer om udviklings­ og nødhjælpsarbejdet globalt.

Her bor vi Folkekirkens nødhjælps hovedkontor ligger i nørregade 15 i københavn, hvor omkring 150 medarbejdere og frivillige har deres gang. Vi har mindre kontorer i både Århus, odense, aalborg og esbjerg, hvor landskonsulenter, frivillige og gadehververe arbejder.

foto kit Halding i rune Hansen i ulrik jantzen

14

nøgle tal 2009

opbakning trods finanskrise Med indtægter på i alt 498 millioner kroner i 2009 står Folkekirkens nødhjælp fortsat stærkt rustet i kampen for verdens fat­tigste. de 498 millioner kroner er 12 mio.kr. mere end i 2008. dette til trods for, at vi har kunnet konstatere en afmatning i 2009 i forhold til den flotte stigning, som vi har haft årene forinden. at omsætnin­gen fortsat stiger i trange tider, opfatter vi klart som udtryk for danskernes vilje til at hjælpe verdens fattigste på trods af den globale finanskrise.

AFRIKA

52%MELLEM-

østEN

6%

AsIEN

23%GLobALt

6%MELLEM-AMERIKA

5%østEuRopA/

cENtRALAsIEN

8%

Udviklingshjælp 193,2katastrofehjælp 191,9 heraf humanitær minerydning 59,8oplysning 18,2indsamling 35,0 sekretariatsudgifter 53,0 I alt 491,3

sekretariat 11%

udviklingsHjælp 39%

katastrofeHjælp 39%

oplysning 4%

indsamling 7%

det gik pengene til mio. kr.

anvendte midler

Lande hvor Folkekirkens nødhjælp har kontor og/eller mange samarbejdspartnere

Lande hvor Folkekirkens nødhjælp støtter enkelte projekter og/eller ka ta strofearbejde

Lande hvor Folkekirkens nødhjælp har minerydningsprogrammer

guatemalaHonduras

NIcARAGuA

hAItI

her arbejdervi

15

totAL NEttooMsætNING

AdMINIstRAtIoNspRocENt

9,4% 8,5% 10% 7,8% 8,9%

hELE M

ILLIoN

ER K

R.

500

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

2005 2006 2007 2008 2009

Private bidrag/indsamlinger 167,0heraf genbrug 15,8danida­bevillinger 227,5 eU­bevillinger 59,1internationale donorer 42,3Øvrige indtægter 2,1I alt 498,0

øvrige 1%

danida-bevillinger 46%

private bidrag/indsamlinger 33%

eu-bevillinger 12%

internationale donorer 8%

Her kom pengene fra mio. kr.

Vi har brugt 385 millioner kr. på aktiviteter verden over, fra kampen mod sult i afrika over hjælp til hjemløse i kirgistan til støtte til ofrene for cyklonen i burma. Vi har i 2009 brugt 169,1 mio.kr., som vi har samlet ind fra danskerne. de mange penge er samlet ind via forskellige indsamlingsinitiativer som for eksempel nødstrøm, danmarks indsamling, Roskilde Festival, sogneindsamlingen, genbrugsarbejdet og ­ ikke mindst ­ de mange bidrag, som vi får fra de danskere, der vælger at støtte vores arbejde med et fast månedligt bidrag. Vi introducerede i 2009 muligheden for at støtte vores arbejde inden for et tema, f.eks. sult eller klima, og en verdensdel, f.eks. asien eller afrika. Vi fik ikke så mange bidrag her, som vi havde forventet. Men vi håber, at danskerne for alvor tager den mulighed til sig i 2010. Vi er også meget stolte over de 27,5 mio.kr. i testamentariske gaver, som vi modtog i 2009. det er det største beløb nogensinde og et stærkt udtryk for opbakningen til Folkekirkens nødhjælps arbejde.

anvendte midler

etiopiencambodja

indien

palæstina

kirgistan

uganda

zambia

dr congo

sudan

KENyA

ANGoLA

buRuNdI

tANzANIA

zIMbAbwE

malawi

ALbANIEN

LIbANoNtAdsJIKIstAN

bANGLAdEshNEpAL

KAzAKhstAN

RusLANd

sRI LANKA

burma

16

Folkekirkens NødhjælpNørregade 151165 København K33 15 28 00dca@dca.dkwww.nødhjælp.dk