of 18 /18
Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Ejbyvej 35 2740 Skovlunde www.ps.ucc.dk AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK Studieordning August 2011

AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

  • Author
    others

  • View
    15

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et...

Page 1: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Ejbyvej 35 2740 Skovlunde www.ps.ucc.dk

AKADEMIUDDANNELSEN I

UNGDOMSPÆDAGOGIK

Studieordning

August 2011

Page 2: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 2 af 18

Indledning ____________________________________________________________________________ 4

1 Adgangskrav ______________________________________________________________________ 6

2 De enkelte moduler ________________________________________________________________ 6

2.1 Modul 1: Pædagogisk praksis (Educational Practise) ______________________________ 7

2.1.1 Modulets mål ___________________________________________________________ 7

2.1.2 Modulets indhold ________________________________________________________ 7

2.1.3 Undervisnings- og arbejdsformer ________________________________________ 7

2.1.4 Prøveform ______________________________________________________________ 7

2.1.5 Omfang _________________________________________________________________ 7

2.2 Modul 2: Pædagogisk sociologi (Educational Sociology) ___________________________ 8

2.2.1 Modulets mål ___________________________________________________________ 8

2.2.2 Modulets indhold ________________________________________________________ 8

2.2.3 Undervisnings- og arbejdsformer ________________________________________ 8

2.2.4 Prøveform ______________________________________________________________ 8

2.2.5 Omfang _________________________________________________________________ 8

2.3 Modul 3: Pædagogisk psykologi (Educational Psychology) _________________________ 8

2.3.1 Modulets mål ___________________________________________________________ 8

2.3.2 Modulets indhold ________________________________________________________ 9

2.3.3 Undervisnings- og arbejdsformer ________________________________________ 9

2.3.4 Prøveform ______________________________________________________________ 9

2.3.5 Omfang _________________________________________________________________ 9

2.4 Modul 4: Pædagogisk antropologi (Educational Anthropology) _____________________ 9

2.4.1 Modulets mål ___________________________________________________________ 9

2.4.2 Modulets indhold _______________________________________________________ 10

2.4.3 Undervisnings- og arbejdsformer _______________________________________ 10

2.4.4 Prøveform _____________________________________________________________ 10

2.4.5 Omfang ________________________________________________________________ 10

2.5 Modul 5: Specialeforløb – pædagogisk udviklingsarbejde (Special Subject –

Development Work) __________________________________________________________________ 10

2.5.1 Modulets mål __________________________________________________________ 10

2.5.2 Modulets indhold _______________________________________________________ 11

2.5.3 Undervisnings- og arbejdsformer _______________________________________ 11

2.5.4 Prøveform _____________________________________________________________ 11

2.5.5 Omfang ________________________________________________________________ 11

2.6 Modul 6: Afgangsprojekt (Final Project) ________________________________________ 11

Page 3: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 3 af 18

2.6.1 Modulets mål __________________________________________________________ 11

2.6.2 Modulets indhold _______________________________________________________ 11

2.6.3 Undervisnings- og arbejdsformer _______________________________________ 11

2.6.4 Prøveformer ___________________________________________________________ 12

3 Profilforløb _______________________________________________________________________ 12

4 Indledende kurser ________________________________________________________________ 12

4.1 Mål _________________________________________________________________________ 12

4.2 Indhold _____________________________________________________________________ 12

4.3 Omfang _____________________________________________________________________ 13

4.4 Undervisnings- og arbejdsformer ______________________________________________ 13

5 Merit ____________________________________________________________________________ 13

6 Censorformandskab_______________________________________________________________ 13

7 Eventuelle overgangsregler ________________________________________________________ 13

8 Bilag ____________________________________________________________________________ 14

Page 4: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 4 af 18

Indledning

En VVU er en videregående voksenuddannelse og dermed en del af det offentlige uddannel-

sessystem. Optagelse på uddannelsen kræver to års relevant erhvervserfaring, samt at an-

søgere har en ungdomsuddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau for at være

optagelsesberettiget til VVU’en. Nedenstående figur anskueliggør uddannelsens placering i

uddannelsessystemet:

