Året der gik 2015

2015

ÅRET DER GIK

2 3

KÆRE NATURVENNER,Vi har gjort meget for natur og miljø i Danmark i 2015, og det vidner nærværende årsrapport også om. Særligt har vi kæmpet for at bevare de frie kyster og for at undgå lempel-ser i naturbeskyttelsesloven og planloven.

LOKALE SEJRE REDDER NATURTag bare de mange lokale sager DN tager op. I tørre tal har vi i 2015 sendt 198 klager til behandling i Natur- og Miljøkla-genævnet. Det er ikke mange, når man tænker på, at vi gen-nemgår mellem 15.000 og 20.000 sager om året. Vi vandt i 2015 61 procent af de sager, vi har klaget over. På hus- dyrområdet fik vi medhold i hele 71 procent af vores klager. Således beskytter DN naturen overalt i landet. Også på fred-ningsområdet leverer vi igen i år flotte resultater, der er med til at sikre naturværdier for eftertiden. NATIONALE SEJRE MED GENNEMSLAGSKRAFTPå den nationale scene har vi markeret os stærkt i år. I 2015 har vi lanceret landsdækkende og slagkraftige kampagner for en bedre balance mellem natur og landbrug. Først med fokus på MRSA-problematikken og siden på økologi. Med projektet ”biodiversitet.nu” har vi fået befolkningen ud og registrere naturtyper og arter til gavn for vores fælles vi-densgrundlag om den danske biodiversitet, men også for at øge bevidstheden om biodiversitet i befolkningen, og hvor-for det er så væsentligt.

GIFTFRI HAVERKnap 6.000 haver er nu tilmeldt som Giftfri Haver. Det svarer til knap 1100 hektar, så udover at sætte fokus på et giftfrit miljø, så øger vi med dette projekt også det samlede areal af jord uden sprøjtegift.

DN’S EGET LIV2015 blev et rekordår for vores volumen i landspressen. Der bliver lagt mærke til os. Det viser tallene fra medieovervåg-ningen. Andre tal viser, vi har en sund og robust økonomi, og vi bruger langt de fleste indsamlede midler til arbejdet for natur, miljø og klima. Medlemstallet er i en positiv udvikling, og ved udgangen af 2015 havde vi godt 125.000 medlem-mer, og det stiger måned for måned.

Alt i alt kan jeg med sindsro sige: 2015 har været et godt år for DN og vores dagsorden. Og det kan I læse meget mere om i nærværende årsrapport, der indeholder et udpluk af de væsentligste af vores aktiviteter og sejre i 2015. God fornøjelse.

Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsidenti Danmarks Naturfredningsforening

Året der gik2015Ansvarshavende: Vibeke LyngseEmail: [email protected]: DN’s sekretariatRedaktør: Kristian Ørsted PetersenE-mail: [email protected]: Jakob Andresen

SøstreneSandhed Tryk: Hillerød Grafisk

Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København Øwww.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00

Fotos og illustrationer:Omslagsfoto: Jakob Andresen DN fotoarkiv, colourbox.dk, Birgitte Bang Ingrish, Jakob Andresen, Kristian Ørsted Pedersen, DN.

© Danmarks Naturfredningsforening 2015

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

INDHOLD>JEG STØTTER DE FRIE KYSTER

#RedKysterne

Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsidenti Danmarks Naturfredningsforening

Et godt år for natur og miljø

Et godt år for natur og miljø ............................................................................... 3BESKYT NATUREN

Kyst-kampagnen .................................................................................................. 4Her har DN rejst nye fredningssager i 2015 .................................................. 5Her blev naturen fredet i 2015 ......................................................................... 6Fredningstjek ......................................................................................................... 7De lokale sager redder natur ............................................................................. 8Lokale Vandråd/Vandplaner .............................................................................. 9RIGERE NATUR

Projekt Biodiversitet Nu ..................................................................................... 10Biodiversitetsbarometret ................................................................................... 11Truede arter ........................................................................................................... 11Arter i fremgang ................................................................................................... 12Kampagne for små vandløb ............................................................................... 12RENT DRIKKEVAND

Giftfri haver ........................................................................................................... 13BÆREDYGTIGHED

Landbrugskampagne ........................................................................................... 14Grønt folkemøde .................................................................................................. 15Klimakommuner ................................................................................................... 16Lokale affaldsplaner ............................................................................................. 17Skifergas i Danmark ............................................................................................. 18Natur og miljø i byen ........................................................................................... 19Naturvejledning på Skovsgaard ........................................................................ 20OPLEV NATUREN

150.000 var med på Naturens Dag .................................................................. 22Giv naturen en hånd ............................................................................................ 23Affaldsindsamlingen ............................................................................................ 24Le-festival 2015 ................................................................................................... 24Børn kommer for lidt ud i naturen .................................................................... 25Naturfestival på Melby Overdrev ..................................................................... 25Naturens ambulance ........................................................................................... 25Kystvandringen ..................................................................................................... 25DN’S EGEN VERDEN

DN i medierne ...................................................................................................... 26Sådan møder du DN lokalt ................................................................................. 26Opråb til politikerne ............................................................................................ 27Øko-film i biograferne ......................................................................................... 27Grøn kandidattest ................................................................................................ 27DN får medarbejder i Folketinget..................................................................... 27DN på sociale medier .......................................................................................... 27Foreningens medlemmer .................................................................................... 28Årsmøderne ........................................................................................................... 28Digital vækst og venten ...................................................................................... 28I 2015 fik vi en ny adgangspolitik ..................................................................... 28DN til folkemøde på Bornholm ......................................................................... 30Natur & Miljø ........................................................................................................ 30DN og EU ............................................................................................................... 31

4 5

FREDNINGERJEG STØTTER DE FRIE KYSTER

#RedKysterne

KYSTKAMPAGNE: VI BAD OM 300 METERI oktober afleverede DN 123.000 underskrifter til da-værende miljøminister Eva Kjer Hansen.

’Vi be’r bare om 300 meter’. Under den overskrift star-tede Danmarks Naturfredningsforening i foråret 2015 en kampagne for bevarelse af vores frie, danske kyster.

Kampagnen opstod i kølvandet af, at Venstre havde foreslået at reducere vores 300 meter brede strand-beskyttelseslinje betydeligt. Desuden ønskede Venstre at fjerne loftet over de forsøgsvise byggeprojekter ved kysten, som Folketinget havde vedtaget.

Kysterne er Danmarks bjergeSommeren igennem bad DN danskerne skrive under på et ”JA” til de frie kyster. Skuespillerne Jesper Chri-stensen og Charlotte Munck gik i front som ambassa-dører for kampagnen og fortalte om deres nære for-hold til de frie, danske kyster – Danmarks bjerge, som Jesper Christensen kaldte dem.

200 bål for de frie kysterDet var imidlertid ikke nok til at sætte en stopper for re-geringens byggeplaner, hvorfor kampagnen og under- skriftindsamlingen fortsatte året ud – og kulminerede med en event i indeværende år den 31. januar. Her glødede 200 bål langs de danske kyster, og 30.000 sendte sammen med DN et klart budskab til regerin-gen om at droppe deres planer og bevare de frie, dan-ske kyster.

Sejr til naturen og 140.000 danskereI alt har 140.000 danskere skrevet under på et ”JA” til frie kyster. Ud over underskrifterne har DN’s kyst-kampagne skabt kontinuerlig debat og omtale i medier gennem det meste af 2015, politisk bevågenhed og flere medlemmer til DN.

Her har DN rejst nye fredningssager i 2015I 2015 rejste DN fredningssag for Kær Vestermark i Sønderborg Kom-mune. Forsvarsministeriet havde året forinden solgt området til Søn-derborg Kommune, som så muligheder i det store bynære areal lige ud til Alssund. Efter mange drøftelser mellem DN og kommunen blev det besluttet at rejse en fælles fredningssag. Den lægger op til, at der på den ene side kan holdes en stor spejderlejr i 2017 for både danske og internationale spejdere, og på den anden side, at området skal fri-holdes for byudvikling, så de rekreative og naturmæssige værdier kan udvikles til glæde for alle.

