42

2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 1

Page 2: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Indholdsfortegnelse

Side 3. Georg Jensen Magazine af Michael Krogsgaard

Side 4. Georg Jensens egne erindringer

af Michael Krogsgaard

Side 6. Af et tres-aarigt kunstnerliv - erindringer fra

min barndom og udvikling af Georg Jensen

Side 14. Georg Jensens sidste lærling - møde med sølvsmed

Mogens Bjørn-Andersen

Side 22. Georg

Jensen og Det Danske

Kunstindustrimuseum af

Roger Lukenfein

Side 40. Georg Jensen Unika af Liv Carøe

Redaktion.Michael Krogsgaard (ansvars-havende)Liv CarøeLone HardingEllis Tauber-Lassen

Georg Jensen Magazineudgives af Georg Jensen Selskabet,Voldmestergade 4,2100 København Ø,35 38 68 17,e-mail: [email protected].

Abonnement koster 200,- krårligt og inkluderer med-lemsskab af Georg JensenSelskabet. Der forventes atudkomme 2-3 numre årligt.Abonnement tegnes ved attilmelde sig som medlem af sel-skabet på www.gjsilver.org.

Tidsskriftet er elektronisk ogfindes på www.gjsilver.org.Abonnenter tildeles et pass-word, som giver adgang tiltidsskriftet samt de lukkededele af hjemmesiden.Tidsskriftet må downloades tileget brug men ikkevideresælges til andre.Læsere, som ikke har adgang tilInternettet, kan få tilsendtprintkopi af tidsskriftet. Prisenfor papir-abonnement er 400,-årligt.Tekst og illustrationer må kungengives efter skriftlig aftalemed Georg Jensen Selskabet.Copyright Georg JensenSelskabet.

Forsidebilledet:Georg Jensen ca. 1934.Georg Jensen foræredesignerede eksemplarer af detteportræt til sine nærmeste ven-ner.

Bagsiden:Annonce fra Nyt Tidsskrift forKunstindustri, nr. 3, 1936.

Layout: Kandrups Bogtrykkeri

Georg Jensen Magazine No. 1

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 2

Page 3: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

3

Da Georg Jensen i 1904 åbnede sin lille sølvsme-die i Bredgade 36 forestillede han sig næppe, atder knap 100 år senere ville blive stiftet et selskab,hvis formål er at udbrede kendskabet til hanskunst og levned, og at der ville blive udgivet ettidsskrift, hvis spalter alene er helliget hanslivsværk.

Selvom han var en af pionererne inden for designog kunstindustri i Danmark, havde han næppeheller forestillet sig, hvilke forandringer hans egenvirksomhed ville gennemgå i løbet af århund-redet. Og heri skal man finde berettigelsen af ogbegrundelsen for at udgive “Georg JensenMagazine”. Den udvikling, der er sket i GeorgJensens navn, har i de seneste årtier ligget langt frahans oprindelige livsværk. “Georg Jensen” erblevet et luksusvaremærke, og på grund af denkraftige eksponering af de nye produkter, harmange mennesker glemt, hvad Georg Jensenegentlig udviklede i sine 45 år som udøvendekunstner.

Samtidig mangler der konkret information omGeorg Jensens livsværk. Der er aldrig lavet nogenkonsekvent gennemgang af hans produktion, ogden foreliggende litteratur tjener i mange tilfældespecifikke formål. Det kan undre, at der ikke findesflere udgivelser om en så betydningsfuld person.

“Georg Jensen Magazine” skal råde bod på beggedisse mangler. Tidsskriftet vil fokusere på perso-nen Georg Jensen, hans inspiration, hans enormeproduktion, hans samarbejdspartnere, hanslivsvilkår og hans betydning for omverdenen.Tidsskriftet vil tilvejebringe konkrete oplysningerom hans produktion og igennem artikler sætteværkerne ind i en kronologisk sammenhæng. Deter en kæmpestor opgave, som aldrig bliver færdig.

Tidsskriftet udgives i elektronisk form, og vi vilforsøge i vid udstrækning at benytte de mulig-heder, som Internettet giver. Artiklerne vil f.eks.være forsynet med links, hvilket giver læseren

mulighed for at komme tættere på kildemate-rialet. Der vil være en dansk og en engelskudgave, som indholdsmæssigt er ens, og abonnen-terne har adgang til begge udgaver. En del af illu-strationerne vil kunne kaldes frem i optimeretkvalitet.

Abonnenterne er samtidigt medlem af GeorgJensen Selskabet, hvilket bl. a. giver adgang til alledele af hjemmesiden www.gjsilver.org. Med tiden vil hjemmesiden bl. a. indeholde aktuelleoplysninger om auktioner, udstillinger m. v.

København var udgangspunkt for Georg Jensensvirksomhed, og derfor har artiklerne i det førstenummer af “Georg Jensen Magazine” relation tilKøbenhavn. Georg Jensens egne erindringer fra1926 er gengivet og kommenteret, og de er en afde vigtigste kilder til hans historie. SølvsmedMogens Bjørn-Andersen er en af de få nulevendepersoner, som har arbejdet sammen med GeorgJensen, og det fortæller han om. Kunst-industrimuseet i København var det første muse-um, som købte Georg Jensens værker, og forførste gang præsenteres museets samling i ord ogbilleder.

I næste nummer tager vi hul på en artikelserie“Georg Jensen på Auktion”, hvor vi ser på udbudog priser på Georg Jensen værker i de sidste 50 år.

Vi håber tidsskriftet bliver vel modtaget, både af“hard-core” Georg Jensen samlere og af alle de,som til daglig glædes over Georg Jensens kunst,hvad enten det er i et smykke, et bestik, en kor-pus-genstand eller andre af hans værker. Læserneer meget velkomne til at give redaktionen responspå [email protected].

Michael KrogsgaardFormand for Georg Jensen Selskabet

Fig. 1-1:Brevpapirhoved fraGeorg Jensenssølvsmedie1904.

Georg JensenMagazine

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 3

Page 4: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

af Michael Krogsgaard.

Georg Jensen har så vidt vides kun ved een lejlighed skrevet om sig selv. Da han i 1926 fyldte 60 år offentliggjorde han en erindringsartikel itidsskriftet “Samleren”, september 1926 (årgang 3no. 9) under titlen “Af et Tres-Aarigt Kunstner-liv”.

Disse erindringer har aldrig tidligere været over-sat til engelsk i deres helhed. Brudstykker findesbl. a. i Janet Drucker’s bog “A Splendid Traditionfor Silver - Georg Jensen”.

Det er sjældent at offentligheden har fået indsigti hvad der inspirerede Georg Jensen og den indredrivkraft for hans kunst. En af de første tilkende-givelser om, hvad der var drivkraften i hans kunstnersjæl, fremkom i et interview i Aften-posten 25. juni 1900 i anledning af, at han havdefået Akademiets store rejselegat:

“Hvor længe bliver De borte ?”“Et Aar i hvert Fald - maaske længere. Jeg har nemligfået Akademiets store Rejselegat; - hele 2500 Kr. !”“Som Billedhugger eller Keramiker ? De er jo ogsaaKeramiker.”“Javist, men først og fremmest Billedhugger, det er ihvert Fald mit Livsmaal og har været det, siden jeg somDreng gik og lavede Figurer af Blaaler hjemme iRaadvad, hvor min Fader var Formand forFileværket.”“Kom De strax efter Konfirmationen i Lag medKunsten ?”“Paa en Maade, ja. Det vil sige, jeg kom iGuldsmedelære, men naar jeg sad og arbejdede iGuldet eller Sølvet, forestillede jeg mig altid, at det varMarmor, og at jeg deraf skulde forme de dejligsteSkikkelser.”

Hvis man kan se billedhuggeren i Georg Jensenssølv- og guldarbejder, så tror jeg man har forståeten vigtig årsag til, at han blev en af verdensvæsentligste sølvsmede. Tydeligst kommer dettefrem i hans “Adam og Eva Bæltespænde”fra 1899.

I et fødselsdagsinterview i Politiken 29. august1926 (i anledning af hans 60-års fødselsdag 31.august) blev han spurgt:

“Hvordan blev det Sølvet, De valgte ?”Og han svarede:“Det er det mest monumentale, og det egner sig megetbedre til Forarbejdning end Guld. Det var, ligesom jegdér kunde forene det at være Billedhugger og væreSmed. Sølvet er da ogsaa langt smukkere end Guld !Det er tit Snobberi, når Folk foretrækker det dyreGuld.”.“Har De vænnet Deres Øje til at opfatte alting deko-rativt ?”.“Det undgaas aldrig. Der er vel intet Menneske, derhar bevaret sit Syn upaavirket af sin Teknik og sit

4

Georg Jensens egne erindringer

Fig. 1-2: Tegning af Georg Jensen fra avisenAftenposten, 25. juni 1900.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 4

Page 5: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Arbejde. Det går En i Blodet. Ogsaa Naturen ogMenneskene ser man paa med sine egne Øjne. Det, jegser i en lille køn Blomst, jeg standser ved paa Marken,er det, jeg kan bruge. Derfor gælder det om at kunnese saa enkelt og naturligt som muligt, aldrig kunstlet.De, som ser enkelt paa enhver Ting, faar den størsteGlæde.”“Hvad er da Kunstens Formaal ?”“Formaalet .... man sætter sig saa mange Formaal.Men den egentlige Hensigt maa være at skabe Glæde,at drage den skønneste Ekstrakt af den Natur, vi levermidt i ... Jeg rejste en Gang i Italien sammen med enMand, der virkelig havde Forstand paa Kunst, saadansom det kræves for at blive kaldt kunstforstandig. DenRejse blev en Lidelse for mig. Jeg vilde saa gerne haveset rigtig længe på det, jeg holdt af, men han fikustandselig Øje paa et for langt Ben, en Fejl vedAnsigtsudtrykkene eller et uægte Draperi. Han stjal alGlæde fra mig. Man skal føle med sit Instinkt, om etKunstværk er godt og ikke bedømme medKunstkritikens Alen. Saa henter man det dybesteIndtryk ... og det opvejer rigeligt at blive set ned paaaf et kritisk Blik og kaldt naiv.”

