A/B modellen som alternativ til overdragelse med successionpure.au.dk/portal/files/53760720/Afhandling_cand.merc.aud_april... · A/B modellen som alternativ til overdragelse med succession

A/B modellen som alternativ til overdragelse med succession

- En fortolkning af gældende retspraksis på området

_______________________________________________________________________________________

Side 1 af 107

Juridisk Institut Forfattere:

Cand.merc.aud Jesper Madsen (282304)

Kandidatafhandling Brian Løjmand Pedersen (286209)

Vejleder:

Birgitte Sølvkær Olesen



Business and Social Sciences, Aarhus Universitet

April 2013



_______________________________________________________________________________________

Side 2 af 107

Abstract

This thesis is prepared in order to look at a number of selected issues connected to a generational

succession when carried out with the so called A/B model. The model was established and used for

the first time in 2003 and has since then been used as an alternative to the traditional generational

change models. The advantages of the model is especially that the incoming shareholder has the

opportunity to acquire ownership in a company at a low financing since the incoming shareholder is

remunerated through the future profit of the company. Furthermore the model opens up for genera-

tional change in companies with passive assets such as real property, securities and similar financial

assets. This is not possible in other generational change models because anti-avoidance rules under

the Capital Gains Tax Act prevent this.

Since the establishment of the model there have been several decisions supporting the model. The

A/B model differentiates from other generation change modes since the model is not based on statu-

tory law but has been developed through case law including decisions from the National Tax Board.

Application of the model is therefore subject to some uncertainty since the tax payer has no legal

rights regarding the rendered transactions when applying the A/B model.

In this thesis we have chosen to interpret some of these issues such as:

Valuation of the advance right to dividend

Fixing of added interest and risk

Fixing the duration of the distribution period

Tax consequences at the breach of a distribution plan/ failure to comply with the divi-

dend distribution plan

This interpretation has been made through several decisions on this field even though there is no

other specific interpretation in the tax literature. The result of this interpretation is elaborated further

below.

Valuation of the advance right to dividend

In connection with establishing the A/B model the value of the advance right to dividend related to

the A shareholder is to be assessed. The valuation is therefore a significant element in the whole

construction of the model. The valuation is therefore considered to be quite a weak spot because an



_______________________________________________________________________________________

Side 3 af 107

incorrect valuation results in a transfer of capital, which may have inadequate tax consequences for

the shareholders involved. In our thesis we have analyzed the uncertainty factors contained in this

valuation including for related parties as well as regarding independent parties. These uncertainties

are particularly concentrated around the choice of the valuation circular, and the extent to which

close employees actually qualifies as independent. We have through our analysis concluded that the

practice is not worked out in relation to the choice of valuation circular, and the calculation of the

actual market value of the advance dividend rights related to Class A shares. Similarly we have

come to the conclusion that the tax authorities will not affect the valuation by independent parties to

the same extent as to related parties. This is despite the fact that close employees in some cases may

have such a degree of connection to the A shareholder that actually can establish compatibility of

interest.

Fixing the interest and risk factor

In relation to fixing of an interest or risk factor as well as the circumstances that are part of the as-

sessment, we have interpreted these circumstances and we have interpreted these conditions and

analyzed us to practice. Based on the decisions in this area, the trend was a declining rate of return

from an interest rate of 6% in 2004 to a current level of interest rates of about 3-4%. The interpreta-

tion determines that the interest rate including risk premium continuously has been fixed according

to an independent financing interest offered by their bank connection. This interest leads to consid-

erations on subsequent taxation since there is no deduction for expenses regarding return on equity.

We have also ascertained that case law regarding the risk amendment has focused more and more

on which assets are part of the company and whether the parties are related parties or not.

The duration of the distribution period

In relation to the establishment of the duration of the distribution period associated with entitlement

to dividend to an A shareholder, we have interpreted and analyzed us to the current practice in the

field.

Based on the decisions made in this area, we have been able to conclude that there is no reason to

assume that there must be an agreed duration of the distribution period when using the model, since

interpretation of practice expresses freedom of choice with respect to the contractual arrangement.

The outcome of the period is therefore determined by the parties' conflict of interests. Moreover the



_______________________________________________________________________________________

Side 4 af 107

case law shows that the duration of the distribution is largely determined by the same circumstances

that relate to the determination of the interest rate and the risk factor.

Tax consequences at the breach of a distribution plan

An important element regarding an established A/B model is that the incoming shareholder gets the

determined right to distribution. In this situation where the results of a company does not go as ex-

pected the A shareholder could be in a situation where the advance dividend rights is only redeemed

partially or at worst, not at all, since management abstains from distributing, in order to maintain

due care capital resources. This situation has only been tested in court to a limited extend. Through

our interpretation of the decisions in this field we have concluded that the corporate law is attributed

great importance when assessing the cause of failure to comply with distribution right. This is the

case even though the termination of the right to distribution leads to a substantial transfer of capital

and the transfer of capital occurs where related parties are involved.

Conclusion

Since the establishment of the A/B model there have been several decisions supporting the A/B

model. The A/B model differs from other generation models, since the model does not arise from a

regulated framework and related preliminary work, but is established through case law, including a

number of tax decisions of the National Assessment Council. Thus there is uncertainty associated

with the use of the model, because the taxpayer does not have sufficient due process for all transac-

tions made using the model. The areas considered in our thesis illustrate exactly these uncertainties,

and where the taxpayer must pay particular attention to the establishment of the model.

It is finally concluded that the A / B model is largely a sensible solution in situations where genera-

tional changes in accordance with succession is excluded due to the anti-avoidance rule of passive

money investment. This is based on the assumption that the alternative will be taxation of redemp-

tion of shareholdings of the existing shareholder, and the inappropriate consequences resulting from

this.



_______________________________________________________________________________________

Side 5 af 107

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ................................................................................................................................................... 9

1.1. Problemstilling ...................................................................................................................................... 9

1.2. Afgrænsning ........................................................................................................................................ 10

1.3. Metode................................................................................................................................................. 11

1.4. Afhandlingens disposition ................................................................................................................... 12

2. Generationsskifte i relation til succession ............................................................................................... 13

2.1. Generelt omkring skattemæssig succession ......................................................................................... 13

2.2. Historisk udvikling indenfor succession .............................................................................................. 13

2.3. Succession ........................................................................................................................................... 15

2.4. Overdragelse af personligt ejet virksomhed med succession ............................................................... 15

2.4.1. Personkredsen ............................................................................................................................... 15

2.4.2. Betingelser for overdragelse med succession jf. KSL § 33 C ....................................................... 17

2.4.3. Aktiver der kan succederes i ......................................................................................................... 18

2.4.4. Specifikt omkring succession i forhold til ejendomme ................................................................. 19

2.4.5. Successionens skattemæssige konsekvenser for overdrageren ...................................................... 20

2.4.6. Successionens skattemæssige konsekvenser for erhververen ........................................................ 21

2.4.7. Værdiansættelse ............................................................................................................................ 21

2.4.8. Gave/ vederlag ved overdragelse med succession......................................................................... 24

2.4.9. Virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen .................................................................... 24

2.4.10. Passivpost ved beregning af gaveafgift ....................................................................................... 24

2.4.11. Indberetning til skattemyndighederne ......................................................................................... 26

2.4.12. Skattemyndighedernes korrektionsadgang .................................................................................. 26

2.4. 13. Delkonklusion inkl. fordele og ulemper jf. KSL § 33 C ............................................................ 26

2.5. Overdragelse af aktier med succession ................................................................................................ 27

2.5.1. Personkredsen ............................................................................................................................... 27

2.5.2. Betingelser for anvendelse af succession jf. ABL § 34 ................................................................. 27

2.5.3. Passiv pengeanbringelse – ”pengetanksreglen” ............................................................................ 27

2.5.4. Successionens skattemæssige konsekvenser for overdrageren ...................................................... 28

2.5.5. Successionens skattemæssige konsekvenser for erhververen ........................................................ 28

2.5.6. Værdiansættelse ............................................................................................................................ 29

2.5.7. Gave/ vederlag ved overdragelse med succession......................................................................... 30

2.5.8. Passivpost ved beregning af gaveafgift ......................................................................................... 31



_______________________________________________________________________________________

Side 6 af 107

2.5.9. Indberetning til skattemyndighederne ........................................................................................... 31

2.5.10. Delkonklusion inkl. fordele og ulemper jf. ABL § 34................................................................. 31

3. Passiv pengeanbringelse og anvendelse af A/B modellen ...................................................................... 32

3.1. Passiv pengeanbringelse – ”pengetanksreglen” ................................................................................... 32

3.2. Grundlaget for pengetanksreglen ......................................................................................................... 33

3.3. Alternativ generationsskiftemodel hvor succession ikke er en mulighed ............................................. 35

4. Retskildelæren .......................................................................................................................................... 37

4.1. Retskildehierarki ................................................................................................................................. 37

4.2. Administrativ praksis ........................................................................................................................... 38

4.3. Lovfortolkning generelt ....................................................................................................................... 40

4.4. Lovfortolkning og retspraksis i relation til A/B modellen ................................................................... 41

4.5. Sammenfatning .................................................................................................................................... 44

5. Behandling af A/B modellen .................................................................................................................... 45

5.1. Indledning til A/B modellen ................................................................................................................ 45

5.2. A/B modellens selskabsretlige etableringsformer ................................................................................ 46

5.2.1. Kapitaludvidelse ........................................................................................................................... 46

5.2.2. Vedtægtsændring med efterfølgende overdragelse af B-aktier ..................................................... 46

5.3. Vedtægtsændring - skift af identitet eller ej ......................................................................................... 47

5.4. Ejeraftale ............................................................................................................................................. 48

5.5. Kapitalklassernes etablering ................................................................................................................ 49

5.5.1. Indtrædelseskursens størrelse ....................................................................................................... 49

5.5.2. Indtrædelseskurs skal svare til markedskurs ................................................................................. 49

5.5.3. Fastsættelse af udbytterettens størrelse ......................................................................................... 50

5.5.4. Rente- og risikofaktor ................................................................................................................... 51

5.5.5. Åremålsbegrænsningsperioden ..................................................................................................... 51

5.5.6. Konsekvenser for den indtrædende og eksisterende aktionær ....................................................... 51

5.6. Kapitalklassedelingens udlodningsforløb ............................................................................................ 52

5.6.1. De løbende udlodninger og beskatningen heraf ............................................................................ 52

5.6.2. Pligt til udbytteudlodning ............................................................................................................. 52

5.6.3. Løbende overdragelser.................................................................................................................. 53

5.6.4. Ophævelse af klassedeling i utide ................................................................................................. 54

5.7. Klasseopdelingens ophør ..................................................................................................................... 54

5.7.1. Udbytteretten er udtømt ................................................................................................................ 54



_______________________________________________________________________________________

Side 7 af 107

5.7.2. Åremålsbegrænsningsperioden er udløbet .................................................................................... 55

5.8. Ordningens praktiske anvendelse ........................................................................................................ 55

5.8.1. Hvem er kapitalejer? ..................................................................................................................... 55

5.8.2. Etablering af holdingkonstruktion ................................................................................................ 56

5.9. Sammenfatning inkl. fordele og ulemper ved A/B modellen ............................................................... 57

5.9.1. Fordele .......................................................................................................................................... 57

5.9.2. Ulemper ........................................................................................................................................ 57

6. Værdiansættelse ....................................................................................................................................... 59

6.1. Værdi- og skatteskønnet samt myndighedernes omgørelsesmuligheder og vilje hertil ........................ 59

6.2. Værdiansættelse af fast ejendom i Danmark ........................................................................................ 60

6.3. Værdiansættelse af goodwill mellem nærtstående og øvrige interesseforbundne ................................ 60

6.4. Værdiansættelse af udbytteretten ved interesseforbundne parter ......................................................... 61

6.5. Fastsættelse af værdien vedrørende udbytteretten ............................................................................... 63

6.6. Optimering af værdiansættelsesmetode ............................................................................................... 64

6.7. Sammenfatning mellem interesseforbundne parter .............................................................................. 67

6.8. Værdiansættelse af udbytteretten ved ikke-interesseforbundne parter ................................................. 67

6.9. Sammenfatning mellem ikke-interesseforbundne parter ...................................................................... 69

7. Rente- og risikofaktor .............................................................................................................................. 70

7.1. Fastsættelse af rente- og risikotillæg ved interesseforbundne parter (familieforhold) .......................... 70

7.2. Fastsættelse af rente- og risikotillæg ved ikke-interesseforbundne parter (øvrige forhold) .................. 73

7.3. Sammenfatning .................................................................................................................................... 74

8. Åremålsbegrænsningsperioden ............................................................................................................... 78

8.1. Valgfrihed omkring bestemmelse af åremålsbegrænsningsperioden ................................................... 78

8.2. Udviklingen i åremålsbegrænsningsperioden og de bestemmende faktorer herfor .............................. 79

8.3. Modstridende interesser mellem den eksisterende og den indtrædende kapitalejer ............................. 80

8.4. Værdiansættelse af goodwill i relation til fastsættelse af åremålsbegrænsningsperioden..................... 81

8.5. Sammenfatning .................................................................................................................................... 83

9. Manglende indfrielse af forlods udbytteret ved åremålsbegrænsningsperiodens ophør ..................... 86

9.1. Fortolkning af SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR) ............................................................................ 86

9.1.1. Sammenfatning af SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR) ............................................................... 90

9.2 Fortolkning af SKM 2010.288 SR (TfS 2010.686 SR) ......................................................................... 90

9.2.1. Ledelsen skal have vurderet, at det ikke vurderes forsvarligt at udlodde udbytte ......................... 92

9.2.2. Ikke være muligt at gennemføre en udbytteudlodning i henhold til selskabslovens regler ........... 93



_______________________________________________________________________________________

Side 8 af 107

9.2.3. De faktiske forhold skal indgå i vurderingen af den manglende udlodning .................................. 95

9.3. Sammenfatning - med udgangspunkt i begge afgørelser ..................................................................... 97

10. Konklusion .............................................................................................................................................. 99

11. Perspektivering ..................................................................................................................................... 102

12. Litteraturliste ........................................................................................................................................ 104

12.1. Bøger ............................................................................................................................................... 104

12.2. Artikler ............................................................................................................................................ 104

12.3. Cirkulærer, betænkninger og vejledninger mm................................................................................ 105

12.4. Domme og afgørelser ...................................................................................................................... 105

12.5. Anvendte forkortelser ...................................................................................................................... 106



_______________________________________________________________________________________

Side 9 af 107

1. Indledning Denne afhandling er udarbejdet med henblik på at redegøre for A/B modellen samt en række ud-

valgte problemstillinger, som er forbundet med et generationsskifte foretaget via denne model.

A/B modellen er en generationsskiftemodel, hvor den eksisterende kapitalejer ved hjælp af en for-

trinsret til udbytte opnår mulighed for at overdrage en andel af sit selskab ved en kapitalforhøjelse

eller ved en direkte overdragelse af aktier eller anparter til en påtænkt erhverver. Inden overdragel-

sen bliver selskabskapitalen opdelt i A- og B- aktier, hvor en opgjort værdi af selskabet tilknyttes

A-aktierne igennem en forlods udbytteret. Overdragelsen sker således uden et væsentligt finansie-

ringsbehov hos erhververen, idet B-aktierne tegnes/handles til en lavere handelsværdi, da A-

aktionæren har forlods udbytteret. Erhververen slipper for at betale markedskursen ved sin indtræ-

delse i selskabet. Endvidere undgår erhververen at betale gaveafgift, såfremt alternativet til A/B

modellen ville være, at markedskursen for aktierne skulle erlægges ved en gave imellem nærtståen-

de. Modellen er således attraktiv ved et generationsskifte på grund af det lave finansieringsbehov.

Modellen er også anvendelig ved et generationsskifte, hvor et selskab er omfattet af værnsreglerne

for succession. Efter de gældende regler i dansk skattelovgivning er det som udgangspunkt ikke

muligt, at anvende de traditionelle successionsregler som led i et generationsskifte, såfremt et sel-

skabs hovedaktivitet eksempelvis omfatter udlejning af fast ejendom, jf. KSL § 33 C og ABL § 34.

I relation til A/B modellens anvendelse er den gældende praksis stadig forbundet med væsentlige

uklarheder. Siden modellens blåstempling i praksis ved SKM 2003.66 LR (TfS 2003.229 LR) har

flere afgørelser bidraget til understøttelse af modellens anvendelse, da denne ikke udspringer af et

lovreguleret regelsæt, men bygger på et samspil mellem selskabs- og skatteretten. Modellen er såle-

des udelukkende fortolket igennem praksis. Af samme årsag er fortolkningsbidraget til modellen

begrænset, hvilket giver anledning til diskussion vedrørende en række problemstillinger.

1.1. Problemstilling På baggrund af de gældende regler ved succession samt de nuværende udfordringer forbundet med

A/B modellens anvendelse, er afhandlingens hovedproblemstilling at afdække følgende:

1) Hvornår kan A/B modellen være et alternativ til overdragelse med succession i relation til et

påtænkt generationsskifte, og hvilke udfordringer er der i praksis forbundet med anvendelse

af modellen?



_______________________________________________________________________________________

Side 10 af 107

Ovenstående hovedproblemstilling søges afdækket ved følgende underspørgsmål:

1) Hvilken alternativ generationsskiftemodel kan finde anvendelse, hvis successionsreglerne

ikke er opfyldt på grund af værnsreglen omkring passiv pengeanbringelse jf. ABL § 34, stk.

6?

2) Hvordan beregnes værdiansættelsen af den forlods udbytteret til A-aktionæren og hvilke

usikkerhedsmomenter er tilknyttet de forskellige værdiansættelsesmetoder, som indgår i

denne vurdering?

3) Hvordan sker fastsættelsen af rente- og risikofaktoren i relation til A/B modellen, og hvilke

omstændigheder er afgørende for denne vurdering?

4) Hvordan bestemmes en eventuel åremålsbegrænsningsperiode tilknyttet udbytteretten i rela-

tion til A-aktionæren, og hvilke faktorer er afgørende i denne vurdering?

5) Hvilke skatteretlige konsekvenser har en manglende indfrielse af den forlods udbytteret i

praksis, såfremt udbytteretten ved åremålsbegrænsningsperiodens ophør ikke er fuldt indfri-

et?

1.2. Afgrænsning Denne afhandling vil fokusere på generationsskifte af aktier i aktieselskaber efter ABL § 1, stk. 1.

samt anparter i anpartsselskaber ifølge ABL § 1, stk. 2. Øvrige værdipapirer i henhold til ABL § 1,

stk. 2-4 vil således ikke blive behandlet. Vi vil endvidere kun fokusere på unoterede aktier og an-

parter, eftersom A/B modellen typisk kun ses anvendt i unoterede selskaber med én eller få kapita-

lejere.

Afhandlingen er afgrænset til at omhandle gaveafgiftspligtige personer i henhold til BAL § 1, stk. 2,

nære medarbejdere, jf. KSL § 33 C, stk. 12 og ABL § 35 samt skattepligtige selskaber efter SEL § 1

stk. 1, nr.1.

Vi vil i behandlingen af successionsreglerne i ABL § 34, stk. 6 primært fokusere på fast ejendom,

herunder i hvilke tilfælde fast ejendom vil kategoriseres som værende omfattet af passiv pengean-

bringelse. Vi vil derfor ikke foretage en nærmere uddybning af lovens ordlyd omkring de øvrige

aktiver, som kan klassificeres for at være passiv pengeanbringelse, herunder koncerninterne for-



_______________________________________________________________________________________

Side 11 af 107

dringer, udskudte skatteaktiver mv. Fast ejendom udgør hovedsagligt en væsentlig værdi i selska-

bets aktivmasse, hvorfor vi finder det hensigtsmæssigt at have fokus på denne type af aktiv.

I behandlingen af værdiansættelsescirkulæret 185 af 17. november 1982 vil vi ikke foretage en

nærmere uddybning af principperne for hvordan formueskattekursen opgøres, herunder hvorledes et

selskab kategoriseres som et ejendomsselskab, hovedaktionærselskab eller 90 % selskab.

I forlængelse af ovenstående har vi ligeledes ikke foretaget en gennemgribende behandling af ind-

holdet i værdiansættelsesvejledningen af 21. august 2009, ny version pr. 15. januar 2013.

1.3. Metode Vores grundlag for besvarelse af hovedproblemstillingen vil foregå på baggrund af en analyse af

gældende ret og lovgivning på området vedrørende generationsskiftereglerne i henholdsvis ABL og

KSL. Endvidere udspringer vores teoretiske diskussion om udfordringerne tilknyttet A/B modellen i

høj grad af retspraksis. Det væsentligste element i fortolkningen af hovedproblemstillingen er såle-

des inddragelsen af afgørelser i praksis til at understøtte vores konklusioner. Fremstillingen af afgø-

relserne i relation A/B modellen vil således indgå med henblik på at perspektivere værdien af den

gældende retspraksis som retskilde i den teoretiske diskussion. Den overordnede metodiske tilgang

følger derfor den retsdogmatiske tilgang.



_______________________________________________________________________________________

Side 12 af 107

1.4. Afhandlingens disposition

Indledning

•Problemstilling og problemformulering

•Afgrænsning

•Metode

Succession

•Berskrivelse og gennemgang af successionsreglerne i henhold til KSL § 33 C og ABL § 34

Passiv pengean-bringelse

• Problemstillingen omkring passiv pengeanbringelse, primært med fokus på fast ejendom

• Alternativ til overdragelse med succession ved ønske om generationsskifte

Rets-hierarkiret

•Retshierarki og lovfortolkning i relation til A/B modellen

A/B modellen

•Behandling af A/B modellen

Analyse

•Diskussion og fortolkning af følgende fire hovedområder:

•Værdiansættelse af forlodsudbytteret og de usikkerhedsmomenter der er forbundet hermed

•Rente- risikofaktor

•Åremålsbegrænsningsperiode

•Manglende indfrielse af den forlodsudbytteret ved åremålsbegrænsningsperiodens ophør

Konklusion •Konklusion og status på gældende praksis i relation til A/B modellen

Perspekti-vering

• Yderligere skærpelse af successionsreglerne

• Øget fortolkninsbidrag fra skattemyndighederne



_______________________________________________________________________________________

Side 13 af 107

2. Generationsskifte i relation til succession De traditionelle generationsskiftemodeller indebærer som udgangspunkt muligheden for succession.

I dette afsnit behandles således gennemgangen af de generelle betingelser for anvendelsen af suc-

cession ved et påtænkt generationsskifte.

2.1. Generelt omkring skattemæssig succession I relation til overdragelsesdispositioner vil dette som udgangspunkt medføre, at avance og tab på de

skatterelaterede aktiver skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Generelt er realisationskriteriet

meget bredt, hvilken betyder, at stort set enhver overgang af ejendomsretten kan resultere i avance-

beskatning. Denne udfordring omkring realisation og avancebeskatning kan, og har tidligere været

en stor hindring for generationsskifter og omstruktureringer, da beskatningsgrundlaget igennem

årene er blevet udvidet, og flere gevinster dermed er gjort skattepligtige1. En af de metoder, der i en

længere årrække er blevet benyttet til at imødegå ovenstående udfordringer, er reglerne om skatte-

mæssig succession.

Ved afståelse med succession udløser realisation ikke de sædvanlige skattemæssige virkninger. Be-

skatningstidspunktet udskydes til det tidspunkt, hvor erhververen realiserer aktiverne, hvilket sam-

tidig medfører, at der ikke udløses beskatning hos overdrageren. Til gengæld indtræder erhververen

i overdragerens skattemæssige stilling, hvilket betyder at erhververen indtræder i overdragerens

anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt2.

Formålet med successionsreglerne er som ovenfor nævnt dels at lette familieoverdragelser, herunder

generationsskifte såvel ved død som i levende live, og dels at muliggøre omstruktureringer af sel-

skaber og virksomheder. Succession kan enten ske ved overdragelse af en personligt ejet virksom-

hed eller ved en aktieoverdragelse.

2.2. Historisk udvikling indenfor succession Siden kildeskattens indførelse med virkning fra 1970

3 har det ved arveudlæg været muligt at vælge

udlodning med succession, hvilket betyder, at dødsboet indtræder i afdødes skattemæssige stilling

både med hensyn til afdødes aktiver og passiver, jf. DSKL§§ 20 og 59. Succession er her obligato-

risk, og det vil sige, at boet ikke har andre valgmuligheder.

1 Michelsen, A. et. al. (2011), side 635 2 Michelsen, A. et. al. (2011), side 635 3 Michelsen, A. et. al. (2011), side 641



_______________________________________________________________________________________

Side 14 af 107

Ovenstående betød indtil indførelsen af KSL § 33 C og ABL § 34 (tidligere ABL § 11), at det var

fordelagtigt at vente med at foretage et generationsskifte indtil ejeren døde og derved lade overdra-

gelse ske via arvelovens regler, jf. DSKL. KSL § 33 C og ABL § 34 blev indført i forbindelse med

vedtagelse af lov nr. 763 af 14.12.1988, som bygger på generationsskifteudvalgets betænkning nr.

1111/1987.

Efter vedtagelsen i 1988 var det stadig mest fordelagtigt, at afvente et generationsskifte indtil eje-

rens død, da AL stadig medførte visse restriktioner ved succession i levende live, som ikke bestod i

arveloven. Dette var bl.a. kravet om succession af aktier, hvis ikke aktiemajoritetsreglen og mind-

stekravet var overholdt. Siden indførelsen i 1988 er successionsreglerne i levende live løbende æn-

dret, da adgangen til succession ved familieoverdragelser tilsigter at skabe skattemæssig neutralitet

og harmoni mellem generationsskifter, der foregår i overdragerens levende live, og overdragelser af

virksomhed eller aktier ved død. Der er bl.a. foretaget ændringer i 1993, hvor adgangen til successi-

on ved overdragelse af fast ejendom blev begrænset, og i 1994 hvor reglerne om passivposter blev

indført i KSL § 33 D

I 2002 ved den daværende VKO-regerings konkurrencepakke, blev successionsreglerne endnu en-

gang reguleret og udvidet til også at gælde overdragelse til nære medarbejdere. Slutteligt blev der

ved lov nr. 532 af 17. juni 2008 foretaget yderligere lempelser af reglerne. Loven betød ændring af

ABL, DSKL og KSL og trådte i kraft pr. 1.1.2009 med virkning for overdragelser, der fandt sted fra

1.1.2009 og senere. Loven medførte derfor en ensartethed i den personkreds, der kan succederes til

både ved en personligt ejede virksomhed og ved aktier/anparter. De centrale lovændringer udgjorde:

- I levende live blev personkredsen udvidet til også fremadrettet, at omfatte samlevere med

fælles bopæl med overdrager indenfor de seneste 2 år.

- En ophævelse af hovedaktionærkravet, samt at kravet om overdragelse af aktier blev reduce-

ret fra 15 % til 1 % af aktie- eller anpartskapitalen ved overdragelse af aktier i levende live.

- I relation til definitionen af nær medarbejder blev perioden udvidet fra 4 til 5 år, hvori, med-

arbejderen skal være fuldtidsbeskæftiget i samlet 3 år.

- Reparationsmulighed på generationsskifte i levende live og ved død, hvilket betyder, at der

er mulighed for at overdrage en erhvervsmæssig virksomhed eller aktier tilbage til den tidli-

gere ejer under forudsætning af at tilbageoverdragelsen sker senest 5 år efter den første



_______________________________________________________________________________________

Side 15 af 107

overdragelse, at overdragelsen sker til den tidligere ejer som erhvervsvirksomheden blev er-

hvervet fra, og at den første overdragelse skete med succession.

- Udvidelse for ægtefæller, hvilket betyder at de nu også kan succedere i etableringskonto-

midler.

Ligesom de generelle regler omhandlende hvem, og hvordan man kan succedere, er der sket løben-

de ændringer på det skatteretlige område indenfor succession. Overvejende er de mest bemærkel-

sesværdige ændringer foretaget i relation til størrelsen af selskabets passive pengeanbringelse, også

kaldet pengetanksreglen. Før 2002 var væsentlighedsgrænsen for passiv pengeanbringelse på 25 %,

mens regeringsskiftet i 2002 resulterede i, at satsen blev ændret til 50 % og yderligere sat op til 75

% i 2006. Den seneste ændring i satsen for passiv pengeanbringelse skete ved vedtagelsen af

L30/2011, hvor grænsen igen blev nedsat til 50 %. En yderligere uddybning af pengetanksreglen og

relationen til succession og fast ejendom mv. vil blive behandlet senere i dette afsnit og endvidere

danne grundlag for behandling af afhandlingens hovedproblemstilling.

2.3. Succession Overordnet set eksisterer der to typer af succession. De to typer er følgende:

1) Overdragelse af en personligt ejet virksomhed med succession, og

2) Overdragelse af aktier med succession

Successionsreglerne har hjemmel i forskellige love. Overdragelse af personligt ejet virksomhed med

succession reguleres i KSL §§ 33 C og D, mens overdragelse af aktier/anparter med succession re-

guleres i ABL § 34. I det følgende vil de to successionstyper blive gennemgået og uddybet.

2.4. Overdragelse af personligt ejet virksomhed med succession Muligheden for at overdrage en personligt ejet virksomhed til en nærmere begrænset familiekreds

er reguleret i KSL § 33 C. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 763 af 14. december 1988 (L51

88/89), og har til formål at øge virksomhedsejerens mulighed for i levende live at videreoverdrage

en personligt ejet virksomhed. I den forbindelse er der dog en række betingelser, der skal være op-

fyldt for, at KSL § 33 C kan finde anvendelse på overdragelser indenfor familiekredsen og nære

medarbejdere.

2.4.1. Personkredsen

Personkredsen omfattet af successionsreglerne er følgende:



_______________________________________________________________________________________

Side 16 af 107

- Børn

- Børnebørn

- Søskende

- Søskendes børn

- Søskendes børnebørn

- Adoptionsforhold

- Stedbørn

- Samlevere4

Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. I henhold til KSL §

33 C, stk. 12 og 13 kan der ligeledes succederes til:

- Nære medarbejdere

- Tidligere medarbejdere, og

- Tidligere ejere

Hvis overdragelse af en virksomhed med succession til en nær medarbejder skal kunne anvendes,

skal medarbejderen inden for de seneste 5 år have været beskæftiget i et antal timer, svarende til

fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år.

Overdragelse af en virksomhed med succession finder anvendelse i nedadgående retning (far til

søn), men ikke i opadgående retning (søn til far). Der er dog den undtagelse, hvorefter der kan ske

overdragelse med succession i opadgående retning, hvis erhververen fortryder overtagelsen af

virksomheden med succession inden for 5 år. Der kan herefter succederes tilbage til den oprindelige

ejer. Der er således tale omen reparationsmulighed i de tilfælde, hvor overdragelsen ikke fik det

ønskede udfald.

Det skal i denne forbindelse samtidig bemærkes, at afgrænsning af den personkreds, der kan over-

drage med succession i medfør af KSL § 33 C, ikke er identisk med den personkreds, der følger af

BALs bestemmelser om gaveafgift på 15 %. Forskellen ses i forhold til søskende, søskendes børn

og samlevere, der ikke har boet sammen i mindst 2 år, som er skattepligtige af en evt. gave efter SL

§ 4, stk.1, litra c. Hvis der sker overdragelse af en personligt ejet virksomhed med succession til de

4 Samlevere der på overdragelsestidspunktet opfylder BAL § 22, stk. 1, litra d



_______________________________________________________________________________________

Side 17 af 107

resterende parter i familiekredsen og der samtidig modtages en gave, skal disse betale en gaveafgift

jf. BAL kap. 5. Gaveafgiften udgør 15 % af den del, der overstiger et grundbeløb på 58.700 kr.

(2013-niveau), jf. BAL §§ 22, stk. 1 og 23, stk. 1. I relation til ovenstående adskillelse anses sø-

skende mv. som udgangspunkt for ikke-interesseforbundne, hvilket betyder, at parterne har mod-

stridende interesser. Dette underbygges af SKM 2009.358 SR (TfS 2009.738 SR)5. Når der er tale

om aftaler mellem parter, der ikke er interesseforbundne, og som har konkrete modstående interes-

ser, kan parterne forvente, at en indgået aftale vil blive lagt til grund for overdragelsen. Dette vil

også gælde den aftalte overdragelsessum og fordelingen af denne, idet udgangspunktet er, at den

samlede aftalte overdragelsessum er fastsat, så den svarer til aktivernes handelsværdi.

2.4.2. Betingelser for overdragelse med succession jf. KSL § 33 C

Først og fremmest er det nødvendigt, at ejeren af virksomheden er skattepligtig til Danmark, jf.

KSL § 1-3 eller DSKL § 1. Såfremt ejeren er skattepligtig efter KSL § 1, men anses for hjemhøren-

de til en fremmedstat i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale, da vil betingelsen for succession

kun være opfyldt i det omfang, at Danmark bevarer beskatningsretten til aktiverne som overdrages.

Beskatningsretten skal være indgået i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale med det pågældende

land6.

Yderligere er det en betingelse, at overdragelsen skal vedrøre en erhvervsvirksomhed, en af flere

erhvervsvirksomheder, en ideel andel af en eller flere erhvervsvirksomheder eller en andel, der ikke

er en ideel andel, men som i sig selv udgør en selvstændig virksomhed. Dvs. at det der skal over-

drages, skal kunne betegnes som en erhvervsmæssig virksomhed, og man kan af denne årsag ikke

overdrage enkeltstående aktiver, der ikke anses for at udgøre en virksomhed. Det skal derfor som

udgangspunkt være en samlet virksomhed, der overdrages, og ikke kun bestemte aktiver fra virk-

somheden7.

En selvstændig erhvervsmæssig virksomhed karakteriseres som en virksomhed, der:

- Drives for egen regning og risiko (økonomisk),

- Drives intenst og seriøst (ikke bare en hobby virksomhed),

5 Som udgangspunkt antages der ikke at være et generelt interessefællesskab mellem søskende, hvilket de konkrete

oplysninger foreliggende denne sag underbygger, da det konkluderes, at der ikke foreligger et gaveelement mellem

brødrene 6 Jf. KSL § 33 C, stk. 10.

7 TfS 1997. 511. LSR: Leasing af server anses ikke som erhvervsmæssig virksomhed, da omsætning relateret hertil var

for lav og dermed ikke anses for, at udgøre en selvstændig virksomhed.