Det parallelle kompetencesystem

Det generelle formål med en VVU-uddannelse er (jf. bekendtgørelsens §1, stk. 1) at kvalifi-

cere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksis-

nære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Må-

let er (jf. bekendtgørelsens §1, stk. 2) at udvikle den studerendes selvstændighed, samar-

bejdsevne og evne til at skabe fornyelse, og, i det omfang det er relevant, skærpe interes-

sen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt for etablering af egen virksomhed.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddan-

nelse. Uddannelsen er tilrettelagt som fagligt afgrænsede moduler. En VVU består af 6 mo-

duler, hver svarende til 10 ECTS point. Uddannelsen er samlet normeret til 1 studenterårs-

værk (60 ECTS) og undervisningen skal være tilrettelagt således at uddannelsen kan afslut-

tes inden for tre år. Det er Undervisningsministeriet, der godkender, hvilke institutioner der

kan udbyde uddannelsen. (jf. bekendtgørelsens §2). Studieordningen er fælles for udbyder-

ne af uddannelsen og er ligeledes godkendt af Undervisningsministeriet (jf. Bekendtgørel-

sens §5)

To

års

erh

ver

vse

rfat

ing

KVU

EUD

mv.

MVU

Grunduddannelse

KVU

EUD

mv.Gymnasiale uddannelser

MVU

Prof. bach

Bach.

LVU

Kand.

NB: Tegningen viser alene niveaumæssig placering; ikke aktivitetsomfang

Master

Diplom

VVU

GVU

Master

Diplom

VVU

GVU

Videreuddannelsessystemet

for voksne

Fagspecifikke kurser

Enkeltfag

To

års

erh

ver

vse

rfat

ing

KVU

EUD

mv.

MVU

Grunduddannelse

KVU

EUD

mv.Gymnasiale uddannelser

MVU

Prof. bach

Bach.

LVU

Kand.

NB: Tegningen viser alene niveaumæssig placering; ikke aktivitetsomfang

Master

Diplom

VVU

GVU

Master

Diplom

VVU

GVU

Videreuddannelsessystemet

for voksne

Fagspecifikke kurser

Enkeltfag

Page 5: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 5 af 18

Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-

cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler: speciale og afgangspro-

jekt inden for denne uddannelse, men de enkelte moduler kan også tages som efteruddan-

nelse. Den enkelte studerende kan, såfremt uddannelsesinstitutionen godkender dette, ud-

skifte 1–2 af fagmodulerne med fagmoduler fra en anden VVU-uddannelse. (jf. bekendtgø-

relsens § 5, stk. 2)

Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik udbydes som Åben Uddannelse, og kan tages

sideløbende med et arbejde.

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Uddannelsen henvender sig til alle, der gennem længere tid har arbejdet med større børn

og unge og som ønsker at kvalificere sig yderligere til at arbejde professionelt med større

børn og unge. Det kan eksempelvis være:

Medarbejdere i fritids- og ungdomsklubber

Medarbejdere i heldagsskoler

Opsøgende medarbejdere

Medarbejdere på opholdssteder

Ansatte ved f.eks. efterskoler og produktionsskoler

Ansatte der generelt arbejder med større børn og unge, f.eks. sagsbehandlere og ansat-

te ved politiet.

Uddannelsens formål

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og i samarbejde

med andre at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre pæda-

gogisk arbejde, herunder udviklingsarbejde, inden for følgende områder:

alment forebyggende ungdoms- og interkulturelt arbejde

større børn og unge med psykiske vanskeligheder

større børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

større børn og unge i risikogrupper, herunder særligt forebyggende opgaver i forhold til

misbrug, kriminalitet og efterværnsopgaver.

Når man har fuldført en Akademiuddannelse i ungdomspædagogik skal man være i stand til

at:

kombinere pædagogisk erfaring med relevant teori og viden om ungdomspædagogisk

arbejde og

indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddan-

nelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Denne studieordning

Denne studieordning er retningsgivende for udbyderne af uddannelsen. Yderligere er stu-

dieordningen retligt bindende og på den måde de studerendes juridiske sikkerhed.

Titulatur: Ungdomspædagog

Den, der har gennemført de fire fagmoduler i uddannelsen, har ret til at anvende betegnel-

sen humanom (Academi Foundation (AF) Degree in social Sciences).

Har man yderligere gennemført de to påbygningsmoduler, giver uddannelsen ret til at an-

vende betegnelsen AU (akademiuddannet) i Ungdomspædagogik, eller Ungdomspædagog.

(Academy Profession (AP) Degree in Social Sciences).

Page 6: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 6 af 18

1 Adgangskrav

Følgende uddannelser giver adgang til VVU'en i ungdomspædagogik, jf. bekendtgørelsens §

4:

1. Relevant erhvervsuddannelse.

2. Relevant grunduddannelse for voksne (GVU), eksempelvis en PGU.

3. Gymnasial uddannelse.

4. Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.

Yderligere skal den studerende – fordi der er tale om en uddannelse i videreuddannelsessy-

stemet – have mindst to års relevant erhvervserfaring.