Og i Nationaltidende samme dag:

“Har De Deres egen Linie ... den kønne og buttede ?”“Ja, det bliver vel min egen linie, og jeg er vel mest

paavirket af Renæssancen. Ingen Kunstner har før migogsaa givet sig af med et bestemt Haandværk .. mangehar tegnet Møbler og saadan, men de har ikke selvudført deres Arbejder. Det tror jeg har været minStyrke: at jeg var Haandværker først - og bagefter blevKunstner.”

Erindringerne i “Samleren” er det tætteste mankommer Georg Jensens tanker og følelser påtryk. Manuskriptet indeholder nogle megetvigtige oplysninger, dels om hvad der formedehans kunstnersjæl i barndommen og ungdom-men, men også om de markante begivenheder,som kom til at forme de sidste 15 år af hans liv.

Der findes 3 udgaver af erindringerne. Kladdener skrevet i et kollegiehæfte med blyant, for-mentlig mens Georg Jensen opholdt sig i Paris,for kollegiehæftet er købt i Frankrig. I kladden ertiden op til starten af 1920erne skrevet i een pro-ces, hvorefter oplysningerne om opholdet i Paris1924-26 er tilføjet i en senere proces, og der stårintet om at Georg Jensen er vendt tilbage tilKøbenhavn. Georg Jensen flyttede juni 1926 -knap 3 måneder før hans 60-års fødselsdag -tilbage til Hellerup efter 2 års ophold i Paris.Den renskrevne udgave findes på Det KongeligeBibliotek i København og ligger tættere på denoffentliggjorte udgave i “Samleren” end kladden.Denne 2. udgave af manuskriptet er skrevet i eenproces til og med opholdet i Paris, menoplysningerne om, at Georg Jensen er vendttilbage til København er skrevet til med en andenskrift og afslutter manuskriptet. Det sidste afsnit ide trykte erindringer findes ikke i nogen af dehåndskrevne manuskripter.

Erindringerne som de blev trykt i “Samleren” ergengivet i det følgende. Eksempler fra det ren-skrevne manuskript er også gengivet. Begge talerde med Georg Jensens intense sprog og kræveringen yderligere kommentarer.

5

Fig. 1-3: Foto af Georg Jensen fra avisenNationaltidende, 29.8.1926.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 5

Page 6: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

6

Fig. 1-4: Georg Jensen, 1926.

Af et Tres-Aarigt KunstnerlivErindringer fra min Barndom og Udvikling

Georg Jensen fyldte den 31.August 60 Aar. - Den udmærkede Kunstner har paa Samlerens Opfordring skrevetefterfølgende Artikel som bl. a. Illustrationer ledsages af Gengivelser af hans første Billedhuggerarbejder.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 6

Page 7: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Jeg blev født i den lille Fabriksby Raadvad enSensommerdag 1866, nemlig den 31. August. Framine allertidligste Aar har jeg ingen Erindring,kun husker jeg, at det altid var dejlig varmSommer paa min Fødselsdag.

Raadvad var et Paradis paa Jorden, den herligsteSkov af mægtige Ege- og Bøgetræer, den storeDam, hvorfra Aaen, som drev Vandmøllen, deltesig i to Arme og løb videre igennem Mosen meddet mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efterSolnedgang samledes i store Flokke og skreg op,saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn varenige om, at de holdt Rigsdag der.

Dejlig var den gamle Ellemose, jeg tror, at den harsat sit Præg paa hele mit Liv, - den virkede dra-gende og dog frygtindgydende paa mit Sind, oguden at jeg vidste af det, indsugede jeg Indtryk,som ligger til Grund for min Kunst; om Dagen laaden i bagende Sol, hemmelighedsfuldt duftendeog lydløst levende; intet kunde man høre, kunane, hvad der foregik mellem de næppe synligeVæsener, som befolkede den.

Jeg husker, at jeg en Dag som lille Purk skuldehente Mælk hos en Skovløber; min moder havdegivet mig en Kobberpotte med Hank med tilMælken, jeg skulde igennem Skoven, men det varfor fristende, jeg maatte lægge mig i den dejligeSkovbund for at se paa alt det myldrende Liv, somrørte sig. Først var der en tyk lille Bille, der møj-sommeligt krøb op ad et langt Græsstraa, og daden endelig efter mange farlige Sving naaedeToppen, skilte den sit Rygskjold og fløj bort. Saahørte jeg nogle smaa spæde Pip, det var en lilleSpidsmus, som stak Hovedet frem, og vips, grebjeg den i Nakken og i Mælkepotten med den !Sejrsstolt gik jeg og morede mig med den, til jegnaaede Skovløberhuset, dér maatte jeg til minSorg ofre den, da jeg jo skulde have Plads tilMælken. Men i sin Skræk havde den lille Musbesørget baade smaat og stort i Spanden, dethældte jeg ud og fik saa Mælken i Stedet for.Naturligvis kom jeg for sent Hjem, og der var i engod Mening til mig.

Aarene gik, og jeg skulde til at gøre Gavn tilStøtte for den store Familie, hvorfor jeg fik Pladssom Hjælpedreng i Raadvad Støberi, ved hvilket

min Fader arbejdede. Jeg blev sat til at “slaa Sand”,det vil sige, det Sand, som det smeltede Metalhældes ned i, bliver efter Støbningen, der udtørrerdet som Støv, overgydt med Ølbærme, blandet ogslaaet sammen, til det igen bliver en plastiskMasse. For en Dreng i min Alder var det etanstrengende Arbejde, jeg maatte op Klokken 5om Morgenen og havde ikke mereBarndommens næsten ubegrænsede Fritid.

Senere blev jeg forfremmet til Lærling i GørtlerVærkstedet, og fra da af havde jeg kun Lejlighedtil mine Drømmerier i Skoven i mine knapttilmaalte Fristunder, men i den laa jeg som Regelogsaa altid paa Ryggen, med armene underHovedet, og stirrede op i de høje bredkronedeBøgetræer; - jeg husker en Gang jeg lod migforlede af Eventyrtrangen, tog en Baad og lod migdrive med Strømmen nedad Aaen og ind i enTværkanal for at søge efter Kragereder. Jeg gik iLand, men var ikke naaet ret langt, før Klokkenkaldte tilbage til Værkstedet; men, o Skræk, da jegkom hen for at springe i Baaden, var den borte, imin Iver havde jeg ikke faaet bundet denordentligt, og da nu Vandmøllen var sat i Gang afMiddagspausen, havde Strømmen revet Baaden

7

Fig. 1-5: Mit første Billedhugger-arbejde (Min Fader).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 7

Page 8: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

løs og trukket den med sig ! Jeg maatte vade overAaen, blev pjaskvaad og kom naturligvis for senttil Arbejde, men slap dog for videre Tiltale. - I denstore Ellemose fandtes der ogsaa Blaaler, hvilketjeg anvendte til mange mærkelige Ting, og ihvilket min første Formfølelse gav sig primitiveUdtryk - blandt andet havde jeg modelleretGorm den Gamle med Foden paa en Kanon ! -og flere af min Barndoms Helte. I en Cigarkasseindrettede jeg et Museum for mine Kunstværker,og den første Kritik fik jeg af et Par Murersvende,der beundrede mine Værker og paastod, at de varlige saa gode som dem man satte paa Husene iKøbenhavn.At jeg blev meget stolt, siger sig Selv.

Ja, man kan vanskeligt tænke sig et Sted bedreegnet til at befrugte Barnefantasien og lede den iKunstens Retning end den lille, skønne By, hvorjeg voksede op.

Da jeg var 14 Aar, flyttede mine Forældre tilKøbenhavn, hvor jeg kom i Guldsmedelære hos

A. Andersen i St. Pederstræde Nr. 5, og samtidiggik jeg i den Masmannske Tegneskole, hvorArkitekt Schmidt var min Lærer.

Imidlertid forsøgte jeg under denne Periode atmodellere en buste af min Fader, og da baade hanog jeg syntes, Forsøget var faldet heldigt ud, togjeg en Dag Mod til mig og gik op til Prof. Steinmed den. Han var meget venlig mod mig,opmuntrede mig og tillod mig i min Fritid atmodellere paa hans Atelier, hvorfra jeg senere,efter ogsaa at have besøgt Teknisk Skole, overgiktil Kunstakademiet. I 1884 blev jeg udlært somGuldsmed, og mens jeg tjente mit Brød i Faget,kastede jeg mig i den Tid, jeg fik tilovers, medungdommelig Iver over Forberedelserne til mit

8

Fig. 1-6: “En Høstkarl”.

Fig. 1-7: “Foraaret”.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 8

Page 9: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

første store Billedhuggerarbejde: “En Høstkarl”,der blev udstillet paa Charlottenborg 1892 ogsiden i München. Den første Sejr var vundet, ogVerden syntes at ligge aaben for mig ! Jeg havdeomkring samme Tid faaet Afgangs-Eksamen fraAkademiet og fjernede mig mere og mere fra detHaandværk, i hvilket jeg var udlært og som hidtilhavde hjulpet mig over de værste økonomiskeVanskeligheder. Jeg var Billedhugger og jegønskede ikke at være andet. I 1896 fuldførte jegmit næste store Arbejde, en legemsstorKvindestatue, “Foraaret”, som jeg, takket væreProfessor Joakim Skovgaards Interesse, fik optagetpå den fri Udstilling.

