4
22 kilder til indkomst -på de gode idéer Som iværksættere er det ikke tilstrækkeligt, at vi får masser af idéer. Vi skal også kunne tjene penge på dem og finde frem til den helt rette forretningsmodel. Men hvilke forskellige muligheder har vi for at tjene penge på den gode idé? Af David Madié, stifter af og direktør for Growth Company. Der er stor forskel på at have en god idé og have en god forretningsidé. Forskellen består i, om man har fundet frem til en god forretningsmodel for, hvor pengene skal komme fra, og hvordan der skal tjenes penge på idéen. Begrebet “forretningsmodel” er ikke et hverdagsord, og det bruges også tit på flere forskellige måder. Den mest enkle måde at forstå en forretningsmodel på kan være at se på, hvordan en virksomhed skriver fakturaer. Det er nemlig på fakturaens enkelte linjer, det fremgår, hvad kunderne i sidste ende betaler for, og hvad forretningen dermed består i. Det kan f.eks. være, at der sælges enten produkter med en stk. pris og/eller serviceydelser, der faktureres efter timeforbrug. Og måske vil det fremgå, at kunden betaler på abonnementvilkår, eller at der indgår faste priser på bestemte ydelser. Men med hvilke forretningsmodeller kan man bedst tjene penge i sin virksomhed? Mindst 22 forskellige forretningsmodeller Når man skal vælge sin forretningsmodel, handler det ikke blot om at finde frem til én enkelt model - snarere handler det om at finde frem til flere. De bedste forretningsmodeller er oftest en kombination af flere forskellige måder at fakturere kunderne. For de fleste iværksættere vil det være naturligt at anvende mindst fem forskellige forretningsmodeller samtidigt, og for nogle kan det være en fordel at anvende op til 10 eller endda helt op til 20 forretningsmodeller samtidigt. Figuren “Kilder til indkomst” på næste side illustrerer 22 eksempler på forskellige forretningsmodeller, og der findes sikkert endnu flere. Forretningsmodeller for salg af T-shirts For at illustrere, hvordan den samme virksomhed kan anvende vidt forskellige forretningsmodeller til at tjene penge på det samme produkt, kan man se nærmere på en konkret branche - f.eks. T-shirt branchen. Her kan man vælge vidt forskellige forretningsmodeller alt efter, om man vil være en produktionsvirksomhed, en handelsvirksomhed, der køber og sælger varer, en servicevirksomhed, der sælger ydelser og viden, eller en finansvirksomhed, der tjener penge på finansielle ydelser. “De bedste forretningsmodeller er en kombination af flere forskellige måder at fakturere kunderne.”

22 kilder til indkomst...22 kilder til indkomst-på de gode idéer Som iværksættere er det ikke tilstrækkeligt, at vi får masser af idéer. Vi skal også kunne tjene penge på

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: 22 kilder til indkomst...22 kilder til indkomst-på de gode idéer Som iværksættere er det ikke tilstrækkeligt, at vi får masser af idéer. Vi skal også kunne tjene penge på

22 kilder til indkomst -på de gode idéerSom iværksættere er det ikke tilstrækkeligt, at vi får masser af idéer. Vi skal også kunne

tjene penge på dem og finde frem til den helt rette forretningsmodel. Men hvilke

forskellige muligheder har vi for at tjene penge på den gode idé?

Af David Madié, stifter af og direktør for Growth Company.

Der er stor forskel på at have en god idé og have en god forretningsidé. Forskellen består i, om man har fundet frem til en god forretningsmodel for, hvor pengene skal komme fra, og hvordan der skal tjenes penge på idéen.

Begrebet “forretningsmodel” er ikke et hverdagsord, og det bruges også tit på flere forskellige måder. Den mest enkle måde at forstå en forretningsmodel på kan være at se på, hvordan en virksomhed skriver fakturaer. Det er nemlig på fakturaens enkelte linjer, det fremgår, hvad kunderne i sidste ende betaler for, og hvad forretningen dermed består i. Det kan f.eks. være, at der sælges enten produkter med en stk. pris og/eller serviceydelser, der faktureres efter timeforbrug. Og måske vil det fremgå, at kunden betaler på abonnementvilkår, eller at der indgår faste priser på bestemte ydelser. Men med hvilke forretningsmodeller kan man bedst tjene penge i sin virksomhed?

