Upload
others
View
5
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
AFGANGSPROJEKT Diplomuddannelse i erhvervspædagogik
Lise Mols Madsen, 234528
Vejleder: Lene Mark
Antal anslag: 53.895
Må opgaven udlånes: ja
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Indholdsfortegnelse
1 Indledning ..................................................................................................................................... 1
2 Problemstilling .............................................................................................................................. 2
3 Problemformulering ..................................................................................................................... 3
4 Afklaring ........................................................................................................................................ 4
4.1 21. århundredes kompetencer .............................................................................................. 4
5 Metode ......................................................................................................................................... 6
6 Teori, analyse og delkonklusion ................................................................................................... 7
6.1 Den videnskabelig tilgang ...................................................................................................... 7
6.2 Relationskompetence ............................................................................................................ 8
6.2.1 Delkonklusion ................................................................................................................. 9
6.3 Nysgerrighed ....................................................................................................................... 10
6.3.1 Delkonklusion ............................................................................................................... 10
6.4 Stjernestunder ..................................................................................................................... 11
6.4.1 Delkonklusion ............................................................................................................... 11
6.5 Motivation ........................................................................................................................... 11
6.5.1 Delkonklusion ............................................................................................................... 12
6.6 Den didaktiske trekant ........................................................................................................ 13
6.7 Relationsmodellen for flipped learning ............................................................................... 14
6.8 Didaktik 2.0 .......................................................................................................................... 16
6.8.1 Delkonklusion ............................................................................................................... 17
6.9 Flipped classroom og flipped learning ................................................................................ 17
6.9.1 Delkonklusion ............................................................................................................... 18
6.9.2 Hvor og hvornår giver det mening ............................................................................... 19
6.9.3 Delkonklusion ............................................................................................................... 20
7 Diskussion ................................................................................................................................... 20
8 Konklusion .................................................................................................................................. 22
9 Perspektivering ........................................................................................................................... 23
Bilag 1 - Spørgsmål til interview med elever
Bilag 2 - Interviews
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
1
1 Indledning
Jeg er faglærer på Herningsholm Erhvervsskoles frisørafdeling og har været det siden 2014. Vi er et
nyt team på fem undervisere der alle er ansat inden for de sidste fem år. Vi underviser alle på
Grundforløb 2 og de otte hovedforløb, der er på frisøruddannelsen, dog med hver vores specialer.
Frisøruddannelsen har kvoteoptag. En kvote der for os er steget de seneste par år, og derfor også
har udløst, at vi har fået en kollega mere i teamet. Hos os foregår kvoteoptaget som en
optagelsessamtale. Eleverne har fået tilsendt en film med en faglig opgave, som de skal udføre på
et hold bestående af ti elever. Imens de udfører opgaven, er vi to faglærer og en vejleder, der
laver en form for jobsamtale. Resultatet på opgaven har ikke indflydelse som sådan på, om eleven
bliver valgt eller ej. Den er med for, at give eleven en oplevelse af, hvad de går i møde og for at
gøre op med den ellers lidt stive jobsamtaleform, hvor man sidder på hver sin side af et bord.
Eleverne bliver på denne måde udvalgt til at gå på Grundforløb 2. En anden måde at få optag på
Grundforløb 2 er, selv at fremskaffe en uddannelsesaftale med en frisørmester. Så har man direkte
adgang. Frisøruddannelsen er en vekseluddannelse. Vi har eleverne på skolen et år, ud af de 4 år
og 6 mdr. uddannelsen er nomineret til.
Med den nyeste erhvervsuddannelsesreform, fulgte fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne
(Klare mål, 2018). Det tredje kvalitetsmål er:
”Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt.”
Dvs. et ønske om, at vi hver især udvikler vores kompetencer på et højere niveau. Dette for at
styrke videnssamfundet i konkurrencestaten (Danmark som vidensamfund - mod nye mål og
udfordringer, 2007).
Uddannelse og viden, er blevet vigtige faktorer for den danske konkurrenceevne og for at leve op
til virksomhedernes behov i fremtiden.
For at leve op til det tredje kvalitets mål, har regeringen nogle målsætninger, som lyder:
”Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år.
Del 1: Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede
mængde fag, der afsluttes på et højere niveau end det obligatoriske niveau fastsat af
de faglige udvalg – skal øges år for år. Der udarbejdes en baseline med udgangspunkt
i skoleåret 2013/2014.
Del 2: Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.” (Klare mål, 2018)
Ønsket om at opkvalificere eleverne, blev fulgt op af muligheden for at vælge talentspor. For mine
elever betyder det, at de på udvalgte fagfaglige fag, bliver løftet 25%. De ender her på et højere
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
2
niveau end det obligatoriske. En anden mulighed på frisøruddannelsen er tilvalg af specialefag.
Som minimum skal der vælges fem fag af en uges varighed og maksimum ti fag. Disse specialefag
løfter også eleverne til et højere niveau end det obligatoriske.
Siden den nye erhvervsskolereform i 2015, er der på Herningsholm Erhvervsskole optaget 41
elever, der har valgt talentspor. Som det ser ud nu, har alle fastholdt det valg.
Tabellen viser, at der har været en langsom start fra 2015 og 2016, men siden da en kraftig
stigning i 2017. Fra 2017 – 2018 er der næsten en fordobling. Dvs. at indtil videre har vi et optag af
talentelever på ca. 14 elever pr år. Da vi laver optag hvert halve år bliver det 7 elever pr hold.
Antallet af elever i vores klasser er omkring 15-20 personer, så mængden af talentelever vil kunne
mærkes i klasserummet.
Årstal 2015 2016 2017 2018
Antal elever 0 0 14 27
Herningsholm har for 1½ år siden fået ny direktør og med ham en ny strategi. Strategien
indeholder adskillige aspekter, som bliver frigivet løbende, efterhånden som de er
gennemarbejdet. Skolens mission er: ”Vi skaber det uddannelsesmæssige grundlag for fremtidens
samfund og arbejdsmarked” (Værdigrundlag)
Her under ligger en række ønsker, der beskriver hvad en Herningsholmelev får med sig som
menneske. De tager afsæt i temaerne vedholdenhed, fremtidsorienteret og ordentlighed. En af
egenskaberne her er, at ”en Herningsholmelev er faglig nysgerrig.” (Strategi)
Inden dette modul har jeg taget den fulde studieretning. Mine to valgfag har været ”Digitale
teknologier” og ”Deltagerne i den erhvervsrettede uddannelse”.
2 Problemstilling
Vekseluddannelsens spænd står mellem undervisning i skolen og en videreudvikling i praktikken.
Det giver frisøreleverne mulighed for på skolen, at tilegne sig viden om faglighed og desuden i at
fordybe sig i teorien ved brug i praksis, inden de skal bruge deres færdigheder i salonerne. I
salonen møder de andre fagpersoner, som er med til at videreudvikle disse færdigheder. Det er
også på salonen, at de bliver anerkendt til at være en del af den egentlige produktion og, det at
løse de faglige udfordringer på deres kunder. Uddannelsen er et samarbejde mellem elev, salon og
skole.
En udfordring der ligger i vekseluddannelsen er, at tiden i salonen er nomineret til en 37 timers
arbejdsuge hvilket også er det, de bliver betalt for, og det betragtes af mange derfor ofte som et
arbejde og ikke en uddannelse. I frisørfaget bliver man tilbudt rigtig megen efteruddannelse, både
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
3
teoretisk og praktisk. Årets gang gør, at moden skifter og nye tendenser og klippekollektioner
udvikles, så der er mange ting efteruddannelse kan byde ind med.
Eleverne udtrykker fra tid til anden en modstand omkring kurser og efteruddannelse, der ligger ud
over deres almindelige arbejdsuge. De udtrykker deres utilfredshed verbalt og begrunder det bl.a.
med, at de ikke har tid, at det ikke er relevant og at de ikke lærer noget. Det er ikke noget, jeg selv
husker fra min elevtid. Dengang var det en gave at få lov til, at deltage i et kursus som elev.
I undervisningen oplever jeg elever formålsløst samles i grupper rundt omkring og lave alt andet
end dagens opgave. Tit er undskyldningen at de venter på min hjælp, og det er der også nogen der
gør, imens andre bare ”følger med”. De, der venter, kommer til at forstyrre, dem der står og
træner. Den ineffektive situation vil jeg gerne forsøge at gøre op med idet jeg mener, at de kan få
mere ud af undervisningen, end som det ser ud nu.
Det rammer min faglige stolthed, når jeg hører en elev takke nej til videreuddannelse og ikke have
lysten til at fordybe sig og være nysgerrig på sit fag og blive dygtigere. I min rolle som faglærer og
tidligere frisør har jeg et ønske om, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Både på de kurser, de
bliver tilbudt, og i undervisningen på skolen. Jeg vil gerne uddanne dygtige frisører - rykke dem
nye steder hen hver især, så meget det kan lade sig gøre.
Kort sagt er jeg optaget af at undersøge, hvordan jeg ved at handle relationskompetent kan styrke
elevernes nysgerrighed til faglig udvikling og læring. Det interesserer mig at undersøge, hvordan
jeg kan gøre op med denne modstand mod at fordybe sig, hvordan jeg i undervisning kan
understøtte eleverne, så vi sammen får skabt et læringsmiljø, hvor alle får mest ud af det. Mit
ønske er derfor, at eleverne er motiverede til at dygtiggøre sig og bruge deres faglige kompetencer
fremadrettet. Dette stemmer fint overens med, det politiske ønske om, at eleverne bliver så
dygtige som muligt og dermed udnytter deres kompetencer bedst.
3 Problemformulering
Hvordan kan man gennem relationskompetence motivere elevernes faglige nysgerrighed og
dermed hjælpe dem til at blive så dygtige som muligt og hvordan kan denne tilgang didaktisk
understøttes?
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
4
4 Afklaring
4.1 21. århundredes kompetencer
Danske borgere skal ruste sig til fremtidens udfordringer. Eleverne på skolerne skal udvikle
kompetencer, der modsvarer de krav, der bliver behov for i fremtiden. Som lærer bør man, derfor,
have de professionelle kompetencer til at udvikle eleverne i den rigtige retning (Berthelsen, 2016).
I besvarelsen af min problemformulering vil jeg forsøge at medbringe det aspekt, at jeg som lærer
skal være forberedt på, at min undervisning, skal være rettet mod det 21. århundredes
kompetencer. Det skal ske uden at gå på kompromis med det faglige indhold. Eleverne skal være
forberedte på, hvad der forventes, at de møder i fremtiden.
Begrebet 21th Skills stammer tilbage fra 1970érne i USA, hvor man begyndte at indse, at hvis
landets virksomheder skulle være i stand til at håndtere den globale konkurrence, skulle man
sætte ind nu. Politisk fik man understreget at kompetenceudvikling, omstillingsparathed og
livslang læring skulle være en slags ”borgerpligt”, idet man ønskede, at imødekomme
erhvervslivets behov.
Man kom til erkendelsen: ”… at det ikke længere kun er de særligt udvalgte, der skal være
innovative og leve af at tænke.” (Berthelsen, 2016)
Herhjemme har vi længe brugt teknologier til at hente viden fra, men viden bliver hurtigt forældet.
