1 · Februar 2011

Beton

Grundforskning skal skabe nye muligheder

DTU Byg har fokus på at optimere beton på nye måder

Brorenovering for milliarderBåde Vejdirektoratet og Banedanmark kommer

nu med mange projekter

17.000 københavnerfliser til fortoveNørrebrogade i København skal være lys, venlig og fremkommelig

B E T ONFOR

SKNING

?

Tema

BV1338/1339/1340 - er en programpakke til hånd tering og dokumentation af måle- og kontroldata om belæg-nings sten, fliser og kantsten iht. de nye regler i DS/EN 1338/1339/1340. Programmerne beregner, om resultaterne opfylder kravene til styrker og mål tolerancer.

TempSim - simulerer betonens hærdeproces med hen-syn til temperaturforløb, modenheds- og styrke udvikling. Programmet gør det muligt at planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle hærdningsproblemer.

Recept 2000 - håndterer de mange regler og kon trol-punkter i DS/EN 206 med den tilhørende danske tillægs-standard DS 2426. Programmet fremstår yderst bruger-venligt og med væsentligt flere faciliteter end nogensinde.

Interesseret..?Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Kontakt os og modtag en GRATIS 30 dages demoversion.

Få produktkvaliteten til at spille max...

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

3 stærke værktøjer, der hjælper med optimal produktstyring og kvalitetssikring

w w w . d a n s k b e t o n . d k

Nr. 1 · Februar 2011 · 28. årgang

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf. 57 80 78 69

Abonnement og Dansk Byggeri administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 01 91

Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Grafisk produktion Prinfoparitas

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

ISSN

19

03-1

025

DANSKBETONFORENING

Beton

Slanke facader af højstyrkebeton nu tæt på . . . . . . . 4

SDU vil løse konkrete problemer . . . . . . . . . . . . . 6

Grundforskning vil skabe nye muligheder for beton . . . 8

Bedre betonkvalitet med superabsorberende polymer. . 10

AAU: Fokus på højkvalitetsbeton og SCC . . . . . . . . . 12

Klassisk betonforskning på programmet igen . . . . . . 14

Dansk betonforskning vinder miljøpris . . . . . . . . . . 15

Brug for mere sensorforskning . . . . . . . . . . . . . . 16

Nye artikler fra Nordic Concrete Research . . . . . . . . 17

Stålfibre i bærende konstruktioner rykker tættere på . . 18

Elementer med glaserede tegl. . . . . . . . . . . . . . . 19

Ambitiøst elementbyggeri med udsigt . . . . . . . . . . 20

Stort set styr på CE-mærkning. . . . . . . . . . . . . . . 22

17.000 nye fliser til Nørrebrogade . . . . . . . . . . . . . 24

Beton som udsmykning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Brorenovering for milliarder i de kommende år . . . . . . 26

Endnu en succesrig betonworkshop. . . . . . . . . . . . 29

Betonelement-Foreningen. . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36

Skulpturbænk i fiberbeton . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Mødekalender 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Forside

Bella Hotel i Ørestad nærmer sig åbning. Det firestjernede hotel, der bliver Nordens største, er tegnet af 3XN og opført af betonelementer fra Tinglev Elementfabrik.

12 16 24

NO

RD

IS

K MILJØMÆRKNIN

G

541 422

Et glædeligt budskab fra universiteterneDen danske betonforskning har en betydelig bredde. Fra superabsorberende polymerer og super-lette konstruktioner på DTU til brudstadiebereg-ninger for underbygninger til betonbroer på SDU i Odense.

På AAU arbejder forskerne med så forskellige emner som SCC’s flydeegenskaber og nedre værdi metoden til beregning af konstruktioner, der kan beskrives ved hjælp af plasticitetsteorien.

Alt sammen blot for at nævne nogle eksempler. På forhånd undskyld til de forskere, der ikke kan finde deres egen indsats i ovenstående.

Beton er et vigtigt forskningsområde for samfundet, selv om beton godt kan opfattes som et velkendt materiale. Men der er stadig meget, vi ikke ved, og beton bliver brugt i så store mængder, at enhver forbedring teknisk eller miljømæssigt har stor betydning.

Forskerne kan udnytte, at tidens fokus på nanotek-nologi og mulighederne for at bruge endnu mere avanceret forskningsapparatur nu skaber mulighed for at undersøge og forstå beton endnu mere grundlæggende. Det baner vej for at optimere såvel materialet beton som brugen af beton.

Interessen for betonforskning understreger betons status som Danmarks vigtigste byggemateriale. Og det smitter tilsyneladende af på den næste generation, for både på DTU, SDU og AAU lyder det samstemmende fra forskerne, at de studerende finder beton interessant. Forelæsningerne er velbe-søgte, og mange vælger et betonrelateret emne for deres afgangsprojekter.

Det er nok det allermest glædelige budskab i dette nummer af Beton.

jbn

B E T ONFOR

SKNING

?

4

Forskning giver resultater: Interesserede producenter er velkomne til at henvende sig,

lyder det nu fra Connovate, der ejes af Ambercon, Contec og Arkitema.

For snart skal produktionen i gang af en helt ny type facadeelementer, der er resultatet

af et forskningsprojekt.

Praktisk anvendelse af en ny type sandwichelementer af højstyrkebeton, som er udviklet med støtte fra Realdania og Højteknologifonden, er nu så tæt på, at Ambercon, en af projektets deltagere, så småt begynder at løfte sløret for den markedsmæssige side af sagen.

Ambercon ejer sammen med binderleverandøren Contec og arkitektvirksomheden Arkitema virksomhe-den Connovate, som er stiftet for at realisere de nye elementer, der både har tekniske og æstetiske fordele.

Elementerne er baseret på højstyrkebeton og en sær-lig, integreret isolering. De kan overholde energiklasse 1 med en tykkelse på kun 25 cm mod 50-60 cm for traditionelle facadeelementer.

Søger producenter

”Vi forventer at kunne lancere nye produkter indenfor de kommende år. Potentialet i de nye elementer er så stort, at vi er åbne for at give andre danske producenter mulighed for at være med”, siger koncerndirektør Torben Enggaard fra Ambercon.

Connovate har dog en række krav til interesserede virksomheder, når det gælder salg, marketing og ikke mindst virksomhedernes produktionsudstyr, som de nye elementer stiller skærpede krav til.

”Det bliver spændende at se, hvor mange virksomhe-der, der henvender sig. Ellers bliver vores primære fokus de udenlandske markeder, hvor vi pt. er i gang med at opføre et prøvehus i Sydafrika. Vi forhandler allerede med producenter på disse breddegrader, hvor efter-spørgslen nærmest er gigantisk”, siger Torben Enggaard.

Godt at samarbejde med forskere

”Det interessante ved projektet er, at vi gennem forsk-ning og udvikling i samarbejde med DTU, DBI, Delta og øvrige udviklingspartnere har forfinet og redefineret et

produkt markant i forhold til det kendte. Vi mener selv at have fundet nålen i høstakken, når det gælder faca-deelementer”, fortsætter han.

Den ny type elementer består af henholdsvis en for- og bagplade af højstyrkebeton med de nødvendige forstærkninger indbygget og et mellemliggende lag af isolering. Den største forskel i forhold til sædvanlige betonelementer ligger i betonens høje styrke og eks-treme tæthed, som gør det muligt at lave elementerne markant tyndere.

Slanke konstruktioner

Det medfører mange fordele fra produktion til mon-tage. Elementerne er nemmere og mere miljøvenlige at transportere – samtidig med, at ressourceforbruget og CO2-udledningen er mindre. Montagen er forenklet og kan klares med mindre kraner.

De æstetiske fordele er mindst lige så store. Vigtigst er, at arkitekterne han arbejde med slankere konstruk-tioner som grundlag for nye arkitektoniske udtryk. Men højstyrkebetonen giver også mulighed for mange for-skellige overflader, og samtidig har projektet udviklet en ny og smukkere måde at samle elementerne på.

Desuden kan man – i hvert fald i Danmark - bygge en ”større” bygning på den samme grund, fordi de danske byggemyndigheder udsteder byggetilladelser på bag-grund af det udvendige areal.

jbn

Connovate er nu så lagt fremme med resultatet af et forskningsprojekt, at virksomheden er begyndt at kigge sig om efter danske producenter af de nye, slanke og højisolerede betonelementer.

