51
Alkoholpolitik og Alkoholproblemer på ArbejdsplAdsen

Alkoholpolitik og Alkoholproblemer på ArbejdsplAdsen

Embed Size (px)

Citation preview

  • www.sst.dk Alkoholpolitik og Alkoholproblemer p ArbejdsplAdsen

    8A

    lkoh

    olpo

    litik og

    Alko

    ho

    lproblem

    er p A

    rbejd

    splAd

    sen

    Alkoholpolitik og alkoholproblemer p arbejdspladsen

    Sundhedsstyrelsen nsker med denne bog at bidrage til, at arbejdspladserne fr en alkoholpolitik, som medvirker til at forebygge alkoholproblemer hos medarbejderne.

    Bogen indeholder en lang rkke praktiske anvisninger p, hvordan en alkoholpolitik kan se ud, og hvordan man afholder en samtale med en medarbejder, som har alkoholproblemer.

    Alkoholpolitik og alkoholproblemer p arbejdspladsen henvender sig isr til ledere, som nsker redskaber til at udarbejde en alkoholpolitik og skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere med alkoholproblemer mder de krav og fr den sttte, de har behov for.

    Alko-politik_omslag.indd 1 03/09/08 13:25:44

    Page: Alko-politik_omslag.p1.pdfPDF Proof by

  • Fokus p alkohol alkoholpolitik og alkoholproblemer p arbejdspladsen

    1. udgave, 1. oplag 2008 sundhedsstyrelsen 2008

    trykt isbn 978-87-7676-705-1 elektronisk isbn 978-87-7676-704-4

    manuskript p baggrund af:

    det eneste du ikke m gre er ikke at gre noget! af sundhedsstyrelsen og mAnUs p vej mod en sundere arbejdsplads af sundhedsstyrelsen (tekstbearbejdning: peter haystrup)

    Fagredaktion: sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, ved kit broholm

    Forlagsredaktion: komiteen for sundhedsoplysning

    Foto: Casper tybjerg (s. 4) image library/europa (side 6, 9, 10, 12, 16, 24, 25, 31, 37, 40) image library/gold (forsiden, side 20, 23, 26, 27, 29, 32) patrich shendell oCaroll/photo Alto (side 13) isabelle rozenbaum/photo Alto (side 15, 19, 28, 34)

    grafisk tilrettelggelse: peter dyrvig grafisk design

    tryk: scanprint printed in denmark 2008

    kan rekvireres hos: komiteen for sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 kbenhavn telefon 35 26 54 00 Fax 35 43 02 13 hjemmeside: www.sundhedsoplysning.dk e-mail: [email protected]

    denne publikation kan ogs lses p sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk

    trykt med vegetabilske farver uden oplsningsmidler p miljgodkendt papir.

    N

    or

    disk Miljmrke

    Alko-politik_omslag.indd 2 03/09/08 13:25:45

    Page: Alko-politik_omslag.p2.pdfPDF Proof by

  • 1

    Alkohol, medicin og andre stoffer er et af vores store samfundsmssige problemer. Nsten alle kender en person med alkoholproblemer. Men det er stadig de frreste, som forsger at tale om det.

    P arbejdspladserne er det dog blevet mere alminde-ligt at tage alkoholproblemer op til diskussion. For det gr ondt at se en god kollega g ned med flaget pga. alkoholproblemer. Og det koster dyrt bde for den, der har problemet, og for kollegerne, virksomheden, familien og samfundet.

    Bogen her stter fokus p alkohol. Dels fordi alkohol er det rusmiddel, som hyppigst giver problemer. Dels fordi problemstillingerne kan overfres p andre rus-midler. Har man frst lrt at se de tidlige signaler p alkoholproblemer, s kan man som regel ogs genken-de andre former for rusproblemer. I den forbindelse skal man vre opmrksom p, at blandingsmisbrug er mere almindeligt, end man ofte gr sig klart. Nr der i det flgende refereres til alkohol, vil det derfor ogs omfatte andre stoffer, s som medicin, hash og lignende.

    Bogens frste del handler om alkoholpolitik p ar-bejdspladsen og bygger p erfaringer fra de mange arbejdspladser, der allerede har en alkoholpolitik og er glade for det. Den rummer gode rd og forslag til de arbejdspladser, der gerne vil indfre en alkoholpolitik eller som vil revidere den, de allerede har.

    Bogens anden del handler om alkoholproblemer p arbejdspladsen, og hvordan de kan tackles. Her gen-nemgs Samtalen om alkohol, som nglepersonen skal tage med en medarbejder eller kollega, der har et alkoholproblem med henblik p at tilbyde hjlp.

    Ideerne i bogen henvender sig primrt til offentlige og private arbejdspladser med flere end 25 ansatte, da det krver visse personalemssige ressourcer at fre tankerne ud i livet. Men ogs mindre virksomheder kan finde inspiration p de flgende sider.

    Ud over at give inspiration giver bogen ogs vejled-ning i, hvordan man gennemfrer Samtalen om alko-hol, (bilag 1), alts den ndvendige samtale med en medarbejder, der har s stort et alkoholforbrug, at

    Forord

    forord

    Alko-politik_indhold.indd 1 03/09/08 13:26:15

    Page: Alko-politik_indhold.p1.pdfPDF Proof by

  • 2

    det pvirker hans/hendes arbejdsindsats. Bilag 2 er et eksempel p en alkoholpolitik og bilag 3 er et eksem-pel p en skriftlig aftale om at medarbejderen med ledelsens opbakning sger professionel hjlp til sit alkoholproblem.

    Arbejdet med at f etableret en alkoholpolitik p ar-bejdspladsen omfatter bl.a. afholdelse af kurser for virksomhedens nglepersoner. Nglepersoner er le-dere og medarbejdere, der har fet tildelt ansvaret for at tilbyde hjlp og sttte til en ansat, som har proble-mer med at passe sit arbejde pga. et overforbrug af

    alkohol og/eller andre rusmidler. Her har isr ledere et stort ansvar for at gribe ind og hjlpe, bl.a. ved positiv konfrontation.

    Formlet med bogen er at synliggre problemstillin-gerne omkring arbejde og alkohol, at give virksomhe-derne et godt redskab til formulering af en alkoholpo-litik, og at give nglepersonerne nogle anvisninger p, hvordan alkoholproblemer kan tages op.

    Sundhedsstyrelsen, 2008

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN indhold

    Alko-politik_indhold.indd 2 03/09/08 13:26:15

    Page: Alko-politik_indhold.p2.pdfPDF Proof by

  • 3

    nr alkohol bliver et problem Hvor stort er problemet? 5

    alkoholpolitik Alkoholpolitik p arbejdspladsen 7 Alkoholpolitikken skal vre aktiv og bevidst 9 St alkohol p dagsordenen og bryd tabuet 10 Kreplan for indfring af alkoholpolitik 14

    alkoholproblemer Konkrete alkoholproblemer p arbejdspladsen 21 Faser p vej mod alkohol-afhngighed 24 Samtalen om alkohol 29 3 typer samtaler 35 Hjlp og behandling udefra 38 Find de lokale behandlingstilbud 39

    bilag Bilag 1. Hovedprincipperne i Samtalen om alkohol 41 Bilag 2. Eksempel p en alkoholpolitik 43 Bilag 3. Aftale om at indg i et behandlingsforlb til afhjlpning af et alkoholproblem 47

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN indhold

    Alko-politik_indhold.indd 3 03/09/08 13:26:15

    Page: Alko-politik_indhold.p3.pdfPDF Proof by

  • 4

    Det gr ud over andre, nr man har et alkoholproblem

    44 % af de brn, der anbringes uden for hjemmet, kommer fra familier med rusmiddelproblemer.

    60.000 brn mellem 0 og 18 r har forldre, der har vret indlagt p sygehus med alkoholrelaterede lidelser.

    nr alkohol bliver et problem

    Alko-politik_indhold.indd 4 03/09/08 13:26:17

    Page: Alko-politik_indhold.p4.pdfPDF Proof by

  • 5

    Det er igennem de sidste 10-20 r blevet mere almin-deligt, at man ikke drikker alkohol p arbejdspladsen. Det skyldes bl.a. det stigende arbejdstempo og den strre effektivitet, som er uforeneligt med et stort forbrug af alkohol.

    Derfor har mange arbejdspladser ogs en alkoholpo-litik: P 60 % af arbejdspladserne er alkohol forbudt

    i arbejdstiden, undtagen ved srlige lejlighe-der.

    P 23 % af arbejdspladserne er der et totalfor-bud mod alkohol.

    P 9 % af arbejdspladserne er alkohol tilladt, men kun ved frokost eller aftensmad.

    P 1 % af arbejdspladserne tillades alkohol, men med en begrnsning p antal genstande.

    Kun 4 % har ingen alkoholrestriktioner, og de reste-rende arbejdspladser findes der ingen oplysninger om. (Sundhedsfremme p arbejdspladsen, 2007).

    Men p trods af denne udvikling har det samlede al-koholforbrug i de sidste 30 r blandt personer over 14 r ligget undret p omkring 11 liter pr. person. Der er derfor ingen grund til at tro, at antallet af perso-ner med alkoholproblemer er blevet mindre. Et mini-mumsskn peger p, at mindst 500.000 drikker over genstandsgrnserne herhjemme, og at ca. 160.000 er afhngige af alkohol.

    Med et sdant omfang af alkoholproblemer vil enhver strre arbejdsplads have medarbejdere med et for stort forbrug af alkohol.

    Det store alkoholforbrug har mange omkostninger. Bde for virksomheden i form af get fravr, mang-lende kvalitet, arbejdsulykker og et drligt image og for samfundet i form af store sundhedsudgifter, trafikuheld, vold, omsorgssvigt og familieproblemer. Men strst er omkostningerne for de mennesker, der har alkoholproblemer tt inde p livet: de alkohol-afhngige samt deres familier og kolleger.

    Hvor stort er problemet?

    nr alkohol bliver et problem

    Alko-politik_indhold.indd 5 03/09/08 13:26:18

    Page: Alko-politik_indhold.p5.pdfPDF Proof by

  • 6

    Arbejdspladsen kan i srlig grad motivere mennesker med alkoholproblemer til at gennemfre en behandling.

    alkoholpolitik

    Alko-politik_indhold.indd 6 03/09/08 13:26:20

    Page: Alko-politik_indhold.p6.pdfPDF Proof by

  • 7

    Mange kender en person, der fr problemer med at passe sit arbejde pga. et for stort alkoholforbrug. Ofte har kollegerne igennem lngere tid prvet at hjlpe personen ved at dkke over hans/hendes fejl uden held. Til sidst bliver tolerancen aflst af irritation, og kollegerne stiller krav om, at virksomhedens ledelse skrider ind.