Mindst 22 forskellige forretningsmodeller

Når man skal vælge sin forretningsmodel, handler det ikke blot om at finde frem til én enkelt model - snarere handler det om at finde frem til flere. De bedste

forretningsmodeller er oftest en kombination af flere forskellige måder at fakturere kunderne.

For de fleste iværksættere vil det være naturligt at anvende mindst fem forskellige forretningsmodeller samtidigt, og for nogle kan det være en fordel at anvende op til 10 eller endda helt op til 20 forretningsmodeller samtidigt. Figuren “Kilder til indkomst” på næste side illustrerer 22 eksempler på forskellige forretningsmodeller, og der findes sikkert endnu flere.

Forretningsmodeller for salg af T-shirts

For at illustrere, hvordan den samme virksomhed kan anvende vidt forskellige forretningsmodeller til at tjene penge på det samme produkt, kan man se nærmere på en konkret branche - f.eks. T-shirt branchen. Her kan man vælge vidt forskellige forretningsmodeller alt efter, om man vil være en produktionsvirksomhed, en handelsvirksomhed, der køber og sælger varer, en servicevirksomhed, der sælger ydelser og viden, eller en finansvirksomhed, der tjener penge på finansielle ydelser.

“De bedste forretningsmodeller er en kombination af flere forskellige måder at fakturere kunderne.”

Page 2: 22 kilder til indkomst...22 kilder til indkomst-på de gode idéer Som iværksættere er det ikke tilstrækkeligt, at vi får masser af idéer. Vi skal også kunne tjene penge på

Indkomst på produktion

Som produktionsvirksomhed i T-shirt branchen kan man f.eks. vælge forretningsmodellen vareproduktion og dermed selv producere, distribuere og markedsføre T-shirts. Eller man kan vælge at være ordreproducerende for andre, der vil sælge T-shirts, så man først igangsætter en produktion, når der er modtaget en ordre. Man kan også vælge at producere andres design som en licensproduktion - mod en betaling til designeren for rettighederne. Eller man kan undgå produktion helt ved at outsource den til et lavtlønsland, eller ved blot at sælge sit eget T-shirt design til en producent og få en royalty pr. produceret eller solgt enhed.

Indkomst på handel

Også hvis man driver en handelsvirksomhed, er der flere forskellige måder at tjene penge på T-shirts. Nogle alternativeforretningsmodeller er at lave grossistsalg, hvor man opkøber T-shirts fra forskellige producenter og leverer dem til forhandlere. Man kan også tage et agentur, hvor man får retten til at sælge et varemærke. Eller starte sin egen detailhandel i form af en butik på byens strøg. Andre eksempler på forretningsmodeller for handelsvirksomheder kunne være at sælge T-shirts på abonnementbasis, så kunderne får en ny T-shirt hvert kvartal (den model findes faktisk for sokker), eller måske at tilbyde grafisk tryk på T-shirts hos en underleverandør og viderefakturere prisen for dette med en fortjeneste. Endelig vil man som handelsvirksomhed måske kunne sælge reklameplads, som man har til rådighed i forbindelse med ens aktiviteter. For T-shirt branchen ville

det svare til at sælge reklame T-shirts. At sælge reklameplads kan enten være kerneforretningen, eller det kan være en sideforretning, som man f.eks. ser hos taxaselskaber, der bruger bilparken som reklameplads.

Indkomst på service

Også som servicevirksomhed vil man kunne tjene penge i T-shirt branchen. Det kunne man gøre gennem salg af timer eller ydelser som rådgivende konsulent indenfor T-shirt design, indkøb eller produktion. Man kunne også forestille sig, at man udviklede et franchise koncept - “The T-shirt Shop” - med det formål at servicere

franchisetagerne, så de kunne drive en forretning Eller at man bedrev sig med eventsalg og holdt et årligt modeshow, hvor prisen “T-shirt of The Year” blev uddelt. Her kunne man måske tjene ekstra penge ved at sælge medlemskontingenter til deltagere, som havde interesse i at være med i brancheforeningen. Nu er der næppe basis for en specifik T-shirt brancheforening, men forretningsmodellen bruges selvfølgelig både i mode- og tekstilbranchen og i mange andre brancher.