Problematikken ligger i, at man ikke kan se ind i fremtiden. Vi ved ikke hvilke jobs, der eksisterer,
når vores elever er færdige på uddannelsen. Vi ved heller ikke, hvor meget de ligner det, der
eksisterer i dag. Vi kan ofte kun gætte os frem. Dog er man sikker på, at vi alle skal forberede os på
en stor forandring (Berthelsen, 2016).
Et globalt forskningsprojekt ved navn, Innovative Teaching and Learning Research er kommet med
et bud på seks kompetencer, som de ser som nødvendige, for at være konkurrencedygtig i
fremtiden (Dyrendom, 2016).
De seks kompetencer er som udgangspunkt ikke fremmede for min undervisning. Det der er vigtigt
er dog, at jeg holder fokus på og er målrettet omkring at inkludere dem.
De seks kompetencer og et bud på, hvor jeg ser dem indarbejdet mere konkret i min undervisning
kunne lyde som følger:
Kollaboration/Samarbejde
Gør brug af læringsaktiviteter, hvor samarbejdsevnen bliver styrket hos eleverne. At de
sammen ”skaber noget” gennem at lytte til hinandens ideer, forhandle og lave aftaler, så
de påtager sig et fælles ansvar for deres arbejdsproces.
Designprojekt, hvor eleverne i grupper skal udarbejde en præsentation, omhandlende et
selvvalgt årti og beskrivelse af hårmoden og andre omkringliggende tendenser. Projektet
skal fremlægges.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
5
It og læring
Læringsaktivitet der understøtter de digitale kompetencer, så eleverne bliver i stand til at
finde verificerede informationer til udvikling af vidensbaserede produkter. En aktivitet der
ikke kunne være udført uden brug af digitalt værktøj.
På frisøruddannelsen findes der endnu ikke nogen form for simuleringsmaskine eller et
programmeringsværktøj, der giver en brug af digitale værktøjer, som ikke var mulig
tidligere. Vi bruger dog enkelte digitale værktøjer. I faglig engelsk bliver eleverne stillet en
opgave, hvor de skal filme en kundesituation med engelsk tale.
Videnskonstruktion
Udarbejd læringsaktiviteter der understøtter elevernes evne til at konstruere viden. Viden
som de kan overføre til egen praksis. Aktiviteten bør lægge op til, at eleven reflekterer over
egen læring.
Moodboard med før/efter billeder af permanentbehandling præsenteret med tilhørende
teori.
Problemløsning/Innovation
En læringsaktivitet der styrker elevernes kreative evner, så de formår at løse autentiske
problemstillinger og får dem udarbejdet.
Langthårsopgave hvor eleven selv skal konstruere en opsætning ud fra enkelte kriterier.
Selvevaluering
Læringsaktiviteter der giver plads til, at eleverne evaluerer sig selv og deres
klassekammerater og derved selv tager ansvar for at udbedre deres arbejdsprocesser på
baggrund af den feedback, de har fået.
Eleverne er sammen to og to og skal på samme øvelseshoved samtidig fønne en
herreoptørring. En holder føntørreren og den anden holder børsten. Sammen vurderer de
efterfølgende denne proces samt dens resultat.
Kompetent kommunikation
Udarbejd en læringsaktivitet, hvor elevernes læring er at kunne kommunikere
meningsfuldt om forskellige emner til en afstemt målgruppe
Eleverne træner kompetent kommunikation i den del af praksisundervisningen, hvor de har
modeller. Deres kommunikationsform skifter mellem lærer og model.
Med viden om, hvad de seks kompetencer indebærer og en viden om, hvor jeg kan se det mere
eller mindre i min egen undervisning, har jeg et udgangspunkt for at tænke det 21. århundredes
kompetencer med ind i løsningen af min problemformulering. Det har betydning for mig, at min
problemløsning har et langtidssikreret perspektiv. Derfor betragter jeg min didaktik gennem de
kompetencer, der forventes til det 21. århundrede.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
6
5 Metode
Problemstillingen tager udgangspunkt i nogle af de problematikker, som jeg synes at se tidligt i
elevernes møde med frisørfaget. En problemstilling der ikke helt stemmer overens med det
regeringen og skolens ledelse ønsker, og en problemstilling der også giver sig til kende i min
undervisning. Kan den tendens ændres i mødet med Herningsholm og dens faglærere?
For at besvare min problemformulering vil jeg tage udgangspunkt i mit læringsteoretiske afsæt.
Jeg ser læring ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv og med en hermeneutisk tilgang. Vi
konstruerer vores virkelighed i samspil med andre, og en læringsproces kræver at vi inddrager
denne samspilsdimension. Samtidig forstår vi helheden ud fra dele og modsat.
Min opgave er lavet ud fra en deduktiv tilgang, hvor teori kobles sammen med egen undersøgelse.
Med en kvalitativ undersøgelses form og en tilgang som den forstående forskningstype (Launsø,
Rieper, & Olsen, 2017) hvor det er elevens perspektiv der er i fokus. Jeg har lavet fem interviews
med fem informanter. Ved kun at interviewe fem elever er jeg klar over, at det giver mig et
forholdsvist smalt grundlag af udsagn at arbejde med. Her har tiden været en væsentlig faktor. Jeg
har udarbejdet et skema til mig selv, med ni åbne spørgsmål og enkelte underspørgsmål, der
tilsammen danner grundlag for min undersøgelse og giver mig en struktur, så jeg ved, at jeg får
spurgt alle elever bredt og inden for samme ramme. De åbne spørgsmål gør, at jeg sandsynligvis
og forventeligt kommer til at afvige fra strukturen. Det kan dog give mig nye perspektiver til
undersøgelsen. (Bilag 1)
Informanterne går på 5. hovedforløb, som er ca. halvvejs inde i deres uddannelse. Informanterne
repræsenterer elever af begge køn, elever der har valgt talentspor og elever der har fravalgt det.
De har som udgangspunkt ikke haft viden om undersøgelsens formål før efter interviewet.
Elevernes udsagn vil jeg koble på den udvalgte teori, hvor jeg mener, at de kan bidrage til løsning
af min problemformulering.
Gennem teorien omkring professionel relationskompetence, vil jeg undersøge hvor signifikant en
afstemt relationskompetence er for at ændre den ineffektivitet, jeg ser hos mine elever. Her vil jeg
hovedsagligt tage udgangspunkt i den ph.d. afhandling Louise Klinge fremlagde i 2015. Klinges
undersøgelse tager udgangspunkt i lærere og elever fra grundskolen.
Med fokus på, hvordan jeg kan styrke elevernes nysgerrighed og ønske om at blive så dygtige som
muligt, vil jeg anvende Anne Linders teori om nysgerrighed og hendes begreb om stjernestunder.
Det for at se, hvilket aspekt de kan tilføre min undervisning.
Jeg vil inddrage Dorte Ågårds motivationsteori omkring mestringsstrategier med fokus på, hvordan
mine elever bedst opnår de forudsætninger, der skal til, for at løse den faglige opgave.
Ved brug af den didaktiske trekant vil jeg skabe overblik over samspilssituationen i min
undervisning.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
7
Ved brug af teorien vil jeg se på, hvad det har af betydning for min egen praksis. Det vil jeg gøre
ved hjælp af den relationsmodel udviklet til flipped learning af Peter Holmboe og Roland
Hachmann.
Jeg mener, at relationsmodellen for flipped learning, også kan bruges til undervisning uden digitale
teknologier. Princippet om elevcentrering er f.eks. ikke med i Hiim og Hippes relationsmodel, og
det element finder jeg vigtigt i min didaktik. For kort at forklare dette, vil jeg inddrage Didaktik 2.0
af Karsten Gynther.
Til slut vil jeg kigge på begreberne flipped classroom og flipped learning for at afklare, hvilken
indflydelse det kunne bidrage med i min undervisning. Her vil jeg også inddrage SAMR-modellen,
for at forstå, hvilken taksonomi der undervises i forhold til.
Opgavens opbygning, vil bestå af en redegørelse for de udvalgte teorier med efterfølgende
analyse og delkonklusion.
6 Teori, analyse og delkonklusion
6.1 Den videnskabelig tilgang
Min videnskabelige tilgang og mit ståsted som faglærer er som udgangspunkt
socialkonstruktivistisk og hermeneutisk, og det vil være med den tilgang, jeg går til opgaven.
Den socialkonstruktivistiske essens er, at vi skaber virkeligheden igennem vores fælles
interaktioner. En inspiration der kommer fra videnskabsfilosoffen Thomas Kuhn (Holm, 2012).
Filosoffen Ludvig Wittgenstein mente, at det også handler om et fælles sprogspil. Et sprogspil der
gennem kommunikationen med hinanden, i det fællesskab vi befinder os i, skaber rammerne for,
hvordan verden, virker for os (Holm, 2012). Ved at ændre vores sprog kan vi ændre vores fælles
forståelse og i sidste ende vores fremtid. Vi deler et fælles sprog og det er det, der knytter os
sammen.
En fordel ved den socialkonstruktivistiske tilgang er, at når vi interagerer, begynder vi at reflektere
og derved blive klogere på os selv og vores samfund. Det er her, der opstår læring.
Socialkonstruktivismen mener, at hvis vi i fællesskabet tillægger noget en værdi, vil det være en
form for ”sandhed”. En socialkonstruktivist opererer ikke som sådan med, at udsagn skal være
sande eller falske, når det så alligevel kommer på tale, skyldes det værditraditioner som
mennesket har konstrueret gennem tiden (Holm, 2012).
Den hermeneutiske tilgang handler om en forståelse, som opstår gennem kontinuerlig refleksion.
Dette har den tyske filosof Hans-Georg Gadamer illustreret via sine tanker om den hermeneutiske
cirkel (Holm, 2012). En cirkulær illustration, som Gadamer mener, at vi har en forforståelse eller
fordom om noget. Disse fordomme er grundlag for tilegnelse af nye kompetencer, som igen bliver
fordom i næste led. På den måde opstår der ikke en fuldkommen sandhed i den hermeneutiske
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
8
tilgang, men snarere en form for tilnærmelse til sandheden. De lægger begge op til en
reflekterende tilgang, hvor ny viden vil kunne medføre nye erkendelser (Holm, 2012).
I forhold til undervisning vil en socialkonstruktivistisk tilgang være, at elever og lærer i fællesskab
”skaber noget”, og at de gennem hermeneutikken danner kompetencer gennem egen refleksion.
6.2 Relationskompetence
En relation er når to mennesker interagere med hinanden. Det kan være verbal eller nonverbal
kommunikation. Til disse interaktioner knyttes der med tiden forventninger og følelser til
hinanden og af disse dannes der mønstre, som i sidste ende udgør at der er skabt en relation.
Relationens mønster bør være positivt, for elevens trivsel og læring (Klinge, 2017)
Vi er alle som udgangspunkt relationskompetente (Klinge, 2018), dog mener Klinge, at det
afhænger af vores habitus, hvordan vi bruger den - altså om vi handler relationskompetent. Vi har
imidlertid alle mulighed for at udvikle og træne vores relationskompetence. Klinge skelner mellem
relationskompetence og professionel relationskompetence. Hun beskriver den professionelle
relationskompetence som værende mere krævende og kompleks.