Nu forlod jeg ganske Guldsmede-Faget og arbej-dede som Modellør hos Bing & Grøndahl, hvorjeg bl. a. arbejdede sammen med Professor Krohn.Her begyndte et nyt Afsnit af min kunstneriske

Udvikling, idet Professor Krohn gennem vortSamarbejde aabnede mine Øjne for den dekora-tive Formning af Genstande, som bruges i detdaglige Liv. Her skulde dog gaa endnu nogle Aar,før jeg tog fat paa Sølvsmederiet.

I Aaret 1898 begyndte jeg sammen med MalerenJoakim og hans Broder Alfred Pedersen at brændeKeramik, for hvilken Kunstart jeg særlig under enUdenlandsrejse havde faaet min Interesse vakt. Ien dyb Kælder i Lyngbygade, langt ude paaNørrebro, lejede vi Brænderi-Lokale og haabedegennem denne Virksomhed baade at skaffe ossaavel kunstnerisk Anseelse som vort nødvendigeUdkomme.

Bristede Forventninger tvang os imidlertid til atflytte til Birkerød med vort Brænderi, og herude,hvor jeg atter førtes til det daglige Samliv medNaturen, gav jeg mig under OmstændighedernesPres til at sysle med mit gamle Haandværk ogudarbejdede mine første Sølvsmykker, hvoraf nuen Del findes paa Kunstindustri-Museet iKøbenhavn. Endelig i 1904 overgav jeg mig heltog for bestandig til Sølvsmederiet, lejede Værkstedi Bredgade Nr. 36 over Porten, et meget lavloftetLokale, hvor en høj Mand ikke kunde staa oprejst.Men fra dette Lokale arbejdede jeg mig efter-haanden frem til Anerkendelse baade i Indland ogUdland, og mine Arbejder naaede lidt efter lidtind paa mange Museer i Europa.

9

Fig. 1-8: Stage.

Fig. 1-9: Visitkortskaal.

Fig. 1-10: Konfektskaal.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 9

Page 10: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Den første Udlænding, som besøgte mig paa mitVærksted i Bredgade, var Dir. Osthaus fra Hageni Westphalen, og i ham vandt jeg en stor og tro-fast Beundrer og Støtte, ligesom hans Museum,Folkvang i Hagen, var det første Sted i Udlandet,hvor jeg udstillede. Gennem ham kom jeg iForbindelse med Museumsdirektør Dr. Kreuz iKöln, i hvilken jeg ligeledes fik en godForbundsfælle, og snart voksede Kendskabet tilmig som Kunsthaandværker ud over Europa.Som et bevis herpaa fortalte Emil Hannover migen Gang, at han ved en Museums-Kongres etSted i Udlandet, hvor mange af EuropasMuseums-Direktører var samlede, havde vistDeltagerne sine Manchetknapper, der varudgaaet fra mit Værksted, men at det under storMunterhed havde vist sig, at de saa at sige alle barManchetknapper fra G. J.

For hvert Aar voksede Arbejdet paa mit Værksted,og i 1912 flyttede jeg det til større Lokaler iKnippelsbrogade, hvorfra der gik en ikke ringeEksport til Udlandet. Tyskland, som havde væretmin første udenlandske Kunde, var dog stadig denstørste Aftager, og Salget dér foregik gennem Hr.Carl Dyhr, som havde Udsalg paa Kurfürstendam iBerlin. Paa dette tidspunkt beskæftigede jeg ca. 60Mand paa mit Værksted, og flere fremragendeKunstnere tegnede til mig. Men saa komVerdenskrigen og dermed Lukning af det tyskeMarked.En drøj Tid fulgte, jeg vilde nødig afskedi-ge mine udmærkede Medarbejdere, men det lyk-kedes mig paa Verdens-Udstillingen i St. Franciscoi 1915 at faa Amerika i Tale, samtidig med at mingode Ven Niels Wendel i Sverige fik oparbejdet enstor og kunstforstaaende Kundekreds, saaledes atSalget her delvis erstattede Tyskland.

10

Fig. 1-11: Vinkøler.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 10

Page 11: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

11

Fig. 1-12: En side fra den håndskrevne, 2. udgave af manuskriptet til Georg Jensens erindringer.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:14 Side 11

Page 12: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Skønt Virksomheden trods Krigens Vanske-ligheder stadig voksede sig større og større, havdede første Krigsaar dog slaaet den pekuniæreGrund bort under mine Fødder, og jeg saa derforingen anden Udvej end at lade mit LivsVirksomhed overgaa til et Aktieselskab. Detteskete i 1916. Arbejdet forøgedes yderligere, enselvstændig Bygning rejstes i Haraldsgade 118, ogUdsalg aabnedes i de fleste Hovedstæder og størreByer i Europa og Amerika.

I Efteraaret 1924 tog jeg til Paris for at varetageFirmaets Interesser paa Verdensudstillingen, hvorjeg havde den Glæde og Ære at opnaa Grand Prix.Under mit paafølgende toaarige Ophold i Parisudførte jeg forskellige større Sølvsmede-Arbejder,bl. a. et Par store Vinkølere, som udstilledes paaSalonen i 1926 og ejes af en fransk Millionær Mr.Cydreau; ogsaa til den amerikanske Milliardær Mr.John Gould forarbejdede jeg nogle større Ting. Jeger dog nu vendt tilbage for ligesom tidligere atforestaa den kunstneriske Ledelse af Aktieselska-bets store Virksomhed.

Og naar jeg nu ser tilbage over min Gerning,forekommer det mig, at jeg ved mine beskedneBidrag til den Anerkendelse, dansk Kunsthaand-værk har naaet i Udlandet, efter Evne har væretmed til at gøre Danmark synligt for de fremmedeog hævde vort Lands Anseelse og Ry, og ogsaaderved har jeg haft Glæde af Mit Arbejde.

12

Fig. 1-13: Jardiniere.

Fig. 1-14: Blomsterbæger.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 12

Page 13: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

13

Fig. 1-15: Annonce fra Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, nr. 3, 1931.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 13

Page 14: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Jeg var blevet skoletræt. Jeg gik i 2. G iEfterslægtens Gymnasium og var led og ked af atgå i skole. En dag sagde jeg til min far: “Nu viljeg altså ikke mere, for jeg vil være maler, og dether er spild af tid.” Min far sagde: “Du må selvom det; gå selv ned og sig det til rektor. Men jegforlanger een ting: du skal lære et håndværk. Dumå selv bestemme hvad for et håndværk, men duskal kunne bruge dine hænder. Jeg kender alt formange kunstnere, der faktisk ikke kan brugederes hænder. De kan godt smøre noget op på etlærred, men de er ubehjælpsomme i det prak-tiske; de kan ikke slå et søm i en væg uden atødelægge hammer, søm og fingre.”

En aften kort tid efter var Georg Jensen hos os tilmiddag, og min far fortalte om mig, der var såumulig. Så sagde Georg Jensen:“Jamen, send hamud til mig. Jeg ville være billedhugger og blevuddannet guldsmed, så kan han sgu blive uddan-net som sølvsmed og blive maler.”

På den måde kom jeg ud til Georg Jensen. Detvar i 1929.

Min far var professor på Polyteknisk Læreanstalt.Vihavde embedsbolig i det gamle Frederiks Hospital- det som nu er Kunstindustrimuseet. Det var endejlig lejlighed, og der boede ikke andre i hospi-talet. Grønnegården det var vores. Det var kun osder havde adgang til Grønnegården og kunnebenytte den. I 7 år af min barndom havde jeg heleden dejlige gård til rådighed og kunne lege i denmed alle mine kammerater fra Krebs Skole.Indgangsrummet i Kunst-industrimuseet - detstore man kommer først ind i - det var voresforstue. Det rum, der lå ovenover, hvor der nu erfestsal, havde vi ikke. Der opbevarede kongefami-lien stabler af ægte tæpper og guldstole, som debrugte ved særlige lejligheder.

Engang hver 3. uge, inviterede mine foreældre althvad der kunne krybe og gå inden for kunst ogvidenskab. Der kom fra Det Kgl. Teater, nårforestillingen var slut ved 10-halv elleve tiden,det meste af det kongelige kapel og en del afskuespillerne; Poul Reumert, Gabrielsen, ClaraPontoppidan og mange andre. Der kom viden-skabsmænd og kunstnere, bl. a. Niels Bohr ogGeorg Jensen. De fik souper mens det kongeligekapel musicerede i musikstuen - det var der, hvorder nu er bibliotek i Kunstindustrimuseet. Vihavde et stort koncert flygel. Det kongelige kapelelskede at spille i det rum, for der var sådan ensmuk akustik. Om sommeren flyttede kapellet udi Grønnegården og spillede - og så tror jeg nokde fik lukket vinduerne op i Bredgade. GeorgJensen kom altså også til disse aftener, og det varpå den måde vi lærte ham at kende.

14

Fig. 1-16: Mogens Bjørn-Andersen 2001.

Georg Jensenssidste lærlingMøde med sølvsmed MogensBjørn-Andersen.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 14

Page 15: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Det var i princippet værkføreren på sølvsmedien,der lærte een op. Men jeg plejer at sige, at jeg erden sidste, der er udlært af Georg Jensen person-ligt, for han blandede sig meget i hvad jeg lavede.

Allerførst skulle man klippe aviser i stykker. Deførste 3-4 dage sad man og klippede aviser istykker med en stor pladesaks, og det er svært.

De første ting man derefter lavede var i kobber.Der var en bestemt vase man skulle lave med ensmal hank i kobber, og så skulle man lave etlågkrus - et bæger. Man skulle arbejde i kobberfør man begyndte at smede i sølv.

Men sølvsmedien fremstillede kun i guld og sølv.Dert var alene lærlingene der øvede sig i kobber,og det de smedede i kobber det fik de selv. Og

jeg har da et par af de ting jeg smedede i kobberstående et eller andet sted. Der blev ikke solgtnoget fra Sølvsmedien, der ikke var i sølv ellerguld.

