Embed Size (px)
Citation preview
PRIMARY COLORS PALETTE PRIMARY TYPEFACE (BRAND NAME)
MONTSERRAT
CREATED & DESIGNED BY WKH.DK
REGNBUEHUSET EN ARBEJDSPLADS FOR SÅRBARE
25 ÅRS JUBILÆUM“NÅR MENNESKER ER ØNSKEDE, VENTEDE OG ANSVARLIGGJORTE”
1992-2017
voresINDHOLD
03 SOM ET EVENTYR
R E G N B U E H U S E T 2 5 Å R
Han ville ikke selv gå derop, men jeg syn-tes det lød som en god ide, så jeg...
04 HYLDEST REGNBUEHUSET
For 25 år siden var det mest førtidspen-sionister som kom i huset. Nu er billedet...
05 EN ARBEJDSPLADS I 25 ÅR
Sejlet huset gennem klippeformationer, holdt skuden oppe igennem vandfald...
08 ALDRIG I HAVN
Noget af det første vi spøger hinanden om når vi møder nye mennesker, er...
09 FONTÆNEHUSENE
Panikangst 8 – 12 gange i døgnet igen-nem 6 måneder. Sådan så det ud for...
10 BLEV MIN RUGEKASSE
Når vi taler om Recovery indenfor psyki-atrien, betyder det troen på at mennesker...
12 AT KOMME SIG
”Jeg levede et ordinært middelklasseliv” siger Benny og fortæller om jobbet som...
Søren var 17 år da han første gang oplev-ede en psykose. Igennem de næste år...
Vigtigt at vi forstår at træde varsomt - at vi husker Søren Kirkegaards ord...
13 FANDT BALANCEN
14 MEDLEMSFORTÆLLING
17 FREMTIDEN
Akvarellen her er i 1996 malet af Henning Smed. Henning er Regnbuehusets første medlem og bruger stadig huset i dag…
For dengang - for nærmere bestemt 25 år siden - besluttede en flok driftige...
3REGNBUEHUSET
...VÆRET SIN EGEN, PÅ GODT OG ONDT Fountain House værdierne var og er forsat, en global måde at møde mennesker med en psykisk sygdom på. Værdierne er ganske elementære, ganske enkelte og helt konkrete. Der er udformet en lang række standarder (næsten 40 standarder) for, hvordan dette tankesæt kan udfoldes i et socialt arbejdsfællesskab.
Fountain House værdierne indtog Vestegnen i 1992, idet disse gæve mænd & kvinder købte en stor gul patriciervilla på Østerparken i det gamle Taastrup og startede Regnbuehuset.
Men som med alt andet nyt, var de moderne tanker udfordrende fra både det lokale demokrati og for den regionale psykiatri. Uvidenhed kan som bek-endt skabe fordomme og i de første mange år Regnbuehuset eksisterede, blev der kæmpet en del kampe mod fordomme. Det er heldigvis blevet meget bedre, så det er dejligt at opleve, at kommu-nale beslutningstagere og regionale politikere gen-nem årene, har ladet sig inspirere til at lade Foun-tain House værdigrundlag udfolde sig på mange niveauer, i den psykiatriske verden.
Regnbuehuset har i alle 25 år været sin egen, på godt og ondt. Der har ikke været indgået driftsove-renskomster, så for at få driften til at køre har der måtte knokles hårdt for at overleve. I perioder har huset været nødlidende med ganske få medlemmer og sparsom økonomi. De aktive mennesker om-kring Regnbuehuset har måtte yde til tider utraditio-nel brandslukning for at overleve.
DET ER NÆSTEN SOM ET EVENTYR Af Helle Nygaard Mottelsen
For dengang - for nærmere bestemt 25 år siden - besluttede en flok driftige mænd og kvinder at gøre en forskel for mennesker med en psykisk sygdom. Disse gode mennesker var blevet inspireret af de ”moderne” psykiatritanker, der havde gjort indpas i Amerika og som blev samlet i en organisation der blev kaldt Fountain House. I al sin enkelhed handlede de nye tanker om, at mennesker med en psykisk sygdom – bør mødes og behandles som mennesker med en identitet og med et helt almindeligt ønske om, at blive set, at blive hørt og blive værdsat som menneske. Ikke ”blot” at være en sygdom.
I dag er Regnbuehuset blevet mere ”groundet”. Kendskabet til vores unikke tilbud, er bredt ud til mange kommuner og i psykiatrien. Men det betyder ikke, at vi er gået i stå og blevet selvtilstrækkelige. Vi skal fortsat knokle for at følge med tiden og følge de vinde der blæser på beskæftigelses- og psykiatriområdet.
Vi har turde revidere og kikke kritisk på vores værdier, opgaver og egne evner. Vi har revur-deret vores tilbud og ydelser og blevet mere stringent idet vi trods alt bygger på erfaringer fra snart 25 år. Vi kan individuelle og håndholdte forløb og fastholde det identitetsskabende per-spektiv. Lyder det lige lovligt abstrakt, så læs de personlige historier, så giver det mening!
Vi holder øjne på det der kan understøtte men-nesker med en psykisk udfordring.
Akvarellen til øverst til venstre i dette festskrift er en akvarel malet af vores ”hus-kunster” Hen-ning. Henning var med til at starte huset op som ung mand i 1992. Han kommer fortsat i Regn-buehuset som medlem, ved siden af han passer sit skånejob to dage om ugen.
Afslutningsvis tak til Borgervennen af 1788 for at have givet støtte til at udgive dette festskrift og støtte til at vi har kunne forskønne huset til denne store fødselsdag. Ligeledes tak til Nordea-fonden for bidrag til fød-selsdagen og forskønnelse af vores gamle villa.