Finansiel indkomst

Selv som finansiel virksomhed vil man i princippet kunne tjene penge i T-shirt branchen, selvom det nok hører til sjældenhederne. Man kunne forestille sig en

FORRETNINGSMODEL

Forretningsmodeller: 22 kilder til indkomst

VAREPRODUKTION

LICENS PRODUKTION

ROYALTY

KOMMISSION

GROSSISTSALG

VIDEREFAKTURERING

ABONNEMENTER

SALG AF REKLAMEPLADS

YDELSESSALGEVENT SALG

KONTINGENTER

FUNDRAISING

FRANCHISING

UDLEJE/LEASING

KREDITFORRETNING

FORSIKRINGSSALG

INVESTERING

ORDREPRODUKTION

OUTSOURCING

AGENTUR

DETAILHANDEL

TIMESALGHANDELSVIRKSOMHED

PRODUKTIONSVIRKSOMHED

SERVICEVIRKSOMHED

FINANSVIRKSOMHED

© 2009 Growth Company og David Madié.

“Fordelen ved at kombinere flere forretningsmodeller er ikke bare, at man får flere kilder til indkomst, også at man kan tilbyde kunderne et bedre produkt”

Page 3: 22 kilder til indkomst...22 kilder til indkomst-på de gode idéer Som iværksættere er det ikke tilstrækkeligt, at vi får masser af idéer. Vi skal også kunne tjene penge på

udlejningsforretning af dyre designer T-shirts (det findes for solbriller, tasker og brudekjoler), og man kunne måske sælge dyre T-shirts med en afdragsordning, hvor man tjener penge på renteindtægterne fra kreditforretningen, ligesom forhandlere af fladskærms-TV gør det. Det ville også være finansiel virksomhed at lave forsikringssalg i forbindelse med sit produkt - ligesom både flyselskaber og computerforhandlere gør. Så vil man kunne forsikre sin T-shirt mod umulige pletter. Og endelig kunne man kaste sig

over investeringer i T-shirt virksomheder og sælge dem med en kursgevinst.

Som dette tænke eksempel med T-shirts har vist, er der altså masser af forskellige forretningsmodeller at vælge imellem, når man er i T-shirt branchen, og det samme gælder for iværksættere i alle andre brancher.

Emotionelle barrierer

Som iværksætter kan man godt opleve emotionelle barrierer, der afholder en fra at kaste sig ud i at anvende

INDKOMSTKILDER

FELT FORRETNINGSMODEL BESKRIVELSE

PRODUKTIONS-FORRETNING

Vareproduktion Du udvikler, producerer og leverer et produkt samt fakturerer kunderne produktionsprisen med tillæg af medgåede omkostninger og en margin til fortjenesten.

PRODUKTIONS-FORRETNING

Ordreproduktion Du producerer varer på bestilling og fakturerer kunden en individuelt beregnet pris på hver leverance.

PRODUKTIONS-FORRETNING Outsourcing Du designer et produkt, men outsourcer hele produktionen til en anden fabrik og fakturerer

kunderne produktionsprisen med tillæg af medgåede omkostninger og en margin.PRODUKTIONS-FORRETNING

Licens produktion Du producerer og leverer et produkt, som andre har designet, og fakturerer kunderne en pris, der også kan dække det beløb, du betaler til licensgiveren.

PRODUKTIONS-FORRETNING

Royalty Du designer et produkt, men lader andre om at stå for produktion, leverance og salg, og fakturerer producenten en royalty på antal producerede eller solgte stk.

HANDELS-FORRETNING

Grossist salg Du indkøber varer fra forskellige producenter og videresælger dem i mindre mængder til forhandlere, som du fakturerer en pris, der dækker omkostninger til bl.a. lager og logistik.

HANDELS-FORRETNING

Agentur (evt. import) Du indgår en agenturaftale om et produkt og sælger en vare som leveres og faktureres af producenten, og fakturerer producenten en aftalt salgsprovision.

HANDELS-FORRETNING

Detail handel Du starter en butik og indkøber varer, som du sælger med en fortjeneste, der bl.a. dækker butiksleje, personale og annonceringsomkostninger.

HANDELS-FORRETNING Kommision Du lægger dine varer i kommision hos en forhandler og fakturerer først forhandleren, når

varen er blevet solgt.HANDELS-

FORRETNING

Abonnementer og licenssalg

Du indgår aftaler om løbende eller gentagne leverancer af en vare, og fakturerer kunderne et fast aftalt beløb pr. måned, kvartal eller år.