_______________________________________________________________________________________

Side 18 af 107

- Afgrænsning overfor privat benyttelse8 og

- Drives med økonomisk profit for øje9

I relation til succession af en samlet virksomhed kan undtagelsesvist henvises til TfS 2000.661

VLD10

. Udgangspunktet omkring overdragelse af en samlet erhvervsmæssig virksomhed, skal der-

for i visse situationer foretages ud fra en konkret vurdering.

I KSL § 33 C nævnes endvidere at fast ejendom ikke anses som en erhvervsmæssig virksomhed,

medmindre ejendommen benyttes til landbrug, gartneri mv. jf. VUL § 33, stk. 1 og 7. Yderligere

anses udlejning af fast ejendom heller ikke som erhvervsmæssig virksomhed i henhold til KSL og

ABL, hvilket afviger fra VOL, hvor udlejning af fast ejendom anses for at udgøre en selvstændig

virksomhed, selvom ejendomme er eneste aktiv. Dette vil blive behandlet dybdegående i de fremad-

rettede afsnit.

2.4.3. Aktiver der kan succederes i

Der kan som udgangspunkt succederes i følgende aktiver:

- Goodwill, herunder såvel oparbejdet som tilkøbt goodwill

- Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed

- Landbrugets husdyrsbesætninger

- Luftfartøjer

- Skibe

- Varelager, herunder landbrugets beholdninger

- Aktier og obligationer, når overdrageren driver næring med køb og salg

- Fast ejendom

Aktiver der ikke kan succederes i, og ligeledes ikke er omfattet af KSL vedrører:

1) aktier og anparter, der reguleres efter successionsreglerne i ABL,

8 TfS 2002. 371. LR: vindmølleafgørelsen – ej succession grundet privat benyttelse

9 Definition af selvstændig erhvervsvirksomhed bestemmes jf. cirkulære nr. 129 af 4/7-94 pkt. 3.1.1

10 I TfS 2000. 661 VLD fik sønnen udelukkende overdraget enkelte aktiver af den samlede virksomhed, mens resten af

virksomhedens aktiver indgik i en forpagtningsaftale. Dommen er dog bemærkelsesværdig, da virksomhedsbegrebet

ikke er opfyldt i relation til forarbejderne i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 763 af 14.12.1988, hvor enten hele

virksomheden eller en ideel andel heraf skal overdrages. Godkendelsen af successionen skal dog findes i, at Landsskat-

teretten lagde vægt på virksomhedsoverdragelsesbegrebet, hvor de antog, at faderen i forbindelse med overdragelsen

ophørte sin virksomhed, mens sønnen opstartede virksomhed på grundlag af overdragelsen. Grundet virksomhedsover-

dragelsesbegrebet kunne overdragelse af enkeltstående aktiver med succession således godkendes.



_______________________________________________________________________________________

Side 19 af 107

2) udlejningsejendomme medmindre man er næringsdrivende hermed og

3) pengefordringer medmindre man er næringsdrivende hermed.

Udgangspunktet for alle aktiver er, at der kun kan overdrages med succession i de situationer hvor

der opstår en skattepligtig fortjeneste på overdragelsestidspunktet. Dvs. at det ikke er muligt, at suc-

cedere i aktiver, der udløser tab. Succession skal derfor være tilknyttet skatterelaterede aktiver på

overdragelsestidspunktet. Ved et eventuelt tab ved overdragelse af et aktiv, skal tabet fragå i over-

dragerens skattepligtige indkomstopgørelse.11

Som nævnt tidligere er det ikke et krav, at der skal succederes i alle aktiver, jf. KSL § 33 C. Efter

eget valg kan det vælges, hvilke aktiver der skal succederes i, og hvilke der skal beskattes efter de

almindelige afståelsesregler. Derimod kan der dog ikke kun succederes i en del af et skatterelateret

aktiv for dernæst at lade sig beskatte af den resterende del af aktivet. Endvidere er det en betingelse

for succession, at der skal foretages succession i en samlet gruppe af aktiver, hvilket betyder, at der

skal succederes i aktiver som anses for at udgøre ét selvstændigt skattesubjekt. Eksempelvis kan

dette være driftsmidler, der er afskrevet efter saldometoden, hvorfor driftsmidlerne vil fremgå som

en samlet gruppe af aktiver. Det følger ligeledes af TfS 1998 461 LR, hvoraf 4 sammenbyggede

ejendomme skulle anses for ét samlet skattesubjekt efter AL, hvorfor succession skulle foretages for

alle ejendommene.

2.4.4. Specifikt omkring succession i forhold til ejendomme

I henhold til fast ejendom er successionsreglerne mere omfattende og nuancerede, hvilket har be-

tydning for omfanget af successionen. Ved lov nr. 532 af 17. juni 2008 blev muligheden for at suc-

cedere i fast ejendom udvidet. Efter 1.1.2009 kan der således succederes i en fast ejendom, selvom

mindre end halvdelen af ejendommen anvendes i virksomheden. Hvis mindre end halvdelen af

ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, kan der dog kun succederes i den avance, der relaterer sig

til den erhvervsmæssige del, hvorimod der kan succederes i hele avancen, hvis over halvdelen af

ejendommen anvendes erhvervsmæssigt. Foranstående benævnes halvdelskravet, og er indført på

baggrund af et ønske om, at det kun skal være muligt at succedere, såfremt ejendommen reelt bliver

brugt i erhvervsvirksomheden. Halvdelsreglen er indført for at sikre mod de tilfælde, hvor successi-

11 Halling-Overgaard, S. og Sølvkær Olesen, B. (2010), side 46



_______________________________________________________________________________________

Side 20 af 107

on i en ejendomsavance er muligt, såfremt der blot sker udlejning af et enkelt kælderrum i en bebo-

elsesejendom, der anvendes som lager eller lignende12

.

I forlængelse af ovenstående bør KSL § 33 C, stk. 1, 7. pkt. fremhæves I henhold til denne bestem-

melse kan der kun succederes i genvundne afskrivninger, såfremt der samtidig succederes i over-

dragerens skattemæssige stilling i henhold til EBLs regler. Dette skyldes neutralitetsprincippet,

hvorved man ønsker at undgå dobbeltbeskatning, i de tilfælde hvor der kun succederes i foretagne

afskrivninger. I tilfælde hvor der alene succederes i foretagne afskrivninger vil dette medføre, at

overdrageren i forbindelse med opgørelse af en avance i medfør af EBL § 5, stk. 4, skal nedsætte

ejendommens anskaffelsessum med et beløb svarende til de afskrivninger, der ikke er blevet beskat-

tet som genvundne i AL § 21, stk. 213

.

Endvidere kan der succederes i fast ejendom, når overdrageren driver næring med køb og salg af

fast ejendom. I disse tilfælde beskattes efter SL og ikke EBL.

2.4.5. Successionens skattemæssige konsekvenser for overdrageren

De skattemæssige konsekvenser – eller fordele – for overdrageren er, at overdrager kan opnå skatte-

fritagelse ved, at erhververen indtræder i overdragers skattemæssige stilling. Dette betyder, at over-

drager ikke skal beskattes af de fortjenester, der måtte være på aktiverne, jf. KSL § 33 C, stk. 2.

Dvs. at enhver form for avancebeskatning i henhold til EBL, KGL og AL, inkl. genvundne afskriv-

ninger og opsparet overskud udskydes til et senere tidspunkt. Som det også er nævnt tidligere, kan

der dog kun overdrages med succession, såfremt der konstateres en fortjeneste ved overdragelsen.

Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragers skattepligtige indkomst i

samme omfang som ved salg til andre personer, jf. KSL § 33 C, stk. 3.

I relation hertil skal det bemærkes, at overdragelsen ikke nødvendigvis sker til handelsværdi, dvs.

den værdi der kan opnås i fri handel og vandel til en uafhængig tredjemand. Dette skyldes anven-

delsen af specifikke værdiansættelsescirkulærer, der inkluderer ”+/- 15 % -reglen” og formueskat-

tekurs mv. Opgørelsen af værdiansættelsen vil løbende blive behandlet i afsnittet 2.4.7. Ifølge for-

12 Jf. forslag til ændring af skattelove – justering af pinsepakken, fremsat 3.11.1999 13 I relation til dette kan der henvises til SKM 2002.384 LSR (TfS 2002.718), hvor faderen som overdrager til sønnen

blev beskattet af ikke-genvundne afskrivninger ved overdragelsen grundet der ikke mellem far og søn i den indgåede

overdragelsesaftale var truffet bestemmelse om, at sønnen som erhverver af ejendommen indtræder i faderens skatte-

mæssige stilling med hensyn til gevinst efter EBLs regler. Derfor blev faderens anskaffelsessum nedsat med værdien af

de afskrivninger, der ikke er beskattet som genvundne og derved vil faderen ved overdragelsen beskattes af en højere

avance, således at sønnen ikke vil opleve dobbeltbeskatning ved hans eventuelle senere afståelse.



_______________________________________________________________________________________

Side 21 af 107

anstående er det derfor ikke ubetinget en skattemæssig fordel for overdrageren at succedere, med-

mindre det ved overdragelsen er hensigten, at der skal indgå et gaveelement.

2.4.6. Successionens skattemæssige konsekvenser for erhververen

I relation til at overdrageren ikke beskattes af den fortjeneste, der kan konstateres ved et eventuelt

salg, indtræder erhververen i overdragers skattemæssige stilling. Dette er både en fordel for erhver-

veren og for overdrageren. Erhververen opnår herved en skatteudskydelse, hvorimod alternativet

havde været et større likviditetsbehov til betaling af overdrageren, hvis ikke successionsreglerne

kunne anvendes. Erhververen indtræder således også fuldt ud i den latente skat, der måtte påhvile

de enkelte aktiver i form af beskatning af avancer som genvundne afskrivninger14

.

Erhververen anses for at have erhvervet de enkelte aktiver på de tidspunkter og til de anskaffelses-

summer, som overdrageren har anskaffet aktiverne til. Ligeledes indtræder erhververen også i de

foretagende af- og nedskrivninger på de overtagne aktiver som overdrageren har foretaget, jf. KSL

§ 33 C, stk. 2, 2. pkt.

Jf. ovenstående indtræder erhververen i overdragerens anskaffelsestid med hensyn til tidspunkt for

anskaffelse, jf. KSL § 33 C, stk. 2, 2. pkt.15

.

2.4.7. Værdiansættelse

Et af de forhold der har særlig interesse for skattemyndighederne, men ligeledes også i høj grad for

overdrager og erhverver, er værdiansættelsen af de aktiver, der indgår i virksomheden, som over-

drages efter KSL § 33 C. Årsagen til skattemyndighedernes særlige opmærksomhed på dette områ-

de skyldes overvejende, at overdragelse med succession ofte sker mellem interesseforbundne parter

i henhold til personkredsen oplistet tidligere. Sådanne parter kan have en interesse i at overdrage en

virksomhed til under markedsværdien (eksempelvis far og søn), idet der indgår et gaveelement i

overdragelsen. Skattemyndighederne kan derfor gøre krav på en opgørelse af den anslåede værdi af

virksomheden, og her vil specielt værdiansættelsen af goodwill ofte være et aktiv, som skattemyn-

dighederne vil anfægte.

14 I medfør af SKM 2008.876 LSR (TfS 2008.1429 LSR): konkluderes, at der taget højde for den latente skat i bereg-

ning af vederlaget. 15 I praksis er det dog jf. SKM 2002.172 LSR (TfS 2002.392 LSR) præciseret at succession ikke indebærer, at erhverve-

ren indtræder i overdragers ejertid med hensyn til spørgsmålet om fradrag for vedligeholdelsesudgifter. I ovenstående

sag ønskede man at udnytte ejertid til at betragte afholdte udgifter på ejendommen som vedligeholdelsesudgifter i stedet

for forbedringsudgifter. Retten fandt ikke hjemmel til dette og erhververen måtte benytte retten til fradrag for ejen-

domsudgifter med udgangspunkt i erhververens faktiske ejertid.



_______________________________________________________________________________________

Side 22 af 107

Værdien af aktiver ansættes som udgangspunkt til værdien i ”handel og vandel”, men ofte vil vær-

diansættelsen også kunne ansættes efter de bogførte værdier i regnskabet. Dog vil der ofte være

udfordringer omkring værdiansættelsen af aktiver, der i regnskabet ikke løbende værdireguleres til

markedsværdier. Sådanne aktiver kan omfatte ejendomme, driftsmidler og goodwill. Vanskelighe-

derne i henhold til værdiansættelse af goodwill kan imødekommes, hvis der foreligger en specifik

branchekutyme, hvor der indhentes en særlig sagkyndig erklæring eller hvis der indhentes købstil-

bud fra en uafhængig køber til dokumentation af goodwillværdien i den pågældende virksomhed.

Dog skal det afslutningsvist konkluderes, at ingen virksomheder er ens, og derfor kan disse foran-

stående redskaber til værdiansættelse af goodwill ikke altid anses som pålidelige.

Til belysning af ovenstående udfordringer omkring reel værdiansættelse i virksomhederne har skat-

temyndigheder derfor udarbejdet nedenstående cirkulærer, som beskriver hvordan værdiansættelsen

opgøres ved overdragelse af en virksomhed med succession. I praksis vil der ofte kunne afviges fra

disse metoder, da grundlaget er baseret på standardiserede forudsætninger, og derved ikke nødven-

digvis er udtryk for en reel handelsværdi af den pågældende virksomhed.

2.4.7.1. Værdiansættelsescirkulæret nr. 185 af 17.11.1982

Cirkulæret finder anvendelse på værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer mv. og ved gave-

afgiftsberegning. Cirkulæret finder direkte anvendelse på overdragelser indenfor den personkreds,

der er omfattet af BAL § 22. Dette betyder samtidig, at søskende og søskendes børn ikke er omfattet

af cirkulæret, mens samlevere i min. 2 år nu hører ind under BAL § 22. Cirkulæret anvendes speci-

fikt ved overdragelse af en virksomhed med succession af fast ejendom, idet fast ejendoms værdi-

ansættelse kan overdrages med en margin på +/- 15 % af den seneste offentliggjorte ejendomsvur-

dering16

.

2.4.7.2. TSS-cirkulære nr. 2000-5

Dette cirkulære finder anvendelse på værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem inte-

resseforbundne parter i de tilfælde, hvor 1982-cirkulæret ikke finder anvendelse. Cirkulæret finder

derfor kun anvendelse ved overdragelse med succession, når erhververen ikke er omfattet af BAL §

22. Til forskel fra 1982-cirkulæret skal værdiansættelsen opgøres med udgangspunkt i den seneste

offentlige ejendomsvurdering og har i denne relation ikke mulighed for at regulere med +/- 15 %.

16 Cirkulære 185 af 17.11.1982, pkt. 6



_______________________________________________________________________________________

Side 23 af 107

I dag er dette værdiansættelsescirkulære ophævet ved SKR nr. 10406 af 4. december17

og er i stedet

er principperne i cirkulæret overført til juridisk vejledning 2012 - C.B.3.5.4.3, der henviser til de

retningslinjer som Told- og Skattestyrelsen vedtog i marts 2000. Principperne i TSS-cirkulæret er

derfor fortsat gældende, men retningslinjerne er overført til juridisk vejledning. Dette giver SKAT

en mulighed for løbende, at foretage ændringer af værdiansættelsen af fast ejendom, hvilket ikke

var muligt i den tidligere gældende TSS-cirkulære nr. 2000-5.


Dette cirkulære finder anvendelse på værdiansættelse af goodwill. Beregningen tager udgangspunkt

i virksomhedens resultat før skat for de seneste tre år fordelt med en vægtning baseret på det seneste

aflagte årsregnskab.

I henhold til cirkulærets afsnit 3.2 skal følgende resultatkorrektioner foretages:

- Finansielle indtægter fratrækkes resultatet

- Finansielle udgifter fratrækkes resultatet

- Ikke udgiftsført løn til medarbejdende ægtefælle fratrækkes resultatet, således at resultatet

mindskes såfremt der har været sådan ikke udgiftsført løn

- Ekstraordinære poster lægges til/ fratrækkes alt afhængig af typen

- Hvis der er tilkøbt goodwill i selskabet, lægges afskrivninger af dette til resultatet

Herefter foretages der en vægtet gennemsnitsindtjening18

af det korrigerede resultat for de seneste

tre år19

.

I henhold til cirkulærets afsnit 3.4 beregnes herefter et tillæg eller et fradrag til resultatet, afhængig

af om der har været en konstant udvikling i resultatet over de sidste tre regnskabsår.

Ved værdiansættelse af en personligt ejet virksomhed vil halvdelen af den vægtede indtjening være

fratrukket som driftsherreløn, da hævninger i årets løb ikke vil fremgå af resultatopgørelsen. Dog er

denne driftsherreløn begrænset til mellem 0,25 mio. kr. og 1,0 mio. kr.

17

Jf. meddelelse fra SKAT i medfør af SKM 2006.607, SKAT 18

TSS-cirkulæret 2000-10, afsnit 3.3 19 Vægtningen fordeler sig således, at resultatet for det sidste år er ganget med 3, for det andet sidste år med 2 og for det

tredjesidste år med 1. Herefter divideres summen af de tre vægtede resultater med 6, for at finde frem til den vægtede

gennemsnitsindtjening.



_______________________________________________________________________________________

Side 24 af 107

For at nå frem til grundlaget for goodwill fratrækkes en forrentning af selskabets aktiver fratrukket

eventuelle driftsfremmende aktiver såsom værdipapirer og tilkøbt goodwill. Dernæst forrentes sel-

skabets aktiver med kapitalafkastsatsen tillagt 3 %.

Til beregning af den endelige goodwill skal der foretages en beregning af kapitaliseringsfaktoren20

.

2.4.8. Gave/ vederlag ved overdragelse med succession

Berigtigelse ved overdragelse med succession kan enten ske ved, at erhververen betaler fuldt veder-

lag for virksomheden, eller modtager hele virksomheden som gave eller en kombination heraf21

.

Ved fuldt vederlag kan dette ske ved kontant betaling eller ved et anfordringstilgodehavende.

Gaveafgift for personkredsen jf. BAL § 22 betales når bundgrænsen overstiges.

Gaver til personer udenfor personkredsen i BAL § 22 indkomstbeskattes jf. SL § 4, stk.1, litra c, af

værdien af den modtagne gave.

2.4.9. Virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen

Anvender overdrageren virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen i indkomståret forud for

overdragelsen har erhververen mulighed for at succedere i konto for opsparet overskud i virksom-

hedsskatteordningen eller indestående på konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen, jf.

KSL § 33 C, stk. 5 og 6. Overdrages en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, bereg-

nes en forholdsmæssig andel af kapitalafkastgrundlaget. Endvidere vil der ved flere konti for opspa-

ret overskud – heraf med forskellige afregnede aconto-skatter – beregnes en forholdsmæssig andel

af hver konto, der relaterer sig til den overdragede del22

.

Ved succession i konto for opsparet beregnes en passivpost ud fra de gældende satser nævnt i KSL

§ 33 D, stk. 4.

2.4.10. Passivpost ved beregning af gaveafgift

Der er mulighed for at beregne en passivpost, jf. KSL § 33 D, der går til fradrag ved beregning af

den gaveafgiftspligtige værdi ved overdragelse af en virksomhed med succession, jf. KSL § 33 C.

Den grundlæggende betingelse herfor er, at der helt eller delvist ydes en gave i forbindelse med

20 Kapitaliseringsfaktoren offentliggøres i årligt i juridisk vejledning, og er udtryk for forholdet mellem goodwillens

forventede levetid og det forventede årlige afkast. Det forventede årlige afkast anvendes i udregningen af kapitalise-

ringsfaktoren og beregnes som den gældende kapitalafkastsats tillagt 8 %. 21

Halling-Overgaard, S. og Sølvkær Olesen, B. (2010), side 50 22

jf. Juridisk vejledning 2013-1, C.E.9.3.2. – Procentberegning af passivpost



_______________________________________________________________________________________

Side 25 af 107

overdragelsen. Dette skyldes, at der hviler en latent skatteforpligtelse på de aktiver der overdrages

til erhververen, da erhververen indtræder i overdragerens anskaffelsessum. Vedrørende de aktiver,

der overdrages som gave, skal der tages hensyn til fremtidige skattetilsvar ved realisation for at

undgå dobbeltbeskatning. Derfor er det væsentligt, at der ved værdiansættelsen ikke tages højde for

den latente skatteforpligtelse, da der opnås fradrag for denne i den gaveafgiftspligtige værdi.

Af KSL § 33 D, stk. 2 fremgår, at passivposten beregnes på grundlag af den lavest mulige skatte-

pligtige fortjeneste, som ville være opstået hvis overdrager havde solgt aktivet ved et almindeligt

salg til 3. mand og opgøres som 30 % ad den skattepligtige fortjeneste, der ikke vil være aktieind-

komst.

Den latente skat kan således kompenseres enten i forhold til den standardiserede passivpost efter

KSL § 33 D eller efter et skønsmæssigt nedslag i overdragelsesværdien i henhold til KSL § 33 C23

.

Af SKM 2001.28 LSR (TfS 2001.174 LSR) blev det endvidere fastlagt, at der er adgang til at be-

regne en passivpost af hele overdragelsen og ikke kun det gaverelaterede element24

.

Skattemyndighederne påser, at beregninger er opgjort korrekt i overensstemmelse med jf. KSL § 33

D, stk. 2-5. Hvis der sker korrektion vil afgørelsen være bindende for både overdrager og erhverver,

medmindre der klages efter reglerne i skatteforvaltningsloven.

23 Landsskatterettens opfattelse er, at det ikke er muligt for at opnå reduktion for en latent skat efter begge bestemmel-

ser, men derimod valgfrihed i relation til hvor nedslaget for en latent skat skal placeres, hvilket naturligvis vil placeres

hvor nedslaget giver den største fordel for skatteyderen. Efter SKM 2012.477 LSR (TfS 2012.623 LSR) konkluderede

Landskatteretten, at der anses at være valgfrihed for hvor nedslaget for den latente skat placeres. Dette blev endvidere

yderligere relevant for skatteyder, da SKAT tilsidesatte værdiansættelsen af overdragelse, hvilket skatteyder ikke havde

forventet, da han argumenterede for, at overdragelse var sket mellem uafhængige parter (onkel/nevø), og der selvfølge-

lig ikke ville kunne ske korrektion af de aftalte overdragelsesværdier. Forskelsværdien mellem SKATs og skatteyders

overdragelsessum blev derved anset som gave til onklen. Af denne forskelsværdi kunne onklen vælge mellem hvilken

af ovenstående to metoder jf. enten KSL §§ 33 C eller D, han ønskede at få nedslag i overdragelsesværdien i.

24 Sagen går på at faderens overdragelsessum til sønnen lyder på 1.2 mio. kr. og købesummen blev berigtiget ved

700.000 kr. i gave og de resterende 500.000 kr. skete ved udstedelse af et anfordringsgældsbrev fra søn til fader. Told-

og Skatteregionen var således af den opfattelse, at der alene kunne beregnes passivpost af de aktier der var givet i gave,

jf. ordlyden i KSL § 33 D. Denne afgørelse blev anket til landsskatteretten, hvor klageren argumenterede for, at der er

adgang til at beregne passivpost af hele overdragelsen, såfremt overdragelsen sker med hel eller delvis gave, dvs. at der

samtidig ydes delvist vederlag. Landsskatteretten bekræftede herefter klagerens udsagn, da der var tale om en samlet

gaveoverdragelse af aktier med fuld succession, ses der ikke at være hjemmel til at nedsætte passivpost eller forholdet

mellem gave og vederlag. Der er i sagen endvidere henset til, at passivposten har til formål at kompensere for den laten-

te skattebyrde, der hviler på hele den overdragne aktiepost.



_______________________________________________________________________________________

Side 26 af 107

2.4.11. Indberetning til skattemyndighederne

Såfremt overdragelse af en virksomhed skal ske med succession, skal dette indberettes til SKAT

senest i forbindelse med indgivelse af overdragers selvangivelse, jf. KSL § 33 C, stk. 7. Bliver dette

ikke indberettet, vil overdragelsen anses for at være foretaget uden succession, hvorved der udløses

beskatning hos overdrageren. Erhververen anses for at have erhvervet aktiverne på tidspunktet for

overdragelsen til den aktuelle handelsværdi. Successionen er dog stadig gældende, såfremt der er

givet meddelelse til SKAT senest i forbindelse med indlevering af selvangivelsen

2.4.12. Skattemyndighedernes korrektionsadgang

Ved handel mellem interesseforbundne parter er skattemyndighederne særligt opmærksomme på de

enkelte parters værdiansættelse, og om handlen i øvrigt afspejler hvordan, uafhængige parter ville

handle. Skattemyndighederne har derfor en korrektionsadgang af værdiansættelsen, hvilket følger af

BAL § 27, stk. 2. Skattemyndighederne skal ved overdragelser, hvor der indgår et gaveelement,

senest afgive svar indenfor 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Fristen er fra indkomståret

2013 forlænget fra tre til seks måneder25

Grundet ovenstående har parterne i visse situationer, eksempelvis ved overdragelse mellem familie-

kredsen, mulighed for at tage et skatteforbehold, jf. SSL § 37 B, hvilket giver parterne mulighed for

at træde tilbage, såfremt skattemyndighederne korrigerer den foretagne værdiansættelse.

2.4. 13. Delkonklusion inkl. fordele og ulemper jf. KSL § 33 C

Overdragelse af en personlig ejet virksomhed med succession er en fordelagtig generationsskifte-

model, da modellen ikke forinden forudsætter, at der foretages en omstrukturering før overdragel-

sen. Samtidig vil erhververen opnå en skatteudskydelse ved overdragelsen med succession, da er-

hververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling i relation til anskaffelsessum, hensigt og

tidspunkt, hvilket minimerer det likviditetsbehov, der kan være ved et almindeligt salg til tredje-

mand.

En ulempe ved overdragelse med succession af en personlig ejet virksomhed er den begrænsede

personkreds, der opfylder successionsreglerne jf. KSL § 33 C. Dette er på trods af, at denne person-

kreds igennem årene er blevet udvidet.

25

Juridisk vejledning 2013-1, A.A.8.2.3.11. – Betingelsen om varsling inden 6 måneder



_______________________________________________________________________________________

Side 27 af 107

2.5. Overdragelse af aktier med succession Overdragelse af en aktiepost har hjemmel i ABL § 34. Bestemmelserne i ABL § 34 (tidligere § 11)

blev oprindeligt indsat ved lov nr. 763 af 14. december 1988 (L51 88-89) og bygger generelt på det

samme princip som KSL § 33 C. Dette betyder, at der ikke udløses beskatning hos overdrager i for-

bindelse med overdragelsen, idet erhververen succederer i overdragers skattemæssige stilling.

Formålet ved ABL § 34 er ligesom ved KSL § 33 C, at give mulighed for at en virksomhed der dri-

ves i selskabsform, kan overdrages til familiekredsen eller nære medarbejdere, uden skattemæssige

bebyrdende forhold. Endvidere indførtes denne mulighed med henblik på, at der ikke skulle være

forskel på, hvorvidt en virksomhed drives i personligt regi eller i selskabsform.

2.5.1. Personkredsen

Personkredsen omfattet af ABL § 34 er den samme personkreds, der er omfattet af KSL § 33 C,

som beskrevet i afsnit 2.4.1.

2.5.2. Betingelser for anvendelse af succession jf. ABL § 34

Alle ejerandele i kapitalselskaber omfattet af ABL kan overdrages med succession i henhold til

ABL § 34, dog er succession ikke gældende for aktier og investeringsbeviser mv. udstedt af et inve-

steringsselskab, jf. ABL § 34, stk. 1, nr. 4.

Som tidligere nævnt blev muligheden for at overdrage aktier med succession væsentligt udvidet ved

lovændringen pr. 1.1.2009. Dette resulterede bl.a. i, at hovedaktionærkravet blev ophævet, hvilket i

dag betyder, at der ikke stilles krav om, at overdrager skal være hovedaktionær i det overdragede

selskab. I relation hertil krævede det samtidig, at overdragelsen mindst lød på 15 % af stemmeret-

tighederne, mens kravet i dag er formuleret som 1 % af aktie- eller anpartskapitalen, jf. ABL § 34,

stk.1, nr. 2. Succession ved overdragelse i en større søskendeflok har tidligere skabt store udfor-

dringer, da palle søskende skulle besidde min. 15 % af stemmeandelene. De nævnte reguleringer

udsprang samtidig af, at man generelt har haft et ønske om at udligne forskellene mellem hvorvidt

der skete overdragelse med succession efter ABL og DSKL.

2.5.3. Passiv pengeanbringelse – ”pengetanksreglen”

Den væsentligste begrænsning ved adgangen til at overdrage aktier med succession relateres til ka-

tegoriseringen af om begrebet erhvervsmæssig virksomhed kan anses for opfyldt, jf. ABL § 34, stk.

1, nr. 3, jf. stk. 6.



_______________________________________________________________________________________

Side 28 af 107

Dette er en betydelig begrænsning i successionsreglerne, på trods af lempelserne ved lov nr. 83 af

15. december 2006. Uddybning af beregningsreglen efter ABL § 34, stk. 6 følger af afsnit 3.1.

Ikke erhvervsmæssige virksomhed relaterer sig til udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontan-

ter, værdipapirer og lignende. Betingelsen harmonerer derfor med KSL § 33 C, hvor udlejning af

fast ejendom heller ikke anses som erhvervsmæssig virksomhed. Dog eksisterer der en forskel mel-

lem ABL og KSL, såfremt virksomhedsejeren er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom.

Her vil virksomhedsejeren kunne overdrage de enkelte ejendomme med succession, jf. KSL § 33 C,

hvorimod enhver form for overdragelse af aktier i et ”ejendomsselskab” ikke opfylder successions-

reglerne jf. ABL § 3426

. Problematikken omkring passiv pengeanbringelse specifikt i henhold til

fast ejendom vil blive behandlet efter gennemgangen af successionsbestemmelserne.

2.5.4. Successionens skattemæssige konsekvenser for overdrageren

En fysisk persons aktieafståelse med avance, vil som udgangspunkt beskattes, jf. PSL § 8 a. Dog

har det de samme skattemæssige konsekvenser som efter KSL § 33 C. Dette betyder at såfremt be-

tingelserne for succession opretholdes, så vil erhververen have mulighed for at indtræde i overdra-

gers skattemæssige stilling, hvorved det ikke vil udløse beskatning hos overdrageren. Det er dog

ligeledes en forudsætning, at der kan konstateres en avance, for at successionsreglerne efter ABL

kan finde anvendelse. Ved delafståelse anvendes gennemsnitsmetoden ved opgørelse af anskaffel-

sessummen for den overdragne aktiepost, samt opgørelse af anskaffelsessummen på den resterende

aktiepost. Konstateres der et tab på aktierne efter ABL, fradrages disse i overdragers skattepligtige

indkomst, lig KSL § 33 C, stk. 3.

2.5.5. Successionens skattemæssige konsekvenser for erhververen

Da overdrageren ikke beskattes af den fortjeneste, der kan konstateres ved et eventuelt salg, indtræ-

der erhververen i overdragers skattemæssige stilling, jf. ABL § 34, stk. 2, nr. 2. Dette er både en

fordel for erhververen og for overdrageren. Erhververen indtræder i overdragers anskaffelsestids-

punkt, anskaffelsessum og evt. næringshensigt. Forskellen fra overdragelse af personligt ejet virk-

somhed med succession består i, at erhververen overtager den beskatningstype, som overdrager

havde på aktierne/ anparterne. Dvs. at hvis aktierne/ anparterne var erhvervet med henblik på næ-

ring, vil erhververen skulle næringsbeskattes ved afståelsen uanset ejertid. Dette betyder at succes-

26

SKM 2004.176 LR (TfS 2004.404 LR): Omhandler næringsdrivende med fast ejendom, hvor mindst 50 % af indtæg-

terne bestod i udlejning af ejendom og derfor kunne betingelserne for succession anses for opfyldt, jf. ABL § 34, stk. 6.



_______________________________________________________________________________________

Side 29 af 107

sionen er tidsubegrænset og at erhververen ikke på et senere tidspunkt vil kunne afkræfte nærings-

formodningen27

.

Tab på aktier far indkomstår før successionen må ikke modregnes i gevinst ved et salg af de mod-

tagne aktier, se ABL § 34, stk.4, jf. KSL § 33 C, stk. 428

, hvilket har den konsekvens, at erhververen

ikke kan modregne evt. tab på successionsaktierne til modregning i fortjeneste på andre aktier. Det-

te afviger fra de almindelige bestemmelser i ABL §§ 13 og 14. Værnsreglen er indsat for at modvir-

ke, at en forælder overdrager en aktiepost til et barn, der derefter videresælger aktieposten til tred-

jemand udelukkende med det formål at udnytte barnets tab på aktier.

2.5.6. Værdiansættelse

Ligesom i forbindelse med værdiansættelse ved overdragelse af personligt ejet virksomhed, giver

aktieoverdragelser ligeledes anledning til vanskeligheder, da sådanne overdragelser på tilsvarende

måde ofte sker mellem interesseforbundne parter. Derfor vil hovedparten af de udfordringer der

opstår ved overdragelse af aktier med succession være tilsvarende den gennemgang, som fandt sted

under pkt. 2.4.

I det følgende gives en specificeret beskrivelse af de områder, hvor succession i aktier adskiller sig

fra succession i en personligt ejet virksomhed.

Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter har SKAT mulighed for at ændre priser og vil-

kår i en overdragelse, såfremt SKAT ikke finder, at aftalerne følger markedsvilkårene jf. LL § 2,

armslængdeprincippet. SKAT har dog ikke mulighed for at korrigere en overdragelse mellem fysi-

ske personer – eksempelvis far og søn – såfremt der ikke er forbindelse til et selskab og overdragel-

sen sker ved en kontrolleret transaktion29

. LL § 2 finder derfor alene anvendelse ved kontrollerede

transaktioner, hvilket betyder at der overdrages så stor en andel, at den bestemmende indflydelse

skifter mellem parterne.


TSS-cirkulære nr. 2000-9 finder anvendelse ved værdiansættelse af unoterede aktier og anparter.