Studerende, der ikke opfylder uddannelseskravet, kan optages såfremt uddannelsesinstitu-

tionen i hvert enkelt tilfælde vurderer, at ansøgeren har de tilstrækkelige uddannelsesmæs-

sige kvalifikationer.

2 De enkelte moduler

Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik består af to dele:

1. del består af 4 fagmoduler, der skal give den studerende faglig indsigt i og viden om

ungdomspædagogik i et helhedsorienteret perspektiv, således at den studerende kan analy-

sere og vurdere praksisnære problemstillinger.

Denne del består af modulerne: pædagogisk praksis, pædagogisk sociologi, pædagogisk

psykologi og pædagogisk antropologi.

2. del af uddannelsen består af to påbygningsmoduler, der giver den studerende mulighed

for at opnå en faglig specialisering inden for ungdomspædagogik. Specialiseringen relateres

endvidere til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv.

Denne del består af modulerne specialeforløb – pædagogisk udviklingsarbejde og afgangs-

projekt.

Et profilforløb i ungdomspædagogik består af de fire fagmoduler og de to påbygningsmodu-

ler. De studerende inddrager løbende egen praksis og refleksion over praksis i uddannelsen.

Page 7: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 7 af 18

2.1 MODUL 1: PÆDAGOGISK PRAKSIS (EDUCATIONAL PRACTISE)

2.1.1 Modulets mål

Modulets mål er at give den studerende en forståelse af ungdomspædagogik, professionen

og egen rolle. Samt kvalificere den studerende til at kunne analysere og vurdere praksisnæ-

re problemstillinger og introducere centrale teorier om kommunikation, organisation og le-

delse.

2.1.2 Modulets indhold

Modulet er inddelt i følgende temaer:

Pædagogens rolle og kompetencer, herunder i forhold til frivillige tilbud til større børn og

unge

Introduktion til og diskussion af fagets historie, herunder værdier for pædagogisk arbej-

de gennem tiden

Introduktion til og diskussion af forskellige teoretiske standpunkter med betydning for

faget og deres betydning for den pædagogiske tradition

Indsigt i egen og områdets forståelser og deres betydning for det pædagogiske arbejde

Lovgivning

Introduktion til centrale teorier om kommunikation, organisation og ledelse

Studieteknik, herunder introduktion til opgaveskrivning

Der arbejdes endvidere med praksisfortællingen og logbog som metode

2.1.3 Undervisnings- og arbejdsformer

Studiet vil forme sig som fælles undervisning i form af læreroplæg, samtaler, gruppearbejder

m.m. og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt. De studerende for-

ventes at inddrage egen praksis og refleksion over egen praksis i forløbet.

2.1.4 Prøveform

Modulet afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på 8-

12 sider, som kan skrives i grupper op til 4 personer.

Opgaven skal forholde sig til modulets indhold og temaer. Problemstilling og emne skal

godkendes af modulets lærere. Opgaven og den mundtlige prøve skal afspejle den/de stu-

derendes evne til at reflektere over forslag til indsatser eller aktiviteter sat i forhold til både

samfundsmæssige værdier og de teoretiske udgangspunkter præsenteret i modulet.

Der opgives 300 siders relevant litteratur ud fra modulets overordnede mål.

Prøven bliver internt bedømt efter 7trins-skalaen.

2.1.5 Omfang

10 ECTS-point

Page 8: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 8 af 18

2.2 MODUL 2: PÆDAGOGISK SOCIOLOGI (EDUCATIONAL SOCIOLOGY)

2.2.1 Modulets mål

Målet er at kvalificere den studerende til at placere pædagogisk arbejde inden for ungdoms-

området i en samfundsmæssig sammenhæng.

2.2.2 Modulets indhold

Modulet er inddelt i følgende temaer:

Større børn og unge i et sociologisk perspektiv

Grupper, venskaber og mobning, herunder metoder til arbejde med social inklusion

Diskussioner af forskellige perspektiver på formålet med special-, social- og almenpæ-

dagogiske indsatser i arbejdet med større børn og unge

Tværfagligt og tværsektorielt arbejde i teori og praksis

Velfærdsstatens organisering og udvikling og dens betydning for det pædagogiske ar-

bejde, herunder normer og værdier i arbejdet med større børn og unge

Der arbejdes endvidere med introduktion til sociologiske undersøgelsesmetoder, eksem-

pelvis spørgeskemaundersøgelser, samt forholdet mellem hhv. kvantitative og kvalitati-

ve undersøgelser

2.2.3 Undervisnings- og arbejdsformer

Studiet vil forme sig som fælles undervisning i form af læreroplæg, samtaler, gruppearbej-

der m.m. og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt.