HANDELS-FORRETNING

Viderefakturering Du koordinerer en leverance til en kunde og viderefakturerer leverancer fra underleverandører med en fortjeneste, der skal dække håndteringen.

HANDELS-FORRETNING

Salg og udleje af reklameplads

Du sælger synlig reklameplads i forbindelse med din forretning og fakturerer kunden en kontaktpris (pr. estimeret eksponering) eller en pris efter annoncestørrelse.

SERVICE FORRETNING

Timesalg Du erhverver dig en professionel viden eller en faglig kompetence og fakturerer kunderne efter det tidsforbrug, du anvender på opgaver for dem.

SERVICE FORRETNING

Ydelsessalg Du leverer en ydelse og fakturerer kunden en fast pris for hele ydelsen, eller en pris der er bestemt af det ressourceforbrug, der medgår til leverancen.

SERVICE FORRETNING

Event salg Du planlægger og gennemfører en begivenhed og fakturerer kunderne en entrépris pr. person.SERVICE

FORRETNINGKontingenter Du etablerer en organisation eller et netværk og fakturerer deltagerne et medlemskontingent

for en periode.

SERVICE FORRETNING

Fundraising Du udvikler et projekt, som kan opnå støtte fra fonde eller offentlige institutioner og fakturerer disse en aftalt sum, som skal dække alle projektomkostningerne.

SERVICE FORRETNING

Franchising Du udvikler et butiks- eller servicekoncept og fakturerer kunderne en franchise fee og evt. en royalty som en procentsats af den omsætning, de opnår på forretningen.

FINANSIELFORRETNING

Udleje og leasing Du investerer i noget udstyr, som du udlejer og fakturerer kunden en lejepris per. periode.

FINANSIELFORRETNING

Kreditforretning Du lader dine kunder betale for din vare eller ydelse gennem en afdragsordning og fakturerer en rentesats på den kredit, kunden løbende har.

FINANSIELFORRETNING Forsikringssalg Du sælger i samarbejde med et forsikringsselskab en forsikring, der medfølger den vare eller

leverance, du giver, og fakturerer kunden en forsikringspræmie.

FINANSIELFORRETNING

Investering Du investerer i varer eller aktier og sælger dem efter en periode til en højere pris, der bl.a. dækker de omkostninger, du har haft i forbindelse med investeringen.

Page 4: 22 kilder til indkomst...22 kilder til indkomst-på de gode idéer Som iværksættere er det ikke tilstrækkeligt, at vi får masser af idéer. Vi skal også kunne tjene penge på

flere eller nye forretningsmodeller. En kan være, at man føler, at man kun kan drive sin forretning, som man altid har gjort, og at ingen yderligere forretningsmodeller er brugbare. Det er især naturligt at føle, hvis man er en del af en meget traditionsrig branche, og derfor kommer ens kreativitet på prøve, når man skal forsøge at være innovativ i forhold til forretningsmodellen.

En anden emotionel barriere kan være, at man føler, at alle disse forretningsmodeller blot har til formål at presse flere penge ud af kunderne, som kan give bagslag. Men fordelen ved at kombinere flere forskellige forretningsmodeller er ikke bare, at man får flere kilder til indkomst. Det kan også være, at man simpelthen kan tilbyde kunderne et bedre produkt ved f.eks. både at sælge et produkt og tilbyde en efterfølgende service på timebasis. Eller omvendt, at man sælger sine timer, men samtidig har et fysisk produkt, som kunden kan købe, uden man selv behøver at være tilstede.

De bedste forretningsmodeller vil altid være dem, der både matcher ens forretningsidé, de produkter man sælger, de kunder man har, samt den position, man ønsker

at have på markedet. Finder man frem til dem, har man fundet de bedste kilder til at skabe indkomst på sine gode idéer.

© 2009 Growth Company ApS og David Madié

Find flere artikler fra Growth Company på www.nextstepshop.dk

Forslag til næste skridt

• Afklar hvilke forretningsmodeller du med fordel vil kunne anvende i din forretning.

• Overvej om du kan forbedre dit forretningskoncept ved at finde på utraditionelle forretningsmodeller for din branche.

• Opdatér dine prislister og dine tilbudsskabeloner med de nye produkter og services du vil sælge.

FORRETNINGSMODEL