En undersøgelse har vist, at lærer-elev-relationen påvirker elevernes fremtidige liv (Klinge, 2018).
En god relation mellem lærer og elev, giver eleven et større selvværd og en bedre selvopfattelse,
samtidig skaber det tillid og respekt. For at opnå høj professionel relationskompetence, er det
vigtigt, at have eleverne ”på sinde”. At se eleven. Udbyttet af det er engagerede elever og større
udbytte af undervisningen (Klinge, 2018).
Klinge beskriver de positive og negative relationer som et samspil der er afstemt eller fejlafstemt.
Det mest behagelige klasselokale at opholde sig i, er et lokale, hvor relationen er afstemt. Det er
også her, der er basis for at skabe den gode læring. Her er der plads til, at der lejlighedsvis er en
fejlafstemning, som ikke vil hæfte sig og være blivende (Klinge, 2018).
Klinge opstiller nogle betingelser, som hun ser som nødvendige for, at lærere kan indtage den
position, hvor man som underviser agerer mest relationskompetent. Hun mener, at lærerens
psykologiske behov skal være understøttet, at læreren har en generel viden om de unge, der skal
undervises, og at læreren udviser en receptiv rettethed. Med receptiv rettethed mener hun, at
man skal være modtagende fokuseret på eleven, på undervisningsindholdet og på sig selv som
lærer.
For at kunne udvise receptiv rettethed kræves yderligere fire betingelser. Læreren skal udvise
(Klinge, 2018):
Positive emotioner
Når vi er glade, indvirker det på vores evne til at indgå i sociale relationer og fremmer
empati, kreativitet og fleksibilitet.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
9
Vise nærvær
Nærvær er med til, at eleven oplever deres lærer have dem på sinde.
Være mentaliserende
At kunne forstå elevens reaktioner og grunden dertil.
Have fag- og almendidaktisk kompetence
At læreren er godt forberedt og kender sit faglige felt.
Eleverne på frisøruddannelsen kommer med forskellige personlige baggrunde og dertil kommer, at
deres mester tidligt i forløbet har indflydelse på deres faglige baggrund. Mine elever er meget
tydelige, når det gælder den professionelle relationskompetence mellem lærer og elev, I forhold til
et afstemt samspil fortæller Frederikke: ”Det betyder meget at man forstår hinanden, det at man
har gensidig respekt, og at kemien er der” og Amanda siger: ”Tilknytningen til læreren er vigtig, så
føler jeg mig tryg”. Eleverne udtrykker, at det er vigtig for dem, at læreren ”ser” dem i
undervisningen.
At læreren har en viden om eleverne, beskriver Camilla, da hun fortæller: ”det er rart at læreren
ved hvor jeg er og hvor jeg har brug for hjælp i undervisningen”. De positive emotioner beskriver
Frederikke: ”der skal også være plads til lidt humor, det skal ikke altid være så alvorligt”.
Da jeg spørger mine elever, hvad relationen til deres klassekammerater betyder, lyser flere af dem
op, og giver mig disse svar: Frederikke fortæller: ”ja, det motivere mig – at vi kan spare med
hinanden, hvis de laver noget, så vil jeg også lave det – det giver nye udfordringer”, og Camilla
siger: ”De hjælper mig med at holde interessen, vi hjælper hinanden – vi lærer jo også af
hinanden.”
Relationen elev-elev imellem beskriver eleverne yderligere som værende vigtig.
6.2.1 Delkonklusion
Mange af Klinges elementer for relationskompetence mellem lærer og elev er også det mine
elever bekræfter, at de har brug for og synes er vigtige i deres læringsmiljø.
Det gælder om at møde eleverne, godt forberedt, både didaktisk og fagligt. Læreren har et godt
kendskab til hver enkelt elev, de bliver alle ”set” og møder forståelse, og hvor den gode stemning
er til stede. Det er helt sikkert et komplekst og krævende møde. Udbyttet af at handle
relationskompetent i forhold til min problemformulering er, at udfaldet giver mig et godt
udgangspunkt for en gensidig respekt, et større selvværd for eleven og ikke mindst læring.
Elevernes relation til hinanden, bliver iøjefaldende i mit interview. Klinge har ikke den synsvinkel
med i hendes teori.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
10
6.3 Nysgerrighed
Nysgerrighed er en medfødt kompetence. Lyst til at lære, er noget alle børn ejer. Nysgerrigheden
giver udbytte i kreativitet, begejstring og velvilje og holder afstand til stress og kedsomhed.
Linde mener, at nysgerrighed er et fundament for læring og skal understøttes professionelt og for
at agere nysgerrig, kræver det stor mod og risikovillighed (Linder, 2016). Hun skriver at, hvis
eleven har en afstemt relation til læreren, synes eleven formentlig også om det læreren underviser
i.
Kreativitet er et vigtigt element ved frisøruddannelsen og noget vi allerede arbejder meget med at
få defineret samt evnen til at ”lære at se”.
Når eleverne kommer længere hen i uddannelsen, er der elever, der bliver mere og mere modige
og godt tør kaste sig ud i uoverskuelige projekter. Det i takt med at de opnår flere kompetencer.
Andre elever er mere tilbageholdende, de holder sig til det, de har lært, det de er sikre på, er det
rigtige. Frederikke er en af de modige elever. Hun fortæller mig: ”… også kan jeg godt lide at lære
fra mig, hvis der er nogen der tænker... ej hvor fedt – det giver mig et boost, jeg får lyst til at gøre
mere, mere, mere mere...” Frederikkes nysgerrighed bliver styrket af, at andre elever spørger til
det, hun laver og hun får lyst til at udfordre sig selv endnu mere. Mindre modig er Amanda: ”… for
mig, det i sig selv at gennemføre uddannelsen, det er en stor ting, så jeg vil ikke gå ind og ligge
ekstra pres på mig selv, så vil jeg hellere tage det på den sikre side…”. Amanda holder sig til det
hun kender og føler sig tryg ved.
6.3.1 Delkonklusion
I forhold til min problemformulering er Amanda en spændende elev. Hun udfordrer ikke sin
nysgerrighed til fulde. Amanda har tidligere fortalt mig: ”… med mine kollegaer er jeg mere
privat”. Lad os antage, at Amanda associerer mig med hendes kollegaer. Hvis det er tilfældet, står
jeg ikke i en ordentlig position endnu til at udfordre Amandas nysgerrighed. Derimod har Amanda
sagt om relationen til hendes klassekammerater: ”Jamen det giver god energi, jeg elsker at komme
på skole, vi har et godt sammenhold”. Amanda elsker at gå i skole, og hendes klassekammerater er
en årsag til det. Med de 21. århundredes kompetencer in mente og med fokus på den
kompetence, hvor eleverne skal arbejde kollaborativt, ser jeg her en mulighed for, at samarbejdet
kan styrke nysgerrigheden, og at det her er relationen mellem elev – elev, der har stor indflydelse.
Samspillet mellem eleverne får her en vigtig betydning i forhold til nysgerrighed.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
11
6.4 Stjernestunder
Linder operere med et begreb hun kalder ”stjernestunder”.
”et øjeblik fyldt med intens glæde, hvor kroppens endorfine glædeskarrusel kører en omgang og
fylder kroppen med positiv energi” (Linder, 2016)
Altså der hvor vores liv opleves meningsfuldt, og derved styrker vores engagement. En
succesoplevelse, og noget vi husker. Ifølge Linder er disse stjernestunder betydningsfulde for
læring og hun ser gerne, at de bliver en central del, af arbejdet med den professionelle
relationskompetence.
Der kan være langt imellem stjernestunder, og det kan give en demotiverende effekt i det
pædagogiske arbejde med eleverne. Her mener Linder, at man skal huske på at tage et
professionelt ansvar for at skabe de bedste læringsmiljøer (Linder, 2016). Man kan ikke
planlægge, at der opstår stjernestunder i undervisningen, de skal gribes og reflekteres over, når de
skabes (Linder, 2016).
Da jeg spørger mine elever, hvad deres største faglige oplevelse er indtil nu, var der flere, der
skulle overveje spørgsmålet længe. De fleste kom dog op med noget. Frederikke fortæller mig: ”...
jeg tror faktisk at det har været herrearbejde, at det ikke bare er noget man bare skal gøre så
hurtigt…, … at der faktisk er noget i det”. Jannie kæmper med at fremkalde sin stjernestund, men
siger til sidst: ”Altså jeg synes jeg bliver så´n meget mere selvstændig, efterhånden som tiden den
går, og føler mig også lidt mere sikker, men… jeg ved ikke helt”. Jannie har svært ved at huske sin
stjernestund og i det svar, hun når op med, virker hun heller ikke helt overbevist og sikker.
6.4.1 Delkonklusion
Det giver stof til eftertanke, at Jannie ikke kan fremkalde en stjernestund. Da stjernestunder ikke
didaktisk kan planlægges, vil jeg her holde fokus på det nærvær, som Klinge beskriver i sin
relationskompetence. Hvis jeg er til stede og observerer, når der skabes en stjernestund, kan jeg
italesætte det i øjeblikket. Jeg har også mulighed for at hente den frem, for eleven senere, hvor
der kan være behov for det. Vi har oplevet den sammen. Stjernestunderne er vigtige. De skaber
engagement og læring.
6.5 Motivation
Ågård beskriver en motivationsteori der hedder self-efficacy. På dansk oversætter hun det til
mestringsforventninger. Mestringsforventninger er elevens egne forventninger til, hvor godt de
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
12
formår at løse en opgave. Forventningerne skabes ud fra de erfaringer, eleverne selv har gjort sig
over tid med lignende opgaver, holdt op mod en holdning til om det nytter noget.
Teorien har fire tilgange.
Egne tidligere erfaringer
Var de positive eller negative. Kunne eleven mestre dem eller lå de for langt fra egen
udviklingszone.
Andenhåndsoplevelser
Hvordan løser andre opgaven og får de positiv feedback? Eleven spejler sig i sine
klassekammerater for at opnå samme positive tilkendegivelse.
Verbal feedback
Feedback og tilskyndelser fra elev eller lærer. F.eks.: ”du kan godt, du lavede noget
lignende lige før”. Tilskyndelsen skal være realistisk for, at det ikke giver tilbageslag for
eleven.
Fysiske fornemmelser
Er man nervøs, eller er det glæde der fylder kroppen, når en opgave skal løses. Nervøsitet
kan lettes, hvis man italesætter det. Den fysiske fornemmelse føles bedre.
Har man en høj mestringsforventning, er det forbundet med en høj faglig selvtillid. En høj
mestringsforventning udløser også et større mod til at afprøve forskellige metoder til at løse
opgaven. Elever med lave mestringsforventninger vil forsøge at undgå vanskelige opgaver for at
undgå nederlag. De fortaber sig i manglende evner og mestrer derfor ikke at tage udfordringen op.
Den positive oplevelse eller den gode erfaring kan udløses ved støttende feedback (Ågård, 2014).