4 REGNBUEHUSET
DE VILLE STARTE ET HUS Historien er den at vi nu har Jubilæum, 25 år endda…Ja historien er den, som jeg husker den, at huset startede med en styregruppe af interesserede, fra et sted inde i København. De ville starte et hus der skulle hjælpe psykisk sårbare mennesker med at komme videre med deres liv. Med det liv som var gået lidt i stå, kommet på afveje eller som de ville genoptage. Det drejede sig både om deres arbejdsliv og deres sociale liv. Når de skulle ud af deres hoveddør og møde andre mennesker.
Styregruppen ansatte så en medarbejder, Bodil, som skulle finde og hjælpe borgere i nærområdet. De fik kon-takt med Medborgerhuset i Taastrup og aftalte at lave et åbent hus arrangement for interesserede borgere. På det tidspunkt rådede styregruppen over et enkelt lokale i Medborgerhuset. Jeg kom på det tidspunkt i Med-borgerhuset og brugte et træværksted.
En af dem jeg kendte lidt fra de sociale arrangementer i Medborgerhusets Cafe, fortalte en dag at der var nogle oppe på 1. sal der havde inviteret ham til at komme og høre om deres initiativ. Det var den her styregruppe med Bodil i front.
DE VAR HYGGELIGE... Han ville ikke selv gå derop, men jeg syntes det lød som en god ide, så jeg gik op for at se hvad det var. Det var nu nogle meget hyg-gelige mennesker. Jeg blev der en times tid og aftalte at jeg nok ville dukke op igen. Efter nogen tid var vi efterhånden blevet en 8-10 mennesker og fik et lokale mere. Vi fandt så et hus der lå i nærheden, nemlig det gule palæ, Regnbuehuset. Vi havde fået en lovning på penge fra en fond og en aftale med Høje Taastrup kommune om ti pladser til deres borgere i huset, når det kom i gang.
NOGET AF EN TUR
Hanne Genet blev leder af huset og Bodil var medarbejder. Huset dengang var møbleret med et billardbord og sofaer hvor der i dag er kontor. Nu var vi oppe på 15-20 medlem-mer og Jens fra Medborgerhuset blev ansat. Sammen med Jens Peter og medlemmer ombyggede vi køkkenet, der forrige år af Per og medlemmer blev moderniseret til det vi har i dag.
I 1996 rejste vi til Sydfrankrig. Det var noget af en tur. Vi havde lånt en mindre bus som vi var 21 mennesker i. Det var bl.a. Peer der var med på denne tur, og han arrangerede også året efter en tur til Lofoten, hvor vi også var omkring 15 afsted.
I næsten al denne tid og, også i dag, har vi haft en masse dygtige og flinke studerende i huset. De fleste har været socialrådgiverstu-derende, men vi har også i en periode haft SOSU assistenter.
Jeg vil slutte af med en tak til de medlem-mer der har været med i Regnbuehuset igennem tiden.
HYLDEST TILREGNBUEHUSETAF HENNING SMED, MEDLEM NR. 1
5REGNBUEHUSET
EN ARBEJDSPLADS BLIVER 25 ÅR Af Nina Berrig
At fylde 25 år er i sig selv ikke det væsentlige, men det væsentlige er, at have været en arbejds-plads for sårbare mennesker i 25 år. Været med til at støtte og hjælpe mennesker til en bedre tilværelse. Været ”huset” hvor alle føler sig vel-komne og nødvendige for at dagen kan fungere – DET ER NOGET SÆRLIGT.
Da Regnbuehuset for 25 år siden blev grundlagt, var tankerne om inddragelse, rehabilitering og Recovery stort set fraværende i den psykiatriske behandling i Danmark. Lange indlæggelser på asyllignende institutioner var hverdag i det psyki-atriske system.
Regnbuehusets værdigrundlag bygger på: ” Vi er ikke alene – Fountain House´s vision er, at mennesker med mental sygdom får udnyttet deres muligheder og er respekterede som medarbejdere, naboer og venner”.
En fantastisk indsats dengang, og siden har Fountain House Konceptet – med sin særlige måde at udføre Recovery på - været en væsentlig inspiration for den model som bl.a. efterleves i Region Hovedstaden.
v. Nina Berrig, formand for Regnbuehuset
EN ARBEJDSPLADS BLIVER 25 ÅRREGNBUEHUSET HAR FØDSELSDAG – TILLYKKE!
Regnbuehuset er en selvejende institution uden faste driftsoverenskomster, hvilket betyder, at vi stedse skal gøre os stor umage for, at vores tilbud svarer til de ønsker kommunerne har. Bestyrelsen er meget fokuseret på alle de nye tiltag som foregår, og forsøger i tæt samarbejde med leder og medarbejdere at tilpasse os kommunernes ønsker om tilbud.
For 25 år siden var det mest førtidspensionister som kom i huset. Nu er billedet langt mere varieret, kontanthjælpsmodtagere til afklaring, tilbud om ressourceforløb og førtidspensionister.Det betyder et meget mere pulserende og foranderligt liv i huset. Vores bekymring har været, om vi fort-sat lykkes med at give den trygge ramme, som netop kendetegner Regnbuehuset. Når mange mennesker mødes under samme tag, stiller det til tider store krav til vores dygtige medarbej-dere – Regnbuehuset som den positive oase og ikke Hovedbanegården, kan kræve gode stærke skuldre fra medarbejdere og af leder.
Tak fordi I klarer hverdagen så flot. Hvad så fremover? Målet er, at Regnbuehuset – vores fine gule hus – fortsat er trygt, højt kvalificeret og med tidssvarende tilbud.
Jeg håber vi alle vil få en dejlig fødselsdag – Hjertelig tillykke med de 25 år.
At tilhøre et fælleskab, - er centralt.
Det er meget kort historien/ baggrunden og så er vi her nu, hvor dagens udfordring er:Er vi stadig ”de bedste”? Formår vi at rumme alle de mennesker, som i dag har deres daglige gang i Huset?