Ofte kan det være udfordrende at værdiansætte unoterede aktier eller anparter, da aktierne eksem-

pelvis aldrig har været genstand for omsætning, og parterne ved overdragelsen ligeledes ofte er inte-

27

Bille, J. K. (2006), side 68 28

Skats juridiske vejledning 2013-1. C.B.2.13.4 – Beskatning af overdrager og modtager ved en succession. 29

Jf. LL § 2, stk. 1, pkt. 1-6



_______________________________________________________________________________________

Side 30 af 107

resseforbundne. Som tidligere nævnt har skattemyndighederne udstedt retningslinjer for fastlæggel-

se af handelsprisen, og beskrivelse af disse retningslinjer fremgår ligeledes af værdiansættelse ved

overdragelse af personligt ejet virksomhed med succession i afsnit 2.4.

Udgangspunktet for værdiansættelsen er, at BAL § 22 fortsat er afgørende for fordelingen af hvilke

personkredse, der skal bruge hvilke cirkulærer. Hvorvidt værdiansættelsesmetoderne fra 1982 eller

2000 skal anvendes, har særlig betydning ved overdragelse af fast ejendom og ved overdragelse af

aktier eller anparter. Efter 1982-cirkulæret skal aktiver fastsættes til handelsværdier på tidspunkt for

afgiftsberegningen. Værdien på børsnoterede aktier fastsættes ganske simpelt efter den noterede pris

på overdragelsesdagen, mens værdiansættelsen af unoterede aktier som tidligere nævnt ofte giver

større udfordringer, da aktierne ikke kan henføres til en noteret kurs på en given børs. I disse situa-

tioner fastslår cirkulæret, at der tages udgangspunkt i ligningsrådets fastsatte retningslinjer for be-

regning af formuekursen. I dag er formuekursen dog afskaffet, men kan stadig finde anvendelse30

.

Hertil skal nævnes, at hvis erhververen kort tid efter erhvervelsen vælger at sælge aktierne, vil den-

ne salgskurs dog være en mere retvisende fastsættelse af værdien end beregningen via formuekur-

sen.

Anvendelsen af TSS-cirkulære nr. 2000-9 er aktuel ved overdragelse mellem søskende eller sø-

skendes børn i tilfælde, hvor interessefællesskab mellem overdrager og erhverver kan fastslås. Dog

skal man være opmærksom på, at der ved overdragelse mellem søskende og søskendes børn som

udgangspunk ikke anses at foreligge et interessefællesskab. TSS-cirkulære nr. 2000-9 foreskriver

ligesom 1982-cirkulæret, at udgangspunktet for værdiansættelsen er handelsværdien, men dette kan

som nævnt give udfordringer ved unoterede aktier eller anparter. Udgangspunktet for værdiansæt-

telsen er derfor de vejledende hjælperegler31

.

2.5.7. Gave/ vederlag ved overdragelse med succession

Samme regler som ved behandlingen af gave/ vederlag ved overdragelse af personligt ejet virksom-

hed med succession, hvorfor der henvises til dette afsnit 2.4.8.

30

I henhold til TfS 1997.599 finder formuekursen stadig anvendelse, uanset kurslisten er afskaffet. 31

Jf. TSS-cirkulære nr. 2000-9, afsnit 2, hvor reglernes hovedtræk indbefatter, at aktiernes værdi er summen af selska-

bets aktivposter minus summen af selskabets respektive gældsposter. I den fremkomne værdi skal der tages hensyn til

goodwill. Dvs. der laves en opgørelse på grundlag af selskabets indre værdi baseret på seneste regnskab. Denne værdi-

ansættelse foretages efter TSS-cirkulære nr. 2000-10.



_______________________________________________________________________________________

Side 31 af 107

2.5.8. Passivpost ved beregning af gaveafgift

Ifølge KSL § 33 D, stk. 2 beregnes passivposten på grundlag af den lavest mulige skattepligtige

fortjeneste, som vil være fremkommet, hvis overdrager havde solgt aktivet ved et almindeligt salg

til 3. mand. Passivposten opgøres som 22 % af den skattepligtige fortjeneste, der vil være aktieind-

komst.

Ved beregning af passivpost i forbindelse med beregning af gaveafgift gælder overordnet samme

regler som ved personligt ejet virksomhed dog med enkelte justeringer. Der er mulighed for at be-

regne en passivpost, jf. KSL § 33 D. Denne fradrages ved beregning af den gaveafgiftspligtige vær-

di ved overdragelse af aktier med succession, jf. ABL § 34. Den grundlæggende betingelse er den

samme som tidligere behandlet under succession af personligt ejet virksomhed, hvorfor der henvi-

ses til afsnit 2.4.10 for nærmere uddybning.

Skattemyndighederne påser, at beregningerne jf. KSL § 33 D, stk. 2-5 er opgjort korrekt. Hvis der

sker korrektion vil afgørelsen være bindende for både overdrager og erhverver, medmindre der kla-

ges efter reglerne i SFL.

2.5.9. Indberetning til skattemyndighederne

Indberetning til SKAT jf. ABL § 34, stk. 4 følger samme regler som var gældende ved KSL § 33 C,

stk. 7, hvorfor der henvises til afsnit 2.4.11 for videre uddybning.

I dette tilfælde gælder den samme 6-måneders anmeldelsesfrist til skattemyndighederne, som er

beskrevet i afsnit 2.4.11.under overdragelse af en personligt ejet virksomhed med succession.

2.5.10. Delkonklusion inkl. fordele og ulemper jf. ABL § 34

Da ABL § 34 i overvejende grad bygger på principperne i KSL § 33 C vil fordele og ulemper være

tilsvarende KSL § 33 C. Der forekommer dog forskelle i forbindelse med værdiansættelsen i hen-

hold til ABL kontra KSL.

Den største forskel mellem de to successionsformer består i den differentierede værdiansættelse af

hhv. aktiver og aktier. Værdiansættelse af aktiver behandles efter TSS-cirkulære nr. 2000-5 og fore-

skriver, at handelsværdien fra ”det aktive marked” skal indhentes. Værdiansættelse af aktier eller

anparter behandles efter TSS-cirkulære nr. 2000-9 og foreskriver, at der anvendes opstillede hjælpe-

regler til at belyse handelsværdien på eksempelvis unoterede aktier og anparter, der ofte giver store

udfordringer i relation til værdiansættelsen.



_______________________________________________________________________________________

Side 32 af 107

3. Passiv pengeanbringelse og anvendelse af A/B modellen I dette afsnit gennemgås værnsreglen i ABL § 34 st. 6, eftersom denne betingelse kan være en hin-

dring for at parterne kan foretage et generationsskifte med succession. I forlængelse heraf vil vi

overordnet behandle et alternativ til overdragelse med succession, som de involverede parter har

mulighed for at anvende.

3.1. Passiv pengeanbringelse – ”pengetanksreglen” Pengetanksreglen er indsat som værnsregel imod overdragelse af en ikke-erhvervsaktiv (passiv)

virksomhed. Hermed tilskyndes overdragelsen til at indeholde en virksomhed, som til stadighed vil

bidrage til vækst og arbejdspladser32

. Formålet er, at hindre overdragelse med succession af passiv

erhvervsvirksomhed, som ikke kan anses for at være en reel videreførelse af en driftsbetonet virk-

somhed.

Den væsentligste begrænsning ved adgangen til at overdrage aktier med succession er i forhold til

kategoriseringen af om begrebet erhvervsmæssig virksomhed kan opfyldes, jf. ABL § 34, stk. 1, nr.

3, jf. stk. 633

. Selskabets virksomhed anses i overvejende grad for at bestå i udlejning af fast ejen-

dom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende finansielle aktiver, jf. væsentligheds-

bedømmelsen hvis:

- Mindst 50 % af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsæt-

ning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de se-

neste regnskabsår stammer fra en sådan aktivitet, eller

- Handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende

enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regn-

skabsår udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Der gælder således både et indtægts- og et aktivkriterie.

Indtægtskriteriet betyder, at mindst 50 % af selskabets indtægter beregnet som et gennemsnit over

de seneste tre regnskabsår, ikke må stamme fra udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontan-

ter, værdipapirer eller lignende.

32

Jf. L 30, skatteministeriet 21.11.2011, almindelige bemærkninger nr. 2 stk. 1. Lovforslaget gik på sænkelse af væsent-

lighedsbegrebet til 25 %, mens ændringsforslaget efterfølgende blev fastsat til 50 %. 33

Senest ændret ved lov nr. 796 af 20.6.2011 via lovforslag L30 2011/12.



_______________________________________________________________________________________

Side 33 af 107

Aktivkriteriet betyder, at handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapi-

rer eller lignende, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, ikke må udgøre 50

% eller mere af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Årsagen til at der beregnes på baggrund af de seneste tre gennemsnitlige regnskabsår, skyldes at et

enkelt års afvigelse fra hhv. erhvervsvirksomhed eller pengetanksvirksomhed, jf. væsentlighedsbe-

dømmelsen, ikke skal kunne bestemme og afgøre successionsmuligheden.

Til og med den 31. december 2014 kan skatteyderen dog vælge, at opgøre indtægts- og aktivkriteri-

et på grundlag af det seneste regnskabsår i stedet for et gennemsnit over de seneste tre regnskabs-

år34

.

3.2. Grundlaget for pengetanksreglen Ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 blev reglerne for familiesuccession væsentligt ændret i for-

bindelse med, at den såkaldte pengetanksregel blev indført. Der blev således indsat en objektiv væ-

sentlighedsbedømmelse til vurdering af, hvornår der er tale om en pengetank, der ikke skal kunne

generationsskiftes i henhold til reglerne i ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Af lovforarbejderne fremgår, at der ikke er nogen nærmere definition eller opremsning af hvilke

aktivtyper, der anses for ”passive” aktiver. Det kan således alene udledes, at passive aktiver katego-

riseres som udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende. Det er dog skatteministe-

riets opfattelse, at der ikke kan sluttes modsætningsvis fra bestemmelsen, men ved vurderingen af

om et aktiv skal anses for passiv pengeanbringelse eller ej må henses til formålet med bestemmel-

sen35

.

Vurderingen af om et selskab skal anses som en udlejningsvirksomhed, og derved indgå under be-

stemmelsen i henhold til passiv kapitalanbringelse jf. ABL § 34, stk. 6, kan jf. SKM 2012.728 SR

(TfS 2013.30 SR) være vanskelig at afklare, hvilket fremgår af nedenstående afgørelse.

I den pågældende afgørelse havde selskabet en stor del af kapitalen placeret i ejendomssektoren i form af udlejnings-

ejendomme, og vil som udgangspunkt blive anset som en udlejningsvirksomhed. I forlængelse heraf kommer tvivlen

omkring ubebyggede grunde og et ejendomsprojekt skal inkluderes i udlejningsvirksomheden eller ej. Skatteministeriet

var af den opfattelse, at de omhandlende ubebyggede grunde og igangsatte ejendomsprojekter skulle vurderes i forhold

34 Ifølge vedtagne lovforslag af 21. december 2011 nr. L 30 A § 6, stk. 2 pkt. 2. 35

Jf. betænkning afgivet af Skatteudvalget den 1. september 2008, forslag til lov om ændring af aktieavancebeskat-

ningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven.



_______________________________________________________________________________________

Side 34 af 107

til selskabs overordnede formål, som var oplyst at være udlejning. Skatteministeriet lagde derfor til grund, at de anskaf-

fede byggegrunde/ igangsatte projekter var erhvervet med henblik på senere udlejning. Dette var selvom de enkelte

grunde og projekter ikke på tidspunktet for vurderingen havde været genstand for udlejning. Skatteministeriet konklude-

rede således, at de ubebyggede grunde og igangværende ejendomsprojekter var, at anse som passiv pengeanbringelse.

Skatterådet var dog ikke af samme opfattelse, og mente i stedet at den sproglige fortolkning af ordet, udlejningsejen-

dom, skulle lægges til grund. Dvs. at en udlejningsejendom er en ejendom, hvor der er en indtægt ved udlejning eller er

indgået en kontrakt om udlejning. Derfor konkluderede skatterådet i stedet, at en ubebygget grund eller et ejendomspro-

jekt ikke kunne anses for en udlejningsejendom, når der ikke forelå en aktuel udlejning, eller der var indgået en kontrakt

om udlejning. Dette resulterede i, at selskabets betydelige værdier i hhv. ubebyggede grunde og ejendomsprojekter ikke

skulle anses for passive i opgørelsen efter ABL § 34. stk. 6, og det var derfor muligt at succedere.

Afgørelsen er væsentlig, da den konkluderer, at ubebyggede grunde der ikke er udlejet på tidspunk-

tet for overdragelsen med succession og igangværende ejendomsprojekter, hvor der ikke er indgået

en kontrakt om udlejning, ikke skal indregnes i summen af passiver.

Ifølge ABL § 34 stk. 6. er det endvidere væsentligt at notere sig, at afkastet og værdien af aktier i

datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 % af aktiekapitalen m.v. ikke

medregnes i væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter

og aktiver, som svarer til ejerforholdet. I forlængelse heraf skal det ligeledes bemærkes, at der skal

ses bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og dets datterselskab eller

mellem datterselskaber. Endvidere anses fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et dattersel-

skab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften ikke som en udlejningsejendom

ved væsentlighedsbedømmelsen, jf. ABL § 36, stk. 6. Dette betyder, at i den situation, hvor et hol-

dingselskab ejer aktier i et datterselskab, vil en driftsejendom, der placeres i holdingselskabet, og

udlejes til datterselskabet, ikke blive medregnet til den ikke-erhvervsmæssige aktivitet ved overdra-

gelse af holdingaktierne. Hertil skal dog bemærkes, at såfremt den udlejede ejendoms totale areal

ikke anvendes i driften, skal den forholdsmæssige andel, af ikke-driftsrelateret aktivitet medregnes

som pengeaktiv. Dette gælder ligeledes hvis datterselskabet udlejer en andel af den faste ejendom til

tredjemand, og selv anvender den andel halvdel i driften. I dette tilfælde medregnes værdien af den

til tredjemand udlejede andel som pengetanksaktiv og den driftsanvendte del til den erhvervsaktive

del.

I relation til udlejning af fast ejendom harmonerer ABL § 34, stk.1 nr. 3, jf. stk. 6 med KSL § 33 C,

stk. 1, hvor udlejning af fast ejendom heller ikke anses som erhvervsmæssig virksomhed. I forlæn-



_______________________________________________________________________________________

Side 35 af 107

gelse heraf eksisterer der dog en betydelig forskel mellem ABL og KSL, hvis virksomhedsejeren er

næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom. Denne differentiering mellem lovene er illustre-

ret i SKM 2004.176 LR (TfS 2004.404 LR):

Afgørelsen omhandlede en virksomhed der var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, samt udlejning af

disse. Uvisheden bestod i om virksomheden kunne betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed efter ABL § 34, stk. 1,

nr. 3 eller ej. Faderen i selskabet ønskede at overdrage anparter i sit selskab til sine tre børn med succession, hvor sel-

skabets formål iht. vedtægterne var, at foretage køb og salg af fast ejendom og værdipapirer samt opførelse og admini-

stration af fast ejendom, herunder finansiering. Faderen havde endvidere siden begyndelsen af 1960’erne været næ-

ringsbeskattet ved handel med fast ejendom. Efter rådgivers opfattelse tilhører næringsejendommene ikke skatteyders

anlægsaktiver, men derimod omsætningsaktiver og må derfor ifølge rådgiver kunne sidestilles med varebeholdninger,

hvilket vil betyde, at selskaber der driver handel med næringsejendomme bør sidestilles med traditionel erhvervsvirk-

somhed og dermed ikke være opfattet af dagældende ABL § 11, stk. 9 (nu ABL § 34, stk. 6). I forlængelse heraf op-

gjorde styrelsen selskabets gennemsnitlige indtjening, jf. vurdering af indtægtskriteriet, hvilken fremviste, at afkast fra

passiv pengeanbringelse relaterede sig til ca. 95 % af selskabets samlede indtægter, hvilken var baseret på både gen-

nemsnittet af de seneste tre regnskabsår og efter det seneste regnskabsår. I relation hertil er beregning af aktivkriteriet

overflødigt, idet det er en betingelse, at begge kriterier skal være opfyldt, for at successionsbetingelserne er gældende.

Fjerde betingelse, jf. dagældende ABL § 11, stk. 9, var det ligeledes et krav, at der var tale om aktier i et selskab, hvis

virksomhed i overvejende grad bestod af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Da størstedelen af virksomhedens indtægter stammede fra udlejning af fast ejendom, ansås fjerde betingelse ligeledes

ikke for opfyldt, hvilket endvidere underbygger betingelsen om at muligheden for succession ikke er opfyldt jf. ABL §

11 (nu ABL § 34). Ligningsrådet tiltrådte ligeledes styrelsens indstilling.

I henhold til afgørelsen ville virksomhedsejeren kunne overdrage de enkelte ejendomme med suc-

cession, jf. KSL § 33 C, hvorimod enhver form for overdragelse af aktier i et ejendomsselskab ikke

opfylder successionsreglerne, jf. ABL § 34. Dette skyldes at KSL § 33 C giver mulighed for over-

dragelse med succession af en ejendomsportefølje, såfremt overdrageren er næringsdrivende med

fast ejendom. Forholdet adskiller sig fra ABL § 34, stk. 6., hvorved der samtidig skal ske opfyldelse

af indtægtskriteriet, foruden næringsbestemmelsen.

3.3. Alternativ generationsskiftemodel hvor succession ikke er en mulighed Foranstående to afgørelser, hhv. SKM 2012.728 SR (TfS 2013.30 SR) og SKM 2004.176 LR (TfS

2004.404 LR) illustrerer med al tydelighed udfordringen ved at optimere de skattemæssige forhold

for parterne i et generationsskifte, som omhandler et kapitalselskab, hvis aktivmasse består af fast

ejendom.



_______________________________________________________________________________________

Side 36 af 107

Udfordringen består i kategoriseringen af fast ejendom, herunder om den faste ejendom falder ind

under bestemmelsen i ABL § 34 stk. 6. eller ej. Ud fra ovenstående afgørelser kan det fortolkes som

om, at der ingen tvivl er forbundet med ejendomme som genererer indtjening igennem udlejning.

Dette er til trods for, at der er tale næringsejendomme, hvilket går imod successionsbestemmelsen i

KSL § 33 C. Udfaldet af foranstående afgørelser illustrerer, at kapitalselskaber inkluderende ejen-

domme, der ikke kan anses for at indgå som led i driften, vil medgå i bestemmelsen, jf. ordlyden af

ABL § 34, stk. 6. Værdien af disse aktiver vil i de fleste kapitalselskaber ofte udgøre en betydelig

del af aktivmassen, hvorfor grænsesatsen på 50 % i mange tilfælde må anses for at blive overskre-

det, hvilket betyder, at de almindelige successionsregler ikke vil kunne finde anvendelse. Denne

udfordring har således åbnet op for anvendelsen af den alternative generationsskiftemodel, A/B

modellen.



_______________________________________________________________________________________

Side 37 af 107

4. Retskildelæren Specialets emne, A/B modellen som alternativ til overdragelse med succession, underbygges og

udvikles i høj grad af retspraksis. Da lovgivning i dansk ret er den primære retskilde – mens rets-

praksis er den tertiære – har vi fundet det centralt, at medtage et afsnit om retskildelæren med hen-

blik på at skitsere og perspektivere værdien af retspraksis som retskilde i lyset af A/B modellen.

Indledningsvist bør det nævnes, at der er lavet undersøgelser af hvilke faktorer jurister, domstole og

administrative myndigheder rent faktisk lægger vægt på, når der skal træffes afgørelser. Sådanne

undersøgelser viser, at det ikke blot er skrevne regler (love og bekendtgørelser mv.), men at også

andre retskilder (domspraksis, administrativ praksis samt almindelige retsgrundsætninger36

) indgår i

beslutningsprocessen. Findes der hverken skrevne regler eller andre af de nævnte retskilder på om-

rådet vil afgørelsen træffes ud fra ”forholdets natur”, hvilket betyder, at den kompetente myndighed

i mangel på lovhenvisninger mv. må argumentere sig frem til en afgørelse af retskonflikten37

.

I det følgende er udarbejdet en oversigt og beskrivelse af retskildehierarkiet.

4.1. Retskildehierarki Hierarkisk opbygning i Danmark

1. Grundlov (forfatning)

2. Almindelige love

3. Administrativt fastsatte forskrifter38

Grundloven indeholder forskellige bestemmelser, der tilsigter, at sikre Folketingets herredømme

over finanserne. Af Grundlovens (GRL) § 43 fremgår det, at ingen skat kan pålægges, forandres

eller ophæves uden ved lov. Dog skal det i forlængelse heraf nævnes, at der ikke eksisterer et for-

bud imod at Folketinget delegerer sine beføjelser til skatteministeren. På skatterettens område be-

myndiges skatteministeren også i en udstrakt grad, hvilket jf. ovenstående som udgangspunkt ikke

er uforeneligt med GRL § 43 eller lovens øvrige bestemmelser. 36

Herunder kan saglighedsprincippet nævnes, hvilket betyder at myndighederne har ansvar for at kende lovgivning og

ligeledes skaffe sig de nødvendige oplysninger til at afgive en konkret objektiv vurdering i den pågældende sag. 37

Michelsen, A. et. al. (2011), side 99 38

Af øvrige retskilder som kan benyttes ved afgørelse af retskonflikten kan nævnes udtalelser fra folketingets ombuds-

mand, Traktater, EU-ret, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og som nævnt i indledningen, forholdets

natur. Det skal endvidere bemærkes, at EU-retten og folkeretten også er retskilder i dansk ret. Af hensyn til specialeem-

nets karakter, har vi dog ikke valgt at kommentere dette yderligere. Årsagen hertil er, at Danmark ikke har overgivet

suverænitet på dette område, hvorfor vi ikke har valgt at medtage hverken EU-retlige eller folkeretlige aspekter.



_______________________________________________________________________________________

Side 38 af 107

I det moderne videnssamfund er det helt naturligt, at lovgivningsmagten ikke har kompetencer og

kapacitet til at regulere alle skatteforhold i detaljer. Derfor vil delegation af lovgivningskompetence

enten ske ved, at lovgivningsmagten forholder sig fuldstændigt passiv eller foretager en regulering

af nye retsinstanser via bredt formulerede lovbestemmelser.

På skatterettens område er skattelovgivningen naturligvis den vigtigste retskilde39

.

Administrativt fastsatte forskrifter udgør en betydelig del af retsgrundlaget på skatterettens område.

Disse forskrifter opdeles i to kategorier, henholdsvis anordninger (bekendtgørelser) og generelle

tjenesteanbefalinger. Bekendtgørelser har hjemmel i lov og henvender sig ikke blot til de underord-

nede skattemyndigheder, men også til skatteyderne, Landsskatteretten og domstolene. Den anden

kategori er generelle tjenesteanbefalinger, der på skatterettens område ses i form af cirkulærer, sty-

resignaler og meddelelser fra SKAT, SKATs juridiske vejledning, herunder Ligningsvejledningen

og Den juridiske vejledning. Ligningsvejledningen er på vej til at blive udfaset, og erstattes af Den

juridiske vejledning, når SKAT har fået omskrevet den, hvilket allerede er sket delvist.

4.2. Administrativ praksis Hvis der ikke kan opnås svar på konkrete spørgsmål via skrevne regler i skattelove, bekendtgørel-

ser, domme og cirkulærer, kan der hentes støtte i den administrative praksis. Trods udgangspunktet

om lovhjemmel som betingelse for at pålægge, forandre eller ophæve enhver skat, spiller den admi-

39 Processen for lovfastsættelse følger herefter: Love fremsættes som oftest af regeringen, men inden fremsættelse af

den specifikke lov nedsættes typisk et lovforberedende udvalg. Det lovforberedende udvalg afgiver en betænkning og

indeholder oftest stærkt fagkompetente personer. Betænkningen sendes herefter til høring hos de berørte interessenter,

dog består stadig en vis åbenhed, hvilken betyder, at alle personer kan kommentere på betænkningen.

Fremsatte lovforslag behandles tre gange og der kan i behandlingen foretages ændringer i det oprindelige forslag. I

forbindelse med behandlingen kan der fremsættes spørgsmål til ministeren, hvis eksempelvis nuanceringer ønskes drøf-

tet. I forlængelse heraf vil forarbejderne til loven udarbejdes. Her vil hhv. bemærkninger til lovforslaget, lovgivers hen-

sigt med at fremsætte lovforslaget samt bemærkninger til de enkelte paragraffer og svarene til skatteministeren fremgå.

Lovbekendtgørelsen udarbejdes herefter og er en redaktionel sammenskrivning af den oprindelige lov og de efterføl-

gende ændringer og har som udgangspunkt virkning fra bekendtgørelsestidspunktet. Bekendtgørelsestidspunktet kan

være formuleret til at omfatte en specifik dato eller begyndelsen af et specifikt indkomstår.

Endvidere er det muligt at lovgive med tilbagevirkende kraft, dog forekommer dette yderst sjældent, hvilket relaterer

sig til retssikkerheden.



_______________________________________________________________________________________

Side 39 af 107

nistrative praksis en meget betydelig rolle ved fastlæggelsen af, hvad der skal anses som gældende

skatteret, jf. Jacob Graff Nielsen40

.

I det følgende underbygges den administrative praksis’ vigtighed og betydelighed af SKATs afgø-

relseshierarki, som er gengivet nedenfor. Afgørelseshierarkiet bidrager således til reguleringen af

A/B modellen, hvilket skyldes, at modellen som nævnt udspringer af praksis. Trods retspraksis ikke

er den højest prioriterede retskilde er den alligevel central, da fortolkningsbidraget til modellen ska-

bes herigennem.

SKATs afgørelseshierarki:

1. Landskatteretsafgørelser41

2. Skatterådet42

3. Skatteankenævnene43

4. SKATs egne afgørelser

Domstolene tillægger SKATs administrative praksis en vis vægt indenfor skatteretten, hvilket også

tydeliggøres ved landsskatteretskendelsers uvurderlige betydning for forståelsen af skattelovene.

Landskatteretten har spillet en betydelig rolle ved fastlæggelsen af praksis igennem mange år, hvil-

ket også bekræftes af blandt andet U 1961.107 H og U 1965.648 H. I disse sager blev Højesterets

domsafgørelser fastlagt på baggrund af analyse af Landskatterettens praksis, og nuværende praksis

40

Nielsen, J. G. (2003), side 313 ff.

41 Landskatteretten er ikke en domstol, men øverste administrative klageinstans i en række sager. Som udgangspunkt er

Landskatteretten 1. klageinstans vedrørende klager over SKATs afgørelser omhandlende selskaber mv. og Skatterådets

afgørelser, og som udgangspunkt 2. klageinstans vedrørende afgørelser truffet af skatteankenævnene, jf. skatteforvalt-

ningsloven (SFL) § 11, stk. 1. Endvidere afgør Landskatteretten sager, som er afgjort af Skatterådet, og som skattemini-

steren indbringer for retten, fordi sagen indeholder EU-retlige spørgsmål, som skatteministeren ønsker efterprøvet, jf.

SFL § 11, stk. 2.

42 Skatterådets organisation og opgaver kan i et vist omfang sammenlignes med det tidligere Ligningsråd. Skatterådets

medlemmer vælges således af Folketinget eller udnævnes af skatteministeren til dels efter indstilling fra erhvervsorga-

nisationerne og Kommunernes Landsforening, jf. SFL § 3, stk. 1. Endvidere er det værd at bemærke, at hverken Skatte-

rådet eller SKAT efter SFL har pligt til at føre et aktivt tilsyn med arbejdet i skatteankenævnene. Ligeledes giver loven

ikke mulighed for, at en borger kan klage til Skatterådet over en nævnsafgørelse, som den pågældende er utilfreds med.

43

Skatteankenævnet træder udelukkende i funktion som klagemyndighed når adressaten for en afgørelse indgiver en

klage. Skatteankenævnet afgør klager over afgørelser truffet at SKAT, og er kun kompetente til at tage stilling til klager

over de typer af afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer, jf. SFL § 5, stk. 1. Bortset fra klager over for-

skudsansættelser kan en klager vælge i stedet at klage direkte til Landskatteretten, jf. SFL § 5, stk. 2. Klager over afgø-

relser vedrørende selskaber mv. falder udenfor skatteankenævnenes kompetence og skal således ligeledes indgives

direkte til Landsskatteretten. Afslutningsvis kan et skatteankenævn ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatte-

rådet eller Landskatteretten har taget stilling til sagen, jf. SFL § 14, stk. 1, nr. 4.



_______________________________________________________________________________________

Side 40 af 107

fulgte retningslinjer i lignende sager. Endvidere kan der refereres til U 1965.399 H, hvor domstole-

ne i tvivlstilfælde er mest tilbøjelig til at følge den fortolkning, som den administrativ praksis har

lagt til grund for den konkrete afgørelse.

Som udgangspunkt er SKAT i et vist omfang bundet af egne afgørelser, hvilket er i overensstem-

melse med lighedsprincippet. Lighedsprincippet betyder, at en mangeårig administrativ praksis ikke

tilsidesættes, medmindre den administrative praksis ud fra mere generelle vurderinger kan anses for

urimelig. I forlængelse heraf skal det dog bemærkes, at SKAT kan ændre langvarig gældende prak-

sis, hvis omstændighederne ændres, eksempelvis hvis samfundsforholdene har ændret sig. Dette

kræver dog, at disse ændringer kommer til kundskab for omverdenen, f.eks. via Den juridiske vej-

ledning. Endvidere vil SKATs praksis også blive ændret, såfremt domstole eller Landskatteretten

ikke har været enig med SKAT ved forelæggelsen af et givent spørgsmål. I U 1983.8 H antages det

dog, at praksisændringer ikke kan foretages med tilbagevirkende kraft. I den konkrete dom havde

kommanditisternes fradragsret fornøden hjemmel i praksis, men som det fremgik af dommen, burde

fradragsretten ikke gives med tilbagevirkende kraft.

Generelt vil uformelle tilkendegivelser fra skattemyndighederne ikke anses for bindende, men i

enkelte tilfælde kan borgeren støtte ret på en uformel tilkendegivelse, jf. forventningsprincippet44

.

4.3. Lovfortolkning generelt Den almindelige retskildelære er opbygget i henhold til følgende fortolkningsprincipper:

- En trinhøjere regel går forud for en trinlavere regel (lex superior-princippet)45

- En nyere lov går forud for en ældre lov (lex posterior-princippet)

- Specialregler går forud for generelle regler (lex specialis-princippet)

Lex posterior-princippet kan dog give anledning til fortolkningsproblemer. I disse tilfælde følger

man sommetider i stedet lex specialis-princippet. Lex specialis-princippet spiller herved en ikke

ubetydelig rolle på skatterettens område.

44 Forventningsprincippet bygger på, at der ikke kan ske skatteansættelse af en skatteyder i strid med en berettiget for-

ventning om en bestemt retsstilling, som skattemyndighedernes tidligere adfærd har skabt hos skatteyderen, jf. redegø-

relse fra retssikkerhedsudvalget fra 1996. 45

Lex superior-princippet betyder, at grundloven går forud for en lov, en domsafgørelse forud for en landsskatterets-

kendelse og en landsskatteretskendelse går forud for Ligningsvejledningen, cirkulærer og Skats styresignaler.



_______________________________________________________________________________________

Side 41 af 107

Traditionelt sondrer man mellem subjektive og objektive fortolkningsteorier. Ved subjektiv fortolk-

ningsteori tillægges lovmotiver afgørende betydning, hvilket også benævnes statisk tolkning, hvor-

imod der ved objektiv fortolkningsteori lægges afgørende vægt på lovens ordvalg, hvilket medfører

en dynamisk tolkning. Domstolene anvender begge fortolkningsbidrag, men i nyere praksis synes

der dog at være opstået en vis prioritering af retskildematerialet, hvormed domstolene tenderer til

først at lægge vægt på lovens ordlyd og dernæst forarbejderne.

Skatteretten tager udgangspunkt i grundlaget, som civilretten har dannet, dog hersker der i litteratu-

ren uenighed om hvorvidt civilretten er styrende for skatteretten. Jakob Bundgaard argumenterer i

”Skatteret og civilret, 2006” for, at skatteretten i videre omfang er autonom i forhold til civilretten,

hvilket ligeledes kan relateres til SKM 2004.297 HR (TfS 2004.542 HR)46

. I tilfælde hvor civilret-

ten ikke har foretaget kvalifikation af forholdet, foretager skatteretten selv kvalifikationen, jf. TfS

1999.214 H47

.

4.4. Lovfortolkning og retspraksis i relation til A/B modellen A/B modellen har hjemmel i afgørelsen fra 2003 jf. SKM 2003.66 LR (TfS 2003.229 LR), som po-

pulært sagt er en blåstempling af modellen. A/B modellen bygger således på retspraksis, herunder

afgørelser truffet af bl.a. de administrative myndigheder indenfor skatteområdet. Modellen har der-

for ikke direkte lovhjemmel. Dette adskiller sig fra de øvrige generationsskiftemodeller, som er

direkte lovreguleret igennem eksempelvis ABL og FUSL48

. Anvendelse af modellen er derfor for-

bundet med en vis grad af usikkerhed, idet der ikke er noget direkte lovgrundlag. Samtidigt må an-

tallet af relative få afgørelser på området for A/B modellen, anses for at medføre en væsentlig usik-

kerhed i relation til den administrative praksis, som skatteyderen kan støtte sig til. Dette skal forstås

på den måde, at en række enkelte ensartede afgørelser, kan få karakter af en retskilde. En kendelse

ved domstolene eller afgørelse ved de administrative myndigheder kan således skabe et mønster for

efterfølgende afgørelser. Dette kaldes også for præcedens. Dette betyder, at elementerne i et større

46

SKM 2004.297 HR omhandler en vidtrækkende dom om spørgsmålet om forholdet mellem civilret og skatteret. Høje-

steret fandt i modsætning til landsretten, at omkostninger var omfattet af dagældende LL § 8 J og dermed kunne udgif-

ter til revisor og advokat afholdt i forbindelse med stiftelsen fradrages. Det er dog ikke så meget resultatet, men mere

Højesterets flertals præmisser, der må antages at få vidtrækkende betydning. Moderselskabet anses nemlig som er-

hvervsdrivende efter de skatteretslige regler, hvilket fastslår at skatteretten i videre omfang kan konkluderes, at være

autonom i forhold til civilretten. 47TfS 1999.214 H omhandlede spørgsmålet om der var indgået en aftale om et salg af aktier eller kun en aftale om

indrømmelse om køberet. Afgørelsen beror på at domstolene har foretaget en selvstændig skatteretslig kvalifikation, da

Højesteret i deres endelige domsafsigelse konkluderer, at aktierne er solgt i 1984, hvilket ikke umiddelbart er i tråd med

et civilretligt udgangspunkt, hvor skæringsdato nok ville være køberettens ikrafttrædelse i februar 1989. 48

Tilførsel af aktiver, spaltning, fusion og aktieombytning er lovreguleret i hhv. FUSL og ABL.



