32
2015 KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN Årsberetning 2015

2015 · tages op, og der findes løsninger i det lokale samarbejde. Det er vigtigt for KAP-H som organisa-tion at have en tæt kontakt med almen praksis og andre samarbejdspartnere

  • Upload
    others

  • View
    2

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

2015

KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN

Årsberetning 2015

2015

KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN

Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE)

Medicin

Organisering

It og dataPatientsikkerhed

Tværsektorielt samarbejde

ÅRSBERETNING 2015

Indholdsfortegnelsen

3

Forord 4 Koordinatorernes beretning 6 Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) 8 Medicin 9 Patientsikkerhed 10 It og data 10 Organisering og ledelse 11 Konsulentprofil: Stine Lei Fredslund 12 Årskursus i ledelse og udvikling 14 Understøttelse af akkreditering 15 Brugerprofil: Anders P. Winther 16 Konsulentprofil: Annette Randløv 18 Konsulentprofil:

Rudi Østlund Slatanach 20 Hospitals- og psykiatrisamarbejdet (Tværsektorielt samarbejde) 23 Konsulentprofil:

Peder Christian Reistad 30 Kontakt 32

2015

Endnu et år er gået og Styregruppen for KAP-H vil med denne beretning give dig et indblik i alle de store og små aktiviteter, KAP-H har stået bag i 2015.

KAP-H er stadig en ung organisation, som drives af Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden i fællesskab. KAP-H har siden etableringen i 2013 arbejdet på at blive det naturlige førstevalg, når du har behov for at styrke din faglighed, din praksis og dit samarbejde med resten af sundhedsvæsnet, til glæde for dine patienter. Det viser den nyligt gennem-førte brugerevaluering, at vi er lykkedes ret godt med trods travlhed i hverdagen i almen praksis og mange konkurreren-de tilbud.

Tilbuddene i KAP-H er udviklet, kvalifi-ceret og formidlet af kolleger fra almen praksis. Og du har mulighed for at bidra-ge med input og ønsker, hvis du savner et tilbud, eller du synes et tilbud mangler noget. Du er velkommen til at tage fat i os eller sekretariatet. Skriv til [email protected].

Tre af fire medlemmer i styregruppen for KAP-H er relativt nytiltrådte, og året er for os bl.a. gået med at lære organisationen at kende og få sat ansigter på de mange

Kære praktiserende læge i Region Hovedstaden

4

ÅRSBERETNING 2015

konsulenter, projektledere, AC-medar-bejdere, sekretærer og koordinatorer, der får hjulene i KAP-H til at køre. Styre-gruppen igangsatte i efteråret en evalu-eringsproces, og vi vil i første halvdel af 2016 se både organisation og aktiviteter igennem. For det er afgørende for os, at vi sikrer, at KAP-H fortsat udvikler sig i den rigtige retning.

Vi håber, at du finder tid til at læse beret-ningen og dermed får lyst til at tilmelde dig en aktivitet, du endnu ikke har del-taget i - og hvem ved, måske får du lyst til selv at blive konsulent i KAP-H? Med aktiviteterne som et naturligt, kollegialt og tværfagligt samlingspunkt har der i

2015 været rige muligheder for networ-king, erfaringsudveksling og gruppedan-nelse. Det håber vi, at du vil være med til at bære videre i 2016.

Der kommer løbende nye aktivitetstil-bud i KAP-H. De vil alle blive annonce-ret i PraksisNyt og i kursus- og mødeka-lenderen under Praksisinformation på sundhed.dk. Et nyt aktivitetskatalog for andet halvår af 2016 udgives til august.

Og så kan du besøge os på Facebook.

Med venlig hilsen og ønske om et godt 2016 i KAP-H.

Karin Zimmer (formand for styregruppen)Praktiserende lægeRepræsentant for PLO-Hovedstaden

Jesper Lihn (formand for styregruppen)Enhedschef, Center for Sundhed, RegionHovedstaden

Else Hjortsø Vicedirektør Center for Sundhed, Region Hovedstaden

Marianne Puge Praktiserende lægeRepræsentant for PLO-Hovedstaden

5

KAP-H’s konsulenter samlet til konsulentdag i januar 2015.

2015

Koordinatorernes beretning

PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden har sammen fastsat en fælles vision og skabt en organisation, KAP-H, hvor alle arbejder sammen for den fælles strategi.

KAP-H er i 2015 for alvor blevet konsoli-deret som én samlet organisation, hvor et bredt sammensat konsulentkorps med et højt fagligt niveau arbejder sammen. Konsulenterne er ambassadører for ud-vikling og samarbejde i sundhedsvæse-net med det overordnede formål fortsat at styrke den organisatoriske, faglige og patientoplevede kvalitet. I årsberetnin-gen kan du læse om, hvordan KAP-H hjælper og støtter med at optimere kva-litet på tværs af sektorgrænser.

KAP-H er efterspurgt af vores samar-bejdspartnere. Vi modtager mange hen-vendelser om at få sparring med almen praksis. KAP-H konsulenter sidder som faglige repræsentanter i en lang række råd, udvalg og arbejdsgrupper og sikrer dermed, at almen praksis’ viden og kom-petencer kommer i spil.

Vi skal fortsat lægge vægt på at blive mere synlige over for alle i almen praksis, og alle skal kunne se fordele i at bruge KAP-H. Vi skal have et bredt udvalg af tilbud, fordi der er stor mangfoldighed i almen praksis. Vi ønsker at lytte til vores brugere, og vi har derfor fået en ekstern evaluator til at interviewe forskellige bru-gergrupper. Viden herfra er brugt til at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til alle praktiserende læger i regionen. Når vi har data fra undersø-

gelsen, vil vi endnu bedre kunne udvikle tilbud, så de imødekommer brugernes ønsker og behov.

I KAP-H arbejder vi for at understøtte de aftaler, der indgås nationalt og regionalt. Således understøtter KAP-H de målsæt-ninger, der er oplistet i Praksisplan for Almen Praksis 2015-2019. KAP-H har gen-nemarbejdet den overenskomstmæssige aftale om implementering af Den Dan-ske Kvalitetsmodel og giver fødselshjælp til, at klinikker kommer godt igennem forberedelserne til at blive akkrediteret. Hvis det skulle ske, at klinikken ikke bli-ver akkrediteret, står vi parat med hjælp.

6

ÅRSBERETNING 2015

KAP-H samarbejder også nationalt med kvalitetsorganisationer i de andre regi-oner. Desuden er der samarbejde med forskningsmiljøer og Dansk Selskab for Almen Medicin.

Vi ønsker at tilpasse efteruddannelses-tilbuddene, så også nye måder til kom-petenceudvikling afprøves. I øjeblikket arbejder vi på med inspiration fra ud-landet at udvikle en mere struktureret tilgang til gruppebaseret efteruddan-nelse. Vi understøtter også, at der sker tværsektoriel kompetenceudvikling ved at afholde arrangementer med hospita-ler og kommuner, hvor problemstillinger tages op, og der findes løsninger i det lokale samarbejde.