2.2.4 Prøveform

Prøven er en kombinationsprøve bestående af hhv. af en skriftlig opgave på 8-12 sider, hvor

den studerende alene eller i gruppe på max 4 personer, beskriver en indsats/aktivitet på et

af de ovenstående områder, og en individuel mundtlig prøve, der bedømmes ved ekstern

censur. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen.

Med hensyn til valg af emne og tema for den skriftlige opgave tages der udgangspunkt i 1

eller flere af modulets temaer. Opgaven og den mundtlige prøve skal afspejle den stude-

rendes evne til at reflektere over forslag til indsatser eller aktiviteter sat i forhold til både

samfundsmæssige værdier og de teoretiske udgangspunkter præsenteret i modulet. Over-

vejelser om tværfaglighed i arbejdet skal indgå.

Der opgives 300 siders relevant litteratur ud fra modulets overordnede mål.

Prøven bliver eksternt censureret efter 7trins-skalaen.

2.2.5 Omfang

10 ECTS-point

2.3 MODUL 3: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (EDUCATIONAL PSYCHOLOGY)

2.3.1 Modulets mål

Målet er at kvalificere den studerende til at analysere større børn og unges identitetsproces-

ser og handlinger med udgangspunkt i overgangen fra ung til voksen ud fra begreber som:

identitetsdannelse, påvirkning og udvikling i et psykologisk perspektiv.

Page 9: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 9 af 18

2.3.2 Modulets indhold

Modulet er inddelt i følgende temaer:

Psykologiske teorier af betydning for arbejdet med større børn og unge

Psykiske vanskeligheder blandt større børn og unge

Identitetsdannelse med udgangspunkt i psykologiske teorier og unges italesættelse af

egen identitetsforståelse

Iagttagelse i et psykologisk perspektiv i forhold til pædagogisk arbejde med unge

Den moderne familie og dens livsvilkår i psykologisk betydning

Normalitet/afvigelse og inklusion/eksklusion i teori og praksis

Teorier om læring og disses betydning for pædagogisk arbejde med unge

Refleksion og analyse af psykologiske teoriers anvendelsesmuligheder i organisering af

ungdomspædagogisk arbejde

2.3.3 Undervisnings- og arbejdsformer

Studiet vil forme sig som fælles undervisning i form af læreroplæg, samtaler, gruppearbej-

der m.m. og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt. Endvidere vil de

studerende arbejde med iagttagelse som metode.

2.3.4 Prøveform

Modulet afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på 8-

12 sider, hvor den studerende alene eller i en gruppe på max. 4 personer beskriver en ind-

sats/aktivitet, der afspejler modulets indhold.

Opgaven samt den mundtlige prøve skal indeholde:

refleksion og analyse

forslag til en ungdomspædagogisk indsats

overvejelser over de unges egen deltagelse i forandrings-processer.

Der opgives 300 siders relevant litteratur ud fra modulets overordnede mål.

Prøven bliver eksternt censureret efter 7trins-skalaen.

2.3.5 Omfang

10 ECTS-point

2.4 MODUL 4: PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI (EDUCATIONAL ANTHROPOLOGY)

2.4.1 Modulets mål

Målet er at kvalificere den studerende til at undersøge og analysere ungdomsområdet med

udgangspunkt i større børn og unges perspektiv: eksempelvis gruppeprocesser, ungdoms-

kulturer, identitetsdannelse, medbestemmelse m.v. i et antropologisk perspektiv. Modulet

er et metodeorienteret forløb, hvor de studerende på baggrund af teoretisk viden og indsigt

arbejder med forskellige undersøgelsesmetoder til dokumentation af unges livsvilkår, selv-

forståelse, ungdomskulturer m.v.

Page 10: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 10 af 18

2.4.2 Modulets indhold

Modulet indeholder følgende temaer:

Større børn og unge i et antropologisk perspektiv i form af teoretiske perspektiver på

kultur, identitet og dannelse

Introduktion til pædagogisk antropologi samt forskning og videnskabelse på bag-

grund af antropologisk metode

Metoder til at søge viden om større børn og unge i praksis, herunder observation,

narrativer, livshistorier, interview m.v.