    En indsats p arbejdspladsen over for alkoholproble-mer har meget store chancer for at give gode resul-tater: 63 % gennemfrer en alkoholbehandling, nr

    arbejdspladsen har henvist til behandlingen. 19 % gennemfrer en alkoholbehandling, nr fx

    skadestue eller sygehus har henvist til alkohol-behandlingen.

    Det ser sledes ud til, at arbejdspladserne i srlig grad kan motivere mennesker med alkoholproblemer til at gennemfre en behandling.

    For at arbejdspladsen kan gre noget ved problemet s tidligt som muligt, vil det ofte vre en forudst-ning, at den har en velfungerende alkoholpolitik. En velfungerende alkoholpolitik er skabt p basis af en flles beslutning mellem ledelse og medarbejdere.

    virksomhedens fordele ved alkoholpolitikDer er mange gode grunde til at indfre en alkoholpo-litik p virksomheden:

    Kvalitet: En velfungerende medarbejderstab og ledelse er forudstningen for at kunne indfri de stadig strre krav, der stilles til virksomheden mht. effektivitet, ar-bejdsmilj, sikkerhed, trivsel, kvalitet og indtjening. Tilstedevrelsen af alkoholproblemer er uforeneligt med disse krav.

    Besparelser: Et hjt alkoholforbrug belaster arbejds-pladsen i form af get fravr, manglende kvalitet, flere arbejdsulykker og et drligt image.

    Kontinuitet: Dygtige medarbejdere er en mangelvare, og et hjt alkoholforbrug er ikke et ukendt fnomen blandt hjtuddannede. De fleste virksomheder kan se en fordel i at sttte medarbejdere med begyndende alkoholproblemer, s de kan komme p ret kl igen, frem for at afskedige dem og g glip af deres ekspertise.

    Damage control: En god alkoholpolitik kan sikre, at der bliver grebet hurtigt ind over for ansattes alkoholpro-blemer, sledes at problemerne ikke fr lov at udvikle sig i det skjulte, fordi nogen af misforstet loyalitet

    Alkoholpolitik p arbejdspladsen

    alkoholpolitik

    Alko-politik_indhold.indd 7 03/09/08 13:26:21

    Page: Alko-politik_indhold.p7.pdfPDF Proof by

  • 8

    dkker over en kollegas alkoholproblem, indtil smerte-grnsen er overskredet.

    Image: En synlig alkoholpolitik kan sammen med den vrige sundhedspolitik vre med til at profilere virksomheden som en arbejdsplads, der er villig til at lfte sit sociale og medmenneskelige ansvar. Det er ofte de blde vrdier, der tiltrkker kvalificeret ar-bejdskraft.

    Et vigtigt forml med alkoholpolitikken er, at alle fler et (med)ansvar for, at et alkoholproblem ikke fr lov at udvikle sig i det skjulte. Jo tidligere man tager fat om et alkoholproblem, jo frre menneskelige og kono-miske omkostninger fr det for bde medarbejderen, familien, kollegerne og arbejdspladsen som helhed. Derfor har alle en interesse i, at der bliver gjort noget ved problemet s tidligt som muligt.

    En alkoholpolitik skal vre aktiv og bevidst for at vre effektiv. Medarbejderne skal have prcis viden om:

    Hvorfor kan alkohol og arbejde ikke forenes? I dag er den generelle holdning i befolkningen, at alkohol og arbejde som hovedregel ikke hrer sammen. Nr arbejdspladsen skal formulere sin egen alkoholpolitik, er det dog vigtigt, at alle p arbejdspladsen fr lejlighed til at diskutere deres holdninger og de undtagelser, der evt. skal indskrives i alkoholpolitikken. Det kan fx vre i forbindelse med jubiler, runde fdselsdage m.m.

    Hvilke hjlpeforanstaltninger kan virksomheden tilbyde sine ansatte? Hjlpeforanstaltningerne beskriver fx de behandlingstilbud, som virksomheden vil benytte sig af. Desuden fastlgger hjlpeforanstaltningerne ogs, hvorvidt virksomheden vil betale for behandling, samt i hvilket omfang den vil give frihed til behandling samt sttte i behandlingsforlbet og efter tilbagevenden til arbejdet.

    Hvilke krav stiller virksomheden til sine ansatte mht. druelighed og arbejdsindsats?

    Hvilket ansvar og hvilke pligter har nglepersoner og kolleger i forhold til en medarbejder, der har et alkoholproblem?Nglepersonernes pligter og opgaver er beskrevet side 17 og 19. Kollegernes forhold er beskrevet side 21 og 35.

    alkoholpolitik

    Alko-politik_indhold.indd 8 03/09/08 13:26:21

    Page: Alko-politik_indhold.p8.pdfPDF Proof by

  • 9

    Alkoholforbud p arbejdspladsen br vre en selvfl-ge i dagligdagen. Men forbud kan ikke i sig selv forhin-dre, at arbejdspladsen kan opleve alkoholproblemer blandt de ansatte og i vrste fald kan vre ndt til at skride til fyringer.

    Den aktive og bevidste alkoholpolitik er kendetegnet ved, at virksomheden har et netvrk af ngleper-soner, se side 17. Disse mennesker er udvalgt af virk-somheden og har fet tildelt et ansvar for at tilbyde hjlp og sttte til kolleger, der har alkoholproblemer. Nglepersonerne vlges bde ud fra deres stilling og ansvar i virksomheden dvs. som ledere, eller fordi de i forvejen har et tillidshverv, som fx tillids- eller sik-kerhedsreprsentanter. Det kan ogs vre en srlig vellidt kollega.

    En aktiv og bevidst alkoholpolitik er alts andet og mere end at faststte regler om alkoholforbud og evt. undtagelser herfor.

    gr alkoholindsats til en aktiv del af sundhedspolitikkenSttte til medarbejdere med alkoholproblemer br vre en integreret del af virksomhedens sundheds-politik. Endnu lever de frreste virksomheder op til dette.

    Kun 28 % af virksomhederne har tilbud eller ordninger, der kan hjlpe ansatte med alkoholproblemer. Den mest udbredte ordning er procedurer til at tage alko-holproblemer op, hvilket 13 % af virksomhederne har.I gennemsnit gr der 10-12 r, fr en person med alko-holproblemer kommer i behandling. I alle de r vokser problemet sig bare strre og strre.

    Begrnsning af medarbejdernes adgang til alkohol i dagligdagen er frste skridt men langt fra nok.

    Alkoholpolitikken skal vre aktiv og bevidst

    alkoholpolitik

    Alko-politik_indhold.indd 9 03/09/08 13:26:22

    Page: Alko-politik_indhold.p9.pdfPDF Proof by

  • 10

    Alkoholproblemer er tabu, som vi ndigt snakker med hinanden om. Det kan hnge sammen med, at et for stort alkoholforbrug nedstter ens funktionsevne p mange omrder: det sociale, faglige, fysiske, flelses-mssige og familiemssige. At ppege et alkoholpro-blem er det samme som at sige, at personen generelt fungerer drligere bl.a. som medarbejder og kollega.

    Derfor er alkohol en flsom problemstilling, der gr det ndvendigt at skelne mellem mennesket og det alkoholproblem, der gr personen anderledes end tidligere. Men det er et paradoks, hvis man afstr fra at tale om problemet, fordi man ved, at det har om-fattende negative konsekvenser for personens funk-tionsevne. Denne viden burde i stedet tilskynde til handling.

    Alkoholtabuet skal derfor brydes, og det sker lettere, hvis arbejdspladsen stter alkohol p dagsorden, fx i forbindelse med formuleringen af en alkoholpolitik. Det vil fre til diskussioner af normer og kultur og konsekvenser af alkoholproblemer. Og det vil moti-vere til at tage fat p de alkoholproblemer, som man mder. Nr det bliver almindeligt at tale om alkohol, bliver det et emne, som vi alle kan forholde os til.

    St alkohol p dagsordenen og bryd tabuet

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholpolitik

    Alko-politik_indhold.indd 10 03/09/08 13:26:24

    Page: Alko-politik_indhold.p10.pdfPDF Proof by

  • 11

    debatmderDet er vigtigt at f skabt en debat om alle de forestil-linger, som er indlejret i vores alkoholkultur, og som er styrende for vores automatiske reaktioner i forhold til alkohol og alkoholproblemer. Frst nr man har fet sat nyt lys p den mde, vi almindeligvis tnker om alkohol og har fet nogle flles forestillinger baseret p viden, vil arbejdspladsen vre rustet til at hndtere de alkoholproblemer, som kan opst.

    Brug evt. eksterne konsulenter med specialviden in-den for omrdet til at stte debatten i gang (f en oversigt hos kontaktpersonen i kommunen, se kom-munens hjemmeside). Diskussionen kan foreg p fl-lesmder som fx g hjem-mder, personalemder og fagklubmder, og det er vigtigt, at den tager hul p fx disse og andre fordomme og tabuer, der ofte er om alkohol.

    Det er ofte en fordel, at der i debatten indgr et op-lg om, hvordan virksomheden nsker at hndtere alkoholproblemer i fremtiden. P baggrund af dette kan man s arbejde videre med formulering af regler for alkoholforbud, undtagelser herfor, se side 15, m.v.

    Formuleringen af en alkoholpolitik er en god lejlighed til at tage hul p de fordomme og tabuer, der ofte er om alkohol.

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholpolitik

    Alko-politik_indhold.indd 11 03/09/08 13:26:26

    Page: Alko-politik_indhold.p11.pdfPDF Proof by

  • myter & fakta om alkoholAlle har et forhold til alkohol: Nsten alle danskere drikker alkohol ved festlige lejligheder, og de fleste kender nogen, der drikker s meget og s ofte, at det er et problem.

    Derfor har vi forestillinger og normer om alkohol. Mange normer er baseret p myter, som m op til en kritisk debat, for at virksomheden kan hndtere de alkoholproblemer, som uvgerligt vil komme p en hvilken som helst strre arbejdsplads.

    myte: Alkohol er sundt, hvis det drikkes med mde.fakta: Nej, alkohol er et giftstof, som man ikke skal drikke for sin sundheds skyld. Kun ldre mennesker med hj risiko for hjertesygdom kan evt. have gavn af at drikke en enkelt genstand.

    myte: Det vrste, der kan ske for os, der drikker normalt, er, at vi fr tmmermnd. Det er kun socialt svage og karakterlse personer, der bliver afhngige.fakta: Uanset om man er strk eller svag bidrager et for stort alkoholforbrug til udvikling af afhngighed samt 60 forskellige sygdomme. Et for stort alkohol-forbrug er mest almindeligt blandt veluddannede og velstillede. Men det er svrere at bre et alkoholpro-blem, og det bliver hurtigere synligt, hvis man samti-dig har sociale eller psykiske problemer.

    myte: Det er en privat sag, hvor meget man drikker.fakta: Nej, et for stort alkoholforbrug nedstter ens funktionsevne p alle mder. Det forstyrrer de flel-sesmssige relationer i familien samt de relationer, man har til andre, fx kolleger. Et for stort alkoholfor-brug gr sledes ud over brn, partner og kolleger. Derfor er alkoholforbruget ikke noget, der alene ved-rrer den, der drikker. Et for stort alkoholforbrug kan nedjusteres, hvis problemet opdages i tide.

    myte: Rigtige mnd kan bre en brandert.fakta: Hvis man bliver mindre pvirket af alkohol end andre, tyder det p, at man har udviklet alkohol-tolerans og er p vej mod alkoholafhngighed.