Det er vigtigt for KAP-H som organisa-tion at have en tæt kontakt med almen praksis og andre samarbejdspartnere i sundhedsvæsnet. Vi kunne ønske denne kontakt i endnu større udstrækning og imødekommer henvendelser om, hvilke

problemstillinger der opleves omkring håndteringen af patientforløb. Konsu-lentkorpset er parat til at svare på spørgs-mål og løse udfordringer sammen med vores samarbejdspartnere. Vi vil arbejde for, at KAP-H bliver en stadig mere efter-spurgt samarbejdspartner.

Læs mere om KAP-H

Jesper Lundh, faglig koordinatorMichel Kjeldsen, faglig koordinatorEva Branner, administrativ koordinatorKontaktoplysninger

7

2015

BERETNING FRA KONSULENTTEAMS

Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE)

2015 har budt på forskellige aktiviteter i DGE-teamet. Vi startede året med ”Møde for nynedsatte læger i regionen”, et arrangement der bliver mere og mere populært. I maj måned afholdtes Minigruppeledertræf for alle gruppeledere, og i oktober blev der afholdt Gruppeledertræf, begge arrangementer med meget fin tilslutning.

I 2015 var 685 ud af 1.022 praktiserende læger (pr. 1. oktober 2015) med i en efter-uddannelses- eller supervisionsgruppe, hvilket svarer til 60,5 %. Samlet set var der 96 efteruddannelsesgrupper, 76 su-pervisionsgrupper og 10 juniorgrupper.

I år var det DGE i Region Hovedstaden, som stod for det årlige Vejledertræf for alle vejledere i regionerne. Her blev den skotske model for læring (Problem Based Small Group Learning/PBSGL) præsente-ret af David Cunningham.

DGE’s fokus vil i 2016 ligge på et flerårigt projekt med tilbud om PBSGL-moduler til DGE-grupper i Region Hovedstaden. Vejlederne bliver undervist i den skotske gruppefacilitatormodel og uddanner ef-terfølgende gruppeledere til at kunne facilitere den strukturerede undervis-ningsmetode i DGE-grupperne.

Vi håber at se rigtig mange både nye og gamle ansigter til vores arrangementer i 2016.

Læs mere om DGE på sundhed.dk

Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE)

Medicin

Organisering

It og dataPatientsikkerhed

Tværsektorielt samarbejde

Konsulenter:Anne Højte, Arne Hantho, Mads Klem Thomsen, Peter Gram Arildskov, Trine Juhler og efteruddannelseskoordinator Hanne Hjortkjær PetersenDGE-sekretær: Pernille Schmidt-Andersen Kontaktoplysninger

8

ÅRSBERETNING 2015

Medicin

En stor del af vores konsulentarbejde går med praksisbesøg og temamøder, hvor vi sammen med den enkelte klinik ser på deres egne ordinationsdata. Vi får typisk en rigtig, god diskussion omkring rationel medicinanvendelse, men også om forbruget i den enkelte praksis kan gøres mere rationelt.

I vores praksisbesøg har vi haft et særligt fokus på de læger, der er nynedsatte i praksis (se Nynedsat i praksis under ’KAP-H’ på Sundhed.dk). Det er lykkedes rigtig godt, og kun få nynedsatte har ikke haft besøg endnu. Endvidere har vi været på besøg i DGE-grupper og PLO-kommu-ner (se gruppetilbud under ’DGE Tilbud’ på sundhed.dk). Vi har også haft sat fokus på rationel farmakoterapi på fire temamøder rundt om i regionen.

Igennem vores tætte samarbejde med regionens Medicinfunktion holder vi os løbende opdaterede om udviklingen på lægemiddelområdet og arbejder kon-stant på at opdatere vores faglige ma-teriale, som i stor stil er tilgængeligt via Basislisten Region Hovedstaden (se Ba-sislisten under ’Lægemidler’ på Sundhed.dk). Vi hjælper også praktiserende læ-ger med medicingennemgang i vores MedicinInfo-projekt, i samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispe-bjerg Hospital.

Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE)

Medicin

Organisering

It og dataPatientsikkerhed

Tværsektorielt samarbejde

Konsulenter:Christian Heilmann, Frederik Tholstrup, Jan Børger, Janne Unkerskov, Jørgen Jensen, Lene Gerlach Jørgensen, Line Stormgaard Jepsen, Nikolaj Askjær og Torben Brøgger-Jensen Temaansvarlig: Michael NixonKontaktoplysninger

9

2015

BERETNING FRA KONSULENTTEAMS

Patientsikkerhed

Vi har arbejdet med både reaktive og proaktive indsatser inden for patientsikkerhed. Vi gennemgår hver måned alle de utilsigtede hændelser (UTH), der er indrapporteret om praksissektoren. Fokus i gennemgangen er på læringspotentialet, og vi identificerer særlige patientsikkerhedskritiske områder og udvælger og offentliggør månedens UTH.

Vores proaktive indsatser handler om at skabe en patientsikkerhedskultur hos praktiserende læger, så det bliver nem-mere at arbejde løbende med patient-sikkerhed i egen klinik. Vi har stiftet et innovativt center, KIM-centeret, der skal være med til at udvikle og afprøve nye patientsikre procedurer. Vi har et tæt samarbejde med regionens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed.

Se Patientsikkerhed under ‘KAP-H’ på sundhed.dk.

Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE)

Medicin

Organisering

It og dataPatientsikkerhed

Tværsektorielt samarbejde

It og data

Vi har haft fokus på FMK-samarbejdet på tværs af sektorer i 2015. Der har været afholdt fyraftensmøder og systemspecifik undervisning i FMK. Der er i gruppen et ønske om, at it tænkes på tværs af alle de øvrige temaer og planer om en tværgående it-indsats i 2016 med fokus på telemedicin og FMK. Handleplan fremlægges for styregruppen i april. Vi har i øvrigt et tæt samarbejde med regionens datakonsulenter.

Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE)

Medicin

Organisering

It og dataPatientsikkerhed

Tværsektorielt samarbejde

Konsulenter:Morten Randløv-Andersen og Ynse de BoerTemaansvarlig: Michael NixonKontaktoplysninger

Konsulenter:Jens Parker og Peter Schultz-Larsen Temaansvarlig: Hanne Vig FlygerKontaktoplysninger

10

ÅRSBERETNING 2015

Organisering og ledelse

Vi har arbejdet med såvel organisering i egen praksis som ekstern organisering i forhold til kommunale samarbejdspartenere.

Der har været fokus på samarbejdet mel-lem almen praksis og kommunalt sund-hedspersonale om den ældre medicinske patient, hvor vi har udviklet og afholdt roadshows om den ældre patient i 22 kommuner i 2015. Afviklingen af roads-hows, der er tværsektorielle temamøder, har været en stor succes og følges op i 2016 af tilsvarende roadshow om palliati-on og medicin. Disse udvikles af en tvær-faglig konsulentgruppe og kommunale repræsentanter med indsigt i palliation samt medicinkonsulenter fra KAP-H. Der har været afholdt to testmøder i 2015, og roadshows om palliation tilbydes i 2016 i samtlige kommuner i regionen.

