-1 -

AfgrødeNyt nr. 52. maj 2012

Aktuelt i marken

I denne uge varsler vejrudsigten alt fra 20°C til frost. Så vær opmærksom på midlernes temperaturkrav, hvis der skal sprøjtes og undgå at sprøjte op til frostnætterne.

Det er ved at være tid til en eventuel bekæmpelse af trips i vinterrug. Bekæm-pelse skal ske lige inden begyndende skridning, når bladskeden svulmer. Skadetærsklen er en mørk trips pr. bladskede.

Nu hvor vinterrapsen er i blomstring, er der ikke længere behov for at bekæmpe glimmerbøsser. Bekæmpelse af skulpe-snudebiller kan lejlighedsvis være aktuel. Skadetærskelen er 6 biller pr. plante. Skulpesnudebillerne er ikke i sig selv noget stort problem for rapsen, men deres huller i skulpen kan danne indfaldsvej for skulpegalmyggen, der ellers kun kan angribe skulper under 2 cm. Bekæmpelse af skulpegalmyggen anbefaler vi kun, hvor der tidligere har været kraftige angreb.

Der findes fortsat få svampe i vintersæden. I nogle hvede- og vinterbygmarker finder vi

nu en meldug over skadetærsklen. Og så er der fundet brunrust i Palazzo vinterrug.

Vi ser desværre nu, at der i flere tidligt såede vinterbygmarker er fundet havrerødsot, som er overført med bladlus i efteråret. De angrebne planter er gule, lavere og fortykkede. Angrebene ses som større eller mindre skarpt afgrænsede pletter i marken

De fleste vintersædsmarker, der var ukrudtssprøjtet i efteråret, var meget rene i starten af april. Men se at komme en tur ud over dem igen nu. Der kan være nyfremspirede som pileurter og burre-snerre der kræver en indsats. Og i nogle marker, hvor der ikke har indgået Stomp i efterårsløsningen, ser vi nu store valmue, der bør bekæmpes.

I de tidligst såede vårbygmarker er det nu tid til at bekæmpe ukrudtet.

Indhold• Aktuelt i marken• Svampebekæmpelse i vinterraps• Svampebekæmpelse i alm.

rajgræs• Vækstregulering i frøgræs• Ukrudtsbekæmpelse i majs• Ukrudt i vedvarende græs• Kommende arrangementer• Aktuelle løsninger• Vigtige datoer

-2 -

Svampebekæmpelse i vinterraps Der findes stadig ikke noget godt hjælpemiddel til at afgøre behovet for svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring, og en sprøjtning er derfor stadig at betragte som en forsikringssprøjtning. Til at under-støtte beslutningen om en eventuel sprøjtning, kan tabellen nedenfor bruges. Men endnu vigtigere i år er det, om der i 2007 blev dyrket vinterraps i den

pågældende mark. Gjorde der det, og var der store angreb af knoldbægersvamp, så anbefaler vi klart, at der skal svampesprøjtes i år.

Høj risiko Lav risiko Nedbør op til, under og lige efter blomstring Tørt op til, under og lige efter blomstring Rapsdyrkning hvert 3.- 5. år Rapsdyrkning hvert 6. år eller sjældnere Lang blomstring Kort blomstring

Forhold der fremmer hhv. hæmmer svampe i raps

Både knoldbægersvamp, gråskimmel og skulpe-svamp fremmes af nedbør, mens angreb af skulpe-svamp ikke er særlig afhængig af sædskiftet og blomstringens varighed. Skulpesvamp trives bedst ved høje temperaturer (17-25 °C).

SprøjtetidspunktVed svampebekæmpelse omkring blomstring opnås der forebyggende effekt mod knoldbægersvamp, skulpesvamp, gråskimmel og lys bladplet. Mod de synlige angreb af gråskimmel, som findes i flere marker på nuværende tidspunkt, opnås ikke effekt.