Eleverne på frisøruddannelsen har en bred forståelse af, hvor deres egne mestringsforventninger
ligger. Som underviser har jeg stor fokus på løbende feedback i undervisningen, altid med
udgangspunkt i det positive. Eleverne arbejder oftest alene med opgaverne, når de står med
kunder, men også når de arbejder på øvelseshoveder. Det for at gøre undervisningen praksisnær.
Dog er de opmærksomme på hinanden. Janni havde i undervisningen observeret, at en anden elev
havde fået god feedback i herreoptørring, så hun havde spurgt hende om hjælp og fortæller mig:
”Gitte har lige hjulpet mig med en bombage”. Christopher fortæller mig, om det vigtige i forhold til
sine klassekammerater:” det er vigtigt med et godt samvær for udviklingen, et spil der foregår –
hvor man får hjælp og deler erfaringer, så ens forestilling kan ændre sig…”. Det, jeg ser her er, at
eleverne bruger den mestringsstrategi, Ågård kalder andenhåndsoplevelser, og Christopher
bekræfter for mig, at den er vigtig.
6.5.1 Delkonklusion
Motivationen i undervisningen udspilles på flere niveauer. Fælles omdrejningspunkt er
fagligheden. For at styrke elevernes motivation er det vigtigt at holde fast i de små succeser, hvor
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
13
eleven lykkedes. Nøjagtig som Linder beskriver stjernestunder som vigtige, i arbejdet med
relationskompetencer med eleverne, er det her vigtigt med stjernestunder for elevens motivation
for læring.
Det kan med fordel være gavnligt, at eleverne tidligt i deres uddannelse får indarbejdet at give
hinanden feedback, så feedback ikke kun er noget der kommer fra læreren. Til at starte med, i
planlagte lærerstyrede processer, som med tiden kunne munde ud i spontan feedback elev-elev
imellem. Frederikke har tidligere fortalt mig, at når andre spørger ind til hendes arbejde, får hun
lyst til at ”gøre mere”. Frederikke bliver her ikke kun nysgerrig, hendes motivation øges også. Igen
kommer det op til overfladen, at der foregår ”noget” i elev-elev relationen, som også ses i forhold
til motivation. Denne peer to peer feedback forekommer vigtig. Dette indgår også i det 21.
århundredes kompetencemål, der hedder selvevaluering.
6.6 Den didaktiske trekant
Den didaktiske trekant er en simpel model til at anskue undervisning og kan bruges som et
refleksionsredskab. Her kan læreren ud fra en analyserende tilgang, anvende sine faglighed og
viden om praksis.
Trekanten indeholder tre elementer. Læreren, eleven og det faglige indhold og det er det samspil,
der skal udfordres i undervisningen. Modellens ide er, at alle tre elementer skal stå i relation til
hinanden. Det betyder, at lærerens rolle ligger som et punkt, midt på linjen mellem elev og indhold
(Nørregaard, 2012).
Figur 1 - Den didaktiske trekant. (Nørregaard, 2012)
Samspillet mellem lærer, elev og indhold har stor betydning for undervisningens udfald, og den
didaktiske trekant tager højde for netop det. Janni beskriver det for mig i min undersøgelse: ”De
(lærerne) skal være der for mig og de andre – og at de har forberedt sig”. Janni udtrykker en
forventning til det indhold undervisningen skal have for at der opstår læring. Den lærer hun skal
modtage undervisning fra, forventer hun, ”er der for hende”. Det gør hun ud fra hendes egen
position.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
14
Med Jannis forventninger til lærer og indhold opstår et behov for, at have en viden om, hvad der
sker på trekantens lange sider. Hvad er det Janni egentlig forventer af mig som lærer. Modellens
udgangspunkt om at tage højde for samspillet mellem lærer-elev-indhold, viser mig her, hvad jeg
kan forvente i udbytte, nemlig at der opstår undervisning, læring og relation mellem lærer og elev.
Figur 2 - Den didaktiske trekant (egen tilføjelse)
6.7 Relationsmodellen for flipped learning
Relationsmodellen er et didaktisk værktøj, udviklet af Hilde Hiim og Else Hippe i 1993. Modellen er
dynamisk mellem seks fokuspunkter, der alle er vigtige for et undervisningsforløb. Modellen
dækker helheden i undervisningen, planlægning, gennemførelse og evaluering (Hiim & Hippe,
2005).
Modellen har været udgangspunkt i min undervisning gennem en længere periode. Med et løft ind
i det 21. århundredes undervisning, har jeg valgt at bruge en udviklet model, der tager hensyn til
fremtiden og brugen af digitale teknologier. Relationsmodellen for flipped learining.
Figur 3 - Relationsmodel for flipped learning (Hachmann & Holmboe, 2014)
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
15
Denne nyere model har syv kerneprincipper. Principperne står i hver deres spids og er afhængige
af hinanden. De har et netværk af ”tråde”, der gør, at hvis man trækker i et af principperne, følger
de andre med i den retning (Hachmann & Holmboe, 2014).
I den mørke cirkel omkring kernen har man mulighed for at indsætte et princip eller et
designelement, ind der har udgangspunkt i den læringsstil, man ønsker for undervisningen.
Læringsstilen ligger i midten af denne sandwich og har betydning for kernen og den yderste cirkel.
I den yderste cirkel er en vurderingscirkel. Her er feedforward og feedback de to
evalueringsformer, der hjælper eleven videre, og evaluering og bedømmelse som fokuserer på
slutresultatet.
Relationsmodellen for flipped learning, set ind i mit læringsmiljø, vil ved hvert begreb give nogle
refleksioner og overvejelser om, hvordan en didaktik kan udarbejdes.
Elevcentrering
Hvordan sætter jeg eleven i fokus og lærer denne at tage medansvar for at komme i mål?
Samarbejde
Hvordan arbejder vi godt med et meningsforhandlende kollaborativt undervisningsforløb?
Læringsmål
Hvor og hvordan placerer jeg bedst læringsmålene, så eleven er klar over, hvad der skal læres,
hvorfor det skal læres, og hvad kriteriet er for, at det er lært? Det holdes op imod en
kompetenceorienteret tilgang.
Tilstedeværelse
Hvornår er man til stede? Er det fysisk eller virtuelt og er det individuelt eller
gruppeorienteret?
Tilgængelighed
Hvor, hvordan og hvornår skal de forskellige ressourcer eleven har behov for, være
tilgængelige.
Teknologi
Hvilken teknologi er hensigtsmæssig at bruge til udvalgte dele af undervisningsforløbet?
Struktur
Hvilken fremgangsmåde bruges for at komme i mål med læringen? Arbejdes der i et åbent
eller lukket design?
Hiim og Hippes relationsmodel tager udgangspunkt i, hvad læreren ser. Det er lærerens didaktik,
der er central. I relationsmodellen for flipped learning åbner der sig den mulighed, at eleven kan
være meddesigner i didaktikken. Begrebet elevcentrering, som for mig er det der skiller sig mest
ud fra den klassiske model til denne nyere, giver eleven den mulighed selv at tage ansvar for at
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
16
komme i mål med sine opgaver. Eleven får mulighed for at skabe sit eget didaktiske design.
Opgaven for læreren ligger i at understøtte eleven i at opnå de rigtige mål. Læreren skal stilladsere
den enkelte elev. Elevcentrering lægger op til fokus på differentiering. Undervisning der er
tilpasset den enkelte elevs niveau.
I min problemformulering bruger jeg begreber som relationskompetence, motivation og
nysgerrighed, som jeg finder vigtige i min undervisning Den grå cirkel giver mig mulighed for at
lægge en ”overskrift” ind for undervisningen, så disse begreber kan jeg sætte i spil her. I
frisørafdelingen bruger vi som udgangspunkt den formative evaluering i undervisningsforløbet og
til afsluttende evalueringer på hvert hovedforløb. Dog er det kun de afsluttende evalueringer vi
har fælles udarbejdet retningslinjer for, hvordan vi bruger. Den summative evaluering gives kun,
hvor det kræves. Vi taler meget lidt om karakterer, men mere om hvordan vi når frem til et godt
resultat.
6.8 Didaktik 2.0
Adgangen til viden gennem gratis internetbaserede medier giver eleverne mulighed for en
videnstilegnelse, de ikke tidligere har haft mulighed for. Det kræver et paradigmeskifte i måden,
hvorpå vi tænker, når vi tilegner os viden.
Lærerens didaktiske design er blevet udfordret i takt med, at eleverne selv har fået mulighed for at
byde ind med den viden, de selv har tilegnet sig på forskellige medier. De stiller med deres egen
didaktik for undervisningen. Her er det vigtigt, at de to didaktiske designs bliver afstemte, så
eleven opnår de rigtige mål for undervisningen. Det er også vigtigt, at læreren, sammen med
eleven, forholder sig kritisk til den viden, de har indsamlet, samt til brugen af denne (Gynther,
2010).
Lærerens opgave ligger i at udarbejde et didaktisk design, som faciliterer elevens didaktiske
design. Lærer og elev har hver især fået nye roller i forhold til tidligere undervisningsformer.
Inddragelse af den nye web 2.0 praksis gør, at vi bevæger os mod den lærermiddelkultur, hvor vi
uddanner mod et videnssamfund i en konkurrencestat (Gynther, 2010).
Frisørelever og frisørfaget bruger meget de sociale medier til at gøre reklame for sig selv og
salonerne. Ved behandlinger udført på kunder eller modeller bruger de før/efter billeder til at vise
andre kunder, hvilket arbejde de laver. På skolen bruger vi dette eksempel, så eleverne kan
dokumentere deres arbejde på deres modeller. De deler det med hinanden, i deres egen sociale
gruppe, så de har mulighed for at se de resultater, andre klassekammerater har arbejdet med.
Film bliver brugt til at studere nye teknikker til klip og farveindlægning, og eleverne producerer
web baserede produkter, hvor de har fået henvist materiale fra læreren, men også har mulighed
for selv at tilegne sig viden, som de kan remediere og bruge i deres fremlæggelse. Didaktik 2.0 er
på den måde indtruffet.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
17
6.8.1 Delkonklusion
Ansvaret for det didaktiske design ligger stadig på mine skuldre som lærer, dog må jeg inddrage
eleverne som meddesignere. Det stemmer godt overens med min socialkonstruktivistiske tilgang
til min undervisning, det at vi skaber ”noget” sammen.
For at udarbejde en didaktik, der inkluderer didaktik 2.0, vil jeg fremover bruge relationsmodellen
for flipped learining.
6.9 Flipped classroom og flipped learning
Flipped classroom er som udgangspunkt ikke et nyt begreb. Det er dog eskaleret i takt med de
muligheder, digitale teknologier har givet i undervisningen (Hachmann & Holmboe, 2014). Det at
”flippe” noget giver mulighed for at være eksperimenterende i sin tilgang til læring, samt det gør
det muligt at differentiere undervisningen mod hver enkelt elev, og læreren får en rolle af at være
”guide on the side” og facilitere elevernes læring (Hachmann & Holmboe, 2014).