Jeg kom i lære samtidig med Georg Jensens dat-ter, Lise.Vi sad på brædt sammen over for hinan-den. Da jeg skulle lave mit svendestykke komGeorg Jensen og sagde, at han syntes jeg skullelave den kande med druerne, og så skulle Liselave en anden kande. Det var Georg Jensen derbestemte at vi skulle lave de to ting. Jeg villetrække kanden op af et stykke - ellers plejedeman at lave den af rør, som så blev trykket ind ogsmedet i bunden. Men jeg kan ikke fordrage atder er loddesteder på en ting. De kommer altidfrem ligegyldigt hvad man gør, og når den bliverældre, så kan man se loddestedet. Sølvsmeden

15

Fig. 1-17: Den nordlige gang i Grønnegården, anno 1926. Fra Architekten.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 15

Page 16: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Carl Gustav Hansen har den samme ide og laverogså sine ting på den måde. Derfor ville jegtrække kanden op, og så ville Lise også trække sinop. Jeg sagde til hende: “Lise, det kan du altsåikke. Det er alt for hårdt arbejde for en pige.”Men nej, hvis jeg skulle trække min op så villehun også trække sin op. Men det kunne hun fak-tisk ikke. Det er virkeligt hårdt arbejde. Om afte-nen skulle vi sætte den ting vi arbejdede på ind i“buret” - det blev administreret af en som hedJensen. Han udleverede sølv, og svendene gik hentil ham og fik vejet deres ufærdige ting før deblev sat ind på en hylde i “buret”. Og det varmærkeligt, for når vi gik hjem lørdag, og Liseskande var nået til et vist punkt i optrækket, og vimødte mandag morgen, så var den nået megetlængere, uden at hun havde været der i week-enden. Og da der var en meget svær indtrækning,så pludselig var den indtrækning lavet i løbet afnatten. Det var Gustav Petersen som ikke turderisikere, at mesters datter ikke kunne lave sitsvendestykke.

Vi sad oppe i “Jern- og Metalinduistrien” påNørre Vold og tegnede vores svende stykke. Detskulle laves efter en Georg Jensen tegning. Vihavde originaltegningerne at tegne dem efter,altså hans egne tegninger. Derfor er jeg sikkerpå, at min tegning var fuldstændig korrekt. Jeghar altid været meget god til at trække op medtusch. Jeg har en rolig hånd og kan føre en stregned i eet, hvor man normalt deler den op.Gustav Petersen påstod at jeg havde snydt, og atjeg havde lagt den over originalen. Det kunnejeg jo ikke komme til. Georg Jensens originalvar sat op på et tegnebrædt og stillet foran mig.Jeg måtte måle på den, men naturligvis ikkelægge oven på, og vi blev kontrolleret af EvaldNielsen, der var sølvsmed og Oldermand forguldsmedelauget. “Så præcist kan man ikketegne op”, sagde Gustav Petersen. Jeg måttesvare ham: “Oldermanden for guldsmedelaugethar stået ved siden af mig mens jeg har tegnetden. Spørg ham og lad være med at beskyldemig for noget, som jeg ikke har gjort.” Jeghusker, at vi havde 1 times frokostpause og atLise og jeg gik ned i Jordbærkælderen.Vi havdeikke ret mange penge, så vi bestilte to kopperkaffe og en platte. Og servitricen kom og sagde:“Hvem er platten til ?” Der var jo kun een dermåtte spise af platten. Den var til Lise. Og såsmurte hun et rundstykke og langede det underbordet til mig.

Gustav Petersen var frygtet af svendene, menhan var en eventyrlig god sølvsmed og en godlæremester. Han kunne spanne - når man slår påen stor sølvplade med hammeren skal slagetkomme helt plant på, ellers kommer der enhalvmåne som aldrig går væk. Og GustavPetersen kunne tage en hammer og bang, bang,bang, så var pladen spannet. Han blev værkførerda han var 18 år hos Georg Jensen iKnippelsbrogade. Han var eventyrlig dygtig,men han var meget storsnudet. Han holdt hof.Han stod om morgenen og uddelte opgaver,først til svendene. Lærlingene stod i en kredsbagved, og når svendene havde fået det de skullelave, så kom lærlingene hen. Men han var lidtimponeret af mig. Alle de andre var bange forham, og hoppede og sprang, og rystede, men jegvar ikke spor bange for ham, og det irriteredeham.Vi boede i Birkerød langs med jernbanen.

16

Fig. 1-18: Mogens Bjørn-Andersens svendestykke.Fra Guldsmedebladet.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 16

Page 17: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Ude på jernbanen så jeg tit jernbanearbejderehakke sten ind under svellerne. Bagved dem giken person med en kasket på og han slog med enjernstang på skinnerne. Og i reglen gik han lidtdårligt på det ene ben. Han var formand. Så jeghar altid tænkt: en formand det er en, der erkommet til skade, men som man ikke vil fyre, også får han lov til at gå og se efter at tingene er iorden. Og jeg havde hørt at Gustav Petersen varformand for sølvsmedjeafdelingen, så nå ja, haner sikkert dygtig, men hvorfor er han ikke svendi sølvsmedien ? Jeg var høflig og venlig, over forham, og han kunne ikke sætte en finger på minopførsel, men jeg var ikke imponeret af ham.Hvor de andre stod lidt tilbage og sagde:“Undskyld må vi spørge om noget ?” hvortilhan svarede:“Vent !”, så gik jeg altid lige hen tilham og sagde: jeg vil gerne lige spørge om .....,og så svarede han med det samme. Jeg tror ogsåhan fedtede lidt for mig, for han havde opfundetet eller andet, som far skulle godkende påPolyteknisk Læreanstalt.

Gustav Petersen ville gerne kritisere mit sven-destrykke, og det blev målt meget grundigt. Hverlørdag satte jeg min kande ind på hylden, inderstbag de andre ting, og to gange kom jeg mandagmorgen hvor den var faldet ned og lå på gulvetmed en stor bule i. Den kan ikke falde op overdet andet der stod foran og ned på gulvet og fåen stor bule. Det var ren chikane. Jeg er sikker på,at det var Gustav Petersen, der stod bag. Det ersværere at rette en bule i en ting end det er atlave den, for med bulen kommer der en andenspænding i sølvet.

Georg Jensen kom hver dag hen og så hvad Liseog jeg lavede. Vi havde cirka 3 uger til at lavevores svendestykke. Georg Jensen var med inde iRådhushallen da vi fik medaljerne. Jeg fiksølvmedalje og hun fik bronze, så det var megetfint. Georg Jensen inviterede Lise og mig og minmor og Sjarmor på Wivel til stor aftensmad, ogsenere holdt han et svendegilde for os ude påLille Strandvej, hvor han boede.Agnes var GeorgJensens hustru, men Georg Jensen kaldte hendeSjarmor, og det stammer fra parisertiden: chermêre. Jeg kaldte hende også Sjarmor. I de tidligeår af deres bekendtskab kaldte Georg Jensenhende Tju Hej.

Lise har jeg altid holdt forfærdeligt meget af.Viboede samtidigt i Paris i 1938 og det var gennemhende jeg traf Christian Fjerdingstad.

Der bliver jo brugt mange maskiner på sølvsme-dien nu, og det blev der også dengang, men manarbejdede alligevel meget i hånden, f. eks. med attrække sølvet op. Man brugte en trykkerbænk ogman pressede mange ting. Nu anvender mannæsten udelukkende presning og trykning. Derlaves ikke ret meget håndarbejde mere. Tingenebliver lige hamret over bagefter for at illudere atdet er håndarbejde. Selvfølgelig er der ting manikke kan lave på maskine, og som man er nødt tilat lave i hånden. Men hovedparten bliver stempletog presset. Så det der bliver lavet i dag er jo mestmonteringsarbejde. Og de der bliver udlært i dag,de lærer slet ikke de ting som vi lærte. I dag harman i lærlingeuddannelsen en liste, og der står f.eks. “tud til kaffekande”, “hank til kaffekande”,“låg til kaffekande”, “fod til kaffekande”, “korpustil kaffekande”,“sammenlodning”. Lærlingen laverhver ting een gang, og så kommer man ikke til detmere. Så går man videre til:“hank til flødehande”,

17

Fig. 1-19: Lise Georg Jensens svendestykke. FraGuldsmedebladet.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 17

Page 18: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

“tud til flødekande” osv., og “valse en ting fra dettil det”,“presse en ting fra det til det”. Man tror, atom man så bliver 90, så ved man hvordan man gør,fordi man har prøvet hver ting een gang.Herregud, vi fik måske 6 kafferservicer hen, som viskulle lave fra bunden. Når vi havde lavet 6 kaffe-servicer, så blev de afleveret til Gustav Petersen oggik så op til Albertus, som målte alt op hvad derblev lavet på smedien med en krumpasser, medmillimeterskruer, højdemåler og alt muligt.Nøjagtigt blev det målt efter og det skulle passe tiltegningen. Det gør man ikke i dag, for når tingeneer lavet af maskinen, så er det altsammen ens.

Tingene bliver ikke bedre af at blive lavet påmaskine, men nogle ting kan man lave uden at debliver dårligere af det. Når man trækker sølvet opkan man bevæge det. Man kan lade vægten blivei bunden og lave det tyndere i kanten ellertykkere i kanten. Det letteste er at lave det tykt ikanten, hvorimod det at holde igen når mantrækker op det er svært.

På mit svendestykke er der drueklaser hele vejenrundt. Jeg lavede druerne af små kugler. Der gik7-8 kugler til en drueklase, og jeg lavede selv alleklaserne. Der skulle være samme antal druer idem, men klaserne skulle være forskellige. Idagslyngestøber man alle klaserne, og også kransen.Ude på smedien var der dengang en sølvsmedved navn Bremer. Og i alle de år jeg var der,lavede han ikke andet end drueklaser. Ligesådanvar der en, der hed Jensen. Han lavede ikke andetend at sætte hanke på.