    12

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholpolitik

    Alko-politik_indhold.indd 12 03/09/08 13:26:27

    Page: Alko-politik_indhold.p12.pdfPDF Proof by

  • myte: Mnd, der ikke drikker l, er tsedrenge.fakta: Det krver mere mod og karakter at modst et drikkepres end at gre som de andre.

    myte: Man har frst et alkoholproblem, hvis man er ndt til at drikke om morgenen.fakta: Nr man er net dertil, har man brug for akut behandling. Alkoholproblemet er startet adskillige r tidligere.

    myte: Hvis man kan passe sit arbejde, har man ikke noget alkoholproblem.fakta: Nr man er trt, ukoncentreret og glemsom p grund af et for stort alkoholforbrug, passer man ikke sit arbejde p en optimal mde. Man kan sagtens vre p arbejdspladsen, selvom man har et alkohol-problem. Men ens funktionsevne er nedsat.

    myte: Man kender frst sine venner og kolleger, nr man har drukket sig fuld sammen.fakta: Nej, s ved du, hvordan de reagerer i bedvet og forgiftet tilstand.

    myte: Der er ingen, der bliver presset til at drikke. Det bestemmer de da selv.fakta: Nej, nr kun 7 % af befolkningen ikke drikker alkohol, kan man fle sig afvigende, hvis man afstr fra at drikke alkohol. Og da det for de fleste fles som et pres, vlger mange formentligt ubevidst af den grund at drikke som de andre.

    myte: Al morskab uden alkohol er kunstig.

    Sprgsml: Er vi virkelig s hmmede, at vi er ndt til at vre bedvede for at kunne udfolde os og have det sjovt sammen?

    13

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholpolitik

    Alko-politik_indhold.indd 13 03/09/08 13:26:28

    Page: Alko-politik_indhold.p13.pdfPDF Proof by

  • 14

    1. forberedelseDet br vre samarbejdsudvalget, der str for det praktiske arbejde med at indfre en aktiv og bevidst alkoholpolitik p arbejdspladsen. Det kan ogs vre en gruppe nedsat af samarbejdsudvalget. I det flgen-de vil den gruppe, der arbejder med alkoholpolitik-ken, blive kaldt arbejdsgruppen.

    Det er en god id at undersge: Hvilke holdninger har arbejdspladsen til, hvor-

    dan alkoholproblemer skal hndteres? Og hvilke holdninger nsker man fremover?

    Hvad ved arbejdspladsen om alkoholproble-mer og behandling af dem? Og hvilken viden er ndvendig?

    Er der forhold p arbejdspladsen, der (positivt eller negativt) fremmer en bestemt alkoholkul-tur?

    Hvilke ressourcer vil arbejdspladsen bruge p at indfre en alkoholpolitik og skal politikken samtidig omfatte misbrug af andre rusmidler som fx medicin og hash?

    Hvilke holdninger er der i dag til at drikke alko-hol p arbejdet og hvilke holdninger nsker man i fremtiden?

    Nr en virksomhed indfrer en alkoholpolitik, br en rkke forudstninger vre opfyldt: Alkoholpolitikken skal vre et resultat af en

    flles debat og flles beslutning mellem le-delse og medarbejdere.

    Arbejdspladsen skal have klare og entydige reg-ler for, om og i givet fald i hvilke situationer man m drikke p arbejdspladsen.

    Det skal vre fuldt accepteret, at man bde kan give og modtage et tilbud om hjlp til at komme ud af et alkoholproblem.

    Alle medarbejdere skal fle, de har et medan-svar for, at alkoholproblemer ikke fr lov til at udvikle sig i det skjulte.

    Ledelsen skal forpligte sig til at sttte alkohol-politikken med bde ressourcer og handling.

    Det er en god id at dele forlbet op i 5 faser:1 Forberedelse2 Udformning af politikken3 Formidling af information4 Nglepersoner5 Opflgning

    Indholdet af de 5 faser uddybes p de flgende sider.

    Kreplan for indfring af alkoholpolitik

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholpolitik

    Alko-politik_indhold.indd 14 03/09/08 13:26:28

    Page: Alko-politik_indhold.p14.pdfPDF Proof by

  • 15

    2. Udformning af politikkenDet er vigtigt, at arbejdsgruppen tager udgangspunkt i arbejdspladsens forhold, kultur og traditioner. Kun p den mde kan alkoholpolitikken blive en naturlig del af virksomhedens fremtidige sundheds- eller per-sonalepolitik og flge de regler, der i forvejen glder for ansttelsen, fx regler for sygefravr eller for af-vikling af ansttelsen.

    Ved udformningen af politikken skal flgende emner vre prciseret:

    A. Rammer for alkohol p arbejdspladsen Formlet med alkoholpolitikken Afgrnsning af, om og i hvilke situationer det

    er i orden at drikke alkohol p arbejdspladsen Definition af arbejdsplads/arbejdssted Fastlggelse af arbejdstid Prcisr hvem alkoholpolitikken glder for.

    B. Hjlpeforanstaltninger Ngleperson-systemet, se side 17 Forskellige tilbud om hjlp, som arbejdspladsen

    har besluttet at give medarbejderne Medarbejdernes stilling under og efter en evt.

    behandling Konsekvenserne ved at bryde regler og indg-

    ede aftaler Administration af fortrolighed og tavshedspligt Prcis definition af, hvad der er ledelsesansvar og

    ledelseskompetence, samt hvilket ansvar, og hvil-ken kompetence de vrige nglepersoner har.

    Alkoholpolitikken skal vre et resultat af en flles debat og flles beslutning.

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholpolitik

    Alko-politik_indhold.indd 15 03/09/08 13:26:29

    Page: Alko-politik_indhold.p15.pdfPDF Proof by

  • 16

    Tips til alkoholpolitikkenTag hul p alkoholdebatten og formuleringen af en alkoholpolitik allerede i fredstid dvs. nr der ikke er konflikter p grund af alkohol-problemer. Det er lettere at tale om alkohol-problemer, nr ingen fler sig personligt ramt.

    ledelsenVr bevidst om signalvrdien, nr virksomhe-den uddeler gaver til ansatte eller samarbejds-partnere. Gaver bestende af vin eller spiritus understttes af den vde danske alkoholkul-tur. Desuden kan vingaver vre uvelkomne hos mennesker, der oplever alkoholproblemer per-sonligt eller i familien. Der findes mange gode alternativer til vingaver.

    Tilsvarende vil vinklubber og vinsmagnings- arrangementer understtte forestillingen om vin som sundt og udtryk for en livsstil, der signale-rer hj social status.

    Dk ikke over andres alkoholproblem. Hvis du undskylder eller dkker over en kollega, der ikke lngere kan passe sit arbejde p grund af alkoholproblemer, gr du vedkommende en bjrnetjeneste. Jo lngere tid et alkoholproblem holdes skjult, jo vanskeligere er det at rette op p.

    alkoholpolitikALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 16 03/09/08 13:26:32

    Page: Alko-politik_indhold.p16.pdfPDF Proof by

  • 17

    3. formidling af informationNr arbejdsgruppen har vedtaget alkoholpolitikken, skal samtlige medarbejdere informeres grundigt. Det glder ogs det personale, der er ansat af en anden arbejdsgiver, fx underleverandrer og rengrings- og kantinepersonale, der har deres daglige arbejde i virk-somheden og derfor berres af den nye politik.

    Ved nyansttelser skal nye medarbejdere naturligvis orienteres ogs vikarer, ferieaflsere, folk i jobtr-ning, elever, ferieaflsere, praktikanter osv.

    Alkoholpolitikken skal kommunikeres bde mundtligt og skriftligt. Den mundtlige orientering kan ske p fl-lesmder som fx g hjem-mder og personalemder evt. i samarbejde med en ekstern konsulent, der kan fokusere p, hvorfor det er vigtigt for alle medarbej-dere at hjlpe en kollega, der har brug for hjlp jo fr, jo bedre.

    De skriftlige informationer kan formidles i personale-blade, via foldere, p opslagstavler osv.

    Artikler, foldere, opslag m.v. formuleres i et prcist og letforsteligt sprog, og de skal indeholde oplysninger om, hvorfor virksomheden har fet en alkoholpolitik, og hvordan hjlpesystemet virker. Nglepersonerne br figurere med foto og oplysninger om deres kom-petence samt om, hvor og hvordan de kan kontaktes. De forskellige behandlingstilbud skal beskrives med informationer om adresser, telefonnumre, bningsti-der, etc.

    4. nglepersonerEt effektivt hjlpesystem er et vigtigt led i alkohol-politikken. Hjlpesystemet sikrer, at ansatte med pro-blemer bliver hjulpet s tidligt og s godt som muligt. Systemet kan med fordel bygges op om et netvrk af kontaktpersoner de skaldte nglepersoner, som bde kan og tr gribe ind over for den medarbejder eller kollega, der har et alkoholproblem.

    En ngleperson er den eller de personer, der har an-svaret for at tage den positive konfrontation, nr en ansat har et alkoholproblem. Der er to typer ngle-personer:

    Fdte nglepersoner, dvs. ledere. De er pr. defi-nition nglepersoner af den enkle grund, at det hrer med til en leders ansvarsomrde at gre noget ved en svigtende arbejdsindsats ogs nr rsagen er et alkoholproblem. Desuden er det kun ledere, der kan stte disciplinre for-anstaltninger i vrk.

    Frivillige nglepersoner, fx tillids- og sikker-hedsreprsentanter eller andre kolleger.

    For at netvrket kan fungere optimalt, skal det for-grene sig ud i alle virksomhedens afdelinger, og hele ngleperson-netvrket br vre synligt p opslags-tavler osv. rundt om i virksomheden.

    Netvrket skal endvidere udstrle tillid og tryghed, og det sker bedst, hvis man som ansat er sikret fortro-

    alkoholpolitikALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 17 03/09/08 13:26:33

    Page: Alko-politik_indhold.p17.pdfPDF Proof by

  • 18

    lighed og en vis grad af anonymitet og hvis man kan henvende sig til den ngleperson, man har mest til-lid til. Erfaringsmssigt er det dog i de fleste tilflde nglepersonen, der tager initiativet til en samtale med den ansatte, der har et alkoholproblem.