Flipped classroom erstatter de klassiske forelæsninger. Eleverne forbereder sig hjemme og møder
op til undervisningen, klar til at interagere i praksisfællesskaber. Elevens læring foregår som en
proces i disse aktive, sociale kontekster. Stoffet fæstner sig hos eleven gennem meningsudveksling
og refleksion (Hachmann & Holmboe, 2014).
For at flipped learning lever op til kravene til det 21. århundredes kompetencer, bør man have
fokus på at øge elevernes mulighed for at hægte sig på undervisningen ved at facilitere aktiv
læring. Her tænkt gennem fire kompetencer, som giver mening for skolerne at praktisere
meningsfuldt.
De 4 K’er: Kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning og kreativitet.
For at eleverne kan anvende disse 4 K’er det vigtigt at holde sig for øje at bygge op, så eleverne
opnår handlekompetence (Hachmann & Holmboe, 2014).
Blooms taksonomi indeholder indlæringsmål. Taksonomien er udviklet til at give en forståelse for
elevers læringsprocesser. Blooms ide er, at eleverne skal være kreative, produktive og aktive i
deres læring. De skal være i stand til at benytte deres viden og selv evaluere på den. I den
udviklede taksonomi af Andersons, er Blooms navneord udskiftet med udsagnsord. Det skaber en
udviklingsproces, hvor flipped classroom kan udmunde i flipped learning (Hachmann & Holmboe,
2014).
Fordelene ved flipped classroom er, at man flytter ”noget”, der ellers ville være foregået i
undervisningen i klasserummet, ud, og at man derved giver plads til andre aktiviteter. Tidligere
traditionel undervisning har haft en lille kognitiv belastning, der hvor der har været mest tid til at
støtte og hjælpe eleverne. Ved flipped classroom flytter man de lavtaksonomiske aktiviteter ud af
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
18
klasselokalet og giver derved plads til andre aktiviteter og plads til at øge stilladseringen til hver
enkelt elev (Hachmann & Holmboe, 2014).
Figur 4 - Blooms og Anderssons modeller (Hachmann & Holmboe, 2014)
På frisøruddannelsen vil det give god mening, at praktisere flipped classroom, når
undervisningsmålet drejer sig om den kemiske teori. Det bliver ofte her en meget monologisk
undervisning. Det er den type undervisning, hvor jeg ofte ser eleverne ”hægte sig af”.
For at skabe ”mere tid” til mig selv som lærer har jeg udført flipped classroom, da jeg skulle
undervise to hold i samme disciplin. Eleverne skulle ikke undervises på samme niveau. For at være
der for alle, modtog de elever, der var længst i uddannelsen, en film indeholdende teori efterfulgt
af en praktisk opgave. De var klar til at gå i gang ved undervisningens start. Det andet hold kunne
jeg give min fulde opmærksomhed i opstarten og efterhånden, som de også kom i gang med
dagens opgave, havde jeg mulighed for at agere ”guide on the side” for begge hold.
6.9.1 Delkonklusion
Flipped classroom og flipped learning er kun en perifer del af mit didaktiske arbejde. Da vi i
afdelingen endnu er nye lærere, har der været meget at samle op på, da der ikke har været nogen
overdragelse af, hvordan afdelingen har fungeret tidligere. Derfor har afdelingens tid været
prioriteret til andet. I det team, vi er nu, har kun få arbejdet med digitale teknologier, og derfor
har man måske også en årsag til, at det endnu ikke er mere integreret i undervisningen. Med
ønsket om at prioritere tiden til det, håber jeg, at det kan vokse og blive et fælles mål for vores
team – ikke mindst, efterhånden som mange af afdelingens fundamentale opgaver falder på plads.
De 4 K’er, som Holmboe og Roland beskriver, ligger også som kompetencer for det 21.
århundrede. Det giver mig en bevidsthed om, at flipped classroom har en større betydning for
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
19
elevernes læring, end jeg tidligere har tillagt det. Derudover er jeg sikker på, at den interaktion,
der sker i det kollaborative arbejde, som eleverne bliver udsat for, kommer til at styrke
motivationen for undervisningen.
Eksemplet hvor jeg brugte flipped classroom til det ene af de to hold, jeg skulle undervise,
fungerede enormt godt for mig som lærer da det løste min problematik i forhold til at være
tilstede for alle elever. Måske kunne jeg gennem det kollaborative aspekt, udnyttet de to holds
forskellige niveauer til at skabe mere motivation og et større fælles læringsmiljø, ved at lade dem
arbejde på kryds og tværs af deres normale holdinddeling.
6.9.2 Hvor og hvornår giver det mening
Inden man inddrager digitale
teknologier i sin didaktik, kan det have
sine fordele, at vurdere, hvad
teknologien kan og byder ind med.
Erstatter den en proces, der som sådan
ikke giver nogen funktionelle ændringer
og derfor heller ikke en stor
progressivitet for læring, eller byder den
ind med en højere taksonomi og kan
løse opgaver på en måde, der før ikke
var muligt?
For at bevare overblikket i
planlægningen af undervisningen, kan
man bruge SAMR-modellen (Hachmann
& Holmboe, 2014).
Det er ikke teknologierne i sig selv, men
det didaktiske design der er afgørende
for, om der opstår kvalificerede
læreprocesser.
En overvejelse, jeg bør gøre i min
didaktik, er at holde for øje på, hvor langt den klasse, du forbereder undervisningen til, er i
uddannelsen. Hvis eleverne har et lille kendskab til det indhold, undervisningen bygger på,
behøver teknologien kun at være understøttende. Modsat hvis de har et godt kendskab til
indholdet, kan man arbejde mere transformerende. En tilføjelse af en mere kompliceret teknologi
øger niveauet af det faglige i undervisningen.
Figur 5 - SAMR-modellen (Hachmann & Holmboe, 2014)
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
20
En kollega og jeg lavede til et specialefag, med stor teknisk sværhedsgrad, en film, vi brugte til
flipped classroom. Faget hedder teknisk herre og indeholder både klipninger og optørringer.
Filmen var beskrivende for fagets målpinde og indhold og gav også eleverne opgaver, der ledte
dem mod refleksion om, hvor de selv fandt det svært og havde udfordringer. Filmen blev delt i
deres gruppe på sociale medier. Alle havde inden for kort tid set filmen, og tilkendegivelserne var
positive. Eleverne var forberedte til undervisningen. De havde alle et bedre modelmateriale med
til de klipninger, de skulle udføre, i forhold til hvad vi har set tidligere på dette specialefag.
Samtidig var klipningerne en større udfordring for hver enkelt. Andersons reviderede
taksonomimodel var i spil, og samtidig arbejdede vi med transformering og redefinering.
6.9.3 Delkonklusion
SAMR modellen er vigtig, i forhold til, at udfordre elevernes taksonomi på de digitale teknologier.
På frisøruddannelsen har vi endnu ikke simulatorer og udviklingsprogrammer, som ligger i den
høje ende af taksonomien, dog bør den stadig udfordres, da det også er en kompetence med sigte
mod det 21. århundrede.
7 Diskussion
I ovenstående har jeg i kombination med udvalgt empiri beskrevet forskellige teoretikeres syn på
læring, og jeg har brugt teorien til at kvalificere mine resultater. Ud fra dette vil jeg nu vende
tilbage til en nærmere besvarelse af min problemformulering.
Klinges empiri, hvori hun påviser, at professionel relationskompetence er en forudsætning for, at
der opstår læring, er baseret på relationskompetencen mellem lærer og elev. Med inddragelse af
min egen empiri har jeg fået øjnene op for, at kompleksiteten i relationskompetencen ikke kun
tager udgangspunkt i en lærer-elev relation, men også finder sted i samspillet mellem eleverne i
klassen. Et samspil, jeg ikke kan undgå, at tage i betragtning og lægge vægt på, i min fremtidige
didaktik.
Samspillet i undervisningen har ændret sig over tid. Vi kan ikke som lærere betragte
undervisningen og deraf læringen, som noget der kun opstår hos os. Som lærere har vi fået en
mere faciliterende rolle. Gynther mener, at eleverne er blevet meddidaktikere, og den indflydelse
de her får i undervisningen, åbner op for at elev-elev relationen får større indflydelse.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
21
Derfor bør den didaktiske trekant, få endnu en dimension tilføjet i forhold til samspillet i
klasselokalet:
Elev Elev
Figur 6 - Den didaktiske model (egen tilføjelse)
Ågårds motivationsteori tager udgangspunkt i elevernes faglige selvtillid. En selvtillid der øges ved
bekræftelse og anerkendelse. For at være medskaber til en øget motivation hos eleverne må jeg
gøre op med mig selv, hvor praksisnær jeg vægter min didaktik, og desuden op mod hvor meget
læring, der opnås hos eleverne. Det at eleverne arbejder individuelt med mange opgaver, når de
arbejder i praktik, kan være årsag til den manglende motivation, jeg oplever i undervisningen.
Nysgerrige elever kan give stor udbytte for undervisningen, men nysgerrighed kræver, at eleverne
er modige. Igen tænker jeg, at det har indflydelse på, hvordan jeg vægter min didaktik. Det
praksisnære må træde i baggrunden for, at nysgerrigheden kan komme til. En kollaborativ løsning,
hvor en modig elev, måske en talentelev, er sammen med en mindre modig elev for at styrke både
motivationen og nysgerrigheden hos eleverne. Samarbejde og sammensætningen af elever der
skal samarbejde, bør have mit fokus.
Linders begreb stjernestunder har betydning for elevernes motivation, nysgerrighed og i sidste
ende også deres læring. At nogle af eleverne i min undersøgelse har svært ved at fremkalde en
stjernestund, gør mig betænkelig, da jeg finder teorien vigtig. Umiddelbart tænker jeg, at
kriterierne til, hvor stor en succes skal være, før vi kan kategorisere det som en stjernestund, er
forskellig fra elev til elev.
Vender man tilbage til motivationsteorien, hvor elevernes faglige selvtillid er i fokus, må en
succesfuld stilladsering af elevens faglighed være en stjernestund. Med den definition kræver det
”kun”, at vi får italesat og fremhævet disse stjernestunder, så de bliver husket og brugt, der hvor
nervøsiteten fra de fysiske fornemmelser fra motivationsteorien ellers kunne finde på at tage over.
Jo flere der er bekendt med disse personlige stjernestunder, jo flere er der til at minde den enkelte
elev på dem. Den faglige selvtillid styrkes også heraf. Det gælder således om at bevidstgøre
eleverne om, hvad en stjernestund er og består af. Igen skal eleverne være mere didaktisk
bevidste – bevidste om deres egen læring.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
22
Flipped classroom er en teori, jeg kun har brugt perifert i min undervisning. Ideen om, at det
frigiver mere af min tid i selve undervisningen, gør at jeg bliver nødt til, at genoverveje hvor jeg
med fordel kan implementere det i min didaktik, da det har været en del af min problemstilling. At
være ”guide on the side” giver mig mulighed for i større grad at være til rådighed for eleverne, når
de har brug for det, og samtidig handle mere relationskompetent ved at kunne udvise mere
nærvær for eleverne.
Jeg har dog haft en bekymring ved at bruge flipped classroom. Ville jeg gå på kompromis med
relationen til eleverne ved ikke at være fysisk tilstede? Muligheden for mere nærvær i selve
undervisningen er formentlig løsningen.