Kær Vestermark er ét blandt mange af Forsvarets nuværende og tid-ligere øvelsesarealer med store både landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier. Det er Forsvarets fortjeneste, at de ikke er blevet bebygget eller gennemskåret af tekniske anlæg. DN ønsker områderne fredet, enten før de afhændes af Forsvaret eller i takt med, at de bliver det, så de unikke naturværdier bevares til glæde for fællesskabet.


Danmarks Naturfredningsforening er den eneste pri-vate organisation i Danmark, som kan rejse fredningssa-ger efter naturbeskyttelsesloven. Kun Miljøministeren og kommunerne har samme ret. Det giver foreningen et stort ansvar, og det er afgørende, at det er de rigti-ge fredningssager, der bliver rejst. Når en fredning er besluttet, så varer den i princippet for evigt. Det be-tyder, at privatøkonomiske eller kortsigtede politiske

ønsker, som måtte opstå i fremtiden, og som er i strid med fredningen, vil kunne afvises med henvisning til fredningens formål. Undtagelsen er, hvis tungtvejende samfundsmæssige hensyn taler for, at fredningen skal tilsidesættes. Det kan eksempelvis være beslutningen om en motorvej eller lignende, som anlægges ved en lov.

Beskyt naturen Beskyt naturen

7

FREDNINGSTJEK FAKTAI 2015 tjekkede 64 frivillige 39 forskellige fred-ninger. Gennemsnitlig brugte hver frivillig 3 timer og 40 minutter på en fredning, svarende til ca. 1,5 måneds arbejde.

RESULTATERMange beskyttede naturtyper i de fredede områ-der har et plejebehov. Resultaterne fra frednings-tjek de to sidste år viser, at det også er tilfældet i de fredninger, DN’s frivillige har tjekket. Mange områder med beskyttede naturtyper som over-drev og især hede og eng er ikke plejet i tilstræk-keligt omfang. Arealerne er tilgroede, hvilket har en negativ effekt for den biologiske mangfoldig-hed.

Tjekkene viser, at de fredede områder reelt gør en forskel. 70 procent af fredningstjekkerne vur-derer, at fredningerne lever op til deres formål, at fredningsværdierne er bevaret, og at fredninger-ne i meget høj grad har en effekt.

”Vi var ude med vores børn på 6 og 10, og jeg synes, det er en genial mulighed til at få børn involveret i naturen”.

Når DN rejser en fredningssag, skal den besluttes af et af landets 13 fredningsnævn. 14 fredningssager blev afgjort i 2015. Heraf blev otte fredninger besluttet af fredningsnævnene, mens de resterende seks frednin-ger blev besluttet af Natur- og Miljøklage nævnet – som afgør de sager, der bliver klaget over, eller hvor erstatningen overstiger en halv million kroner.

• Fladstensdalen i Aabenraa blev fredet af frednings-nævnet, som dermed sikrede, at den markante tun-neldal ikke bebygges eller gennemskæres af nye veje. Tunneldalslandskabet i Aabenraa er et system af flere tunneldale, som med årene er blevet bebyg-get. Kun Fladstensdalen kan i dag opleves nogen-lunde intakt.

• Nørlevkæret i Hjørring er et hotspot for biodiver-sitet. En fredning sikrer nu, at området bliver plejet enten med høslæt eller græsning, så det ikke gror til og ødelægger levestederne for de mange sjældne og truede dyr og planter, der findes der.

• Natur- og Miljøklagenævnet besluttede at gennem-føre fredning af Allerød Lergrav. Lergraven, som i dag fremstår som en idyllisk naturperle med sø og overdrev, var mellem 1870 og 1970 en åben råstof-

grav, som afslørede, at der for 14.000 år siden var en længere varmeperiode i Danmark, altså mere end tusind år, før istiden sluttede. Fordi det netop var her, man fandt dokumentation for dette, er perio-den senere kaldt for Allerødtiden.

• Ledreborg Allé og Gl. Lejre-fredningen omfatter old-tidshøje, vikingehaller og godslandskabet omkring landets længste allé, Ledreborg Alle, som fører ned til Ledreborg Slot. Fredningen sikrer, at dele af om-rådet ikke bliver gennemgravet, som det ellers var planen, fordi området rummer nogle af Sjællands bedste råstoffer.

• Også på Fyn blev fortiden fredet, nemlig i Wedells-borg Banker, hvor de højryggede agre og det drama-tiske kuperede terræn ikke må ødelægges.

• Ved Stensballe øst for Horsens blev de såkaldte Bjer-ge fredet og dermed beskyttet imod byudvikling.

• Nord for Aalborg blev en del af Hammer Bakker gen- fredet med en ny og moderne fredning, som vil sik-re den helt rigtige naturpleje, så de mange sjældne sommerfugle og planter fortsat vil trives i området.

6

Danmarks Naturfredningsforening rejser fredninger for at sikre naturen og befolkningens adgang til den. Men naturen er kun sikret i det omfang, fredningsbestem-melserne bliver overholdt. Med projekt Fredningstjek tager DN ansvar for de fredede områder – også efter den dag, hvor fredningskendelsen er afsagt, og naturen efterlades til sig selv. DN mener, at Danmarks fredede områder bør plejes til gavn for den biologiske mang-foldighed, og det er DN’s forhåbning, at danskerne vil bruge de fredede områder aktivt.

I 2015 gik 64 engagerede frivillige en tur i et udpeget fredet område med et tjekskema og et kort i hånden. Alle deres iagttagelser om naturtypernes tilstand, ad-gangsforhold, skiltning osv. blev noteret og sendt til DN. Observationerne giver DN en præcis viden om, hvor fredninger har problemer. Med den viden kan DN’s lokalafdelinger samarbejde med plejemyndighe-den om at få genskabt udsigter, der er groet til og få højnet naturtilstanden i fredningerne.

Der er afholdt to kurser i 2015, hvor DN’s aktive ud-viste stor interesse for de fredede områder og for Fredningstjek. DN inviterede i sensommeren 2015 til Naturfestival på Melby Overdrev. Her kunne børn og voksne give naturen en hånd og høre mere om fred-ningen og Fredningstjek.



HER BLEV NATUREN FREDET I 2015

8 9

Det er summen af myndighedernes beslutninger om natur og miljø, der afgør, om Danmarks natur er i frem-gang eller tilbagegang. I disse år er naturen desvær-re i tilbagegang, og derfor bruger DN’s afdelinger og sekretariat en del tid på at vurdere myndighedernes afgørelser. Meget af dialogen mellem DN’s afdelinger, myndigheder og øvrige parter giver gode resultater for naturen, også selv om det ikke er formelle offentlige høringssvar eller klager. Men i cirka 200 tilfælde hvert år ender sagen med en klage fra DN til Natur- og Miljø- klagenævnet, hvis naturen lider urimelig overlast.

Råstofgravning i beskyttet naturI Vesthimmerland gav kommunen for eksempel lov til at grave kalk i et naturbeskyttet kalkoverdrev. På kalk- overdrevet vokser rundbælg, stor knopurt, blodrød storkenæb og andre plantearter, der kun findes på kalk- overdrevene. Overdrevet har en god naturtilstand og er værdifuldt, særligt fordi der ikke længere findes ret mange af dem i Danmark. Da kalken uden særlige pro-blemer kan graves frem andre steder fra, valgte DN at klage over kommunens dispensation fra beskyttelsen. Nu afventer vi Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse.

Sag om nitratforurening i ”grøn korridor”I en anden sag fra Jammerbugt gav kommunen lov til at udvide en minkfarm i et særligt værdifuldt landskab og naturområde. I området er der et beskyttet overdrev og en grøn korridor, som skal forbedre levevilkår for dyr og planter. De mange mink vil påvirke beskyttet natur med nitrat ud over, hvad planterne kan tåle, og bygge-riet kræver større jordflytninger. Derfor valgte forenin-gen at klage i håb om, at nævnet omgør kommunes tilladelse.