Der skal gennemføres et mindre feltstudie. De studerende skal fokusere på deres

egne holdningers indflydelse på deres iagttagelse og refleksioner.1

2.4.3 Undervisnings- og arbejdsformer

Som introduktion til de antropologiske teorier og metoder benyttes læreroplæg. Der arbej-

des endvidere med oplæg fra de studerende med beskrivelser fra egen praksis og med felt-

arbejdet som undersøgelsesmetode. Modulet er tilrettelagt således at de studerende, grup-

pevis, arbejder med egne undersøgelser under vejledning af modulets lærere.

2.4.4 Prøveform

Prøven er en individuel mundtlig eksamen på baggrund af en feltrapport på 10 - 12 sider

baseret på et mindre feltstudie. Feltrapporten og den mundtlige eksamen skal afspejle den

studerendes evne til, med fokus på egne holdningers indflydelse, at iagttage og analysere

det pædagogiske felt. Feltrapporten kan udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Så-

fremt feltrapporten er udarbejdet i en gruppe, skal det fremgå hvilke dele den enkelte stu-

derende har skrevet. Der opgives 300 siders relevant litteratur i relation til modulets over-

ordnede mål.

Prøven vil blive internt bedømt efter 7trins-skalaen. Såvel feltrapporten som den mundtlige

prøve vil indgå i vurderingen.

2.4.5 Omfang

10 ECTS-point

2.5 MODUL 5: SPECIALEFORLØB – PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE

(SPECIAL SUBJECT – DEVELOPMENT WORK)

2.5.1 Modulets mål

Specialeforløbet skal give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem

fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har

gennemført. Specialeforløbet er tilrettelagt således at den studerende opnår færdigheder i

at gennemføre og deltage i pædagogisk udviklingsarbejde. 2

1 Feltarbejdet kan danne grundlag for de studerendes udviklingsprojekt i modul 5.

2 Der er mulighed for at den studerende kan arbejde videre med en problemstilling, som eksempelvis kan være blevet belyst

gennem det antropologiske feltarbejde i 4. modul.

Page 11: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 11 af 18

2.5.2 Modulets indhold

Undervisning i pædagogisk udviklingsarbejde – teori og metode, herunder forholdet mel-

lem teori og praksis

Introduktion til dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde

Emne og problemstilling i udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i ét eller flere temaer, der har været berørt i de tidligere moduler. Emne og

problemstilling skal godkendes af vejleder.

2.5.3 Undervisnings- og arbejdsformer

Problemorienteret undervisning og vejledning i klyngegrupper.

2.5.4 Prøveform

Den afsluttende prøve afvikles som en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig

projektrapport af 12-20 sider. Projektrapporten kan udarbejdes i grupper på max. 4 stude-

rende. Såfremt projektrapporten er udarbejdet i en gruppe, skal det fremgå hvilke dele den

enkelte studerende har skrevet. Projektrapporten kan udarbejdes som en formidlingsopgave

eksempelvis i form af en artikel til et fagblad på 5-6 sider medfølgende en rapport på 6-8

sider, som beskriver proces, metodeovervejelser og gruppens evaluering. Der opgives 300

siders relevant litteratur i relation til modulets overordnede mål.

Prøven vil blive internt bedømt efter 7trins-skalaen. Såvel projektrapporten som den

mundtlige prøve vil indgå i vurderingen.

2.5.5 Omfang

10 ECTS-point

2.6 MODUL 6: AFGANGSPROJEKT (FINAL PROJECT)

2.6.1 Modulets mål

Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal i afgangsprojektet dokumen-

tere sin evne til, på et metodisk og analytisk grundlag, at kunne gennemføre en praksisnær

og kompleks problemløsning inden for det ungdomspædagogiske felt. Den studerende skal

gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannel-

sen, herunder specialeforløbet. Afgangsprojektet kan have direkte sammenhæng med spe-

cialeforløbet, idet afgangsprojektet kan medtage resultater og problemstillinger fra det pæ-

dagogiske udviklingsarbejde i 5. modul.

2.6.2 Modulets indhold

Der arbejdes med et selvvalgt emne og problemstilling, der er godkendt af uddannelsesin-

stitutionen. Emnet skal knytte sig til uddannelsens indhold som helhed og dermed inddrage

teorier og metoder, som den studerende har arbejdet med i tidligere moduler.

2.6.3 Undervisnings- og arbejdsformer

Den studerende modtager vejledning og undervisning i tilknytning til afgangsprojektet.

Page 12: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 12 af 18

2.6.4 Prøveformer

Den afsluttende prøve afvikles som en individuel mundtlig prøve på baggrund af det skriftli-

ge afgangsprojekt på 20-25 sider. Der kan arbejdes individuelt eller i grupper på max 4

personer. Såfremt afgangsprojektet er udarbejdet i en gruppe, skal det fremgå hvilke dele

den enkelte studerende har skrevet.