Slanke facader af højstyrkebeton nu tæt på

5B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

B E T ONFOR

SKNING

?Slanke facader af højstyrkebeton nu tæt på

6

På Institut for Industri og Byggeri på Syddansk Universi-tet i Odense er beton forskningen rettet mod metoder til beregning og design af konstruktioner af armeret beton.

”Vi har ikke decideret materialeforskning. Vores styr-ker og særkender ligger indenfor betonstatik, hvor vi arbejder med projekter, der kan løse konkrete og afgræn-sede problemer for ingeniørverdenen. Vores forskning er meget anvendelsesorienteret”, fortæller professor Linh Cao Hoang, der selv har en fortid som statiker i Cowi.

Linh Cao Hoang er den eneste fastansatte beton-forsker på instituttet, som har søsat en række Ph.d.-projekter de seneste år. Alle med anvendelses orienteret tilgang, hvor projekterne kan føre til konkrete værktøjer.

”Det gælder fx et Ph.d.-projekt, som blev afsluttet i efteråret 2010. Projektet så på brudstadieberegninger i forbindelse med underbygninger til betonbroer. Et af resultaterne er bedre værktøjer til at evaluere forskyd-ningsbæreevnen af cirkulært armerede betonsøjler”, si-ger Linh Cao Hoang.

Et andet projekt arbejder med numerisk optimering af betonkonstruktioner. Forskningen sker i samarbejde med australske University of newcastle, der har udviklet optimeringsmetoder til geoteknisk brug. De numeriske metoder er imidlertid også velegnede til at regne på

betonkonstruktioners bæreevne og muligvis til at evalu-ere behovet for omlejring af snitkræfter for at opnå en given bæreevne.

Et tredje eksempel er et projekt, som Betonelement-Foreningen er med til at finansiere. Projektet ser nærme-re på de tilfælde i skiver og plader, hvor et betonbrud er afgørende for konstruktionens bæreevne og sikkerhed.

Det kan fx være ved brug af de såkaldte wirebokse til samling af betonelementer. Hvis sådanne samlinger skal fungere, er det på grund af wirens begrænsede duktilitet nødvendigt, at betonen bryder først.

”Man kan sige det sådan, at vi undersøger, hvordan vi kan få betonen til at opføre sig plastisk, så beton-branchen også kan anvende armeringstyper, som ikke lever op til de sædvanlige duktilitetskrav til armering”, forklarer Linh Cao Hoang.

Institut for Industri og Byggeri udbyder to beton-kurser for studerende på henholdsvis diplom- og kan-didatniveau. Kurserne er populære og følges af mange studerende, hvilket har ført til, at 13 studerende har gennemført afgangsprojekter med beton som tema i 2010.

jbn

”Vi arbejder med projekter, der kan løse konkrete og afgrænsede problemer for ingeniørverdenen”, siger professor Linh Cao Hoang fra Institut for Industri og Byggeri på Syddansk Universitet i Odense.

SDU vil løse konkrete problemerBetonforskningen på Syddansk Universitet er

anvendelsesorienteret og retter sig mod betonstatik

Forskningen på SDU retter sig fx mod numerisk beregning af betonkonstruktioners bæreevne, brudstadieberegninger i forbindelse med underbygninger til betonbroer og muligheden for at anvende armeringstyper, som ikke lever op til normernes duktilitetskrav.

B E T ONFOR

SKNING

?

Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement.

– Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik

– Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer

– Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com

Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume

Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N

Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer

DS/ INF 135-1

8

B E T ONFOR

SKNING

?Grundforskning vil skabe nye muligheder for beton

Vi mangler stadig masser af viden for at kunne udnytte beton optimalt,

lyder det fra forskerne på DTU Byg

På DTU Byg i Lundtofte nord for København er beton-forskningen rendyrket materialeforskning rettet mod grundlæggende viden om beton og de mekanismer, der har betydning for betons styrke og holdbarhed.

Entreprenørerne kan sagtens bygge huse og opfø-re broer uden denne viden. Men i takt med krav om øget levetid, færre fejl og mindre ressourceforbrug giver grundforskningen nye muligheder for at optimere beton-konstruktioner og skabe endnu større sikkerhed.

”Vores forskning bidrager til at skabe videngrundla-get for, at samfundet kan få endnu bedre resultater med beton og udnytte materialet optimalt”, siger professor Ole Mejlhede Jensen fra Sektionen for Byggematerialer på DTU Byg.

Tre temaer

Sektionen for Byggematerialer på DTU Byg har tre over-ordnede forskningstemaer: Træ, beton samt transport og binding. Transport og binding er også væsentligt for beton, idet fx chlorid og sulfat kan trænge ind i beton og skade materialet.

Med seks VIP-årsværk er beton det det største forsk-ningsområde i sektionen, hvor betonforskningen falder i fire grupper: Betons holdbarhed, transport og binding i beton, betons hærdning samt curing (efterbehandling) af beton.

Danmark har stolte traditioner inden for betonforsk-ning. Det lever DTU Byg fint op til i dag, mener Ole Mejlhede Jensen. Ved den seneste forskningsevaluering i slutningen af 2007 fik betonforskningen på DTU præ-dikatet ”høj, international klasse” af det internationale evalueringsteam.

”Det er svært at finde erhvervspartnere, der vil engagere sig i de mere nørdede emner. Det er lidt et problem for os, fordi vores øvrige forskningsmidler bliver tildelt på baggrund af erhvervsmidlerne”, siger professor Ole Mejlhede Jensen i midten. Til venstre Ph.d.-studerende Sara Laustsen, til højre post doc Marianne Tange Hasholt.

9B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

No

tEr

Forskning i miljø ved genbrugUnder vejledning af professor Thomas Højlund Christensen fra Institut for Vand og Miljøteknologi skal den italienske Ph.d.-studerende Stefania Butera i de kommende år arbejde med miljøkonsekvenser omkring genan-vendelse af affald fra byggeri og nedrivning, som fx beton. Projektet hedder Resource and Environmental Impacts Assessment of Recycling of Construction and Demolition Waste (C&D waste). Dansk Beton, Aalborg Portland, Vestforbrænding og Amagerforbrænding deltager som industriparter.

Ny direktør for DTU Byg

Professor Michael Havbro Faber, 49 år, er 1. januar 2011 tiltrådt som ny institutdirektør for DTU Byg. Michael Havbro Faber er uddan-net som civilin-geniør i 1985

med speciale i offshore-konstruktioner og kommer fra en stilling som profes-sor ved ETH i Zürich, Schweiz. Han har arbejdet både på universiteter og i industrien. Den akademiske karriere omfatter udover ETH bl.a. forsknings-stillinger ved det tekniske universitet i München og ved University of Newcastle i Australien, mens den industrielle erfaring hovedsagelig kommer fra COWI i Lyngby, det Norske Veritas i Oslo samt løbende aktiviteter som rådgiver.

Nye bagkanter til sengelejerPerstrup Beton Industri A/S har udviklet nye bagkanter til sengelejer i kvægstalde. Bagkanterne kan med fordel bruges, hvis der skal sand i sengelejerne, men de egner sig også, når der skal etableres måtter i sengene. Elementerne er fuldstændig afrundet i toppen, således at køerne ikke kommer til skade med klovene, når de forlader sengelejerne.

”Vi har ofte gæsteforskere på instituttet, og vi bliver inviteret meget til konferencer og symposier. Desuden deltager vi aktivt i forskningsnetværkerne RILEM og na-nocem”, siger Ole Mejlhede Jensen, som selv har været med til at arrangere en lang række internationale konfe-rencer og Ph.d.-sommerskoler på betonområdet.

På sommerskolerne mødes Ph.d.-studerende fra hele verden til en uges intensiv lærdom. I 2010 besøgte cirka 45 udenlandske Ph.d.-studerende således DTU.

Savner interesse for grundforskning

DTU Byg har et godt samarbejde med erhvervsliv og fonde. Men Ole Mejlhede Jensen kunne godt tænke sig, at virksomhederne ville interessere sig mere for den grundlæggende forskning.

”Det er svært at finde erhvervspartnere, der vil enga-gere sig i de mere nørdede emner. Det er lidt et problem for os, fordi vores øvrige forskningsmidler bliver tildelt på baggrund af erhvervsmidlerne”, siger Ole Mejlhede Jensen.