    Visse krav skal vre opfyldt, for at netvrket kan ud-fylde sin funktion: Nglepersonerne skal vre godt uddannede til

    opgaven. De skal have kompetence til at tilbyde hjlp i

    henhold til alkoholpolitikken. De skal kunne tilbyde sttte i opflgningsfasen,

    s lnge handleplanen flges.

    Uddannelsen af nglepersoner skal bl.a. sikre, at de kan se signalerne p et alkoholproblem og ved, hvor-dan problemet kan udvikle sig. De skal desuden ud-dannes i samtaleteknik, i deres egen rolle og ansvar som nglepersoner og i offentlige og private behand-lingstilbud.

    Nglepersonerne skal ikke ptage sig behandling eller ansvar for behandling. Den opgave skal lses af det professionelle behandlingssystem.

    5. opflgning p alkoholpolitikkenDet anbefales, at der i forbindelse med alkoholpolitik-ken indfres en fast procedure for, hvornr arbejds-gruppen gennemgr politikken og kommer med for-slag til justeringer. Det kan fx ske en gang om ret. I den sammenhng er det vigtigt p ny at stte fokus p de myter, der understtter forestillingen om alko-hol som sundt, mandigt og socialt uundvrligt, se side 12. Det kan ske fx i sammenhng med Sundhedssty-relsens alkoholkampagne.

    En alkoholpolitik skal hele tiden kunne tilpasses ar-bejdspladsens udvikling. Det er ogs vigtigt, at ngle- personerne bliver holdt ajour gennem efteruddan-nelse og mder, hvor de kan udveksle erfaringer. Som inspiration kan der evt. rekvireres materiale fra rele-vante hjemmesider, se side 39.

    alkoholpolitikALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 18 03/09/08 13:26:34

    Page: Alko-politik_indhold.p18.pdfPDF Proof by

  • 19

    nglepersonernes kompetencer

    Nglepersonerne skal vre normsttende og gode til at bryde alkoholtabuet, se side 10. De skal kunne snakke om alkohol som en naturlig ting, nr der snakkes om sundhed.

    Nglepersonerne skal endvidere vre gode til: At se signaler p,

    at en person har alkoholproblemer

    At hjlpe personen i behandling.

    At sttte personen i at blive p arbejdspladsen, sfremt indgede aftaler overholdes.

    Nglepersonerne har tavsheds-pligt, nr det glder personlige oplysninger om alkoholproblemer.

    alkoholpolitikALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 19 03/09/08 13:26:36

    Page: Alko-politik_indhold.p19.pdfPDF Proof by

  • 20

    alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 20 03/09/08 13:26:39

    Page: Alko-politik_indhold.p20.pdfPDF Proof by

  • 21

    du gr ondt vrre ved at dkke over en kollega Et alkoholproblem hos en ansat eller leder pvirker hele arbejdspladsen. Der opstr en drlig stemning i arbejdsgruppen, og snakken gr. Misstemningen bre-der sig, og irritation og uro gr, at man ikke kan kon-centrere sig om arbejdet, og den, der har problemet, bliver mere og mere isoleret.

    Har virksomheden ikke p forhnd fet tingene disku-teret, fx i forbindelse med alkoholpolitikken, sker der ofte flgende: Der gr en masse tid med, at kollegerne snakker om den person, der har problemet, men ikke med vedkommende. Nogle synes, det er synd, andre kan godt forst, at vedkommende drikker, andre igen synes, at der m gres noget nu. Alt imens overtager de det arbejde, der ikke bliver gjort, undskylder kol-legaens hje fravr, de mange svinkerinder og det skiftende humr. Lige indtil den dag, de har fet nok. S gr de til lederen: NU m der gres noget! Lede-ren reagerer med overraskelse og skepsis: Jeg har ikke bemrket noget specielt Kan det nu ogs vre s slemt, for arbejdet er jo blevet passet.

    Den gode og sjove kollega er blevet et irritationsmo-ment, som gruppen ikke lngere kan acceptere, og ri-

    sikoen for en fyring er hj. Det som kollegerne i frste omgang gjorde for at hjlpe at dkke over ham eller hende viser sig nu at have medvirket til at for-strke problemet.

    Det er altid lederen, der i sidste ende har ansvaret for at tage en samtale med den pgldende medarbej-der. Men det er alles ansvar, at situationen ikke fr lov til at udvikle sig.

    Stol p din intuitionDu skal ikke omskoles til alkohol- eller rusmiddeleks-pert for at blive en god ngleperson, se side 17. At lre at genkende de tidlige signaler p et alkohol-problem handler i virkeligheden mest om at lre at stole p sin intuition. Du har sikkert lnge haft det p fornemmelsen, hvis nogen i dine omgivelser har problemer med alkohol. Oftest har du ret, og den strste fejl, du kan beg i den forbindelse, er at hol-de mund.

    Det er forsteligt, at man helst vil undg en samtale, som kan blive ubehagelig, i srdeleshed hvis man ikke er sikker i sin sag. Men formulerer man sig venligt og bekymret, er der ingen, der kan blive fortrnet over, at man tager emnet op.

    Alkoholproblemer p arbejdspladsen

    alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 21 03/09/08 13:26:40

    Page: Alko-politik_indhold.p21.pdfPDF Proof by

  • 22

    Typiske signaler p alkoholproblemer er: En nde, der lugter af alkohol. Ofte forsges

    lugten skjult med pastiller. Mange fejl og uheld, ofte behov for andres

    hjlp og sttte Mindre stabilt fremmde. Med tiden hyppigere og lngere fravrsperio-

    der Irritabilitet, srbarhed og trods. Tendens til iso-

    lation Mistnksomhed over for kolleger og ledere Mange p jobbet er blevet godt trtte af alle

    de problemer, den pgldende skaber Uheld ogs uden for jobbet (pga. alkohol) Familieproblemer, ofte med skilsmisse til flge konomiske problemer, forskud p ln Overdreven omhu med udseendet (glder mest

    for kvinder) Sjusk med udseendet og hygiejnen (glder mest

    for mnd).

    Mange af disse tegn kan ogs have andre rsager end alkoholproblemer, fx stress og depression. Men be-mrk signalerne, lyt til din intuition og sprg, hvis du er i tvivl.

    For at understtte din intuition kan det hjlpe at ken-de forskellen p moderat forbrug og storforbrug og de trin, der kan vre p vej mod et skadeligt forbrug og afhngighed.

    definitioner p alkoholforbrugEt moderat alkoholforbrug ligger under Sund-hedsstyrelsens genstandsgrnser. 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mnd er det absolut maksimale forbrug, som man frardes at overskride og mindre er bedre. Man frardes ogs at drikke flere end 5 genstande ved n lejlighed.

    Et storforbrug defineres om et forbrug p el-ler over genstandsgrnserne p hjst 14 og 21 ugentlige genstande for henholdsvis kvinder og mnd. Der er stor sandsynlighed for, at et stor-forbrug p sigt vil give problemer enten med helbredet, familielivet, arbejdspladsen eller ens sociale liv.

    Ved et skadeligt forbrug har personen allerede pdraget sig ovennvnte problemer eller ska-der fysisk, psykisk eller socialt som flge af sit alkoholforbrug.

    Der er tale om afhngighed, nr 3 eller flere af flgende kriterier samtidigt har vret til stede inden for 3 mneder eller gentagne gange inden for et r:1. Trang til alkohol (craving)2. Svkket evne til at styre indtagelsen, stand-

    se eller nedstte brugen3. Abstinenssymptomer (eller indtagelse af al-

    kohol for at ophve eller undg disse)4. Toleranceudvikling5. Alkohol spiller en dominerende rolle med

    hensyn til prioritering og tidsforbrug6. Vedblivende brug trods erkendt skadevirk-

    ning.

    alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 22 03/09/08 13:26:40

    Page: Alko-politik_indhold.p22.pdfPDF Proof by

  • 23

    Sprg ikke hvorfor, fokuser p lsninger!Den underliggende rsag til alkoholproblemer er, at vi lever i en alkoholkultur, hvor stort set alle drikker alko-hol. Alle sociale begivenheder fejres med alkohol, og tit opfattes man som en party-killer, hvis man ikke drikker. Det giver et voldsomt drikkepres.

    I en sdan kultur fr man let et for stort forbrug af alkohol og begynder at bruge alkohol til at stresse af eller hndtere vanskelige flelser i forbindelse med personlige, konomiske, sociale eller arbejdsbetin-gede problemer.

    Det er imidlertid ikke ndvendigt for arbejdspladsen at kende de personlige bagvedliggende rsager, nr en ansat har et alkoholproblem. Det er den professio-nelle behandlers opgave at afdkke rsager og tilret-telgge behandling.

    Arbejdspladsens opgave er at medvirke til en lsning ved at sttte medarbejdere i at blive behandlet. Ar-bejdspladsen br kun g ind i problematikken, hvis det viser sig, at der br ndres p arbejdsrutiner eller -opgaver.

    alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 23 03/09/08 13:26:41

    Page: Alko-politik_indhold.p23.pdfPDF Proof by

  • 24

    Det kan vre svrt at se, hvornr et moderat forbrug bliver til et storforbrug, et skadeligt forbrug eller af-hngighed. Mange gr i perioder fra et moderat for-brug til et storforbrug og tilbage til et moderat for-brug. Det er ogs individuelt, hvor lang tid der gr, fr et moderat forbrug har udviklet sig til et decideret ska-deligt forbrug. Mange forskellige faktorer kan spille ind. Det vigtigste for arbejdspladsen er, at problemet ikke fr lov til at vokse sig stort, inden nogen gr noget.

    De 3 faser, som er beskrevet nedenfor, skal ikke be-tragtes som en trappe, hvor fase 2 og 3 automatisk flger efter den frste. Alkoholproblemet kan stadig standses p alle niveauer. Man skal dog vre opmrk-som p, at det bliver vanskeligere og vanskeligere, jo lngere tid der gr. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats.

    Udviklingen fra et moderat alkoholforbrug til et storforbrug kommer ofte snigende. Og typisk opfatter personen ikke selv sit alkoholforbrug som et problem.

    Faser p vej mod alkohol-afhngighed

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 24 03/09/08 13:26:42

    Page: Alko-politik_indhold.p24.pdfPDF Proof by

  • Det mest udbredte er storforbruget, hvor arbejdsind-satsen og arbejdspladsen pvirkes i middel grad. De allernrmeste kolleger vil typisk bemrke begynden-de tegn p mistrivsel, fx: Et noget svingende humr Klager over hovedpine og trthed Et mindre stabilt fremmde Svingende arbejdsindsats og smfejl.

    Det er de frreste, der kobler den ndrede opfrsel sammen med alkohol. De fleste tror, det handler om samarbejdsvanskeligheder eller noget lignende.