_______________________________________________________________________________________

Side 42 af 107

antal af afgørelser i relation til A/B modellen, vil styrke skatteyderens retssikkerhed for, at disposi-

tioner foretaget i henhold til tidligere praksis ikke vil blive tilsidesat.

I SKM 2005.549 LR (TfS 2006.104 LR) fastslog det tidligere Ligningsråd, at nytegning af B-

anparter til kurs 100 ikke ville medfører en formueforskydning for de eksisterende aktionærer. Lig-

ningsrådet henviste i afgørelsen til tidligere retspraksis på området, herunder SKM 2003.66 LR

(TfS 2003.229 LR) og SKM 2003.134 LR (TfS 2003.314 LR).

Afgørelsen viser tydeligt, at den administrative praksis danner grundlag for en retskilde, som skat-

teyderen kan støtte sig til, nemlig at tegningskursen af B-aktier må foretages til kurs 100, såfremt

betingelserne herfor er opfyldt. Problemstillingen er dog fortsat den, at antallet af afgørelser inden-

for A/B modellen stadig er begrænset for øvrige elementer i modellen.

Som et eksempel herpå kan nævnes den situation, hvor der ikke er sket fuld indfrielse af udbytte-

planen (forlods udbytteret), og generationsskiftet er sket mellem interesseforbundne parter. Umid-

delbart vil det resterende beløb, som ikke er udloddet blive anset for en gave med den konsekvens,

at den indtrædende aktionær bliver beskattet af værdien heraf. Dette vil ramme den indtrædende

aktionær, såfremt denne er interesseforbunden, og ikke er omfattet af boafgiftslovens lempelige

regler for gaveafgiftsberegning ved modtagelse af gaver. Det følger dog af SKM 2010.288 SR (TfS

2010.686 SR), at ophævelse af en udbytteplan trods manglende opfyldelse af den forlods udbytteret,

ikke blev anset for at have tilført et gaveelement til B-aktionærerne, selv om parterne i den etable-

rede model var interesseforbundne. Afgørelsen er en konkret afgørelse, og findes ikke andre lignen-

de afgørelser, som vi er bekendt med. Der er således ikke noget grundlag for at statuere præcedens,

og derved understøtte den administrative retspraksis for den omhandlende problemstilling.

A/B modellen er dog særegen, da den spiller sammen med flere forskellige regelsæt, herunder bl.a.

selskabsloven, hvilket også har betydning for lovfortolkning og retspraksis på området. Med hen-

visning til ovenstående afgørelse, fremgår det af SKATS indstilling til spørger, at selskabets kapi-

talberedskab skal respekteres i henhold til selskabsloven, hvorved bestyrelsens indstilling til at næg-

te udbytte blev godkendt i relation til den manglende overholdelse af udbytteplanen. Der skulle der-

for ikke ske beskatning, trods selskabet havde betydeligt store reserver på tidspunktet for udbyttepe-

riodens ophør. Hvorvidt sammenspillet med øvrige regelsæt kan siges, at have betydning for for-

tolkning af retspraksis for modellen, er endnu uklart. Det lader dog til, at de administrative myn-



_______________________________________________________________________________________

Side 43 af 107

digheder tillægger de øvrige regelsæt betydning ved vurderingen af retskonflikter ved brug af A/B

modellen.

A/B modellen bygger som nævnt på retspraksis. Det essentielle herved er samtidig, at afgørelserne

udelukkende er bindende på baggrund af de oplysninger, som spørger frembringer, og får besvaret i

henhold til den/ de specifikke retskonflikt(er). I forlængelse heraf kan usikkerheden for retspraksis

illustreres med henvisning til SKM 2010.288 SR (TfS 2010.686 SR), hvor den enkelte skatteyder

kan opleve usikkerhed ved udelukkende at forholde sig til den retspraksis, som danner rammen for

modellen. I afgørelsen er faktum, at der sker en formueforskydning, idet der ikke sker indfrielse af

den forlods udbytteret på tidspunktet for udløbet af udbytteplanen. I stedet overføres en andel af

selskabets værdi til de indtrædende aktionærer vederlagsfrit og uden beskatning. Dette er til trods

for, at de indtrædende aktionærer er nærtstående.

Ved at forholde sig stringent til afgørelsen, vil det reelt betyde, at et selskabs værdier kan overføres

til nærtstående, ved at udstede B-aktier som efterfølgende omdannes til A-aktier uden skattemæssi-

ge konsekvenser. Dette vil som altovervejende hovedregel ikke være tilfældet, hvilket også diskute-

res under afsnit 9 omkring manglende indfrielse af en forlods udbytteret ved åremålsbegrænsnings-

periodens ophør. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på forholdene omkring fortolkningen af

afgørelserne. Denne usikkerhed ved fortolkning af afgørelserne er særligt væsentlig at få fremhæ-

vet, da afgørelserne reelt er eneste fortolkningsbidrag til forståelse af modellen.

Foruden problemstillingen i forhold til i hvilket omfang skatteyderen kan støtte ret på afgørelser,

som kan anses for at være præcedens, er der ligeledes usikkerhed med retsvirkningerne omkring

modellen i de situationer, hvor afgørelser træffes på et højere afgørelseshierarkis niveau. Dette om-

tales også som dommes eller afgørelsers præjudikatværdi. Jo højere domstol/myndighed jo større

præjudikatværdi. De trufne afgørelser i relation til A/B modellen er primært fastsat på baggrund af

skatterådsafgørelser. Det betyder, at i det omfang en Landsskatterets afgørelse har en anden fortolk-

ning af et element i modellen, da vil det kunne påvirke den administrative praksis for den fremtidige

anvendelse af modellen.

Det skal afslutningsvis fremhæves, at indførelsen af en egentlig lovregulering på området ligeledes

medfører, at tidligere praksis bortfalder, såfremt den gældende fortolkning går imod principperne i



_______________________________________________________________________________________

Side 44 af 107

den indførte lovhjemmel. Det skal dog bemærkes at lovregulering sjældent vil ske med tilbagevir-

kende kraft, af hensyn til retssikkerheden, hvilket også er nævnt i afsnittet om retskildehierarkiet.

4.5. Sammenfatning Vi har klarlagt, at A/B modellen er fastsat igennem retspraksis. Skatteyderens retssikkerhed ved

anvendelse af modellen kan derfor være forbundet med usikkerhed. Specielt i de situationer, hvor

der sker væsentlige ændringer af modellens fortolkning igennem højere hierarkiske instanser eller

lovgivning. Skatteyderen kan derfor være i en sårbar situation i de tilfælde, hvor skatteyderen fore-

tager dispositioner i henhold til en praksis, som senere bortfalder, og som konsekvens heraf får en

uhensigtsmæssig skattemæssig virkning. Endvidere skal fortolkningen af den nuværende praksis

foretages med en vis forsigtighed, idet afgørelserne på området er begrænset, og er besvaret ud fra

konkrete forhold, som nødvendigvis ikke afspejler den enkelte skatteyders hensigt med A/B model-

len.



_______________________________________________________________________________________

Side 45 af 107

5. Behandling af A/B modellen Igennem dette afsnit vil A/B modellen blive behandlet, hvilket vil indbefatte en gennemgang af

modellen og en belysning af de udfordrende områder der relaterer sig til modellens relativt begræn-

sede fortolkningsbidrag.

5.1. Indledning til A/B modellen I 2003 blev de første afgørelser om generationsskifte i relation til klasseopdeling i A-aktier og B-

aktier offentliggjort, jf. SKM 2003.66 LR (TfS 2003.229 LR) og SKM 2003.134 LR (TfS 2003.314

LR), og i årene frem til i dag er modellen blevet mere og mere udbredt, og er efterhånden blevet en

integreret del af dansk skatteret til brug ved et påtænkt generationsskifte.

Der skal generelt tages mange hensyn ved et generationsskifte. Hensynene vedrører køber og sæl-

ger, og den virksomhed der generationsskiftes. Hensynene relaterer sig til både skat, jura samt til

evnen til at lede virksomheden. Endvidere fylder prisfastsættelse og værdiansættelse samt finansie-

ring ofte en stor del, navnlig i de senere år. Generelt vil køber helst give mindst muligt, mens sælger

ønsker at maksimere afståelsessummen for virksomheden. I forlængelse heraf har parterne dog ofte

den fælles interesse, at transaktionen skal gennemføres skattemæssigt så optimalt som muligt. Dette

vil A/B modellen ved etablering af klasseopdeling i hhv. A-aktier og B-aktier i et vist omfang tilgo-

dese.

Modellen tager som nævnt udgangspunkt i situationen, hvor der generationsskiftes ved etablering af

A-aktier og B-aktier. Den eksisterende kapitalejer (overdrageren) tillægges en udbytteret, mens den

indtrædende kapitalejer kan købe sig ind i virksomheden som kapitalejer til en lavere kurs. Den

indtrædende kapitalejer erhverver B-aktier, mens den oprindelige kapitalejer tildeles A-aktier. Til

A-aktierne tildeles en forlods udbytteret. Når denne forlods udbytteret er fuldt udnyttet eller udlø-

bet, opløses aktieklasserne, og den indtrædende kapitalejer (tidligere B-aktionær) køber de tidligere

A-aktier fra den oprindelige kapitalejer til en i forvejen fastsat pris49

. I det omfang at kapitalejerne

er andre selskaber, og der foreligger datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, kan transaktionen også

foretages uden skattebetaling. Et generationsskifte ved brug af klasseopdeling i A-aktier og B-

aktier, hvor differentieringen beror på en udbytteret, kan derfor være yderst velegnet for et generati-

onsskifte ud fra de givne omstændigheder.

49

I hvilket omfang en indtrædende kapitalejer køber de resterende aktier efter udbytteperiodens udløb, er afhængig af

de konkrete forhold, herunder om forholdene i en indgået ejeraftale tillader et salg til en forud fastsat kurs.



_______________________________________________________________________________________

Side 46 af 107

I den nedenstående gennemgang vil A/B modellen i sin helhed blive uddybet og gennemgået i de-

taljer.

5.2. A/B modellens selskabsretlige etableringsformer Modellen kan etableres ved følgende former:

- Kapitaludvidelse

- Vedtægtsændring med efterfølgende overdragelse af B-aktier

5.2.1. Kapitaludvidelse

Etableringen af en A/B model kan foretages ved en kapitaludvidelse, hvor den nye kapitalejer teg-

ner en ny aktieklasse. Kapitaludvidelsens størrelse er meget varierende, og udvidelsen kan godt

udgøre mere end majoritetens kapitalandel.

I praksis lader det til, at en kapitaludvidelse er den typiske fremgangsmåde for anvendelse af model-

len i overensstemmelse med de er hidtil offentliggjorte afgørelser50

. I relation til disse afgørelser

fremgår det også, at en sådan kapitaludvidelse ikke udløser nogen beskatning hos den eksisterende

kapitalejer. Dette skyldes, at den eksisterende kapitalejer inden udvidelsen eksempelvis er 100 %

ejer. Efter udvidelsen vil den eksisterende kapitalejer således eje kapitalandele med en forlods ud-

bytteret, hvilket betyder at den eksisterendes værdi er opretholdt på grund af udbytteretten, hvorfor

der ikke sker en formueforskydning. Forudsætningen for denne skattefrihed er dog, at aktietegnin-

gen ved udvidelsen er sket til markedskurs, hvilket vil blive uddybet i afsnit 6 - værdiansættelse af

den forlods udbytteret.

5.2.2. Vedtægtsændring med efterfølgende overdragelse af B-aktier

Vedtægtsændring med efterfølgende overdragelse af B-aktier er et andet alternativ til etablering af

A/B modellen. Denne form er interessant, hvis det ønskes, at en ny eller flere nye kapitalejere bliver

en del af virksomheden uden, at der sker en kapitalforhøjelse, og der ikke skal bindes en yderligere

kapital i selskabet.

Ved denne form sker der ligeledes en klasseopdeling, hvor A-aktierne har en forlods udbytteret og

efter vedtægtsændringen vil B-aktierne blive overdraget til den eller de nye kapitalejere. Er den

eksisterende kapitalejer en fysisk person vil overdragelsen af B-aktier udløse beskatning af en evt.

50

Jf. SKM 2003.66 LR (TfS 2003.229 LR), SKM 2003.134 LR (TfS 2003.314 LR), SKM 2004.416 (TfS 2004.832

LR), SKM 2008.697 SR (TfS 2008.1245 SR) og SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR).



_______________________________________________________________________________________

Side 47 af 107

avance, mens overdragelsen kan ske skattefrit, som nævnt i indledningen. Dette forudsætter dog, at

den eksisterende kapitalejer er et selskab og opfylder datterselskabsregulativet, jf. ABL § 4 A.

5.3. Vedtægtsændring - skift af identitet eller ej I forbindelse med en vedtægtsændring er det relevant, at diskutere grundlaget for det generelle af-

ståelsesbegreb, som fremgår af ABL § 30, stk. 1. Problemstillingen går på, om klasseopdeling i A

og B-aktier skal anses som en aktieafståelse eller ej. I forarbejderne til ABL § 30, stk. 1 vedrørende

vedtægtsændringer i et kapitalselskab er følgende anført:

”Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter

praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt ved-

tægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændrin-

gerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet

indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til

kapitalejerkredsens sammensætning – herunder om selskabet er ejet af få kapitalejere, der evt. har et interessefælles-

skab, eller om selskabet er ejet af en bredere kreds af investorer – sammenholdt med bevægegrundene for vedtægtsæn-

dringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.”

I relation til vedtægtsændringer vedrørende økonomiske rettigheder, fremgår ligeledes følgende:

”Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af kapitalejernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af ret-

ten til udbytte, udbyttefordeling eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for

en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med en afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der

formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstå-

et, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umid-

delbart er berørt af vedtægtsændringen.”

Lovforarbejderne bekræfter således, at der vedrørende vedtægtsændringer i relation til afståelsesbe-

grebet og de økonomiske rettigheder, kan statueres en aktieafståelse ved en vedtægtsændring af de

økonomiske rettigheder. Det følger dog af forarbejderne, at kapitalejerkredsens sammensætning

tillægges væsentlig betydning. Eksempelvis vil en enekapitalejer fortsat være 100 % kapitalejer ved

etableringen af aktieklasser. Her vil der ikke ske nogen formueforrykkelse mellem kapitalejerne, da

eneejeren hverken er blevet ”rigere eller fattigere”. Det kan derfor konkluderes, at der ved etable-

ring af A/B modellen ikke vil ske afståelsesbeskatning for den eksisterende kapitalejer, da formue-

fordelingen er intakt.



_______________________________________________________________________________________

Side 48 af 107

Beslutningen i forhold til hvilken etableringsform, hhv. kapitaludvidelse eller vedtægtsændring med

efterfølgende salg af B-aktier, der ønskes anvendt ved A/B modellen bestemmes oftest på baggrund

af mere strategiske overvejelser, herunder hvor stor en nominel aktiekapital, der nu engang ønskes i

det pågældende selskab, da den nominelle aktiekapital ved vedtægtsændringen med efterfølgende

salg er den samme, mens den ved kapitaludvidelsen forhøjes.

5.4. Ejeraftale I relation til ovenstående to etableringsformer er det forudsat, at de differentierede økonomiske ret-

tigheder er indeholdt i vedtægterne, jf. ligestillingsreglen i selskabsloven § 45, stk. 1. I forlængelse

heraf kan der ligeledes stilles spørgsmålstegn ved, om udbytteretten direkte kan fastsættes i en eje-

raftale i stedet for i vedtægterne. I de tilfælde udbytteretten direkte kan fastsættes i en ejeraftale, vil

man undgå usikkerheden omkring afståelsesdilemmaet ved en vedtægtsændring.

En ejeraftale51

er jf. selskabsloven § 5, stk. 1, nr. 6 defineret som en ”aftale, der regulerer ejer- og

ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejerne”. Endvidere er det i selskabslo-

ven § 82, stk. 1 bestemt, at ejeraftaler ikke er bindende for kapitalselskaber og de beslutninger, der

træffes af generalforsamlingen, jf. AFL. Dette underbygges også i selskabsloven § 1, stk. 2, 2. pkt.,

hvor følgende er anført: ”Kapitalejerne har ret til andel i kapitalselskabets overskud i forhold til

deres ejerandel medmindre andet er fastsat i selskabets vedtægter”. Hvis man sammenholder foran-

stående med forarbejderne til selskabsloven, herunder bemærkninger til § 1, fremgår det at:

”Efter de selskabsretlige regler reguleres et aktie- eller anpartsselskabs udbytteudlodning af bestemmelserne i selskabets

vedtægter, og udbytte skal udloddes forholdsmæssigt i forhold til størrelsen af den enkelte selskabsdeltagers kapital,

bortset fra de tilfælde, hvor der i vedtægterne er indsat bestemmelse om, at visse aktieklasser er tillagt forlodsret til

udbytte.”

”En ejeraftale indgået mellem selskabsdeltagerne anses ikke som bindende for selskabet, og selskabet har både ret og

pligt til at udlodde udbytte i henhold til forsvarligt kapitalberedskab.”

”Det præciseres samtidig, at kapitalejerne i et aktie- eller anpartsselskab har ret til andel i selskabets overskud samt

stemmeret i forhold til deres ejerandel. Det kan være forskellige aktieklasser, der bl.a. kan give ret til forskellige stem-

merettigheder eller udbytteandele. Herudover kan der findes aktieklasser, der ikke giver ret til nogen bestemt andel af

selskabets overskud.”

51

Tidligere var en ejeraftale benævnt som en aktionæroverenskomst/anpartshaveroverenskomst, men blev ændret i

forbindelse med vedtagelsen af selskabsloven i 2009.



_______________________________________________________________________________________

Side 49 af 107

Ovenstående betænkning til selskabsloven synes at forudsætte, at differentiering af økonomiske

rettigheder i en ejeraftale i henhold til den nye selskabslov ikke længere er gyldig. Fra og med 1.

marts 2010, hvor den nye selskabslov trådte i kraft, må det således antages at en differentiering af

de økonomiske rettigheder ikke blot kan ske via en ejeraftale, men skal indføres i vedtægterne for at

få retsmæssig virkning overfor selskabet. Denne differentiering kan således i dag resultere i uhen-

sigtsmæssige aftaleretlige konsekvenser, grundet ejeraftalens manglende gyldighed. Så derfor anbe-

fales det i dag altid at notere differentierede økonomiske rettigheder i vedtægterne.

5.5. Kapitalklassernes etablering Næste afsnit vil omhandle en behandling af de skatteretlige udfordringer, der opstår ved anvendelse

af A/B modellen.

5.5.1. Indtrædelseskursens størrelse

5.5.1.1. Ved kapitaludvidelse

Hvis den nye kapitalejer indtræder i selskabet i forbindelse med en kapitaludvidelse, må tegningen

af den nye selskabskapital ikke ske under forbehold eller til underkurs, jf. selskabsloven § 31, stk. 1,

dvs. at kursen som minimum skal være 100. Dog vil den indskydende kapitalejer kunne nøjes med

at indbetale 25 % af tegningskursen, og dette vil ikke blive betragtet som underkurs, jf. selskabslo-

ven § 33, stk. 1, dog skal der altid minimum indbetales kr. 80.000.

5.5.1.2. Ved vedtægtsændring ved efterfølgende overdragelse af B-aktier

Ved denne etableringsform eksisterer der ikke nogen egentlig minimumskurs. Dette betyder, at

overdrageren kan overdrage til en meget lav kurs, hvilket ud fra teorien burde kunne fastsættes tæt

på kurs 0. Dog vil overdrager i sådanne tilfælde skulle kompenseres yderligere ved denne lavere

overdragelseskurs, hvilket giver udslag i den forlods udbytteret.

Vi har ikke set afgørelser, som vedrører overdragelser, hvor ovenstående har været tilfældet. Det

burde dog efter vores vurdering være en mulighed, såfremt A-aktierne tildeles en forlods udbytteret,

som udgør størstedelen af værdien i selskabet, ligesom samtlige stemmerettigheder er tilknyttet A-

aktierne.

5.5.2. Indtrædelseskurs skal svare til markedskurs

Ofte vil modellen etableres ved interesseforbundne parter og for at undgå skattemæssige komplika-

tioner, er det derfor essentielt, at indtrædelseskursen sker til markedskursen.



_______________________________________________________________________________________

Side 50 af 107

Er der som nævnt ovenfor tale om interesseforbundne parter, foretages værdiansættelsen som ud-

gangspunkt efter principperne i cirkulære TSS-cirkulære 2000-9, der vedrører værdiansættelse af

unoterede aktier og anparter.

Er der derimod tale om ikke-interesseforbundne parter er rammerne mere frie og værdiansættelse,

og fastsættelse af indtrædelseskurs sker ved en forhandling mellem de involverede parter. Dette er

naturligvis under forudsætning af, at ikke-interesseforbundne parter har modstridende interesser,

hvormed disse vil komme frem til en retvisende markedskurs, der således vil svare til tegningskur-

sen.

Uanset om værdiansættelsen sker på baggrund af interesseforbundne parter eller ikke-

interesseforbundne parter, jf. de vejledende retningslinjer eller via forhandling mellem parterne, vil

den fremkomne værdi anvendes ved fastsættelse af følgende to forhold:

- Udbytterettens størrelse, og

- Indtrædelseskursen

Disse to faktorer hænger unægteligt sammen, idet jo lavere indtrædelseskursen er, jo højere vil ud-

bytterettens størrelse være.

I praksis vil den indtrædende aktionær oftest have en bestemt finansieringssum/rådighedsbeløb, og

ud fra denne fastsættes således indtrædelseskursen, hvorefter størrelsen på udbytteretten således

beregnes.

5.5.3. Fastsættelse af udbytterettens størrelse

I praksis har dette område udviklet sig således, at der må sondres mellem følgende to situationer:

- Familieforhold

- Øvrige personer

De nævnte områder relaterer sig til interesseforbudne og ikke-interesseforbundne parter, hvor vær-

diansættelsen af selskabet og den forlods udbytteret stadig i praksis er forbundet med uafklarede

skatteretlige problemstillinger. Udfordringerne består i de usikkerhedsmomenter, der relaterer sig til

korrekt værdiansættelsesmetode til opgørelse af handelsværdi på de unoterede aktier eller anparter,

som vil relatere sig til den på pågældende generationsskiftemodel, hvilket analyseres i afsnit 6 om-



_______________________________________________________________________________________

Side 51 af 107

kring fortolkning af værdiansættelsen mm. Endvidere vil afsnittet omhandle en redegørelse af den

beregningsmodel, der anvendes ved fastsættelse af den forlods udbytteret til A-aktionæren.

5.5.4. Rente- og risikofaktor

Rentefaktoren er et udtryk for betaling af den risiko, der løbes. Forrentningen er ikke en forrentning

i traditionel rentemæssig forstand, men derimod skal den ses som en opskrivning af udbytterettens

størrelse, som kompensation for at værdiansættelse af udbytteretten principielt er en ”her-og-nu”-

opgørelse på den indtrædende kapitalejers indtrædelsestidspunkt.

Forholdet omkring fastsættelsen af rente- og risikofaktor og bestemmelsen af hvilke parametre der

er afgørende for størrelsen, er ikke endegyldigt afklaret i praksis, hvorfor en dybere fortolkning til

afklaring af dette problemfyldte område, behandles i afsnit 7. Fortolkningen vil inkludere en analy-

se af hhv. interesseforbundne og ikke-interesseforbundne parter samt en diskussion vedrørende risi-

kotillægget.

5.5.5. Åremålsbegrænsningsperioden

Åremålsbegrænsningsperioden er udtryk for den tidsmæssige grænse som den forlods udbytteret

skal løbe over. Åremålsbegrænsningen er således dels med til at sikre, at udbytteretten ikke løber

evigt, og dels at prisen for aktierne vil svare til markedsværdien.

I lighed med behandling af rente- og risikofaktor er åremålsbegrænsningen et essentielt element i

relation til den forlods udbytterets størrelse. I forlængelse heraf er åremålsbegrænsningsperioden

ligeledes ikke endegyldigt afklaret i praksis, hvorfor en fortolkning af de problematikker, udfor-

dringer og usikkerheder der relaterer sig til området analyseres og diskuteres i afsnit 8. Fortolknin-

gen af åremålsbegrænsningen vil indeholde en redegørelse af den historiske udvikling, hvilke fakto-

rer der er bestemmende for udbytteperiodens længde, parternes modstridende interesser og forhol-

det omkring værdiansættelse af goodwill, der ligeledes spiller en afgørende rolle i bestemmelsen af

åremålsbegrænsningen.

5.5.6. Konsekvenser for den indtrædende og eksisterende aktionær

Den indtrædende aktionær vil ikke opleve nogen skattemæssige konsekvenser ved indtrædelsen,

forudsat at markedskursen og beregning af udbytteretten er korrekt værdiansat, da den indtrædende

aktionær således ikke ved indtrædelsen opnår en økonomisk formuefordel.



_______________________________________________________________________________________

Side 52 af 107

Er tegningskursen og overdragelseskursen derimod under markedskursen, vil der ske beskatning af

den indtrædende kapitalejer, ud fra et gavesynspunkt, hvis der er tale om en interesseforbundet ka-

pitalejer. Ved nære medarbejdere vil beskatning ske ud fra en lønaccessoriumsbetragtning52

.

I forhold til den eksisterende aktionær er det afgørende, at vedtægtsændringen af A- og B-aktier

foretages, inden den nye kapitalejer indtræder. I denne situation undgås skifte af identitet af den

eksisterende kapitalejeres aktier, der i så fald ikke vil anses for afstået.

5.6. Kapitalklassedelingens udlodningsforløb Når kapitalklassedelingen er etableret, vil der som anført i afsnittet omkring åremålsbegrænsnings-

perioden, ske beslutning omkring længden på udlodningerne. I denne periode kan der opstå nogle

specifikke udfordringer, som vil blive behandlet igennem de følgende afsnit.

5.6.1. De løbende udlodninger og beskatningen heraf

De løbende udlodninger beskattes efter reglerne i LL § 16 A, hvor udbytte af aktier medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ligeledes vil hhv. kapitalnedsættelse og likvidationspro-

venu også beskattes som udbytte efter de almindelige regler.

De skattemæssige konsekvenser vedrører derfor, hvilket retssubjekt der modtager udbytteudlodnin-

gen. Er subjektet en fysisk person eller et selskab med en ejerandel på under 10 % jf. bestemmelsen

for porteføljeaktier i henhold til ABL § 9, vil udlodningen være skattepligtig. Derimod vil udbytte-

udlodningen kunne modtages skattefrit, såfremt der ejes datterselskabsaktier eller koncernselskabs-

aktier, jf. hhv. ABL § 4 A og 4 B samt ABL § 8, stk. 1.

5.6.2. Pligt til udbytteudlodning

Udbytteudlodninger i henhold til den fastsatte udbytteret vil blive indfriet igennem selskabets lø-

bende indtjening. Derfor vil det følgende afsnit omhandle rammerne for disse løbende udlodninger

herunder ledelsens pligt til at fastsætte udbytteudlodningen i henhold til et forsvarligt kapitalbered-

skab.

5.6.2.1. Normen for udbytteudlodning

Af selskabsloven § 179, stk. 2 fremgår at selskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at ud-

lodning af udbytter ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets, og mo-

52

Lønaccessoriumsproblematikken fortolkes nærmere i afsnit 6.8. omkring værdiansættelse af den forlods udbytteret

ved ikke-interesseforbundne parter.



_______________________________________________________________________________________

Side 53 af 107

derselskaber koncernens, økonomiske stilling, og ikke sker til skade for selskabet eller dets kredito-

rer, jf. selskabsloven §§ 115, nr. 5 og 116, nr. 5.

Endvidere er det centrale ledelsesorgan ansvarlig for, at der efter udlodninger er dækning for de

reserver, der er bundne i henhold til lov eller vedtægt.

Overtrædes denne norm kan det centrale ledelsesorgan risikere at ifalde ansvar.

5.6.2.2. Kompetence til udbytteudlodning

Kompetence til udbytteudlodning er principielt toleddet med hvilket der menes, at generalforsam-

lingen træffer beslutning om fordeling af det beløb, der er til rådighed efter årsregnskabet ved ud-

lodning af udbytte. Dog må generalforsamlingen ikke beslutte udlodning af højere udbytte end fore-

slået eller tiltrådt af det centrale ledelsesorgan. Det centrale ledelsesorgan har altså enekompetence

til at indstille størrelsen på udbyttet, og beløbet kan ikke forhøjes på generalforsamlingen jf. sel-

skabsloven § 180, stk. 1.

Yderligere kan der udloddes ekstraordinært udbytte jf. selskabsloven § 182, hvorefter generalfor-

samlingen kan træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt

mindst én ordinær årsrapport. Som ved ordinært udbytte vil generalforsamlingen også her være un-

derlagt det centrale ledelsesorgan, og derfor må generalforsamlingen heller ikke her beslutte udlod-

ning af et højere ekstraordinært udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesor-

gan.

5.6.3. Løbende overdragelser

Grundet kapitalklassernes forskellige økonomiske rettigheder, vil kapitalandelene i de forskellige

kapitalklasser have forskellig værdi. Hvis der løbende inden udløb af den forlods udbytteret sker

overdragelse af kapitalandele, må der derfor tages højde for denne forskel i værdien. Typisk tages

der højde herfor enten i vedtægterne eller i en ejeraftale.

Oftest vil vurderingen ske ved en værdiansættelse af hele selskabet, hvorefter kapitalklassens for-

lods udbytteret fratrækkes selskabets samlede værdi. Restværdien fordeles herefter forholdsmæssigt

mellem de enkelte kapitalandele. Dvs. at kapitalklassen med forlods udbytteret får tillagt værdien af

dens manglende udbytteret til deres kapitalandel. Den anden kapitalklasse får derfor alene deres

forholdsmæssige andel af værdien med reduktion af den manglende udloddende del, som er tilknyt-

tet udbytteretten.



_______________________________________________________________________________________

Side 54 af 107

I visse situationer vil en løbende overdragelse kunne resultere i, at den indtrædende kapitalejer uden

en tilknyttet udbytteret reelt får en værdi på kr. 0. Dette kan ske ved, at den manglende udbytteret

overstiger selskabets aktuelle egenkapital. Dog vil sådanne løbende overdragelser ikke være pro-

blematiske, jf. udarbejdelse af overdragelsesklausuler i SKM 2008.600 SR (TfS 2008.1018 SR).

Sådanne overdragelsesklausuler vil ved interesseforbundne parter udarbejdes via simpel forhand-

ling, mens der ved overdragelsesklausuler mellem ikke-interesseforbudne parter med fordel kan

overvejes at fastsætte et minimumsbeløb for værdien på kapitalen for den indtrædende. Dette med-

fører at B-aktionæren sikres såfremt, at værdien af B-aktierne/ anparterne udvandes grundet at

egenkapitalen udgør mindre end den forlods udbytteret. Foranstående afgørelse er generelt et ek-

sempel på, at der godt kan ske overdragelse undervejs, når der kompenseres for den manglende ud-

loddede udbytteret.

5.6.4. Ophævelse af klassedeling i utide

Ophævelse af klassefordeling behandles i store træk på samme måde som beskrevet ovenfor ved

løbende overdragelser. Da udbytteretten typisk vil være tidsbegrænset, kan man derfor forestille sig

en situation, hvor der ønskes, at aktionæren tilknyttet udbytteretten købes ud, selv om udbytteretten

stadig ikke er fuldt indfriet. Dette vil være muligt, såfremt de indtrædende kapitalejere kompenserer

den udtrædende aktionærers salgssum med værdien af den manglende udbytteret, jf. eks. SKM

2008.600 SR (TfS 2008.1018 SR).

Aktionæren af den forlods udbytteret vil naturligvis blive beskattet af det pågældende beløb som

provenu ved salg af aktier. Hvis de indtrædende kapitalejere er et selskab og ejerskabet beror på

hhv. datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. hhv. ABL §§ 4 A og 4 B, vil der som tidli-

gere nævnt ikke opstå nogen skattemæssige konsekvenser heraf.

5.7. Klasseopdelingens ophør Klasseopdelingens ophør kan ske hvis:

- Udbytteretten er udtømt, eller

- Åremålsbegrænsningsperioden er udløbet

5.7.1. Udbytteretten er udtømt

Ophævelse af klassedeling har ikke skattemæssige konsekvenser, da fordelen er udtømt og der ikke

længere er nogen forskel mellem ejerne. Vedtægterne kan derfor ændres uden skattemæssige kon-



_______________________________________________________________________________________

Side 55 af 107

sekvenser, jf. SKM 2003.66 LR (TfS 2003.229 LR), SKM 2003.134 LR (TfS 2003. 314 LR), samt

nyere afgørelse såsom SKM 2010.2 SR (TfS 2010. 272 SR) og SKM 2005.549 (TfS 2006.104 LR).

5.7.2. Åremålsbegrænsningsperioden er udløbet

I de situationer hvor udbytteretten ikke er indfriet ved åremålsbegrænsningsperiodens ophør, er

praksis stadig forbundet med usikkerheder omkring de skattemæssige konsekvenser, herunder i for-

hold til anvendelse af A/B modellen ved interesseforbundne parter. Usikkerheden relaterer sig til,

om der reelt er sket en formueforskydning mellem parterne eller ej. Derfor analyseres og diskuteres

denne problemstilling i afsnit 9 omkring fortolkning af manglende indfrielse af den forlods udbytte-

ret ved periodens ophør.

5.8. Ordningens praktiske anvendelse I relation til generationsskifte af et selskab foreligger der typisk en overdragelse af kapitalandele for

en ejer til en ny ejer. Alt afhængig af hvem kapitalejeren er, vil denne skulle afståelsesbeskattes som

en kapitalgevinst. Ved brug af A/B modellen vil den udtrædende kapitalejer modtage løbende ud-

bytte som vederlag for sin afståelse af aktier. Dette gør sig dog kun gældende ved en kapitalforhø-

jelse. Ved direkte overdragelse af aktier, da sker der ligeledes realisation, hvor en andel af den op-

rindelige anskaffelsessum kan bruges til modregning I avanceopgørelsen. Beskatning af udbytte er i

praksis meget styrende for, hvem der har interesse i, at anvende A/B modellen.