Man kan sagtens presse en tud. Men oprindeligthavde man en kegle, og så slog man den ind overforskellige jern til den fik faconen. Så havde denkun eet loddested på ryggen. Jeg har kopi afnæsten alle Georg Jensens jern. Da jeg varudlært, fik jeg lov til at smede jernene. De havdeen smedie i kælderen, og jeg lånte et jern af gan-gen, og smedede et magen til. Så alle disse jern,der er kopier af Georg Jensens, har jeg smedetselv.

18

Fig. 1-20: Korpusværkstedet i Ragnagade da Mogens Bjørn-Andersen var lærling.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 18

Page 19: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Jeg kom i lære 1929 og var uddannet i 1934.Depressionen kom i 1934-35-36. I starteneksporterede man bare noget mere, men i 1936fyrede man mange hos Georg Jensen, fordi derikke var noget at lave. Det første år jeg var i lærefik jeg 4 kr. om ugen i løn, næste år 6 kr, næsteår 7 kr og det sidste år fik jeg 12 kr om ugen.Men da jeg var udlært var jeg faktisk en af dehøjest lønnede. Jeg tror jeg fik 68 kr om ugen påaccord, og på det kune jeg gifte mig og have lej-lighed.

I 1933 ville jeg gerne prøve at lave etskævknækket kaffeservice. Det var ikke nogetman fremstillede hos Georg Jensen, men hvis jegskulle arbejde på andre sølvsmedier efter minlæretid ville det være en fordel for mig at haveprøvet det. Georg Jensen syntes det var en sjovide, og Anders Hostrup Pedersen billigede detogså. Gustav Petersen syntes det var mærkeligt,men jeg fik min vilje. Eftersom der aldrig havdeværet lavet et knækket service på Georg JensensSølvsmedie, lånte vi tegningerne hos Michelsen.Så sådan gik det for sig, at der for første og enestegang blev fremstillet et skævknækket service hosGeorg Jensen, bestående af kaffekande, sukkerskålog flødeskål, og så ovenikøbet en model fra voresstørste konkurrent, Michelsen. Hvad der blev afdet aner jeg ikke.

Georg Jensen kom hver dag på sølvsmedien, dajeg startede. Senere hen var han der kun 3 eller4 gange om ugen, men i begyndelsen var han derhver dag og tog meget aktiv del i hvad derforegik på værkstedet hos Gustav Petersen. Så fiksmedien en ny kunstnerisk leder, en modear-kitekt: Oscar Gundelach Pedersen. Dengangskulle man være arkitekt, for at arbejde inden forkunsthåndværk.Alt skulle helst tegnes af arkitek-ter. Og han blev altså kunstnerisk leder. Han varen storsnudet rad. Mig kunne han ikke døje, ogdet blev endnu værre da jeg blev gift med hansdatter. Gundelach Pedersen var meget ube-hagelig over for Georg Jensen. Han var en retung mand i midten af fyrrene, men var ikkesærlig rar. Hvis han bestemte, at en ting skullelaves og der var et nyt arbejde af Georg Jensen igang, så kunne han godt finde på at stoppe det:“Det kan godt vente.” Han tog ikke på nogenmåde hensyn til mesteren, Georg Jensen. Jeg tror

heller aldrig han har sat sine fødder ude på LilleStrandvej. Georg Jensen kunne ikke døje ham.

Georg Jensen sagde altid om sine egne tegninger:skitseformen er den ægte. Oppe på tegnestuensad tegnerne og tegnede efter de originale teg-ninger med en tushpen. De arbejdede efterGeorg Jensens tegninger, der var sat op på etstykke pap. Dengang havde man jo ikkefotokopieringsmaskiner. Og når de havde lavet 5tegninger ud fra den samme original, så er detklart at ikke 2 af de 5 tegninger var ens. Stregerneblev af og til forskudt en millimeter. Man kan se,bare stregen er forskudt en tiendedel af en mil-limeter. Derfor var Georg Jensen rasende overdet, der blev produceret på tegnestuen. HaraldNielsen var jo chef for tegnestuen, og hanrentegnede somme tider nogle af Georg Jensenstegninger, men han var meget professionel ogdreven. Det som Harald Nielsen har rentegnet er

19

Fig. 1-21: Kaffekande, fremstillet af Mogens Bjørn-Andersen på Georg Jensens Sølvsmedie i 1933.Tegningerne stammede fra Michelsens sølvsmedie, ogdette er det eneste skævtknækkede service, dernogensinde er fremstillet med Georg Jensens smedie-stempler.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 19

Page 20: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

gjort korrekt, det er der ikke tvivl om. HaraldNielsen var en meget dygtig tegner og var loyalover for Georg Jensen. Men der sad flere på dentegnestue, som ikke havde fingerspitzgefühl. Detvar derfor Georg Jensen sagde: du skal kunne seigennem en skitse.

Efter hans død var man bange for, at der skulleske noget med de gamle tegninger på smedien, atde helt skulle ødelægges, så de begyndte at tegnedem af på pergamentpapir.

Når der kom turister, navnlig fra USA, så ville dese Georg Jensen. I begyndelsen gik han ret fritrundt på sølvsmedien, men han forsøgte at flygtened på guldsmedien eller ind hos ciselørerne, nårder kom nogen, der lige skulle hilse på mesteren.I reglen blev han “indfanget”. De sidste 2 år hanlevede nægtede han det totalt. Han ville ikkevises frem, og påstod at han ikke havde kræfter tildet osv. osv. Derfor sad Georg Jensen derfor mestinde på sit arbejdsværelse og tegnede, men så blevder sat en glasrude i ind til værelset, så turisternenår de kom forbi kunne se mesteren sidde ogtegne. Det var ligesom i zoologisk have.

Min far døde i 1932, da jeg var 21 år, og så togGeorg Jensen sig kolosalt meget af mig og minmor og besøgte os tit. Vi havde en lejlighed iKøbenhavn, men kort efter min fars død flyttedevi ud til Birkerød for vi havde ikke råd til at haveto lejligheder. I Birkerød kom Georg Jensen altsåmeget regelmæssigt, han var der nok hver 14.dag. Han kom i regelen ved frokosttid lørdag ellersøndag, og somme tider havde han Sjarmor medog somme tider havde han sine børn Mette ogMuk med, men ofte kom han alene. Jeg kanhuske om sommeren, når han kom i sin gamleChevrolet. Vi havde 50 store æbletræer, og hanvar helt vild med de æbler. Så fik han helebagsmækken fyldt med æbler, men det glemtehan altid, og når han så f. eks. skulle op påHellerup Station og lægge et brev i postkassen, sååbnede han bagsmækken og så røg æblerne ud.

Georg Jensen var utroligt sød, og så purrede hanaltid op i håret. Men han var meget, meget ked afforholdene på smedien. Han sad mange gange ogbeklagede sig over hvor forfærdeligt det var. Hansagde ofte at han håbede at leve mindst 6-7 år til,for da udløb hans kontrakt med sølvsmedien, også ville han sige den op og tage sit navn tilbage.Han sagde:“Det vil være en oprejsning for mig atkunne sige den kontrakt op, og tage alt hvad jegkan tilbage til mig selv.” Georg Jensen forlangteogså, at når han døde, skulle de brænde alt hvadder var af arbejdesrelaterede ting i huset, også allehans tegninger, og det gjorde Sjarmor. Han havdeen del tegninger som var meget moderne ogvældig fine, som derfor nu er væk.

I 1932, altså imens jeg var i lære, begyndte jeg atlave sølvtøj selv hjemme. Jeg lavede et lille værk-sted i Birkerød oppe på mit værelse. Jeg gik nedtil Anders Hostrup Pedersen og spurgte om jegmåtte få lov at købe sølv hos ham. Det fik jeg lovtil. Jeg ville ikke risikere at man sagde at jeghuggede sølvet. Og samtidig fik jeg lov afHostrup Pedersen til om lørdagen over arbejdsti-den når der blev gjort rent at valse og lave de tingjeg ikke kunne lave hjemme. Kjeld Tutein åbnedeen forretning nede i Hyskenstræde i kælderenhvor han lavede lampeskærme, og jeg lejede migind hos ham og begyndte der at udstille mitsølvtøj og mine smykker mens jeg stadigvæk vari lære. Det morede Anders Hostrup Pedersen

20

Fig. 1-22: Georg Jensen ved tegnebrædtet.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 20

Page 21: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

kolossalt at hans læredreng havde butik inde iKøbenhavn.Værkføreren Gustav Petersen han varrasende over det og skældte og smældte, men hankunne jo ikke gøre mig noget.

Georg Jensen havde selv et lille værksted ikælderen på Lille Strandvej. Men han kom ofteud til mig, for han kunne ikke rigtig slibe nede isin kælder, og der var også temmelig mørkt. Såhan kom ud til mig i Birkerød og jeg sleb hansting, og derfor havde jeg meget kontakt med hami de sidste år.

Georg Jensen var gode venner med direktørenfor Den Kgl. Danske Porcellænsfabrik i1920erne, Grauballe hed han vistnok, og på dettidspunkt havde Georg Jensen allerede udsalg iLondon, Paris, New York, Berlin osv. Den Kgl.Porcellænsfabrik ville gerne ud omkring, og såsagde Georg Jensen: “I kan godt få lov til at

udstille i mine butikker.” På den måde kom denKgl. Porcellænsfabrik ind i alle Georg Jensensforretninger, og senere udviklede man samarbe-jdet, så de betalte en del af huslejen ogudgifterne. Men i starten var det egentlig en ven-skabshandling over for den Kgl. Porcellænsfabrik.