    Erfaringen viser, at det i denne fase ofte vil vre nok, at en kollega eller en ngleperson viser sin bekymring og i en samtale beskriver, at signalerne og flgende helbredsmssige symptomer kan hnge sammen med et for hjt alkoholforbrug. Personen vil som of-test g tilbage til et normalt, lidt lavere forbrug.

    Hvis du som ngleperson eller kollega har p fornem-melsen, at den ndrede adfrd skyldes alkohol, s stol p din intuition og tv ikke med at sige det. Du kan gre en stor indsats her.

    Fase 1 STOrFOrBrUG

    Ved et storforbrug er der get risiko for at f fx forhjet blodtryk, vgtgning, maveproblemer, hovedpine, svnforstyrrelser, trthed og almindelig ulyst.

    25

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 25 03/09/08 13:26:42

    Page: Alko-politik_indhold.p25.pdfPDF Proof by

  • Et skadeligt alkoholforbrug pvirker arbejdsindsatsen og arbejdspladsen mere alvorligt. De mest almindelige tegn er: Svigtende arbejdsprstation og koncentra-

    tionsproblemer Mange enkelte sygedage, oftest mandage og

    fredage Senere fremmde, tilfldige svinkerinder og

    forlngede pauser Uro og irritation p jobbet, rastlshed, nedstemt-

    hed Tegn p tmmermnd Lugt af alkohol (personen forsger evt. at skjule

    det med tyggegummi og halspastiller) Mange pskud for at byde p alkohol (for selv

    at kunne drikke).

    Mange p arbejdet har bemrket, at ikke alt er som fr. Der er et mere eller mindre benlyst alkoholpro-blem, men vedkommende er ikke afhngig endnu. P dette niveau skal nglepersonen konfrontere den pgldende med de tydelige forandringer, der er set, og gre det klart, at det hnger sammen med et for hjt alkoholforbrug. Der br stilles krav om ndring af situationen, og der skal tilbydes hjlp til at f et

    nedsat alkoholforbrug, fx via det behandlingstilbud, virksomheden har besluttet at bruge.

    Forudstningerne for at komme p ret kl igen er gode. En samtale med nglepersonen og en efterfl-gende kontakt med en professionel behandler er ofte tilstrkkeligt til, at medarbejderen/kollegaen fr sig en tnkepause og nedstter sit alkoholforbrug.

    Fase 2 SKADELIGT FOrBrUG

    Ved et skadeligt alkoholforbrug er deren betydelig get risiko for at f intensiv trthedsflelse, ma-vekatar, ryg- og andre muskelproblemer, forringet immunforsvar og mange infektioner, samt psykiske problemer som fx depressioner og angst.

    26

    alkoholproblemerALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 26 03/09/08 13:26:43

    Page: Alko-politik_indhold.p26.pdfPDF Proof by

  • Mange mennesker, der er blevet afhngige af alkohol, er som udgangspunkt velkvalificerede og velfungeren-de personer. Men deres ressourcer bruges i stigende grad til at kamuflere afhngigheden og bortlede op-mrksomheden fra den. Afhngigheden pvirker hele personens prstationsevne og dermed ogs ar-bejdspladsen og arbejdsindsatsen i hj grad.

    Hvis alkoholproblemet har udviklet sig til afhngig-hed (se side 27), lses problemet ikke bare med kol-legasttte, information og samtaler. Her krves be-handling. Jo fr, jo bedre.

    Den, som er blevet afhngig af alkohol, kan yderst sjldent f et moderat forhold til alkohol igen. Der er sket ndringer i hjernen, som gr, at den afhn-gige fler strk trang til at fortstte med at drikke, s snart han begynder at drikke igen.

    At holde op med at drikke krver professionel rd-givning og behandling. Alkoholen er p mange mder blevet s integreret i den afhngiges liv, at det i fr-ste omgang kan give flere problemer end lettelser at holde op med at drikke. P sigt vil forandringen selv-flgelig blive positiv.

    Afhngighed af alkohol giver stor risiko for at f betndelse i bugspytkirtlen, leverskader, muskel-problemer, infektioner (fx lungebetndelse) samt alvorlige psykiske problemer med tilbagevendende depressioner og angst. Den afhngige har ofte synlige fysiske tegn som fx bl mrker, brnde-mrker eller benbrud og et hrget udseende med rdmossethed og udslt.

    Fase 3 AFHNGIGHED

    27

    alkoholproblemerALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 27 03/09/08 13:26:44

    Page: Alko-politik_indhold.p27.pdfPDF Proof by

  • 28

    fortsat afhngighed: sygdom og tidlig ddHvis personen, der er afhngig af alkohol, ikke bliver behandlet og kommer ud af sin afhngighed, fr det alvorlige konsekvenser i form af social deroute og syg-dom, der kan fre til for tidlig dd. Man har beregnet, at personer, der dr af alkoholrelaterede sygdomme, i gennemsnit mister 20 r af deres forventede levetid.

    Personer med ubehandlet og strk fremskreden alkoholafhngighed mister ofte bde helbred, familie, job og bopl. Chancen, for at man kommer ud af sin afhngighed fra det stadium, er meget mindre, end hvis der gribes ind tidligere.

    alkoholproblemerALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 28 03/09/08 13:26:45

    Page: Alko-politik_indhold.p28.pdfPDF Proof by

  • Samtalen om alkohol fres af nglepersoner. Fdte nglepersoner er alle ledere, mens de frivillige ng-lepersoner er tillidsreprsentanter, sikkerhedsrepr-sentanter eller kolleger.

    De fdte og de frivillige nglepersoner har forskellige roller og forskelligt ansvar. Samtalen vil derfor forme sig forskelligt afhngig af, hvilke relationer der er mel-lem samtaleparterne:a. En leder og en medarbejder, hvor medarbejde-

    ren har et alkoholproblem.b. To kolleger, hvor den ene har et alkoholpro-

    blem.c. En eller flere medarbejdere og lederen, hvor le-

    deren har et alkoholproblem.

    Principperne i samtalen om alkohol er skitseret p de flgende sider.

    Bemrk, at den mde, samtalen om alkohol gribes an p, er med nogle ganske f undtagelser den sam-me, uanset hvilke slags ngleperson, man er.

    29

    Samtalen om alkohol

    alkoholproblemerALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 29 03/09/08 13:26:46

    Page: Alko-politik_indhold.p29.pdfPDF Proof by

  • 30

    Sdan forberedes samtalenDer kan vre mange grunde til, at man synes, det er svrt at tale med en ansat eller kollega om alkohol-problemer. Man har mske arbejdet sammen lnge, mske omgs man privat, eller ogs har man festet samme ved forskellige lejligheder. Det kan ogs vre, at problemet har vokset sig s stort, at man har mistet troen p, at det kan lses uden at skride til en afske-digelse.

    Nr der er en formodning om, at det handler om en eller anden form for alkoholproblem, er det vigtigt at forberede sig godt. St et ml for samtalen: Hvad er det, du vil opn?

    Formlet med at tage samtalen er dels at stte fokus p konsekvenserne af alkoholproblemet for vedkom-mendes arbejdsindsats ud fra et nske om forandring, dels at tilbyde hjlp til at komme ud af en ofte fast-lst situation. Forbered dig p, at du muligvis vil mde en mur af forsvarsmekanismer, hvor en bengtelse af problemets eksistens og evt. omfang vil vre den mest fremtrdende adfrd. For at kunne imdeg disse forsvarsmekanismer bedst muligt er det vigtigt at vre s konkret som mulig i selve samtalen, og det krver en grundig forberedelse.

    Det kan vre en sttte at forberede samtalen ved hjlp af flgende sprgsml:

    Skal du eller en anden gennemfre samtalen, og skal I evt. vre flere til stede? (Hvordan er tilliden til dig som ngleperson? Har samtalen evt. vret taget fr, med hvem og med hvilket resultat? Hvis medarbejderen nsker det, eller hvis situationen krver det, kan tillidsreprsen-tanten eller en anden bisidder deltage i mdet). Erfaringer viser, at det kan give et godt resul-tat, hvis bde lederen og en anden ngleperson deltager i samtalen.

    Hvordan viser problemet sig? (Dvs. hvilke svigt i arbejdsprstationen har du konstateret? Ek-semplerne skal kunne dokumenteres med dato, klokkeslt og en prcis beskrivelse af svigtene).

    Hvilke konsekvenser har alkoholproblemet for dig, kollegerne og arbejdspladsen generelt? (Eksemplerne skal kunne dokumenteres. Fx: Jeg har, som leder, ikke tillid til dig i flgende situa- tioner Jeg har, som kollega, overtaget fl-gende opgaver Og alkoholproblemet har generelt pvirket arbejdsklimaet negativt p flgende mde.

    P hvilken mde har personens ressourcer n-dret sig som flge af alkoholforbruget? (Fr var han/hun , nu oplever jeg .).

    Hvilken hjlp kan du iflge virksomhedens alkoholpolitik tilbyde? (Du har p forhnd sat dig ind i alkoholpolitikken, dvs. du ved, hvilke(t)

    alkoholproblemerALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 30 03/09/08 13:26:46

    Page: Alko-politik_indhold.p30.pdfPDF Proof by

  • 31

    behandlingstilbud, du kan henvise til, og hvor-nr der er bent. I vrigt br du overveje, om du evt. skal/kan g med).

    Hvilken rolle og kompetence har du? (Er du, ud over ngleperson, ogs leder eller tillidsrepr-sentant?)

    Hvilket ansvar har du som ngleperson? (Her er det vigtigt, at du ikke bliver en del af ls-ningen, fx ved at agere sagsbehandler og lse konomiske eller familiemssige problemer, eller bliver behandler, fx ved at uddele anta-bus. Den opgave ligger ude i det professionelle behandlingssystem).

    Hvilke konsekvenser vil det f, hvis problemet bengtes? (Evt. sanktioner i forbindelse med fortsat svigt i arbejdsprstationen).

    Gr samtalen til en JEG-samtale. Det betyder, at du tager udgangspunkt i, hvilke observatio-ner du har gjort, hvilke konsekvenser svigtene i arbejdsprstationen har for dig, og hvilke krav du stiller til en ndring af situationen. Vr her opmrksom p, hvilket formelt arbejdsms-sigt forhold der er mellem dig og den, du taler med, s du ikke kommer til at overskride din kompetence.

    Husk, at samtalen aldrig alene m baseres p andenhndsoplysninger.

    Forbered dig p, at der ogs skal vre en opfl-gende samtale.

    Find et relevant samtaletidspunkt, et uforstyr-ret sted og begrns samtalens varighed til ca. 1 time.