Det bedste bekæmpelsestidspunkt mod knold-bægersvamp er i vækststadium 65 i fuld blomstring. På dette tidspunkt ser marken fuldstændig gul ud på afstand, og de første kronblade begynder at falde. Kigger man inde i afgrøden, er omkring halvdelen af alle blomster sprunget ud. På dette tidspunkt fås samtidig god effekt mod nye angreb af gråskimmel og lys bladplet og en god sideeffekt mod skulpe-

svamp. Det bedste tidspunkt at bekæmpe skulpe-svamp er egentlig ved afblomstring, men her er ef-fekten mod de øvrige svampesygdomme ringere. Fuld blomstring ved begyndende fald af de gule kron-blade, er derfor et godt ”kompromis”.

Ved begyndende blomstring er effekten mod knold-bægersvamp og skulpesvamp ringere. En mindre køreskade ved begyndende blomstring end senere kan ikke opveje den ringere effekt.

Man kan regne med en virkningstid på kun ca. 2 uger mod knoldbægersvamp ved svampesprøjtning i raps omkring blomstring. Smitten af knoldbægers-vamp sker via de gule kronblade, som falder ned på løvbladene. Knoldbægersvampens sporer har brug for fugt og en slags ”madpakke” for at kunne brede sig fra bladene og ind til stænglerne. De gule kron-blade fungerer som en slags ”madpakke”. Da kron-bladene kan ligge på bladene i måske 4 uger, er det derfor vigtigt ikke at sprøjte for tidligt.

-3 -

Svampebekæmpelse i alm. rajgræs til frø Svampebekæmpelse i rajgræs er oftest rettet mod kronrust og sortrust.

Kronrust bekæmpes ved, over 10 % angrebne planter (få pustler pr. plante) indtil afsluttet blom-string.

Sortrust bekæmpes ved konstateret forekomst ind-til ca. 3 uger før høst.

Hvor sent, det kan lønne sig at bekæmpe sortrust, er ikke belyst i danske forsøg, da svampen ikke har optrådt særlig udbredt i forsøgene. I Holland anbe-fales bekæmpelse ved højt smittetryk så sent som

til slutningen af frøfyldningen. I Oregon anbefales bekæmpelse indtil omkring 3 uger før høst. I Dan-mark er der i de senere år set flere og flere tilfælde af sortrust begyndende fra omkring 1. juli.

Net- og pletnekrose bekæmpes i fugtige år ved, over 10 % angrebne planter (højst én plet pr. plante) indtil afsluttet blomstring.

Meldug bekæmpes ved over 10 % angrebne plan-ter(enkelte kolonier pr. plante) indtil skridning.

Rentabilitet i sprøjtningBåde kronrust og sortrust kan være meget tabsgiv-ende. De højeste merudbytter er opnået ved sene sprøjtninger (fra omkring skridning).

I gennemsnit af 19 landsforsøg i 2007-2011 med 0,75 l Bell ved begyndende skridning er der opnået et bruttomerudbytte på 169 kg frø pr. ha og et net-tomerudbytte på 1.511 kr. pr. ha ved en frøpris på 11 kr. pr. kg. 84 procent af forsøgene med Bell var rentable.

SprøjteteknikVed svampesprøjtning er det vigtigt at få en god dækning af hele planten, hvilket med konventionel sprøjteteknik betyder langsom kørsel og minimum 200 l vand pr. ha. Ved sprøjtning ønskes der både

effekt på kronblade, som endnu ikke er faldet af, og kronblade som ligger på løvbladene.

1-4 krydser, hvor 4 er meget god effekt. - = ingen effekt

Sygdom Amistar/Mira-dor

Cantus Folicur/Orius

Juventus Prosaro

Knoldbægersvamp xxx xxx(x) xxx xxx xxx(x) Gråskimmel xx(x) xxx xx xx x(x ) Skulpesvamp xxx xxx xx xx xx Rodhalsråd (x) xxx xx(x) xx(x) xxx Lys bladplet - x xxx xx(x) xxx Kålskimmel (x) - - - - Normaldosering, l/kg pr. ha 1,0 0,5 1,0/1,25 1,0 1,0 Pris pr.normaldosering, incl. afgift excl. moms 400 385 202/213 310 390

Effekt af godkendte svampemidler i raps

MidlerDer har gennem årene været bedst effekt af Amis-tar + Folicur/Orius i forsøgene. Folicur/Orius er det middel, der har bedst effekt på lys bladplet, som det ses af tabellen nedenfor. Det vil derfor være oplagt at bruge Amistar + Folicur/Orius løsningen, hvis der

skal svampesprøjtes i rapsen i år, da lys bladplet optræder mere hyppigt end normalt.