Der opgives 500 sider relevant litteratur i forhold til modulets overordnede mål.

Prøven vil være eksternt censureret efter 7trins-skalaen. Såvel afgangsprojektet som den

mundtlige prøve vil indgå i vurderingen.

2.5.9 Omfang

10 ECTS-point

3 Profilforløb

De fire første moduler i uddannelsen er obligatoriske, men den enkelte udbyder af uddan-

nelsen kan efter konkret ansøgning, give dispensation for at 1-2 af disse moduler kan aflø-

ses af moduler fra en anden akademiuddannelse. Modul 5 og 6 skal relatere sig til mindst 2

af uddannelsens obligatoriske fagmoduler.

4 Indledende kurser

For ansøgere som ikke tilgodeser de uddannelsesmæssige adgangskrav kan tilbydes et

AMU-kursus i Ungdomspædagogisk arbejde i klubarbejde, som giver adgang til uddannel-

sen.

4.1 MÅL

At den studerende opnår kompetence til at arbejde inden for klub- og ungdomsområdet og

kan igangsætte aktiviteter i det daglige klubarbejde/fritidstilbud, gennem introduktion til ak-

tuelle teorier om udviklingen fra barndom til ungdom, udsatte unge og subkulturer, ny vi-

den om den særlige forebyggelse over for unge, indsigt i organisering af arbejdet med unge

og samarbejdet med andre faggrupper

4.2 INDHOLD

Pædagogiske processer mellem unge indbyrdes og mellem unge og voksne

De væsentligste elementer i ungdomsarbejdet

Belysning af unge i klub-, ungdoms- og foreningslivet

Forebyggende indsats og medinddragelse af unge i demokratiske processer

Lovgivningen omkring børn og unge

Kommunikation og samarbejde

Ungdomsområdet set i en samfundsmæssig sammenhæng

Besøg i klub- og ungdomsprojekter

Kurset giver desuden viden om socialiseringsprocesser, unges gruppeliv og pædagogiske

processer.

Page 13: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 13 af 18

4.3 OMFANG

Kursets varighed er sammenlagt 4 uger.

4.4 UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER

Kurset veksler mellem læreroplæg, gruppearbejde og selvstændigt arbejde.

Nærmere oplysninger om kursusstart m.v. fås hos den enkelte udbyder af kurset.

5 Merit

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddan-

nelse og klubpædagoguddannelsen kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det en-

kelte tilfælde eller efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen træde i stedet for uddan-

nelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på

grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

(Bekendtgørelsens §14). Har man gennemført klubuddannelsen efter 1996 gives merit for

1.modul.

6 Censorformandskab

Censorer ved uddannelsen udpeges og tildeles af Censorformandskabet ved pædagogud-

dannelsen. Censorformandskabet ved Pædagoguddannelsen varetager relevante interesser

for Akademiuddannelse i Ungdomspædagogik.

7 Eventuelle overgangsregler

Ingen.

Page 14: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 14 af 18

8 Bilag

Bilag 1: Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for sundhed, pædago-

gik og forvaltning

(Humanom og AU)

BEK nr 1338 af 14/12/2005 (Gældende)

Lovgivning som forskriften vedrører

LOV Nr. 488 af 31/05/2000 § 11, stk. 2, § 12, stk. 4, § 15, stk. 5 og 6, § 16, § 19, nr. 1, litra a og b,

§ 20, § 22, § 30, stk. 2, og § 32, nr. 1,

LBK Nr. 956 af 28/11/2003 § 2, stk. 9, og § 18, stk. 2,

LBK Nr. 775 af 10/08/2005 § 10, stk. 2,

Senere ændringer til forskriften

Forskriftens fulde tekst

Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for sundhed, pædagogik og forvaltning

(Humanom og AU)

I medfør af § 11, stk. 2, § 12, stk. 4, § 15, stk. 5 og 6, § 16, § 19, nr. 1, litra a og b, § 20, § 22, § 30, stk. 2, og § 32, nr. 1, i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og vide-regående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, som ændret ved § 2 i lov nr. 401 af

28. maj 2003 og § 3 i lov nr. 447 af 10. juni 2003, § 2, stk. 9, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddan-nelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, og § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalu-eringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og struktur m.v.

§ 1. En videregående voksenuddannelse (VVU) inden for sundhed, pædagogik og forvaltning skal kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære

problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau.

Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og

evne til at skabe fornyelse og, i det omfang det er relevant, skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt for etablering af egen virksomhed.