Vi har i 2015 særligt arbejdet for at tilby-de roadshows om den ældre patient til Københavns Kommune. Denne planlæg-ning fortsætter i 2016, hvor det forventes, at de bliver afholdt i samtlige bydelsom-råder i Københavns Kommune. Der er i 2015 tilknyttet to nye konsulenter, som bl.a. skal stå for at afholde roadshows i Københavns Kommune.

I 2016 har vi planer om at udvikle tilbud med fokus på organisering og ledelse af klinikken til nyhedsatte læger. Dette til-bud vil blive præsenteret på temadagen for nynedsatte.

Vi understøtter implementering af Den Danske Kvalitetetsmodel (DDKM). Se mere om tilbud til understøttelse af akkreditering, og se næste afsnit.

Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE)

Medicin

Organisering

It og dataPatientsikkerhed

Tværsektorielt samarbejde

Konsulenter:Gitta Trier, Jannie Sørensen, Jørgen Steen Andersen, Lars Rytter, Lene Gerlach Jørgensen, Line Ekstrøm Løkkegaard, Mads Crandal, Michele Saldo, Rudi Østlund Slatanach og Stine Lei Fredslund Temaansvarlig: Hanne Vig FlygerKontaktoplysninger

11

2015

KONSULENTPROFIL

Hun får alle sine organisations-kompetencer sat i spil

Som tovholder skal Stine Lei Fredslund både kunne planlægge detaljerne og improvisere. Gennem fx roadshows er hun formidleren, der får sat de praktiserende læger og kommunerne sammen og finde fælles fodslag til gavn for patienterne.

Tovholderen for roadshows, Stine Lei Fredslund, beskriver sin rolle som tov-holder helt enkelt som en sekretær med fingeren nede i fadet.

Hun synes faktisk, at det er sjovt og spændende selv at være så meget nede i materien. Fx laver hun selv alle de lav-praktiske opgaver som at kontakte op-lægsholdere, aftale mødedatoer, udar-bejde programbeskrivelse osv.

”Overordnet synes jeg, at roadshows er en vigtig opgave, fordi vi her har

mulighed for at tage fat i kon-krete temaer eller pro-

blemstillinger, som vi alle sammen ar-

bejder med, fx den ældre patient og palliation og

medicin. Samti-dig er det temaer

på tværs af sektorer-ne. Og på roadshows

har vi mulighed for at sætte os sammen med kommunale repræsen-tanter,” fortæller Stine og fortsætter:

”Vi står jo sammen om patienten, og

ved hvor vigtigt et godt samarbejde mel-lem lægen og det kommunale system er. Der er til tider frustrationer fra begge sider, og derfor er det vigtigt, at vi har et forum, hvor vi kan lytte til hinanden og finde gode løsninger.”

Fagligt fællesskab og udvik-ling er en topprioritetStine Lei Fredslund deler praksis med to andre læger, Humlebæk Lægecenter, og de har tre ansatte medarbejdere. Stine og hendes kolleger er enige om at fag-ligt fokus og fælleskab er et kendetegn for deres praksis.

”Det er vigtigt, at vi kan løfte arbejdet op i helikopteren. Og fx også arbejde med etiske retningslinjer, som er et af de om-råder vi lige nu arbejder med. Selvom vi kan have travlt, så skal vi have overskud til fx faglige seminarer, og det gælder hele klinikken.” understreger Stine.

”Vi har et årligt seminar, hvor vi lukker klinikken og alle tager af sted. Fx har vi været i Amsterdam for at høre mere om, hvordan hollænderne håndterer aktiv dødshjælp.”

Humlebæk Lægecenter planlægger for-skellige faglige temaer, og på Store Prak-sisdag er klinikken også altid lukket, fordi

12

ÅRSBERETNING 2015

alle mand tager af sted. Stines to kolle-ger er også KAP-H konsulenter, Frederik Tholstrup inden for medicin og Marike Møller inden for tværsektorielt samarbej-de gynækologi, obstetrik og pædiatri. Et godt bud er, at der bliver talt om andet end om tv-programmer, vejret osv. ved det fælles frokostbord.

Konsulentarbejdet er vigtigtSelvom Stine har et aktivt familie- og fri-tidsliv med en mand, der også er læge, og aktive børn, skal der være tid til kon-sulentarbejdet. Og det er der.

”I alt KAP-H handler det om at optimere samarbejdet mellem læger og de an-dre sektorer, som fx kommunerne – alt sammen til bedste for vores patienter,” fastslår Stine.

Hun holder sig i form med løbeture, gå-ture med hunden og sejlture med sejlbå-den, når vejret og tiden er til det. Sidder hun stille er det oftest med strikke- eller sytøj i hænderne. Stine kan kunsten at multitaske og hendes organisationskom-petencer bliver uden tvivl brugt flittigt for at få alle enderne i hendes hverdag til at nå sammen.

Hun indrømmer, at hun synes, at det er sjovt at være med dér, hvor beslutnin-gerne træffes, og så trives hun også med de praktiske opgaver. Konsulentarbejdet giver også en stor kontaktflade.

”Det er rart ind imellem bare at kunne sætte et hak for udført opgave.”

Udover konsulentopgaven er hun også supervisor for uddannelseslæger, og hun trives også med at undervise.

Det er hændt, at hun er kommet i ud i si-tuationer, hvor hun selv har måttet tage over og improvisere lidt, men det er der vist ingen, som bemærkede.

13

2015

BERETNING FRA KONSULENTTEAMS

Årskursus i ledelse og udvikling

Både nynedsatte og erfarne praktiserende læger kan blive bedre ledere af at komme på lederkursus.

Kravene til at være praktiserede læge har aldrig været højere. Ikke bare de faglige krav, men også krav til hvordan lægerne håndterer medarbejdere og organiserer arbejdet i klinikken.

Lederkurset ’Ledelse og udvikling i prak-sis’ klæder de praktiserende læger på til at være ledere. I 2015 var der et hold med 18 kursusdeltagere. Kursisterne har ar-bejdet i tre grupper på kurset og mellem kursusdagene. Der er interesse i grupper-ne for at fortsætte som DGE-grupper. I 2016 er årskurset i ledelse og udvikling fuldtegnet. Læs mere.

Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE)

Medicin

Organisering

It og dataPatientsikkerhed

Tværsektorielt samarbejde

Konsulenter:Hanne Hjortkjær Petersen og Peter Gram Arildskov Temaansvarlig: Hanne Vig FlygerKontakt: [email protected]

14

ÅRSBERETNING 2015

Understøttelse af akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) skal implementeres i almen praksis. Akkreditering er en systematisk metode, der skal understøtte kvalitetsudviklingen i klinikken. En proces, hvor egen organisering, samarbejde og kvalitet drøftes af alle i klinikken og justeres, hvor det giver mening.

Selve akkrediteringen foretages af IKAS og løber i en treårig periode fra 2016-2018. Rækkefølgen af surveys er sket ved tilfældig udtrækning, og udrulningen foregår kommunevis.