Relationsmodellen for flipped learning formår at samle min didaktik for undervisningen. Valget af
denne model fremfor Hiim og Hippes relationsmodel giver mig et større fokus for helheden i
undervisningen, samtidig med at den holder mig fast i at fokusere på det 21. århundreds
kompetencer, da flere af disse ligger i modellen allerede.
8 Konklusion
Denne opgaves formål har været at komme rundt om emnerne i min problemformulering og ud
fra denne skabe et overblik over og en større bevidsthed om, hvilken tilgang jeg bør have som
lærer.
Ved at styrke den professionelle relationskompetence, opnår jeg mere engagerede elever. Ved ”at
se” hver enkelt elev, stiller jeg mig i en position hvor jeg kan forvente mere af dem i
undervisningen og ved samtidig, at styrke elevernes indbyrdes relation til hinanden og også give
plads til denne relation, er der gode muligheder for at skabe et stærkt læringsmiljø. Et læringsmiljø
med potentiale til at eleverne bliver så dygtige som muligt. Professionel relationskompetence
bliver derfor fundamentet i min undervisning.
Motivationen og den faglige nysgerrighed kommer i spil gennem det kollaborative arbejde. Ved
brug af relationsmodellen for flipped learning, kan jeg i min didaktik understøtte, at begrebet
samarbejde bliver et af mine fokuspunkter. At eleven bliver så dygtig som mulig, kræver en
opmærksomhed på elevcentrering. Det er her eleven som individ har mulighed for at komme i spil.
Det vil være disse to begreber i modellen, jeg i særlig grad vil ”trække på” i min didaktik. Ved at
indsætte relationskompetence, motivation og nysgerrighed i den grå cirkel har jeg en overskrift
for, hvilken tilgang jeg vil bruge i undervisningen.
Brugen af flipped classroom giver mulighed for mere nærvær i undervisningen og deraf tid til at
skabe relation. Samtidig giver det mulighed for at facilitere en undervisning, hvor eleverne er
aktive og reflekterende og desuden kan arbejde kollaborativt. En ramme der besvarer min
problemformulering.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
23
Med udgangspunkt i individets læring, understøttet af en socialkonstruktivistisk tilgang, er der
potentiale for et bæredygtigt læringsmiljø og dannelse af kompetencer.
9 Perspektivering
Konklusionen rammesætter, hvordan jeg som udgangspunkt tilpasser undervisningen for at sikre
mig, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Opgaven med at dygtiggøre eleverne er dog ikke min
alene. I lærerteamet bør vi have en fælles tilgang og struktur til, hvordan vi løser denne opgave.
Det kræver en vidensdeling fra min side af, og det bliver en proces for os alle at finde os til rette
med hver vores individualitet i denne tilgang.
Ud over min konklusion og bevidstheden om at det er hele lærerteamet, der skal løfte denne
opgave, er der i denne konstellation, som vekseluddannelsen er, også en mester. En mester som
har eleven til rådighed i størstedelen af den tid, uddannelsen varer, og derfor også har et ansvar
for, at eleven bliver så dygtig som muligt. Hvordan kan vi som skole formidle til mester, hvad vi ser
eleven har brug for, for at komme videre?
Samtidig er der et perspektiv, som opgaven ikke som sådan vægter, men som, jeg tænker, også
kræver en opmærksomhed. Det er evaluering. I frisørafdelingen har vi en fælles tilgang til
evaluering ved hovedforløbenes afslutning, som vi gennem årene flere gange har vendt og nu
efterhånden fundet en løsning, der passer til os. Dog tænker jeg, at en fælles tilgang gennem hele
forløbet vil løfte læringen i undervisningen yderligere og gøre den endnu mere helhedsorienteret.
Her har vi endnu ikke et aftalt fælles mål.
Opgaven har gjort mig bevidst om, at jeg som lærer godt kan undervise ud fra en noget mere
ligestillet position i forhold til eleverne, og at elevernes position i forhold til mig og hinanden også
har ændret sig, hvis jeg sammenligner med den undervisningsform, jeg selv har oplevet i min
elevtid.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Litteraturliste
Berthelsen, U. D. (2016). 21ST CENTURY SKILLS om det 21. århundredes kompetencer - fra
arbejdsmarkedspolitik til allemandseje. Hentet november 2018 fra literacy.dk:
https://www.videnomlaesning.dk/media/2080/21st-century-skills-ulf-
dalvad_berthelsen.pdf
Danmark som vidensamfund - mod nye mål og udfordringer. (2007). Hentet fra
Undervisningsministeriet:
http://static.uvm.dk/publikationer/2007/livslanglaering/kap02.html
Dyrendom, K. (20. september 2016). De 21. århundredes kompetencer – en artikel. Hentet fra
21Skills: http://info.21skills.dk/kom-i-gang/21-aarhundredes-kompetencer-artikel/
Gynther, K. (2010). Didaktik 2.0: læremiddelkultur mellem tradition og innovation. København:
Akademisk forlag.
Hachmann, R., & Holmboe, P. (2014). Flipped learning: Mere end bare video. Praxis – Nyt teknisk
forlag.
Holm, A. B. (2012). Videnskab i virkeligheden: En grundbog i videnskabsteori. Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Klare mål. (13. juli 2018). Hentet fra Undervisningsministeriet:
https://uvm.dk/erhvervsuddannelser/skoleudvikling/klare-maal/om-klare-maal
Klare mål. (13. juli 2018). Hentet fra Undervisningsministeriet:
https://uvm.dk/erhvervsuddannelser/skoleudvikling/klare-maal/om-klare-maal
Klinge, L. (2018). Relationskompetence. Louise Klinge og Aarhus Universitetsforlag.
Launsø, L., Rieper, O., & Olsen, L. (2017). Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og
forskningsmetoder i samfundsforskning (7. udg.). København: Forfatterne og Munksgaard.
Linder, A. (2016). Professionel relationskompetence: Stjernestunder i det relationelle univers.
Dafolo A/S og forfatteren.
Nørregaard, T. (2012). Planlægningsmodeller - en støtte og en udfordring til lærerens viden. I J. H.
Lund, & T. N. Rasmussen, Almen didaktik: i læreruddannelse og lærearbejde. Kvan og
bidragyderne.
Ågård, V. (2014). Motivation. Frydenlund og forfatteren.
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Bilag 1 - Spørgsmål til interview med elever
Hvorfor valgte du frisørfaget?
Hvad er målet for din uddannelse?
Hvor mange timer bruger du på at træne og forberede dig, hvis du tænker ud over skole-
og salontid?
Har du valgt talentspor? Hvorfor/Hvorfor ikke?
Hvor mange specialefag har du valgt?
Har din mester haft indflydelse på hvilke fag du har valgt?
Hvad har været din største faglige oplevelse indtil nu? Hvorfor?
Hvad betyder din relation til din lærer?
Hvad betyder din relation til dine klassekammerater?
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Bilag 2 – Interviews
Interview: Jannie
Jannie hvorfor valgte du frisørfaget?
Det gjorde jeg fordi jeg synes det er spændende og jeg kan godt lide at sætte hår – og bare så´n
alting indenfor styling og makeup og sådan noget
Var det noget du havde prøvet før?
Nej – det var det det faktisk ikke.
Hvad er målet med din uddannelse?
Og blive en dygtig frisør - øhh også vil jeg gerne, altså jeg vil ikke være sådan en der bare står i en
salon resten af tiden, jeg vil også gerne bygge videre på det med makeupartist og negleteknikker,
sån man ligesom kan lave alting og komme rundt forskellige steder, hvis jeg når der til.
Er det noget du har undersøgt hvordan du kan komme i gang med det?
Ikke sådan super meget. Jeg har en instagram profil jeg bruger, som jeg prøver at få lidt i gang, det
er lidt svært
Er det i forbindelse med makeuppen?
Nej, det er sån mere hår og sån noget, hvad jeg gang i sån lige nu.
Hvordan har du delt det?
Øhh, jamen jeg har egentlig prøvet at bygge den op helt fra bunden af, så jeg har ikke været inde
og følge alle mulige fra min facebook af, helt fra bunden. Også har jeg min facebook gruppe, hvor
jeg også forsøger at ligge så meget ud som muligt.
Hvor mange timer tror du at du bruger på at træne og forberede dig hvis du tænker ud over skole
og salontid?
For lidt.
Hvor mange timer er det?
Alt for lidt (griner)
Hvorfor gør du ikke det?
Jamen jeg ved det ikke, jeg tror det er fordi at jeg…– jeg vil mega gerne, det er ligesom det med, at
man vil gerne spise sund, man vil rigtig gerne men man får det ikke gjort
Så den gode intention er der?
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Ja, den er der, den er der rigtig meget.
Hvad tror du der skal til for at du gør det?
Jeg tror bare jeg skal tage mig lidt mere sammen, tænke lidt mere på mig selv
Har du valgt talentspor?
Nej, det har jeg ikke
Hvorfor har du ikke det?
Fordi jeg synes ikke jeg vil presse mig selv yderligere, øhh jeg synes ikke der er nogen grund til at
jeg skal vurderes hårdere, så vil jeg hellere at jeg kan klare det godt og føle at jeg at jeg har gjort
det godt i stedet for at der bliver fokuseret på de små ting man kan gøre bedre, så hellere bare
nøjes med den evaluering man får, så føler jeg ikke det er nødvendigt for mig.
Så ikke for stort pres på – ja lige præcis
Hvor mange specialefag har du valgt?
Dem alle sammen tror jeg faktisk..
Du må have maks ti og minimum fem
Har jeg ikke dem alle sammen, det kan jeg ikke huske, jeg har mange af dem.. jeg har i hvert fald
konkurrencefrisering, og herretrend og dametrend og coloration, så kan jeg ikke huske hvad for
nogen jeg mere har
Podie Avantgarde har du også.
Ja, det har jeg også..
Men hvis du har valgt coloration, så har du mere end fem
Ja, jeg kan bare huske jeg har mange.
Er det nogen du selv har valgt eller er det noget din mester har haft indflydelse på?
Det har været sån lidt både og.. jeg vil jo gerne have det hele for også at kunne det hele. Altså nu
har vi jo konkurrencefrisering her lige om lidt, og jeg ved ikke, jeg føler måske ikke jeg er klar nok
til det, men jeg håber bare at jeg kan få nok ud af det så man bliver bedre.
Hvad har været din største faglige oplevelse indtil nu?
Øhh altså tænker du sån i forhold til klipninger eller sån noget
I forhold til at det er noget der er sket i faget
Ja hvad har det været, det ved jeg ikke
Et kursus en kunde eller noget du har oplevet her på skolen
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Altså jeg synes jeg bliver sån meget mere selvstændig, efterhånden som tiden den går, og føler
mig også lidt mere sikker, men…. jeg ved ikke helt.
Er det vigtigt?
Ja det er det – det synes jeg det er, men det skal bare hænge sammen det hele. Så det er lige med
at finde den balance der.
Hvad betyder din relation til dine klassekammerater?
Det betyder meget, ellers var det ikke rart at være her, det er vigtigt med god energi, så lærer vi af
hinanden.