Under afsnittet ’Aktuelle løsninger’ finder du vores anbefalinger.

-4 -

Vækstregulering i frøgræs Det er vigtigt at undgå tidlig lejesæd i frøgræs-marken. I marker, der er velforsynet med kvælstof og med god vandforsyning, kan vækstregulering derfor være aktuel. Samtidig kan en vækstregulering lette høstarbejdet. Dog skal man i spildsomme arter være opmærksom på, at en vækstregulering også øger risikoen for dryssespild før høst.

Midler, godkendelser og restriktionerModdus M har en off-label godkendelse til an-vendelse i frøgræsarterne engrapgræs, stivbladet svingel og rajsvingel med en maksimal dosering på 0,8 l/ha, mens midlet har en ordinær godken-delse i rødsvingel, rajgræs, timothe, engsvingel, strandsvingel og hundegræs på 0,8 l/ha. Hvis midlet anvendes ifølge off-label godkendelse skal brugeren være i besiddelse af off-label vejledningen til anven-delsen af Moddus M før brugen. Den kan udskrives fra Middeldatabasen/Off-label godkendelser. Mod-dus M må anvendes i st. 30-49. Frøgræs halm må ikke opfodres. Trimaxx indeholder samme aktivstof som Moddus M og har en generel godkendelse til anvendelse i frøgræs i st. 30-31.

Medax Top er netop blevet godkendt i rødsvingel, hundegræs og strandsvingel med 0,75-1,5 l/ha i st. 31-39. Frøgræs halm må ikke opfodres.

Chlormequat-cloridholdige midler (CCC-midler) har en regelret godkendelse i frøgræs og anvendes i st. 25-31. CCC-midler kan blandes med Moddus M og

Trimaxx. Det er relevant i rødsvingel. CCC-midlerne har en behandlingsfrist på 2 måneder.

Det frarådes at blande vækstreguleringsmidler og græsukrudtsmidlet Focus Ultra.

Hvilke arterAnbefalingen om vækstregulering er afhængig af art:• Rødsvingel, hundegræs og strandsvingel be-

taler generelt godt for en vækstregulering. • Stivbladet svingel (bakkesvingel) ligner

rødsvingel uden udløbere og kan ved god kvæl-stofforsyning betale godt for en vækstregulering.

• Engrapgræs anbefales det generelt ikke at vækstregulere. Dog kan afgrøder med højt ud-byttepotentiale, god vand- og kvælstofforsyning godt betale for en vækstregulering med f.eks. halv normaldosering Moddus M eller Trimaxx.

• Italiensk rajgræs og hybridrajgræs er forsøgsmæssigt endnu så dårligt undersøgt, så der ikke kan gives nogen generel anbefaling.

• Almindelig rajgræs. Resultaterne fra de se-nere års landsforsøg viser, at der kan være god økonomi i at vækstregulere almindeligt rajgræs. Specielt de tetraploide fodertyper, der gødes til det økonomisk optimale, betaler godt for en vækstregulering i st. 30-49.

Du finder vores anbefalinger i afsnittet ’Aktuelle løs-ninger’.

Tilsvarende blev der i 32 landsforsøg i 2005-2009 med 0,25 l Amistar + 0,25 l Zenit ved begyndende skridning opnået et gennemsnitligt bruttomerudbytte på 102 kg pr. ha og et nettomerudbytte på 896 kr. pr. ha. 75 procent af forsøgene med Amistar+Zenit var rentable.

Folicur indgår først i landsforsøgene fra 2010.

BekæmpelseI år er der allerede fundet kronrust i marts-april i nogle marker. Angreb i marts-april vurderes ikke at have betydning for udbyttet. En bekæmpelse anbefales i marker, hvor angrebet breder sig. Dette skyldes, at meget kraftige angreb senere kan være svære at bekæmpe. Det er lettere at bekæmpe rust med lave doser, hvis der er svage angreb.