Fakta om lokale klagerNår Danmarks Naturfredningsforening hvert år klager i ca. 200 tilfælde, er det i virkeligheden meget lidt. For tallene skal sammenholdes med, at foreningen hvert år modtager mellem 15.000 og 25.000 kopier af myn-dighedernes afgørelser om natur og miljø. Til gengæld vinder foreningen over halvdelen af alle klagerne til glæde for naturen.Det skete for eksempel i en sag fra Odder, hvor kom-munen gav en godsejer lov til at opføre bygninger i en beskyttet eng for at opnå symmetri mellem placerin-gen af nye og gamle bygninger på godset. Det men-te DN ikke var et rimeligt argument for at ødelægge beskyttet natur, og derfor klagede vi. Natur- og Miljø- klagenævnet besigtigede stedet sammen med alle sagens parter, og de gav DN ret i klagen. På besigtigel-sen kunne DN desuden konstatere, at 150 meter be-skyttet stendige var forsvundet på ejendommen. Be-skyttede diger spiller en vigtig rolle som småbiotoper i landbrugslandet og kulturhistorisk som markører af tidligere tiders ejendomsskel. Sagen om stendiget af-venter en afgørelse i nævnet.



DN DERUDE

– DE LOKALE SAGER REDDER NATUR

Lokale Vandråd/Vandplaner Op under jul 2014 udsendte regeringen – rettidigt – 2. gene rations-vandplaner i høring, og de modtog masser af høringssvar fra de involverede parter. Danmarks Naturfred-ningsforening sendte et særdeles kritisk høringssvar. Men regeringsskiftet midt i året betød, at planerne blev hældt af brættet, og nu kommer nyt udkast først i løbet af 2016, an-tageligt med endnu lavere ambitionsniveau. Vandrådene gen-oplives givetvis i en eller anden form i 2016, for her skal de mange små vandløbs skæbne behandles. Hvad vandrådenes kompetence, kommissorium og muligheder denne gang kom-mer til at bestå i er endnu helt uvist. Det er derfor også DN’s bemanding af rådene indtil videre. Erfaringerne fra vandråde-ne i 2014 var blandede, men dog overvejende positive. For eksempel var det positivt, at der var givet klare mandater, klare tidsrammer og mulige virkemidler samt økonomiske rammer.

PROJEKT BIODIVERSITET NU BIODIVERSITETS BAROMETERET

10

2015 blev året, hvor citizen science-projektet Biodi-versitet Nu lancerede den nye app, NaturTjek, som nu findes i en version 1.4. til både smartphone og i en web- version på www.biodiversitet.nu med masser af nye spændende og vigtige funktioner. Biodiversitet Nu er det hurtigst voksende citizen science-projekt og dét projekt, som evner at nå bredest ud til den danske be-folkning. Bredden er vigtig, fordi projektet er afhængig af at kunne levere mange hundredetusinde registreringer igennem de kommende år fordelt over hele landet, og fordi disse registreringer udelukkende skal komme fra frivillige naturtjekkere.

Høj kvalitet af data i projektetLige så vigtig som mængde er kvalitet af data, og her kunne forskerne fra Københavns og Aarhus Universi-teter konstatere, at data for 2015 lever op til de mini-mumskrav, man havde sat. Det er f.eks. vigtigt, at der foretages registreringer i alle kommuner i Danmark, af alle arter og levesteder, og jævnt fordelt over tid. De knap 100.000 registreringer indhentet af NaturTjek i 2015 lever fuldt ud op til disse kriterier. Projektet har været jævnt omtalt i nationale, regionale og lokale medier i løbet af 2015. Samtidig er der en spirende interesse fra udlandet, som finder ambitionerne og det overordnede mål med projektet interessante, ikke mindst som et værktøj til at følge udviklingen for biodi-versiteten i et land indtil år 2020.

Tallene i Biodiversitet NuVed årets udgang havde mere end 25.000 danskere downloadet appen til deres smartphone, og knap 10.000 havde foretaget en registrering ved hjælp af NaturTjek. Det er blevet til knap 100.000 regi-streringer i 2015.

Den grønne mand, Todd, er populærProjektet er nået bredt ud ved at bruge figuren Todd, som spilles af skuespiller Martin Brygmann. Videoer med Todd i naturen har kørt på sociale medier, og er blevet set langt over 200.000 gange. I 2015 har projektet fokuse-ret på tre primære brugergrupper; spejdere, skolernes mellemtrin og naturvejledere. Over for spejderne har man sammen med DDS og KFUM udviklet Det Store Naturtjek-spejdermærke, som spejdere tjener op til ved at registrere nøje antal udvalgte arter og levesteder med appen NaturTjek.

Folkeskolerne har også været i gang med NaturTjek, primært ved at mellemtrinene på en række skoler har lavet et mini-BioBlitz med appen. Årets største Natur-Tjek-Bio-Blitz fandt sted på Trekronerskolen i Roskilde, hvor mere end 600 elever bioblitzede et naturområde og lavede en uges undervisningsforløb om biodiversitet. Naturvejlederne har vist sig at være en vigtig ambassadør- gruppe for projektet, og det er glædeligt at se, at flere og flere naturvejledere bruger appen på deres ture samt opfordrer besøgende til at fortsætte naturregistreringer-ne derhjemme. DN’s afdelinger har været flittige natur-tjekkere, og mange af NaturTjeks top 100 er afdelingens aktive.

11

Danmarks Naturfredningsforening har presset på for at få miljøministeriet til fastsætte mål for alle ”rødlistede” arter. I dag fokuserer man på arter, der er omfattet af EU-forpligtelser. Imidlertid vi-ser en status fra starten af 2015, at hele 893 dan-ske dyrearter er rødlistede, men ikke omfattet af EU-forpligtelser. Forvaltningsplaner for grupper af disse arter er derfor oplagte. Politisk har der ikke været gehør for opprioritering af indsatsen for tru-ede arter, men vi har fået sat fokus på ”hullet” i artsforvaltningen generelt, og fortsætter med at arbejde for målsætninger for alle rødlistede arter. EU har foretaget et ”eftersyn” af naturdirektiverne, og EU udpegede DN til at være den danske grønne NGO, der med naturbriller skulle bidrage med en evaluering til EU-Kommissionen. Vi har prioriteret arbejdet højt, og sammen med vores europæiske søsterorganisationer har vi via EEB medvirket til at sikre, at EU ikke skruer ned for beskyttelsesniveau-et i direktiverne.DN’s projekter for enkeltarter kulminerede med projektet for den truede sjællandske odderbe-stand, hvor vi som et forsøg har fået lov at flytte 5 jyske oddere til Sjælland. Det er lykkedes at flytte 3 dyr til Sjælland! At flytte rundt på vilde dyr er absolut ikke noget, DN bare lige gør – hverken ud fra naturpolitiske overvejelser – eller i praksis! For-søgsprojektet afsluttes i år med en rapportering til Vildtforvaltningsrådet.


Rigere natur Rigere natur

Kilde: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk

For fjerde gang har Danmarks Naturfredningsforening sammen med WWF taget temperaturen på de skiften-de regeringers indsats for at få stoppet tabet af biodiversitet. Her halvvejs mod deadline i 2020 er det endnu ikke lykkedes at vende kursen i Danmark. Faktisk viser biodiversitetsbarometeret for 2015, at indsatsen efter regeringsskiftet ligefrem er gået tilbage på tre områder. Der er ikke skabt incitament til, at vi på afgørende vis ændrer vores produktions- og forbrugs- mønstre, selv om de påvirker naturen og biodiversite-ten enormt. Der er fortsat en meget høj andel af truede arter i Danmark. Regeringen har valgt at sætte proces-sen med den nationale artsforvaltningsplan i bero, og man er ikke begyndt at kortlægge, hvilke incitamenter og støtteordninger, der skader biodiversiteten. Regeringen har i stedet fremsat et lovforslag, der skal gøre det mu-

ligt igen at gødske og sprøjte på ca. 36.400 ha lyså-ben natur til skade for både natur og biodiversitet. På plussiden er, at det går bedre med at styrke videns- grundlaget på naturområdet. En kortlægning af, hvor de biologisk værdifulde skove findes, er igangsat, og kort- lægningen af levesteder i havet fortsætter.