Akkreditering er klinikkernes eget an-svar, men KAP-H´s DDKM-team under-støtter implementeringen af DDKM i al-men praksis ved at tilbyde rådgivning og vejledning. I 2015 har fokus været på at udvikle eksempler på retningslinjer, in-formation i PraksisNyt og på sundhed.dk samt en række relevante uddannelsestil-bud, bl.a. har vi i 2015 udviklet og tilbudt følgende uddannelsestilbud:• Generel information ved møder i

PLO-kommuner• Opfølgning på patientevaluering• Akutberedskab og hjertestop - opfyld

standard 2.4• Workshop - kom godt i gang! Arbejd

med de 16 standarder• Praksisbesøg om rationel farmakote-

rapi - opfyld standard 1.1, 2.2 og 3.4• Ledelse i praksis – få værktøjer til at

lede klinikken og opfyld standard 4.2• Akutberedskab - udlån af dukke og

undervisningsmateriale• Hjælp med de patientsikkerhedskritiske

standarder 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5

• Akkreditering for klinikpersonale• Akkreditering for nynedsatte.

I 2015 har vores fokus og tilbud været målrettet klinikker i de kommuner, der skal akkrediteres i 2016. I 2016 vil fokus primært være på klinikker i de kommu-ner, der skal akkrediteres i 2017. Vi tilbyder også opfølgning på surveyorbesøg for de praksis, der ikke er blevet akkrediteret i første omgang.

Se mere om tilbuddene fra DDKM-teamet her

Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE)

Medicin

Organisering

It og dataPatientsikkerhed

Tværsektorielt samarbejde

Konsulenter:Mads Crandal, Hanne Vig Flyger og Rudi Østlund SlatanachKontaktoplysninger

15

2015

BRUGER

Tjek – akkredittering på plads!

Med sund fornuft, god planlægning og brug af de værktøjer, der allerede var udviklet, gik akkreditteringsprocessen forbavsende nemt, vurderer Anders P. Winther fra Birkerød. Hans praksis var én af de første i Region Hovedstaden, som blev akkrediteret.

Den 13. januar 2016 var en milepæl for Anders P. Winther og hans sygeplejerske, Anne Hjort Bentsen. Her kom akkredi-teringen i hus, og det var som en eksa-mensdag, så der var lidt sommerfugle i maven. Heldigvis gik det godt, og der blev sat punktum for en proces, der star-tede op næsten et år før afslutningen.

Solopraksis med fælles faciliteterAnders P. Winther hører til blandt de er-farne læger. Han kan snart fejre 25 års ju-bilæum som speciallæge i almen praksis.

De første 10 år var i Gundsømagle, i landets børnerigeste kommu-

ne, så han har nok set de fle-ste børnesygdomme. I 2002

flyttede han ”hjem” til Birke-rød. Han er født, opvokset og bosat i Rudersdal Kom-mune.

Han har en solopraksis, men den fungerer også som en

samarbejdspraksis, hvor han deler lokaler med

en anden praksis. De deler dog ikke personale, så han har sin egen sygeple-jerske, Anne. Han har om-

kring 1.400 patienter, og det passer ham fint. Han er lidt af en sportsfreak, så det skal der også være tid til. Han spiller blandt andet tennis, golf, cykler, løber og passer hus og have. Men der skal også være tid til at holde sig opdateret fagligt.

Sådan gjorde vi …Rudersdal Kommune var udvalgt som den første kommune, hvor praksis skul-le akkrediteres, så Anders P. Winther var på det første hold, så der var ikke nogen, han kunne kigge over skulderen.

”Vi deltog på orienteringsmødet på Sto-re Praksisdag for et år siden, og kort tid efter havde vi et møde med Mads fra DDKM-teamet. Han gav forskellige hints,” fortæller Anders P. Winther.

”Bagefter satte vi os ned for at få et over-blik over, hvad der skulle til. Det føltes nærmest som en disputats, men jeg star-tede med at læse overskrifterne og over-veje, hvad der skulle være med i de enkel-te områder,” forklarer Anders P. Winther.

”Først efter sommerferien gik vi i gang. I september havde vi afsat en weekend, hvor Anne og jeg interviewede hinanden om vores forskellige procedurer, hvor mine primært gik på patientforløb,” ud-dyber han.

16

ÅRSBERETNING 2015

Omkring oktober gik de i gang med skri-vearbejdet. De brugte DAK-E’s værktøjer og skabeloner.

”Vi printede eksempler ud, som vi læste igennem, og så gik vi i gang med at be-skrive vores hverdag. Vi var også på det obligatoriske hjertestopkursus, og det var fint,” fortæller Anders P. Winther.

Herefter læste Anders og Anne hinan-dens beretninger, rettede til og mellem jul og nytår, sendte de ”disputatsen” ind. De holdt en generalprøve lige inden IKAS-repræsentanterne skulle komme.

”Jeg havde det lidt ligesom om, jeg skulle forsvare mit arbejde, så jeg var da tændt. Først gik vi rundt i klinikken og gennem-gik de forskellige procedurer, og så slut-tede vi med en god rundbordssamtale,” fortæller han.

”Selvfølgelig skal der lægges kræfter i arbejdet med akkrediteringen, men vi har faktisk selv fået rigtig meget ud af det. Og vi har set, at der er kvalitet i det, vi laver. Vi har i virkeligheden nok gjort mere ud af det end nødvendigt, men vi vidste jo ikke, hvor barren var. Og jeg vil skyde på, at vi har brugt omkring 50 ti-mer i alt på selve akkrediteringsarbejdet,” siger Anders P. Winther.

Det eneste han kunne ønske sig forbed-ret er DAK-E’s skabeloner, som ikke var windowsbaseret, men ellers konklude-rer han, at det var slet ikke var så stor en sag at blive akkrediteret, som han først troede.

17

2015

KONSULENTPROFIL

Optimerer samarbejdet hele vejen rundt om patienten

Annette har rigtig mange patienter, og alligevel har hun overskud til konsulentarbejde, der har fokus på den hensigtsmæssige henvisning og alt det, som har med praksislæge-til-hospitalslæge-samarbejdet omkring patienten at gøre.

Annette Randløv er specialepraksiskon-sulent inden for præhospital, CVI, akut-modtagelse og ortopædkirurgi (hospi-talssamarbejdet i planområde Midt). Hun er med i en samarbejdspraksis med fem andre læger, der tilsammen udgør Her-lev Lægecenter. Sololægen har 3.300 patienter, så der er travlt. Også lidt for travlt, indrømmer hun. Annette har sit eget personale ansat, en læge, en syge-plejerske og en sekretær, og derudover er der tilknyttet en uddannelseslæge. Hun vil egentlig gerne finde en kompagnon, men det er bare ikke så let.

Udvikling og samarbejde på tværs”Som sololæge er der et større behov

for at være med i et fagligt fælleskab, og jeg har meldt mig til konsulentarbejdet for at møde andre, der gerne vil mere, og som jeg søger in-spiration og indspark og gerne giver igen den an-den vej,” fortæller Annette Randløv, der også er med-lem af flere videnskabelige

selskaber.

Hun prioriterer det faglige fællesskab og udvikling højt i en travl hverdag,

fordi hun er overbevist om, at det dels giver hende selv rigtig meget og dels kan give sparring og input til andre, fx hospitalslægerne – alt sammen til gavn for patienterne. Hendes konsulentarbej-de har primært fokus på samarbejdet med hospitalslægerne, og hvordan det kan udvikles.