Men der er også eksempler på virksomheder, der finansierer næsten fri forskning. Fx har Lafarge, som fremstiller cement og andre byggematerialer, stillet mid-ler til rådighed, så DTU Byg har kunnet besætte en for-skerstilling på halv tid i to år.

Det giver post doc Marianne Tange Hasholt mulighed for at dele sin tid mellem Byg DTU og COWI, hvor hun arbejder med drift og vedligehold af betonkonstruktioner og leder virksomhedens Materialelaboratorium.

”Det er en god kombination, der giver den tid til omtanke, som kan være svær at finde som rådgivende ingeniør. Og synergien er stor. Instituttet får en direkte kontakt til erhvervslivet, og COWI får en opdateret med-arbejder”, siger Marianne Tange Hasholt, hvis forskning retter sig mod superabsorberende polymer til brug i be-ton.

Tættere på grænserne med viden

Arbejdet med de superabsorberende polymerer er et godt eksempel på, at bedre styring og kontrol af beto-nens processer er en nødvendig udvikling, mener Mari-anne Tange Hasholt.

”når vi ved, hvad der egentlig sker, kan vi gå tættere på grænserne, og vi kan eliminere fejlmuligheder. Fx kan vi opnå frostbestandighed med mindre luftindblanding, når vi med superabsorberende polymer kan sikre os, at luftporerne i betonen er jævnt fordelt og har den opti-male størrelse”, forklarer Marianne Tange Hasholt, som ud over at forske også er vejleder for såvel specialestu-derende som kommende Ph.d.er.

Generelt er de studerende glade for DTU Bygs kurser på betonområdet. Kurset i betonteknologi har således cirka 100 deltagere, selv om der er tale om et valgfrit kursus.

jbn

10

Bedre betonkvalitet med superabsorberende polymer

Færre svindrevner, større frostbestandighed og højere betonstyrke.

Det er nogle af perspektiverne ved at bruge særlige ”vandpartikler” i beton.

Superabsorberende polymer til brug i beton har udviklet sig til et centralt forskningsområde på DTU Byg, siden professor Ole Mejlhede Jensen tog emnet op for 6-7 år siden.

Som navnet antyder, kan de superabsorberende polymerer opsuge en stor mængde vand i forhold til polymerens eget volumen. Derved kan der så at sige fremstilles ”vandpartikler”, vand på en fast og veldefi-neret form, som kan tilsættes betonen.

Polymererne sikrer, at der er vand til stede for beto-nens tidlige hærdning og forhindrer derved svind og rev-nedannelse. når vandet er brugt, vil polymerpartiklerne desuden efterlade et veldefineret hulrum, og derfor kan de superabsorberende polymerer også bruges til at styre størrelse og fordeling af luftporer i betonen.

Ph.d.-studerende Sara Laustsen arbejder med at ud-forske den sidstnævnte effekt.

”Mit projekt skal bl.a. dokumentere effekten af at bruge superabsorberende polymer til at styre luftind-blanding i beton”, siger Sara Laustsen.

Luftindblanding sker for at gøre beton mere frost-bestandig. Meget tyder imidlertid på, at man ved be-tonfremstilling normalt overdimensionerer luftindblan-dingen for at være på den sikre side. Dels fordi hverken luftporernes størrelse eller fordeling i betonen er kendt. Dels fordi fx pumpning og ventetid på byggepladsen kan betyde, at luftpore strukturen ved traditionel luftindblan-ding mere eller mindre bryder sammen.

Det er bedst at undgå for stor luftindblanding, fordi luftporerne ud over at øge frostbestandigheden også reducerer betonens styrke.

”Superabsorberende polymerer kan styre luftindblan-dingen bedre og på en gang føre til større frostbestan-dighed og en stærkere beton”, siger Sara Laustsen.

I projektet har Sara Laustsen ud over de mere teo-retiske studier testet en lang række prøveemner med forskellige polymerpartikler for såvel trykstyrke og frost-bestandighed. Resultaterne er blevet sammenlignet med de opnåede luftpore strukturer, som er dokumenteret i 3D ved hjælp af CT-scanning.

jbn

Ph.d.-studerende Sara Laustsen arbejder med at udforske effekten af at bruge superabsorberende polymer til at styre luftindblanding i beton.

Sara Laustsen har testet en lang række prøveemner med forskellige polymerpartikler for såvel trykstyrke og frost-bestandighed. Til venstre ses resultatet af en række frost-tø cykler på en beton uden polymerpartikler, til højre en tilsvarende beton med polymerpartikler.

B E T ONFOR

SKNING

?

Superplastificeringer til elementindustriTil beton med store krav til tidligstyrker.

Superplastificeringer til færdigbetonTil beton som holderbearbejdeligheden i lang tid.

R.E.A.L.Robustness Enhancing Admixture LineTil pumpet beton og selv-kompakterende beton udenseparation og bleeding.

Superplastificeringer til gulvbetonTil beton med god bearbejdelighed og kontrolleret afbinding.

Multi-purposesuperplastificering Til beton med projekt-tilpassede egenskaber.

NYHED!Chronos Ny teknologi til beton med flere timers åbningstid uden tab af tidligstyrke.

Dynamon-systemet inkluderer specialprodukter til elementindustri,færdigbeton og infrastrukturprojekter.

Nanoteknologi i betonens tjeneste

ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING

www.mapei.com

Rescon Mapei ASVallsetvegen 6

2120 Sagstua, NorgeTel. +47 62 97 20 00Fax +47 62 97 20 99

post@resconmapei.nowww.resconmapei.no

Preben K. Madsen Sales ManagerMobil: +45 40 22 19 04

Per D. KudskSales EngineerMobil: +45 27 28 10 33

Dynamon System

12

Højkvalitetsbeton og SCC er de overordnede emner for materialeforskningen på betonområdet på Aalborg Uni-versitet.

Det oplyser lektor Eigil V. Sørensen fra Institut for Byggeri og Anlæg. Han tilføjer, at emnevalget skyldes, at forskerne så vidt muligt gerne vil bidrage til at gøre det nemmere at anvende beton.

”Jeg har blandt andet spurgt rundt i netværket om, hvad der er interesse for. Det giver os et godt input til forskningen”, siger Eigil V. Sørensen, som tilføjer, at instituttet også arbejder med betonstatik.

På konstruktionssiden forsker Institut for Byggeri og Anlæg således bl.a. i numeriske metoder baseret på ned-reværdimetoden til beregning af konstruktioner, der kan beskrives ved hjælp af plasticitetsteorien, eksempelvis skiver og plader i jernbeton.

Holdbarhed og levetid

Højkvalitetsbeton er kort fortalt beton med et lavt vand/cement-tal, forholdsvis meget mikrosilica og meget su-perplastificeringsmiddel. Det giver betonen en høj tryk-styrke, som dog sjældent i sig selv er målet. Som regel

vælges højkvalitetsbeton for at opnå konstruktioner med stor holdbarhed og lang levetid. Tidligere er højkvalitets-beton også blevet kaldt højstyrkebeton.

På dette område samarbejder instituttet med flere virksomheder, som leverer materialer og byggekompo-nenter af højkvalitetsbeton. Forskningen retter sig bl.a. mod styrke og stivhed af højkvalitetsbeton samt mod betydningen af mikrosilicas kvalitet for slutproduktet.

Et igangværende Ph.d.-projekt handler om anvendel-se af højkvalitetsbeton, alene og i kombination med stål, til konstruktion af overgangen mellem bøttefundament og tårn i offshore-vindmøller.

Billigere SCC

Institut for Byggeri og Anlæg har også samarbejde med råmaterialeleverandører og betonproducenter, når det gælder selvkompakterende beton, SCC.

”De to overordnede forskningsemner passer godt sammen. SCC har visse berøringspunkter med frisk høj-kvalitetsbeton for så vidt angår flydeegenskaber og an-vendelse af principper for partikelpakning”, siger Eigil V. Sørensen.

Et afgangsprojekt fra Aalborg Universitet har netop ført til etablering af en ny virksomhed.

Projektet blev udført af Mathias Kræmmergaard Kri-stensen og Christian Raun, som nu har etableret Adapa Aps. Projektet omhandlede udvikling af en fleksibel stø-beform til hurtig og billig produktion af dobbeltkrumme betonelementer.