Hvordan bliver vi fortsat ved med at være noget særligt?
6 REGNBUEHUSET
“NÅR JEG TRÆDER IND AD DØREN ER JEG HJEMME”Citat: Marianne Holm
7REGNBUEHUSET
8 REGNBUEHUSET
Entusiasme og idealisme var grundstenen, da en gruppe ildsjæle tilbage i 1992, med fondsmidler i bagagen, sejlede ind på sparsom plads i Medborgerhuset i Taastrup. Det var startskuddet til det der i dag hedder Regnbuehuset. Dengang, som nu, med troen på at ”det gode liv” ventede forude, for en række psykisk sårbare mennesker. Dette når blot alle blev krediteret for deres ressourcer, blev en del af et ligeværdigt arbejdsfællesskab og blev mødt med for-ventninger, støtte og respekt.
I tiden efter blev der forhandlet med Tåstrup kommune og det store, idylliske, gule hus blev rammen om den fantas-tiske historie, som nu har udspillet sig gennem 25 år.
I dag er vi glade for friheden til at disponere og fasthol-de værdier. Vi sætter pris på nødvendigheden af at kridte skoene for at overleve og det har medvirket til at vi stadig er på beatet.
Medlemmer, medarbejdere, ledere og en driftig bestyrelse har sejlet huset gennem klippeformationer, holdt skuden oppe igennem vandfald og navigeret udenom de værste rev der kunne rejse sig under overfladen. Ind imellem var en pause på stille vand, men vi var aldrig i havn. At komme i havn er ikke målet, det er jo i bevægelsen magien opstår, i det vi er sammen om at navigerer i.
Det er vi enige om og sådan bliver fremtiden i Regnbuehu-set ved…
REGNBUEHUSET, ALTID I BEVÆGELSE OG ALDRIG I HAVN
9REGNBUEHUSET
FONTÆNEHUSENE DANMARK ØNSKER TILLYKKE MED DE 25 ÅR
Noget af det første vi spøger hinanden om når vi møder nye mennesker, er ’hvad laver du’ i betydningen, hvad arbejder du med - hvad er du uddannet som - hvilken stilling bestrider du på arbejdsmarkedet? Spørgsmålet er naturligt og selvfølgeligt fordi det placerer den enkelte i en sam-fundsmæssig sammenhæng og er med til at definere den enkelte i en social forforståelse. Det harmløse spørgsmål kan imidlertid også vække modsatrettede følelser, man er nemlig ikke nødvendigvis stolt af at være i behandling for en psykisk lidelse eller af at komme i et værested.
Fountain House begyndte i New York i 1948, hvor en gruppe menneske med psykisk sygdom reagerede på at blive set som patienter og diagnoser frem for som mennesker med egen identitet. Udgangs-punktet var, og er, at mennesker med psykiske vanskeligheder kan andet og er mere, end res psykiatriske diagnose tilsiger. Fountain House kom til Danmark i 1986 og i årene frem til 1992 blev yderligere fire Fontænehuse oprettet.
Fonden ”Fontænehusene Danmark” er koalition for de syv klubhuse der nu er i Danmark.
Fonden blev oprettet i 1999 og har til opgave at: fremme samarbejde husene imellem - støtte etablering af nye klubhuse - øge kendskabet til klubhusene - at initiere metoder, udviklingsprojekter og uddan-nelsesforløb, mm.
Fontænehusene tilbyder en klubhusmodel, som er psykosocial rehabiliteringsmodel med fokus på strukturerede rammer og sociale fællesskaber, hvor der skabes plads og rum til udvikling for den enkelte. Når man er bruger af et klubhus, er man derfor medlem. Som medlemmer har man opgav-er, ansvar og indflydelse på alle forhold om de daglige opgaver i klubhuset. Klubhusene er karakteriseret ved en arbejdsform, hvor medarbejdere og medlemmer arbejder sammen side om side. Det betyder at ingen funktioner kan gennemføres uden direkte og aktiv deltagelse af medlemmerne.
Det enkelte medlem ventet – ønsket og nødvendig, både som person og som bidragende til husets daglige drift. Disse tre budskaber udgør kernen i modellen, som i komprimeret form kan beskrives som ”recoveryorien-terede og empowermentinspirerede mestringsstrat-egier”.
Fontænehuset Regnbuehuset i Taastrup var blandt de første fontænehuse i landet og fylder nu 25 år, og fra Fontænehusene Danmarks side skal der lyde et stort tillykke. Det er fantastisk godt gået at drive en virksom-hed for mennesker med psykiske vanskeligheder, med ovenstående idealer i et stadig mere markedsorienteret samfund, der stiller stadig større krav til beskæftigelses-grad, produktivitet og formelle kvalifikationer. Dette kan kun lade sig gøre hvis konceptet har noget at byde på – og man må sige at Regnbuehuset har bevist sig værd.
Uden driftsoverenskomst eller fast offentlig støtte er det lykkedes dygtige og engagerede medlemmer og medar-bejdere og ledere i huset at vedblive med at tilpasse sig tidens skiftende krav og samtidig fastholde den menings-fulde hverdag for medlemmer og brugere.
Tillykke og al mulig medvind i de næste 25 år.