Udviklingen af svampesygdomme i alm. rajgræs kan allerede følges ugentlig i registreringsnettet.

Vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’ bruger omkring 40 procent normaldosering. Ved en tidlig

sprøjtning, hvor man forventer at skulle sprøjte sene-re, kan dosis evt. reduceres til omkring 30 procent.

Amistar har især effekt på net- og pletnekrose, der optræder i fugtige år. Ved angreb af rust bør andelen af Amistar i blandingen ikke være for høj, da midlet kun har svag effekt på kronrust.

Ceando (svarer til en blanding af Opus+Flexity) an-befales hovedsagelig ved meldugangreb, da aktiv-stoffet i Flexity kun har effekt mod meldug.

Folicur/Orius 20 EW indeholder samme aktivstof, ligesom Bumper 25 EC/ Tilt 250 EC hhv. Amistar/ Mi-rador er identiske.

OpfodringKun frøgræshalm behandlet med Amistar og Orius må opfodres. Vær opmærksom på, at frøgræshalm behandlet med Folicur ikke må opfodres, selv om Orius og Folicur indeholder samme aktivstof.

-5 -

Aktuelle løsninger uge 18 - 2012Indhold:• Ukrudtsbekæmpelse• Svampebekæmpelse• Vækstregulering• Skadedyr

-6 -

-7 -

-8 -

-9 -

Sidste år blev der set en del skader af Catch på majs. Skaderne har medført at firmaet bag Catch ikke vil markedsføre produktet til majs i 2012 og en eventuel anvendelse af produktet sker derfor på eget ansvar. Derfor er der i år følgende grundmidler til ukrudts-bekæmpelse i majs.

CallistoCallisto er et relativt bredtvirkende middel mod to-kimbladet ukrudt specielt er det godt på ærenpris. Bør blandes med andre midler for at opnå god nok effekt.

Fighter 480I marker med store bestande af storkenæb skal Fighter 480 bruges. Effekten på storkenæb er meget afhængig af temperaturen. I mange tilfælde kan Fighter 480 lægges ind i 2. sprøjtning.

MaisTer MaisTer er det eneste middel med effekt mod græs-ukrudt. Da der er græsukrudt i stort set alle marker, skal MaisTer med i langt de fleste strategier. Mais-Ter er egnet til 2. og/eller 3. Sprøjtning, fordi det kan være en fordel, hvis græsukrudtet har fået 3-4 blade inden sprøjtning. MaisTer er ikke udelukkende et græsmiddel, men har god effekt på en lang række andre tokimbladede arter.

Harmony SXPå arealer med let bekæmpelige arter som fug-legræs, kamille, pileurter, korsblomstret ukrudt og hanekro, kan en løsning med Harmony SX være en prismæssigt attraktiv løsning. Endvidere har Har-mony god effekt mod vejpileurt. Effekten er ikke til-strækkelig mod udbredte arter som f.eks.: natskyg-ge, ærenpris og stedmoder.

Lodin/Tomahawk 180ECNår Catch er ude af sortimentet bliver Lodin/Toma-Hawk 180EC igen midlet mod pileurter.

Bekæmpelse af rodukrudtCallisto har god effekt mod både agertidsel og gråbynke. Skuddene skal være godt fremme på sprøjtetidspunktet, dog må bynkerne ikke blive for store.

MaisTer er meget effektiv mod kærgaltetand, agermynte og agersvinemælk. Mod agersnerle vil der være omkring 90 pct. effekt ved 100-150 g pr. hektar. Følfod er set nedvisnet med MaisTer, men den skal formentlig nedvisnes to år i træk før der er tilstrækkelig langtidseffekt.

Erfaringer fra praksis viser, at MaisTer svider de overjordiske skud af agerpadderok, men langtidsef-fekten er mere begrænset. Bekæmpelse flere år i træk vil reducere bestanden. Forsøg med bekæm-pelse af vandpileurt peger på Harmony SX som det middel, der giver mest stabil effekt. MaisTer, Callisto og Tomahawk 180EC/Lodin har også vist god effekt, men den har været mere varierende. Det er vigtigt, at planterne er fremme med 4-6 blade, før der sprøjtes.Callisto har god effekt mod spildkartofler.

