Arbejdsliv i Norden

  • View
    215

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Uanset en række forskelle fra land til land i Norden i henseende til struktur og politik på arbejdsmarkedsområdet i bred forstand, så er der en kerne af fælles arbejdsformer, normer og værdier, som tilsammen definerer karakteren af arbejdslivet og arbejdsmarkedspolitikken i de nordiske lande, som gør det meningsfuldt at tale om ”den nordiske model”, og som på væsentlige punkter skiller sig ud fra forholdene på arbejdsmarkedet  i de fleste andre lande – både i Europa og i resten af verden.Udfordringerne og mulighederne for at identificere nye ideer, der kan styrke samarbejdet i Norden på arbejdslivsområdet kan opdeles i fire kategorier:• Substantielle, fællesnordiske emner• Institutionelle emner i det nordiske samarbejde• Det nordiske arbejdsmarked• EU. Norden i verden.

Text of Arbejdsliv i Norden

  • Arbejdsliv i NordenUdfordringer og forslag/ Poul Nielson

  • De nordiske arbejdsmarkedsministre i Nordisk Ministerrd besluttede 20. november 2014 at gennemfre en strategisk gennemlysning af det nordiske samarbejde p arbejdslivsom-rdet. Rapporten skulle indeholde 1015 konkrete handlingsorienterede forslag til at ud-vikle det nordiske samarbejde p arbejdslivsomrdet de nste 510 r. I april 2015 sagde jeg ja til at ptage mig denne opgave.

    Siden da har jeg gennemfrt omfattende konsultationer med ministre, parlamentarikere, embedsfolk, forskere, reprsentanter for arbejdsgivere og fagbevgelse overalt i Nor-den samt mder i EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet, europiske tnketanke, ILO og OECD. I lbet af arbejdet med rapporten har jeg gennemfrt over 100 samtaler og bl.a. vret igennem referater af flere rs ministermder. Ved skrivningen af rapporten har jeg valgt at undlade konkrete referencer ogs fordi dette harmonerer bedre med, at jeg ale-ne er ansvarlig for rapportens indhold.

    Jeg har mdt stor interesse og hjlpsomhed fra alle sider i dette arbejde, hvilket har v-ret en bekrftelse af betimeligheden af beslutningen om at gennemfre denne analyse. Jeg vil gerne takke alle de mange, der har bidraget med deres indsigt, erfaringer og syns-punkter i processen. En srlig tak til Nordisk Ministerrds sekretariat og specielt til se-niorrdgiver Ulf Andreasson, som bde har vret en god ven p de mange rejser og en inspirerende og indsigtsfuld sparringspartner i processen.

    Poul Nielson

    A R B E J D S L I V I N O R D E N U D F O R D R I N G E R O G F O R S L A G

  • Arbejdsliv i Norden Udfordringer og forslag

    ISBN 978-92-893-4574-3 (PRINT)ISBN 978-92-893-4575-0 (PDF)

    http://dx.doi.org/10.6027/ANP2016-732ANP 2016:732 Nordisk Ministerrd 2016Layout: Jette Koefoed/Erling LynderOmslagsfoto: Erling LynderFoto: s. 8, Yadid Levy; s. 22, 33, ImageSelect;

    s. 26, Karin Beate NsterudTryk: RosendahlsOplag: 400Skrift: Meta LF

    Papir: Munken Polar

    Printed in Denmark

    www.norden.org/nordpub

    Det nordiske samarbejde

    Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Frerne, Grnland og land.

    Det nordiske samarbejde er bde politisk, konomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europiske og internationale samarbejde. Det nordiske fllesskab arbejder for et strkt Norden i et strkt Europa.