Fontænehusene Danmarks bestyrelseErik Pedersen (formand) & Ole Thomsen (næstformand)
10 REGNBUEHUSET
NÅR DET SLÅR KLIK I HJERNEN
Panikangst 8 – 12 gange i døgnet igennem 6 måneder. Sådan så det ud for Morten da det var værst. Dertil kom angsten for angsten. Han var 25 år og kunne kun in-dimellem anfaldende se en smule rationelt på sin krops reaktioner. Når angsten kom var han overbev-ist om at han skulle dø – lige nu og her. Når der var pauser overtog angsten for, hvornår næste om-gang kom og tankerne om hvilke fysiske sygdomme der måtte ligge under, var konstant. ”Når jeg ser tilbage var der kun opgivelse i mit sind. Jeg var ikke decideret selvmordstruet, men skulle jeg dø – var det ok” - ”Når det slår klik i hjernen er det jo indbildning, det er falske signaler, men føles ægte”. For Morten var det ren overlevelse, ingen lyspunkter. Angsten tog det hele.
STARTEN PÅ SLUTNINGEN
Utallige opkald til 112 med velm-enende henvisninger til egen læge var ikke løsningen. Først da Morten i et voldsomt anfald, tog direkte på skadestuen blev han taget alvorligt. Han var overbev-ist om fysisk sygdom og billedet var da heller ikke til at tage fejl af. Rystelser, voldsom høj puls og ud-videde pupiller. Lægen gav ham et varmetæppe på og for første gang oplevede Morten at blive taget al-vorligt. ”har du tænkt over om det måske kan være psykisk”? Spurg-te lægen. Det blev starten på slut-ningen af den lange periode uden lys. For første gang italesatte no-gen at det måske var psyken den var gal med.
MENNESKER BLIVER ØKONOMI
Efter en længere indlæggelse bliv-er Morten udskrevet. Han bliver visiteret til et kommunalt tilbud med samtaler hver 14. dag. Dette på trods af Psykiaters anbefaling om bosted. Morten selv havde in-gen mening på det tidspunkt, han lod sig føre blindt. ”I dag kan jeg se at jeg (man) spildte to år af mit liv, det er hvad der sker når men-nesker bliver til økonomi” Der var ingen fremgang og efter 2 år flyt-tede Morten på bosted. Et år sene-re fik han tilkendt førtidspension.
”Første gang jeg kunne klynge mig til et håb om en fremtid, var da vi på bostedet fik nye boliger til de mere velfungerende beboere” – ”nogen mente at det bl.a. var mig”. De nye fysiske rammer, andres tro på at Morten havde udviklet sig gjorde at Morten gradvist fik øje på en fremtid. ”jeg indså pludselig at jeg godt kunne rykke mig – jeg kunne se mig selv i bedring når jeg så til-bage”. Det var det øjeblik Morten… ”gik fra at VÆRE til at VILLE”…
HUSET BLEV MIN RUGEKASSE- FRA AT VÆRE TIL AT VILLE…
11REGNBUEHUSET
HUSET BLEV MIN RUGEKASSE
REGNBUEHUSET - NEJ TAK SGU!
Da Morten, af sin sagsbehandler, blev præsenteret for muligheden for at komme i beskyttet beskæfti-gelse i Regnbuehuset var hans første tanke ”nej det vil jeg sgu ikke”. Han fik associationer et værested hvor han skulle male på glas, tegne billeder eller lave lerfig-urer… ”og så var det et forfærdeligt navn” siger Morten og griner. Han blev alligevel overtalt til et besøg i huset og det vendte hans fores-tilling… ”Regnbuehuset havde ikke den klassiske tilgang, - de gider ikke hører om sygdom, men inter-esserer sig for mennesket og her og nu løsninger. Det er ikke one size fits all i Regnbuehuset – der er ingen kategorisering af men-nesker, men oprigtig interesse for dine kompetencer og dine prob-lemstillinger”.
Morten påpeger at det vigtig-ste i huset var balancen mellem forventninger og rummelighed. Blev han givet en opgave, var der også en klar forventning om at opgaven blev løst. Der var den støtte og hjælp han havde behov for, til rådighed og fleksibilitet ift. deadlines. Mortens udfordring blev selv at finde balancen ”jeg tog en periode alt for meget ansvar til mig, medarbejderne kunne se en masse kompetencer og energi og jeg synes det var spændende op-gaver, så jeg blev udfordret på selv at sige stop”. Det oplevede han til gengæld var helt ok at gøre…
HUSET BLEV MIN RUGEKASSE
”Andre gange var der måske var lige lovlig meget overbærenhed og forståelse” siger Morten, men hu-set blev min rugekasse. Der hvor jeg kunne øve mig imellem ingen-ting og arbejdsmarkedet.”De tre vigtigste pointer i forløbet er 1. Individualisme 2. Frihed un-der ansvar (med støtte) og 3. Man skal være indstillet på at arbejde med sig selv.”Jeg tænker, at et forløb i Regn-buehuset ikke kan have negativ effekt på nogen og vil være gavn-ligt for alle, der er klar til at arbejde med sig selv. Huset har rammerne til at det kan lade sig gøre”.Nu, 10 år efter han fik det skidt, er der næsten ikke noget angst til-bage. Morten har lært at tøjle ang-sten, så det er ham der bestem-mer. Han er ikke længere bange for angsten og fandt tunnelen med lyset for enden.
DET VAR EN KRIG AT KOMME AF MED FØRTIDSPENSIONEN
”Morten har genfundet glæden ved livet. Han startede i praktik i digi-taliseringssekretariatet i Ballerup og blev derefter ansat. I dag er han far til en skøn datter på et år, han er en god mand for sin hustru og har et familieliv fuld af kærlighed og respekt. Morten blev her i juni færdig med det studie han start-ede på i 2001 – inden han blev syg. Han er nu bachelor i datalogi og informatik. ”Det var en krig at komme af med førtidspensionen” siger Morten, der søgte revalider-ing for at færdiggøre sin uddan-nelse. ”Systemet er ikke gearet til den slags udvikling”. Det lykkedes dog alligevel for Morten og han er, nu som færdiguddannet, sikret ar-bejde 30 timer om ugen i digitali-seringssekretariatet.Morten oplever i dag, at han er vel-lidt og respekteret som kollega og som menneske. Han fik fat om liv-et og ”den ellers introverte fyr, viser sig faktisk at være ekstrovert” siger Morten, mens han smiler bredt.M
orte
n En
gell
Thom
sen
12 REGNBUEHUSET
AT KOMME SIGRecovery hedder det nu.