Hvad betyder relationen til din lærer?
De skal være der for mig – og de andre. Det er vigtigt de har forberedt sig.
Tak – selv tak.
Interview: Frederikke D
Hvorfor har du valgt frisørfaget Frederikke
Jeg har valgt frisørfaget fordi jeg, det har altid været en lille pigedrøm, også synes jeg det er
spændende og der er mange muligheder inden for det, det er ikke bare frisør…
Hvad er det for nogen muligheder du tænker på?
At man kan f.eks. være ligesom dig – blive lærer, starte selv eller man kan blive makeupartist eller
stylist eller man er ikke bare bundet til kun at være frisør
Hvad er målet med din uddannelse?
Målet lige nu er, at samtidig med at jeg er i gang her, så er jeg i gang med makeup artist
uddannelsen ved Anja Laursen i Århus, og den bliver jeg færdig med i nov. Også skal jeg være
færdig med frisør – altså frisøruddannelsen også, også tror jeg lige jeg skal have nogle år på bagen
også ved jeg ikke lige helt hvad der skal ske
Hvad er din drøm med det?
Min drømme det er måske og blive være sammen med – altså at være medejer sammen med en,
jeg kunne ikke tænke mig selv at være, men måske at have det sammen med en, man kunne lave
et mega godt team, så man også havde mulighede for at gøre noget ekstra, hvor man ved at der er
en på salonen hele tiden også er man en ekstra der kan gøre noget
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Hvor mange timer tror du, du bruger på at træne og forberede dig, hvis du tænker ud over skole
og salontid?
Det er nok ikke hvad jeg burde gøre (griner) men jeg prøver at tænke meget i det, og hvis jeg har
opsætninger tænker jeg meget over om jeg over eller under dirigere og når jeg permanenter
tænker jeg også over hele skoletingen, altså jeg synes jeg har det hele med hele tiden, men jeg er
ikke så god til at få det gjort men jeg prøver, måske.. ja det ved jeg ikke hvor mange timer, ja jeg
forbereder mig, men det er ikke sån at jeg står og gør det hver aften, sån er det ikke.
Har du valgt talentspor?
Ja
Hvorfor har du det?
Det har jeg fordi jeg godt kan lide at være forberedt og jeg kan godt lide at have styr på mine ting –
også kan jeg godt lide at lære fra mig, hvis der er nogen der tænker.. ej hvor er det fedt – det giver
mig et boost, jeg får lyst til at gøre mere, mere, mere, mere..
Når nogen spørg dig efter noget?
Ja, øhmm
Så det motivere dig?
Ja, også har jeg også brug for at der er nogen krav, så der hele tiden er noget at gå efter – så jeg
har noget jeg kan nå, hvis jeg bare skulle være på sån en lige sti, det ku´ jeg ikke, jeg er nød til at
have nogen mål jeg kan gå efter..
Så du arbejder faktisk bedst under press.. og forventninger?
Ja
Hvor mange specialefag har du valgt?
Jeg mener jeg har alle sammen.. fordi det synes min mester, hun synes jeg skulle tage alt det jeg
kunne tage, hun havde fortrudt hun ikke havde gjort det så hun anbefalede mig at tage så meget
jeg kunne..
Var det en overvejelse du også selv tog – om det var for meget?
Nææ jeg tænke bare – det tænker jeg godt jeg kan og jeg vil også gerne have så meget ud af det
hele som jeg kan og det der med det er en uge, at det kun er det f.eks her næste gang hvor det er
herrearbejde, at det kun er herrearbejde, at man virkelig kan få lov at fordybe sig og lærer noget
nyt, det kan jeg godt lide, det er meget intens.
Hvad har været din største faglige oplevelse indtil nu?
Min faglige største oplevelse.. jeg tror faktisk at det har været herrearbejde, at det ikke bare er
noget man skal gøre så hurtigt, maskinklip kort, længere foroven og kort forneden, at man godt
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
må gå lidt i dybden og lave noget.. altså man må godt gå ind og bruge en føntørre, jeg tror faktisk
det er herrearbejdet der..
Og carre lidt mere om det?
Ja
Og det har være en aha-oplevelse for dig?
Ja faktisk – ja det kom lidt bag på mig, det er ikke bare at klippe maskine i siden og langt på
toppen, at der faktisk er noget i det.. noget hvor man skal sidde – og det er nok min udfordring, jeg
vil gerne havde det går hurtigt, altså det der med at man skal sidde ligeså stille fra 0 grader og ud
At arbejde teknik ind – ja.. det tænker jeg faktisk
Hvornår har det lykkedes for dig?
Den har gang.. her på 5. hovedforløb, her har det virkelig givet mening..fordi jeg har nok bare.. fift
fift, det skulle bare af.., og nu ved jeg, nu er der lidt mere, der er lidt mere perfektion i et
herrearbejde, det er ikke bare af med det..
Så der er kommet en passion omkring det?
Ja
Fedt
Hvad betyder det for dig med din relation til dine klassekammerater?
Ja, det motivere mig – at vi kan spare med hinanden, hvis de laver noget, så vil jeg også lave det –
det giver nye udfordringer.
Hvad betyder det for dig med relationen til din lærer?
Det betyder meget at man forstår hinanden, det at man har gensidig respekt, og at kemien er der
– der skal også være plads til lidt humor, det skal ikke altid være så alvorligt. Jeg kan godt lide de
betragter mig som voken
Tak for det.
Interview: Christopher
Hvorfor valgte du frisørfaget?
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Jeg valgte det fordi jeg havde stor interesse for skønhed, og synes det var det første springbræt og
det nemmeste springbræt jeg kunne tage og jeg tænker også jeg vil tage makeup artist
uddannelsen på et tidspunkt
Hvad er målet så med din uddannelse?
Og blive så dygtig som mulig.. jeg ved ikke helt hvad jeg vil endnu, så jeg håber bare jeg kan blive
en mega dygtig frisør, så jeg kan ligesom komme videre.. så lad os nu sige at jeg ikke har så gode
færdigheder, så kan man jo også tage en beslutning derfra..
Hvor mange timer tror du, du bruger på at træne og forberede dig, hvis du tænker ud over skole
og salontid?
Altså jeg tænker altid over det.. altså jeg kan ikke lade være. Det er ligesom om man kommer ind i
den der rille.. med at det er det eneste man tænker på.. træne hmm det er blandet, det er meget
blandet.
Har i træningsaftner?
Ja det har vi, og det kommer an på hvad jeg får at vide, jeg sådan skal fokusere på.. Specielt op til
Skills, der trænede jeg rigtig meget, men det var fordi jeg var nervøs, hvor hvis det er noget jeg
føler mig dygtig til, så kan jeg godt slappe lidt mere af. Giver det mening?
Hvorfor var du nervøs?
Det var tiden
Du var presset på din tid?
Ja, og det var vigtigt for mig at jeg ikke fejlede så.. det var også ligeså meget ud ad til, der skulle
ikke være nogen der sagde noget – at jeg kom uforberedt..
Så det er også vigtigt for dig at du præstere når du skal præstere?
Ja
Hvorfor tror du det er, kan det ikke være lige meget hvad de andre synes?
Til dels – men altså det jeg tænker det er altså, det fik vi også at vide fra starten af, man ved aldrig
hvem der står og kigger og jeg tænker at til sån en ting som Skills og DM er der nok nogle dygtige
mennesker
Så du vil gerne gøre et godt indtryk?
Ja der kunne jo være en fremtidig chef eller kollega – også skulle det ikke være dem der tænkte:
”nåhh det var ham der ikke nåede at blive færdig”, for det har jeg prøvet engang i dans og det blev
jeg husket for, sådan tre år efter..
Så det er også noget erfaring du har med dig?
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Ja (griner) lad os bare sige jeg troede jeg skulle danse i to min også blev det tre minutter og de tre
minutter vidste jeg ikke hvad jeg lavede..
Det lyder ikke rart
Nej det var nok det pinligste jeg har gjort i mit liv
Har du valgt taltentspor Christopher?
Jeg tror faktisk Anne (mester) valgte det, men hvis jeg havde fået muligheden, så havde jeg også
selv valgt det, igen for at presse citronen..
Ja, igen for at blive så dygtig som muligt?
Ja
Hvorfor tror du Anne valgte det for dig?
Jeg tror hun valgte det.. hun sagde noget i retningen af, at hun ønskede sine elever de bedste
muligheder..
Har du tillid til hende når hun tager sådan et valg på dine vegne?
Ja, det tænker jeg, jeg håber at hun så jeg havde muligheder – en eller anden form for talent
At det var fordi du kunne leve op til det
Ja, nu må vi se hvad det bliver til..
Hvor mange specialefag har du valgt?
Godt spørgsmål, skal jeg lige tælle dem.. jeg har et screenshoot, vi kom lige til at snakke om det,
jeg er lidt i tvivl om jeg har det der podie avantgarde..
Det tror jeg for det ligger i standartpakken.
Ok øhhm er det fem man kan vælge?
Det er minimum fem og maks ti
Ok, jeg tror jeg har valgt fem så.. øhmm en, to, tre, fire, jeg har kun valgt fem så - avantgarde,
konkurrence herre, langt hår, konkurrence dame og klassisk trend og det var Anne der valgt dem
så (griner)
Hvorfor var det hende der valgte dem?
Jeg tror jeg var lidt usikker, altså jeg kunne jo godt have sat kryds i dem alle sammen, men jeg er
lidt i tvivl om hvad de forskellig var..
Så du var ikke helt forberedt da du skulle vælge?
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Nej (griner højt) det var jeg ikke, det kom som et chok.. men jeg vil ikke sige det var en fejl 40, jeg
ville nok selv have valgt dem
Ville du gerne have valgt flere, nu hvor du tænker tilbage?
Pause, han tænker! Hmm aftenfrisering – jo de snakkede om noget brudefrisering, det kunne ikke
blive afholdt her, men et andet sted.. skæg – nej tak.. jo trend måske – dame trend og coloration
gad jeg også godt – jo det jeg kunne have taget dem alle sammen hvis det var.
Men du er tilfreds med dem du har fået?
Ja.. jeg tænker Anne hun har styr på det!
Hvad er din største faglige oplevelse indtil nu? Hvis du sådan tænker i alt du har været med i?
Faglige oplevelse, som i udfordrende eller…
Jeg tænker i ting du har oplevet enten her på skole eller gennem noget du har lavet i salonen eller
noget andet du måske har været booket til?
Lige nu er det nok den tur til København der har haft størst indflydelse, ikke så meget lige nu med
studieturen men dengang jeg var med backstage..
Ja – hvad var det for noget?
Øhm, ja hvordan skal jeg forklare det. Vi blev inviteret til at lave et show, også spurgte de om vi
elever havde interesse i at komme og hjælpe og det var sån lidt noget jeg havde hippet efter fordi,
jeg synes det kan være svært at komme ind i varmen hvor folk ligesom har deres plads – så skal
man ligesom sån lidt ind i det – og samtidig kunne det være et lidt nemt springbræt, fordi jeg
kunne være med og samtidig kunne jeg også trække mig ud af det..
Så du kunne få lov at se det lidt an?