TRUEDE ARTER

Med et samlet areal på 1.000 hektar har 5.500 have-ejere i 2015 sikret hver dansker en sprøjtegift-fri zone på 1,8 m2. De har droppet sprøjtegiften i haven og til-meldt sig projektet Giftfri Have.Det er Danmarks Naturfredningsforening og Landsfor-eningen Praktisk Økologi, der står bag initiativet Giftfri Have. Formålet er at motivere haveejerne til at droppe giften i haven og dermed spare grundvand, natur og mennesker for påvirkning fra 30 tons sprøjtegift om året. Målet er 100.000 haver i 2020. Alle haver kan være med – både parcelhushaven, byhaven, kolonihaven, sommerhushaven og kommunens og virksomhedens haver. Bare de er giftfri.

God grund til bekymringFor mange haveejere er sprøjtegift en genvej til en flot have. Men undersøgelser viser, at tre af fire bekymrer sig om konsekvenserne for grundvand, miljø, dyr og mennesker. Og der er gode grunde til bekymring. Vi ved, at rester af sprøjtegift kan sive ned til grundvan-det, men vi kan ikke kontrollere hvor meget, når det først er ude i jorden. Vi ved også, at sprøjtegift ikke er godt for mennesker, men vi ved ikke nok om, hvad og hvor meget det skader eller, hvor lidt der skal til. Og endelig ved vi, at sprøjtegift, der er beregnet til at ud-rydde såkaldte skadedyr, ukrudt og insekter, rammer hele det økosystem, insekterne og ukrudtet indgår i.

Haven som en giftfri oaseMed en giftfri have forhindrer vi, at problemerne over-hovedet opstår. Haven bliver et fristed for alle – små som store – som leger og opholder sig i den eller pas-ser den. Og ikke mindst bliver den en giftfri oase, som insekter, orm, snegle, pindsvin og fugle kan nyde rigtigt godt af i et stærkt opdyrket, sprøjtet og gødet land som Danmark.

Læs mere på www.giftfri-have.dk, hvor du også kan tilmelde din giftfrie have.

5.500 GIFTFRIE HAVER OVER HELE LANDET

13

ARTER I FREMGANG2015 var året, hvor meget vedholdende forlydender om ynglende ulve i Danmark tog til. Det er dog ikke lykkedes at få dokumentation for forlydenderne end-nu. Danmark ligger i front i EU ved at have lavet en forvaltningsplan med opbakning fra alle interessenter. DN har i ulveforvaltningsgruppen haft et fremragende samarbejde med de andre interessenter. Der er derfor håb om, at det lykkes at lade ulven etablere sig som ynglende art samtidig med, at reelle konflikter håndte-res igennem tekniske løsninger. Den europæiske sjakal, guldsjakal, er fulgt i sporene fra de indvandrende ulve. Det er en ny art for Danmark. Den er set mange ste-der i Tyskland, og det bliver spændende at se, om flere guldsjakaler viser sig i Danmark. Et andet eksempel er gråsælerne, hvis fremgang udgør et reelt og væsent-ligt problem for det skånsomme garnfiskeri ved Born-holm. DN arbejder for, at man skal eliminere proble-merne, ikke sælerne, ved at udvikle tekniske løsninger.

Invasive arterDanmark får desværre også løbende en masse for na-turen fremmede arter – de invasive arter. Problemet er nu så stort i hele EU, at EU-lovgivning på området skulle udmøntes i 2015. Regeringen har i første omgang valgt en absolut minimums-gennemførelse af forpligtelser-ne. DN arbejder for, at ALLE ikke-hjemmehørende arter skal bekæmpes.

Øget faglighed som grundlag for fastsættelse af jagttiderDN lavede sammen med Danmarks Jægerforbund et oplæg til Vildtforvaltningsrådet om en mere hensigts-mæssig måde at revidere jagttiderne på. Oplægget blev præsenteret for rådet i december og nød opbak-ning fra alle. Oplægget er i fuld overensstemmelse med DN’s jagtpolitik og vil indebære en langt større fag-lighed i drøftelserne om jagttider. Det vil eksempelvis ikke længere være muligt at ”handle” med jagttider på tværs af arterne: De juridiske, biologiske og etiske for-udsætninger skal alle være på plads for den enkelte art.

12

KAMP FOR DE SMÅ VANDLØBDen 5. november 2015 udsendte daværende minister Eva Kjer Hansen en pressemedde-lelse med overskriften: Forhadte vandløb skal ud af nye vandområdeplaner. Det medførte en storm af reaktioner i medierne og til dan-nelsen af Facebook-gruppen ”Bevar de for-hadte vandløb”. En række grønne organisati-oner planlagde en række små film om de små vandløbs naturværdier, som er blevet set af mange også egentlige beslutningstagere. DN besøgte i december EU-Kommissionen for at gøre opmærksom på vandløbsproblemerne. Et resultat er, at indtil videre bliver de mange små vandløb i vandplanerne og skal behand-les af kommende vandråd. Alle tilgængelige spor bliver fulgt i 2016 for at redde vandløbene.


Rigere natur Rent drikkevand

LANDBRUGSKAMPAGNE – EN KAMPAGNE FOR BÅDE LANDBRUG OG NATURLandbruget er det erhverv, som har størst betydning for naturens og miljøets tilstand i Danmark. Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening et stort fokus på, hvordan vi kan bidrage til at skabe et landbrug i større balance med natur og miljø. I december 2014 indledte vi derfor en større kampag-ne med fokus på landbruget, og kampagnen fortsatte i de første måneder af 2015.Kampagnen var opbygget i flere faser, hvor det først handlede om at beskrive problemet – eksemplificeret ved MRSA-problematikken. Dernæst at give borgerne handlemuligheder – køb flere økologiske varer. Og en-delig gennem det politiske arbejde, hvor DN både via sit lobbyarbejde, gennem pressen og ved en konferen-ce satte fokus på nye veje for landbruget.

MRSA – Syge svinOtte ud af ti slagtesvin er ramt af den multiresistente bakterie MRSA. Denne kendsgerning havde stor bevå-genhed i medierne i månederne op til DN’s kampagne og var anledningen til, at kampagnen tog udgangs-punkt i netop denne problemstilling. ”Det er ikke gri-sen, men produktionsformen der er syg!” var budska-bet i den tegnefilm, der blev produceret. Filmen blev vist på DN’s Facebook-side og på YouTube, hvor den med en humoristisk streg og tone forklarede et alvor-ligt problem på en enkel måde.

Uøkologisk – hvad er det?Humoren er i centrum i den oprindeligt svensk-produ-cerede film om, hvorfor økologi er vigtig. Den danske komiker Mick Øgendahl lagde stemme til filmen, som på en sjov måde forklarer om forskellene på økologi-ske og ikke-økologiske madvarer, og giver forbruger-ne anvisninger til, hvordan de på en enkel måde kan gøre indkøbene mere økologiske. Cirka 750.000 per-soner klikkede på filmen, som blev delt via Facebook og YouTube.

1514

I 2014 indgik Danmarks Naturfredningsforening og Bornholms Regionskommune og deres folkemødese-kretariat et samarbejde om at gøre folkemødet mere grønt. Samarbejdet om ”Grønt Folkemøde” er planlagt til at løbe over tre år og 2015 var det første år.

DN har taget initiativ til dette samarbejde, da DN ar-bejder for at fremme en bæredygtig udvikling. Folke- mødet er et godt udstillingsvindue for fremtidens grønne løsninger, da det danner rammerne om en unik forsamling af beslutningstagere, interesseorganisatio-ner og den almindelige politisk interesserede dansker.

GRØNT FOLKEMØDE

Købt flaskevand er ytI 2015 var der fokus på at give folke- mødedeltagerne et godt alternativ til købt flaskevand – nemlig to vand-standere. Vi arbejder for, at der kom-mer mange flere vandstandere op i 2016, og at de bliver mere synlige.