Oversat betyder det at komme sig. Når vi taler om Recovery indenfor psykiatrien, betyder det troen på at mennesker kan komme sig helt eller delvist, efter en psykisk sygdom… Recovery handler om at opdage - eller genopdage fornem-melsen af en personlig identitet, der ikke er knyttet til sygdom. Recovery-begrebet har eksisteret i USA siden 40’erne og er stille og roligt rullet ind over Danmark igennem de sidste 10-15 år. Dertil også begrebet om den rehabiliterende indsats. I den danske ordbog oversættes rehabilitering til genindsættelse af værdighed.
Dengang for 25 år siden, var vi noget helt unikt. Regnbuehuset som Fountain House, med rødder i USA og den Recovery-orienterede tankegang. Det tankesæt vi havde dengang var der ikke andre der havde. Troen på, at det vi gjorde var rigtigt, samt vores retningslinjer for hvordan vi ligeværdigt og respektfuldt skulle omgås hinanden, skabte den altafgørende base. Basen for at mennesker kunne komme sig og leve et ønsket, værdifuldt liv, med de præmisser de nu engang havde med sig.
Vi er sådan set stadig helt unikke på det område. Over tid har dette mindset heldigvis udbredt sig i Danmark. At det kan betale sig at behandle vores sårbare medmennesker med den respekt og vær-dighed de fortjener, er de fleste enige om i dag. Det gør det så meget nemmere for Regnbuehuset at formidle hvad det er vi kan. Vi kan nu sætte be-greber på vores tilgang som omverdenen forstår og for det meste har en positiv holdning til. Man kunne håbe at det Recovery-orienterede mindset med tiden ville vinde større indpas på den poli-tiske front. Især forståelsen af, at faktorer som tid, støtte og relationer har altafgørende betydning for sårbare menneskers succes på arbejdsmarkedet.
Vi har til formål at støtte sårbare mennesker i selv at skabe mening i deres liv. Dette gennem aktiv handling og oplevelsen af at have betydning for andre i en arbejdsstruktureret hverdag. Det kan ikke lykkes uden at man bliver set som det men-neske man er og spejlet i ligeværdige relationer. At blive fristet, opmuntret og tilpas udfordret i et trygt miljø.
Det har igennem tiden vist sig at bære frugt for mange sårbare mennesker i Regnbuehuset og mange er nu en del af det danske arbejdsmarked. Det at opleve at være ventet, ønsket og at vi er nødvendige for hinanden, har alt sammen bidrag-et hertil.
Håb og identitet er blomstret, ved at blive mødt med respekt og forståelse for, at det at komme sig er en individuel proces som kræver ligeværdig støtte og ikke mindst tid.
13REGNBUEHUSET
”DER BLEV SLUKKET FOR LYSET””Jeg levede et ordinært middelklasseliv” siger Benny og fortæller om jobbet som chef for 35-50 medar-bejdere i tre forskellige afdelinger og 500.000 kr. om året. Et stort arbejdspres og et højt stress-niveau lagde Benny ned, først en gang, så en gang mere og tredje gang resulterede det i alvorlig livskrise med depression, angst og fysisk sygdom. ”Jeg mistede alt i perioden efter; mit arbejde, mit hus, min op-sparing og min efterløn. Kun min datter var lyset”. Benny’s indre dæmoner hobede sig op og han blev fyldt med vrede, had og aggressioner som førte til isolation. ”Der blev simpelthen slukket for lyset” siger Benny og kigger ned. I dag er Benny i flexjob 15 timer om ugen og trives.
”ET LIGEVÆRDIGT, VOKSENT MENNESKE””Da jeg trådte ind i Regnbuehuset første gang havde jeg, med erfaring i rygsækken, negative for-ventninger. En følelse af tomhed og angst. Jeg var neutral overfor atmosfæren men alligevel lidt nys-gerrig”. Benny fortæller hvordan den åbne og rolige modtagelse lettede det for ham, tilbuddet om en kop kaffe og sidde lidt i cafeen. ”Jeg føler pres tre gange så meget som andre” sådan har det været siden Benny gik i skole og videre gennem hans arbejdsliv. I bekendtskabet med Regnbuehuset oplevede Benny for første gang i systemet, at blive behandlet som et ligeværdigt, voksent menneske og ikke en klient. ”Der var balance mellem forvent-ninger/krav og Frihed/rummelighed” fortæller han og det var en lettelse at verden ikke faldt sammen hvis alt ikke var perfekt.
”AT SÆTTE GRÆNSER I ET HENSYNSFULDT MILJØ”Benny havde mulighed for at beskæftige sig med madlavning, for at træne sin sociale side. I starten holdt han sig fra de sociale tilbud, men åbnede op med tiden og var også på ferietur med huset. ”Det var dejligt at kunne øve sig i at sætte grænser i et hensynsfuldt miljø”. Benny stiller stadig store krav til sig selv, men har fået en smule selvværd tilbage af det han har mistet. ”Jeg er en kompleks person og det tog tid, knap to år i huset, derefter i praktik med opfølgning fra huset i ti måneder”. Tid betyder så meget. ”Jeg har det nogenlunde godt i dag” siger Benny og fortæller at han nok skal slås med de indre dæmoner resten af livet. Noget kan stadig tricke det, sommetider som lyn fra en klar himmel. ”Jeg viser ikke mine følelser”.