    Sdan afholdes samtalenDet er ikke noget krydsforhr, men emnet er flsomt, og samtalen kan derfor blive strkt flelsesladet. Der-for er det vigtigt, at du kan dokumentere det, du siger. Det glder bde de generelle signaler p mistrivsel og de specifikke signaler p alkoholproblemet. Fx br du have sygestatistikken klar for at kunne vise, hvor me-get fravret er steget, og hvordan fravrsmnstret ser ud. Beskriv derefter situationen rligt og redeligt med udgangspunkt i arbejdsindsatsen. Humrsving-ninger, isolation, manglende kvalitet, fravr, for sent fremmde, klager fra kolleger, fremmde med tm-mermnd, beruselse p jobbet, og hvad du nu ellers har oplevet.

    alkoholproblemerALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 31 03/09/08 13:26:46

    Page: Alko-politik_indhold.p31.pdfPDF Proof by

  • 32

    Fortl, at samtalen er et udtryk for omsorg. Beskriv alle de gode sider, som du har set for-

    andre sig eller forsvinde hos medarbejderen. Tilbyd hjlp, s medarbejderen kan komme ud

    af alkoholproblemet for derved at f overskud til at rette op p svigtene i arbejdsprstationen.

    Det er vigtigt, at du formidler svel et tilbud om hjlp som et krav om forandring. Du br gre det klart, at der allerede nu er tale om en alvorlig situation, og at han/hun nu stilles over for et afgrende valg om at leve op til kravet om forandring. Tilbuddet om hjlp til at komme ud af alkoholproblemet kan medarbej-deren sig ja eller nej til, men ikke til kravet om foran-dring.

    G aldrig ind i en diskussion om diagnose eller r-sager til problemet og hop ikke p bortforklaringer. Hvis fx det hje fravr bortforklares med et generelt drligt helbred, s bed medarbejderen om at f lavet et grundigt helbredstjek hos lgen og herefter melde tilbage til dig.

    Forsg p at f medarbejderen/kollegaen til at se, hvad han/hun vinder ved at ndre p situationen. Fortl, hvilke udveje du ser. Det kan vre alt fra et besg hos lgen til en ambulant alkoholrdgivning eller et op-hold p en behandlingsinstitution.

    Gr det klart, at det er alkoholproblemet, du vil have fjernet, og ikke medarbejderen selv. Forsg at skabe en dialog om, hvilke lsningsmuligheder medarbejde-

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 32 03/09/08 13:26:48

    Page: Alko-politik_indhold.p32.pdfPDF Proof by

  • 33

    ren selv ser. Stil sprgsml, som krver svar: Hvad har du tnkt dig at gre for at ndre p situationen? og lignende.

    Sdan afsluttes samtalenDet er nu op til personen selv at trffe valget om, hvorvidt han/hun kan leve op til kravet om forandring ved egen hjlp eller nsker at tage imod en hnds-rkning til at komme ud af sit alkoholproblem og der-ved f rettet op p arbejdsprstationen.

    Den tredje mulighed er, at han/hun siger fra og fort-stter sit alkoholproblem med de konsekvenser, det vil f for arbejdsprstationen og evt. den fortsatte ansttelse i virksomheden.

    Siger han/hun ja til kravet om forandring, afsluttes samtalen med, at der laves en klar aftale om, hvem der gr hvad og til hvilken tid. I de fleste tilflde vil det vre en fordel at lave en skriftlig aftale mellem nglepersonen og medarbejderen, eventuelt i form af en kontrakt eller et mdereferat. P side 47 ses ek-sempel p aftale.

    Aftalen sikrer p den ene side, at medarbejderen for-holder sig aktivt til sin arbejdssituation og sit alkohol-problem ved at flge en passende behandling, og p den anden side at medarbejderen er p det rene med, hvilke konsekvenser det vil f, hvis aftalen brydes.

    Hvis medarbejderens arbejdsindsats vender tilbage til vanlig standard efter endt behandling, sikrer aftalen

    ogs, at det tidligere alkoholproblem ikke vil f nogen indflydelse p ansttelsesforholdet.

    Siger han/hun nej til kravet om forandring, er det lige s vigtigt, at det er helt klart, hvilke konsekvenser det vil f for medarbejderen og den fortsatte ansttelse, hvis der ikke rettes p arbejdsprstationen, og hvis de aftaler, der er indget i den forbindelse, ikke overhol-des. Med andre ord: Der er risiko for at blive fyret!

    Sdan flges samtale opHvis der trffes aftale om, at medarbejderen skal flge en eller anden form for behandling, br du som ngleperson tage initiativet til, at de relevante kontak-ter bliver skabt. Det er hensigtsmssigt, at ngleper-sonen er behjlpelig med at kontakte og aftale mde med et behandlingssted og ledsage medarbejderen til det frste mde med behandleren.

    Husk, at det ikke er nglepersonens opgave at enga-gere sig i selve behandlingen eller udlevere antabus! Det er udelukkende den professionelle behandler, der tager sig af den side af sagen. Behandleren afdkker problemet sammen med personen, der drikker for meget. Der lgges en passende behandlingsplan, hvor der evt. ogs kan indg ordination af antabus.

    I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem hand-lingsplan (som er en aftale mellem dig og din kollega/medarbejder) og behandlingsplan (som er et fortro-ligt anliggende mellem kollegaen/medarbejderen og behandlingsstedet). Det er nglepersonens opgave

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 33 03/09/08 13:26:48

    Page: Alko-politik_indhold.p33.pdfPDF Proof by

  • 34

    at holde kontakt med medarbejderen under et evt. behandlingsforlb, men ikke at vre ansvarlig for ud-faldet af behandlingen.

    Nglepersonen br ogs aktivt medvirke til, at med-arbejderen ikke fr problemer med at vende tilbage til arbejdspladsen efter en behandling, der har krvet

    fravr. Det kan fx ske ved at medvirke til at ndre p de roller, som de vrige kolleger efterhnden har p-taget sig. Fx rollen som den, der altid redder kollegaen ud af pinlige situationer, rollen som behandler eller som den, der helt eller delvist har overtaget en eller flere arbejdsopgaver.

    Sdan tackler du tilbagefaldDet er langt fra alle med et alkoholproblem, der magter at ndre deres forhold til alkohol i frste behandlingsforsg. Selv i et positivt behandlings-forlb kan der forekomme tilbagefald. Tilbagefald, der kun kan accepteres, hvis de umiddelbart stand-ses og bearbejdes som led i behandlingen. Derfor skal du ogs reagere, s snart du bliver opmrk-som p, at et tilbagefald er under opsejling og ikke vente p at se, om vedkommende mon selv klarer skrene.

    Der er intet at tabe ved at stille krav til medarbej-dere, der har et alkoholproblem. Lykkes behand-lingsinitiativet ikke, og vedkommende alligevel m afskediges p grund af svigt i arbejdsprstationen, sker kun det, som alligevel ville vre sket. Dog med den forskel, at vedkommende har kontakt til et behandlingssted, som mske p sigt kan hjlpe til en bedring af situationen.

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 34 03/09/08 13:26:49

    Page: Alko-politik_indhold.p34.pdfPDF Proof by

  • 35

    Ud over de generelle forhold, der glder omkring samtalen om alkohol, er der en rkke srlige forhold, som afhnger af, hvilke relationer der er mellem sam-taleparterne. Dette beskrives i det flgende.

    leder-medarbejdersamtalenJobbet er vigtigt.

    Du har som leder det formelle ledelsesansvar og der-med pligt og ret til at gre noget ved svigt i arbejds-prstationen. Er problemet frst landet p dit bord, er det dig som leder, der bde kan og skal tage sam-talen om alkohol.

    Det er vigtigt, at du ikke begynder at give srbehand-ling. Fx br du aldrig acceptere periodevis fravr, fordi medarbejderen er s fremragende i sine dru perio-der, eller se igennem fingrene med nedsat arbejdsind-sats dagen derp. Du skubber bare problemet foran dig som en snebold, der bliver strre og strre. Du behandler ikke vedkommende med den vrdighed og respekt, som han/hun har krav p.

    Jobbet er vigtigt for den, der har et alkoholproblem. Jobbet er ofte det sidste sociale netvrk, man giver slip p, og jobbet giver ikke mindst penge til mere alkohol. At man derfor nu bliver stillet i udsigt, at job-

    bet kan mistes som konsekvens af et fortsat alkohol-problem, kan p mange virke motiverende for at f rettet op p situationen.

    Som leder forbereder du dig til samtalen p samme mde, som beskrevet side 30. Blot skal du gre dig klart, hvor lang tid der m g, inden arbejdsindsatsen er rettet op igen, og hvilke konsekvenser det vil f, hvis arbejdsindsatsen ikke bliver genetableret i fuldt omfang. Det br ogs overvejes, om tillidsreprsen-tanten eller en anden ngleperson skal deltage i sam-talen. Samtalen gennemfres, afsluttes og flges op som beskrevet side 31-34.

    Samtalen mellem to kollegerSom kollega er det ikke dit ansvar men du har et medansvar.

    Som kollega forbereder man sig til samtalen p samme mde, som beskrevet side 30, og samtalen gennemf-res ligeledes efter samme principper som beskrevet side 31.

    Du br dog starte med at afklare, om nrmeste le-der kender til problemet, og om vedkommende i s fald har tnkt sig at gre noget eller mske allerede har gjort noget og med hvilket resultat. Du br ogs

    3 typer samtaler

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 35 03/09/08 13:26:49

    Page: Alko-politik_indhold.p35.pdfPDF Proof by

  • 36

    afklare tillidsreprsentantens rolle, og om denne skal informeres, evt. deltage som bisidder.

    Det vil oftest vre kollegerne, der frst bemrker en medarbejders alkoholproblem. Det giver kollegerne gode muligheder for at gre noget p et meget tidligt tidspunkt i forlbet, og fr problemet har vokset sig stort og mske gjort uoprettelige skade.

    Nr det er kollegaen, der konfronterer en medarbej-der med alkoholproblemet og den deraf flgende utilstrkkelige arbejdsprstation, vil det ofte vre lettere at komme igennem med budskabet, end hvis det er lederen, der gr det. Som kollega vil kontak-ten i frste omgang opfattes som mindre farlig, fordi konsekvenserne ikke umiddelbart peger i retning af en afskedigelse.

    Det er dog vigtigt, at du som kollega-ngleperson er bevidst om dit ansvar. Som kollega har du ret og pligt til at diskutere din bekymring med nrmeste leder, el-ler lederens leder. Det er ikke stikkeri, men udtryk for omsorg. Ved at fortie problemet kan du opretholde alkoholproblemet i den tro, at du er solidarisk. Det er misforstet loyalitet. For i virkeligheden sender du det signal til kollegaen, at du er ligeglad med, at vedkom-mende er ved at forsumpe sit liv vk. Forsg i stedet at tale bent om det, du ser. Stil dig ikke op som et beskyttende skjold. Hvis du er rlig og oprigtig, vil du som oftest f god respons.

    Det er vigtigt at kunne trkke nogle tydelige grnser for, hvad du vil acceptere. Fx skal du aldrig tale med vedkommende, hvis han/hun er beruset og mske rin-ger midt om natten. Da skal det tydeligt gres klart for vedkommende, at det her accepteres ikke. Afslut evt. samtalen med at henvise til en behandlingsinstitution.