Forandringer – er ikke til at komme udenom Annette er ikke en person, der drømmer sig tilbage til de gode gamle dage. Hun prøver at se mulighederne og ellers prø-ver hun at gøre noget ved det.

Hun nævner Sundhedsfagligt Råd for ortopædkirurgi som en af de nye spæn-dende udfordringer, her møder hun overlægerne og ledelserne for regionens ortopædkirurgiske afdelinger og får der-med indblik i, hvad der rører sig og udfor-drer specialet. En af de ting, der arbejdes med lige nu er en ny forløbsbeskrivelse inden for ortopædkirurgi.

Henvisninger til CVI er en opgave Annette Randløv fast bruger tid på.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at vi bliver så gode som muligt til at skrive de rigti-ge henvisninger. Derfor gennemgår jeg udvalgte henvisninger og tager kontakt

18

ÅRSBERETNING 2015

til dem, hvor henvisningen er uklar eller er røget afsted til en forkert modtager. De fleste tager positivt imod det, men antallet af henvisninger er enormt, så det er langt fra alle jeg får fat i,” understreger specialepraksiskonsulenten inden for CVI

Hun gør noget ved detAnnette Randløv nævner blandt andet tiltagende trang til at lave afkrydsnings-skemaer som et af de nye værktøjer, der kan være svært at se det relevante i. Der er en masse uvedkommende tekst, som gør det svært at finde frem til de relevan-te oplysninger.

Derudover er der hele 1813-sagen, som efter hendes mening er ganske ulykke-lig og indført uden at de politikere, der vedtog den reelt vidste, hvad det var de gjorde.

Det irriterede hende dengang så meget at hun meldte sig ind i et politisk parti for at påvirke tingene indefra.

“Der er lang vej hjem. Der er et stort em-bedsapparat, der har rigtigt meget at sige og som ikke er på valg. Det gør det svært, men man kan alligevel gøre en forskel ved at fortælle, hvordan det ser ud for en, der står med hænderne i bolledejen,” pointerer Annette Randløv.

”Almen praksis er vigtig også i fremti-den. Der er rigtigt mange patienter med mange medicinske og psykiatriske diag-noser, som med fordel primært skal føl-ges i praksis, men der skal også være tid til det.”

Det kræver et godt helbred at nå det hele og samtidig også have lidt overskud til familie og venner. Derfor bruger hun en del tid på sport og helst noget, der giver sved på panden.

”Man er fuldstændigt renset ud i hove-det efter en god omgang crossfit,” slut-ter hun.

19

2015

KONSULENTPROFIL

Akkreditering – Det skal gi’ mening

At hjælpe kolleger med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel tager meget af Rudi Østlund Slatanachs tid, men det er en sjov og spændende udfordring, synes projektlederen i DDKM-teamet. Selv er hans egen praksis endnu ikke akkrediteret.

Akkrediteringen udrulles over tre år, og det er IKAS, som har bestemt rækkeføl-gen. Lægehuset, Lægerne i Slangerup, hvor Rudi er en af de fem kompagno-ner, skal først akkrediteres i 2017. Udover kompagnonerne består praksis af en til to uddannelseslæger og syv personaler.

Rudi har været praktiserende læge siden 2004. Der bliver trukket på hans organi-sationskompetencer og praksiserfaring

i DDKM-teamet. Udover ham består teamet af specialkonsulent Hanne Vig Flyger og tværgående organi-

sationskonsulent Mads Crandal.

Organisator og facilitatorRudi er optaget af at arbejde med organisering og udvikling.

I en kompagniskabspraksis er der mulighed for at arbejde med

o r g a n i s a t i o n e n , men han sy-

nes også, at det er

interessant at møde andre og udveks-le erfaringer, derfor prioriterer han det faglige arbejde højt. Han har blandt an-det været facilitator i 2010-2012 og er nu praksisudviklingskonsulent. Da han blev spurgt om at være med i DDKM-teamet, svarede han straks ja.

Måske var det ikke den bedste timing i ef-teråret 2014, hvor arbejdet med akkredi-tering begyndte for hans vedkommende.

”Vi havde lige været igennem en hård forhandling mellem PLO og regionerne, og her i Region Hovedstaden havde vi også 1813, så klimaet var ikke det bedste til at introducere en model, som betrag-tes som kvalitetskontrol af almen praksis mellem os og Regionen.”

”Jeg tænkte, at det var en udfordrende og spændende opgave. Lige som resten af sundhedsvæsenet, så skal almen prak-sis også akkrediteres. Det er besluttet af overenskomstens parter. Og når det er noget vi skal gøre, så handler det om at få arbejdet til at give mening for praksis, dvs. skabe en proces der er interessant, overkommelig og samtidig bidrager po-sitivt til klinikkens organisation og udvik-ling,” siger Rudi.

20

ÅRSBERETNING 2015

En god proces, der udvikler klinikken”Akkrediteringsarbejdet er jo i bund og grund at beskrive det, vi allerede gør i for-vejen. Men det er en systematisk tilgang. Akkreditering er ikke et kontrolsystem el-ler fejlfindersystem. Målet er at praksis får en god proces med at vurdere sin klinik og sit arbejde, og reflektere over hvor der kan forbedres og udvikles,” understreger DDKM-konsulenten.

Han holder sig selv og resten af DDKM-teamet op på, at de skal støtte, vejlede og udvikle værktøjer, så de ak-krediterede praksis vil opleve at få en gevinst gennem processen og samtidig løfte kvaliteten.

DDKM-teamets arbejdeTeamet begyndte med at analysere ind-holdet i standarderne, og hvordan det ville udfordre den praktiserende læge. Dernæst udviklede de materialer og un-dervisningstilbud, som kunne understøt-te klinikken i arbejdet.

Næste skridt var, at kontakte lægelaug og tilbyde undervisning, hjælp og inspi-ration til arbejdet samt afholde fyraftens-møder mv. I januar 2015 blev de første møder afholdt.

”Det var vigtigt for os, at vi mødtes med kollegerne, så vi face to face kunne in-formere, hvad der skulle ske og hvordan samt besvare spørgsmål,” uddyber Rudi og tilføjer:

”Det er inspirerende at møde kollegerne, og vi får tilbagemeldinger, tips og tricks som vi kan tage med til andre kolleger.”

Nu hvor de første praksis er akkredite-ret har DDKM-teamets arbejde ændret sig lidt. Men de holder fortsat ugentlige møder, står for hotline og behandler hen-vendelser, kigger på tilbagemeldinger fra klinikkerne, planlægger og arrange-rer aktiviteter, som støtter op omkring standarderne.

Når akkreditering virkerRudi erkender, at det er ekstra tid, som almen praksis skal investere i akkredite-ringsarbejdet, men han mener også, at det er godt givet ud.