Mønstereksempel i affaldssorteringDN ville gøre det nemmere for folkemødedeltagerne at sortere deres affald. Der blev givet en tydelig vej-ledning til sortering på låget til de fleste skraldespande på folkemødepladsen. Og der kom tre slags poser til alle telte for at fremme sortering i teltene. Som en del af affaldstiltagene introducerede vi fremtidens affalds-station, Wasteland.

På Grøn Scene afholdt DN en velbesøgt debat om frem-tidens Grønne Folkemøde. Samarbejdet om det Grøn- ne Folkemøde forsætter i 2016.


Bæredygtighed Bæredygtighed

✗

16

KLIMA-KOMMUNER

Ved udgangen af 2015 var 77 af de 98 danske kommu-ner blevet klimakommuner. CO2-opgørelserne for året 2014 viser, at 2014 har været et effektivt år, hvad an-går CO2-besparelser. Klimakommunerne har gennem-snitligt sparet 6,3 procent CO2 pr. kommune. Dette tal er langt højere end de 2 procent, som de fleste kli-ma-kommuner har målsat. Klimakommunerne har såle-des tilsammen sparet hele 65.300 tons CO2 i år 2014, hvilket svarer til 900 tons CO2 pr. kommune.

Klimakommune-borgmestertur I foråret havde DN for tredje gang inviteret borgme-stre fra Danmarks Naturfredningsforenings klimakom-muner på borgmestertur. 26 borgmestre var tilmeldt turen, der denne gang gik til Slagelse. Her skulle borgmestre fra klimakommunerne plan-te hver deres egetræ i det nyskabte borgmesterbryn i et nyt skovrejsningsprojekt tæt på Slagelse by, hvor Slagelse Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen skal plante et areal på 300 hektar med skov. Når hele skoven er 25 år, har den optaget 37.000 tons CO2 fra atmosfæren.Ressourcer og affaldssortering var det andet tema på borgmesterturen. Oplægsholdere fra Slagelse Kommu-ne, Affald Plus og Dansk Affald fortalte om gevinsterne ved at øge affaldssortering i husstandene. Bjørn Sten-der fra Dansk Affald fortalte blandt andet, at branchen er i rivende udvikling, og at borgerne efterspørger bed-re affaldssortering.

Klimakommunerne blev indstillet til Nordisk Råds natur- og miljøpris I marts indstillede daværende klima-, og energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen Danmarks Naturfredningsforening til Nordisk Råds natur- og mil-jøpris 2015. Nordisk Råds natur- og miljøpris havde i 2015 som tema at belønne et produkt, en opfindelse eller en kreativ indsats, som hjælper med at skære ned på udslippet af drivhusgasser. Begrundelsen fra mini-steren var: ”I omstillingen til et grønnere Danmark er det vigtigt at sætte forpligtende mål, der understøtter vores ambitiøse klima- og energipolitik. De frivillige af-taler med kommunerne skal derfor ses som et vigtigt supplement til de offentlige forpligtelser, som kommu-nerne også har.” Nominering var en anerkendelse af, at Danmarks Naturfredningsforening siden 2007 har samarbejdet med de danske kommuner om at redu-cere CO2-udledningen. Klimakommunerne havde ved nomineringen tilsammen sparet klimaet for mere end 170.000 tons CO2.

17Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

2015 var året, hvor Regeringens Ressourcestrategi, ”Danmark uden affald”, skulle udmønte sig i lokale af-faldsplaner ude i kommunerne. Alle kommuner havde til oktober 2015 til at vedtage en lokal affaldsplan. Det er de lokale affaldsplaner, der skal sikre, at vi i Danmark får en øget sortering og genanvendelse af de centrale ressourcer, vores affald består af. Det er et helt centralt element af Danmarks Naturfredningsforenings DNA, at vi tager vare på jordens ressourcer. Vi arbejder for et rent og sundt miljø og for et bæredygtige samfund, som der står i vores formålsparagraf.

Derfor er det glædeligt, at over en tredjedel af de kommuner, der har modtaget høringssvar på deres af-faldsplan, har modtaget et fra DN’s lokale afdelinger.

Desværre er det langt fra sikkert, at høringssvar får kommunen til at ændre noget ved planen. Men DN er godt repræsenteret, når det endelig sker. For blandt de 13 kommuner, der ændrede i planen efter høring, havde DN deltaget med høringssvar i 7 tilfælde. Således blev eksempelvis genanvendelsesprocenten for husholdningspap, elektronikaffald og batterier for-øget på DN Furesøs foranledning.

Nationale mål for genanvendelse nås næppeDet er ikke sandsynligt, at de nationale mål for genan-vendelse bliver nået i 2022. Desværre. Dette ville kræ-ve, at alle kommuner udsorterer madaffald – og det er kun omkring halvdelen af de danske kommuner, der har fokus på netop dette.

Bæredygtighed

LOKALE AFFALDSPLANER

SKIFERGAS I DANMARKI sommeren 2015 kunne mange nordjyder ånde lettet op, da skifergasboringen ved Dybvad blev lukket. Be-skeden var, at der var gas i skiferlag omkring 4 km nede i undergrunden, men gassen ville være så besværlig at udvinde, at det ikke var rentabelt for det franske ener-giselskab Total. Total har tidligere leveret deres licens til at søge efter skifergas i Nordsjælland tilbage til ener-gistyrelsen – dette er dog endnu ikke sket med den Nordjyske licens. Og vi har ikke fået den politiske be-slutning om, at skifergas ikke skal være en del af den danske energiforsyning – hvilket DN mener.

Kampen begyndte i 2011Vi kan se tilbage på en kamp mod skifergas, der startede i 2011. På høringssvar, lokale møder, demonstrationer, folketingsspørgsmål, klager over tilladelser m.m. Sam-tidig kommer der stadig mere viden og flere erfaringer fra andre lande, der viser, hvorfor skifergas er en dårlig ide. Nu er det hele lidt på pause, men både lokalt og natio-nalt ved vi, at der kan komme nye firmaer, der vil søge om tilladelse til skifergas. Indgår EU en frihandelsaftale med USA, kan det åbne op for amerikanske virksom-heder, der vil udvinde skifergas i europæiske lande, så kampen er ikke slut. Men næste gang kan politikerne ikke snige det igennem, og der er ingen politiker, der ikke ved, at vi i DN er imod denne energiform.

DER ER INGEN PLADS TIL SK FERGAS

18 19

Projekt Natur og Miljø i Byen har til formål at afprøve modeller for inddragelse af flere medlemmer i lokale byorienterede natur- og miljøaktiviteter. Der er for at styrke den organisatoriske kapacitet i 2015 blevet uddannet projektpiloter i de 4 største byer. De skal i tilknytning til afdelingerne modtage nye frivillige og facilitere projekter i byen. De fire projektpiloter blev færdiguddannede i september. Projektpilotens arbejde kobler afdelingens klassiske aktiviteter med det løsere – til tider midlertidige – engagement, som karakterise-

rer de nye typer af frivillighed særligt i de større byer. I sidste del af året blev arbejdet med at identificere projekter og tage kontakt til nye samarbejdspartnere for at gennemføre nye byprojekter i 2016. Sekretaria-tet støttede projektpiloternes arbejde. Det er et mål at nå ny målgruppe af medlemmer som deltagere i pro-jekterne.

NATUR OG MILJØ I BYEN

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

Bæredygtighed Bæredygtighed

NATURVEJLEDNING PÅ SKOVSGAARD

2120

Der er afholdt 130 arrangementer med naturvejled-ning på Skovsgaard i 2015. Sommer- og efterårsferie har Skovsgaards naturværksted været bemandet med en naturvejleder, således at gæster har kunnet få hjælp og vejledning i forbindelse med aktiviteter i værkstedet og i Skovsgaards natur. Projektet Kys Frøen er udvidet med to nye aktiviteter: økologisk landbrug og gårdens kulturhistorie.