”DET FUNGERER FOR MIG”Benny bruger i dag sit overskud på at kon-trollere det indre og kæmper helst ikke med verden udenfor. ”Jeg har lært at tage en ting ad gangen og lært at sige fra” - noget Benny har været udfordret på hele sit liv. Nu oplever han at det er ”Ja-hatten” der er lidt udfordret, men det bliver bedre. ”Det er 5 år siden jeg sygemeldte mig. Først nu accepterer jeg at der er ting jeg ikke kan” Benny trives i sit flexjob i Coopmad. Han har flinke kolleger som tager hensyn til hans skånebehov. ”Det fungerer for mig at være flexjobber og det er en stor lettelse at være ude af kontanthjælpsfængslet”.
JEG FANDT BALANCEN
Benny Jakobsen
”DET FØLTES SOM EN SPÆNDETRØJE”Søren var 17 år da han første gang oplevede en psykose. Igennem de næste år prøvede han selv at få bugt med symptomerne ved hjælp af meditation, motion og at dyrke sine interesser. Han blev mere og mere isoleret og søgte læge efter 7 år. ”Man fandt ud af hvad jeg fejlede og jeg blev fredet fra arbejdspres i jobcentret i 2 år. Jeg var til sidst helt symptomfri”. Men så skulle Søren også ud og prøve kræfter med arbejdsmarkedet. ”Det værste for mig var, at jeg ikke kunne have fuld kontrol selv. Det føltes som en spændetrøje at andre skulle bestemme” siger Søren og henviser til sin diagnose.
Symptomerne kom igen, ikke på fuld smæk, men stresspå-virkningen ved at skulle indordne sig igen og give afkald på frihedsfølelsen fik psykoserne til at poppe op igen.
”JEG HAR UDVIKLET STRATEGIER”I Regnbuehuset oplever Søren i dag, at det er et godt sted at afprøve sig selv. ”Der er fleksibilitet i opgaverne og jeg har haft mulighed for at prøve af hvad jeg kan”. Søren har fundet balancen, 6 timers arbejde om ugen passer godt og hvis der er mulighed for afveksling er det bedst. I dag kan han bedre mærke når psykoserne presser sig på og han er blevet bedre til at tøjle det. ”Jeg har udviklet strategier og ventiler så jeg i dag selv kan arbejde med det og jeg har været symptomfri længe”.
I det hele taget kender Søren sig selv bedre. ”Jeg kender mine begrænsninger og ved at tingene hurtigt bliver kedeli-ge for mig, men når der er balance i tingene er livet fantas-tisk og jeg motiveres”. ”Når jeg ser tilbage kan jeg se hvor dårligt jeg egentlig havde det dengang”.
14 REGNBUEHUSET
MEDLEMSFORTÆLLING
15REGNBUEHUSET
• Mød mentee med åbne arme, ligeværd og respekt for
forskelligheder. Vær tålmodig, nysgerrig og lyttende.
• Din opgave er at støtte mentee i, at finde sig til rette
i huset. Dvs. lære kulturen i huset at kende samt, at
blive fortrolig med opgaverne.
• Aftal med mentee præcis hvilke ting du skal støtte op
omkring. Eks. Opgaver, pauser osv. Du skal lytte og
støtte, men ikke løse mentee’s problemer.
• Gør opmærksom på at du har tavshedspligt, men ikke
når det gælder medarbejderne i huset. Fortæl mentee
at han/hun kun skal fortælle dig noget, som du må gå
videre til medarbejderne med.
• Husk at du er mentor i Regnbuehuset, ikke i privatlivet.
Lån eksempelvis ikke penge eller andet uad og besøg
ikke mentee privat.
• Udlever ikke dine egne eller andres privatoplysninger
(telefonnummer, mail osv.).
• Udvikler I et privat venskab, skal den formelle mentor/
mentee-relation ophøre.
• Brug gerne dine egne erfaringer når du støtter mentee,
men tal ikke om dine egne problemer (det er mentee
det handler om).
• Hav altid de tre P’er for øje når du er mentor. Privat,
Personlig og Professionel. Hvornår er du hvad, i sam-
været med Mentee? Brug din personlighed professio-
nelt, men vær varsom med at inddrage dit privatliv.
• Brug disse ti bud, hvis du har brug for, at forklare dine
handlinger overfor mentee.
DE 10 MENTORBUD!
MENTOR – HVAD ER DET I REGNBUEHUSET?
I 2016 blev de første 8 af husets førtidspen-sionister uddannet virksomheds-mentorer. I forlængelse af kurset etablerede mentorerne et fagligt mentornetværk. Netværket mødes nu en gang om måneden med en fast dags-orden.
Til møderne deles gode og dårlige erfaringer med mentorrollen og mentorerne modtager faglig supervision. Netværket har udarbej-det en mentorhåndbog og 10 ”mentorbud” at støtte sig op ad. Mentorerne er husets rygrad i dag. Kulturbærerne der har husets værdier helt inde i blodet og forstår at møde nye mennesker med ægthed og åbent sind. De er erfarne i husets opgaver, i at være sår-bare og i at det er muligt at komme sig og leve et ønsket liv. Al den erfaring omsættes nu til et fagligt, støttende værktøj og til at passe på sig selv undervejs.
Vi ser frem til et opfølgende kursus her i efteråret!
Rie Nielsen, udviklingsmedarbejder
DISSE SMÅ ØJEBLIKKE”Vi har altid taget os af hinanden. Via kurset er vi blevet bekræftet i at det vi kan har betyd-ning. For mig betød kurset, at det jeg altid havde gjort nu er et arbejde som mentor. Vi skelner mellem social mentor og individuel mentor i huset. I de individuelle mentorop-gaver er det vigtigt at få lavet det rigtige match, ellers bliver relationen ikke ægte. Den tæthed der opstår i disse små øjeblikke, hvor tingene lykkedes i nærhed, forståelse og respekt, har størst betydning for mig. Man skal også være meget på og bruger meget af sig selv. Derfor er vigtigt at være ærlig. Vi kan også selv have en skidt dag.