5.8.1. Hvem er kapitalejer?

Kapitalejeren kan være følgende:

- En fysisk person, eller

- En juridisk person i form af et kapitalselskab

Fysiske personer har som udgangspunkt ikke interesse i at anvende modellen, da udbytter beskattes

som aktieindkomst. Ved avanceopgørelsen har fysiske personer mulighed for at blive beskattet via

nettobeløbet, da købesummen vil fragå i avanceopgørelsen53

. Ved anvendelse af A/B modellen vil

kapitalejerens udlodning anses som udbytte, hvormed den ”sælgende” aktionær bruttobeskattes af

hele udbyttet uden fradrag for købesummen på kapitalejerandelene. Udbyttet vil derfor blive beskat-

tet som aktieindkomst jf. PSL § 8 a, stk. 1 og 2, hvor skat af aktieindkomst op til 48.300 beskattes

med 27 %, mens aktieindkomst herover beskattes med 42 %.

53 Jf. PSL § 4 a, stk.1, nr. 4.



_______________________________________________________________________________________

Side 56 af 107

Er kapitalejeren i stedet et selskab, beror beskatningen på klassifikationen af hvilken aktietype der

ejes. Ejes der porteføljeaktier, er udbyttet skattepligtigt, mens aktieavancen er skattefri54

. Derfor vil

modellen objektivt set ikke være relevant for porteføljeaktionærer. Derimod vil selskabsdeltagere,

der ejer datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. ABL §§ 4 A og 4 B, kunne oppebære

både udbytte og aktieavancer skattefrit, jf. ABL § 8, stk. 1.

Kerneområdet for A/B modellen er derfor, tilfældet hvor den oprindelige kapitalejere, også efter

kapitaludvidelsen/ aktieoverdragelsen er ejer af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

5.8.2. Etablering af holdingkonstruktion

En optimal anvendelse af modellen vil forudsætte en holdingstruktur, jf. ovenstående klassifikation

af aktietype. Hvis en fysisk person der ejer et selskab, ønsker at optimere anvendelsen af A/B mo-

dellen, kræver det etablering af en holdingstruktur. Dette kan ske skattepligtigt, hvor kapitalandele-

ne overdrages til et selskab, hvilket vil udløse beskatning af aktieavance som ejeren næppe er inte-

resseret i. Derfor vil en sådan fysisk person være interesseret i, at foretage en skattefri aktieombyt-

ning. Den skattefrie aktieombytning kan ske med eller uden tilladelse.

Aktieombytning med tilladelse, jf. ABL § 36, stk. 1-5, hvor der kræves en forretningsmæssig be-

grundelse, er set anvendt i flere afgørelser jf. SKM 2002.683 TSS (TfS 2003.96 TSS) og TfS

2003.943. Den forretningsmæssige begrundelse kan dog være vanskelig at få tilladelse til, hvormed

aktieombytning uden tilladelse kan være at foretrække.

Aktieombytning uden tilladelse, jf. ABL § 36. stk. 6 blev således en realitet ved vedtagelse af det

objektive regelsæt, jf. lov nr. 343 af 18.4.2007. I forlængelse af indførelsen af det objektive regelsæt

blev der med skattereformen L 2010.525 indført nye ændringer. Før lovændringen var der en be-

grænsning på, hvor meget udbytte der måtte udloddes i en periode på 3 år fra aktieombytningens

gennemførelse. Denne regel er i dag fjernet og nu gælder i stedet det 3-årige holdingkrav. Dette

forudsætter, at det erhvervende selskab ikke må afstå aktier i det erhvervede selskab i en periode på

3 år efter ombytningstidspunktet. Afskaffelsen af udbyttebegrænsningen har gjort anvendelse af

A/B modellen mere attraktiv i forhold til at lave opdeling af aktieklasser, hvor det ved aktieombyt-

ningen stiftede holdingselskab får en udbytteret.

54

I henhold til vedtaget lovforslag L 49 af 1. november 2012



_______________________________________________________________________________________

Side 57 af 107

Derfor er det i dag forholdsvis tilgængeligt at etablere en holdingstruktur og efterfølgende gennem-

føre en kapitaludvidelse i selskabet. Dog forhindrer en aktieombytning uden tilladelse efter ABL §

36, stk. 6, at der kan overdrages aktier til den indtrædende kapitalejer, grundet det 3-årige holding-

krav. I sådanne situationer kan A/B modellen kun anvendes ved etablering af en kapitaludvidelse.

5.9. Sammenfatning inkl. fordele og ulemper ved A/B modellen A/B modellen, med opdeling i aktieklasser med forlods udbytteret, har nu haft en levetid på om-

kring 10 år, og modellen har åbnet op for yderligere ”værktøjer” som i stigende grad benyttes ved

generationsskifte i selskaber.

Ud fra den foreliggende praksis ses modellen primært anvendt i forbindelse med generationsskifte

af et driftsselskab, hvor der allerede er oprettet et holdingselskab. En efterfølgende etablering af en

holdingstruktur er således ikke aktuelt i mange tilfælde.

Kerneområdet for A/B modellens anvendelse findes hvor den/de oprindelige kapitalejere, også efter

kapitaludvidelsen/ aktiesalget ejer datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. ABL §§ 4 A

og 4 B samt ABL § 8, stk. 1.

De tilknyttede fordele og ulemper som A/B modellen inkluderer, kan opsummeres nedenfor:

5.9.1. Fordele

- I de tilfælde hvor successionsreglerne ikke kan finde anvendelse grundet værnsreglen i ABL

§ 34, stk. 6 vil generationsskifte fortsat være en mulighed ved anvendelse af A/B modellen.

- Modellen letter finansieringen for indtrædende kapitalejere, da selskabet finansierer over-

dragelsen løbende via udbytteudlodninger. Likviditetsbyrden for den indtrædende kapitale-

jer mindskes, da betaling for selskabet udskydes. Det lave finansieringskrav vil resultere i

øgede chancer for virksomhedens overlevelse i fremtiden, da overdragelse via A/B modellen

sikrer, at erhververens gældsoptagelse ved modellens etablering er mindre end hvis alterna-

tivet var overdragelse til selskabets fulde handelsværdi.

5.9.2. Ulemper

- Kræver samarbejde mellem overdrager og erhverver, hvilket i enkelte situationer kan være

problematisk, specielt ved ikke-interesseforbundne parter, der vil have modstridende inte-

resser, hvor forhandlingerne vil kunne være langtrukne.



_______________________________________________________________________________________

Side 58 af 107

- For overdrageren kan det være en ulempe, at den forlods udbytteret og derved købesummen

betales over flere år. Et evt. udløb af udbytterettens åremålsbegrænsningsperiode, hvor for-

delen endnu ikke er udtømt, vil betyde, at en del af overdragerens oprindelige beregnede kø-

besum, vil gå tabt, såfremt alternativet var at selskabet kunne handles til tredjemand på tids-

punktet for modellens etablering.

- Relativt tidskrævende og kræver væsentlig planlægning og nøje overvejelser omkring fast-

sættelsen af forlods udbytteret til overdrageren, da såvel rente- og risikofaktor ligeledes vil

indgå i udbytteberegningen. Derfor anbefales det ligeledes at indhente bindende ligningssvar

inden modellen anvendes, for at sikre SKATs accept af elementerne i modellen, herunder

værdiansættelse, rentefaktor og åremålsbegrænsningsperiode.

- Ved etablering af en holdingstruktur i forbindelse med optimering af A/B modellen, er A-

aktionæren underlagt det 3-årige holdingkrav.

En del problemstillinger og usikkerheder vedrørende A/B modellen er dog ikke endegyldigt afdæk-

ket endnu, hvilket også er belyst igennem ovenstående behandling. Disse udfordringer vil derfor

blive analyseret og diskuteret løbende igennem de følgende afsnit, hvor en behandling af afgørel-

serne i praksis vil bidrage til en nærmere fortolkning af disse udfordringer.



_______________________________________________________________________________________

Side 59 af 107

6. Værdiansættelse Værdiansættelsen af selskabet og den forlods udbytteret er ofte forbundet med skatteretlige usikker-

hedsmomenter. Dette skyldes primært valget af værdiansættelsesmetode samt behandlingen af be-

regningsmodellen til beregning af den forlods udbytterets størrelse. Disse usikkerheder er således

ikke endegyldigt afdækket i praksis, hvilket giver anledning til en nærmere fortolkning af området.

Ud fra den økonomiske teoris synspunkt skal enhver værditilvækst af økonomiske evne, uanset at

denne værditilvækst ikke er realiseret, anses som skattepligtig55

. Ofte er det dog sjældent at til-

vækstområderne i praksis direkte kan opgøres i penge, som staten herefter kan beskatte. I de fleste

tilfælde vil en nøjagtig vurdering af værditilvækst derfor være teoretisk funderet. I forlængelse heraf

afhænger nøjagtigheden i praksis af en konkret vurdering. Men denne vurdering vil i sidste ende

ligeledes være unøjagtig, da den er behæftet med formlernes og vurderingspersonernes manglende

nøjagtighed. På trods af denne åbenbare umulighed i relation til en fuldstændig nøjagtig vurdering

af værditilvæksten er det afgørende, at staten alligevel værdiansætter et beskatningsgrundlag.

Selv om det tydeligt fremgår hvad udgangspunktet for beskatningen er, findes der ikke én generel

værdiansættelsesmetode i Danmark, hvilken også er en af hovedårsagerne til vanskeliggørelsen af

værdiansættelsen ved generationsskifter. I praksis anvendes derfor vejledende opgørelsesmetoder.

Værdiansættelsen igennem værdiansættelsescirkulærerne, som vi tidligere har behandlet i afhand-

lingen, har derfor fortsat stor praktisk betydning, hvilket også underbygges af en række afgørelser,

som relaterer sig til A/B modellen56

. Udgangspunktet for værdiansættelsen er naturligvis, at den

foretages på et objektivt grundlag, hvilket som tidligere behandlet vedrører handelsværdien i ”fri

handel og vandel”, dvs. ud fra de gældende markedsvilkår. Denne vurdering vil igen ende med en

konkret vurdering. Dog er der en undtagelse til hovedreglen, hvilken forekommer ved rene gaver,

hvor der anvendes en subjektiv værdiansættelse, og derfor kan det igen konkluderes, at markeds-

værdien er et relativt begreb, som i sidste ende fastsættes ud fra subjektive skøn.

6.1. Værdi- og skatteskønnet samt myndighedernes omgørelsesmuligheder og

vilje hertil I Danmark har skattemyndighederne mulighed for selv at taksere en given skattepligtig indkomst,

såfremt skatteyderen ikke selv har gjort dette. Skattemyndighederne kan også omgøre værdiansæt-

55

Schmidt, C. L. (2004), side 1 56

jf. eksempelvis SKM 2004.416 LR (TfS 2004.832 LR) og SKM 2008.697 SR (TfS 2008.1245 SR)



_______________________________________________________________________________________

Side 60 af 107

telsen, hvis denne ikke svarer til den aktuelle handelsværdi. Dette kan henledes til BAL § 27, stk.2,

hvor forvaltningen kan omgøre værdiansættelse af en gave, såfremt værdiansættelsen ikke svarer til

handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse inden for 6 måneder efter anmeldelsens mod-

tagelse. Dette er en udvidelse af den tidligere gældende frist der lød på 3 måneder. Udvidelsen af

SKATs omgørelsesfrist øger naturligvis også usikkerhedshorisonten i relation til fastsættelsen af

værdien af en forlods udbytteret ved etablering af A/B modellen. Ved ikke-interesseforbudne parter

accepterer SKAT som udgangspunkt værdiansættelsen, hvilket underbygges i SKM 2008.600 SR

(TfS 2008. 1018 SR). Udgangspunktet for en gave mellem interesseforbundne parter er, at denne

skal værdiansættes efter gavecirkulæret fra 1982, såfremt gaven gives til personkredsen omfattet af

BAL. Udgangspunktet efter gavecirkulæret er, at det er markedsprisen, der skal lægges til grund for

gavens værdi ved den skattemæssige værdiansættelse. Markedsprisen kan dog være en uhåndgribe-

lig størrelse, som kan være vanskelig at fastslå, herunder specielt i forhold til goodwill, og andre

aktiver som ikke er reguleret på et aktivt marked.

6.2. Værdiansættelse af fast ejendom i Danmark Det specielle ved værdiansættelse af fast ejendom i Danmark er, at denne vurdering vedrører to for-

skellige skattemæssige værdier af en fast ejendom alt afhængig af, hvem der overdrager den og til

hvem den overdrages. Som tidligere nævnt kan overdragelse efter 1982-cirkulæret mellem interes-

seforbundne parter foretages efter +/- 15 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering, mens

overdragelser af fast ejendom igennem et selskab benytter den offentlige ejendomsvurdering som

værdiansættelsesgrundlag, forudsat at den offentlige vurdering ikke er under omvurdering eller på

anden måde væsentligt fejlbehæftet57

.

6.3. Værdiansættelse af goodwill mellem nærtstående og øvrige interessefor-

bundne I henhold til værdiansættelsen efter bestemmelserne i 1982-cirkulæret skal der foretages en opgørel-

se af aktiernes indre værdi baseret på den seneste aflagte årsrapport. Denne indre værdi opgøres

som selskabets skattemæssige formue i procent af aktiekapitalen. Det vil sige, at der foretages en

særskilt skattemæssig formueopgørelse for selskabet på baggrund af det relevante årsregnskab, men

uafhængigt af den regnskabsmæssige værdiansættelse og af skønsmæssige handelsværdier. Normalt

medregnes alle selskabets aktiver til handelsværdi, men den praktiske hovedregel er dog væsentlig

anderledes, særligt i forhold til goodwill. Af selskabsskatteloven § 14, stk. 2, fremgår det, at der ved

57 Halling-Overgaard, S. og Sølvkær Olesen, B. (2010), side 86



_______________________________________________________________________________________

Side 61 af 107

opgørelse af formuen bortses fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder. Dette gælder både

oparbejdet og tilkøbt goodwill. Udgangspunktet er, at der skal ske værdiansættelse efter TSS-

cirkulære 2000-10 ved interesseforbundne parter, hvor der ikke kan fastsættes en objektiv handels-

værdi, mens nærtstående der anvender 1982-cirkulæret, ikke skal medregne goodwill, da cirkulæret

vedrører skattemæssige værdier58

. Andre interesseforbundne parter der falder udenfor 1982-

cirkulæret, vil således, skulle følge værdiansættelsesmetoderne i cirkulærerne TSS 2000-9 og 2000-

10, samt den nye 2009-værdiansættelsesvejledning. 2009-vejledningen bygger på fremtidige resul-

tater der værdiansættes på baggrund af følgende tre metoder: 1) en indkomstbaseret værdiansættel-

se, 2) en markedsbaseret værdiansættelse og 3) en omkostningsbaseret værdiansættelse59

.

I forlængelse af nævnte vil en aktiv generationsskifteplanlægning formentlig kunne optimeres ved

anvendelse af 1982-cirkulæret. Dette skyldes, at skattekursen beregnes på baggrund af den indre

skattemæssige værdi, en indtjeningsevne og en udbytteprocent60

. Indtjeningsevnen kunne påvirkes

gennem investeringer, der vil reducere selskabets skattepligtige indkomst, og selskabets aktiver kan

”flyttes” fra likvide beholdninger til goodwill og immaterielle aktiver, samt tilpasse årets udbytte

når regnskabet foreligger. Således vil alle foranstående posteringer påvirke den beregnede skatte-

kurs i nedadgående retning.

6.4. Værdiansættelse af udbytteretten ved interesseforbundne parter I forbindelse med familieforhold vil det ofte være børn, der optages som nye kapitalejere. Familie-

forhold relaterer sig til interessefællesskab og derfor er der fastsat en beregningsformel, der sikrer at

værdiansættelsen sker til markedsvilkår. Første beregningsmodel opstod i forbindelse med SKM

2003.66 LR (TfS 2003.229 LR) og den daværende Told- og Skattestyrelse havde følgende bemærk-

ninger til modellen:

”Generationsskiftemodellens grundelement er en formel, der fastlægger størrelsen af A-aktionærernes forlods udbytte-

ret. Denne formel kan matematisk beskrives som (A-B):C = D, hvor A er den samlede betaling for de udtrædende akti-

onærers samlede aktieposter, B er den samlede betaling for den indtrædende aktionærs tegning af aktier, C er den rele-

vante aktieposts procentmæssige andel af alle aktier og D er den beløbsmæssige størrelse af det udbytte, der skal udlod-

58 Se hertil Michael Serup i TfS 2005.51, Aktieoverdragelse til skattekurs – en gennemgang af reglerne for beregning af

skattekurs ved generationsskifte af unoterede aktier og anparter. 59

Værdiansættelsesvejledningen, jf. pkt. 3.1 - 3.3. 60

I hvilket omfang samtlige 3 faktorer skal medtages er afhængigt af hvilket princip skattekursen beregnes efter.



_______________________________________________________________________________________

Side 62 af 107

des forud. Modellen forudsætter, at den nye aktionær tegner procentmæssigt lige så stor andel af de samlede aktier, som

de udtrædende aktionærer afstår” 61

.

Modellens formål var, som også tidligere nævnt, at overføre en aktiepost fra selskabets direktør og

dennes to medaktionærer til direktørens søn, hvilket skete ved en vedtægtsændring. Den oprindelige

fremgangsmåde og beregningsmodel blev erstattet af den nuværende beregningsmodel, der er fast-

sat af det daværende ligningsråd i SKM 2004.416 LR (TfS 2004.832 LR), grundet den tidligere

offentliggjorte praksis fra 2003 ikke længere var tidssvarende.

Ligningsrådet fastfatte derfor følgende beregningsmodel, der er gældende i dag:

(Indtrædende kapitalejers ejerandel angivet i decimaltal * (selskabets værdi + tegningsbeløbet) -

tegningsbeløbet)/ Indtrædende kapitalejers ejerandel angivet i decimaltal.

Afgørelsen omhandlede en eneanpartshaver, der ønskede at lade sine to børn nytegne anparter i faderens 100 % ejede

datterselskab. Tegningskursen på anpartsposterne oversteg imidlertid børnenes holdingselskabers betalingsevne, hvilket

medførte oprettelsen af en forlods udbytteret i relation til faderen. Denne forlodsudbytteret ville reducere værdien af

børnenes holdingselskabers anpartsposte, således at værdien af anpartsposterne svarede til holdingselskabernes beta-

lingsevne. I relation hertil fandt Ligningsrådet, at anpartshaverne skulle give afkald på den del af deres udbytte der

svarede til deres uberettigede andel af selskabets værdi, hvilket vil sige deres ejerandel af (selskabets værdi + tegnings-

beløbet) fratrukket deres tegningsbeløbet. Resultatet blev fordelt på ejerandelen for at finde det beløb, som en hidtidige

anpartshavers holdingselskab skulle have i forlods udbytte. Det beregnede forlods udbytte skulle således herefter tillæg-

ges en passende forrentning.

For at give en illustrativ behandling af værdiansættelsen af den forlods udbytteret følger den bereg-

ningsmæssige udledning i henhold til ovenstående afgørelsen herunder:

1. Værdiansættelse af selskabets værdi:

Indre værdi i selskabet, S ApS iflg. årsrapport 221.500 kr.

Goodwill (jf. TSS cirkulære 2000-10) 3.197.982 kr.

Selskabets samlede værdi 3.419.482 kr.

2. Tegningsbeløbets størrelse:

61

Følger af afgørelsen SKM 2003.66 LR



_______________________________________________________________________________________

Side 63 af 107

Efter værdiansættelse af S ApS nytegner D og M Holding ApS hver nominelt 100.000 kr. til kurs

130. D og M Holding ApS er hhv. datterens og sønnens holdingselskaber og de to holdingselskaber

vil således herefter eje hver 25 % af selskabet, hvilket samlet set svarer til en kapitalforhøjelse og et

tegningsbeløb på 260.000 kr.

Tegningsbeløb (100.000 kr. * kurs 130 * 2) 260.000 kr.

3. Beregning af størrelsen på den forlods udbytteret med udgangspunkt i ejerandel:

0,5 * (3.419.482 kr. + 260.000 kr.) – 260.000 kr. 1.579.741 kr.

Forlods udbytteret: (1.579.741 kr. / 0,5) 3.159.482 kr.

Ovenstående beregningsformel er baseret på en ”nu-og-her” værdi, og da udbytteretten ofte løber

over flere år, vil de følgende års udbytte tillægges en forrentningsfaktor, da fremtiden er forbundet

med usikkerhed og inflation, hvilke vil betyde, at den fremtidige betalingsrække skal have en højere

værdi62

. I hovedparten af de efterfølgende afgørelser på dette område illustreres ligeledes en løben-

de udbytteplan, der i overvejende grad estimerer forventningen til de fremtidige resultater med basis

i tidligere års udlodning og årlige resultater.

Beregningsmodellen kan således antages at være opbygget ud fra følgende ræsonnement. Hvis sel-

skabets værdi, som i SKM 2004.416 LR (TfS 2004.832 LR), udgør 3.419.482 kr. og den nominelle

kapital i selskabet fordobles ved nytegning af yderligere nom. kr. 260.000 mangler den/ de indtræ-

dende kapitalejere at betale (3.419.482 – 260.000 kr.) = 3.159.482 kr.

6.5. Fastsættelse af værdien vedrørende udbytteretten Beregningsmodellen ovenfor viser hvor relativ simpel A/B modellen fungerer i forhold til opgørel-

sen af den forlods udbytteret, som udgør grundelementet i anvendelsen af modellen. Helt simpel

forekommer selve værdiansættelsen af markedskursen på selskabet dog ikke, når det drejer sig om

interesseforbundne parter. Specielt ikke i de situationer, hvor et selskabs aktier er unoterede, inde-

holder goodwill og/eller andre aktiver som ikke er reguleret på et aktivt marked. Sammenkobles

dette med diskussionen i forhold til det relative begreb vedrørende opgørelsen af et selskabs han-

delsværdier, står parterne ved etableringen af en A/B model i en problematisk situation i forhold til

værdiansættelsen. Dette skyldes, at en forkert værdiansættelse vil have uhensigtsmæssige skatte-

62 Behandlingen af forrentningsfaktorens størrelse vil følge af afsnittet omhandlende rente- og risikofaktoren.



_______________________________________________________________________________________

Side 64 af 107

mæssige konsekvenser for de involverede parter, herunder i de situationer hvor de interessefor-

bundne parter ikke er omfattet af BAL § 22, stk. 1, litra a-e, og således beskattes efter SL § 4.

Af afgørelserne på området for modellen, har vi erfaret, at værdiansættelsen foretages på baggrund

af skattemyndighedernes retningslinjer, herunder de udstedte cirkulærer til brug for værdiansættel-

sen af unoterede aktier, hvor de involverede parter er interesseforbundne. Værdiansættelsen er såle-

des opgjort igennem 2000–cirkulærerne i de tilfælde, hvor der ikke foreligger tidligere objektive

handler til at fastlægge en markedskurs for det pågældende selskab til handelsværdi63

. Baggrunden

for anvendelsen af cirkulærerne er således et udtryk for, at parterne tilsigter at minimere risikoen for

at ifalde beskatning ved en værdiansættelse som efterfølgende anfægtes af skattemyndighederne,

ligesom cirkulærerne må anses for eneste fortolkningsbidrag til brug for værdiansættelsen af unote-

rede aktier, da der oftest ikke foreligger en objektiv handelsværdi på disse.

Problemstillingen omkring værdiansættelsen af den forlods udbytteret mellem interesseforbundne

parter har i praksis vist sig løst ved anvendelsen af de udstedte cirkulære som nævnt ovenfor, hvil-

ket bl.a. illustreres ved afgørelsen SKM 2004.416 LR (TfS 2004.832 LR). Her blev den opgjorte

markedsværdi af et selskab mellem interesseforbundne parter (forældre/børn) tilsidesat af det davæ-

rende Ligningsråd, idet goodwillen i selskabet ikke var opgjort efter TSS-cirkulære 2000-10. Det

må således antages, at cirkulærerne skaber en vis form for retsbeskyttelse for de interesseforbundne

parter i relation til værdiansættelsen. Værdiansættelsen efter værdiansættelsescirkulærerne bærer

dog fortsat præg af subjektive faktorer, herunder fastsættelse af driftsherreløn, forventninger til

fremtiden etc. Den bedste måde for parterne til at sikre sig, at den opgjorte handelsværdi af den for-

lods udbytteret ikke anfægtes af skattemyndighederne, vil derfor være ved anmodning om et bin-

dende svar.

6.6. Optimering af værdiansættelsesmetode Det kan diskuteres om et påtænkt generationsskifte mellem interesseforbundne parter indenfor ga-

veafgiftskredsen, vil kunne drage nytte af værdiansættelsescirkulæret af 1982 i relation til A/B mo-

dellen. Det fremgår udtrykkeligt af cirkulæret, at denne dækker det generationsskifteretlige kerne-

63 Vi har ikke fundet konkrete tilfælde hvor værdiansættelsesvejledningen af 21. august 2009 er anvendt til værdiansæt-

telsen af den forlods udbytteret, men det må antages at valget af denne værdiansættelsesmetode må kunne ligges til

grund i de situationer, hvor metoden giver et mere retvisende billede af handelsværdien end 2000-cirkulærerne.



_______________________________________________________________________________________

Side 65 af 107

område, herunder overdragelser fra forældre til børn64

. Som tidligere nævnt fastsættes goodwill ikke

på baggrund af et særskilt cirkulære ved anvendelsen af værdiansættelsescirkulæret af 1982, men

igennem de nævnte faktorer som indgår i opgørelsen af skattekursen. Disse faktorer kan i planlæg-

ningsfasen af et generationsskifte modificeres, hvilket betyder, at værdiansættelsen kan reduceres i

en gunstig retning. Denne optimeringsmulighed kan betyde, at værdiansættelsen af den forlods ud-

bytteret kan opgøres til en lavere værdi end efter de øvrige værdiansættelsesmetoder, specielt i de

situationer hvor en væsentlig del af selskabets aktiver består af goodwill eller lignende immaterielle

aktiver.

I de afgørelser vi har behandlet igennem vores afhandling, har praksis for etablering af A/B model-

len været, at etableringen er sket igennem driftsselskabet, hvorved børnene er indtrådt ved en kapi-

talforhøjelse. Værdiansættelsen af den forlods udbytteret er i denne forbindelse opgjort efter 2000–

cirkulærerne, hvilket må anses for korrekt, idet der ikke er sket en direkte overdragelse af aktierne

mellem parterne, som er en af betingelserne for at anvende 1982-cirkulæret. Det er dog vores vurde-

ring, at anvendelsen af 1982-cirkulæret må anses for en mulighed, hvis parterne er omfattet af gave-

afgiftskredsen i BAL, og der foretages en direkte overdragelse mellem parterne65

. Med udgangs-

punkt i afgørelsen SKM 2004.416 LR (TfS 2004.832 LR) vil det derfor være interessant, at diskute-

re hvorvidt en etablering af A/B modellen i faderens holdingselskab kunne have medført en anden

værdiansættelse af driftsselskabet i forbindelse med børnenes indtræden. I den konkrete afgørelse

ejede faderen samtlige kapitalandele i driftsselskabet igennem sit holdingselskab. Hvis A/B model-

len i stedet var gennemført i hans holdingselskab, og B-aktierne i holdingselskabet var oprettet ved

en vedtægtsændring, hvor børnene efterfølgende fik overdraget disse, ville betingelsen, for anven-

delsen af 1982–cirkulæret anses for opfyldt jf. cirkulærets ordlyd. Værdiansættelsen af den forlods

udbytteret er således tilknyttet denne værdiansættelsesmetode, og vil muligvis medføre en lavere

værdiansættelse af aktierne i driftsselskabet, såfremt det pågældende driftsselskab indeholder en

væsentlig goodwill reserve. Denne konstruktion medfører dog, at faderen vil blive beskattet i takt

med den forlods udbytterets indfrielse, idet hans ejerskab af A-aktierne vil være direkte forbundet

med holdingselskabet, hvilket ikke må anses for hensigtsmæssigt. I ovennævnte afgørelse var gene-

64

Se hertil Michael Serup i TfS 2005.51, Aktieoverdragelse til skattekurs – en gennemgang af reglerne for beregning af

skattekurs ved generationsskifte af unoterede aktier og anparter. 65

Denne direkte overdragelse mellem parterne vil ske ved en indledende vedtægtsændring og efterfølgende overdragel-

se af B-aktier til børnene. Ved vedtægtsændring menes, som tidligere nævnt, opdeling af selskabskapitalen i aktieklas-

ser, hvorved A-aktionæren får tildelt en forlods udbytteret.



_______________________________________________________________________________________

Side 66 af 107

rationsskiftet påtænkt således, at børnene opnåede en ejerandel på 50 % af selskabskapitalen. Ud fra

vores konstruktion vil faderen umiddelbart ikke have majoriteten i sit holdingselskab, og mulighe-

den for at etablere et nyt holdingselskab imellem ham og driftsselskabet med den etablerede A/B

model, vil som udgangspunkt ikke være muligt66

. Det følger dog af ABL § 36 stk. 2, at en aktieom-

bytning kan foretages, såfremt det erhvervende selskab får flertallet af stemmerne i det erhvervede

selskab. Det betyder, at i det omfang at A-aktierne tilknyttes en stemmefordel, vil majoriteten stadig

bevares hos faderen, og en aktieombytning vil være muligt, selv om børnene ejer 50 % af selskabs-

kapitalen. Den løbende beskatning ved udlodninger tilknyttet den forlods udbytteret vil således

kunne undgås, idet faderens aktier vil blive anset for koncernselskabsaktier, hvorved udlodninger

herfra er skattefrie67

. Endvidere vil stemmedifferentieringen af A/B aktierne ikke have nogen på-

virkning i forhold til værdiansættelsen igennem 1982-cirkulæret, da det følger af cirkulæret, at vær-

diansættelsen, ikke skal udvise hensyn til vedtægtsmæssige begrænsninger i aktiernes omsættelig-

hed eller til om aktierne er majoritets – eller minoritetsaktier68

.

Vi har som sagt ikke set afgørelser på området vedrørende værdiansættelse efter 1982–cirkulæret,

og det kan derfor diskuteres om skattemyndighederne har en anden opfattelse af cirkulærets anven-

delse i forhold til ovenstående konstruktion. Her tænkes specielt på den efterfølgende aktieombyt-

ning. Foretages der en skattefri aktieombytning vil det være et krav, at denne sker til handelsværdi-

en69

. Det betyder, at der i realiteten skal opgøres en værdiansættelse af driftsselskabet på ny. Dette

skyldes, at værdiansættelsen efter 1982-cirkulæret ikke kan lægges til grund, da overdragelse af

aktier imellem selskaber ikke er omfattet dette cirkulære. Det forhold, at der foretages to handels-

værdier af samme selskab, virker ikke hensigtsmæssigt eller rimeligt, hvilket ligeledes er pointeret i

skattemyndighedernes svar om afskaffelse af formueskattekursen jf. TfS 1997.599.

Det er dog vores vurdering, at interesseforbundne parter indenfor gaveafgiftskredsen kan støtte ret

på 1982-cirkulæret ved etableringen af ovenstående konstruktion, eftersom det direkte følger af

værdiansættelsescirkulæret, at direkte overdragelser mellem sådanne interesseforbundne parter er

omfattet. Dette må tolkes som, at parterne har et retsgrundlag for anvendelsen heraf.

66

Det følger af ABL § 36 stk. 2, at betingelsen for en aktieombytning er, at et erhvervende selskab ved ombytningen

erhverver en andel i det erhvervede selskabs aktiekapital med den virkning, at det erhvervende selskab får flertallet af

stemmerne i det erhvervede selskab. 67

Selskabers gevinster på koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. ABL

§§ 4 B og 8. 68

Serup, M. (1998), side 217 69 Jf. ABL § 36, stk. 6, 2. pkt.



_______________________________________________________________________________________

Side 67 af 107

Det skal fremhæves, at udgangspunktet for anvendelsen af 1982-cirkulæret i relation til ovenstående

konstruktion, må forudsætte, at der indgår et gaveelement i overdragelsen70

.

6.7. Sammenfatning mellem interesseforbundne parter Værdiansættelsen af den forlods udbytteret mellem interesseforbundne parter ved etableringen af

A/B modellen må siges at have skattemyndighedernes opmærksomhed. Ud fra de foreliggende af-

gørelser har skattemyndighederne vist en skærpet praksis i værdiansættelsen mellem sådanne parter.

Der er i den forbindelse lagt en betydelig vægt på, at værdiansættelsen følger de udstedte værdian-

sættelsescirkulære, herunder navnlig 2000-cirkulærerne. Vi finder dog, at gaveafgiftspligtige efter

BAL muligvis kan konstruere en A/B model, hvis parterne lægger ordlyden af 1982-cirkulæret til

grund vedrørende direkte overdragelse af aktier mellem parter omfattet af gaveafgiftskredsen, Her-

ved åbnes muligheden for en fordelagtig værdiansættelsesmetode i selskaber, hvor værdien af

goodwill udgør en væsentlig værdi, eftersom 1982-cirkulæret opgør markedskursen af selskabet

efter skattemæssige værdier. Konstruktionen adskiller sig fra de hidtidige modeller, vi har set i

praksis, hvor generationsskiftet typisk ses foretaget i driftsselskabet. Ved anvendelsen af 1982-

cirkulæret skal A/B modellen konstrueres i det øverste beliggende selskab, således at der kan ske en

direkte overdragelse af aktierne til de nærtstående parter. Dette vil typisk anses for at være i hol-

dingselskabet. Vi kender ikke skattemyndighedernes holdning til denne konstruktion, idet vi ikke

har set afgørelser på denne model i praksis. Vi ved derfor ikke om modellen vil blive blåstemplet af

skattemyndighederne. Vi finder dog, at konstruktionen burde afprøves, idet metoden må anses for

yderst interessant for interesseforbundne parter, hvor værdiansættelsen efter 1982-cirkulæret som

udgangspunkt vil medføre en lavere værdiansættelse end efter de øvrige værdiansættelsesmetoder,

hvor goodwill vil udgøre en betydelig del af selskabets værdier.

6.8. Værdiansættelse af udbytteretten ved ikke-interesseforbundne parter Siden A/B modellens etablering er modellen adskillige gange anvendt mellem uafhængige parter.