Både hvad angår sølvtøj, og kunsthåndværk iøvrigt, så skyldes Danmarks store eksport først ogfremmest Georg Jensen. Det var Georg Jensender åbnede for eksport markederne og gjordedansk kendt - det er der overhovedet ingen tvivlom. Det var personligt Georg Jensens fortjeneste.

21

Fig. 1-23: Mogens Bjørn-Andersen 1976 med sin “Rektangulær skål”, som nu står på Bornholms Kunstmuseum.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 21

Page 22: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Georg Jensen og Det DanskeKunstindustrimuseumTekst: Roger Lukenfein – Fotos: Pernille Klemp (undtagen hvor andet er anført)

22

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 22

Page 23: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Georg Jensen har altid fremhævet, at Det DanskeKunstindustrimuseum havde stor betydning forham i hans tidligere år som sølvsmed, og atmuseet som de første indkøbte hans sølv-smykker. I erindringerne fra “Samleren” (gen-givet andet sted i dette nummer), skriver han omtiden i Birkerød omkring århundredeskiftet:

“Bristede Forventninger tvang os imidlertid til at flyttetil Birkerød med vort Brænderi, og herude, hvor jeg atter førtes til det daglige Samliv med Naturen, gavjeg mig under Omstændighedernes Pres til at sysle med mit gamle Haandværk og udarbejdede mine førsteSølvsmykker, hvoraf nu en Del findes på

Kunstindustri-Museet i København. Endelig i 1904overgav jeg mig helt og for bestandig tilSølvsmederiet...”

I et interview i Nationaltidende 1926 udtalteGeorg Jensen:

“- Hvad var Deres første Arbejder ?- De allerførste .., jo det var nogle sølvsmykker, som jeglavede ude i Birkerød ... jeg arbejdede med Keramik iet Brænderi sammen med Joachim, som nu er ved DenKgl. Porcelænsfabrik ... saa fik jeg lyst til at prøve atarbejde i Sølvet og skabte de Smykker. De er nu købtaf Kunstindustrimuseet.”

Det er almindeligvis antaget, at Georg Jensensallerførste sølvarbejder findes på Kunst-industrimuseet i København. Ivan Munk Olsenskrev i en biografi over Georg Jensen i Skønvirke1926:

“Efter et længere Ophold i Udlandet slog han sigomkring Aarhundredeskiftet ned i Birkerød, hvor ogsåVennen Joachim Petersen boede... Georg Jensen(genoptog) lidt efter lidt .... sit gamle Haandværk ogsmedede sine første Smykker. At Kunstindustrimuseetunder Pietro Krohns Ledelse erhvervede enkelte afdisse Arbejder har rimeligvis yderligere tilskyndetGeorg Jensen til at fortsætte ad den Vej, han var slaaetind paa.”

23

Fig. 1-24 (foregående side). Øverst: Sølvbroschemed Opaler og en mørk Safir, tegnet og udført afGeorg Jensen 1902, indkøbt 1904. Nederst:Sølvspænde med Opaler i form af en Guldsmed, teg-net og udført af Georg Jensen 1904, indkøbt 1905.Fig. 1-25 (øverst denne side): Det DanskeKunstindustrimuseums logo, aftrykt fra museets års-beretning 1902.Fig. 1-26 (til højre): Direktøren for Det DanskeKunstindustrimuseum indtil 15.10.1905, PietroKrohn, aftrykt fra museets årsberetning 1905.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 23

Page 24: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

24

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 24

Page 25: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Det første arbejde, der blev udstillet påKunstindustrimuseet fra Georg Jensens hånd varkeramik-kanden “Pigen paa Krukken” (fig. 1-27og 1-28), som han havde lavet i samarbejde medmaleren Joachim Petersen, og som museet købteved forårsudstillingen 1899 på Charlottenborg ogindlemmede i “Elite-Samlingen af danskeKunstneres Keramiske Arbejder”. I efteråret 1899afholdt Industriforeningen en udstilling over ind-komne emner til den danske pavillion påVerdensudstillingen i Paris 1900, og her deltogGeorg Jensen og Joachim Petersen med en rækkekeramiske arbejder.“Pigen paa Krukken” blev deteneste udstillede bidrag fra Jensen og Petersen påVerdensudstillingen i Paris, og det var ikke deteksemplar, som Kunstindiustrimuseet havde købti foråret 1899, men en lignende kande.Kunstindustrimuseet præsenterede 28. januar -11. februar 1900 de ting, der var blevet udtaget tilat repræsentere Danmark på Verdensudstillingen,heriblandt “Pigen paa Krukken”. Jensen &Petersen udstillede ved den lejlighed dog ogsåandre af deres keramiske arbejder. Tidsskrift forKunstindustri skrev:

“Der fandtes forøvrigt mellem Udstillingens keramiskeArbejder i den af Billedhugger Georg Jensen og MalerJoachim Petersen udførte Krukke med en ung dansendekvinde et ... Pust af græsk Aand..... (Det)Kunstindustrimuseet tilhørende Eksemplar af sammekrukke (overgik) baade som Kunst og Teknik ... langtdet udstillede. Mærkeligt nok havde de to ungeKunstnere ikke ladet sig friste af det udelte Bifald, somdette Arbejde straks vandt, til at gaa videre ad denneklassiske Vej, men havde, hvad deres øvrige krukkerviste, helliget sig til Fremstillingen af forskellige, matteGlasurer.”

Kunstindustrimuseet købte i 1901 yderligere etkeramisk arbejde af Jensen & Petersen, nemlig envase i gulgrønt glasur (fig. 1-28).

25

Fig. 1-27 (foregående side): Omtale af “Pigen paa Krukken” i Tidsskrift for Kunstindustri, 1899.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:15 Side 25

Page 26: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

26

På grund af de store løft dansk kunstindustrihavde fået i publikums bevidsthed som følge afVerdensudstillingen i 1900, besluttedeKunstindustrimuseet at arrangere en årlig udstil-ling med titlen “Ny Dansk Kunstindustri”. Denførste af disse udstillinger åbnede 19. oktober1901, og heri deltog Georg Jensen også. Dels varhan inviteret til at udstille den keramik, som hanlavede med Joachim Petersen i værkstedet påNørrebrogade 199, dels var han med i udstillin-gen fra P. Ipsens Enke Terracotta-Fabrik.Udstillingens hovedattraktion var i øvrigt

Mogens Ballins Værksted, som udstillede forførste gang. Det var før, Georg Jensen begyndteat arbejde for Ballin.

Jensen & Joachim udstillede 36 keramiske arbe-jder. Om disse skrev Tidsskrift for Industri:

De to ufortrødent eksperimenterende Keramikere vardenne gang mødt frem med en række Krukker og Skaale, der ganske vist på Afstand lignede en samling glemte Farvepotter, men hvis orangegule ogmønjerøde Glasurer sikkert er et Fund, som ikke

Fig. 1-28.Georg Jensen keramik, fra venstre:Vase (Joachim Petersen og Georg Jensen, 1900, indkøbt 1901),“Pigenpaa Krukken” (Joachim Petersen og Georg Jensen 1899, indkøbt 1899), “Kumme med Grønærtemotiv” (GeorgJensen for P. Ipsen, dessign 501, 1901 - normal glasur, indkøbt 1902), “Kumme med Grønærtemotiv” (GeorgJensen for P. Ipsen, dessign 501, 1901 - usædvanlig, mørk glasur, gave 1999) og “Vase med Svampe” (JoachimPetersen og Georg Jensen (sædvanligvis alene tilskrevet Christian Joachim) for P. Ipsen design 446, indkøbt 1902).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:16 Side 26

Page 27: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

enhver Keramiker gør dem efter. Skade blot, at de toKunstnere former deres Ting af saa svagt et Materiale,at disse kun tør behandles med Varsomhed.”

Politiken var heller ikke udelt begejstret:

“I sidegangen er opstillet forskellige keramiske Arbejderbl. a. fra Ipsens Enke og de to unge Kunstnere JoachimPetersen og Georg Jensen, som har opfundet en nykoralrød Glasurfarve, der vurderes meget højt paaGrund af sin Sjældenhed, men ellers ikke er særligsmuk - i alt Fald ikke uden i forbindelse med andreFarver.”

For P. Ipsens Enke havde Georg Jensen mo-delleret to af de udstillede ting: Ærtekummen ogMuserede cigaraskebægeret, begge malet af frk. E.Johnsen. Kunstindustrimuseet indkøbte Ærte-kummen (fig. 1-28) og har senere som gave fåetet ekstra eksemplar foræret. I museets arkiv er etandet indkøb fra 1902 “Svampevasen” fra P. Ipsen(fig. 1-28) tilskrevet Joachim Petersen og GeorgJensen, mens den ifølge P. Ipsens katalogerudelukkende var udformet af Joachim Petersen.Ved udstillingen i 1903 (åbnet 7. oktober) sås

27

Fig. 1-29 (til højre): Galleriet i Det Danske Kunst-industrimuseum, 1902. Fra museets årsberetning.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:16 Side 27

Page 28: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

28

Fig. 1-30 (til venstre).Fra venstre: Sølvske(tegnet og udført afGeorg Jensen 1904,indkøbt 1904), Strøskeaf Sølv med flettetSkaft (tegnet og udførtaf Georg Jensen 1904,indkøbt 1905), Strøskeaf Sølv med Kløver(tegnet og udført afGeorg Jensen 1904,indkøbt 1905),Toddy-Ske (tegnet og udført afGeorg Jensen 1907,indkøbt 1907).