Den computerstyrede støbeform kan forenkle pro-duktion af dobbeltkrumme elementer. Det sker ved hjælp af en særlig membran, der på en gang er fleksibel og stiv. Derfor kan membranen ”formes” ved hjælp af

I samarbejde med erhvervslivet satser Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet

på forskning, der kan bidrage til at løse betonindustriens problemer

Betonprojekt bliver til virksomhed

AAU: Fokus på højkvalitetsbeton og SCC

13B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

B E T ONFOR

SKNING

?

computerstyrede aktuatorer, så den får den ønskede form.

Derefter tages et aftryk af støbeformens overflade med voks eller gips. Aftrykket bru-ges som forskalling til støbning af de færdige betonelementer.

En prototype har dokumenteret, at princippet fungerer, og nu arbejder de to nyuddannede ingeniører på deres første konkrete opgave i det nystartede firma: At skabe iøjnefaldende shelters i beton til Nationalpark Mols Bjerge.

Instituttet har arbejdet med at erstatte en del af cementen i SCC med kridt. Det giver en beton med lavere styrke end sædvanlig SCC, men det er ikke nødvendigvis en ulempe. Faktisk er SCC ofte stær-kere, end konstruktionen egentlig kræver det, fordi det ellers er svært at opnå gode flydeegenskaber.

”Vi kan benytte kridt op til 60 procent af pul-verindholdet og bevare flydeegen skaberne. Det kan gøre SCC billigere. Industrien er da også opmærksom på resultaterne”, siger Eigil V. Sørensen.

Mange afgangsprojekter

De studerende udviser god interesse for betonområ-det. Det har bl.a. udmøntet sig i et stort antal spæn-dende afgangsprojekter gennem årene.

Fx beskæftiger et igangværende afgangsprojekt sig med de problemfyldte, såkaldt ”groutede”, sam-linger af offshore-vindmøller. Et andet handler om udvikling af en luft-permeabel beton – en ”åndbar” beton – med indbyggede faseskiftende materialer med henblik på anvendelse af en betonvæg som en særlig effektiv og energivenlig varmeveksler.

jbn

AAU: Fokus på højkvalitetsbeton og SCC

Forskerne på AAU vil bidrage til at gøre det nemmere at anvende beton

14

B E T ONFOR

SKNING

?

Grundlæggende betonviden er kommet til ære og vær-dighed med ”Dansk ekspert center for konstruktioner til infrastrukturen”, som er et samarbejde mellem Beton-centret på Teknologisk Institut og DTU Byg.

Kort fortalt gælder forsknings indsatsen betons leve-tid og holdbarhed, som ifølge centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut er et langt vig-tigere forskningsområde, end mange måske tror.

”Forskning rettet mod betons holdbarhed og de helt grundlæggende skades mekanismer har ikke just været i vælten i en årrække. Men nu tager vi emner som udfø-relsesfejl og chloridindtrængning op igen. Det giver rigtig god mening, fordi beton indgår massivt i samfundets infrastruktur så som broer og tunneller, og fordi der fortsat mangler viden om, hvordan vi kan få beton til at holde endnu længere”, siger Mette Glavind.

Fx skal betonen til den kommende Femern-forbin-delse holde 120 år, og kommende infrastrukturprojekter vil sandsynligvis stille krav om endnu længere levetid af betonkonstruktioner.

Fra forskning til virksomhed

Ekspertcentret er finansieret af Videnskabsministeriet, og det afsluttes i foråret 2013. Ud over de faglige mål skal centret styrke samarbejdet mellem Betoncentret og DTU Byg, som repræsentanter for henholdsvis GTS-nettet og universiteterne, så virksom heder i byggesekto-ren hurtigere får adgang til nye kompetencer og viden. Blandt andet skal medarbejdere fra DTU Byg i perioder arbejde på Betoncentret – og omvendt.

Ekspertcentret skal både se nærmere på beton som materiale, udførelse og konstruktioner. Hertil kommer SCC’s reologi, fordi SCC er en forholdsvis ny betontype.

Klassisk betonforskning på programmet igenBetons holdbarhed og grundlæggende skadesmekanismer. Måske lyder

det det ikke helt så spændende som nanoteknologi og genmanipulation

– men forskningen i et nyt ekspertcenter kan blive afgørende for at

kunne designe infrastruktur med endnu længere levetid.

15B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

Et af delprojekterne i ekspertcentret skal se på sammenhængen mellem gamle tyndslib af betonen i store betonkonstruktioner og konstruktionernes faktiske tilstand i dag.

Målene for indsatsen er så ambitiøse, at de næppe kan nås på de 2-3 år, der er til rådighed.

”Det er derfor vores ambition at skabe et grundlag for at kunne fortsætte samarbejdet med Byg DTU efter ekspertcentret, fx ved hjælp af EU-midler”, siger Mette Glavind.

Første projekter defineret

Forskningen sker i en række projekter, hvoraf nogle al-lerede er defineret:

Således vil betydningen af udførelsesfejl som stø-beskel og revner vil blive undersøgt ved hjælp af prøve-emner, der udsættes for havvand på Femern Bælt A/S’ felteksponeringsplads i Rødbyhavn. Et andet projekt skal udvikle en forsøgs metode til at bestemme betoners chlorid tærskelværdi.

Et tredje projekt drager nytte af Betoncentrets store bibliotek af tyndslib fra dan ske beton konstruktioner, som vil blive sammenholdt med konstruk tioner nes fak-tiske tilstand. Og endelig skal en post doc arbejde med at udvikle en røntgenmetode til at vurdere omfanget af armeringskorrosion og revne dannelse.

De resterende aktiviteter i ekspertcentret bliver fast-lagt ud fra en bruttoliste, som bliver udarbejdet med hjælp af centrets eksterne referencegruppe, der består af rådgivende ingeniører, entreprenører og store byg-herrer.

”Vi har oplevet stor interesse for at være med i refe-rencegruppen”, oplyser Mette Glavind.

Ekspertcentret forventer desuden at etablere samar-bejde med universiteterne EPFL i Schweiz, Delft Univer-sity i Holland, Imperial College i England, nTnU i norge og Stanford University i USA.

jbn

B E T ONFOR

SKNING

?

Den forskningsbaserede virksomhed Abeo A/S vandt i slutningen af 2010 Global Cleantech

Open Ideas Competition, der blev afholdt i Silicon Val-ley. Abeo vandt rådgivning til en værdi af over 500.000 kroner.

Global Cleantech Open Ideas Competition blev i 2010 afholdt for anden gang af organisationen Cleantech Open (USA) som en del af Global Entrepreneurship Week i uge 46. Der deltog ca. 30 virksomheder fra alle dele af verden.

Abeo A/S blev etableret i 2010 for at kommercialisere den patenterede og miljøvenlige byggeteknologi ‘Super-Light Structures’. Selskabet ejes af DTU, Seed Capital og fire stiftere, heriblandt opfinderen Kristian Hertz, der er professor ved DTU.

”Det er meget glædeligt, at vi vinder verdensmester-skabet i Cleantech med vores nye teknologi og derved

får sat fokus på de muligheder, der ligger for ren tekno-logi til bygningsproduktion,” siger Kristian Hertz.

Bygningskonstruktioner tegner sig ifølge en pres-semeddelelse fra DTU for 10-20 pct. af verdens CO2-produktion. Den nye teknologi kan halvere CO2-belast-ningen i forhold til normale betonkonstruktioner og nedsætte den til en tiendedel i forhold til tilsvarende stålkonstruktioner, oplyser DTU.

Såkaldt perlekæde-armering er et bærende princip i superlette konstruktioner. Teknikken gør det muligt at skabe avancerede 3D-konstruktioner ved hjælp af præ-fabrikerede kerneelementer af beton, der samles med forspændte wirer eller stænger. På den måde kan der på byggepladsen opbygges selvbærende konstruktioner, som kan bære formene for den meget lette beton, ker-neelementerne indstøbes i.

jbn

Superlette betonkonstruktioner er opfundet på DTU. Den

ny byggeteknik kan halvere CO2-belastningen i forhold til

sædvanlige betonkonstruktioner.

Dansk betonforskning vinder miljøpris

Et delprojekt i SensoByg udviklede en trådløs fugt- og temperatursensor til indstøbning i beton.

Brug for mere sensorforskning

B E T ONFOR

SKNING

?

Sensorer til indstøbning i beton har lovende perspektiver, fastslår

innovationskonsortiet SensoByg. Men teknologien er ikke helt klar endnu.

Sensorer indstøbt i beton kan give nyttig viden, men der er brug for mere forskning og udvikling, før sensorerne for alvor kan anvendes i praksis.