I dag kan jeg slet ikke lade være at være social mentor. Det ligger så dybt i måden at være sammen med nye medlemmer på. Jeg er opmærksom på hvor sårbare folk kan være og at de ofte har brug for tid. Jeg er opmærksom på hvordan de har det, om jeg kan hjælpe med noget der gør det lettere at overskue situationen. Det er også vigtigt at rose hinanden for små fremskridt.
Marianne Holm, medlem og mentor
“ET HUS MED ATMOSFÆRE”
16 REGNBUEHUSET
17REGNBUEHUSET
OG DET VAR SÅ DET – ELLER VAR DET?Et kvart århundrede er indtil nu gået med at fylde Regnbuehuset med mennesker. Mennesker der alle har det tilfælles, at være udfordret psykisk og langt de fleste, at stå på kanten af et krævende arbejdsmarked.
I de 25 år der er gået, har det ikke bare været lutter idyl og lyserøde roser. En del mennesker er kommet til huset og aldrig faldet til i det sociale arbejdsfæl-lesskab. Andre har forladt huset, så hurtigt det lod sig gøre. Nogen har endda forladt huset og smækket med døren og følt sig forkert placeret. Sådan må det være, også for et rummeligt hus.
Men langt de fleste mennesker der er kommet ind ad den grønne dør i den store gule patriciervilla, har kunne profiteret af vores særlige afklaringsforløb og det unikke fællesskab. Det syntes jeg at vores fest-skrift med alt tydelighed viser.
Vi har været med til at (gen)skabe en identitet som mennesker. Vi har kunne tilbyde konkret støtte, vel vi-dende at det store arbejde lå hos den enkelte der kom i Regnbuehuset. Vi har kunne støtte konkret med at komme ud af døren og komme afsted, vi har kunne støtte med at indgå i en ligeværdig arbejdsrelation, og vi har kunne støtte, med at give ansvar og tro på den enkeltes evner. Det kan vi godt være stolte af.
Hvordan de næste 25 år udvikler sig er naturligvis ikke til at vide. Men et kvalificeret gæt vil være, at be-hovet for et socialt arbejdstræningssted for psykisk sårbare mennesker, fortsat vil eksistere. Skal det profeti opfyldes kræver det, at vi fortsat følger med tiden og fortsætter med at udvikle på baggrund af de krav og forventninger, som vores nuværende og fremtidige samarbejdspartnere stiller.
Vi skal fortsat turde at være kritiske og justere det der ikke duer.
Men vi skal holde fast i hele vores solide fundament – nemlig vores værdier. At være ønsket, at være ventet, at få styrket egne ressourcer – små som store – vil være fremtidens omdrejningspunkt. Alle mennesker der kommer til Regnbuehuset, skal opleve det. Helt konkret og i virkelighedens arbejde.
Regnbuehuset melder klar til at tage et kvart århundrede til!
Regnbuehuset har og vil fortsat kæmpe for at tilpasse sig, men også gerne påvirke ram-merne for det socialpolitiske arbejde. Vigtigt at vi forstår at træde varsomt - at vi husker Søren Kirkegaards ord om, at vi kun kan hjælpe et menneske, hvis vi møder mennes-ket der, hvor det er.
FREMTIDEN
2005
Af Helle Nygaard Mottelsen
18 REGNBUEHUSET
NYE TIDER NYE TILBUD
Der genereres konstant nye politiske overbevisninger, initiativer og reformer på beskæftigelsesområdet. Det stiller krav til Regnbuehusets udviklingsparathed. Indtil for få år siden var husets medlemmer udeluk-kende førtidspensionister, men i takt med udviklingen er størstedelen af vores medlemmer nu kontan-thjælpsmodtagere eller borgere i ressourceforløb. Vi skal vedblive at foretage tilpasninger og vinde ind på nye markeder. Dels for at sikre vores økonomiske overlevelse, men ikke mindst også fordi vi synes det er spændende at være i en udviklende proces sammen: medlemmer, medarbejdere, ledelse og bestyrelse.
DET SENESTE HALVANDET ÅR HAR FOR ALVOR STÅET I UDVIKLINGENS TEGN.Vi har stærkt bevæget os ind på beskæftigelsesområdet, hvor der pt. er stort fokus på, at borgerne skal have håndholdt støtte og skal i virksomhedspraktik. Det betød at vi sammen har måtte åbne op for nye muligheder. Den røde tråd har været at holde fast i de grundlæggende recovery-orienterede værdier, som vi værdsætter så højt, at styrke kulturbærerne (husets førtidspensionister) og samtidig udvikle og omstrukturere mange områder af vores praksis.
VI HAR NU TRE KONKRETE TILBUD I HUSET, HVILKE TILSAMMEN DÆKKER EN BRED VIFTE AF SÅRBARE MENNESKER PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET.
• For kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. • 13 ugers intern, udviklende og afklarende praktik i en af Regnbuehusets enheder.• 13 ugers etableret virksomhedspraktik med opfølgning fra Regnbuehuset.• Personlig vejleder, motiverende/beskæftigelsesrettede samtaler hver 14. dag• Opfølgning på praktikstedet, personlig vejleder og samtaler efter behov.
• For kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. • 13 -52 ugers intern, udviklende og afklarende praktik i en af Regnbuehusets enheder.• Evt. konvertering til STV-forløb når/hvis medlemmet er klar.• Personlig vejleder og motiverende/beskæftigelsesrettede samtaler hver 14. dag.
• For førtidspensionister jf. § 103/104. • Minimum 52 ugers personligt udviklende arbejde i en, eller flere enheder i Regnbuehuset.• Personlig kontaktperson og motiverende/udviklende samtaler efter behov. • Antal dage, varighed og mål aftales mellem borger, sagsbehandler og Regnbuehus.