Ved transaktioner mellem sådanne parter vil parternes aftale, herunder værdiansættelsen, som alt-

overvejende hovedregel blive lagt til grund71

. Det sker ud fra en forudsætning om, at aftalen er

kommet i stand ved en tilnærmelse mellem parternes modstridende interesser. Ud fra den forelig-

gende praksis på området for værdiansættelse imellem uafhængige parter vedrørende A/B modellen,

70

Det følger af TfS 1997.599, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter efter

den ophævede formueskattekurs, fortsat vil kunne finde anvendelse ved arv og gave i relation til cirkulære nr. 185 af

17/11 1982. 71 Skats juridiske vejledning 2013-1. C.H.2.15.2.2 – Afståelse af en middelbar varig rettighed over fast ejendom.



_______________________________________________________________________________________

Side 68 af 107

kan det ligeledes konstateres, at skattemyndighederne tilslutter sig antagelsen om modstridende

interesser.

I SKM 2010.516 SR (TfS 2010.988 SR) fandtes der ikke grundlag for, at tilsidesætte den foretagne værdiansættelse

mellem en A- og B-anpartshaver, selvom B-anpartshaveren efter udløbet af udbytteperioden fik tildelt en køberet af de

resterende anparter til kurs 100. Dette var til trods for, at nytegningen af B-anparter skete til kurs 576 og kun omfattede

10 % af selskabskapitalen. Ved forhandlingen af værdiansættelsen mellem parterne blev det lagt til grund, at den ind-

trædende B-anpartshaver vil styrke selskabets aktiviteter og indtjening, hvilket dannet grundlaget for kursfastsættelsen

til kurs 100 ved udbytteperiodens udløb.

Skattemyndighederne lagde i afgørelsen vægt på følgende:

”Henset til at der konkret er tale om uafhængige parter uden interessesammenfald, finder SKAT, at parternes værdian-

sættelse af den forlods udbytteret samt forrentning kan accepteres.”

I afgørelsen blev den fastsatte beregningsmodel i praksis mellem interesseforbundne parter fraveget

med den begrundelse, at parterne var uafhængige, og der således ikke var grundlag for at statuere, at

parterne havde sammenfaldende interesser.

Ud fra den gældende praksis vedrørende A/B modellen har vi ikke kunnet konstatere tilfælde, hvor

skattemyndighederne har tilsidesat værdiansættelsen imellem uafhængige parter. Dette må skyldes

den generelle antagelse om, at uafhængige parter har modstridende interesser, og aftalegrundlaget

derfor opfylder armslængdeprincippet i overensstemmelse med LL § 2.

En problemstilling som kan diskuteres i relation til værdiansættelsen mellem uafhængige parter, og

den nuværende praksis, er de tilfælde hvor værdiansættelsen finder sted mellem en nær medarbejder

og den/de eksisterende kapitalejere. En nær medarbejder anses udgangspunkt for at være uafhæng-

ig, eftersom kapitalejeren og medarbejderen ikke har sammenfaldende interesser. Herved forstås at

den/de eksisterende kapitalejere vil maksimere værdien af deres aktier, mens den nære medarbejder

tilsigter en så lav værdiansættelse som muligt. Der kan dog argumenteres for, at nære medarbejdere

med en længerevarende anciennitet i et selskab kan have opbygget en personlig relation til den eksi-

sterende kapitalejer, specielt i de situationer hvor kapitalejeren indgår som selskabsdeltager i drif-

ten. Denne tilknytning kan i visse situationer sidestilles med, at parterne i et vist omfang kan anses

for interesseforbundne, hvorved værdiansættelsen mellem parterne kan have kendetegn af et lønac-



_______________________________________________________________________________________

Side 69 af 107

cessorium72

. Aftalegrundlaget mellem parterne kan således være konstrueret på en sådan måde, at

medarbejderens tegningskurs af B-aktier er sket til en væsentlig favørkurs, som træder i stedet for

en fremtidig lønstigning eller bonusaftale. I praksis er set flere tilfælde på sådanne konstruktioner,

hvor en lønmodtager i et selskab skattebegunstiges så lønmodtageren beskattes lempeligere af et

tildelt gode sammenlignet med en tilsvarende kontantløn73

.

Der kan dog argumenteres for, at konstruktionen vedrørende tegning af B-aktier til favørkurs kun

vil være aktuel i den situation, hvor medarbejderen betaler topskat, eftersom beskatningen ved af-

ståelsen af B-aktierne vil medføre en forhøjet aktieavance, hvis aktierne i selskabet afstås efterføl-

gende, og således vil beskattes med op til 42 % hos medarbejderen, hvis disse ejes i privat regi.

6.9. Sammenfatning mellem ikke-interesseforbundne parter Det kan konkluderes, at aftaler mellem uafhængige parter og selskabet er underlagt en stor grad af

aftalefrihed i relation til værdiansættelsen ved A/B modellen. Dette er til trods for, at parterne kan

have så nær en tilknytning til hinanden - specielt i forhold til nære medarbejdere - at det kan side-

stilles med et interessefællesskab. Konsekvensen heraf kan medføre en værdiansættelse, som ikke

afspejler en værdiansættelse i fri handel, men i stedet dækker over en skjult berigelse af medarbej-

deren. Vi finder, at dette forhold må anses for en vanskeligt at bevise for skattemyndighederne,

medmindre værdiansættelsen opgjort af parterne er åbenbart forkert, hvilket f.eks. kan være tilfæl-

det hvis den aftalte værdiansættelse ikke afspejler sig i tidligere eller senere handler af de pågæl-

dende aktier i selskabet. Sidestillelse af nære medarbejdere som uafhængige kan derfor være for-

bundet med usikkerhed på grund af risikoen for at parterne i et eller andet omfang handler som fore-

lå der et interessefællesskab mellem parterne.

72 Et lønaccessorium vil som udgangspunkt være skattepligtig i henhold til LL § 16. stk. 1. 73

Et tilfælde af lønaccessorium følger bl.a. af sagen mod divisionsklubben Brønshøj, hvor spillerne er blevet vederlagt

med kørselsgodtgørelse og andre goder i stedet for løn. Realiteten i sagen er i stedet, at spillerne er skattepligtige af

disse goder, eftersom spillerne er ansatte i klubben og vederlæggelsen af goderne træder i stedet for løn.



_______________________________________________________________________________________

Side 70 af 107

7. Rente- og risikofaktor Fastsættelse af rente- og risikofaktor er et centralt element i etableringen af A/B modellen, og da

vurderingen af hvilke parametre der er styrende for størrelsen af denne faktor ikke er endegyldigt

afklaret i praksis, finder vi det derfor naturligt, at foretage en dybere fortolkning på dette område.

Analysen og fortolkningen vil behandle fastsættelse af rente- og risikotillæg ved hhv. interessefor-

bundne og ikke-interesseforbundne parter. Endvidere diskuteres hvilke faktorer der er bestemmende

for hvornår, der kan ses bort fra et risikotillæg.

7.1. Fastsættelse af rente- og risikotillæg ved interesseforbundne parter (fami-

lieforhold) I SKM 2003.66 LR (TfS 2003.229 LR) og SKM 2003.134 LR (TfS 2003.314 LR) fastslås, at forud-

sætningen for A/B modellens accept i skattemæssigt henseende er, at en rente- og risikofaktor ind-

går i formlen for beregning af A-aktionærernes forlods udbytteret, hvilket således eksplicit er ud-

trykt i SKM 2003.66 LR. Derved blev tillæg af en rente- og risikofaktor til den forlods udbytteret en

integreret del af A/B modellen.

Af LR 19.10.2004 jf. SKM 2004.416 LR (TfS 2004.832 LR) fandt det daværende Ligningsråd, at et

renteniveau på 6 % inkl. risiko, måtte anses som rimelig i den pågældende afgørelse.

Afgørelsen omhandlede en eneanpartshaver, der ønskede at lade sine to børn nytegne anparter i faderens 100 % ejede

datterselskab. Tegningskursen på anpartsposterne oversteg imidlertid børnenes holdingselskabers betalingsevne, hvilket

medførte oprettelsen af en forlods udbytteret i relation til faderen. Forudsætningen for accept af anvendelse af A/B

modellen i den pågældende afgørelse var således, at det forlods udbytte skulle tillægges en passende forrentning. Eksi-

sterende praksis på området på daværende tidspunkt var ikke tilgængeligt, så denne bestemmelse af forrentningens

størrelse er blandt de første af sin art.

I SKM 2005.549 LR (TfS 2006.104 LR) der erstatter SKM 2005.320 LR (TfS 2005.565 LR) øn-

skede et ægtepar et generationsskifte gennemført med deres søn, således at sønnen blev medejer af

forældrenes selskab.

I denne afgørelse blev en renteniveau på 5 % tiltrådt af ligningsrådet. I den pågældende afgørelse fremgik det ikke eks-

plicit om et evt. risikotillæg var inkluderet i renteniveauet på 5 %. Renteniveauet på 5 % bekræftes ligeledes som gæl-

dende praksis i SKM 2006.387 SR (TfS 2006. 699 SR), hvor B-aktierne blev tillagt en forlods udbytteret på 5 % af den

til enhver tid bestående B-aktiekapital.



_______________________________________________________________________________________

Side 71 af 107

I SKM 2008.697 SR (TfS 2008.1245 SR) skete en yderligere udvikling i relation til fastsættelsen af

størrelsen på rente- og risikofaktoren, idet skatterådet tilsluttede sig forespørgers ansøgning om-

kring en forrentning af udbytteretten på 3,75 % p.a., hvilket på det pågældende tidspunkt var sva-

rende til selskabets eksterne finansieringsrente efter skat (anslået til 5 % p.a. før skat). Spørgsmålet

var udformet som følger:

”Kan Skatterådet bekræfte, at nytegning af nominelt 750.000 kr. B-anparter i G1 ApS sker til markedsværdi, såfremt de

eksisterende A-anparter forud for nytegningen på nærmere angivne vilkår tillægges forlods ret til udbytte og likvidati-

onsprovenu og forrentes med 3,75 % p.a., hvorefter A og B via hver sit personligt ejede selskab nytegner nominelt

375.000 kr. B-anparter til kurs 100?”

Begrundelse fra spørgers og rådgivers side i forhold til anvendelse af en efter-skat-rente var baseret

på, at der ikke er fradrag for udgifter til forrentning af egenkapital. Foranstående efter-skat-rente

blev uden anmærkninger accepteret af SKAT, hvilket ligeledes efterfølgende var gældende for skat-

terådet der tilsluttede sig SKATs indstilling, hvilket bekræftede, at en ny praksis for størrelsen af

forrentningen fastsat jf. en efterskatbetragtning var blevet grundlagt.

Denne efter-skat betragtning blev ligeledes anvendt i SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR), hvor

spørger søgte bekræftende svar på om restsaldoen i henhold til udbytteretten kunne blive forrentet

med en efter-skat-rente på 3 % p.a. I relation til denne afgørelse skal det ligeledes bemærkes, at

forrentningssatsen er fastsat på baggrund af tidligere anerkendt praksis, jf. SKM 2008.697 SR (TfS

2008.1245 SR). Den anførte forrentning modsvarer en markedsrente, hvorved bemærkes, at renter-

ne på det pågældende tidspunkt er på et historisk lavt niveau. Spørgeren stillede blandt andet føl-

gende spørgsmål:

”Kan SKAT bekræfte, at det ikke påvirker restsaldoen vedrørende den forlods udbytteret, når bortses fra rentetilskriv-

ning, hvis X A/S måtte opleve at realisere et underskud efter skat i et givet regnskabsår, således at det for det pågælden-

de år ikke er muligt at udlodde udbytte til A-aktionærerne?”

SKAT svarede bekræftende, at såfremt selskabets kapitalforhold ud fra en forretningsmæssig for-

svarlig begrundelse nødvendiggør, at et givent års resultat efter skat ikke udloddes, vil det ikke have

betydning for den forlods udbytteret. Det blev derfor fastslået, at restsaldoen bortset fra rentetil-

skrivningen ikke påvirkes af et realiseret underskud i X A/S. Det blev endvidere konkluderet, at der

ikke i modellen er indbygget en garanti for A-aktierne om, at den pågældende aktionær vil kunne få

udbytter svarende til den beregnede forlods udbytteret. På grund af risikoen for ikke at modtage det



_______________________________________________________________________________________

Side 72 af 107

fulde beregnede forlods udbytte blev en rente plus et risikotillæg tillagt på restsaldoen. Spørger an-

søgte om en efter-skat-rente på 3 % p.a.. der var begrundet i selskabets eksterne finansieringsrente

på 5,25 %, som de var blevet tilbudt ved deres bankforbindelse. SKAT lagde den eksterne finansie-

ringsrente til grund og accepterede således en forrentning af den forlods udbytteret på 4 %, hvilket

ligeledes svarede til tidligere domspraksis, jf. SKM 2008.697 SR (TfS 2008.1245 SR), hvor selska-

bet blev tildelt et fradrag i forrentningsniveauet på 1,25 % begrundet i en efter-skat betragtning, da

der ikke opnås fradrag for udgifter til forrentning af egenkapitalen. Skatterådet tiltrådte herefter

SKATs indstilling og begrundelse. Afgørelsen ligger lig de forrige domme vægt på, at rente- og den

implicitte risikofaktor skal kompensere A-aktionærerne ved manglende udlodninger i løbet af ud-

bytteperioden.

SKM 2010.288 SR (TfS 201.686 SR) er ligeledes interessant i relation til fastsættelse af rente- og

risikofaktor.

Afgørelsen omhandlede overdragelse af ejendomsselskaber og om disse uden skattemæssige konsekvenser kunne gen-

nemføres til trods for B-aktionærerne ikke i årene fra 2005-2009 forlods havde udloddet det i selskabets vedtægter

nævnte udbyttebeløb til indehaverne af A-anparterne. I sagen blev ligeledes fremsat en forespørgsel omhandlende kom-

pensation via rente- samt eventuelt en risikofaktor, hvilket i henhold til dette afsnit er yderst essentielt. A-

anpartshaverne blev tillagt en rente på 5 % og samtidig anmodede repræsentanterne om bindende svar fra SKAT i hen-

hold til hvorvidt den forlods udbytteretten skulle tillægges et risikoelement. Hensat til selskabets aktivitet mente parter-

ne dog ikke, at der i det pågældende tilfælde var grundlag for at indregne et risikotillæg, hvilket repræsentanten vurde-

rede SKAT var enig i.

Efterfølgende viste det sig således at være grundlag for at indregne et sådant risikoelement grundet

underskudsgivende resultater de efterfølgende år. Afgørelsen konkluderede således, at der på grund

af risikoen for ikke at modtage den fulde beregnede forlods udbytteret blev tillagt en rente plus et

risikotillæg på restsaldoen.

I begyndelsen af 2011 kom en opfølgning på afgørelsen i SKM 2010.288 SR (TfS 201.686 SR), der

endeligt bekræftede at risikotillægget eksplicit kunne undlades i fastsættelse af forrentningssatsen. I

SKM 2011.79 SR (TfS 2011.268 SR) blev følgende spørgsmål fremsat til skatterådet:

- Kan det bekræftes, at der kan bortses fra risikotillæg?

- Kan det bekræftes, at forrentning af den forlods udbytteret kan foretages med 4,0 pct. svarende til alternativ

rente på en lang obligation?



_______________________________________________________________________________________

Side 73 af 107

”Skatteministeriet er enig med spørgers repræsentant om, at der ud fra en konkret vurdering af samtlige omstændighe-

der i sagen, herunder størrelsen af forlods udbytteretten, selskabets nuværende kapitalforhold og indtjeningsevne, varig-

heden af forlods udbytteretten, den af parterne i øvrigt fastsatte forrentning m.v., kan bortses fra risikotillæg. Endvidere

er skatteministeriet er enig med spørgers repræsentant ud fra en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen

og nuværende renteniveau, at forrentningen kan fastsættes til 4 %.”

Til foranstående afgørelse kan således bekræftes, at der kan bortses fra risikotillæg, hvor omstæn-

dighederne tillader dette med henvisning til de pointerede faktorer i den pågældende afgørelse.

I ikke offentliggjort afgørelse af 19.11. 201274

, bekræftede SKAT ligeledes, at der kunne bortses fra

risikotillæg på baggrund af selskabets kapitalforhold og indtjeningsevne, forrentningen af restsaldo-

en samt at selskabets aktiver bestående af faste ejendomme, var meget værdifaste. Endeligt bekræf-

tede SKAT ligeledes, at forrentningen ville ske til 4 %, hvilket var baseret på selskabets dag-til-dag

kreditrente ved Nordea tillagt en marginal og samlet på daværende tidspunkt udgjorde 2,25 % p.a.,

samt tilbud på et 30-årigt fastforrentet obligationslån hos Nordea Realkredit, hvor renten var tæt på

4 % inkl. bidrag. Denne afgørelse er således direkte i tråd med SKM 2011.79 SR (TfS 2011.268

SR), hvor der bortses fra risikotillæg på grundlag af den specifikke sags omstændigheder.

SKM 2011.571 SR (TfS 2011.789 SR) fastsatte nye standarder for størrelsen på rente- og risikofak-

toren. Spørger ønsker bindende svar på accept af en forrentning på 3 % p.a. hvori der implicit ind-

gik et risikotillæg. Skatteministeriet bekræftede foranstående med henvisning til SKM 2010.2 SR

(TfS 2010.272 SR), hvori det ligeledes blev bekræftet at udbytteretten skulle tilskrives et risikotil-

læg i form af en rente.

7.2. Fastsættelse af rente- og risikotillæg ved ikke-interesseforbundne parter

(øvrige forhold) Ved ikke-interesseforbudne parter er aftalefriheden som tidligere nævnt udgangspunktet for fastsæt-

telsen. Dette betyder at forrentningssatsen og evt. tillæg af forrentning ved beregning af nutidsværdi

baseres på parternes interne aftale, jf. SKM 2010.516 (TfS 2010.988 SR). SKAT forholdte sig i

indstillingen til følgende disposition:

”Der afholdes en ekstraordinær generalforsamling i C. På generalforsamlingen træffes først beslutning om opdeling af

selskabets anpartskapital i to anpartsklasser, A- og B-klassen. Den hidtidige anpartshavers (B ApS) anparter bliver alle

til A-anparter. A-anparterne har ret til forlods udbytte på kr. xx, som forrentes med 4,5 pct. p.a.”

74

Ikke offentliggjort afgørelse af 19.11. 2012 er vedlagt som bilag nr. 1.



_______________________________________________________________________________________

Side 74 af 107

I den konkrete afgørelse var det, som nævnt, oplyst at A og X er uafhængige parter, hvilket betød at

der konkret var tale om parter uden sammenfaldende interesser. Derfor fandt SKAT i den pågæl-

dende afgørelse, at parternes værdiansættelse af den forlods udbytteret, samt forrentning skulle ac-

cepteres. Skatterådet tiltrådte ligeledes SKATs indstilling og begrundelse.

Dette er umiddelbart eneste offentliggjorte afgørelse i relation til fastsættelse af rente- og risikofak-

tor, der omhandler ikke-interesseforbundne parter, hvilket ligeledes bekræfter at anvendelsen af

generationsskiftemodellen i overvejende grad er benyttet af interesseforbudne parter, samt at SKAT

sjældent anfægter aftalegrundlag foretaget mellem ikke-interesseforbundne parter.

7.3. Sammenfatning Foranstående historiske gennemgang og fortolkning af udviklingen indenfor rente- of risikofakto-

rens størrelse giver hermed grundlag for, at sammenfatte hvilke tendenser der har været gældende

igennem modellens levetid i henhold til bestemmelse af størrelse, samt hvilke omstændigheder og

betingelser der regulerer rente- og risikofaktoren.

Fra modellens blåstempling i 2003, jf. SKM 2003.66 LR (TfS 2003.229 LR) og frem til i dag har

udviklingen været klar. Tendensen har været en faldende forrentningssats fra et renteniveau på 6 %

i 2004 til de seneste afgørelser, hvor niveauet er faldet til mellem 3-4 %. I denne udvikling er det

endvidere også essentielt at diskutere og fortolke på rente- og risikofaktorens generelle betragtning.

De første afgørelser der opnåede godkendelse ved SKAT var baseret på en bruttorente inkl. et risi-

kotillæg. Rente- og risikotillægget blev fra begyndelsen begrundet i, at forrentningen skulle anses

for, at kompensere A-aktionærernes risiko for ikke at modtage den fulde beregnede forlods udbytte-

ret. Således ville restsaldoen løbende forrentes med rente- og risikofaktoren, der er gældende i den

konkrete situation.

Ud fra de foreliggende afgørelser på området kan vi fastslå, at forrentningssatsen inkl. risikotillæg-

get løbende er blevet bestemt og begrundet ud fra den eksterne finansieringsrente, som de enkelte

selskaber er blevet tilbudt ved deres pågældende bankforbindelse. Endvidere ses det også, at for-

rentningssatsen ekskl. risikotillæg baseres på en alternativ rente på eksempelvis et fastforrentet 30-

årigt obligationslån, hvilket har været tilfældet i hhv. i SKM 2011.79 SR (TfS 2011.268 SR) og

ikke offentliggjort afgørelse af 19.11. 2012.



_______________________________________________________________________________________

Side 75 af 107

De første afgørelser var som nævnt baseret på en bruttorente inkl. risikotillæg, hvilket i 2008, jf.

SKM 2008.697 SR (TfS 2008.1245 SR) ændrede sig, og en ny praksis på området blev en realitet.

Spørger fik i den pågældende sag bekræftet anvendelsen af en nettorente, hvilket relaterede sig til

en efter-skat betragtning. Denne efter-skat-rente blev begrundet i, at der ikke er fradrag for udgifter

til forrentning af egenkapital, med hvilket der forstås, at der ikke ydes fradrag for den alternative

pengeanbringelse der er indskud som egenkapital i selskabet. Udvikling fra 2004 til 2008 er første

step i den generelle tendens omkring et faldende forrentningsniveau indenfor A/B modellen vedrø-

rende interesseforbundne parter.

Næste prøvelse i relation til fastsættelse af forrentningens størrelse indfandt sig omkring 2010, jf.

SKM 2010.288 SR (TfS 2010.686 SR), hvor første afgørelse omkring eliminering af risikotillægget

blev afprøvet ved de administrative myndigheder. Spørger mente ikke der var grundlag for at ind-

regne et risikoelement, hvilket SKAT i den pågældende sag ikke kunne bekræfte. Denne elimine-

ring af risikotillæg blev således accepteret i 2011, jf. SKM 2011.79 SR (TfS 2011.268 SR).

Eliminering af risikotillæg henføres således til en konkret vurdering af den pågældende sags gene-

relle omstændigheder. Ud fra praksis på området må det fastslås, at vurderingen konkluderes på

baggrund af følgende faktorer:

- størrelsen af den forlods udbytteret

- selskabets nuværende kapitalforhold og indtjeningsevne

- varigheden af den forlods udbytteret

- den af parterne i øvrigt fastsatte forrentning

Praksis er vurderet ud fra hhv. SKM 2011.79 SR (TfS 2011.268 SR) og ikke offentliggjort afgørelse

af 19.11. 2012, som anses som yderst repræsentative for denne nye praksis, hvor der kan bortses fra

risikotillæg. De to afgørelsers specifikke omstændigheder ligger tæt op ad hinanden når vi sammen-

ligner på åremålsbegrænsning og forrentningsniveau. Åremålsbegrænsningen lyder på hhv. 7 og 9

år, mens forrentningsniveauet er identisk. Derimod afviger størrelsen på de to selskaber væsentligt,

hvilket eksplicit fremgår ved beregningen af den forlods udbytteret. Udbytteretterne er hhv. bereg-

net til kr. 2.006.000 og kr. 69.561.000. Ud fra denne betragtning kan vi således konkludere, at ud-

bytterettens størrelse ikke selvstændigt er afgørende for eliminering af risikotillæg. I henhold til

værdiansættelsen skal det også bemærkes, at der jf. ikke offentliggjort afgørelse af 19.11. 2012 ikke



_______________________________________________________________________________________

Side 76 af 107

er beregnet goodwill, idet det er tale om et ejendomsselskab, mens goodwillberegning er tillagt

værdiansættelsen i SKM 2011.79 SR (TfS 2011.268 SR).

Ud fra foranstående fortolkning af de to selskabers konkrete omstændigheder, kan vi afslutningsvis

konkludere, at accept af forrentning hvor der bortses fra risikoelementet beror på en helhedsvurde-

ring af den specifikke virksomhed. I relation hertil må det antages, at der i vurderingen ligeledes

henses til selskabets omgivelser og branche, produktdybde og sortimentsbredde, samt den specifik-

ke branches påvirkelighed overfor konjunkturændringer, hvilket også kan relateres til selskabets

indtjeningsevne i både gode og dårlige perioder. I denne forbindelse skal det endvidere noteres, at

denne udvikling i praksis på dette område er sket igennem de seneste 4-5 år, hvor verdensøkonomi-

en generelt har været ramt af den finansielle krise, der utvivlsomt har vanskeliggjort virksomheds-

driften for en lang række af selskaber. Alle selskabers soliditetsgrad og indtjeningsevne har i større

eller mindre grad været påvirket af denne verdensomspændende økonomiske krise. Vores fortolk-

ning konkluderer således, at eliminering af risikotillægget beror på en helhedsvurdering af de disku-

terede faktorer, og at der ikke entydigt kan konkluderes, at størrelsen af hhv. virksomheden og den

forlods udbytteret er afgørende for vurderingen, hvilket ligeledes sikrer lighedsstilling, hvor både

store som små kan forvente at opnå samme behandling og retssikkerhed.

Foranstående fortolkning omhandler udelukkende interesseforbundne parter, hvilket med al tydelig-

hed demonstrerer disse parters dominans i henhold til A/B modellen. Den fastsatte beregningsmodel

for forlods udbytteret ved interesseforbundne parter, jf. SKM 2004.416 LR (TfS 2004.832) og SKM

2005.320 SR (TfS 2005.656) sikrer således ensartetheden af regler og rammer ved anvendelse af

modellen i praksis. Beregningsmodellen er naturligvis fastsat på baggrund af interesseforbundne

parters ubetingede ønske om, at gennemløbe generationsskiftemodellen med så lav løbende forrent-

ning af den forlods udbytteret som mulig, hvilket det faldende renteniveau og eliminering af risiko-

tillæg som løbende har dannet ny praksis igennem modellens 10-årige levetid ligeledes bevidner

om.

I henhold til afgørelser omhandlende ikke-interesseforbundne parter er fortolkningen og diskussio-

nen ikke så kompleks. Ud fra afgørelsen på området kan vi således sammenfatte, at værdiansættel-

sen mellem ikke-interesseforbundne parter sker ved deres subjektive forhandling og ikke nødven-

digvis følger den fastsatte beregningsmodel for forlods udbytteret ved interesseforbundne parter.

Derfor kan vi konkludere, at fastsættelsen af renteniveau relaterer sig til ”de frie kræfter”, der beror



_______________________________________________________________________________________

Side 77 af 107

på parternes interne forhandlingsvilkår, hvad enten beregningen henledes til forrentningsmodellen

eller tilbagediskontering af en nutidsværdi.

Overordnet anses forrentningsmodellen til beregning af rentefaktoren, at være den mest repræsenta-

tive. Dette skyldes overvejende at tilbagediskontering af nutidsværdier forudsætter ensartede beta-

lingsstrømme over årene, hvilket ville betyde, at virksomheden skulle udlodde det samme i udbytte

over hele åremålsbegrænsningsperiodens længde og dette vil næppe være tilfældet i ret mange virk-

somheder. Ved anvendelse af forrentningsmodellen vil der således tages højde for udsving og usik-

kerheder i størrelsen af de årlige udbytteudlodninger.



_______________________________________________________________________________________

Side 78 af 107

8. Åremålsbegrænsningsperioden Siden blåstemplingen af A/B modellen har der været en betydelig udvikling i fastsættelsen af udbyt-

teperiodens længde. Dette fortolkningsafsnit vil behandle den historiske udvikling, hvilke faktorer

der har været afgørende for bestemmelsen af åremålsbegrænsningsperioden, de ofte modstridende

interesser mellem den bestående og indtrædende kapitalejer, samt forholdet omkring værdiansættel-

se af goodwill der ligeledes har betydning for fastsættelsen af åremålsbegrænsningsperioden.

8.1. Valgfrihed omkring bestemmelse af åremålsbegrænsningsperioden De to velkendte og først offentliggjorte afgørelser i praksis indenfor dette område belyser, at be-

stemmelsen af den tidsmæssige periode er skiftende. I SKM 2003.66 LR (TfS 2003.229 LR) fast-

sættes der ingen tidsmæssig grænse for udbytteperioden, men udelukkende et forventet behov for

den forlods udbytte til A-aktionærerne på mellem 7-10 mio. kr.. I den konkrete afgørelse fremhæ-

vede skattemyndighederne følgende:

”Det må på baggrund heraf forventes, at den forlods udbytteret løber over en længere årrække, og tages der udgangs-

punkt i selskabets udbytteudlodning for 2001 på kr. 1 mio., vil udbytteretten under anvendelse af de oplyste tal løbe 7-

10 år.”

I modsætning til foranstående afgørelse fastsættes der i SKM 2003.134 LR (TfS 2003, 314 LR) en

åremålsbegrænsning. Parterne aftalte via en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun

skulle opfyldes op til et aftalt maksimum på kr. 4.825.000 og senest skulle være indfriet på general-

forsamlingen i 2005, hvilket betød at åremålsbegrænsningsperioden lød på 3 år og derved blev der

grundlagt en ny fortolkning af åremålsbegrænsningsperioden inkluderende en tidsmæssig grænse.

Denne variation i fastsættelse af åremålsbegrænsningsperioden er fortsat op igennem A/B model-

lens leveår, hvilket underbygges af hhv. SKM 2008.697 SR (TfS 2008, 1245 SR) og SKM

2005.549. LR (TfS 2006, 104 LR). SKM 2008.697 SR (TfS 2008, 1245 SR) er ligeledes behandlet

under afsnit 7 omkring rente- og risikofaktor og inkluderer ingen tidsmæssig grænse, hvilket er for-

skelligt fra SKM 2005.549. LR (TfS 2006, 104 LR), hvor åremålsbegrænsningen lød på 6 år.

På baggrund af de offentliggjorte afgørelser i praksis, er der derfor ikke grundlag for at antage, at

der skal aftales en åremålsbegrænsning ved anvendelse af A/B modellen, da foranstående praksis

bevidner om valgfrihed i henhold til aftalegrundlaget. Umiddelbart synes aftalen af en åremålsbe-

grænsning endvidere at være valgfri uafhængigt af om generationsskiftet omhandler interessefor-

budne eller ikke-interesseforbudne parter.



_______________________________________________________________________________________

Side 79 af 107

8.2. Udviklingen i åremålsbegrænsningsperioden og de bestemmende faktorer

herfor Som det fremgår ovenfor blev åremålsbegrænsningsperioden fastsat til 3 år ved SKM 2003.134 LR

(TfS 2003, 314 LR) og der har løbende igennem årene været en klar tendens til at udbytteperiodens

længde er øget, hvilket vil blive illustreret i den følgende fortolkning. I SKM 2008.600 SR (TfS

2008.1018 SR) omhandler afgørelsen en påtænkt generationsskiftemodel med forlods udbytteret

etableret i 2003, hvor der ansøges om bindende svar på, at fremrykkelse af den endelige overdragel-

se af aktierne ikke får skattemæssige konsekvenser for de involverede parter. Det centrale i denne

afgørelse i relation til dette afsnit er den tidsmæssige længde af perioden der oprindeligt lød på føl-

gende:

”Den forlods udbytteret var gældende indtil enten A ApS havde modtaget 15.000.000 kr. i udbytte fra B ApS eller der

var forløbet en periode på 10 regnskabsår regnet fra den 1. oktober 2003”.

Skatterådet tilsluttede sig SKATs indstilling, hvilket betød, at der via denne afgørelse blev sat en ny

praksis på området omhandlende en maksimal åremålsbegrænsning på 10 år. I afgørelsen accepteres

den ansøgte fremrykkelse af overdragelsen ligeledes grundet intensiteten og størrelse af de hidtidige

udbyttebetalinger, der imidlertid indikerede, at A ApS ville have fået sine 15 mio. kr. før udløbet af

den 10-årige udbytteperiode. I forlængelse heraf kan vi ud fra praksis konkludere, at risikoen for

ikke at opnå fuld udbytteret inden periodens udløb ligeledes vil have betydning for fastsættelse af e

åremålsbegrænsning. Af foranstående afgørelse accepteres en forkortelse af åremålsbegrænsnings-

perioden grundet faldende risiko jf. store hidtidige udbyttebetalinger til A-aktionæren. Vi kan lige-

ledes fastslå, at selskabets omstændigheder og aktivitetsområde mv. er bestemmende for fastsættel-

se af risikofaktorens størrelse og risikoen for manglende udbyttebetaling inden periodens udløb.

I forlængelse heraf er det derfor centralt at fortolke på åremålsbegrænsningen i henhold til afgørel-

ser hvor et risikotillæg ikke tillægges forrentningen. Af afgørelsen SKM 2011.79 SR (TfS 2011.268

SR) fremgår følgende:

”…at den maksimale betalingstid udgør 7 år og skatteministeren har ikke ud fra det oplyste grundlag for at tilsidesætte

parternes aftale om, at den forlods udbytterets betalingstid er 7 år. Det oplyste grundlag henføres til en konkret vurde-

ring af samtlige omstændigheder i sagen, herunder størrelsen af forlods udbytteret, selskabets nuværende kapitalforhold

og indtjeningsevne, varigheden af den forlods udbytteret, den af parterne i øvrigt fastsatte forrentning m.v..”



_______________________________________________________________________________________

Side 80 af 107

Af foranstående afgørelse fastsættes en åremålsbegrænsningsperiode lydende på 7 år og bestemmes

bl.a. ud fra den forlods udbytterets størrelse, hvilket i den konkrete sag lyder på kr. 2.006.000. I ikke

offentliggjort afgørelse af 19.11. 2012. lyder åremålsbegrænsningen på 9 år, mens størrelsen på den

forlods udbytteret er mærkbart større og lyder op til kr. 69.561.000. I henhold til åremålsbegræns-

ningen præciseres følgende i ikke offentliggjort afgørelse af 19.11. 2012:

”Åremålet er netop fastsat med henblik på at opnå en realistisk afviklingsperiode. …Åremålsbegrænsningen er således

med til at sikre, dels at udbytteretten ikke løber evigt, dels at prisen for aktierne i sidste ende ikke er større end handels-

værdien”.