Fig. 1-31 (til højre).Øverst: Sølvspændemed Duer (tegnet afMøhl, udført af GeorgJensen 1904, indkøbt1905). Nederst tilvenstre: Sølvbroschemed Ravperler ogMalakit (tegnet ogudført af Georg Jensen1908, indkøbt 1908).Nederst til højre:Hængesmykke, Sølvmed Rav og Onyx(tegnet og udført afGeorg Jensen 1907,indkøbt 1907).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:16 Side 28

Page 29: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

resultatet af Georg Jensens arbejde hos MogensBallin. Ballin havde allerede fra han startede sitværksted samarbejdet med andre kunstnere, istarten især med Siegfried Wagner og GudmundHenze, men senere også med Georg Jensen. Flereaf tingene i Mogens Ballins montre var tegnet afGeorg Jensen, bl. a. et spejl i antik stil.

Efter at Georg Jensen 19. april 1904 åbnede siteget “Værksted for kunstnerisk udførte Sølv- ogGuldsmedearbejder” i Bredgade 36 udstilledehan under eget navn. I efterårets udstilling“Moderne dansk Kunsthaandværk” fra 19. okto-ber til 20. november viste han for første gang etstørre udvalg af sine ting. I alt rummede montren110 arbejder, overvejende smykker (spænder, hår-pile, broscher, kamme, hattenåle, manchet- ogjacketknapper og brystsmykker), men også 5skeer, et sukkerstel, et thestel i 5 dele og et spejl.Det berømte guldsmedespænde (fig. 1-24) varudstillet til en pris af 125,- kr.

I relation til publikum og til Kunstindustrimuseetblev denne udstilling et afgørende gennembrudfor Georg Jensen. Museet erhvervede i 1904 deførste 2 Georg Jensen sølvarbejder, og hoved-parten af museets samling af designs fra GeorgJensens egen hånd stammer fra 1905 - 9.Successen i relation til publikum var åbenlys veddenne udstilling. Emil Hannover, som blev direk-tør for Kunstindustrimuseet i 1905 efter PietroKrohn, skrev i Tidsskrift for Industri om udstil-lingen:

“Idealet vilde jo være, at Tingene trodsMangfoldiggørelsen fik et individuelt kunstneriskPræg. Ikke mindst i saa Henseende var der for allenoget at lære af GEORG JENSEN.Thi det, der gavdenne unge Kunstners Udstilling det Ry, den nød medRette, var ikke mindst dette, at her var selv ganske bil-lige - og mangfoldiggjorte - Ting at faa i en fuldtfærdigkunstnerisk Form. Her var Ting, der ogsaa fraTegningens Side var nydelige: et Thestel, hvis Kandedog skæmmedes af Koralhalsbaandet på dens Laag,Kamme med Koral, grøn Onyx og Bjærgkrystal, etSpænde med Guldsmede og Anvendelse af Opaler, etandet med et Motiv taget fra en Skarntyde, et Tredie(tegnet af Møhl) med to Fugle og Indlæg af Calcedon,Brystsmykker, Broscher, Hattenaale, The-Sier, Skeer,Servietbaand, Taskelaase, Ringe, Knapper etc. Somsagt: ogsaa fra Tegningens Side var mange af disseArbejder indtagende. Megen Originalitet røbede dedog ikke; Paavirkningerne i dem var for mange ogtydelige, og fraregner man enkelte nye - eller paa Nyfremdragne - Sammenstillinger af Stene og Sølv, f. Ex.den meget vellykkede anvendelse af brunt og gult Ravi et Par Broscher og Brystsmykker, saa var heller ikkeFarve-Indtrykket af Montren i dens Helhed nogenstor Overraskelse. Men trods den forskellige Aand iKompositionerne i de mange Ting, der snart var hyper-moderne naturblottede i deres Form eller Ornamentik,snart tværtimod ret naturalistiske, var der en kunst-nerisk Stil over Montren i dens Helhed, fordi der ihvert af dens Genstande var en kunstnerisk Stil iUdførelsen.

Selv i den mindste Knap til en Krone eller to var deraf Sølvet udsmeltet al den Fylde i Formen, der kanfaas af Stoffet.”

29

Fig. 1-32. Navneskilt af porcelæn for Georg JensensSølvsmedie. Hang i porten, Bredgade 36,København, 1904-12 (gave fra Ib Georg Jensen1999).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:16 Side 29

Page 30: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

30

Fig. 1-33 (til venstre): Årsberetningen fra Det DanskeKunstidustrimuseum 1904, i hvilken Georg Jensens kamvar afbilledet.

Fig. 1-34 (til højre). Tilvenstre: Hattenaal (tegnet ogudført af Georg Jensen istarten af århundredet, gavefra Georg JensensSølvsmedie 1976).Nakkekam af Skildpaddemed Koraller ogSølvbelægning (tegnet ogudført af Georg Jensen1904, købt 1905).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:16 Side 30

Page 31: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Georg Jensen blev tilmed æret ved, at en af hansNakkekamme, som blev udstillet i 1904 menførst købt af museet året efter, kom til at prydeberetningen om museets virksomhed i 1904 (fig.1-33).

I de følgende år indkøbtes en række væsentligesølvarbejder. Om indkøbene i 1908 skrev EmilHannover i museets årsberetning:

“... fra Georg Jensen et Par Broscher i Sølv og et stortHalssmykke, det anseeligste Stykke, Museet endnu ejeraf denne Kunstner, der med saa meget Held har skabtsig sin egen Stil og til sit Uheld bliver den berøvet afde ringere. Fra Georg Jensen stammer ogsaaSølvbeslagene på en af Johan Rohde tegnet, afBrødrene Larsen udført Bakke, hvori Træet er forarbe-jdet med en Finesse, som minder om japanskeLaksager.”

Bortset fra en bonbonniere, som Georg Jensentegnede i 1920 og Kunstindustrimuseet købte i1921, har museet ikke indkøbt ting, der er tegnetaf Georg Jensen senere end 1909.

I det følgende gennemgås Kunstindustrimuseetssamling af værker fra Georg Jensen.Præsentationen omfatter effekter, som stammerfra Georg Jensens egen hånd, eller som blevudformet på Georg Jensens Sølvsmedie i GeorgJensens levetid (dvs. op til 1935). Gennemgangenforegår kronologisk efter anskaffelsesår.

31

Fig. 1-35. Sølvspænde med Ravperler (ifølge oplysningerne i Det Danske Kunstindustrimuseum tegnet afThylstrup, men andre steder anført som tegnet af Georg Jensen, udført af Georg Jensen 1907, indkøbt 1907).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:17 Side 31

Page 32: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

32

Fig. 1-36. Øverst: Brosche medGranater (tegnet af Møhl, udført afGeorg Jensen 1907, indkøbt 1907).Nederst: Brosche af Sølv medAmathyster (tegnet og udført af GeorgJensen 1908, indkøbt 1908).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:17 Side 32

Page 33: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

33

1899

1901

1902

1904

1905

1899Pigen på Krukken. Joachim Petersen og GeorgJensens berømteste keramiske arbejde i rødligglasur (figur 1-27 og 1-28).

1901Vase af Joachim Petersen og Georg Jensen, udførti 1900 (figur 1-28).Kumme med Grønærtemotiv, Georg Jensen, P.Ipsen design 501, 1901 (figur 1-28).

1902Vase med Svampe, P. Ipsen design 446.Sædvanligvis alene tilskrevet Christian Joachim(figur 1-28).

1904Sølvbrosche med Opaler og en mørk Safir, teg-net og udført af Georg Jensen 1902 (figur 1-24).Sølvske, tegnet og udført af Georg Jensen 1904(fig. 1-30).

1905Strøske af Sølv med flettet Skaft, tegnet og udførtaf Georg Jensen 1904 (fig. 1-30)Sølvspænde med Duer, tegnet af Møhl, udført afGeorg Jensen 1904 (fig. 1-31).Nakkekam af Skildpadde med Koraller ogSølvbelægning, tegnet og udført af Georg Jensen1904 (fig. 1-34).Sølvspænde med Opaler i form af en Guldsmed,tegnet og udført af Georg Jensen 1904 (fig. 1-24).Strøske af Sølv med Kløver, tegnet og udført afGeorg Jensen 1904 (fig. 1-30).

Fig. 1-37 (nederst). Udhængsskab fra Georg Jensens Sølvsmedie. Hang i porten, Bredgade 36, København,1904-12 (gave fra Ib Georg Jensen 1999). Georg Jensens personlige værktøj, 1904-35 (gave fra Ib Georg Jensen1999).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:17 Side 33

Page 34: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

1907

1908

1907Brosche med Granater, tegnet af Møhl, udført afGeorg Jensen 1907 (fig. 1-36).Sølvspænde med Ravperler, tegnet af Thylstrup,udført af Georg Jensen 1907 (fig. 1-35).Dobbeltspænde af Sølv med Koraller, tegnet ogudført af Georg Jensen 1907 (fig. 1-38).Dobbeltspænde af Sølv med Ravperle og Onyx,tegnet og udført af Georg Jensen 1907 (fig. 1-38).Hængesmykke, Sølv med Rav og Onyx, tegnetog udført af Georg Jensen 1907 (fig. 1-31).Toddy-Ske, tegnet og udført af Georg Jensen1907 (fig. 1-30).

1908Sølvbrosche med Ravperler og Malakit, tegnetog udført af Georg Jensen 1908 (fig. 1-31).Brosche af Sølv med Amathyster, tegnet ogudført af Georg Jensen 1908 (fig. 1-36).Sølvhalskæde med Filigran og Rav, tegnet ogudført af Georg Jensen 1908 (fig. 1-39).Mahogni-Bakke med Sølvbeslag, tegnet af JohanRohde, bakken udført af Brødrene Larsen,sølvbeslagene udført af Georg Jensen 1907 (fig.1-40).