Det er den helt korte konklusion på innovationskon-sortiet SensoByg (Sensorbaseret overvågning i bygge-riet), som blev afsluttet med et seminar i slutningen af 2010.

”Vores vision var at skaffe os sensordata om, hvornår byggekomponenter er klar til indbygning, samt at få varsel om skader. Vi vidste, at der var store udfordringer, og nogle af udfordringerne er der stadig. Men vi har vist, at det kan lade sig gøre, og vi ved præcist, hvad der skal arbejdes videre med”, sagde centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut ved SensoBygs afslutningsseminar.

SensoByg har i en række forsknings- og demonstra-tionsprojekter arbejdet med hele informationskæden fra indstøbte, trådløse sensorer til de beslutningsstøt-tesystemer, der i sidste ende skal give overblik over de mange data og hjælpe de driftsansvarlige med at træffe de rigtige valg.

SensoByg har således afprøvet fire lovende anven-delser af sensorer i bygninger, konstruktioner og byg-gevarer. Det er:• Sensorer til vedligehold og evt. fjernovervågning af

infrastruktur som fx broer og tunneler.• Sensorer til at varsle fugt- og vandskader i bygninger.• Sensorer til at vurdere udtørring af betonvægge og

–gulve ved nybyggeri.• Sensorer til under produktionen at dokumentere og

eventuelt styre betonelementers temperaturudvik-ling, modenhed og styrke.

SensoBygDeltagere i SensoByg var:

Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Lunds Universitet – Fuktcentrum, Statens Byggeforsk-ningsinstitut (SBi) – Aalborg Universitet, DTU Elektro, Aarhus Universitet - Datalogisk Institut, Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), Betonelement A/S, Brunata A/S, EXPAN A/S, Femern Bælt A/S, Forsikring & Pension A/S, Grønvold & Karnov A/S, KPC Byg, Mjølner Informatics A/S, Rambøll A/S, Tempress A/S og Vejdirektoratet.

Aktiviteterne i SensoByg var finansieret af de deltagende parter og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling. Det samlede budget var på 27 mio. kr.

16

17B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

Projektchef Steen Lykke fra Femern A/S er positiv overfor brug af trådløse sensorer i beton til store infrastrukturprojekter.

B E T ONFOR

SKNING

?

Nye artikler fra Nordic Concrete research

11 videnskabelige artikler om beton kan

nu købes hos nordisk Betonforbund

nordic Concrete Research, der udgives af Dansk Betonforening og de øvrige nordiske betonforeninger, udsendte i december 2010 sin publikation nr. 42.

Publikationen indeholder 11 videnskabelige artikler om betonforskning. Forfattere og titler er:

• Marianne Tange Hasholt & Line H. Clemmensen: Investigating Salt Frost Scaling by using Statistical Methods.

• Abhay Bulsari & Klaus Juvas: nonlinear modelling of packing of aggregates of four sizes with fixed compaction effort.

• Jan Lindgård, Bård Pedersen, Sigrun K. Bremseth, Per Arne Dahl & Terje F. Rønning: Experience Using the norwegian 38°C Concrete Prism Test to Evaluate the Alkali Reactivity of Aggregates, Concrete Mixes and Binder Combinations.

• Klaartje De Weerdt, Harald Justnes, Knut O. Kjellsen & Erik J. Sellevold: Fly ash-limestone ternary composite cements: synergetic effect at 28 days.

• Hung Thanh nguyen, Frank Melandsø, Stefan Jacob-sen: Capillary suction in concrete with analytical pipe model - part 1: numerical study of flow conditions.

• Hung Thanh nguyen, Frank Melandsø, Stefan Jacob-sen: Capillary suction in concrete with analytical pipe model - part 2: Expansion-, contraction- and random sized sections compared with experiments.

• Sindre Sandbakk, Lars Haugan & Gunrid Kjellmark: Testing of Ring Fibres – Measurements in Fresh and Hardened Concrete.

• Siaw Foon Lee, Xiao Hui Wang & Stefan Jacobsen: Interfacial properties of steel fiber at mortars with different water/binder ratios: Backscattered electron image analysis and nanoindentation testing.

• Annika Gram & Johan Silfwerbrand:Applications for numerical Simulation of Self-Compacting Concrete.

• Anette Jansson, Kent Gylltoft & Ingemar Löfgren: Fle-xural behaviour of members with a combination of steel fibres and conventional reinforcement.

• Anders Sjöberg & Lars-Olof nilsson: Laboratory Pa-rametric Study of Moisture Condition in Covered Un-derfloor heated concrete slabs.

Publikationen koster 250 norske kroner.

Den kan bestilles via Nordisk Betonforbunds hjemmeside,

www.nordicconcrete.org.

Om det sidste punkt sagde kvalitetschef Peter Birchløv fra Betonelement A/S, at en billig, trådløs temperatursensor til indstøbning i elementer står højt på elementbranchens ønskeseddel.

”når vi støber elementer til broer, skal vi kunne dokumentere temperaturudviklingen i hvert eneste element. Det er forholdsvis besværligt i dag, så en trådløs temperatursensor ville være en stor hjælp”, sagde han.

Også projektchef for Femerns A/S’ tunnelprojekt Steen Lykke var positiv overfor brug af trådløse sen-sorer i forbindelse med store infrastrukturprojekter så som en tunnel eller bro til Tyskland.

”I første omgang ville sensorer være en hjælp for entreprenørerne, der skal håndtere overordentlig meget beton. Dernæst ville vi kunne overvåge kon-struktionen i nogle år. Jeg forestiller mig dog ikke, at sensorerne får betydning på den helt lange bane. En stor bro eller tunnel, som vi opfører dem i dag, ender jo nok med at blive stående i måske 500 år, og det findes der næppe sensorer, som kan klare”, sagde han

De udfordringer, som først og fremmest skal overvindes, er længere batterilevetid, større ræk-kevidde fra sensor til modtager, mere robuste ind-kapslinger til sensorer og problemer med kondens på fugtsensorer, der i sagens natur skal være åbne ud mod betonen.

jbn

Allerede i løbet af det første år er innovationskonsor-tiet ”Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre” nået til markante resultater. På baggrund af forskning på DTU er det således nu muligt at simulere fiber-fordeling og fiberorientering af selvkompakterende beton (SCC) med stålfibre.

Endnu mangler den endelige verifikation. Men in-novationskonsortiets projektleder, teamleder Dorthe Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk Institut, er optimist:

”Vi er tæt på at kunne simulere fiberfordelingen og fiberorienteringen i egentlige konstruktionsdele. Det er et meget stort skridt hen imod at kunne er-statte dele af den traditionelle armering i bærende konstruktioner med fiberarmering, idet fibrenes for-deling og orientering er afgørende for konstruktio-nens bæreevne”, siger Dorthe Mathiesen.

Dermed er innovationskonsortiet også kommet nærmere sit slutmål: At gøre beton til et endnu mere miljøvenligt og bæredygtigt materiale ved at udvikle betonløsninger, der kræver mindre stål til armering af betonen.

Gavner miljø og arbejdsmiljø

I dag er betonkonstruktioner næsten altid armeret med et gitterværk af stålstænger for at kunne modstå de trækspændinger, som konstruktionen udsættes for. Innovationskonsortiet skal arbejde med at bruge stålfibre i betonen i stedet for stænger til gavn for såvel miljø som arbejdsmiljø.

En fordel ved stålfibrene er, at mængden af arme-ring kan reduceres i konstruktioner, hvor det er vig-tigt at begrænse revnevidden. I et konkret eksempel, hvor den traditionelle armering i en bundplade til et regnvandsbassin blev udskiftet med en kombination af stålfibre og traditionel armering, kunne armerings-forbruget reduceres med 30 procent.

Den mindre mængde armering gavner miljøet, fordi fremstilling af stål kræver meget energi. Samti-dig forsvinder det ofte tunge arbejde med at montere og fastgøre armeringen i formen.

En forudsætning for større brug af fiberbeton er dog, at rådgiverne kan tage fibrenes evne til at opta-ge momenter og forskydningskræfter m.v. i regning. Det er svært i dag, fordi brug af fibre som konstruktiv armering ikke er omfattet af gældende normer. Kon-sortiet søger derfor at skabe grundlag for i højere grad at ”legitimere” brugen af fiberbeton i normerne.