Dette beror naturligvis på selskabets generelle omstændigheder, som nævnt ovenfor. Fortolkningen

må derfor henlede til, at åremålsbegrænsningen bestemmes og fastsættes ud fra en kombination af

flere forskellige faktorer. Åremålsbegrænsningen indgår i et direkte samspil med fastsættelsen af

rente- og risikofaktoren, hvilket også underbygges af de forannævnte afgørelser.

8.3. Modstridende interesser mellem den eksisterende og den indtrædende ka-

pitalejer Åremålsbegrænsningsperioden skal ligeledes vurderes ud fra hhv.:

- Den indtrædende kapitalejer

- Den eksisterende kapitalejer

Den indtrædende kapitalejer har naturligvis en interesse i, at der fastsættes en åremålsbegrænsning,

hvilket skyldes ønsket om, at gøre udbytteperioden så kort som mulig. Dette skyldes at afviklingen

af den forlods udbytteret alene kan ske ved selskabets egen indtjening. I så fald den tilstrækkelige

indtjening til betaling af udbytteretten indenfor den aftalte tidsmæssige begrænsning ikke er sket, er

der meget der indikerer, at prisen ikke har været korrekt fastsat, hvilket ligeledes kan relateres til

ikke offentliggjort afgørelse af 19.11. 2012, hvor følgende er konkluderet:

”Viser det sig efterfølgende, at tilbagebetalingen tager længere tid end forventet af parterne, og skyldes dette ikke kø-

bers forhold, er der i princippet betalt for meget for virksomheden”

Modsat interesse vil der opleves fra den eksisterende kapitalejers side, da dennes ønske må være, at

der ikke er nogen tidsbegrænsning. Dels ønsker den eksisterende kapitalejer at fortsætte virksomhe-



_______________________________________________________________________________________

Side 81 af 107

den uden at være forpligtet til at udlodde mere udbytte end højest nødvendigt, således at selskabet

har et større råderum, da kapitalen forbliver i selskabet og dels ønsker kapitalejeren, at få hele ud-

bytteretten udbetalt, hvilket en tidsubegrænset periode øger sandsynligheden for.

8.4. Værdiansættelse af goodwill i relation til fastsættelse af åremålsbegræns-

ningsperioden Periodens længde bestemmes endvidere ud fra om selskabets værdi refererer sig til ikke-bogførte

poster eller bogførte poster. Vedrører værdien f.eks. internt oparbejdet goodwill, vil man ofte fast-

sætte en tidsbegrænsning på udbytteretten, hvorimod der kan argumenteres for ikke at fastsætte en

tidsbegrænsning på udbytteretten, såfremt denne knytter sig til værdifaste aktiver. I sådanne tilfælde

vil værdierne være ”mere” sikre og derfor vil selskabets aktivtyper have betydning for fastsættelse

af en tidsmæssig grænse på udbytteretten. Er hele udbytteretten baseret på internt oparbejdet good-

will, vil der ligeledes ofte være et krav om, at selskabet kan fremvise en indtjening for at kunne for-

svare udbytterettens størrelse.

Ligeledes har udbytteretten, hvilket bl.a. er fastsat ud fra åremålsbegrænsningsperioden, en vis

sammenhæng med de økonomiske rettigheder, hvor kapitalafgang efter selskabsloven § 179, stk. 1

kan ske på følgende tre måder:

- Ordinært og ekstraordinært udbytte

- Provenu ved kapitalnedsættelse af selskabskapitalen

- Provenu ved likvidation i forbindelse med opløsning

Jf. ovenstående udtrækningsmetoder er det derfor essentielt, at alle kapitalafgange fra selskabet er

med til at nedbringe udbytteretten og som udgangspunkt bør alle økonomiske rettigheder behandles

ens i forhold til udbytteretten, da dette må vurderes, at være den mest retfærdige model for alle par-

ter75

.

Risikoen for manglende opnåelse af økonomiske rettigheder ved en ubegrænset tidsperiode, hvor

værdien i overvejende grad er baseret på goodwill vil blive eksemplificeret i det følgende. I situati-

oner, hvor den forlods udbytteret er knyttet op på goodwill, vil den indtrædende kapitalejer opleve

75

SKM 2003.134 LR (TfS 2003.314 LR) omhandler ikke-interesseforbundne parter, hvor provenuet ved likvidation

ikke blev anset for at være omfattet som en økonomisk rettighed tilknyttet A-aktionærerne, og evt. likvidationsprovenu

af selskabet skulle deles lige mellem A- og B-aktionærerne. Denne afgørelse går imod princippet om, at A-aktionæren

har de økonomiske rettigheder indtil den forlods udbytteret er indfriet, hvorved afgørelsen efter vores opfattelse ikke

burde tiltrædes



_______________________________________________________________________________________

Side 82 af 107

en vis risiko bestående i usikkerheden omkring selskabet kan generere tilstrækkelig indtjening til at

udlodde og nedbringe den eksisterende kapitalejers udbytteret. Dette skyldes problemstillingen om-

kring goodwill, hvor udfordringen er, at tidshorisonten på goodwill kan være yderst vanskelig at

fastsætte, og endvidere om goodwillens værdiansættelse svarer til en tilstrækkelig fremtidig indtje-

ning, der vil sikre en løbende nedbringelse af udbytteretten76

. Ergo vil den indtrædende kapitalejer

ved manglende udlodning og nedbringelse af udbytteretten grundet lavere indtjening end forventet,

risikere ikke at opnå de økonomiske rettigheder som man af selskabet er stillet i udsigt. Denne risi-

ko er specielt relateret til ikke-interesseforbundne parter med modstridende interesser, men kan dog

i sjældnere tilfælde også være aktuelt ved interesseforbundne parter. Årsagen hertil kan refereres til

det tidligere afsnit omkring den eksisterende og den indtrædende kapitalejers modstridende interes-

ser, hvor interessemodsætningen er behandlet og analyseret.

I SKM 2011.79 SR (TfS 2011.268 SR) opskrives den beregnede goodwill til kr. 1.350.000 af den

samlede forlods udbytteret på kr. 2.006.000.

Denne afgørelse vedrører som tidligere nævnt en overdragelse mellem far og søn, altså interesseforbundne parter, hvor

parterne opjusterer den beregnede goodwill som er beregnet på baggrund af myndighedernes vejledende cirkulære, hvor

der tages udgangspunkt i de seneste tre årsrapporter. Da det både er faderens og søns opfattelse at den beregnede good-

will jf. det vejledende værdiansættelsescirkulære ikke svarer til markedsværdien, forhøjes og fastsættes goodwill i ste-

det til kr. 1.350.000. Denne værdiansættelse er begrundet i en tidligere handel som faderen foretog tilbage i 2002 mel-

lem uafhængige parter, hvor goodwillen i aftalen blev fastsat til kr. 1.300.000. Da dette selskab siden faderens erhver-

velse i 2002 havde udviklet sig i en positiv retning, var det derfor faderen og sønnens opfattelse at goodwillværdien ved

den foranstående kapitaludvidelse vil udgøre mindst samme beløb.

I nærværende sag, hvor goodwillen udgør den overvejende del af den forlods udbytteret begrænser

åremålet sig til 7 år, hvilket følger vores vurdering omkring eliminering af risiko for goodwillens

manglende indtjeningsgenerering over en tidsubegrænset periode. Nærværende sag afspejler ligele-

des, at selv interesseforbundne parter tilstræber at værdiansættelsen baseres på så markedsmæssige

reelle vilkår som muligt, hvilket samtidig underbygges ved følgende citat fra spørgers anmodning

og bemærkninger til sagsfremstillingen:

76 Værdiansættelse af goodwill jf. TSS-cirkulære 2000-10, er gennemgået under afsnit 2 omhandlende succession, hvor

kapitaliseringsfaktoren har en væsentlig betydning for værdiansættelsen, da denne beregnes på baggrund af forholdet

mellem goodwillens forventede levetid og det forventede årlige afkast. Det årlige afkast beregnes som den gældende

kapitalafkastsats tillagt 8 %, hvilket åbenlyst indikerer, at goodwillens forventede levetid er yderst essentiel for den

endelige værdiansættelse.



_______________________________________________________________________________________

Side 83 af 107

”Det er således ikke hensigten, at Person D skal have nogen form for gave eller på andre måder favoriseres i forhold til

sine søskende”

I forlængelse heraf kan der dog samtidig argumenteres for, at den opjusterede goodwillberegning

kan henføres til faderens egne økonomiske interesser, da den giver en større forlods udbytteret end

skatteministeriets objektive beregningsmodel udviste. Dog er den underliggende argumentation for

goodwilljusteringen korrekt, hvilket sikrer, at opjusteringen baseres på markedsmæssige vilkår, der

underbygger parternes værdiansættelsestroværdighed. Forventningen til løbende udlodning af ud-

byttefordelen i nærværende sag er beregnet til en årlig udlodning på kr. 375.000 over den 7-årige

periode tillagt en årlig forrentning på 4 %, hvilket baseres på en vurdering af selskabets indtjening

og øvrige forhold.

I ejendomsselskaber vil goodwillproblematikken ikke være relevant, idet værdiansættelsen relaterer

sig til værdifaste aktiver, hvor der eksempelvis ikke er en bestemt kundekreds eller lignende tilknyt-

tet. I forlængelse her kan vi henvise til hhv. ikke offentliggjort afgørelse af 19.11. 2012 og SKM

2010.288 SR (TfS 2010.686 SR).

Vi er ikke blevet bekendte med afgørelser omhandlende en tidsubegrænset periode, hvor goodwill

vedrører en betydelig del af værdiansættelse mellem ikke-interesseforbundne parter, hvilket under-

støtter vores antagelse om at ikke-interesseforbundne parter har modstridende interesser i forhold til

etablering af en sådan konstruktionsform.

8.5. Sammenfatning Aftalegrundlaget for en åremålsbegrænsning synes at være valgfrit uafhængigt af om generations-

skiftet omhandler interesseforbudne eller ikke-interesseforbudne parter.

Fortolkningsbidraget vedrørende åremålsbegrænsningsperioden kan henføres til, at følgende fakto-

rer har betydning for bestemmelsen og fastsættelsen af åremålsbegrænsningsperioden:

- størrelsen af den forlods udbytteret

- selskabets nuværende kapitalforhold og indtjeningsevne, set i forhold til en realistisk afvik-

lingsperiode

- parterne fastsatte forrentning

- selskabets brancheforhold og aktivitetsområde



_______________________________________________________________________________________

Side 84 af 107

- Selskabets aktivtyper77

Faktorerne, der er oplistet ovenfor, er meget lig de faktorer som gør sig gældende i relation til vur-

dering af forrentningssatsen med eller uden risikotillæg, hvilket underbygger samspillet mellem

fastsættelsen af rente- og risikofaktor og bestemmelsen af åremålet.

Ligeledes indgår bestemmelsen af åremålsbegrænsningen også i et samspil med selskabsloven. Ka-

pitalselskabets kapitalberedskab, jf. selskabsloven §§ 115, nr. 5 og 116, nr. 5, hvor åremålet ligele-

des er bestemt ud fra en vurdering af selskabets kapitalforhold for at opnå en realistisk og forsvarlig

afviklingsperiode, jf. ikke offentliggjort afgørelse af 19.11. 2012. Denne forsvarlighed underbygges

ligeledes i SKM 2005.549 LR (TfS 2006.104 LR), hvor åremålet ligeledes fastsættes ud fra selska-

bets indtjening og økonomiske hensyntagen, hvilket eksplicit fremgår af afgørelsen:

”…. jf. vedtægterne er det formuleret, at udbytte alene kan udloddes ud fra et forsvarlighedskriterium"

Vedrørende fortolkningen og analysen af faktorerne vil det være vanskeligt at opstille en prioriteret

rækkefølge der bestemmer vægtningen af de enkelte faktorers bidrag til fastsættelsen af åremålsbe-

grænsningsperioden. Dog vil vi med en vis forsigtighed alligevel vurdere, at samspillet med sel-

skabsloven og kapitalberedskabet vægter en betydelig del i bestemmelsen, hvilket ligeledes under-

bygges i det afsnit 9 omkring manglende indfrielse af den forlods udbytteret ved åremålsbegræns-

ningsperiodens ophør.

I henhold til de afgørelser hvori en åremålsbegrænsning er fastlagt, giver fortolkningsbidraget den

konklusion, at tendensen igennem årene har illustreret en forlængelse af åremålsbegrænsningsperi-

oden.

V kan endvidere konkludere, at der ofte vil eksistere en konflikt mellem den bestående og den ind-

trædende kapitalejer, da der ved etableringen af A/B modellen ofte vil være en intens forhandling

omkring vilkårene for udbytteretten, specielt den tidsmæssige udstrækning. Vores vurdering er så-

ledes, at det i størst muligt omfang må tilrådes, at der fastsættes en åremålsbegrænsning, hvilket

også lader til at være mere anvendt i den seneste praksis, da hovedparten af de seneste offentliggjor-

77

Selskabets værditypers betydning for fastsættelsen af åremålsbegrænsningen vil blive gennemgået senere i dette af-

snit, hvor ”værdiansættelse af goodwill i relation til åremålsbegrænsningsperioden” vil blive behandlet.



_______________________________________________________________________________________

Side 85 af 107

te afgørelser inkluderer en åremålsbegrænsning. Dette bekræftes blandt andet i en af de seneste af-

gørelser jf. SKM 2012.504 SR (TfS 2012.635 SR), hvor åremålsbegrænsningen bestemmes til 7 år.

Åremålsbegrænsningsperiodens længde bestemmes endvidere ud fra hvilke værdier selskabet består

af. Udgør selskabets værdi således en betydelig goodwill vil den forlods udbytteret ofte være tids-

begrænset, hvilket skyldes, at selskabets værdier vil anses som mindre sikre end ved værdifaste ak-

tiver.



_______________________________________________________________________________________

Side 86 af 107

9. Manglende indfrielse af forlods udbytteret ved åremålsbegrænsningspe-

riodens ophør Dette afsnit vil analysere usikkerhederne der relaterer sig til praksis omkring A/B modellen ved

manglende indfrielse af den forlods udbytteret. Den overordnede problemstilling drejer sig om, i

hvilket omfang den manglende overholdelse af den forlods udbytteret vil medføre skattemæssige

konsekvenser for de involverede parter, herunder i den situation hvor udbytteretten tilknyttet A-

aktionæren ikke er udtømt ved åremålsbegrænsningsperiodens ophør. I forhold til praksis behandler

følgende to afgørelser eksplicit denne problemstilling, hvorved SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR)

og SKM 2010.288 SR (TfS 2010.686 SR) således vil blive diskuteret nedenfor.

9.1. Fortolkning af SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR) Ved denne afgørelse tog Skatterådet stilling til en række spørgsmål vedrørende en påtænkt etable-

ring af A/B modellen mellem interesseforbundne parter. Afgørelsen findes at være yderst interes-

sant i relation til fortolkning af de skattemæssige konsekvenser ved manglende indfrielse af forlods

udbytteret ved åremålsbegrænsningsperiodens ophør. Spørgsmålene, kommentarer og fortolkningen

følger herunder.

Spørgsmål 1)

”Kan SKAT bekræfte, at det ikke påvirker restsaldoen vedrørende den forlods udbytteret, når bortses fra rentetilskriv-

ning, hvis X A/S måtte opleve at realisere et underskud efter skat i et givent regnskabsår, således at det for det pågæl-

dende år ikke er muligt at udlodde udbytte til A-aktionæren?”

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse til ovenstående spørgsmål, hvilket relaterer

sig til, at der i modellen ikke er indbygget en garanti der sikrer, at A-aktionærerne vil opnå udlod-

ning svarende til den fuldt beregnede forlods udbytteret. Der skulle derfor på baggrund af denne

risiko tillægges en rente plus et risikotillæg på restsaldoen tilknyttet den forlods udbytteret. Ved at

medtage et risikotillæg til at afdække usikkerheden for inddrivelsen af den fulde udbytteret, da anså

SKAT det for acceptabelt, at der i et underskudsår, ikke kunne foretages udlodning til A-

aktionæren.

SKAT viser i afgørelsen, at såfremt udbytteplanen i perioder ikke overholdes, eksempelvis grundet

flere underskudsår, da har det ingen skattemæssige konsekvenser for de involverede parter. Det

afgørende i denne vurdering er, hvorvidt risikoen for den tidsmæssige udskydelse af udbytteretten,



_______________________________________________________________________________________

Side 87 af 107

modsvares af et risikotillæg for udsving i den fastlagte udbytteplan78

. A-aktionæren bliver derved

kompenseret for de manglende udbetalinger i henhold til udbytteplanen ved, at aktionæren i stedet

opnår en forrentning af restsaldoen. Restsaldoen må dernæst forsøges indfriet på et senere tidspunkt

igennem ordinære eller ekstraordinære udbytteudlodninger som led i indfrielsen af udbytteplanen.

Det at SKAT accepterer, at der er risiko forbundet med resultaterne i et selskab, og derfor tilknytter

en risikofaktor for den forlods udbytteret, er efter vores vurdering en hensigtsmæssig løsningsmo-

del. Et selskab har ikke kendskab til den fremtidige økonomiske udvikling, idet indtjeningen bl.a.

kan rammes af eksterne forhold, der er uden for selskabets rækkevidde. Det vil derfor være uhen-

sigtsmæssigt, at etablere en model, hvor et underskudsår ville kunne medføre, at der sker formue-

forskydning mellem A- og B-aktionærerne, grundet manglende opfyldelse af udbytteplanen, med

den konsekvens, at aktionærerne anses for at have afstået deres aktier.

Spørgsmål 2)

Kan SKAT bekræfte, at forudsætningen for anvendelse af praksis om forlods udbytteret er, at det er årets resultat efter

skat, som udloddes forlods til A-aktionærerne, alt såfremt selskabets kapitalforhold muliggør dette?

I vurderingen af dette spørgsmål fandt SKAT, at forudsætningen for anvendelse af praksis om forlods udbyt-

teret er, at det er årets resultat efter skat, som udloddes forlods til A-aktionærerne. I relation til spørgsmålet

fremhævede SKAT endvidere følgende:

”Såfremt Z ApS ikke modtager det fulde beløb, som den forlods udbytteret er opgjort til, kan anføres, at Y ApS ikke har

betalt tilstrækkelig for andelen i X A/S, og dermed vil det skulle vurderes, hvorvidt der er overført værdier fra forældre

til børn. I denne vurdering indgår blandt andet selskabets indtjening efter etableringen af den forlods udbytteret. Såfremt

selskabet har genereret underskud efterfølgende kan der argumenteres for, at størrelsen af den forlods udbytteret ikke

var korrekt henset til den reelle værdi af selskabet.”

Det var således SKAT opfattelse, at såfremt den forlods udbytteret ikke kunne indfries igennem

årets resultater, da kunne den manglende udlodning være et udtryk for forkert værdiansættelse af

virksomheden eller en formueforskydning mellem aktionærerne. Afslutningsvis fremhævede

SKAT, at såfremt selskabets kapitalforhold ud fra en forretningsmæssig forsvarlig begrundelse

nødvendiggjorde, at et givent års resultat ikke kunne udloddes, vil det ikke have betydning for den

forlods udbytteret. SKAT lagde særligt vægt på, at den forlods udbytteret blev iagttaget loyalt ud fra

den økonomiske stilling på det pågældende udlodningstidspunkt i X A/S.

78

Fastsættelse af rente- og risikotillæg er fortolket i afsnit 7



_______________________________________________________________________________________

Side 88 af 107

Afgørelsen stadfæstede den i forvejen kendte praksis omkring, at det er selskabet som finansierer

den forlods udbytteret for A-aktionæren igennem selskabets fremtidige resultater. Det revolutione-

rende i besvarelsen er således SKATs holdning til hvordan skatteyder skal forholde sig til A/B mo-

dellen i de tilfælde, hvor selskabets kapitalberedskab ikke muliggør udlodning af selskabets resulta-

ter. Dette følger af selskabsloven § 179 stk. 2, som også kort blev behandlet under afsnit 5.6.2.1.

omkring normen for udbytteudlodning, at:

“Selskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at uddeling ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensynta-

gen til selskabets, og i moderselskaber koncernens, økonomiske stilling, og ikke sker til skade for selskabet eller dets

kreditorer, jf. § 115, nr. 5, og § 116, nr. 5…”

Den selskabsretlige lovgivning udtrykker således det ledelsesansvar, som er tilknyttet et selskabs

centrale ledelsesorgan, navnlig bestyrelsen, ved udlodninger af selskabets midler til kapitalejerne.

SKAT ligger meget vægt på dette hensyn i besvarelsen af spørgsmålet, herunder ved at inddrage

synspunktet om den økonomiske stilling i selskabet og den forretningsmæssige forsvarlighed på

tidspunktet for en udlodning. Vi anser dette for en interessant betragtning, idet SKAT fremhæver, at

modellen skal respektere selskabslovens regler om udlodning. Dette er til trods for, at vedtægterne

eller en ejeraftale eventuelt skulle være udformet med en benævnelse om, at hele årets resultat skal

udloddes i henhold til vilkårene for A-aktiernes udstedelse.

Hvis selskabets ledelsesorgan derved vurderer, at det ikke findes hensigtsmæssigt at foretage ud-

lodning af årets resultat, må det fortolkes således, at SKAT accepterer denne beslutning af selska-

bets ledelse. Dette til trods for, at konsekvensen heraf vil være, at A-aktionæren muligvis ikke vil få

indfriet den fulde forlods udbytteret. Udgangspunktet vil derfor være, at den manglende indfrielse

af udbytteplanen ikke medfører forskydning af formuefordelingen mellem aktionærerne, og ikke har

nogen skattemæssige konsekvenser for disse, såfremt beslutningen kan henføres til de selskabsretli-

ge regler, herunder anført i selskabsloven § 179.

Det kan dog ligeledes udledes af afgørelsen, at SKAT gør opmærksom på, at der undtagelsesvist

kan forekomme en formueforskydning i de tilfælde, hvor den manglende opfyldelse af udbyttepla-

nen skyldes overførsel af værdier fra forældre til børn. Forholdet uddybes ikke nærmere af SKAT,

men fremhæves blot i afgørelsen. Det kunne her være interessant, at kende til hvilke overvejelser

SKAT har gjort sig i relation til dette svar, herunder om bestyrelsens sammensætning af interesse-



_______________________________________________________________________________________

Side 89 af 107

forbundne parter, vil kunne medføre at foretagne beslutninger efter selskabsloven § 179 vil kunne

tilsidesættes.

Spørgsmål 3)

Kan SKAT bekræfte, at ophævelsen af bestemmelserne i vedtægterne for X A/S om forlods udbytte, når det forlods

udbytte fuldt ud er udloddet, eller når åremålsbegrænsningen på syv år er udløbet, ikke udløser skattemæssige konse-

kvenser af nogen art?

SKAT fandt i besvarelsen af dette spørgsmål, at ophævelsen af bestemmelserne i vedtægterne om-

kring opdelingen af aktieklasser i A- og B-aktier, ikke ansås for at have skattemæssige konsekven-

ser. Det var SKAT opfattelse, at såfremt retten til forlods udbytte var ophørt i henhold til åremåls-

begrænsningsperioden eller fuldt udloddet, da ville en vedtægtsændring vedrørende dette forhold

ikke anses for afståelse af aktierne. Det afgørende var, at bortfaldet af opdelingen af aktieklasserne

skete på baggrund af, at de ved åremålsbegrænsningsperiodens ophør havde samme økonomiske

rettigheder79

.

SKAT besvarelse af problemstillingen bygger på principperne i de forrige spørgsmål i afgørelsen,

og konkluderer blot, at det ingen skattemæssige konsekvenser har for de involverende parter, når

åremålsbegrænsningsperioden er udløbet eller indfriet. Det afgørende er, at aktierne på tidspunktet

for ophævelsen, anses for at have samme økonomiske rettigheder. Dette betyder efter vores opfat-

telse, at aktionærernes økonomiske rettigheder må anses for sammenfaldende, trods manglende ind-

frielse af den fulde udbytteret, såfremt:

1. Den beregnede risikofaktor fra etableringstidspunktet af ordningen, er i overensstemmelse

med selskabets aktivitetsområde og løbende beregnes af den tilbageværende restsaldo for

den forlods udbytteret.

2. Selskabet har været underskudsgivende i regnskabsårene efter etablering af ordningen,

hvorved den opgjorte markedsværdi af selskabet har bygget på forkerte forudsætninger.

3. De manglende år med udbytteudlodninger er udtryk for, at selskabet i flere regnskabsår ikke

har haft det fornødne kapitalberedskab til at foretage udlodninger i henhold til den forret-

79 Skatterådet henviste i afgørelsen til SKM 2005.549 LR (TfS 2006.104 LR), hvor det forhenværende Ligningsråd

tiltrådte, at bortfald af opdeling af aktieklasser ikke ansås for afståelse af aktier. Sagen vedrørte ligeledes interessefor-

bundne parter.



_______________________________________________________________________________________

Side 90 af 107

ningsmæssige forsvarlighed under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling, jf. sel-

skabsloven § 179, stk. 2.

9.1.1. Sammenfatning af SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR)

Analysen af ovenstående afgørelse kompliceres ved at fortolkningsbidraget ikke kan udlede et kon-

kret facit om den gældende retspraksis på dette område, idet afgørelsen er vedrørende en påtænkt

disposition, og der således ikke foreligger konkrete oplysninger om hvordan virksomhedens øko-

nomiske forhold rent faktisk har forløbet over udbytteperioden.

Afgørelsen forholder sig dog til en central problemstilling, som ikke tidligere er blevet uddybet i

praksis i forbindelse med blåstemplingen af A/B modellen. Nemlig hvordan A-aktionæren skal for-

holde sig, når udbytteperioden udløber og den forlods udbytteret ikke er fuldt indfriet på dette tids-

punkt.

Det som kan udledes af afgørelsen er, at SKAT til en vis grad accepterer, at udbytteretten ikke ind-

fries fuldt ud. Det afgørende er, at den forlods udbytteret er tildelt en rente- og risikofaktor, som

afdækker den fremtidige usikkerhed for selskabets indtjening. Det syntes ligeledes at kunne udledes

af afgørelsen, at selskabslovens regler omkring forretningsmæssig forsvarlighed har en væsentlig

betydning for SKAT. Spørgsmålet er om SKAT anser selskabslovens regler for, at have forrang i

forhold til de skattemæssige regler. Dette kunne tyde på, at være tilfældet, idet SKAT netop fastslår,

at det ingen skattemæssige konsekvenser har for aktionærerne, såfremt udlodninger tilbageholdes i

henhold til selskabsloven § 179, stk. 2. SKAT uddyber dog ikke nærmere hvilken bevisbyrde ledel-

sesorganet kan blive pålagt ved tilbageholdelse af udbytte, som medfører manglende opfyldelse af

udbytteplan, ligesom der ikke redegøres for hvilken betydning det har, at ledelsesorganet skulle

bestå af interesseforbundne parter. SKAT fremhæver blot, at tilsidesættelse af udbytteplanen kan

anfægtes som en formueforskydning, såfremt forskydningen medfører en formuefordel imellem

interesseforbundne parter.

9.2 Fortolkning af SKM 2010.288 SR (TfS 2010.686 SR) Afgørelsen i SKM 2010.288 SR (TfS 2010.686 SR) er en konkret afgørelse omhandlende en etable-

ret A/B model, hvor der i SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR) var tale om en påtænkt ordning. Den

foreløbige retspraksis vedrørende manglende indfrielse af forlods udbytteret ved åremålsbegræns-

ningens ophør har således givet anledning til en udvidet fortolkning af denne problemstilling.



_______________________________________________________________________________________

Side 91 af 107

Herunder følger således et resumé af SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR):

Afgørelsen vedrørte en etableret A/B model mellem en far og hans børn i et ejendomsselskab. Ordningen var etableret i

2005, og tidsbegrænset frem til d. 31. december 2009. Børnene var indtrådt i selskabet ved en kapitalforhøjelse på nom.

kr. 498.000, hvorved deres ejerandel udgjorde 80 % af selskabskapitalen. I forbindelse med udvidelsen af kapitalen blev

børnene vederlagt B-aktier i selskabet samtidig med faren fik tildelt en forlods udbytteret på kr. 4.175.000 tilknyttet sine

A-aktier. Der var ingen stemmedifferentiering mellem A- og B-aktierne, hvorved børnene overtog majoriteten af sel-

skabet. Ved børnenes indtrædelse i selskabet, blev det indbygget i selskabets vedtægter, at generalforsamlingen var

forpligtet til i videst muligt omfang at stemme for en udlodning af udbytte til indehaveren af A-aktierne. Samtidig blev

det indbygget i vedtægterne, at i det omfang udbytteretten ikke var sket senest d. 31. december 2009, da var kapitalejer-

ne forpligtet til i videst muligt omfang at stemme for en ekstraordinær udlodning, som ville sikre indfrielsen af udbytte-

retten. Denne udbytteudlodning var dog betinget af, at den ikke var i strid med den tidligere anpartsselskabslov80

.

Fra etableringen af ordningen havde selskabet udelukkende genereret underskud, hvorved ledelsen vurderede, at det

ikke ansås forsvarligt, at foretage udlodninger til indfrielse af udbytteretten under udbytteperioden samt på tidspunktet

for ophør af ordningen. Det betød, at A-aktionæren ikke fik indfriet sin udbytteret, og B-aktierne fik samme økonomi-

ske rettigheder som A-aktionæren. På tidspunktet for ophøret af ordningen udgjorde den seneste aflagte årsrapport for

2008 en regnskabsmæssige egenkapital på kr. 4.028.955, og man forventede resultatet for 2009 ville udgøre -1. mio. kr.

I afgørelsen vurderede Skatterådet, at ophøret af ordningen ikke skulle anses for, at have skatte-

mæssige konsekvenser for de indtrædende aktionærer, selvom aktionærerne var interesseforbundne

med A-aktionæren, og disse derved havde opnået en formuefordel. Skatterådet accepterede således,

at de manglende udlodninger skyldtes respekt for den daggældende anpartsselskabslov, og den

manglende indfrielse af udbytteretten ikke skulle anses for at have skattemæssige konsekvenser for

de involverede parter, hvilket følger afgørelsen i SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR).

Faktum var dog, at de indtrædende aktionærer havde opnået en formuefordel på kr. 1.724.76481

på

tidspunktet for åremålsbegrænsningsperiodens ophør, og denne fordel var sket vederlagsfrit.

Afgørelsen er interessant i fortolkningen af retspraksis, idet den viser at skattemyndighederne har

respekt for andre retsregler. I den konkrete sag afviger således de skatteretlige grundprincipper om-

kring beskatning til fordel for selskabsloven § 179, stk. 2. vedrørende ledelsens ansvar for ikke at

udlodde mere end hvad der er forsvarligt i forhold til selskabets kapitalberedskab.

80

Ifølge den tidligere anpartsselskabslov måtte ledelsen ikke beslutte en udlodning af udbytte, der overstiger, hvad der

er forsvarligt, jf. nuværende selskabslov § 179 stk. 2. 81

80 % af ((4.028.955) - 495.000) reduceret med det forventede resultat i 2009 på -1 mio. kr., svarende til kr.

1.724.764.



_______________________________________________________________________________________

Side 92 af 107

Henholdsvis SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR) og SKM 2010.288 SR (TfS 2010.686 SR) indike-

rer således, at i det omfang ledelsen ikke foretager de nødvendige udlodninger af en udbytteret,

grundet respekt for selskabslovens regler, da vil der ikke ske en formueforskydning mellem aktio-

nærerne, selvom udbytteretten ikke er fuldt indfriet. Skatterådets anerkendelse af denne praksis syn-

tes dog, at være baseret på opfyldelse af følgende faktorer i relation til en allerede etableret model,

som diskuteres nedenfor.

1) Ledelsen skal have vurderet, at det ikke vurderes forsvarligt at udlodde udbytte

2) Ikke være muligt at gennemføre en udbytteudlodning i henhold til selskabslovens regler

3) De faktiske forhold skal indgå i vurderingen af den manglende udlodning

9.2.1. Ledelsen skal have vurderet, at det ikke vurderes forsvarligt at udlodde udbytte

Der skal foreligge en begrundelse fra ledelsen omkring hvorfor der ikke er sket udlodning i henhold

til en fastlagt udbytteplan. Begrundelsen skal således være baseret på den økonomiske stilling i sel-

skabet på det tidspunkt, hvor udlodningerne typisk besluttes. Hvilket som oftest sker på tidspunktet

for godkendelse af årsrapporten. I vurderingen af den økonomiske situation anses flere parametre

for at indgå i beslutningen, hvilket bl.a. bestemmes ud fra virksomhedens aktivitetsområde.

Den væsentligste parameter må anses for at være selskabets likviditet, idet udlodninger som hoved-

regel udbetales i kontanter. Endvidere skal selskabet have tilstrækkelige frie reserver til at kunne

foretage udlodningen82

. I ovennævnte afgørelse var ledelsens begrundelse for de manglende udlod-

ninger, at ledelsen anså de kommende regnskabsår under åremålsbegrænsningsperioden for at være

negative. Forholdet var i overensstemmelse med, at selskabet i alle regnskabsår under åremålsbe-

grænsningsperioden, var underskudsgivende. Selskabets havde dog under hele udbytteperioden frie

reserver til rådighed83

. Skatterådet tiltrådte alligevel ledelsens begrundelse, og anfægtede ikke nær-

mere ledelsens vurdering. Der forelå ikke nærmere oplysninger i afgørelsen omkring sammensæt-

ningen af det centrale ledelsesorgan i selskabet, men i det omfang at aktionærerne ligeledes indgik i

bestyrelsen, må der anses for at være en interesseforbunden vurdering omkring beslutningen af den

årlige udbyttestørrelse. Vi finder det derfor besynderligt, at Skatterådet ikke har taget nærmere stil-

ling til ledelsens redegørelse, herunder ved at påse bestyrelsens sammensætning, gennemlæsning af

bestyrelsesreferater til fastlæggelse af den konkrete økonomiske stilling for hvert regnskabsår samt

82

Hvilket følger af selskabsloven § 180, stk. 2. 83

Eksempelvis udgjorde de frie reserver pr. 31. december 2008 kr. 3.405.955.