Generelt skal rodukrudtsproblemer løses med glyphosatløsninger efter høst. De nye regler for an-vendelse af glyphosat om efteråret vil dog give no-gle udfordringer. Da glyphosat ikke må bruges før efter 1/10, når der skal sås vårsæd i en mark, skal der lægges en mere langsigtet strategi, der sikrer at sprøjtningerne kan laves indenfor lovgivningens rammer. Der kan f.eks. blive tale om at lave disse sprøjtninger inden høst eller mellem to vintersæd-safgrøder.

Se vores anbefalinger under afsnittet ’Aktuelle løs-ninger’.

Ukrudtsbekæmpelse i majs

-10 -

MCPA-midler er ikke længere godkendt i græs. Landmandslagre med gammel etikette kan anv-endes i henhold til etiketten. Bedst ved god tempera-tur. Behandlingsfrist: 14 dage.

Græs uden kløverBekæmpelse udføres, hvor det er tilladt, når græs og ukrudt er i god vækst sidst i april til først i maj eller udføres på ny genvækst efter afhugning i efter-sommeren. Skræpper, tidsler, stor nælde og andet rodukrudt skal være 15-25 cm høje, så saftstrøm-men transporterer aktivstoffet ned i rødderne. Det kan være nødvendigt at gennemføre bekæm¬pelse af rodukrudt to år i træk. Vår- og engbrandbæger bekæmpes bedst sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem.

Græs med kløverKløver i varige græsmarker kan tåle Eagle både om foråret og efteråret. I foråret hæmmer Harmony SX græsvæksten. Derfor skal midlet anvendes i juli/au-gust. Der sprøjtes på genvækst 2-3 uger efter af-pudsning eller afgræsning. Vår- og engbrandbæger bekæmpes sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Kemisk ukrudtsbekæmpelse Middel Afgrøde Tidspunkt Behandlingsfrist Starane XL Græs Forår 14 dageTomahawk/Lodin Græs Forår 14 dagePrimus Græs Forår 7 dageEagle Græs/kløvergræs Forår/efterår 21 dageHarmony SX Græs/kløvergræs Kun sensommer, aldrig

i begyndelsen af væk-stperioden (senest 31. august)

14 dage

Følgende punkter indgår i plejen frem mod en veltrimmet varig græsmark:

1. Afpuds eller tag første slæt, før ukrudtet blomstrer. Afpudsning gentages efter behov. F.eks. forsvinder lysesiv og flere andre ukrudtsarter ved gentagne afhugninger, men skræpper kan ikke bekæmpes mekanisk. Afpuds tæt på jordoverfladen.

2. En kombination af slæt og afgræsning er den bedste græsmarksdrift. Det giver et større udbytte og har bedre ef-fekt mod ukrudt end afgræsning alene.

3. En meget intensiv afgræsning (mange dyr i en kort eller længere periode) eller en afpudsning med kort stubhøjde har en god effekt mod ukrudt.

I ældre, varige marker kan der være behov for en indsats mod ukrudt. Den mest effektive pleje består i at afgræsse og/eller tage slæt med en vis intensitet, så græsser ved hurtig genvækst får fortrin frem for lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler, stor nælde og andre ukrudtsarter.

De fleste græsmarker kan “rettes op” gennem inten-siv pleje. Hvor afgræsning/slæt ikke er tilstrækkeligt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller me-

kanisk bekæmpelse. En kraftig ukrudtsbestand af fuglegræs og stor nælde er tegn på overgødskning med kvælstof på varige græsarealer. Det ses ofte i de områder, hvor dyretætheden er størst, dvs. nær ledåbninger eller foderpladser.

Ukrudt i vedvarende/omdrift græs- og kløvergræs

-11 -

Bedriftsbesøg

Tirsdag d. 8. maj 2012 kl. 19.00 – 21.30

Hos Tom Østrup, Brandholm 11, 5672 Broby

Vi skal se rajgræs til frø, havre, hvede, vinter- og vårbyg. Endvidere vil der være fokus på ledelse og styring i landbrugsproduktionen samt foderproduktion.