Stk. 3. Området omfatter sundhed, pædagogik og forvaltning samt discipliner og emner, der uddan-nelsesmæssigt relaterer sig hertil.

§ 2. En VVU inden for sundhed, pædagogik og forvaltning er en erhvervsrettet videregående uddan-

nelse, der udbydes som åben uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes

arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 3. En VVU udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års rele-

vant erhvervserfaring, jf. § 4, stk. 2, giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddan-nelse (erhvervsakademiuddannelse).

Stk. 4. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. En VVU omfatter 6 moduler, hver svarende til 10 ECTS-point.

Stk. 5. Institutionen skal tilrettelægge undervisningen, så uddannelsen kan afsluttes inden for 3 år.

Page 15: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 15 af 18

Stk. 6. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervs-praksis og anvendt teori.

Stk. 7. Undervisningsministeriet godkender, hvilke institutioner der kan udbyde uddannelserne og modulerne.

§ 3. Den, der har gennemført 4 fagmoduler efter denne bekendtgørelse, har ret til at anvende be-tegnelsen humanom. Betegnelsen på engelsk er: Academy Foundation (AF) Degree in social sciences.

Stk. 2. Den, der har gennemført en VVU efter denne bekendtgørelse, har ret til at anvende betegnel-

sen AU (akademiuddannet). Betegnelsen på engelsk er: Academy Profession (AP) Degree in social sci-ences.

Stk. 3. Den, der har gennemført et profilforløb, jf. § 6, har ret til at anvende den betegnelse, der knyt-

ter sig hertil. De danske og engelske betegnelser for godkendte profilforløb fremgår af den fælles stu-dieordning.

Stk. 4. Betegnelserne, som er angivet i stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for humanomer, der har gennemført et påbygningsforløb, jf. § 5, stk. 3.

Kapitel 2

Adgang m.v.

§ 4. Følgende uddannelser giver adgang til en VVU: 1) Relevant erhvervsuddannelse. 2) Relevant grunduddannelse for voksne (GVU).

3) Gymnasial uddannelse. 4) Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.

Stk. 2. Ansøgere til en VVU skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført ad-

gangsgivende uddannelse.

Stk. 3. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Stk. 4. Ansøgere, der opfylder stk. 1 eller stk. 3, samt ansøgere med erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan optages i et fagmodul.

Stk. 5. Ansøgere, der har gennemført 4 fagmoduler efter denne bekendtgørelse, eller har opnået me-

rit, jf. § 14, kan optages i et påbygningsforløb, jf. § 5, stk. 3, hvis de opfylder adgangskravene til en VVU, jf. stk. 1-3. Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med de meritgivende uddannelseselementer medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet.

Kapitel 3

Indhold m.v.

§ 5. En VVU inden for sundhed, pædagogik og forvaltning omfatter: 1) 4 fagmoduler, hver svarende til 10 ECTS-point, inden for bekendtgørelsens faglige område, jf. dog

stk. 2. Mål for og indhold af de enkelte fagmoduler skal fremgå af den fælles studieordning. Fagmodulerne og disses mål og indhold skal godkendes af Undervisningsministeriet.

2) Specialeforløb svarende til 10 ECTS-point, der skal give den studerende mulighed for perspektive-ring og fordybelse inden for et eller flere af de fagmoduler, den studerende har gennemført. Insti-tutionen udbyder et eller flere specialeforløb inden for uddannelsens overordnede formål og inden for formålet for de profilforløb, som institutionen udbyder.

3) Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point, der afslutter uddannelsen, og hvor den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for formålet

Page 16: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 16 af 18

for det profilforløb, som den studerende har gennemført. Den studerende skal gennemføre det af-sluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialefor-løbet.

Stk. 2. Institutionen kan godkende, at en VVU inden for sundhed, pædagogik og forvaltning eller hu-

manomuddannelse kan omfatte 1 valgfrit fagmodul uden for bekendtgørelsens faglige område, når det overordnede formål er opfyldt.

Stk. 3. Specialeforløb og afgangsprojekt kan gennemføres som påbygningsforløb til en humanomud-dannelse.

§ 6. Et profilforløb er en VVU, hvor 1) mindst 1 af fagmodulerne er obligatorisk for uddannelsen, og 2) specialeforløbet relaterer sig til 1 eller flere af de obligatoriske fagmoduler.

Stk. 2. Formål for, sammensætning af og eventuelle forudsætninger i de enkelte profilforløb skal

fremgå af den fælles studieordning. Profilforløbene, disses mål og indhold, samt den betegnelse der knytter sig til den enkelte profil, skal godkendes af Undervisningsministeriet.