Simulering i tre trin af en sætmålsmåling af SCC med stålfibre.

CT-scanning af en fiberarmeret bjælke viser fiberfordeling og –orientering.

Stålfibre gør det muligt at reducere den totale mængde stål i armeret beton.

B E T ONFOR

SKNING

?

Stålfibre i bærende konstruktioner rykker tættere påInnovationskonsortium når markante forskningsresultater på kort tid.

Det kan gøre beton endnu mere bæredygtigt.

18

19B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

Det århusianske it-firma Elbek & Vejrup indvier i 2011 et nyt domicil, hvor facaderne består af teglsten, der er indstøbt i betonelementerne. Stenene er glaserede for at kunne reflektere lyset og få farverne til at ændre nuancer i løbet af dagen.

I følge arkitektfirmaet Cebra, der har tegnet bygnin-gen, skal murstenene symbolisere ”det klassiske”, mens designet med mursten, der ikke er i forbandt, illustrerer det digitale og pixels. Facadeelementerne er leveret af Spæncom.

jbn

Elementer med glaserede tegl

CT-scanning af hele bjælker

Konsortiet har på en lidt overraskende måde fået mu-lighed for at tage nye og effektive værktøjer i brug. Det tidligere Slagteriernes Forskningsinstitut er nu en del af Teknologisk Institut, som dermed har fået adgang til en stor, mobil CT-scanner, der primært anvendes til at studere fedtfordelingen i slagtekroppe.

”Med den store scanner kan vi undersøge hele bjæl-ker. Scanneren optager en lang række billeder i 2D-snit, som ved hjælp af software samles til en 3D-model, der viser fibrenes fordeling og orientering. Tidligere har man kun kunnet undersøge forholdsvis små prøver”, siger Dorthe Mathiesen.

CT-scanningen skal blandt andet bruges til at verifi-cere resultaterne fra simuleringen.

Designguides på vej

”Samtidig er vi godt i gang med at lave designguides, som kan bruges som praktiske værktøjer ved design, pro-duktion og udførelse af konstruktioner med fiberbeton”, fortsætter Dorthe Mathiesen.

Strategien er at lave designguides for udvalgte kon-struktioner og ikke en overordnet designguide. I før-ste omgang arbejder konsortiet med de tre typer af bærende konstruktioner, hvor fiberarmering skønnes at have det største potentiale: Fundamenter, vægge og forspændte bjælker.

”Lige nu arbejder vi med at få udvalgt de konstruk-tioner hos Vejdirektoratet, som skal indgå i projektet som demonstrationsprojekter”, siger Dorthe Mathiesen.

Stålfiberbeton-konsortiet afsluttes i 2013. Innovati-onskonsortiet er medfinansieret af Forsknings- og In-novationsstyrelsen og har et samlet budget på 13,5 mio. kroner.

Deltagerne i innovationskonsortiet er Teknologisk Institut, COWI A/S, MT Højgaard a/s, Unicon A/S, Aalborg Portland A/S, nV Bekaert SA, Convi ApS, Hi-Con A/S, CRH Concrete A/S, Betonelement-Foreningen, DTU Byg og Vejdirektoratet. Derudover er følgende associerede par-ter tilknyttet til projektet: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Banedanmark og Femern A/S.

Ambitiøst elementbyggeri med udsigt

20

Med en højde på 120 meter burde Herlev Hospital have Danmarks bedste udsigt. I det mindste er hospitalet Danmarks højeste bygning.

Hospitalet blev opført af betonelementer i perioden 1966 til 1976, hvor indvielsen fandt sted. Stilen er brutalisme, hvor betonen får lov til at udtrykke massiv råstyrke og uforgængelighed.

Herlev Hospital er i dag et områdehospital for 425.000 borgere under Region Hovedstaden med døgnåben akutmodtagelse og en lang række specialafdelinger. Hospitalet har 4.500 medarbejdere fordelt på 22 afdelinger.

jbn

AMBITIøST ELEMEnTByGGERI MED UDSIGT

HospitalsfaktaByGHeRReKøbenhavns Amt

ARKiTeKTBrüel, Bornebusch og Selchau

eNTRePReNøRHerlev Konsortiet ved Kampsax A/S og Pihl & Søn A/S

iNGeNiøRJohs. Jørgensen A/S

21B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

FReMRAGeNDe ARKiTeKTUR

22

Stort set styr på CE-mærkningErhvervs- og Byggestyrelsens markedskontrol af betonelementers CE-mærkning tegner

overordnet et pænt billede med kun en håndfuld sager, der kræver mere end en

indskærpelse af reglerne. Indskærpelser er der til gengæld brug for mange af.

Erhvervs- og Byggestyrelsens markedskontrol af beton-elementers CE-mærkning fandt kun få alvorlige fejl, da kontrollanterne i september og oktober 2010 besøgte danske byggepladser for tjekke, om betonelementerne var korrekt CE-mærkede som dokumentation for, at de er produceret i overensstemmelse med de gældende europæiske standarder.

”Overordnet set tegnede markedskontrollen et pænt billede med kun enkelte mere alvorlige mangler”, siger chefkonsulent Lars Korsholm fra Erhvervs- og Bygge-styrelsen.

Men markedskontrollen understreger også, at CE-mærkning er kompliceret. Kun i meget få tilfælde var al dokumentation korrekt og fyldestgørende. Ved næsten alle af de 20 besøg kunne kontrollanterne påvise mindre, formelle fejl.

”Disse virksomheder har nu fået et brev med en ind-skærpelse af, at reglerne skal overholdes, og så sker der ikke mere i de sager. Dog vil det være en skærpende omstændighed, hvis vi ved en genkontrol opdager, at virksomheden ikke har rettet fejlen”, siger Lars Korsholm.

De mere alvorlige sager udgør ifølge Lars Korsholm ”en håndfuld”, hvor bøder kan komme på tale. Sagerne var primo januar i partshøring hos de berørte virksom-heder, der har fået påbud om at fremsende yderligere dokumentation.

Kontrollen rettede sig mod letbetonelementer, tag-elementer, bjælker og søjler, huldæk, funderingselemen-ter, trapper, funderingspæle, ribbeelementer til gulv og tag samt væg- og facadeelementer.

jbn

Markedskontrollen rettede sig mod CE-mærkning af en række forskellige typer af betonelementer, herunder væg- og facadeelementer.

Kan teknisk forvaltning skabe bedre badevand?

Vær med når vi stiller skarpt på social ansvarlighed i offentligt byggeri. Hvem skal sikre udviklingen af bæredygtigt byggeri?Tilmelding på www.danskbeton.dk

Kan arkitekter skabe ro i klassen?

Kan landskabsarkitekter gøre det sjovere at være ung?

Tilmeld dig nuBæredygtig Beton Konferencen · Musikhuset Aarhus · 22. marts 2011

Mød nytænkning og inspiration

Bjarke Ingels, Arkitekt MAA, Stifter BIG – Bjarke Ingels Group

Lone Wiggers, Arkitekt MAA, Partner, Arkitektfirmaet C.F. Møller

Thomas Rau, Arkitekt, Stifter, Direktør Rau Architects, Amsterdam

Jens Meinheit, ingeniør, Produktchef SF-kooperation, Bremen

Oplev prisuddelingerne

Bæredygtig Beton Prisen Betonelement-Prisen In-Situ Prisen Betonprisen

24

Fodgængere og cyklister kan glæde sig til den nye nør-rebrogade i København, som nu er ved at tage form. Fra Søtorvet til nørrebro Runddel får gaden i begge sider nye cykelstier og fortove med masser af plads til bløde trafikanter.

I efteråret 2010 begyndte entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S at anlægge cykelstier og fortove i højre side af vejen set fra Søtorvet. Cykelstierne bliver her fire meter brede og fortovene fem meter.

”Projektet er generelt kendetegnet ved meget brede fortove og cykelstier, som kun snævrer ind enkelte ste-der, hvor hensynet til busbanen gør det nødvendigt”, siger byggeleder Johnni Andersen fra Hoffmann.

For at bevare byens identitet udføres fortovene med den klassiske Københavnerflise på 80 gange 62,5 cm. Fliserne omkranses med ligeledes klassiske chaussesten. Fliser og sten leveres af Farum Beton A/S.

I alt skal der bruges 8.500 kvadratmeter fliser – cirka 17.000 fliser – til fortove i begge sider af den 1,4 kilo-meter lange gade.