34

Fig. 1-38 (herunder). Øverst: Dobbeltspænde af Sølv medRavperle og Onyx (tegnet og udført af Georg Jensen 1907, dessign6, indkøbt 1907). Nederst: Dobbeltspænde af Sølv med Koraller(tegnet og udført af Georg Jensen 1907, indkøbt 1907).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:18 Side 34

Page 35: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

35

Fig. 1-39. Sølvhalskæde med Filigran ogRav (tegnet og udført af Georg Jensen1908, indkøbt 1908).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:18 Side 35

Page 36: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

36

Fig. 1-40. Mahogni-Bakkemed Sølvbeslag (tegnet afJohan Rohde, bakken udførtaf Brødrene Larsen, sølvbesla-gene udført af Georg Jensen1907, indkøbt 1908).Sølvthepotte (Magnolia) (teg-net af Georg Jensen 1906,udført ca. 1910, indkøbt1911).

1909

1911

1914

1921

1929

1909Sølvbæger med Delfiner, tegnet og udført afGeorg Jensen 1909 (fig. 1-41).Sølvbæger med Fugle, tegnet og udført af GeorgJensen 1909 (fig. 1-41).

1911Sølvthepotte (Magnolia), tegnet af Georg Jensen1906, udført ca. 1910 (fig. 1-40).

1914Sølvsukkerskaal, tegnet af Johan Rohde 1914(fig. 1-42).

1921Sølvbonbonniere, tegnet af Georg Jensen 1920(fig. 1-41).

1929Saucekande af Sølv, dessin 321 A, tegnet af JohanRohde ca. 1922 (fig. 1-42).Kande af Sølv, dessin 432A, tegnet af JohanRohde, 1925 (fig. i-42).

Kunstindustrimuseet har ikke siden købt ting,der stammer fra Georg Jensens hånd, men museethar som gaver erhvervet flere effekter med rela-tion til Georg Jensen.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:18 Side 36

Page 37: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

37

Fig. 1-42 (nederst). Johan Rodhe designs for Georg Jensen.Til venstre: Sølvsukkerskaal (tegnet af Johan Rohde1914, indkøbt 1914). I midten: Saucekande af Sølv, dessin 321 A (tegnet af Johan Rohde ca. 1922, indkøbt1929).Til højre: Kande af Sølv, dessin 432A (tegnet af Johan Rohde, 1925, indkøbt 1929).

Fig. 1-41 (øverst). Til venstre: Sølvbonbonniere (tegnet af Georg Jensen 1920, indkøbt 1921). I midten:Sølvbæger med Fugle (tegnet og udført af Georg Jensen 1909, indkøbt 1909).Til højre: Sølvbæger med Delfiner(tegnet og udført af Georg Jensen 1909, indkøbt 1909).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:18 Side 37

Page 38: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

Da Georg Jensen døde i 1935 fremgik det af hanstestamente, at han ønskede, at det maleri, somEinar Nielsen lavede af Georg Jensen i Paris 1900skulle forblive i familien som hans hustrus eje:“Saafremt jeg, Georg Jensen skulde afgaa ved Dødenfør min nævnte Hustru, bestemmer jeg herved, at min Hustrus Arveret efter mig skal udvides saaledes,at min Hustru arver Halvdelen af alt, hvad jeg maatte efterlade mig, hvorhos jeg bestemmer, at minHustru skal have Ret til - til hel eller delvisOpfyldelse af hendes Arv efter mig - forlods at udtagealle de Genstande, som hun maatte ønske at beholdetil fri Raadighed af det mig som mit Særeje tilhørendeIndbo, Smykker, Sølvtøj, Glas, Porcelain og Dækketøjm. v., i hvilken Henseende bemærkes, at det Maleri,Professor Einar Nielsen har udført af mig, skal tilfaldemin Hustru ...”

Det viste sig, at Georg Jensens bo var insolvent.Den 6. april 1936 afholdtes der skiftesamling, ogi forbindelse med mødet fremkom følgende:“Direktør Thorolf Møller bemærkede, at A/S GeorgJensens Sølvsmedie havde tilbudt at afkøbe Boet det i Registreringsforretningen Bil. 28 under Nr. 42opførte Maleri af Afdøde, udført af Professor EjnarNielsen, der er vurderet for 3000 Kr., for kontant5000 Kr., paa Betingelse af, at Kunstindustrimusæet

vilde modtage det til Ophængning i Musæet somGave fra Sølvsmedien, og paa Betingelse af atTvangsauktion over Boets Ejendom ikke blevafholdt.”

Anders Hostrup Pedersen bekræftede i brev af15. april 1936 på sølvsmediens vegne dette:“Herefter bekræfter vi at ville yde et Tilskud paa Kr. 5.000,- til Georg Jensens Bo mod at få overladtEinar Nielsens Maleri af Georg Jensen, som vi vilforære til et Museum. Endvidere er det en Betingelseat Tvangsauktionen undgaaes, og at Boet afsluttes paaen Maade, der ikke kan give Anledning til offentligOmtale”.

Boets eksekutor bekræftede 18. april 1936 atmaleriet var afleveret til Kunstindustrimuseet ogat betingelserne ville blive overholdt.

Dette er baggrunden for, at maleriet siden 1936har hængt på Kunstindustrimuseet. Billedet var i1966 udgangspunkt for det frimærke, der blevudsendt i anledning af Georg Jensens 100 års fød-selsdag.

38

Fig. 1-43. Frø-Spænde (tegnet og udført af Georg Jensen ca. 1905, gave fra Georg Jensen Sølvsmedie 1979).

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:18 Side 38

Page 39: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

1936

1975

1979

1999

39

1936Georg Jensen, maleri af Einar Nielsen, udført1900 i Paris (fig. 1-44).

I 1970erne foregik der en betydelig fornyelse ogslankning af Georg Jensens Sølvsmedies sorti-ment, og på direktør Lefevres initiativ skilte mansig af med en lang række af de gamle sølveffek-ter. To ting blev dog foræret til Kunst-industrimuseet:

1976Hattenaal, tegnet og udført af Georg Jensen istarten af århundredet (fig. 1-34).

1979Frø-Spænde, tegnet og udført af Georg Jensenca. 1905 (fig. 1-43).

I 1999 fik museet to foræringer: et ekstra eksem-plar af Ærte-Kummen fra 1901 og en megetværdifuld gave fra Ib Georg Jensen (GeorgJensens yngste barn, født 1927): Georg Jensenspersonlige værktøj, samt porcelænsskilt ogudhængsskab fra den første sølvsmedie iBredgade 1904.

1999Kumme med Grønærtemotiv, Georg Jensen, P.Ipsen design 501, 1901, defekt (figur 1-28).Georg Jensens personlige værktøj, 1904-35 (fig.1-37)Porcelænsskilt, porten i Bredgade 36, 1904-12(fig. 1-32)Udhængsskab, porten i Bredgade 36, 1904-12(fig. 1-37)

Fig. 1-44. Frimærke afGeorg Jensen i anledning afhans 100-års fødselsdag1966. Frimærket er udformetpå baggrund af ProfessorEinar Nielsens maleri afGeorg Jensen fra 1900.

Ingen af de ovennævnte effekter er forøjeblikket udstillet på Kunstindustri-museet. Nogle af effekterne er udlånt tilRoyal Scandinavias “Georg JensenMuseet”, Amagertorv 4, København,hvor de er udstillet.

Det Danske Kunstindustrimuseum iKøbenhavn har således en fin samling afGeorg Jensens smykker fra perioden1904-9 samt et af hans væsentligstekeramiske værker fra 1899. Der ernæppe tvivl om, at det har haft betyd-ning for Georg Jensen, at Kunst-industrimuseet købte hans værker i deførste år han drev sin sølvsmedie, menmuseet indkøbte ikke (som det ellers er almindeligt anerkendt) hans sølv-arbejder i årene før han grundlagdesmedien i 1904, og “Adam og Eva bæltespændet” (som er det tidligstkendte sølvarbejde af Georg Jensen) haraldrig tilhørt museet, selvom det erskrevet talrige steder. Hvorfor museetefter 1909 stort set ophørte med at ind-købe Georg Jensens produktion, selvomhans internationale anerkendelse stegog steg i de følgende år, vides ikke. Manser desværre forgæves efter GeorgJensens betydelige produktion af kor-pus-sølv, hans guldarbejder og de sidste25 år af hans personlige produktion.Disse ting er i væsentlighed repræsen-teret på museer i udlandet.

Det vil være af betydelig kulturhistoriskinteresse, hvis Det Danske Kunst-industrimuseum fremover kan findeplads til at udstille sin samling af GeorgJensen værker.

Tak til Det Danske Kunstindustrimuseumfor imødekommemhed i forbindelse med ind-samling af oplysningerne, introduktion tilmuseets Georg Jensen samling og de prak-tiske arrangementer ved fotografering af sam-lingen. En særlig tak til Jørgen Schou-Christensen og Åse Sylow samt biblioteka-rerne på museets bibliotek.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:19 Side 39

Page 40: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

40

Georg Jensen

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:19 Side 40

Page 41: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

GEORGJENSENUNIKA

41

Unika

Det fortælles, at denne bonbonniere med håndtag afelfenben og ibenholt blev lavet til verdensudstillingen iParis 1925. Den er udført af Georg Jensen selv og bærerhans personlige signatur i bunden.Der findes ingen teg-ninger af den.

Den er et af de første eksempler på den upyntede ogfunktionalistiske stil, som præger arbejderne fra de sid-ste 10 år af hans liv, men som kun i begrænset omfangfandt udtryk i de af hans ting, som blev sat i produktionaf sølvsmedien.

Hvert nummer af Georg Jensen Magazine vil indeholdepræsentation af et Georg Jensen unika.

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:19 Side 41

Page 42: 2002-112 DK MK 03/06/02 12:14 Side 1 · det mystiske Ellekrat, hvor Kragerne lige efter Solnedgang samledes i store Flokke og skreg op, saa at man kunde høre det langt væk.Vi Børn

42

2002-112_DK_MK 03/06/02 12:19 Side 42