    Det er kollegaens eget ansvar at f gjort noget ved sit alkoholproblem, men det er dit ansvar ikke at fortie problemet, men sttte vedkommende i at komme ud af sit problem.

    Lederen kan aldrig plgge en medarbejder-ngle-person at tale med en kollega om dennes alkoholpro-blem eller andre problemer. Det er altid lederens an-svar at gribe ind. Lederen er ogs den eneste person, som formelt har ret til at stille krav om forandring og ivrkstte sanktioner mod en ansat. Derimod kan du godt aftale med lederen, at det er dig, som tager den frste samtale med en kollega, der har et alkoholpro-blem.

    Afviser kollegaen at gre noget ved sit alkoholpro-blem, er det vigtigt, at du klart beskriver, hvilke kon-sekvenser det vil f, fx at sagen nu vil blive overdraget til lederen, at du og de vrige kolleger ikke lngere vil acceptere at overtage vedkommendes arbejde osv.

    Hvis kollegaen vlger at gre noget ved situationen, indgs der en aftale om, at vedkommende kan f

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 36 03/09/08 13:26:49

    Page: Alko-politik_indhold.p36.pdfPDF Proof by

  • 37

    hjlp til at komme i behandling efter samme princip-per, som omtalt side 33. Samtalen flges ligeledes op, som omtalt side 33.

    kollega-leder-samtalenHvad gr du, hvis din leder fr et alkoholproblem?

    En af de svreste situationer, man kan komme ud for p en arbejdsplads er, nr en leder fr et alkoholpro-blem. En leder har ikke kolleger p samme mde som andre, og medarbejderne tr ofte ikke sige noget af frygt for at komme p kant med lederen. Alle kan f alkoholproblemer, ogs ledere.

    En leder skal behandles p njagtig samme mde som enhver anden ansat. Det vil sige, at lederens overord-nede (nrmeste leder eller den administrerende direk-tr) skal tage en samtale med vedkommende. En leder har som oftest en leder. Selv om det er den admini-

    strerende direktr, som har problemet, s findes der bestyrelsen eller virksomhedens indehavere.

    hvis det er et lille firmaSom ansat i et lille firma er det naturligvis endnu van-skeligere, hvis lederen, som ogs ejer firmaet, har et al-koholproblem. Frygten for konsekvenserne, hvis pro-blemet tages op, afholder mange fra at gre noget. I sdan en situation er det vigtigt at vide, hvad man vil og ikke vil vre med til at kende sin egen grnse og turde sige fra, nr lederen ignorerer sikkerheden, m-ske krer pvirket, er respektls i sin optrden bde over for sine ansatte og sine kunder.

    Frem for alt glder det om ikke at hoppe med p vognen, s du selv bliver viklet ind i alkoholproblemet. Det kan evt. vre en mulighed at gribe ind med hjlp fra reprsentanter fra arbejdsmarkedets parter, dvs. enten fagforeningen eller arbejdsgiverforeningen.

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 37 03/09/08 13:26:50

    Page: Alko-politik_indhold.p37.pdfPDF Proof by

  • 38

    Bde i offentligt og privat regi findes der en rkke til-bud, der henvender sig til folk med alkohol- og andre rusproblemer.

    I offentligt regi findes der ud over de praktiserende lger forskellige alkoholrdgivninger og -ambula-torier, som tilbyder gratis og anonym behandling af personer med alkoholproblemer. Behandlingen tilby-des bde som ambulant behandling og som dgnbe-handling. Dgnbehandling i offentligt regi skal man visiteres til af kommunen. Der er frit valg til ambulant behandling. Det betyder, at man ogs kan vlge en anden kommunes tilbud, hvis man foretrkker det.

    Der findes ogs en rkke tilbud i privat regi. Der kan vre privatpraktiserende psykologer og psykiatere, pri-

    vate behandlingscentre med fx Minnesota-behand-ling og andre fllesskaber, fx Anonyme Alkoholikere. De lokale tilbud kan findes p internettet (se boksen side 39) eller i telefonbogen.

    Nogle private tilbud krver betaling, andre drives p frivillig og ulnnet basis. F afklaret de nrmere om-stndigheder, inden behandlingen sttes i vrk.

    Der findes desuden en direkte telefonlinje Alko-linjen hvor man helt anonymt kan f svar p sprgsml om alkohol og f at vide, hvilke behandlingstilbud der fin-des i ens eget lokalomrde og p landsplan.

    Og endelig er man altid velkommen til at kontakte Sundhedsstyrelsen.

    Hjlp og behandling udefra

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 38 04/09/08 12:14:19

    Page: Alko-politik_indhold38.p1.pdfPDF Proof by

  • 39

    P internettet kan du finde tilbud om alkoholbehand-ling i lokalomrdet.

    kommunens tilbud Find kommunens hjemmesideadresse

    (medarbejderens/kollegaens boplskommune).

    Skriv alkoholbehandling i sgefeltet. Herefter guides du videre til behandlingstilbud

    i kommunalt regi.

    www.hope.dk:Hjemmeside drevet af De Frivilliges Netvrk mod Misbrug. Marker regionen

    (klik p kortet i Alkohol-Guiden i venstre bjlke.

    Klik p billedet: Jeg har et skadeligt forbrug af alkohol.

    Vlg et behandlingstilbud.

    www.laenken.dkLnken er et samarbejde mellem frivillige og offent-lige alkoholbehandlere. Find foreningens tilbud p: Find det lokale tilbud ved at klikke p

    Find afdeling.

    Find de lokale behandlingstilbud

    Det samlede danske alkoholforbrug har siden 1980erne ligget nogenlunde konstant, og hver voksen dansker (over 14 r) drikker i gennemsnit godt 11 liter ren alkohol om ret.

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN alkoholproblemer

    Alko-politik_indhold.indd 39 03/09/08 13:26:52

    Page: Alko-politik_indhold.p39.pdfPDF Proof by

  • 40

    bilag 1

    Alko-politik_indhold.indd 40 03/09/08 13:26:54

    Page: Alko-politik_indhold.p40.pdfPDF Proof by

  • 41

    En af hovedhjrnestenene i en alkoholpolitik er, at man taler med de arbejdskolleger, der eventuelt har et alko-holproblem. Det er nglepersonernes ansvar at sikre, at denne samtale bliver positiv, og at kollegaen opfat-ter nglepersonen og arbejdspladsen som hjlpere.

    Formlet med samtalen er frst og fremmest at for-tlle, at man har registreret, at kollegaen drikker s meget, at det pvirker arbejdsindsatsen. Og dernst skal kollegaen have at vide, at han/hun kan f hjlp til at komme ud af misbruget og de problemer, der flger med.

    I samtalen om alkohol beskriver nglepersonen, hvor-dan han/hun opfatter problemet her og nu og fortl-ler, hvordan situationen kan udvikle sig, hvis der ikke gres noget men samtidig tilbydes kollegaen hjlp til at komme ud af problemet via de tilbud, der er in-deholdt i arbejdspladsens alkoholpolitik.

    Det er af vital betydning, at medarbejderen fr bde et tilbud om hjlp og stillet et krav om forandring. Til-buddet kan han/hun vlge at sige nej til, mens kravet om forandring ikke kan afsls. Det skal gres klart, at

    her er tale om en alvorlig situation, og at medarbejde-ren er ndt til at foretage et valg.

    Nu er der i princippet tre muligheder:1 Medarbejderen siger ja til at leve op til kravet

    om forandring og ja til tilbuddet om hjlp.2 Medarbejderen siger ja til at leve op til kravet

    om forandring, men vlger at klare problemer-ne selv alts nej tak til tilbuddet om hjlp.

    3 Medarbejderen siger blankt nej og vil mske fortstte misbrug med de konsekvenser, det fr for arbejdsindsatsen og den fortsatte an-sttelse i virksomheden.

    Hvis medarbejderen nsker hjlp til at komme ud af sit alkoholproblem, kan nglepersonen og medarbej-deren indg en skriftlig aftale evt. i form af en kon-trakt. Aftalen sikrer, at medarbejderen arbejder aktivt p at lse sit problem og flger en passende behand-ling, og den fortller ogs klart, hvilke konsekvenser det vil fr, hvis aftalen brydes.

    Der br vre lbende kontakt med medarbejderen i den tid, aftalen lber uanset om medarbejderen har

    Hovedprincipperne i Samtalen om alkohol

    bilag 1

    Alko-politik_indhold.indd 41 03/09/08 13:26:55

    Page: Alko-politik_indhold.p41.pdfPDF Proof by

  • 42

    valgt at sge behandling eller foretrkker at rette op p situationen p egen hnd.

    Nglepersonen br ogs aktivt medvirke til at sikre, at medarbejderen ikke fr problemer med at vende til-bage til arbejdspladsen efter en eventuel behandling.

    Det kan fx ske ved at medvirke til at ndre rollefor-delingen i afdelingen, hvor medarbejderens kolleger i mange tilflde har reddet pinlige situationer, vret behandlere eller mske endda overtaget nogle af medarbejderens arbejdsopgaver.

    bilag 2ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 42 03/09/08 13:26:55

    Page: Alko-politik_indhold.p42.pdfPDF Proof by

  • 43

    formlVirksomhedens alkoholpolitik skal medvirke til at: skabe en attraktiv arbejdsplads med et godt og

    udviklende arbejdsmilj for den enkelte med-arbejder og dermed for hele virksomheden

    gre medarbejderne trygge i ansttelse og sikre, at de trives

    fastholde virksomhedens gode image og sikre, at den kan leve op til kundernes krav om kvali-tet og leveringsdygtighed

    forebygge alkoholproblemer blandt de ansatte tilbyde hjlp til en medarbejder, der har et alko-

    holproblem, der pvirker hans/hendes arbejde og samarbejde med kolleger eller arbejdsplad-sens kunder/klienter. Tilbuddet skal gives s tid-ligt i forlbet som muligt

    skabe debat og benhed om emnet for at im-degr fordomme og tabuer.

    generel holdningAf hensyn til medarbejdernes trivsel, sikkerheden p arbejdspladsen og virksomhedens omdmme og pro-duktivitet, er det den generelle holdning, at arbejde og alkohol ikke hrer sammen. Derfor er det ikke ac-ceptabelt, hvis medarbejdere mder eller optrder pvirket eller lugter af alkohol i arbejdstiden.

    Virksomheden har desuden den holdning, at ansatte med alkoholproblemer skal tilbydes hjlp s tidligt som muligt.

    Alle ansatte forpligter sig til at efterleve alkoholpoli-tikken.

    hvem glder alkoholpolitikken for?Virksomhedens alkoholpolitik glder for alle medar-bejdere ogs lsarbejdere, vikarer m.v. samt for alle, der arbejder p virksomhedens grund eller er p besg i virksomheden.