De nye fortove udføres med klassiske Københavnerfliser og chaussesten.

Brede fortove og cykelstier giver cyklister og fodgænger gode forhold på Nørrebrogade.

Projektet er efter planen klar til indvielse i november 2011, hvor nørrebrogade – der er blevet kaldt verdens mest populære cykelgade – vil fremstå lys, venlig og nemt fremkommelig for cyklister og fodgængere. Bus-serne får også gode vilkår – bilerne må nøjes med en max-hastighed på 40 km/h.

jbn

17.000 nye fliser til Nørrebrogadeny fortove og cykelstier skal gøre en af

Københavns mest trafikerede gader lys,

venlig og nemt fremkommelig

25B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

Planlægning og Byggeri, en forvaltning i Århus Kom-mune, har nu fået indendørs udsmykninger af beton. Udsmykningerne er designet af tekstildesigneren Line Kramhøft og overført til betonelementer.

Baggrunden var en konkurrence om udsmykning, som kommunen udskrev i foråret, da arkitektfirmaet CF Møller stod for en ny tilbygning til forvaltningen.

”Det er specielt, fordi materialet er beton, som Line Kramhøft har stofliggjort på en måde, der er meget in-teressant. Alle var enige om, at det var det projekt, vi skulle vælge”, siger arkitekt Henrik Bauer fra Ejendoms-forvaltningen i Århus.

I alt er der blevet brugt en procent af byggeudgif-terne til udsmykningen. Det er Spæncom A/S i Kolding, der har støbt betonelementerne.

jbn

Beton som udsmykningBetonelementer med smukke mønstre pryder Planlægning og Byggeri i Århus Kommune

No

tEr

Nu bygges forbindelse mellem Hong Kong og KinaDet første spadestik på sænketunnellen til Hong Kong-Zhuhai-Macau Bridge blev taget 14. december 2010. Når den faste forbindelse efter planen åbner i 2016, vil en tunnel lede bilisterne ud af den vestlige del af Hongkong til en fem km lang bro. Derefter vil de blive ført ned under vandet på en seks km lang strækning, før de kører op på en 23 km lang bro, som fører til Macau og videre til Zhuhai på Kinas fastland. Hovedentreprenøren China Communications Construction Co. (CCCC) har valgt COWI som international rådgiver.

26

”Tak for opmærksomheden og pøj-pøj med at omsætte 1.300.000.000 kroner over de næste tre år”.

Sådan afsluttede ingeniør Carsten Henriksen fra Vejdirektoratet sit indlæg på Dansk Betonforenings te-madag om betonrenovering og -reparation i november 2010, hvor han fortale om planerne for renovering af Vejdirektoratets broer og tunneler i de kommende år.

I perioden 2010 til 2013 har vejdirektoratet i alt 2 milliarder til at renovere små og store bygværker.

”Generelt er vores broer og tunneler i god stand, men alligevel presser mange renoveringsopgaver sig på. Mange af bygværkerne er opført nogenlunde samtidig, og derfor er der nu naturligt nok mange renoverings-opgaver på vej samtidig. Hertil kommer de såkaldte AKR-broer og de store kystbroer, som er ved at være forholdsvis gamle”, sagde Carsten Henriksen.

AKR-broerne blev opført i 1960’erne og -70’erne med tilslag, der giver risiko for nedbrydende alkalikiselreak-tioner, hvis broens fugtisolering svigter.

Udbud kommer nu

I januar og februar 2011 udbydes renovering af mindre bygværker for 200-250 mio. kroner. Disse opgaver skal løses i 2011 og 2012. I august-september 2011 udbydes flere renoveringsopgaver på småbygværker. Denne ud-budsrunde er på 450-500 mio. kroner, hvor opgaverne skal udføres i 2012-2013.

når det kommer til de store bygværker, vil Vejdirekto-ratet udbyde en række mindre opgaver i løbet af 2011. Hertil kommer store renoveringsprojekter for samlet 550 mio. kroner på Aggersundbroen, Langelandsbroen,

Mange danske betonbroer har efterhånden nået renovationsalderen. Derfor udbyder både Vejdirektoratet og Banedanmark nu en lang række projekter.

Brorenovering for milliarder i de kommende år

Entreprenører med lyst til flere opgaver kan overveje renovering af broer.

Der bliver meget at se til den næste 3-4 år.

27B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

Svendborgsundbroen, Limfjordstunnelen, Farøbro-erne, Fiskebækbroen, Kong Fr. IX’s bro, Kronprins Frederiks bro og Mønbroen.

”Det er mange opgaver på samme tid, så vi skal geare meget op i 2011 til 2013. Derfor overvejer vi nye udbudsformer, som fx udbud i pakker, totalentre-priser og regningsarbejde. Vi åbner for vinterarbejde og ser gerne forslag om innovative metoder”, sagde Carsten Henriksen.

300 jernbanebroer

Innovation vil der utvivlsomt blive brug for, idet Ba-nedanmark også har mange opgaver på vej. Det gæl-der jernbanebroerne, hvor der i de næste 3-4 år vil blive udbudt cirka 300 brorenoveringer til et samlet budget på 1,5 milliarder kroner. Disse projekter skal gennemføres i takt med renovering af det danske skinnenet for at give så få problemer som muligt for togdriften.

”Ved udgangen af 2010 har vi renoveret 500 broer for cirka 700 mio. kroner. nu kommer vi til de 300 store projekter, så vi får meget travlt”, sagde broingeniør Svend Erik Gaardmand fra Banedanmark på temadagen.

Svend Erik Gaardmand mindede desuden om, at interesserede entreprenører skal huske, at Banedan-mark nu foreskriver den nye banenorm Bn1-59-4 for sporbærende konstruktioner.

jbn

28

Med Peikko søjlesko har MT Højgaard været i stand til at fortsætte montagen af betonsøjler, selvom termometret har stået på hård frost

DEN DANSKE VINTER STOPPER IKKE SØJLEMONTAGEN PÅ ØRESTAD SKOLE

Fordele ved søjlesko om vinteren:

Sikker montage ved lave temperaturer

Ingen afstivning af søjler

Rationel søjle/bjælkesamling uden

korrugerede rør

Ingen fare for frostsprængninger

Robusthedskrav sikres

Mulighed for præfabrikeret fundament

Se montagevideo på peikko.dk

No

tEr

Ny beton-Ph.d.Alectia fik en ny beton-Ph.d., da civilingeniør Fedja Arifovic bestod sin ph.d.-forelæsning: Forstærkning af betonkonstruktioner med pålimet kompositmateriale den 13. decem-ber 2010 på Danmarks Tekniske Universitet. Afhandlingen er et samarbejde mellem Alec-tia og DTU Byg og omhandler den nyeste viden om bæreevnen af betonkonstruktio-ner forstærket med pålimet kompositmate-riale på betonens overflade. Det pålimede materiale virker som ekstern armering, som kan forstærke skadede betonkonstruktio-ner, eller hvis der er behov for at øge lasten på konstruktionen.

Nye energikrav i kraftDen 1. december 2010 trådte en række ændringer til bygningsreglementet, BR2010, i kraft. Blandt de væsentlige ændringer er strammere energikrav til nye bygninger og en ny lavenergiklasse. En oversigt over ændringerne kan ses på www.bygningsreg-lement.dk.

Nanoforskning skal styrke betons holdbarhed Billigere og endnu mere miljøvenlige be-tonkonstruktioner i havvand. Det er et af perspektiverne i et forskningsprojekt, som udføres af Betoncentret på Teknologisk In-stitut. Projektet undersøger, hvordan sulfat fra havvand påvirker betoner, som ud over cement indeholder f.eks. flyveaske, mikrosi-lica og slagge. Baggrunden er, at der mang-ler viden om, hvad der egentlig sker, når havvandssulfat trænger ind i beton. ”Det skyldes, at vi i Danmark pr. tradition sikrer holdbarheden ved at bruge sulfatbestandig cement til betonkonstruktioner i aggressive miljøer. Det virker, ingen tvivl om det. Men derfor er det ikke sikkert, at det er hverken den bedste, billigste eller mest miljørigtige løsning”, siger seniorkonsulent Ulla Hjorth Jakobsen fra Betoncentret.

29B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

Ca. 280 studerende fra Aalborgs byggeuddannelser brugte fire dage på workshoppen, hvor de fik lov til at arbejde kreativt med hvid beton. Samtidig fik deltagerne indsigt i, hvordan andre faggrupper i byggeriet tænker og arbejder.