Ja, præcis og jeg har sådan en ide om, at på et tidspunkt skal jeg prøve at være med til
Copenhagen fashion week også synes jeg at den energi der kommer ved at folk de er tændt…
Så man har travlt om til et stort show..
Ja
Med at forberede modellerne
Ja og også makuppen
Hvad nu hvis du skulle have stået på scenen også
Jeg tror lige at hvis jeg skulle have stået på scenen nu, ville jeg blive for nervøs, for jeg føler ikke
jeg er der hvor jeg gerne vil være – jeg vil gerne have min hue- eller beviset først, så tror jeg, jeg
føler mig mere hmm..
Tryg ved det?
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Ja, jeg tror ikke jeg vil føle mig tryg ved at skulle stå og forklare nogen, der har været i faget i
længere tid end mig, ja, jeg vil gerne have et diplom..
Så det er vigtigt for dig?
Ja, meget vigtigt.. Det er også derfor jeg gerne vil have uddannelsen med makeup faktisk
For at kunne sige du har den
Ja
Hvad betyder det for dig med din relation til dine klassekammerater?
Det er vigtigt med et godt samvær for udviklingen, det spil der foregår – hvor man får hjælp og
deler erfaringer, så ens forestilling kan ændre sig..
Hvad betyder det for dig med din relation til din lærer?
Hvis man føler man får anerkendelse, så udvikler man sig også.
Tak
Interview: Amanda
Hvorfor har du valgt frisørfaget?
Jeg har egentlig altid vidst at det var frisør jeg gerne ville være, jeg har så arbejdet i butik indtil jeg
blev klar til det..
Hvad skulle der til før du blev klar?
Jamen jeg tror bare at jeg lige skulle modnes lidt inden jeg skulle ind og starte min uddannelse, så
jeg var sikker på, at det også var noget jeg kunne gennemfører, når jeg så kom i gang
Hvor gammel var du da du startede?
Jeg var 21..ja
Hvad er målet med din uddannelse?
Jamen altså, som udgangspunkt der regner jeg med, at jeg skal ud og arbejde i en salon også, når
jeg er færdig med uddannelsen, men altså sån på længere sigt, der kunne jeg rigtig godt tænke
mig, at komme til at lave noget teaterarbejde eller noget film og fjernsyn og sådan noget.. så lidt
mere styling delen af det end klippe og farve delen
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Hvor mange timer tror du, du bruger på at træne og forberede dig, hvis du tænker udover salon og
skoletid?
Altså jeg bruger faktisk en del, altså det er sommetider når jeg ikke lige har noget at lave
derhjemme, så hiver jeg lige et langt hårs hoved frem, det kan jeg sagtens finde på. Sån i timer det
er meget, meget forskelligt det kommer lige i perioder hvor man sån gør det meget og andre
gange kan der gå en måned hvor man ikke lige kigger på det overhovedet, så det er meget
forskelligt
Er det også tilfældigt hvad der gør at du komme i gang?
Ja det er det, det er sån lige når jeg får lyst..
Men du får lyst?
Ja, (griner) det gør jeg.
Har du valgt talentspor?
Nej
Hvorfor har du ikke det?
Jamen øhh, altså jeg tror egentlig hovedsagen til at jeg ikke har gjort det, for mig, det i sig selv at
gennemføre uddannelsen det er en stor ting, så jeg vil ikke gå ind og ligge ekstra pres på mig selv,
så vil jeg hellere tage det på den sikre side, hvis man kan sige det på den måde, også være sikker
på at det var noget jeg kunne holde fast i – så det var egentlig for ikke at ligge pres på tror jeg.
Hvor mange specialefag har du valgt?
Jeg har valgt de – var det fire eller fem der var lagt ind også har jeg valgt to ud over det
Så syv i alt
Ja
Er det nogen du selv har valgt og haft indflydelse på eller har din mester eller butikschef været
med i det?
Øhmm altså hun var med ind over, der var nogen af dem, hvor hun sån ikke synes det var noget,
som hvor jeg så har fået lov at vælge dem alligevel, for det var noget jeg gerne ville
Så i tog den sammen?
Ja det gjorde vi
Men har du så fået det du gerne ville tænker du?
Ja det har jeg – jeg fik min vilje (griner)
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Hvad har været din største faglige oplevelse indtil nu – og det kan både være på salonen, eller i
skolen eller et kursus eller noget i har oplevet?
Der vil jeg faktisk nok sige at, sån i salonen der tager vi ikke sån på kurser og sån noget, så det har
faktisk været en god oplevelse for mit at vi tog til København og var inde i de der to saloner, hvor
vi så deres arbejde
Vil du fortælle hvorfor vi tog til København?
Det var for at komme ud og se noget andet arbejde..
Med skolen på studietur
Ja
Og det var jo sådan set to kurser
Ja – og en go måde at gøre det på, det var sån meget intimt så man ligesom kunne følge med i det
hele. Hvad har du fået mest ud af hvis du tager de to specifikt?
Altså sån til mit daglige arbejde, der tror jeg at jeg har fået mest ud af den første salon vi var inde i,
ved Freddy, fordi det var meget salonpræget det han lavede, hvor man kan sige at det vi så dagen
efter, det var sån lidt mere freestyle, hvis man kan sige det på den måde og det er nok ikke mange
kunder vi får ind, hvor vi kan få lov til at arbejde på den måde som de gjorder der.
Kunne du lide det?
Helt sikkert
Kan du se hvorfor de har valgt at gøre som de gør?
Sagtens, det er en måde at få lov til at skille sig ud på og være kreativ i sit arbejde, så man ikke
bare står og laver det samme hele tiden
Hvad betyder det for dig med din relation til dine klassekammerater?
sJamen det giver god energi, jeg elsker at komme på skole, vi har et godt sammenhold, med mine
kollegaer er jeg mere privat.
Hvad betyder det for dig med din relation til din lærer?
Tilknytningen til læreren er vigtig, så føler jeg mig tryg.
Tusind tak Amanda - Velbekomme
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Interview: Camilla
Hvorfor har du valgt frisørfaget Camilla?
Jeg har nok valgt det, fordi jeg ikke er til at sidde og kigge i en bog og læse og bare sidde på
skolebænken, jeg vil gerne bruge mine hænder og har altid været kreativ har altid godt kunne lide
at tegne og male og også at sætte hår for den sags skyld. Også var jeg på brobygning herude 2-3
gange og der kunne jeg mærke at det var det jeg skulle.
Hvad er målet med din uddannelse?
Jeg tror at målet for min uddannelse det er, jeg har altid været vant til at man skulle lig højt og
have de gode karaktere og sådan noget hvor det.. jeg føler at det er noget jeg gør for mig, det er
noget jeg godt kan lide, hvor hvis man kigger på mine forældre – så er det HG og HF og HHx,..
Så du bryder lidt med normen hos jer?
Ja det kan man godt sige – hvor at jeg gør det ikke for deres skyld jeg gør det for min egen skyld, så
det er egentlig bare at blive bedre og tro mere på mig selv
Hvor mange timer bruger du på at træne og forberede dig, hvis du tænker ud over skole og
salontid?
Jamen når vi er på salonen så har vi jo træningsaften hver uge, enten på hoveder eller på modellet
og alt efter hvor langt vi så er, så er det det vi træner. På træningshoveder bestemmer vi selv, så
hvis jeg kan mærke, at nu er jeg på skole og jeg kunne godt tænke mig at træne det her langt hår
som jeg skal op i i morgen – så er det det jeg træner, når jeg træner hoved
Hvor lang tid tror du det er du bruger om ugen?
Hver anden mandag er det på dukkehoveder og hver anden tirsdag er det på modeller så det er jo
en gang i ugen. Og hvis det så er jeg føler – okay det har jeg meget mere svært ved så står jeg
derinde efter arbejde på et dukkehoved, for det meste.. for jeg synes det er rarere at man kan
blive tjekket hvis det er model – og ellers så har vi jo modeller.. to – tre modeller om dagen inde i
salonen
Altså når du er på salon?
Ja.. alt efter hvor langt vi er og hvor hurtige vi er
Har du valgt talentspor Camilla
Ja
Hvorfor det
Jamen fordi til at starte med, der havde jeg en ide om at det der konkurrence det kunne være
meget fedt også tror jeg bare jeg har tænkt, at hvis jeg lagde det højere og pressede mig selv det
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
mere, så vil jeg nok tage det lidt nemmere i stedet for.. altså blive skuffet over mig selv, hvis man
kan sige det sån.
Så du har en drøm om at være konkurrencefrisør også?
Jeg vil i hvert fald gerne prøve det, det kunne jeg godt tænke mig
Hvor mange specialefag har du valgt?
Syv
Ja, er det nogen du selv har valgt eller har din mester haft indflydelse på hvilke fag du har valgt?
Jeg havde valgt først, hvad jeg gerne ville.. hvor at vi har haft en i salonen, der har åbnet en
herresalon – Claes.. hvor at hun mente at det skulle jeg nok ikke gå så meget op i, for det var noget
han kunne lære mig øhmm, det er selvfølgelig også rigtigt… jeg ved bare ikke hvornår det lige
bliver..
Så din mester har haft lidt indflydelse, men de resterende har du selv fået lov at vælge som du
gerne ville
Ja også hvis vi valgte over, vil det være forlængelse
Hvad har været din største faglige oplevelse indtil nu?
Jamen øhh, faglige – med skole der tror jeg… jeg synes ikke så meget farve interessere mig eller
noget jeg synes mere sådan noget – f.eks. langthårs opsætning hvor det er helt rent og pænt og
det skal ikke være alt muligt med krusseduller og sådan noget, det tror jeg er det der interessere
mig mest – og også altså når vi har det på skolen, så går jeg hjem og tænker, det var fedt, det var
en god dag. I stedet for at man har stået og makket med noget som man egentlig synes, ”det er
herregrimt”, også man ikke føler man er nået i mål, hvis man kan sige det sådan
Så en af de ting hvor du går hjem og kan se, nu er der noget der lykkedes og noget du har fået lov
at fordybe dig i
Ja – også mit herrearbejder, det er der jeg føler mig stærkest i
Hvad er der med herrearbejde?
Det er bare fedt
Hvorfor
Du kan lave mange detaljer uden at det, ser helt sindssygt ud øhmm også synes jeg bare hele tiden
at der kommer noget nyt… du kan lave, så sådan nogle herrekurser det er motiverende
Er du på herrekurser
Ja vi er mere på herrekurser end alt muligt andet
Hvor tit er i på kurser i salonen tror du
235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018
Hvad er vi – omkring jul er vi ikke så meget, men eller sådan hver anden måned der er vi nok
Er hele salonen med eller hvordan gør i
For det meste ja, også har vi jo vores egne, hvis der kommer en teknikker eller et eller andet
Som kommer forbi salonen når i træner
Ja
Hvad betyder det for dig med din relation til dine klassekammerater?
De hjælper mig med at holde interessen, vi hjælper hinanden – vi lærer jo også af hinanden
Hvad betyder det for dig med din relation til din lærer?
Det er rart at læreren ved hvem jeg er og hvor jeg har brug for hjælp i undervisningen
Godt – tak.