    Det nordiske samarbejde nsker at styrke nordiske og regionale interesser og vrdier i en global omverden. Flles vrdier

    landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

    Nordisk Ministerrd

    Ved Stranden 18

    1061 Kbenhavn KTelefon (+45) 3396 0200

    www.norden.org

  • Introduktion 6

    Substantielle, fllesnordiske emner 9

    Grnsehindringer 9

    Migrationspresset 10

    Statistik 11

    Arbejdsmilj 12

    Ligestilling 14

    Strukturndringer og organisationernes reprsentativitet 15

    Uddannelse 18

    Vestnorden 20

    Institutionelle emner 23

    Ministerrdet for Arbejdsliv (MR-A) 24

    Norden i EU 27

    Beskrivelse 27

    Hvad kan Norden gre? 30

    Norden i verden 33

    Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) 33

    OECD 34

    Arbejdsliv i NordenUdfordringer og forslag

  • Introduktion

    Uanset en rkke forskelle fra land til land i Norden i henseende til struktur og politik p arbejdsmarkedsomrdet i bred forstand, s er der en kerne af flles arbejdsformer, normer og vrdier, som tilsammen define-rer karakteren af arbejdslivet og arbejds-markedspolitikken i de nordiske lande, som gr det meningsfuldt at tale om den nordi-ske model, og som p vsentlige punkter skiller sig ud fra forholdene p arbejdsmar-kedet i de fleste andre lande bde i Euro-pa og i resten af verden.

    Vi har over tid i Norden udviklet en for-handlingskultur mellem arbejdsgivere og lnmodtagere bygget p en forstelse for vrdien af et velorganiseret arbejdsmar-ked, og hvor staten og lovgivningsmagten spiller en tilbagetrukket og understtten-de rolle. En set i international sammen-ligning hj grad af organisering bde p lnmodtagersiden og arbejdsgiversiden har underbygget svel legitimiteten som funktionsevnen af modellen. Man kan sige, at der er opbygget en kompromis-kompetence, som str i kontrast til forhol-det mellem de to sider p arbejdsmarkedet mange andre steder.

    Det er vsentligt at forst, at denne ud-vikling ikke er sket i et samfundsmssigt eller politisk vacuum, men i en historisk

    sammenhng med opbygningen af vore nordiske velfrdssamfund baseret p en anerkendelse af fllesskabets sociale og medmenneskelige ansvar. Og lige som der p arbejdsmarkedet er en forskel mellem Norden og mange andre lande, s skiller de nordiske lande sig ogs ud ved at vre prget af mindre ulighed og strre soci-al tryghed end de fleste andre lande. Ogs den politiske forhandlingskultur, hvor pro-portionalvalg har understttet en vis prag-matisme og ndvendighed af kompromiser, rimer med udviklingen p arbejdsmarke-det. Det hrer med i billedet, at hele denne udvikling har frt til velstende og velfun-gerende samfund. Nr man rundt om i ver-den refererer til den nordiske model, tnkes der sledes ikke kun p forholde-ne p arbejdsmarkedet, men p karakte-ren af vore samfund som helhed. Denne rapports tema er ikke det generelt sam-fundspolitiske, men arbejdslivet og samar-bejdet om det i Norden. Men der er mange aspekter af arbejdslivet, der ikke klart kan afgrnses fra andre omrder (f.eks. uddan-nelse, sundhed, migration). Det demokra-tiske velfrdssamfund og den nordiske arbejdsmarkedsmodel er hinandens for-udstninger.