Giftfri køkkenhaveDen økologiske køkkenhave ved Skovsgaard Naturfor-midling har bugnet med grøntsager og krydderurter, som er blevet brugt i forbindelse med arrangementer for skoleklasser, lejrskoler og andre besøgende. Ude-køkkenet i tilknytning til køkkenhaven stod færdig i juni og det er ligeledes blevet brugt flittigt. I køkkenhaven er der opsat boliger til fugle, små pattedyr og insekter til inspiration for gæster. Alle afgrøder i køkkenhaven har fået skilte, som beskriver navn, herkomst, ind-holdsstoffer, anvendelse m.m.

I forbindelse med den økologiske skolehave og går-dens besætning af gamle husdyrracer (ø-kvæg) er der lavet plancher og andet informationsmateriale.

Skovsgaards 8 frivilliggrupper (naturpleje, naturover-vågning, økologisk skolehave, formidling, skolebigård, Skovsgaard Mølle, Traktor- og maskinudstilling) har været aktive inden for rigtig mange områder inden for hver deres felt hele året igennem.

Skovsgaard i medierneSkovsgaard Naturformidling har bidraget med måned-lige indslag i P1 Morgen, naturartikler i Fyns Amts Avis samt indslag i diverse andre medier året igennem.


Bæredygtighed

150.000VAR MED PÅ NATURENS DAG

22 23

GIV NATUREN EN HÅND Frivillige gi’r naturen en håndDet er en stor følelse at være del af et arbejdende fællesskab, som på en dag med smil, sol og slæb plejer naturen og sikrer mangfoldigheden af kryb, flor og summende dyreliv. Vi arbejder, hygger og spiser sammen samtidig med, at naturen får en hjælpende hånd. Det er essensen af den oplevelse, deltagerne i de mange Giv Naturen en Hånd-arrangementer tager med hjem. I alt arrangerede DN’s afdelinger 78 arrangementer med 1200 deltagere i 2015.

Nytter det?Ja, både for den enkelte lille lokalitet, hvor der kommer lys og luft til fremspirende mangfoldighed, og på et større politisk plan. Ved at give opmærksomhed til et område og ikke mindst sætte ansigter og borgere bag ønsket om bedre natur, skabes en øget politisk bevågenhed. Naturen i sig selv synes ofte ikke at have værdi på kommunekontoret. Men når frivillige borgere engagerer sig aktivt i naturen, bliver det meget lettere for kommune og stat at prioritere indsatsen i denne retning.Når DN Halsnæs to gange årligt kan lokke op til 100 frivillige til at trække små selvsåede træer op på Melby Overdrev, både batter det, og det er en folkefest.

På Naturens Dag gik DN sammen med 150.000 danskere og Friluftsrådet helt tæt på naturen. Naturens Dag har slået sig fast som naturens festdag, hvor der søndag den 13. september blev invi-teret på naturoplevelser ved 259 for-skellige store og små arrangementer landet over. Mere end 40.000 deltog om søndagen og ugen inden havde 110.000 børn i skoler og institutioner afholdt deres egne Naturens Dage. 61 af DN’s afdelinger var med. Det er det største antal hidtil, og på trods af silende regn mange steder var humø-ret højt omkring aktiviteter knyttet til årets tema ”Naturen, hvor du bor”. Det hele blev åbnet i nærnaturen på Viby Kirkegaard.


Oplev naturen

Aldrig har så mange DN-afdelinger været med i årets affaldsindsamling som i 2015. I alt inviterede 75 afde-linger på forårsrengøring i den danske natur søndag den 19. april. 30.000 deltagere drog ud på 800 ind-samlingssteder og hjalp med at fjerne 132.000 kg af-fald – blandt andet over 120.000 dåser.Hertil skal regnes 90.000 børn, som på deres skoler, i børnehaver og andre institutioner arbejdede med gen-anvendelse og sortering og samlede affald i ugen op til søndagsindsamlingen.Mængden af affald var den eneste rekord, vi ikke slog i 2015. Det er i sig selv en succes, da det kan tyde på, at den samlede mængde af henkastet affald i naturen er faldende.

Stor opmærksomhed i medierneAffaldsindsamlingen 2015 nåede ud til flere menne-sker i landet end tidligere. Bruttodækningen i pressen var 25 procent større end ved indsamlingen 2014. Det skyldes blandt andet en kampagne, hvor TV2 ledte ef-ter Danmarks klammeste sted. Valget faldt på Bøgsted Rende i nationalpark Thy, hvor store mængder affald fra Vesterhavet var skyllet op i udløbet fra en kanal mellem klitterne. Lokale frivillige hjalp med at rydde op, og Bøgsted Rende fremstod igen rent og pænt i et af Danmarks smukkeste naturområder.

24 25

AFFALDSINDSAMLINGEN – HOVEDRENGØRING I NATUREN

LEFESTIVAL 2015Lyden af leen, som skærer sig frem. Duften af nyslået græs. At slå med le minder om yoga og er nærmest meditativt, når bevægelse og vejrtrækning i glidende bevægelser får os til at gå i ét med naturen. Religiøst? – nej, men det, som samler 65 leentusiaster fra både Danmark og Sverige på en eng i Bidstrup Sko i august. Deltagerne kom både for at lære mere om leslåning og have nogle dage i fællesskab om naturpleje. Det hele sluttede med venskabelig dyst blandt deltagerne, en leslåningsmatch og en fest med grillet rådyr under åben himmel på engen.

KYSTVANDRINGENDanmarks kyster er enestående i international sam- menhæng. Derfor ønsker DN og Hjerteforeningen hvert år at sætte fokus på kysterne og hjertevenlig mo-tion. Adgang til kysterne har været en mærkesag for DN i over 100 år og netop i disse år er kysten under pres for øget byggeri i strandkanten. 30 afdelinger ar-rangerede ture i juni måned, hvor cirka 1.500 personer fik en oplevelse langs kysten, hvor lokale guider fortal-te om naturen og kulturen og hvorfor, det er vigtigt, at vi passer på kysterne. Kystvandringen har nu været af-holdt for 5. gang og er et godt eksempel på, at DN samarbejder med andre foreninger for at få flere ud i natu-ren. Kystvandringen i 2016 bliver søndag den 12. juni.

I 2015 gennemførte DN sammen med Gallup for tred-je gang en undersøgelse af de danske børns brug af naturen. Tidligere undersøgelser har vist, at børn i dag kommer mindre end halvt så meget i naturen, som deres bedsteforældre gjorde som børn. Siden er det gået ned ad bakke. Den nye undersøgelse viser, at den uheldige tendens ser ud til at stoppe. Tallene for 2015 er stort set identiske med tallene fra den seneste un-dersøgelse fra 2012. Inde-børn, fordi …39 procent af forældrene i undersøgelsen svarer, at de elektroniske platforme sætter en stopper for, at deres børn kommer ud i naturen. 37 procent af forældre-ne peger også på børnenes hobbyer som en barriere, mens 32 procent skyder skylden på det dårlige vejr.I DN mener vi, at et sundt børneliv altid indeholder naturoplevelser og frisk luft. Det er et grundlæggende be-hov som søvn og sund mad, og det er først og frem-mest forældrenes ansvar, at børnene kommer ud.


Oplev naturen

NATURENS AMBULANCENaturens ambulance var på tur 15 gange i 2015 med udstilling, 8 vilde dyr (udstoppede), quizzer og gratis medlemskaber. Tusindvis af mennesker fik klappet et vildsvin eller set en ræv i øjnene på ambulancens ud-stillinger. Fra 2016 kører Naturens Ambulance med ny inspiration til DN’s afdelinger.

NATURFESTIVAL PÅ MELBY OVERDREVTre i enDanmarks Naturfredningsforening i Halsnæs samler forår og efterår mellem 50 og 100 frivillige på Melby Overdrev til arrangementet ”træk et træ”. Siden 2008 har det været en tradition for mange i Liseleje og om-egn at hjælpe naturen på heden. I efteråret var aktivite-terne blevet udvidet til også at omfatte et fredningstjek og naturformidling både for børn og voksne. De 75 del-tagere vekslede mellem at trække træer og høre mere om de sjældne sommerfugle, mens der i børnehøjde var kryb og kravl for børn mellem 3-12 år.