Alle er velkomne. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.

BrandbægerVårbrandbæger og engbrandbæger er giftige og derfor uønskede – især hvor græsafgrøder skal op-fodres som ensilage eller hø. Hvor der er vår- eller engbrandbæger på udyrkede naboarealer, kan det være hensigtsmæssigt at begrænse spredning af frø fra disse planter ved at slå arealerne. Landbrugsa-realer, der ikke dyrkes, må slås i perioden 1. maj til 30. juni, såfremt flyvehavre, hejrearter, tidsler eller giftige ukrudtsarter som vårbrandbæger forekom-mer. Slåningen skal ske før frøsætning, dvs. i april-maj, hvor der er vårbrandbæger og i begyndelsen af juli, hvor der er engbrandbæger.

Omlægning i sommerperiodenHvor det er planlagt at omlægge et areal til nyt græs i juli og august, bør skræpper og andet tokimbladet rodukrudt bekæmpes effektivt i foråret uden at tage hensyn til eventuel kløverbestand. Græsafgrøden kan sidst i juli nedvisnes med et glyphosat-middel, hvorefter etablering af såbed og såning af græsfrø kan ske fra sidst i juli til første tredjedel af august. Der er kommet en ny kløvergræsblanding, som er målrettet våde arealer. Blanding nr. 26 er en blan-ding til lavbundsarealer og blanding nr. 36, der in-deholder strandsvingel, har stor holdbarhed under fugtige forhold.

EnkeltbetalingArealer med permanent græs og græs i omdrift er støtteberettigede, hvis

• mindst 50 procent af jordoverfladen ethvert sted på arealet er dækket med græs eller andet grønt-foder, dog med en bagatelgrænse på 100 m2

• arealerne er så tørre, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 31. august for per-manente græsarealer og fra 15. maj til 15. sep-tember for arealer med græs i omdrift

• krav om slåning eller afgræsning i perioden 1. juli til 15. september opfyldes hvert år.

På lavtliggende arealer vil en plantebestand af græsser/foderplanter, der lever op til kravene, nor-malt ikke kunne opretholdes ved ekstensiv græs-ning, men kræver en udnyttelse med en vis intens-itet og en passende pleje, hvor afpudsning vil være en vigtig foranstaltning.

Vær opmærksom på, at f.eks. stive græsser/væk-ster som lysesiv ikke regnes som foderplanter, og at arealer med 50 pct. eller mere af disse derfor ikke kan medregnes som støtteberettiget.

EnkeltbetalingArealer med permanent græs og græs i omdrift er støtteberettigede, hvis

• mindst 50 procent af jordoverfladen ethvert sted på arealet er dækket med græs eller andet grønt-foder, dog med en bagatelgrænse på 100 m2

• arealerne er så tørre, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 31. august for per-manente græsarealer og fra 15. maj til 15. sep-tember for arealer med græs i omdrift

• krav om slåning eller afgræsning i perioden 1. juli til 15. september opfyldes hvert år.

På lavtliggende arealer vil en plantebestand af græsser/foderplanter, der lever op til kravene, nor-malt ikke kunne opretholdes ved ekstensiv græs-ning, men kræver en udnyttelse med en vis intens-itet og en passende pleje, hvor afpudsning vil være en vigtig foranstaltning.

Vær opmærksom på, at f.eks. stive græsser/væk-ster som lysesiv ikke regnes som foderplanter, og at arealer med 50 pct. eller mere af disse derfor ikke kan medregnes som støtteberettiget.

Kommende arrangementer

-12 -

Damsbovej 115492 Vissenbjerg

Tlf nr. 70 15 99 00Fax nr 63 407 199

kontakt@centrovice.dkwww.centrovice.dk

Vigtige datoer

• 15. april - 31. maj: det er tilladt at reetablere plantedækket på dyrkede arealer. Pløjning er tilladt.

• 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må ikke slås medmindre de er holdt korte i hele perioden ved gentagne slåninger

• 8. maj: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm).

• 31. maj: Sidste frist for at etablere plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen.

• 15. juni: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2010/11.

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 9. maj 2012.

Med venlig hilsen

Planteavlskontoret