Gode råd fra DDKM-teamet

• Start processen efter mødet i lægelauget - gerne et år inden suveyorbesøg

• Lav en køreplan, der er realiserbar, og hvor alle inddrages

• Uddeleger ansvar og opgaver• Skriv hvad I gør, kort og koncist (undgå

overimplementering/overakkreditering)• Lån af hinanden og lad jer inspirere af

andre• Lav jeres retningslinje ud fra en skabelon

eller andres retningslinjer, og justér og tilføj

• Få hjælp og se eksempler på DDKM-teamets side på sundhed.dk

21

2015

KONSULENTPROFIL

Han kan også lige ryste en solstrålehisto-rie op omkring standard 2.4 akutbered-skab og hjertestop.

”Hver tredje år skal der gennemføres ef-teruddannelse i basal hjerte-lungered-ning med hjertemassage, kunstigt ån-dedræt og alarmering. Alle i klinikken skal kende deres funktioner og opgaver i forbindelse med akut sygdom og/eller hjertestop. Jeg talte med en kollega fra en klinik, der lige havde gennemført den-ne basale hjerte-lungeredning. Få dage efter havde de en patient, der fik hjerte-stop i klinikken. Alle vidste, hvad de skulle gøre, for de havde beskrevet processen med klar rollefordeling og gennemgået den, så patienten blev behandlet hurtigt og effektivt - og genoplivet. Det er mu-ligt, at han også havde overlevet uden hjælp fra behandlere, som netop havde trænet opgaven, men der er næppe tvivl om, at den velforberedte klinik kan yde bedre hjælp – også i akutte situationer.”

Det er åbenlyst, at Rudi Slatanach er en-gageret og ser akkrediteringen som et værktøj til at øge kvaliteten i praksis.

”Jeg kan godt lide at fordybe mig, udfor-dre mig selv fagligt og dele viden med engagerede kolleger,” slutter Rudi Slata-nach, der er gift med en jordemoder og far til fire børn i alderen 8-20 år. Når han har fri spiller han oldboys fodbold eller tager løbeskoene på.

De første resultaterDe første erfaringer viser, at halvdelen af klinikkerne bliver direkte akkrediteret. Resten har forhold, der skal justeres på og følges op på for at opnå akkreditering.

22

ÅRSBERETNING 2015

Hospitals- og psykiatrisamarbejdet (Tværsektorielt samarbejde)

Vi er organiseret i ressortområder (specialer) og planområder. I denne årsberetning har vi valgt, at ressortområderne får mulighed for at præsentere arbejdsområderne. Men først vil vi berøre de fælles opgaver.

Samarbejdet med afdelinger og almen praksisAlle beretter om regelmæssig og god dialog med afdelinger eller centre. Der er et samarbejde om planlægning af gå hjem-møder, håndtering af suboptimale henvisninger og patientforløb, FMK (vedr. ajourføring eller mangel på samme), brug af korrespondancemeddelelser (KM) osv. Der også en øget dialog med kolleger, idet der kommer flere forespørgsler.

AuditsDer blev gennemført audits på pakke-forløb (kræft, hjertesygdom og psykia-tri), demens og rygforløb. De samlede audit-resultater er at finde på sundhed.dk. Der er fortsat et forbedringspotentiale, som vil blive fulgt op med indsatser, der øger kvaliteten af henvisningerne.

Gå hjem-møderneI 2015 blev der afholdt 12 gå hjem-møder med ca. 570 deltagere. Møderne starter typisk kl. 14, og kan derved opnå godken-delse som efteruddannelse, og deltagen-de læger kan få refusion fra Fonden for almen praksis. Der er opmærksomhed på at udvikle møderne pædagogisk og indholdsmæssigt.

Forløbsbeskrivelserne og PraksisNytDer blev opdateret 40 forløbsbeskrivel-

ser i 2015, og en hel del er i proces og forventes opdateret i løbet af foråret 2016. Forløbsbeskrivelserne er place-ret efter speciale og efter ICPC-kode på sundhed.dk. De er blandt de mest be-søgte sider på Praksisinformation på sundhed.dk.

Brugerundersøgelsen af PraksisNyt og forløbsbeskrivelser viste høj tilfredshed. Der er gennemført mindre justeringer, og PraksisNyt har bl.a. fået nyt topban-ner.

MidtvejsevalueringenMedio 2015 gennemførte vi en midtvejs-evaluering blandt specialepraksiskon-sulenterne og samarbejdspartnere, og evalueringen viste høj tilfredshed blandt både samarbejdspartnere og konsulen-ter. Der er sidenhen blevet arbejdet vi-dere med forbedringstiltag, fx en fælles eftermiddag for den samlede konsulent-gruppe og en praktisk håndbog til brug i konsulentarbejdet.

Samarbejder om initiativer og projekterDer er taget initiativ til at se på, hvem der har ansvaret ved receptfornyelser og eventuelle retningslinjer vil foreligge i løbet af 2016. Multisyge og skrøbelige patienter samt patienter med psykiatri-

Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE)

Medicin

Organisering

It og dataPatientsikkerhed

Tværsektorielt samarbejde

ÅRSBERETNING 2015

23

2015

BERETNING FRA KONSULENTTEAMS

ske diagnoser indgår i tværsektorielle projekter, og disse fortsættes i 2016 med vores medvirken.

Repræsentationen i sundhedsfaglige råd (SFR), samordningsudvalg mm.Vi er repræsentanter i samordningsudval-gene, sidder i tværsektorielle patientsik-kerhedsfora og er endvidere udpeget af KAP-H til at repræsentere almen praksis i sundhedsfaglige råd og komitéer. I sidst-nævnte er der i alt 42 repræsentanter, der alle er konsulenter inden for tværsektori-elt samarbejde. Læs mere og se liste med repræsentation i SFR mv.

Hospitalspraksis-konsulenter:Bjørn Perrild, Jonas Meile, Kim Lybeck Sørensen, Kirsten Sander, Lars Larsen, Lars Rytter, Niels Jacob Nielsen, Stig Sonne-Larsen og Thomas SaxildTemaansvarlig: Anette Sonne Nielsen

24

ÅRSBERETNING 2015

Billeddiagnostik og klinisk fysiologiDer er regelmæssig kontakt med afdelin-ger, SFR og kolleger om billeddiagnosti-ske problemstillinger. Vi har udarbejdet en ny forløbsbeskrivelse om CT-skanning af thorax/abdomen og CT-skanning af cerebrum, og et elektronisk MR-skema er testet som led i dynamisk henvisning.

DermatologiDer er udarbejdet en vejledning om ve-neriske sygdomme og kendskabet til de to venereaklinikker og de to nævusklinik-ker er udbredt via den opdaterede for-løbsbeskrivelse om modermærkekræft. Patientforløbet er forbedret og smidig-gjort for disse tilstande.

Gastroentereologi og gastrokirurgiForuden at have regelmæssig kontakt med afdelingerne har vi deltaget ved afdelingskonferencer om aktuelle udfor-

dringer, omstruktureringer og problemer ved sektorovergange. Der er udarbej-det audit om tarmkræftpakker og kræft-pakker vedr. kræft i mave og spiserør. Desuden er der udarbejdet audit om te-lefonnummeroplysninger i gastroentero-logiske kræftpakker (Hvidovre Hospital).