KOMMER STADIG FOR LIDT UD I NATUREN

VORES BØRN

26 27

GRØN KANDIDATTEST2015I forbindelse med valget i juni 2015, lavede DN en Grøn Kandi-dattest. Her kunne politikere svare på 15 spørgsmål, udarbejdet af DN, om natur og miljø. Og befolkningen kunne efterfølgende finde deres grønne kandidat på tværs af partier. Ud af 798 kandidater, valgte 482 at besvare vores spørgsmål. Flest be-svarelser (målt i procent) fik vi fra kandidaterne fra Alternativet og Kri-stendemokraterne, mens kandida-terne fra Venstre og Liberal Alliance afgav færrest besvarelser. I løbet af valget fik vores sider om valget – herunder vores grønne kandidat-test – ca. 25.000 unikke besøg.

DN I MEDIERNE2015 var endnu et rekordår i me-dierne for Danmarks Naturfred-ningsforening, hvor vi opnåede fle-re omtaler end 2014, som var det hidtil største år, siden vi begyndte medieovervågningen via infome-dia-databasen. 15.228 omtaler blev det til i løbet af året fra de største landsdækkende aviser og tv-stati-oner til webmedier og små lokal- blade. Bruttodækningen, som fortæller, hvor mange modtagere en historie i de forskellige medier potentielt har ramt, var samlet på 943 millio-ner. Tallet var i 2014 935 millioner. Infomedia anslår, at den samlede værdi af omtalen, hvis man i stedet skulle have indrykket det som an-noncer, ville svare til 181 millioner kroner. I 2014 var tallet 166 milli-oner.

Årets bedste historierÅret var i høj grad præget af vo-res kystkampagne, hvor DN alene hen over maj, juni og juli måned blev nævnt 668 gange i medierne

i forbindelse med kysterne. Der var samtidig massiv national omta-le af afleveringen af de mere end 120.000 underskrifter d. 9. oktober til den nu forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Derudover var der mange store og små nationale sager, for eksempel om Biodiversitet Nu og det store Naturtjek samt Giftfri Have, hvor rigtig mange artshistorier kørte i de lokale aviser hen over sommeren.Også affaldsindsamlingen og Na-turens Dag scorede rigtig god om-tale i 2015. Naturens dag fik 664 omtaler, hvilket var lidt lavere end 2014 (734), men stadig et højt ni-veau med omtale i flere landsdæk-kende aviser – blandt andet JP og Politiken. TV2 dækkede hele ugen omkring affaldsindsamlingen in-tenst og nåede ud til rigtig mange mennesker. Den blev omtalt 909 gange i pressen, hvilket var lavere end 2014 (1095), men til gengæld var bruttodækningen 43 millioner, hvilket er 25 procent mere end i 2014.

FRA MEDARBEJDER I DN TIL FOLKETINGSMEDLEMVed valget til Folketinget i 18. juni 2015 blev miljøpolitisk medarbejder i DN’s sekre-tariat, Christian Poll, valgt. Christian er nu folketingsmedlem for Alternativet og har ordførerskab på følgende områder: dyrevel- færd, energi, fiskeri, fødevarer, klima, land-brug, miljø og transport.

DN PÅ SOCIALE MEDIER 2015I 2015 fik DN’s sociale medier endnu en gang luft under vingerne. DN’s side på Facebook voksede med 100 % fra 30.000 følgere i starten af 2015 til ca. 60.000 følgere i starten af 2016. Især kampagnen for frie kyster og debatter om landbrugets rolle tiltrækker mange følgere og de-batter. Blandt DN’s lokalafdelinger er der nu knap 50 afdelinger, der har egen side på Facebook. På Twitter følger 2000 vores politiske opdateringer, mens over 3000 på Instagram følger vores flotte billedopslag. I 2016 skal vi fortsætte væk-sten og bl.a. gerne runde 80.000 følgere på Facebook.


DN’s egen verden

Rundt om i landet er lokalafdelinger altid i gang med spændende sager. Og det kaster gode ideer af sig. Nog-le handler om at synliggøre lokalaf-delingens arbejde og om at invite-re borgere ind i naturens univers. Eksempelvis gennemfotograferede DN Fredensborg fire udvalgte fred-ninger i deres kommune i 2015. Samtidig udarbejdede lokalafdelin-gen tekster til at formidle frednin-gerne til besøgende og interesse-rede. Det resulterede i fire flotte foldere og en lille vandreudstilling til

biblioteker og kulturhuse med en mandshøj standerplakat og en bro-chureholder. DN Fredensborg samarbejder med Fredensborg Kommune om at finde gode placeringer i fredningerne til at sætte folderstandere op i foråret 2016, så besøgende kan snuppe en folder og lade sig guide ind i fred-ningerne. DN’s lokalafdelinger gør DN’s holdninger synlige igennem læserbreve, debatindlæg og udta-lelser i medierne, når naturen er i klemme. Man kan altid holde sig op-dateret med de gode lokale nyhedsbreve på www.dn.dk/lokaleny-hedsbreve

SÅDAN MØDER DU DN LOKALT

ØKO-FILM I BIOGRAFERNETegnefilmen ”U-økologisk – hvad er det?” blev vist i biografer over hele landet i april måned 2015. Med komikeren Mick Øgendahls kendte stemme og med humoren som red-skab blev den næsten to minutter lange film vist for omkring 500.000 biografgængere. Filmen nåede der-med ud til en meget stor og bred målgruppe, hvoraf mange var yngre mennesker.

OPRÅB TIL POLITIKERNEI november lancerede regeringen et vækstudspil med mere end 100 punkter, som blandt andet omhandlede en liberalisering af planloven og lempelse af rammer og vilkår for landbruget. Reaktionen fra de grønne or-ganisationer var klar: Regeringen skaber vækst på bekostning af natur og miljø. Derfor gik Danmarks Naturfredningsforening sammen med WWF, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Det Øko-logiske Råd om et opråb til Folketingets politikere. I en stor annonce i Politiken, i en fælles pressemeddelelse og gennem opslag på Facebook opfordrede organisationerne politikerne uden om regeringen til at stem-me imod Vækstpakken.

28 29

FORENINGENSMEDLEMMERMedlemstallet vokser i Danmarks Naturfredningsfor-ening og er med udgangen af 2015 endt på lige godt 125.000.DN modtager ikke støtte fra det offentlige og er derfor helt afhængig af opbakning fra medlemmer og bidragydere. I 2015 kan vi med tak notere, at kon-tingent og bidrag fra medlemmerne er vokset i forhold til forrige år.En varm tak til alle, der gav naturen en håndsrækning med et månedligt beløb eller med et årligt kontingent. DN har i 2015 modtaget arv fra 13 forskellige testato-rer, og vi oplever det som en ubetinget tillidserklæring, når foreningen modtager testamentariske gaver.

– Klimaneutraliseret strøm til 2.500 husstandeSEAS-NVE og Danmarks Naturfredningsforening har et strategisk samarbejde og har sammen udviklet det klimaneutraliserende elprodukt GlobalEnergi. Resulta-terne af samarbejdet har sikret: • Et effektivt og klimaneutraliserende elprodukt

til de danske elforbrugere.• Sikkerhed for, at produktet har en

reel og betydningsfuld klimaeffekt.• Cirka 10.000 forbrugere har

valgt at købe GlobalEnergi, og tallet vokser måned for måned.

• Investering i en vindmølle i Store Røttinge, som giver strøm til 2.500 husstande om året.

• Vindmøllen er placeret ift. DN’s vindmøllepolitik.

– Flere danskere kom ud og oplevede naturenNordea-fonden støttede Naturens Dag i 2015, hvor hele Danmark bliver inviteret til arrangementer med fokus på natur, naturoplevelser og friluftsliv med det sigte at give flere lyst til at opleve, bruge, forstå og føle nærhed til naturen. Nordea Fonden vil gennem sin økonomiske støtte bidrage til at højne kvaliteten af de mange Naturens Dag-arrangementer og til, at endnu flere danskere kan opleve og forstå vores fantastiske natur.