    Hvis der skal serveres alkohol i forbindelse med et kundebesg fx ved en frokost eller middag br bevrtningen ske p lokaliteter uden for virksomhe-dens grund.

    hvor glder alkoholpolitikken?Alkoholpolitikken glder p alle virksomhedens ar-bejdspladser ogs i udlandet. Den glder ogs, nr en medarbejder deltager i eksterne aktiviteter som fx kunde/klientbesg, eksterne mder, eksterne kurser m.v.

    Eksempel p en alkoholpolitik

    bilag 2ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 43 03/09/08 13:26:55

    Page: Alko-politik_indhold.p43.pdfPDF Proof by

  • 44

    hvornr glder alkoholpolitikken?Alkoholpolitikken glder i hele arbejdstiden bde i dagtimerne og p alle skift.

    UndtagelserVed srlige lejligheder som jubiler, runde fdsels-dage og lignende m der nydes n genstand i kantinen ved arbejdstids ophr. Ledelsen kan desuden give til-ladelse til, at der kan nydes alkohol ved andre lejlighe-der som fx julefrokoster og skovture.

    Hvis det er ndvendigt (fx af hensyn til kunder/klien-ter), kan man dog beslutte, at disse undtagelser ikke glder.

    nglepersonerFormlet med at have nglepersoner er: at tilbyde alle medarbejdere et effektivt hjlpe-

    system at gre problemet synligt for medarbejdere

    med alkoholproblemer at sikre, at samtaler bliver gennemfrt.

    Alle personer med ledelsesansvar er nglepersoner.Desuden er flgende medarbejdere valgt til ngleper-soner:

    Navn: lokalnr. e-mail:

    Navn: lokalnr. e-mail:

    nglepersonernes ansvar og kompetenceAlle nglepersoner har ansvar for og kompetence til at give rd og vejledning om alkoholpolitikkens til-bud. Desuden kan de p virksomhedens vegne indg en (evt. skriftlig) aftale om en passende handlingsplan med medarbejdere. Dette glder ogs for de medar-bejdere, der selv henvender sig.

    Formlet med at tale med den medarbejder, der har et alkoholproblem, er at gre problemet synligt for medarbejderen, s man kan tilbyde hjlp og stille krav om forandring.

    Virksomheden forpligter sig til at give aktiv sttte til enhver medarbejder, der nsker hjlp til at komme ud af sit alkoholproblem.

    nglepersoner med ledelseskompetenceVirksomhedens ledere har altid ansvaret for at tage en samtale med en medarbejder, der har et proble-matisk forhold til alkohol, som pvirker hans/hendes arbejdsindsats og samarbejdsevne. Kun ledelsen har kompetence til at foretage ansttelsesmssige sank-tioner i henhold til virksomhedens personalepolitik.

    nglepersoner uden ledelseskompetence:Hvis en ngleperson p eget initiativ eller p opfor-dring tager kontakt med en medarbejder, og denne kontakt ikke har den tilsigtede virkning, skal ngleper-sonen sikre, at problemet bliver forelagt en relevant person med ledelsesansvar.

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN bilag 2

    Alko-politik_indhold.indd 44 03/09/08 13:26:55

    Page: Alko-politik_indhold.p44.pdfPDF Proof by

  • 45

    medarbejderens ret og pligtMedarbejderen har ret til hjlp, s vedkommende kan komme ud af sit alkoholproblem.

    Medarbejderen har pligt til og selv ansvar for at ar-bejde aktivt p at lse sit alkoholproblem og forbedre sin arbejdsindsats.

    fortrolighedEnhver henvendelse fra en medarbejder til en ngle-person bliver behandlet fuldt fortroligt. Fortrolighe-den glder ogs for den handlingsplan, der aftales mellem medarbejderen og nglepersonen. Hvis ng-lepersonen bryder reglerne om fortrolighed, betragtes det af virksomheden som et alvorligt tillidsbrud og vil blive behandlet i overensstemmelse hermed. Ngle-personen fratages omgende sin tillidspost i virksom-hedens alkohol-program, mens vrige konsekvenser overvejes.

    kontaktAlle medarbejdere kan frit henvende sig til en hvilken som helst ngleperson i arbejdstiden, enten person-ligt, pr. e-mail eller telefon.

    UddannelseAlle nglepersoner er uddannet og bliver lbende ef-teruddannet. De ved, hvordan et alkoholproblem kan udvikle sig. De kan se signalerne p et alkoholproblem og er trnet i at tale om problemet. Og de kender deres funktion, rolle og ansvar i henhold til arbejds-pladsens alkoholpolitik.

    Flgende nglepersoner har ansvar for generel op-lysning om alkohol og for at gennemfre eventuelle oplysningskampagner:

    Navn:

    Navn:

    behandlingNr en medarbejder tager imod et tilbud om at kom-me ud af sit alkoholproblem, kontakter ngleperso-nen og vedkommende medarbejder behandlingsinsti-tutionen:Navn/adresse/telefon/bningstider.

    Hvis medarbejderen skal vre fravrende fra arbejds-pladsen i forbindelse med behandling, betragtes det som fravr i forbindelse med sygdom og vil blive behandlet efter de almindelige regler for sygefravr, som fremgr af virksomhedens personalepolitik. Hvis en eventuel behandling krver betaling, kan det tages op mellem medarbejderens leder/ngleperson, tillids-reprsentanten og personaleafdelingen.

    handlingsplan og behandlingsplanS lnge en handlingsplan lber, og alle indgede af-taler bliver overholdt, sker der ingen ndringer i an-sttelsesforholdet.

    En handlingsplan aftales normalt for 1 r ad gangen, og der indgs en skriftlig 1-rig kontrakt (se efterfl-gende). Ved at skrive under p kontrakten giver med-

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN bilag 2

    Alko-politik_indhold.indd 45 03/09/08 13:26:55

    Page: Alko-politik_indhold.p45.pdfPDF Proof by

  • 46

    arbejderen samtidig sin tilladelse til, at nglepersonen m kontakte behandlingsinstitutionen for at flge op p, at aftalerne overholdes.

    En behandlingsplan er en aftale mellem medarbejde-ren og behandlingsinstitutionen. Indholdet er fortro-ligt, men medarbejderen forpligter sig til at orientere nglepersonen/virksomheden, hvis behandlingen krver fravr i arbejdstiden.

    konsekvenser ved brud p aftaler og/eller overtrdelse af virksomhedens alkoholpolitikHvis en medarbejder overtrder bestemmelserne i alkoholpolitikken eller ikke overholdet de indgede aftaler, vil hans/hendes leder foretage sanktioner i henhold til virksomhedens personalepolitik.

    opflgning og revisionAlkoholpolitikken tages op p et samarbejdsudvalgs-mde n gang om ret frste gang den :

    Formlet er dels at flge op p nglepersonerne og deres uddannelse og dels at vurdere, om alkoholpoli-tikken eventuelt skal revideres.

    Denne alkoholpolitik er vedtaget i samarbejdsudvalget

    den:

    og trder i kraft den:

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN bilag 3

    Alko-politik_indhold.indd 46 03/09/08 13:26:56

    Page: Alko-politik_indhold.p46.pdfPDF Proof by

  • 47

    fortroligt Dato:

    Denne aftale bekrfter, at medarbejderen indgr i et behandlingsforlb til afhjlpning af sit alkoholproblem.

    Der er indget aftale mellem:

    Medarbejders navn: Nglepersons navn:

    Evt. leder og/eller tillidsreprsentant:

    Behandlingen vil foreg p:

    Behandlingssted: Start den:

    Undertegnede medarbejder giver nglepersonen tilladelse til at kontakte behandlingsstedet vedrrende fremmde/forlbet af behandlingen.

    Underskrifter: Medarbejder: Ngleperson:

    Leder og/eller tillidsreprsentant:

    Se aftalens indhold p nste side.

    Aftale om at indg i et behandlingsforlb til afhjlpning af et alkoholproblem

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN bilag 3

    Alko-politik_indhold.indd 47 03/09/08 13:26:56

    Page: Alko-politik_indhold.p47.pdfPDF Proof by

  • 48

    aftalens indholdBehandlingens indhold og lngde aftales mellem medarbejderen og behandlingsstedet. Behandleren er omfattet af lovbunden tavshedspligt, og selve be-handlingsforlbets indhold er derfor et fortroligt anlig-gende mellem medarbejderen og behandleren. Med-arbejderen er forpligtet til at orientere nglepersonen, sfremt behandlingen krver fravr i arbejdstiden.

    Nglepersonens eventuelle opflgning p behand-lingsforlbets udvikling aftales srskilt mellem ng-lepersonen og medarbejderen. Det er dog aftalt, at nglepersonen ved behandlingsforlbets afslutning deltager i et flles mde med medarbejderen og be-handleren.

    Medarbejderen er bekendt med, at en manglende overholdelse af det aftalte behandlingsforlb vil med-fre ivrksttelse af de i overenskomsten eller perso-nalepolitikken forskrevne regler for afvikling af anst-telsesforholdet.

    S lnge behandlingen forlber tilfredsstillende, vil der ikke ske ndringer i ansttelsesforholdet.

    I vrigt forpligter nglepersonen sig til at annullere og tilintetgre nrvrende aftale efter 12 mneder at regne fra d.d., sfremt medarbejderen igen er fuldt funktionsdygtig. Herefter vil aftalen ingen indflydelse have p ansttelsesforholdet i vrigt, inkl. eventuelle avancementsmuligheder.

    ALKOHOLPOLITIK OG ALKOHOLPROBLEMER P ARBEJDSPLADSEN

    Alko-politik_indhold.indd 48 03/09/08 13:26:56

    Page: Alko-politik_indhold.p48.pdfPDF Proof by

  • www.sst.dk Alkoholpolitik og Alkoholproblemer p ArbejdsplAdsen

    8A

    lkoh

    olpo

    litik og

    Alko

    ho

    lproblem

    er p A

    rbejd

    splAd

    sen

    Alkoholpolitik og alkoholproblemer p arbejdspladsen

    Sundhedsstyrelsen nsker med denne bog at bidrage til, at arbejdspladserne fr en alkoholpolitik, som medvirker til at forebygge alkoholproblemer hos medarbejderne.

    Bogen indeholder en lang rkke praktiske anvisninger p, hvordan en alkoholpolitik kan se ud, og hvordan man afholder en samtale med en medarbejder, som har alkoholproblemer.

    Alkoholpolitik og alkoholproblemer p arbejdspladsen henvender sig isr til ledere, som nsker redskaber til at udarbejde en alkoholpolitik og skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere med alkoholproblemer mder de krav og fr den sttte, de har behov for.

    Alko-politik_omslag.indd 1 03/09/08 13:25:44

    Page: Alko-politik_omslag.p1.pdfPDF Proof by