Geriatri, reumatologi og rygkirurgiVi har udarbejdet journalaudit om ryg-forløb, afviklet forløb med vejledning i epikrise-skrivning for fysioterapeuter, deltaget i inspirationsmøde om ny prak-sisplan for kiropraktik i Region H, med-virket til opfølgning på implementering af forløbsprogram om lænderyglidelser, løsning af individuelle henvendelser fra almen praksis med afdelingsledelser og drøftet implementering af epikriser in-den for ét døgn.

Konsulenter: Thomas Saxild og Stig Sonne-Larsen (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

Konsulenter:Niels Erik Møller og Bjørn Perrild (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

Konsulenter:Nhat Ngo, Peder Christian Reistad og Kim Lybeck Sørensen (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

Konsulenter:Andreas Højring, Gry Munk Petersen, Vibeke H. Vestereng og Lars Rytter (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

25

2015

BERETNING FRA KONSULENTTEAMS

Gynækologi, obstetrik og pædiatriDer er gennemført audit om kræftpak-keforløb (gynækologiske cancere), og vi har løbende haft nyheder i PraksisNyt, ligesom vi modtager et stigende antal mails fra kolleger. Vi har bidraget til im-plementering af Central Visitation for Fødsler(CVF) og bidraget til at patienter fra gynækologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital modtager prøvesvar i e-boks.Desuden deltager vi i flere projekter, fx: • Tidlig opsporing af depression hos vor-

dende forældre • Fair start – for skrøbelige forældre på

Nørrebro • Træning for skrøbelige gravide• Tværsektorielt projekt med overvæg-

tige børn.

Kardiologi, nefrologi og endokrinologiFlere forløbsbeskrivelser er blevet opda-teret, og vi har deltaget i audit på hjer-tepakkerne. Derudover har vi deltaget i:• Opstart af forskningsprojekt om Shared

Care for diabetespatienter i samarbej-de med Endokrinologisk Afdeling på

Gentofte Hospital• Gentoftedagen med kardiologi som

hovedtema og Herlevdagen, hvor en-dokrinologien var repræsenteret

• Deltaget i tværfagligt møde med fod-terapeuter

• Deltaget i møde om opfølgning på hjerterehabilitering.

Karkirurgi og urologiVi er i gang med at udarbejde forløbsbe-skrivelser vedr. varicer, aortaaneurismer og PAD (peripheral arterial disease). Der-udover er der udarbejdet en ny forløbs-beskrivelse om LUTS (lower urinary tract symptoms / nedre urinvejssymptomer), og vi har deltaget i en arbejdsgruppe om implementering af opfølgningsprogram for prostata cancer. Desuden har vi udar-bejdet audit om prostata cancer, og en audit om blære-nyrecancer.

Konsulenter:Birgitte Bibow, Lene Flachs, Marike Møller, Nikolaj Askjær og Bjørn Perrild (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

Konsulenter:Christian Müller, Helle Middelfart, Lars J. Hansen og Thomas Saxild (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

Konsulenter:Jens Drejer, Peter Søttrup og Kim Lybeck Sørensen (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

26

ÅRSBERETNING 2015

Lunge- og infektionsmedicin samt diagnostiske enhederVi har medvirket i audit af epikriser/hen-visninger på pakkeforløb ved lungeme-dicinske afdelinger og diagnostiske en-heder. Desuden har vi medvirket i: • Etablering af hotline på Infektionsme-

dicinsk afdeling på Rigshospitalet • Udvikling af en national astmadatabase • En høring om rationel brug af lungeme-

dicinske præparater mm. på Bispebjerg Hospital.

Neurologi, demens og neurokirurgi Vi har udarbejdet audit om hjernekræft og demens. Derudover har der fra grup-pen været deltagelse i:• Arbejdsgruppe vedr. visitationsret-

ningslinjer for rehabilitering af trau-matisk hjerneskade hos voksne (for-mandskab)

• Arbejdsgruppe under Sundhedssty-relsen vedr. visitationsretningslinjer til børn og unge med erhvervet hjerne-skade og psykiatrisk comorbiditet

• Tværfaglig konference om rehabilite-ring af traumatisk hjerneskade arran-geret af Kommunernes Landsforening i november 2015.

Onkologi og palliativ behandlingVi er bindeled mellem almen praksis, ho-spicerne og de specialiserede palliative enheder samt onkologien, og vi har haft fo-kus på at udbrede den palliative faglighed blandt kolleger og samarbejdspartnere.

Der er holdt talrige indlæg på tværfaglige konferencer, workshops og i arbejdsgrup-per. Derudover har vi undervist prakti-serende læger i mange forskellige sam-menhænge og deltaget i et filmprojekt om kommunikationen med palliative patienter.

Vi har arbejdet for at få oprettet en hotline til brug for spørgsmål fra almen praksis. Herudover er der gennemført en undersø-gelse om de praktiserende lægers fortro-lighed med palliative forløb. To kursusdage i onkologi og palliation er under forbe-redelse og gennemføres i oktober 2016.

Konsulenter:Niels Dreisler, Stig Bille Hansen, Peter Gram Arildskov og Jonas Meile (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

Konsulenter:Christian Ivar Müller, Christina Thein, Kasper Hvid og Lars Rytter (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

Konsulenter:Andreas Højring, Anette Denker, Thomas Gorlén og Kirsten Sander (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

27

2015

BERETNING FRA KONSULENTTEAMS

Plastik- og brystkræftkirurgiDer har løbende været udveksling med afdelingerne om visitation og patient-forløb. Samarbejdet mellem sektorerne er ofte genstand for drøftelser.

Præhospital, akutmodtagelse, CVI og ortopædkirurgiDer er blevet fulgt op på CVI-audit 2014, der bl.a. identificerede utilstrækkelige henvisninger og fejlhenvisninger til radi-ologisk afdeling. Der har desuden været fokus på arbejdsgange i akut afdelin-ger, idet henvisning fra indlæggende læge ikke altid læses af journalskriven-de læge. Vi har deltaget i en arbejds-gruppe angående arbejdsgange i CVI, og man anbefaler fortsat fire CVI’er. Der har også været fokus på bedre kom-munikation og møder med 1813.

BornholmVi har arbejdet med ambulatoriebesøg, implementering af FMK (herunder kon-takt til FMK- sygeplejerske på hospitalet), implementering af korrespondancemo-dulet (KM) og udarbejdet audit på an-tallet af KM’ er til kirurgiske overlæger for at illustrere arbejdsbyrden. Desuden er der arbejdet med implementering af hjertepakker og start på pakkeforløb for palliation.

Der har været to årlige møder mellem praksis og hospital, et roadshow (tema-møde) om den ældre medicinske patient, et temamøde med Medicinfunktionen, og der er på psykiatriområdet afholdt tre fyraftensmøder i forbindelse med et satspuljeprojekt. Derudover er der et tæt samarbejde med kommunen og kommu-nens praksiskonsulent.