GRØNNE SAMARBEJDER MED ERHVERVSLIVET

2015 var for dn.dk og foreningens mange andre hjem-mesider et modsætningens år. Et år med dels vækst og dels venten på at komme i gang med udvikling af ny platform og nye design på alle websites. Sidste år havde vi på dn.dk knap 1 mio. besøg, hvilket var en stigning på 44 procent i forhold til 2014. I årets løb var vi i kontakt med 620.000 brugere, en vækst på 42 procent. Samtidig kan vi se en tendens til, at brugerne bliver yngre. Den udvikling kan hænge sammen med, at vi nu får langt flere besøg fra sociale medier. Såle-des voksede andelen af besøg, der kom fra Facebook og andre sociale netværk, fra 8 procent i 2014 til 18

procent i 2015. Flest besøg på en dag havde vi den 25. december med en artikel om forskellen på økologisk og konventionel gær. Her kom flertallet fra Facebook. I 2015 kom dobbelt så mange fra vores nyhedsbreve til dn.dk, hvilket indikerer, at nyhedsbrevmodtagerne i højere grad kan lide indholdet. I 2015 eksperimen-terede vi med flere nære, konkrete og brugbare artik-ler, bl.a. guides, test og portrætter.I slutningen af året sendte vi en spørgeskemaundersøgelse ud, som mere end 2000 besvarede. Resultaterne af den skal vi arbej-de videre med i 2016, så vi giver modtagerne mere og bedre indhold.

ADGANG TIL naturen

DANMARKS NATURFREDNINGS-

FORENINGSADGANGSPOLITIK

Adgangspolitik.indd 1

14/12/2015 11.46

I 2015 FIK VI EN NY ADGANGSPOLITIKDet mener vi om adgang til naturenEt liv med mulighed for at færdes i det fri skal være muligt for alle. Men i dag står det dårligt til med adgan-gen til at færdes frit, da for eksempel stier og markveje, der fører ud i naturen, nedlægges i stigende grad. Vi mener, at befolkningen har brug for bedre muligheder for at færdes frit i skoven, ved kysten, på vandet og i det åbne land - også i fremtiden. En god start vil være at sørge for flere veje og stier, der fører ud i vores natur. Læs adgangspolitikken på www.dn.dk/politikker

Danmarks Naturfredningsforening samarbejder med udvalgte virksomheder om at minimere deres påvirk-ning af miljøet og optimere deres ressourceforbrug − alt sammen med gode resultater for naturen og miljøet i Danmark:• Naturen bliver rigere, og miljøet bliver renene.• Forbrugerne får flere grønne varer at vælge imellem.• Virksomhederne optimerer ressourcerne og

producerer mere miljøvenligt. • Danmarks Naturfredningsforening øger indtægter-

ne til vores vigtige arbejde.

Arla Harmonie og Bilka – Sammen genanvender vi plastenArla Øko Harmonie, Bilka og Danmarks Naturfred-ningsforening samarbejder om Brug Låget-kampagnen og Affaldsindsamlingen. Målet med Brug Låget-kam-pagnen er at sende et klart signal ud til alle om, at plastaffald er en ressource, som kan genanvendes. Arla Øko Harmonie og Bilka støttede Danmarks Natur-fredningsforening økonomisk ved at donere 5 øre pr. indsamlet låg til Affaldsindsamlingen 2015.

2015

ÅRSMØDERNEDN’s foreningsdemokrati bygger på, at alle medlem-mer hvert år kan stemme til årsmødet, hvor de vælger repræsentanter til de 95 afdelingsbestyrelser, vi har i landets kommuner. På årsmødet hører man om de ak-tiviteter, bestyrelsen har arbejdet med i det forløbne år, og man kan stille spørgsmål til bestyrelsen. Og så er årsmødet en god anledning til, at man selv kan blive mere inddraget i DN’s arbejde og arbejde for en bedre natur i kommunen. 120 nye personer blev valgt ind i en bestyrelse, men flere bliver løst tilknyttet til en af-deling. Du finder annoncering af årsmøderne på www.dn.dk/aarsmoeder


DN’s egen verden DN’s egen verden

DIGITAL VÆKST OG VENTEN

3130

På europæisk plan har Danmarks Naturfrednings-forening gennem paraplyorganisationen for Europas grønne foreninger, European Environmental Bureau, EEB, deltaget i en kampagne for EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver, der ellers har været un-der beskydning, og som EU-Kommissionen overve-jer at svække. For fortsat at sikre beskyttelsen af na-turen i EU’s medlemsstater deltog DN i kampagnen Nature Alert, hvor der samlet blev indsamlet knap en halv million underskrifter på tværs af landegræn-serne.

Ugunstig bevaringsstatusDN har i den hjemlige EU-proces lagt pres på, at Danmark i forbindelse med forhandlingen af luft-kvalitetsdirektivet (NEC-direktivet) skal påtage sig rimelige og mere ambitiøse mål for f.eks. ammoni-ak-udledningen primært fra landbruget. Den danske regering havde lagt op til en svækkelse af de danske

mål for 2020, men blev nedstemt i EU’s ministerråd.Evalueringen fra EU-Kommissionen ”State of natu-re in the EU” konkluderede, at Danmark er et af de EU-lande, der har mest natur i kategorien ”ugunstig bevaringsstatus”. Det skal ses i sammenhæng med, at Danmark i forvejen er et af de lande med mindst natur i EU. Med udgangspunkt i evalueringen appel-lerede DN til Folketinget om at få naturen tilbage på dagsordenen og en bred politisk opbakning til en helhjertet satsning på naturen. Ålen er truetDanmarks Naturfredningsforening rejste sammen med europæiske naturorganisationer skarp kritik af EU-Kommissionen for fortsat at tillade fiskeri af den kritisk truede ål. I en henvendelse til EU’s miljøkom-missær Karmenu Vella anmodede de 28 grønne or-ganisationer på det kraftigste om at stoppe fiskeriet midlertidigt.

DN OG EUDN TIL FOLKEMØDE PÅ BORNHOLMIgen i 2015 var DN at finde ved Folkemødet på Born-holm. Hvordan kan dansk landbrug udvikle sig? Og hvad skal der til for at sikre vores rene drikkevand?, spurgte vi blandt andet politikerne. Og sammen med billedkunst-ner Bjørn Nørgaard inviterede vi til at gribe penslerne og male fremtidsvisionen for Danmarks kyster.

Ud i naturenTraditionen tro inviterede DN på morgen-løbetur i den nordbornholmske natur. Og selv om folketingsvalget mi- nimerede antallet af løbende politikere, var tilslutnin-gen stor og stemningen i top.

Også ungdomspolitikerne blev inviteret en tur i natu-ren, da DN bød på frokost i det grønne og debat om tidens største natur- og miljøpolitiske spørgsmål.

Grønt FolkemødeFolkemødet 2015 var desuden år et for DN’s treårige samarbejde med Folkemødet om at skabe en grønnere profil. Blandt andet kunne man møde DN i Wasteland og sortere sit affald i seks fraktioner. Og flere steder på folkemødepladsen kunne man slukke tørsten ved vand-standere opstillet af DN.

NATUR & MILJØMagasinet Natur & Miljø udkom fire gange i 2015 fuldstændig, som det plejer, eller næsten som det plejer. For Avisen Natur og Miljø, der var et tillæg i avisformat til magasinet, ophørte med juniudgaven. Der blev således kun udgivet to udgaver af avisen, men fortsat fire udgaver af magasinet. I december 2014 fik vi foretaget en kvalitativ og kvan-titativ undersøgelse af Scharling Research. Magasinet scorede højt på alle parametre, og dem, der læ-ste avisen, var også glade for den. Men problemet var, at få læste den. Mange havde ikke forstået, at vi overhovedet udgav to publikatio-ner. Og det fik os til at tage beslut-ningen om at lukke avisen efter en forsøgsperiode på to og et halvt år. Udfordringen fremadrettet bliver at tilpasse en del af avisens fine ind-hold i magasinformatet.


DN’s egen verden

32

ÅRET DER GIK 2015Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København Ø

www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00

© Danmarks Naturfredningsforening 2015

Documents

Året der gik 2015