    Konventionen om et flles arbejdsmar-ked i Norden i 1954 var en progressiv be-

    6

    A R B E J D S L I V I N O R D E N U D F O R D R I N G E R O G F O R S L A G

  • 7

    slutning, som har bidraget til vkst og beskftigelse i vore lande. Men i de sid-ste 20 r har der stort set ikke vret en pa-rallel opflgning i form af en systematisk indsats for harmonisering og integration i Norden p arbejdslivets forskellige omr-der. Der er derfor grund til at afsge mulig-heder for, hvor flles lsninger kan bevare og styrke de vrdier, vi er flles om, og som kan vre et svar p de udfordringer, vi i dag str over for. Det er ikke svrt at f je p udfordringerne: Globaliseringen og teknologiudviklingen, strukturndringer-ne p arbejdsmarkedet, vanskeligheden ved at opretholde hje organisationspro-center, flygtningestrmmen, migrations-presset globalt og bivirkningerne af den frie bevgelighed for foretagender og ln-modtagere i Europa. Processen i EU med opbygningen af en arbejdsmarkedspoli-tik, der fra direktiv til direktiv og fra dom til dom tilstrber at skabe flles regler til sikring af Traktatens grundprincipper og til udmntning og beskyttelse af rettighe-derne p begge sider af arbejdsmarkedet, har i praksis betydet, at de nordiske lan-de i vidt omfang er blevet placeret i en re-aktiv position, hvor implementeringen af direktiver og efterlevelse af domstolenes kendelser fylder mere end en proaktiv ind-sats p at formulere en flles politik og sge indflydelse p selve substansen i den

    europiske proces. nsket om at skabe en mere aktivt markeret flles nordisk ind-sats p arbejdslivsomrdet skal imidlertid ikke kun ses som en defensiv bestrbelse for at fastholde vore principper og vrdi-er. Vi har god grund til ogs i fllesskab at reagere positivt p den interesse, der fra mange sider vises den nordiske model. En aktiv branding af vore arbejdsformer, normer og vrdier i arbejdslivet er ganske enkelt ogs et godt tilbud til omverdenen.

    Det skal for klarheds skyld bemrkes, at det i udarbejdelsen af rapporten har vret et bevidst valg ikke at inddrage den offent-lige sektors srlige forhold.

    Udfordringerne og mulighederne for at identificere nye ideer, der kan styrke sam-arbejdet i Norden p arbejdslivsomrdet kan opdeles i fire kategorier:

    Substantielle, fllesnordiske emner Institutionelle emner i det nordiske

    samarbejde Det nordiske arbejdsmarked EU. Norden i verden.

    A R B E J D S L I V I N O R D E N U D F O R D R I N G E R O G F O R S L A G

  • 8

    A R B E J D S L I V I N O R D E N U D F O R D R I N G E R O G F O R S L A G

  • 9

    Substantielle, fllesnordiske emner

    GrnsehindringerArbejdet med at fjerne forskellige ulem-per og hindringer i den frie bevgelse p tvrs af grnserne er en vigtig del af be-strbelsen p at virkeliggre det flles arbejdsmarked i Norden. Arbejdsformen i Grnsehindringsrdet er en meningsfuld og direkte mde at presse p for at lse de forskellige problemer. For blot at nv-ne nogle: Godkendelse af autorisationer (f.eks. elinstallatrer) svel som en bed-re kontrol og opflgning i de andre lande i de tilflde, hvor myndigheden i et land har frataget f.eks. en lges autorisation. Problematiske samspil mellem dagpenge-regler og A-kasser. Uddannelsessttte og beskatningsforhold. Vedrrende tekniske standarder i byggeriet ppeger Grnse-hindringsrdet r efter r, at det forhold, at mange af disse bestemmes af branche-organisationerne i de enkelte lande, gr det svrt at angribe problemet gennem lovgivning!

    Alle disse hindringer er reelle og ofte be-tydelige gener for de berrte borgere og virksomheder isr i grnseregioner-ne uanset, at problemerne ikke p natio-nalt plan vejer srlig tungt. En grund til trgheden i at imdekomme nsket om ndringer er, at det i mange tilflde vil krve dybtgende og principielle ndrin-ger i f.eks. skattesystemer for at kunne eliminere det, der er et problem for rela-tivt f mennesker. Det kunne i sdanne tilflde vre en id at skabe en slags vir-tuel, grnserelevant jura, hvor en klart afgrnset kreds af berrte borgere fik de-fineret en slags gennemsnitslsninger, som lftede dem ud af dilem