LaboratoriepraksiskonsulenterVi har deltaget en række møder i forbin-delse med den planlagte nedlæggelse af Region Hovedstadens Elektive Laborato-rium (RHEL) per 31. december 2015. Dette er foregået i regi af de sundhedsfaglige

Konsulenter:Jørgen Steen Andersen og Thomas Saxild (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

Konsulenter:Annette Randløv, Henrik Nathansen, Jan Værnet, Vibeke H. Vestereng og Stig Sonne-Larsen (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

Konsulenter:Lisbeth Boss, Rikke Hjorth Westh, Christina Hundrup og Niels Jacob Nielsen (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitalssam-arbejdet)

28

ÅRSBERETNING 2015

råd (SFR), RHEL og på de enkelte labora-torier på hospitalerne, der overtager fra RHEL. Vi har således bidraget til samar-bejdet om den nye laboratoriebetjening, og vi har i den sammenhæng modtaget mange henvendelser, som er blevet for-midlet videre. Endvidere har vi løbende haft meddelelser i PraksisNyt fra de mi-krobiologiske afdelinger og om ændrin-gerne i laboratoriebetjeningen

PsykiatrisamarbejdetVi har gennemført audits på henvisninger og epikriser og fulgt op på disse. Der er et udviklingsarbejde i at få auditskemaer tilpasset og koordineret med centrenes kvalitetsarbejde. Der er blevet arbejdet på at forbedre henvisningsprocessen, og derudover været forberedelse af den dynamiske henvisning.

Vi har formidlet om rådgivningsmulig-hederne for almen praksis, og flere efter-uddannelsesaktiviteter for almen praksis er på vej og bliver en realitet i 2016 (bl.a. psykiatridage udbudt som systematisk efteruddannelse).

Vi har et fokus på sårbare patienter med psykiske lidelser og deres eventuelle hel-bredsmæssige udfordringer og har på den baggrund deltaget i: • en større journalaudit i samarbejde

med Psykiatrisk Center Frederiksberg • som ambassadører for projektet COL-

LABRI • et satspuljeprojekt på Bornholm.

På børne- og ungeområdet er der en pro-blemstilling med gruppen af BUP-patien-ter, der har et udrednings- og behand-lingsbehov, men som ikke er syge nok til at opnå en henvisning til den specialise-rede psykiatri. Der arbejdes fortsat på at adressere problemstillingen.

Vi søger på forskellig vis at forbedre sam-arbejdet med psykologer og speciallæ-ger i psykiatri, og dette fortsætter i 2016.

Konsulenter:Christina Hundrup, Claus Rendtorff, Karin Stausholm, Kasper Hvid, Peder Christian Reistad, Peter Haugaard, Peter Winge og Lars Larsen (ressortansvarlig)Temaansvarlig: Anette Sonne NielsenKontaktoplysninger (psykiatri-samarbejdet)

Konsulenter:Bodil Johnsen, Kristian Arendrup, Susanne de Lony og Thomas Saxild (ressortansvarlig)Kontaktoplysninger (hospitals-samarbejdet)

29

2015

KONSULENTPROFIL

Vi vil alle kvalitet, men hvordan praktiserer vi det bedst?

Specialepraksiskonsulent Peder Christian Reistad ser det som en af sine opgaver at være med til undgå polarisering mellem hospitalslægerne og de praktiserende læger. Struktur, sparekrav, større effektivitet presser, og løsningen er styrkelse af det tværsektorielle samarbejde

Peder Christian Reistad har siden, han var dreng, vidst, at han skulle være læge. Hans forbillede var familiens læge hjem-me i Norge. Som han selv udtrykker det, var det måske en naiv trang til at hjælpe og gøre en forskel. Han blev optaget på Københavns Universitet, og nordmanden endte med at blive hængende i Danmark, da han fandt sammen med en dansk læge. Ægteparret arbejdede i Norge i nogle år, hvor Peder fik sin speciallæge-uddannelse.

Han udgør en tredjedel af lægerne i Kok-kedal Lægecenter, der også tæller tre

ansatte.

”I Kokkedal rummer vi det hele. Vi har et stort socialt

belastet kvarter med de udfordringer, det nu fø-rer med sig, og så har vi Strandvejen. Om man kommer fra den ene el-ler den anden side, er

ikke noget, jeg tænker over, de er alle sammen

mine patienter, ” fortæller Peder Christian Reistad.

”Med fare for at blive misforstået, så sy-nes jeg, at det er meningsfyldt at være læge i et socialt belastet kvarter, for de har brug for vores hjælp. Det er rart at føle, at det man arbejder med gør noget godt for andre,” siger den velintegrerede nordmand.

Allround i hospitals- og psykiatrisamarbejdetDa Peder stod med sit eksamensbevis, var alt åbent. Kirurg, anæstesiolog eller speciallæge i almen medicin?

Peder Christian Reistad er specialeprak-siskonsulent i både hospitals- og psyki-atrisamarbejdet.

Inden for hospitalssamarbejdet er det gastroentereologi og gastrokirurgi, der er blevet Peders område sammen med to andre kolleger og særligt afdelingerne på Nordsjællands Hospital, Hillerød samt Gentofte og Herlev Hospital.

”Der er mange udfordringer for afde-lingerne med fx omstruktureringer og problemer ved sektorovergange. Men samarbejdet giver tro og håb, fordi vi vil det samme. Vi arbejder for den bedste løsning for vores patienter, derfor gør vi,

Foto: Kristian Nebelin Hvidt30

ÅRSBERETNING 2015

hvad vi kan for at undgå uhensigtsmæs-sigheder. Samarbejdet er godt for både patienterne, for mig og for mine læge-kolleger,” understreger Peder.

Han afslører en aktuel problemstilling om sundhed.dk, der har åbnet for, at pa-tienter i sjældne tilfælde kan komme til at læse om sin egen kræftdiagnose, in-den de har fået information om dette fra hospitalslægen. Her kunne det være hensigtsmæssigt, hvis det var muligt at lægge en spærre ind i systemet, så det ikke kan ske.

Fra den psykiatriske verden nævner Pe-der behandlingspakkerne som en aktuel udfordring. Psykiatrien afslutter flere og flere med tunge problemer, og de skal nu behandles videre i praksis. Hvordan gøres det hensigtsmæssigt?

Gode relationer gør godt”Når vi mødes fra de forskellige sekto-rer, hører vi tingene fra flere forskellige sider, og det gør det sværere at polarisere sig. Alle bliver presset, men vi skal bruge energien på at løse fælles problemer på det niveau, vi har mulighed for, og så må PLO og andre tage de store kampe for os,” mener Peder, der tilføjer:

”Alle praksis burde mødes med hospi-talslæger.”

Peder er glad for at være specialeprak-siskonsulent, men han peger på, at der også er udfordrings- og udviklingsmulig-heder. Den største udfordring, som han ser, er, at opgaven er utydeligt defineret for både konsulenter og hospitaler. Man skal ligesom selv udvikle sin rolle. Han tænker, at konsulentfunktionen kan ud-vikles, så den får mere interaktion med de ansvarlige sygehuslæger med klarere definerede mål.

Peder bruger sine to praksiskolleger til at diskutere problematikker, og lige nu handler meget om kvalitet og kvalitets-data, da deres praksis står over for en akkreditering.

Om det er Den Danske Kvalitetsmodel Peder tænker på, når han løber langrend, eller bare en almindelig løbetur skal være usagt. Udover tid med familien, der be-står af en lægekollega og to børn, så bli-ver der også tid til blandt andet at synge i kor, spille guitar og sejle.

31