Kapitel 4

Lærerkvalifikationer

§ 7. Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået

gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det fag-lige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

Kapitel 5

Eksamen og bedømmelse

§ 8. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen i erhvervsrettede ud-dannelser (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2 og 3, og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

Stk. 2. Hvert af de 6 moduler i en VVU afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter ka-

rakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Mindst 2 fagmoduler samt afgangsprojektet skal doku-menteres ved eksterne prøver.

Stk. 3. Hvert af de 4 fagmoduler i en humanomuddannelse afsluttes med en prøve med individuel be-dømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Mindst 2 af de 4 fagmoduler skal do-kumenteres ved eksterne prøver.

Kapitel 6

Studieordning

§ 9. De institutioner, der udbyder videregående voksenuddannelser (VVU) inden for sundhed, pæ-dagogik og forvaltning, udarbejder i fællesskab en studieordning for uddannelsen, herunder for de en-

kelte moduler, profilforløb og påbygningsforløb. Studieordningen skal indeholde de regler, som institu-tionerne inden for bekendtgørelsens rammer fastsætter om: 1) Adgangsgivende uddannelser, jf. § 4, stk. 1 og 4. 2) De enkelte moduler, jf. § 5, stk. 1:

a) Mål. b) Indhold. c) Omfang, angivet i ECTS-point.

Undervisnings- og arbejdsformer.

Page 17: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 17 af 18

3) Udarbejdelse af specialeforløb, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, og § 6, stk. 1, nr. 2. 4) Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 5, stk. 1, nr. 3. 5) Profilforløb, jf. § 6:

a) Angivelse af hvilke fagmoduler, der er obligatoriske for profilen. b) Sammensætning af og eventuelle forudsætninger i profilforløbet. c) Betegnelser på dansk og engelsk for profilforløbene, jf. § 3, stk. 3.

6) Indledende kurser, jf. § 11, stk. 4: a) Mål. b) Indhold. c) Omfang, angivet som andel af et studieår. d) Undervisnings- og arbejdsformer.

7) Merit, jf. § 14. 8) Eventuelle overgangsregler, jf. § 18, stk. 3.

Stk. 2. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige for-hold, kan dispensere fra de regler i den fælles studieordning, der alene er fastsat af institutionerne.

§ 10. Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutio-nerne kontakt til aftagere og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgø-

relsen.

Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside senest ved et studieårs begyndelse. Institutionen orienterer studerende om studieordningen.

Kapitel 7

Andre regler

§ 11. Institutionen kan tilbyde indledende kurser til uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget i et fagmodul, jf. § 4, stk. 4.

Stk. 2. Et indledende kursus skal relatere sig til et eller flere fagmoduler og sigte mod at forbedre grundlaget for at gennemføre disse.

Stk. 3. Et indledende kursus har et omfang, der svarer til højst 1/12 af et årsværk. Indledende kurser kan ikke indgå som del af et modul.

Stk. 4. Mål og indhold for de indledende kurser skal fremgå af den fælles studieordning.

§ 12. Institutionen informerer og vejleder de uddannelsessøgende om uddannelser, herunder om adgang til uddannelser, moduler og påbygningsforløb, om eksamen samt om mulighed for indledende

kurser i forbindelse med fagmoduler.

§ 13. Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne fin-der tilsvarende anvendelse for samtlige uddannelser og moduler, der gennemføres i medfør af denne bekendtgørelse.

§ 14. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan efter in-stitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionerne i den fælles stu-dieordning træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit).

Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannel-seselementer.

Page 18: AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK · Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i prin-cippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler:

Side 18 af 18

§ 15. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 3.

§ 16. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Under-visningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer

hertil.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.

§ 18. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 330 af 2. juni 1998 om uddannelse af friluftsvejledere. 2) Bekendtgørelse nr. 1030 af 13. december 2002 om akademiuddannelsen til statonom (VVU). 3) Bekendtgørelse nr. 40 af 22. januar 2003 om akademiuddannelsen i ungdomspædagogik (VVU).

Stk. 2. Studerende i en af de i stk. 1 nævnte uddannelser, der har påbegyndt uddannelsen efter de

hidtidige regler, kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet se-nest den 1. august 2009.

Stk. 3. Institutionerne fastsætter i fællesskab i studieordningen eventuelle overgangsregler for stude-rende, der har påbegyndt en VVU eller uddannelse af friluftsvejledere efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 14. december 2005

P.M.V. Ivan Sørensen Uddannelsesdirektør