_______________________________________________________________________________________

Side 93 af 107

vurdering af den likviditetsmæssige situation på udlodningstidspunkterne. Der syntes at være

grundlag for en sådan vurdering i den konkrete sag, idet aktionærerne i selskabet var interessefor-

bundne, og børnene i selskabet var i besiddelse af majoriteten i selskabet, og således kunne udpege

medlemmerne af det centrale ledelsesorgan. Hvis de foretagne ledelsesvurderinger i selskabet har

båret præg af at være interesseforbundne, må objektiviteten i disse vurderinger kunne anfægtes. Det

syntes relevant i den konkrete sag, idet selskabet havde betydelige frie reserver for udløbet af åre-

målsbegrænsningsperioden, og der derfor kan have været en risiko for, at de manglende udlodnin-

ger skal anses for en tilsigtet formueforskydning. Skattemyndighedernes praksis omkring interesse-

forbundne parter syntes ellers at lægge særlig vægt på dispositioner, som har risiko for at indebære

et gaveelement. I SKM 2002.529 VLR (TfS 2002.889 VLR) henså landsretten, at salget af anparter

i et selskab til sælgerens søns kæreste, var værdiansat under markedskursen, og køberen derfor an-

sås for at have modtaget en skattepligtig gave. Dette var på trods af, at køberen lagde til grund, at de

familiemæssige relationer på overdragelsestidspunktet, ikke kunne anses for at statuere interesse-

fællesskab.

Alt andet lige må det konkluderes, at ledelsens redegørelse for manglende udlodninger har en bety-

delig indflydelse i vurderingen af den manglende opretholdelse af udbytteplanen. Ud fra den fore-

liggende praksis syntes skattemyndighederne dog ikke, at have samme skeptiske holdning til dispo-

sitioner foretaget mellem interesseforbundne parter, hvor der kan være risiko for at indgå et gave-

element. Her tænkes specielt på de ledelsesvurderinger som ligger til grund for manglende udbytte-

udlodninger, hvor A/B modellen er etableret og kontrolleres af interesseforbundne parter.

9.2.2. Ikke være muligt at gennemføre en udbytteudlodning i henhold til selskabslovens regler

For at opnå en nærmere forståelse af hvornår udlodninger må anses for at være uforsvarligt i forhold

til et selskabs kapitalberedskab, er bestemmelsen til selskabsloven § 115 stk. 1. nr. 5, hvilket danner

grundlag for § 179, stk. 2 igen styrende.

Ved indførelsen af selskabsloven af lov nr. 470 af 12. juni 2009, blev § 115 stk. 1. nr. 5 vedtaget.

Bestemmelsen var udtryk for en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabsloven § 54 og

anpartsselskabsloven § 20, som opremser hvilke opgaver bestyrelsen har i et kapitalselskab84

. Af

lovens ordlyd fremgår følgende omkring bestyrelsens opgaver, som skal varetages.

84 Schaumburg-Müller, P. og Werlauff, E. (2010), side 531



_______________________________________________________________________________________

Side 94 af 107

”Kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde

kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og kapitalselskabet er således til

enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvar-

ligt.”

Bestemmelsen ligger vægt på, at ledelsen løbende skal vurdere kapitalberedskabets finansielle stil-

ling, hvorved forstås at ledelsen løbende skal påse den likviditetsmæssige situation i selskabet.

Endvidere fremgår det af lovens ordlyd, at ledelsen skal opretholde et kapitalberedskab som skal

være forsvarligt i forhold til fremtidige forpligtelser. Herved forstås, at ledelsen skal lægge særlig

vægt på det fremadrettede, dvs. at afvejningen skal ske på bl.a. kapitalselskabets budgetter85

.

En klar definition af begrebet forsvarligt kapitalberedskab er ikke nærmere defineret i forarbejder-

ne, herunder præcise retningslinjer for hvornår kapitalberedskabet kan anses for forsvarligt. Det

fremgår dog af betænkningerne fra ”Udvalget til Modernisering af Selskabsretten”, at begrebet ka-

pitalberedskab indikere, at bestyrelsen skal sikre, at kapitalberedskabet til enhver tid råder over de

fornødne ressourcer86

.

I hvilket omfang udlodninger må anses for uforsvarlig i henhold til selskabsloven, syntes således

overvejende at være baseret på selskabets likviditet samt at udlodninger ikke må medføre, at selska-

bet har en utilstrækkelig egenkapital til at kunne modstå midlertidige fald i indtjeningen. I afgørel-

sen havde det pågældende ejendomsselskab pr. 31. december 2008 en likvid beholdning på DKK

3,3 mio. sammenholdt med en kortfristet gæld på DKK 3,1 mio., hvoraf DKK 2,4 mio. bestod af

gæld til et koncernforbundet selskab. Set i forhold til en egenkapital på DKK 4 mio. syntes den li-

kvide beholdning, at udgøre en tilstrækkelig størrelse, hvorved der burde foreligge belæg for at fo-

retage udlodning. I denne betragtning indgår, at størstedelen af selskabets gæld bestod af koncern-

forbundet gæld, som var kontrolleret af interesseforbundne parter. Desuden vedrører den konkrete

afgørelse udlejningsejendomme, hvorved pengestrømmene typisk er stabile, særligt ved beboelse.

Det kan derfor argumenteres for, at udlodninger ikke vil bringe selskabet i en væsentlig forringet

likviditetsmæssig situation.

Bestemmelsen i selskabsloven omkring ledelsens ansvar for at selskabets kapitalberedskab anses for

forsvarligt virker overordnet set til at indeholde en ukonkret fortolkning ud fra den gældende lov-

85 Schaumburg-Müller, P. og Werlauff, E. (2010), side 532 86 Schaumburg-Müller, P. og Werlauff, E. (2010), side 295



_______________________________________________________________________________________

Side 95 af 107

givning. Der er ingen klare retningslinjer for præcis, hvornår en udlodning må anses for, at være

uforsvarlig. Alligevel tillægger afgørelserne i SKM 2010.2 SR (TfS 2010.272 SR) og SKM

2010.288 SR (TfS 2010.686 SR) bestemmelsen i selskabsloven § 179 stk. 2 en betydelig forrang i

forhold til de skatteretslige regler, hvilket betyder, at i det omfang et selskabs ledelse kan påråbe sig

bestemmelsen i selskabsloven, da vil en udlodning kunne tilsidesættes uden skattemæssige konse-

kvenser til følge. Dette til trods for, at de manglende udlodninger i sidste ende medfører en formue-

forskydning mellem aktionærerne. Selskabsdeltagerne kan således udnytte selskabslovens bestem-

melse, idet der ikke foreligger en konkret praksis for hvornår ledelsen ikke har handlet ud fra et

forsvarlighedsprincip. Det afgørende i vurderingen af bestemmelse i selskabsloven § 179, stk. 2 er,

at ledelsen kan redegøre for, at tilsidesættelsen af udlodningerne skyldes likviditetsmæssige hensyn

eller en forventning om, at selskabet i fremtiden skal opnå tilstrækkelige egenkapital til fremtidige

forpligtelser (ex. dækning af forventede underskud).

Favoriseringen af bestemmelsen i selskabsloven, kan lette mulighederne for at selskabsdeltagerne er

mere tilbageholdne med udlodninger i løbet af åremålsbegrænsningsperioden, og derved kan tilret-

telægge en formueforskydning, hvor der indgår interesseforbundne parter. Dette er til trods for at

driften i det pågældende selskab reelt er stabilt, men ledelsen anser det for mest hensigtsmæssigt, ud

fra et forsvarlighedsprincip, at tilbageholde de løbende udlodninger i et vist omfang.

9.2.3. De faktiske forhold skal indgå i vurderingen af den manglende udlodning

Foruden forsvarlighedsprincippet omkring varetagelse af selskabets kapitalberedskab, og en ledel-

ses redegørelse for den manglede udlodning, er en væsentlig faktor i Skatterådets vurdering, de fak-

tiske oplysninger i sagen. Denne faktor er en sædvanlig faktor i et bindende svar, som afgørelsen i

SKM 2010.288 SR (TfS 2010.686 SR) vedrører. Et bindende svar bliver meddelt på baggrund af de

oplysninger i sagen, som spørger kommer med87

. I den konkrete sag tiltrådte Skatterådet, at han-

delsværdien af selskabets ejendomme skulle korrigeres til den offentlige ejendomsvurdering (ejen-

dommene var i regnskabet medtaget til kostpris med fradrag af akkumulerende afskrivninger). Be-

grundelsen for denne korrektion var, at ledelsen anså den opførte værdi af ejendommene i regnska-

bet for væsentlige lavere, grundet de seneste års negative udvikling på ejendomsmarkedet. Endvide-

re ansås markedsudvikling for ejendomsmarkedet for, at være behæftet med en væsentlig fremadret-

tet usikkerhed, grundet finanskrisens indtrædelse. Ledelsen fandt det således mest forsvarligt, at

87 Betingelserne for indholdet til et bindende svar fremgår af SFL kapital 8.



_______________________________________________________________________________________

Side 96 af 107

anvende et ensartet princip, og ønskede således at værdiansætte selskabets ejendomme til den senest

kendte offentlige vurdering.

Årsagen til korrektionen af den opførte værdi af ejendommene skete som led i spørgsmålet omkring

værdiansættelsen af A-aktionærens efterfølgende salg af aktier til B-aktionærerne ved åremålsbe-

grænsningsperiodens ophør.

Indstillingen fra Skatterådet tog således udgangspunkt i ledelsens vurdering af ejendomsmarkedet.

Der kan selvfølgelig diskutere om denne vurdering har haft indflydelse på værdiansættelsen af sel-

skabet på tidspunktet for åremålsperiodens ophør. Vi har ikke kendskab til forskelsbeløbet mellem

den bogførte værdi af ejendommene og den offentlige vurdering på tidspunktet for åremålsbe-

grænsningens ophør, men i det omfang, der har været en betydelig værdiforskel, kan det diskuteres

om selskabets egenkapital reelt har haft frie reserver til rådighed. Denne diskussion kan lede over i,

at der ikke er sket en formueforskydning mellem aktionærerne ved åremålsbegrænsningsperiodens

ophør, eftersom de faktiske forhold i sagen, betød at selskabet ikke var i besiddelse af frie reserver.

Det fremgår således tydeligt af afgørelsen, at Skatterådet har lagt vægt på de faktiske forhold ved

behandling af sagen, herunder at perioden 2007-2009 var kendetegnende ved finanskrisens indtræ-

delse, og ustabile markedskræfter på ejendomsmarkedet.

Afgørelsen indikerer ligeledes, at værdiansættelsen på ophørstidspunktet for udbytteperioden, er

sket på grundlag af et øjebliksbillede. Skatterådet har forholdt sig til værdiansættelsen af ejendom-

mene på baggrund af de faktiske oplysninger samt den omstændighed, at markedsværdierne på

ejendomsmarkedet var usikre på grund af de ustabile markedskræfter, hvor Skatterådet skulle tage

stilling til sagen. Ud fra denne fortolkning er det bemærkelsesværdigt, at skattemyndighederne i det

oprindelige bindende svar for etablering af modellen, havde accepteret at der ikke skulle tillægges

en risikofaktor, idet ejendomsmarkedet ikke ansås for usikkert. Samme opfattelse tiltrådte skatte-

myndighederne i ikke offentliggjort afgørelse af 19.11. 2012, hvor argumentationen for fravigelsen

af risikotillægget var at ejendomme skulle anses for meget værdifaste aktiver.

Ud fra denne betragtning finder vi det besynderligt, at Skatterådet accepterer, at efterfølgende vær-

direguleringer på ejendomme, skal kunne indgå i vurderingen af om der sker en formueforskydning

ved ophøret af en udbytteperiode. Dette er til trods for, at skattemyndighederne både før og efter

denne afgørelse har tilkendegivet, at ejendomme må anses for værdifaste aktiver. Udgangspunktet



_______________________________________________________________________________________

Side 97 af 107

må være, at den værdiansættelse som lægges til grund på tidspunktet for opgørelsen af den forlods

udbytteret må anses for gældende. Det betyder, at værdien tilknyttet de værdiansatte aktiver fastlå-

ses fra tidspunktet fra B-aktionærernes indtrædelse, og derfor lægges til grund ved et senere ophør

af åremålsbegrænsningsperioden, hvor der ikke er sket fuld indfrielse. Denne holdning ses anvendt

op til flere gange i praksis, herunder ved anvendelse af TSS-cirkulære 2000-10, hvor goodwill be-

regnes på grundlag af historiske tal, selvom dette ikke nødvendigvis er udtryk for den forventede

udvikling. Endvidere ses det i VSL § 3 stk. 7, hvor den oprindelige værdi på en fast ejendom skal

fastholdes ved opgørelsen af indskudskontoen, selvom skatteyderen har været udtrådt af virksom-

hedsordningen over en længere periode.

9.3. Sammenfatning - med udgangspunkt i begge afgørelser Det kan konkluderes at de foreliggende afgørelser indenfor manglende indfrielse af forlods udbytte-

ret ved åremålsbegrænsningsperiodens ophør, til en vis grad understøtter hinanden. I hvilket omfang

der kan støttes ret på afgørelserne som retskilde, er meget afhængig af faktorerne i den konkrete

sag. Ud fra de gennemgåede faktorer, som Skatterådet har tillagt værdi i disse vurderinger, finder

vi, at risikoen for at manglende indfrielse af forlods udbytteret ved åremålsbegrænsningsperiodens

ophør, vil medføre skattemæssige konsekvenser, må anses for relativt lille efter den gældende prak-

sis.

Denne vurdering er baseret på, at vi igennem vores fortolkning af afgørelserne, er nået frem til at

selskabslovens regler syntes at have forrang frem for det skattemæssige aspekt. Det afgørende i

denne vurdering er, at ledelsen kan redegøre for, at manglende udbytteudlodninger er foretaget ud

fra et synspunkt om opretholdelse af et forsvarligt kapitalberedskab i selskabet. Samtidig skal de

faktiske forhold afspejle denne ledelsesvurdering. Substansen i ledelsesvurderingen er ikke testet

nærmere igennem praksis, herunder i hvilket omfang ledelsesvurderingen er udtryk for en interesse-

forbunden vurdering imellem nærtstående. Desuden er forarbejderne i selskabsloven mangelfulde i

relation til vurdering af, hvornår udlodninger overskrider grænsen for, at måtte anses for at være

forsvarlig.

Hvornår skattemyndighederne vil anse den manglende udbytteudlodning for, at medføre skattemæs-

sige konsekvenser for de involverede parter, er således afhængig af om én af ovenstående faktorer

kan tilsidesættes. På baggrund af vores fortolkning af praksis virker muligheden for en sådan til-

sidesættelse for vanskelig set ud fra skattemyndighedernes synsvinkel, dette er til trods for, at di-



_______________________________________________________________________________________

Side 98 af 107

spositionerne er foretaget imellem interesseforbundne parter. Navnlig med den begrundelse, at be-

stemmelsen i selskabsloven § 179, stk. 2 anses for mangelfuld i dens fortolkning, hvilket i praksis

vil være til skatteyderens fordel.



_______________________________________________________________________________________

Side 99 af 107

10. Konklusion Besvarelsen af vores hovedproblemstilling har dannet grundlag for følgende konklusion. Besvarel-

sen er opdelt i følgende to afsnit.

Alternativ til succession

Vi har konkluderet, at anvendelsen af A/B modellen må anses for et fornuftigt alternativ i de situa-

tioner, hvor overdragelse med succession ved et påtænkt generationsskifte er omfattet af værns-

reglen i ABL § 34, stk. 6. Specielt i relation til, at kravene for overdragelse med succession er ble-

vet væsentligt skærpet, eftersom grænsen for passiv pengeanbringelse er nedsat fra 75 % til 50 %.

Denne skærpelse må anses for, at have en væsentlig betydning for generationsskiftemodne selska-

ber, hvor en overvejende del af erhvervsvirksomheden består i udlejning af fast ejendom. Gennem

vores fortolkning af KSL § 33 C og ABL § 34 samt den seneste relaterede afgørelse, jf. SKM

2012.728 SR (TfS 2013.30 SR) finder vi, at fast ejendom som udlejes igennem et selskab, stort set

altid vil blive anset for passiv pengeanbringelse. Dette til trods for, at der er tale om et selskab som

er næringsdrivende med handel af fast ejendom, hvilket går imod de grundlæggende successions-

regler i KSL § 33 C.

Årsagen til at anvendelsen af A/B modellen anses som attraktiv er således, at et generationsskifte

fortsat kan gennemføres mellem parter omfattet af personkredsen for succession, selvom selskabets

aktivitet i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom. De økonomiske rettigheder vil dog

fortsat være tilknyttet A-aktionæren, mens de forvaltningsmæssige rettigheder i form af stemmema-

joriteten vil kunne overdrages til den næste generation i lighed med hensigten for et generationsskif-

te foretaget ved overdragelse med succession.

Denne konstruktion vil samtidig kunne foretages på fordelagtige vilkår, idet finansieringsbehovet

for den indtrædende aktionær vil kunne fastsættes efter dennes økonomiske omstændigheder i rela-

tion til hvad vedkommende kan vederlægge på tidspunkt for indtrædelsen.

Udfordringer forbundet med anvendelse i praksis

Vi har konstateret, at der fortsat er udfordringer forbundet med anvendelsen af A/B modellen. Mo-

dellen underbygges i høj grad af retspraksis. Der er således ingen primær retskilde, der lovregulerer

elementerne i modellen, hvilket eksplicit fremgår igennem vores underspørgsmål nr. 2-5. Generati-



_______________________________________________________________________________________

Side 100 af 107

onsskiftemodne parter kan derfor være i en sårbar situation i de tilfælde, hvor de foretager dispositi-

oner i henhold til en praksis, som senere kan bortfalde, og som konsekvens heraf får en uhensigts-

mæssig skattemæssig virkning. Endvidere skal fortolkningen af den gældende praksis foretages

med en vis forsigtighed, idet afgørelserne på området er relative begrænsede og besvares ud fra de

faktiske forhold som den enkelte spørger ønsker afklaret. Dette danner nødvendigvis ikke grundlag

for, at efterfølgende parter kan støtte ret på lignende dispositioner.

På baggrund af modellens ovenstående udfordringer har vi udvalgt fire af modellens centrale ele-

menter og fortolket på gældende retspraksis indenfor disse områder. Konklusionen på disse fortolk-

ninger følger herunder:

Værdiansættelse

Værdiansættelsen af den forlods udbytteret til A-aktionæren mellem interesseforbundne parter blev

fastsat ved SKM 2004.416 LR (TfS 2004.832 LR) og beregnes på baggrund af selskabets værdi,

den indtrædende kapitalejers tegningsbeløb og ejerandel. Beregningsmodellen udtrykkes således:

(Indtrædende kapitalejers ejerandel angivet i decimaltal * (selskabets værdi + tegningsbeløbet) -

tegningsbeløbet)/ Indtrædende kapitalejers ejerandel angivet i decimaltal.

Selskabets værdi beregnes som udgangspunkt på baggrund af indre værdi og goodwill, der fastsæt-

tes efter TSS-cirkulære nr. 2000-10. Ved anvendelse af værdiansættelse efter bestemmelserne i

1982-cirkulæret vil opgørelsen af formuen foretages ud fra skattemæssige værdier, hvorved good-

will og lignende immaterielle rettigheder ikke direkte vil indgå i værdiansættelsen. Det betyder, at

en generationsskifteplanlægning vil kunne optimeres, såfremt 1982-cirkulærets bestemmelser med-

fører en lavere værdiansættelse i forhold til de øvrige 2000-cirkulærer.

Vi har endvidere analyseret på de usikkerhedsmomenter som indgår i værdiansættelsen af den for-

lods udbytteret, herunder ved interesseforbundne som ikke-interesseforbundne parter. Disse usik-

kerhedsmomenter er specielt koncentreret omkring valg af værdiansættelsesmetode og i hvilket

omfang nære medarbejdere i visse situationer kan karakteriseres som at have et interessefællesskab

med kapitalejeren. Vi er igennem denne analyse kommet frem til, at skattemyndighederne ikke an-

fægter værdiansættelsen ved uafhængige parter i samme omfang, som ved interesseforbundne par-

ter. Dette til trods for, at overdragelser mellem nære medarbejdere i visse tilfælde kan bære præg af

et lønaccessorium. Endvidere har vi konkluderet, at værdiansættelse af den forlods udbytteret efter



_______________________________________________________________________________________

Side 101 af 107

1982-cirkulæret, må anses for en mulighed i de situationer, hvor overdragelsen af B-

aktierne/anparterne sker direkte mellem kredsen af gaveafgiftspligtige i BAL, og der indgår et ga-

veelement ved overdragelsen.

Rente- og risikofaktor

Vores fortolkning af afgørelserne fastslår, at forrentningssatsen inkl. risikotillæg løbende er blevet

fastsat ud fra den eksterne finansieringsrente, som det enkelte selskab er blevet tilbudt ved deres

pågældende bankforbindelse. Denne rente relaterer sig endvidere til en efterskatbetragtning, der er

begrundet i, at der ikke er fradrag for udgifter til forrentning af egenkapital. Ud fra afgørelserne i

A/B modellens levetid har tendensen været en faldende forrentningssats fra et renteniveau på 6 % i

2004 til et nuværende renteniveau på omkring 3-4 %.

I SKM 2011.79 SR (TfS 2011.268 SR) blev en ny praksis på området fastsat, hvorved der kan bort-

ses fra risikotillæg. Omstændigheder der indgår i vurdering af om der kan bortses fra risikotillæg er

følgende; 1) størrelsen af den forlods udbytteret, 2) selskabets nuværende kapitalforhold og indtje-

ningsevne, 3) varigheden af den forlods udbytteret og 4) den af parterne i øvrigt fastsatte forrent-

ning

Foranstående praksis på området relaterer sig til interesseforbundne parter. Ved fortolkning af ren-

te- og risikofaktor ved ikke-interesseforbundne parter er fastsættelsen baseret på intensiteten i par-

ternes interne forhandlingsvilkår, hvilket er udtryk for markedsrenten.

Åremålsbegrænsningsperiode

På baggrund af vores analyse af retspraksis på området er der ikke grundlag for at konkludere, at

der skal aftales en åremålsbegrænsningsperiode ved anvendelse af modellen, da fortolkning af prak-

sis bevidner om valgfrihed i henhold til aftalegrundlaget.

Igennem årene har der været en tendens til, at åremålsbegrænsningsperiodens længde er forøget.

Endvidere er fastlæggelse af åremålsbegrænsningsperiodens længde i overvejende grad bestemt ud

fra de samme omstændigheder som relaterer sig til fastsættelsen af rente- og specifikt risikofakto-

ren, hvilket underbygger et samspil mellem elementerne i modellen. Åremålsbegrænsningsperioden

vurderes ligeledes ud fra den eksisterende og den indtrædende kapitalejers hensigt. Ligeledes væg-



_______________________________________________________________________________________

Side 102 af 107

ter samspillet med selskabsloven og kapitalselskabets kapitalberedskab, jf. selskabsloven §§ 115,

nr. 5 og 116, nr. 5 også en betydelig del i fastsættelsen.

Åremålsbegrænsningsperiodens længde bestemmes endvidere ud fra hvilke værdier selskabet består

af. Udgør selskabets værdi således en betydelig goodwill vil den forlods udbytteret ofte være tids-

begrænset, hvilket skyldes, at selskabets værdier vil anses som mindre sikre end ved værdifaste ak-

tiver.

Manglende indfrielse af forlods udbytteret ved åremålsbegrænsningsperiodens ophør

I vores afhandling har vi ligeledes fortolket på den situation, hvor A-aktionæren ikke får indfriet

den forlods udbytteret fuldt ud inden åremålsbegrænsningsperiodens ophør, herunder om forholdet

vil medføre skattemæssige konsekvenser for parterne.

Gennem vores fortolkning af afgørelserne på området for den manglende indfrielse af forlods ud-

bytteret, har vi konkluderet, at de selskabsretlige regler, herunder forholdet omkring et forsvarligt

kapitalberedskab, tillægges en forrang i vurderingen af årsagen til den manglende udlodning. De

skatteretslige regler kan derfor i et vist omfang tilsidesættes, selvom bortfaldet af udbytteretten i

visse situationer vil medføre en betydelig formueforskydning. Dette til trods for, at udgangspunktet

for de skatteretslige regler er, at en formueforskydning vil betyde, at parterne skal anses for at have

afstået deres aktier og beskattes af den kapitalgevinst som indtræder. Det er vores opfattelse, at sel-

skabslovens regler omkring forsvarligt kapitalberedskab, ikke er tilstrækkelig gennemarbejdet i

fortolkningsbidragene til loven, hvilket kan indebære en formueforskydning, som reelt er udtryk for

et gaveelement, hvor modellen er etableret mellem interesseforbundne parter.

Det kan afslutningsvis konkluderes, at A/B modellen i et betydeligt omfang sammenkobler det sel-

skabsretlige og skatteretlige område, hvilket har givet anledning til de fortolkningsmæssige udfor-

dringer, som har dannet grundlag for behandlingen af vores hovedproblemstilling i denne afhand-

ling.

11. Perspektivering Som nævnt igennem vores afhandling har A/B modellen vist sig, at være en attraktiv generations-

skiftemodel i de situationer, hvor et generationsskifte ikke kan foretages ved overdragelse med suc-

cession. Det bliver derfor interessant at følge den fremadrettede udvikling for modellen. Specielt ud



_______________________________________________________________________________________

Side 103 af 107

fra den betragtning, at såfremt successionsreglerne strammes yderligere på sigt, må det formodes, at

flere generationsskiftemodne parter, som falder ind under værnsreglerne i ABL, i stedet vil anvende

A/B modellen. Ved fremsættelsen af lovforslag nr. L 30 af 21. november 2011 blev det oprindeligt

fremlagt, at grænsen for passiv pengeanbringelse efter ABL § 34, stk. 6 skulle udgøre maksimalt 25

%, men blev i den senere behandling forhøjet til 50 %.

Begrundelsen i det oprindelige lovforslag omkring at nedsætte grænsen til 25 %, var at regeringen

ønskede at generationsskifter indenfor familieejede virksomheder kun skulle omfatte reelle er-

hvervsmæssige virksomheder. Ser man på regeringens tankegang i det oprindelige lovforslag, og

den historiske udvikling i passivgrænsen over tid, da kan det ikke udelukkes, at den nuværende re-

gering ikke vil foretage yderligere stramninger på området.

Kombineres ovenstående med det forhold, at en række A/B model konstruktioner snart vil nå åre-

målsbegrænsningsperiodens ophør, kan det diskuteres om en række af de problemstillinger vi har

belyst i vores afhandling vil lede op til en ændring af den gældende retspraksis. Her tænkes specielt

på forholdet omkring manglende indfrielse af den forlods udbytteret samt valg af værdiansættel-

sesmetode ved opgørelsen af den forlods udbytteret mellem interesseforbundne parter.

I relation til fastlæggelse af værdiansættelsesmetode må det anses for uhensigtsmæssigt, at en for-

lods udbytteret i et unoteret selskab kan opgøres efter 1982-cirkulæret, hvorefter det pågældende

selskabs værdi ved senere omstruktureringer opgøres efter enten 2000-cirkulærerne eller 2009-

vejledningen. Denne situation er særlig relevant, hvor de interesseforbundne parter er omfattet af

personkredsen i BAL, som netop kan støtte ret på 1982-cirkulæret. Der opstår således en situation

hvor der opgøres mere end én handelsværdi af det samme selskab, som ligeledes fremhæves ved

den illustrerede konstruktion i afhandlingen. Det bliver derfor interessant, at se hvordan skattemyn-

dighedernes holdning til denne konstruktion bliver i fremtiden, og i hvilket omfang konstruktionen

vil blive testet i praksis.

Ud fra tilgangen om, at A/B modellen vil blive hyppigere anvendt i den situation, hvor successions-

reglerne skærpes, må det ligeledes formodes at fortolkningsbidragene til modellen vil forøges. Det

bliver således interessant, at følge udviklingen i hvordan retspraksis vil forløbe i fremtiden, og om

skattemyndighederne vil udforme et konkret fortolkningsbidrag til brug for modellens anvendelse

med den hensigt, at retssikkerheden forbedres for partnerne som tilsigter, at anvende modellen.



_______________________________________________________________________________________

Side 104 af 107

12. Litteraturliste

12.1. Bøger - Halling-Overgaard, S. og Sølvkær Olesen, B. (2010); Generationsskifte og omstrukturering

– det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag

- Michelsen, A. et. al. (2011); Lærebog om indkomstskat, 14. udgave, 1. oplag, Jurist- og

Økonomiforbundets Forlag

- Nielsen, R. og Tvarnø, C. D. (2008); Retskilder og retsteorier, 2. udgave, 1. oplag, Jurist- og

Økonomiforbundets Forlag

- Bille, J. K. (2006); Skattemæssig succession – ved generationsskifte i levende live og ved

død, 1 udgave, Forlaget Thomson

- Nielsen, J. G. (2003); Legalitetskravet ved beskatning – De forfatnings- og forvaltnings-

mæssige rammer, 1. udgave, Forlaget Thomson GadJura

- Bundgaard, J. (2006); Skatteret og civilret, 1. udgave, Forlaget Thomson

- Serup, M. (1998); Generationsskifte – omstrukturering, 1. udgave, Forlaget Thomson

GadJura

- Serup, M. (2004); Generationsskifte – omstrukturering, 2. udgave, Forlaget Thomson

GadJura

- Schaumburg-Müller, P. og Werlauff, E. (2010); Selskabsloven med kommentarer, 1. udgave,

Jurist- og Økonomiforbundets Forlag

12.2. Artikler - Schmidt, C. L. (2004); Dansk skattemæssig værdiansættelse, netværksseminar den 26.-27.

august 2004, Aarhus Universitet

- Ramskov, B (2011); Generationsskifte af selskaber ved opdeling i aktieklasser – en status,

TfS 2011.714

- Ramskov, B. (2003); Glidende generationsskifte ved vedtægtsændringer, TfS 2003.943

- Serup, M. (2005); Aktieoverdragelse til skattekurs – en gennemgang af reglerne for bereg-

ning af skattekurs ved generationsskifte af unoterede aktier og anparter, TfS 2005.51

- Christiansen, T.V. (2005); Glidende generationsskifte, JUS 2005.34

- Christiansen, T.V. (2003); Glidende generationsskifte, JUS 2003.10

- Thorsted, N. (2009); Vedtægtsændringer – allokeret udbytte, TfS 2009.358



_______________________________________________________________________________________

Side 105 af 107

- Halling-Overgaard, S. og Sølvkær Olesen, B. (2003); Værdiansættelsesprincipper i forbin-

delse med generationsskifte, TfS 2003.558

- Serup, M. (2012); Generationsskifte og omstrukturering, nyhedsbrev august 2012, Bech-

Bruun

- Told- og Skattestyrelsen (1997); Værdiansættelse af unoterede aktier – arv og gave mv., in-

teresseforbundne parter og skattekursregler, TfS 1997.599

12.3. Cirkulærer, betænkninger og vejledninger mm. - Økonomi- og erhvervsministeriet (2008); Modernisering af selskabsretten, betænkning

1498, november 2008

- Værdicirkulære nr. 185 af 17. november 1982: Værdiansættelse af aktiver og passiver i

dødsboer mm. og ved gaveberegning

- TSS-cirkulære nr. 2000-5 af 15. marts 2000: Værdiansættelse af fast ejendom (ophævet ved

SKR nr. 10406 af 4. december 2007)

- TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000: Værdiansættelse af aktier og anparter

- TSS-cirkulære nr. 2000-10 af 28. marts 2000: Vejledende anvisning om værdiansættelse af

goodwill

- Værdiansættelsesvejledningen fra august 2009: Transfer pricing; kontrollerede transaktio-

ner; værdiansættelse. Ny offentliggørelse pr. 15. jan. 2013

- Den juridiske vejledning (flere versioner)

12.4. Domme og afgørelser TfS 1997.599 LSR 2012 11-02233

TfS 1998 461 LR U 1961.107 H

TfS 1999.214 H U 1965.399 H

TfS 2000.661 VLD U 1965.648 H

U 1983.8 H

SKM 2001.28 LSR (TfS 2001.174 LSR) SKM 2001.380 LSR (TfS 2001.805 LSR)

SKM 2002.172 LSR (TfS 2002.392 LSR) SKM 2002.384 LSR (TfS 2002.718)

SKM 2002.529 VLR (TfS 2002.889 VLR) SKM 2003.66 LR (TfS 2003.229 LR)



_______________________________________________________________________________________

Side 106 af 107

SKM 2003.134 LR (TfS 2003.314 LR) SKM 2004.176 LR (TfS 2004.404 LR)

SKM 2004.297 HR (TfS 2004.542 HR) SKM 2004.416 LR (TfS 2004.832 LR)

SKM 2005.320 LR (TfS 2005.565 LR) SKM 2005.549 LR (TfS 2006.104 LR)

SKM 2006.387 SR (TfS 2006. 699 SR) SKM 2008.876 LSR (TfS 2008.1429 LSR)

SKM 2008.600 SR (TfS 2008.1018 SR) SKM 2008.697 SR (TfS 2008.1245 SR)


SKM 2010.288 SR (TfS 2010.686 SR) SKM 2010.516 (TfS 2010.988 SR)


SKM 2012.477 LSR (TfS 2012.623 LSR) SKM 2012.504 SR (TfS 2012.635 SR)

SKM 2012.728 SR (TfS 2013.30 SR)

Ikke offentliggjort afgørelse af 19.11. 2012 (følger ligeledes af bilag nr. 1)

12.5. Anvendte forkortelser ABL Aktieavancebeskatningsloven

AFL Aftaleloven

AL Afskrivningsloven

BAL Boafgiftsloven

DSKL Dødsboskatteloven

EBL Ejendomsavancebeskatningsloven

FUSL Fusionsskatteloven

GRL Grundloven

KSL Kildeskatteloven

LL Ligningsloven

PSL Personskatteloven

Selskabsloven Selskabsloven

SFL Skatteforvaltningsloven

SL Statsskatteloven

SSL Skattestyrelsesloven



_______________________________________________________________________________________

Side 107 af 107

VOL Virksomhedsomdannelsesloven

VSL Virksomhedsskatteloven

Documents

A/B modellen som alternativ til overdragelse med successionpure.au.dk/portal/files/53760720/Afhandling_cand.merc.aud_april... · A/B modellen som alternativ til overdragelse med succession