STV-FORLØB: SÆRLIGT TILRETTELAGT VIRKSOMHEDSFORLØB
STA-FORLØB: SÆRLIGT TILRETTELAGT AFKLARINGSFORLØB
BB-FORLØB: BESKYTTET BESKÆFTIGELSE
PRIMARY COLORS PALETTE PRIMARY TYPEFACE (BRAND NAME)
MONTSERRAT
CREATED & DESIGNED BY WKH.DK
REGNBUEHUSET EN ARBEJDSPLADS FOR SÅRBARE
STØTTEFORENINGEN FOR REGNBUEHUSET I TAASTRUP
Støtteforeningen har været en fast bestanddel af Regnbuehuset siden husets start. Bestyrelsesmedlemmerne er ofte pårørende til medlemmer af huset. Opgaven som bestyrelses-medlem i Støtteforeningen, er uden vederlag og diæter. Frivillig og fritid har været nøgleordene for indsatsen i støtteforeningen.
Formålet med støtteforeningen er først og frem-mest at bidrage til det sociale liv i Regnbuehuset. Gennem årene har Støtteforeningen ydet bidrag til mange forskellige ting. Fælles ferieture rundt i Danmark, Tivoli-kort, havegrill, samt bidrag til socialt, fælles ude-liv. Støtteforeningen giver ikke tilskud til enkeltpersoner, men altid til det sociale fællesskab.
Støtteforeningen har naturligt udviklet sine akti-viteter gennem årene. Tidligere blev der arrangeret banko-spil og fælles sociale aftener. I takt med at medlemsgruppen har ændret sig, har der ikke været så stor opbakning til den slags arrange-menter. Støtteforeningen har derfor løbende tilpasset sig udviklingen, så indsatsen matcher husets behov.
Økonomien bag Støtteforeningen har altid været baseret på medlemskontingent og donationer fra fonde. I alle årene har det været udfordrende at søge fonde og søge flere medlemsbidrag. For med en lille forening som Regnbuehusets Støt-teforening, med ca. 60 – 80 medlemmer, er det en udfordring. Støtteforeningen og dens frivillige bestyrelse har gennem de mange år der er gået taget kampen op.
En opfordring skal lyde til alle; støt os med 100 kr. om året. Og hold dig ikke tilbage; det er nemlig tilladt at spørge i din omgangskreds, om støtte til den lille forening. Pengene går til medlems ak-tiviteter i Regnbuehuset. Og ikke noget bøvl med administrationsudgifter eller den slags. Pengene går ubeskåret.
På vegne af Bodil Jelsborg, formand for støtte-foreningen.
MEDLEMSKABET KOSTER:100 kr. om året for privatpersoner.250 kr. om året for virksomheder.
Er du interesseret i at støtte det gode formål så kan du betale via:
Danske Bank Reg. 3129 - Konto 16637696
NYE TIDER NYE TILBUD
VisitationDet er borgerens hjemkommune der skal godkende visitati-onen til Regnbuehuset. Regnbuehuset kan være behjælpelig med anmodning om visitation. Yderligere infoØnsker du at vide mere, er du velkommen til at ringe eller komme forbi på besøg. Du kan også besøge vores hjemme-side www.regnbuehuset.dk eller møde os på Facebook. Bus og togRegnbuehuset ligger tre minutters gang fra Taastrup station. Her kører linie B.Bus: 113, 117,118,123, 126 og 127.
CITATER“Jeg har brugt Regnbuehuset som min arbejdsplads igennem mere end 19 år. Her er en god atmosfære. Her er et godt fæl-lesskab og kammeratskab og det har været en form for hjælp til selvhjælp for mig. Jeg føler at jeg er kommet videre i livet”
Jørgen
Førtidspensionist i beskyttet beskæftigelse.
(Medlem gennem 19 år)
”Jeg føler mig tryg i Regnbuehuset og det er et godt spring-bræt for mig. Jeg får lov at udvikle mig i mit eget tempo og her er højt til loftet”
Marianne
Kontanthjælpsmodtager i afklaringsforløb.
(Medlem i 6 måneder og starter nu i virksomhedspraktik)
”I Regnbuehuset møder jeg, for første gang i mit beskæfti-gelsesforløb, forståelse for min situation og den empati der skal til for at jeg kan udvikle mig. Jeg er blevet mødt med godt sammenhold i huset”
Sean
Kontanthjælpsmodtager i virksomhedsforløb.
(Medlem i 6 måneder og i virksomhedspraktik efter 13 uger)
”Jeg var ked af det og havde angst for hvor jeg var havnet da jeg skulle starte. Jeg oplevede hurtigt at blive tryg. Regnbue-huset er et fantastisk sted og jeg er meget glad for at være her. Jeg glæder mig hver gang jeg skal komme”
Shama
Kontanthjælpsmodtager i virksomhedsforløb.
(Medlem i 9 måneder og i virksomhedspraktik)
”Regnbuehuset var mit første skridt tilbage mod livet”
Benny
Tidligere i afklaringsforløb og medlem i 2 år, nu selvforsørgende i Flexjob.
”Jeg føler et ansvar ved at komme i Regnbuehuset og det giver mig selvtillid”
Stine
Førtidspensionist i beskyttet beskæftigelse.
(Medlem i 4 år)PRIMARY COLORS PALETTE PRIMARY TYPEFACE (BRAND NAME)
MONTSERRAT
CREATED & DESIGNED BY WKH.DK
REGNBUEHUSET EN ARBEJDSPLADS FOR SÅRBARE
RegnbuehusetØsterparken 132630 Taastrup
Tlf. 43528036
Mail: [email protected]
FACEBOOK: REGNBUEHUSET
WWW.REGNBUEHUSET.DK