De fremstillede objekter skal placeres hos Boligfor-eningen Himmerland i et boligområde i Aalborg øst.

Betonworkshoppen er hvert år siden 2005 blevet af-holdt med deltagelse af studerende fra Aalborg Univer-sitet, University College nordjylland og AMU nordjylland. De studerende inddeles i hold på 10-12 deltagere på tværs af studieretninger. Hvert hold skal løse en opgave inden for et defineret tema, der inkluderer idé, design, formfremstilling, støbning, afformning samt præsenta-tion af gruppens proces og samarbejde.

Bag Betonworkshoppen står Center for Betonuddan-nelse,. som blev etableret i efteråret 2003 med formålet, at udvikle og drive et landsdækkende videns- og kom-petencecenter inden for betonuddannelse.

I dag er medlemmerne:• AMU nordjylland, der uddanner betonmagere og

struktører, og som har en lang række uddannelser målrettet betonindustrien.

• University College nordjylland – Teknologi & Business, der uddanner bygningskonstruktører.

Endnu en succesrig betonworkshopOBJEKTER TIL SUNDHED, LEG OG

BEVæGELSE.

Det var temaet for Betonworkshop 2010,

der fandt sted i oktober 2010.

• Aalborg Universitet / Institut for Byggeri, der uddan-ner diplom- og civilingeniører samt Ph.D.’er indenfor bygge og anlæg.

• Teknologisk Institut – Beton.

Dansk Byggeri deltager i Center for Betonuddannelses styregruppe.

Workshoppen er tidligere blevet afholdt fem gange:2005 Betongrill2006 Siddeinstrumenter placeret 3 steder langs Lim-

fjorden2007 Siddemuligheder i en ny Børn- og Unge Park i Gl.

Hasseris området2008 Dialogmøbler placeret langs Planetstien i Golf-

parken2009 Oplevelseselementer placeret ved landfæsterne

på Kulturbro Aalborg.

30

Betonelement-Foreningen

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Betonelement-Prisen til Bjarke Ingels for VM BjergetArkitekt Bjarke Ingels fra arkitektvirksomheden BIG får Betonelement-Prisen 2011 og den hæderfulde Utzon-statuette for VM Bjerget i Ørestad.

Bedømmelsesudvalget bag Betonelement-Prisen har blandt

andet lagt vægt på projektets nyskabende arkitektur og hidtil

usete æstetik.

”VM Bjerget viser en ny måde at skabe arkitektur på, som

kun kan lade sig gøre med betonelementer. Samtidig kombi-

nerer Bjarke Ingels farvet og rå beton, ligesom han dækker

betonelementerne i metal, træ og glas. Resultatet er en hidtil

uset æstetik og oplevelsesrigdom. Bjarke Ingels har skabt in-

novation og udvikling i et traditionelt materiale,” forklarer

bedømmelsesudvalgets formand, adm. direktør i Dansk Arki-

tektur Center, Kent Martinussen.

”Danmark er jo i høj grad et land, der er opført af betonele-

menter. Derfor er det superfedt at få en så stor anerkendelse

fra netop Betonelement-Foreningen og en branche, der er cen-

tral for dansk byggeskik”, siger Bjarke Ingels, som også glæder

sig over Utzon-statuetten:

”Jørn Utzon har altid været mit store forbillede. Jørn Utzon

forstod mere en nogen anden at udnytte dansk fornuft og ad-

ditive principper til at realisere fantasifuldt, vildt og råt byg-

geri på en rationel måde. Derfor er det en meget stor ære for

mig at få Utzon-statuetten”, siger han og tilføjer med et smil,

at det også er nemt at forklare sin mor og far, at en statuette,

som hedder Utzon, er noget man kan være stolt af!

VM Bjerget består af 80 lejligheder med 49 forskellige ud-

formninger og hver sin tagterrasse. Et særkende er, at bygnin-

gen sammensmelter grønne haver, boliger og parkering. Såle-

des bruges to tredjedele af etagearealet til et nyskabende og

lyst parkeringshus, udsmykket med kunst. På facaden ses et

gigantisk fotografi af Mount Everest.

Betonelement-Prisen 2011 overrækkes på Bæredygtig Beton

Konferencen i Musikhuset Aarhus den 22. marts 2011. Læs mere

om konferencen på www.baeredygtigbeton.dk og mere om

Betonelement-Prisen og Utzon-statuetten på www.bef.dk.

VM Bjerget – vinder af Betonelement-Prisen 2011. Foto: Jens Lindhe.

31B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

Betonelement-Foreningen

Som nummer to fra højre ses arkitekt Bjarke Ingels, BIG, omgivet af medlemmer af Betonelement-Foreningens priskomité. Fra venstre: Arkitekt maa Jørn Langvad, kunsthistoriker Bente Scavenius, arkitekt maa Christian Cold, arkitekt Bjarke Ingels, adm. direktør Kent Martinussen (formand). Komiteens femte medlem, Betonelement-Foreningens bestyrelsesformand, adm. direktør Claus Bering, var ikke til stede ved fotograferingen.

AdVArsel: slut med betonelementer til foræringsprisStemningen er god i betonelementbranchen for tiden. Efterspørgslen på betonelementer er hastigt voksende og overstiger nu fabrikkernes egne forventninger, så der igen er ved at være normale tilstande i branchen med en sund balance mellem efterspørgsel og produk-tionskapacitet.

Det får samtidig Betonelement-Foreningens formand, adm. dir Claus Bering fra CRH Concrete A/S, til at ”advare” branchens kunder om stigende priser.

”Vore kunder – entreprenørerne – opnår store gevin-ster, når de i dårlige tider kan købe betonelementer til rene foræringspriser. Men når markedet vender, så kan de komme i klemme. Derfor må kunderne gerne opfatte budskabet fra mig som en servicemeddelelse, der går på, at udsalget er ved at være slut”, siger Claus Bering.

Årene 2007 og 2008 var de bedste år for beton-elementbranchen nogensinde. Da efterspørgslen var på sit højeste, lå den på omkring 400.000 tons i kvartalet. Da bunden faldt ud af markedet i 2009, var efterspørgs-len nede på 100.000 tons.

Betonmagere på studietur

Med økonomisk støtte fra Betonelement-Foreningen rejste nye betonmagere årgang 2010 sidst i januar på studietur til Göteborg, hvor både svenske elementfabrikker, byfor-nyelse og de gamle sluser i Trollhättan var på program-met.

”Uddannelsen omfatter traditionelt en studietur, som skal give et fagligt input og sætte brugen af beton-elementer i perspektiv”, siger faglærer Torben Dybdahl Jensen fra AMU Nordjylland, som glæder sig over, at det trods de hårde økonomiske tider var muligt at fortsætte uddannelsen i 2010.

”Det viser god opbakning fra branchen, at vi overho-vedet var i stand til at oprette et hold. Og i 2011 ser det med 17 tilmeldte allerede bedre ud”, siger han.

Betonmageruddannelsen er en toårig arbejdsmarkeds-uddannelse. Uddannelsen kvalificerer til at udføre alle forekommende arbejdsopgaver på en moderne beton-elementfabrik, betonvarefabrik eller betonværk.

Nye betonmagere på AMU Nordjylland: Siddende fra venstre ses: Faglærer Torben Dybdahl Jensen, AMU Nordjylland, Dennis Emil Rasmussen, Chr. Concrete A/S, Mick Ambjørn Nielsen, Guldborgsund Elementfabrik A/S, Michael Skad-hauge, Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik A/S, Jesper N. Christensen, Spæncom A/S, Claus Jørgensen, Spæncom A/S (modtog pris fra Beton-elementforeningen). Stående fra venstre ses: Christian Øst, Spæncom A/S, Henrik D. Fuglsig, Chr. Concrete A/S, Jesper Pedersen, Chr. Concrete A/S, Rene Mortensen, Ambercon A/S, Anders Emil Jørgensen, Guldborg-sund Elementfabrik A/S, Tage Møller Nielsen, Chr. Concrete A/S, Frederik Jacobsen, Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik A/S, Lars Aage S. Rasmussen, Gandrup Elementfabrik A/S.

Betonelement-Foreningens for-mand, Claus Bering, glæder sig over, at efterspørgslen på beton elementer

er hastigt voksende.

32

elementbro hurtigt på plads uden trafikpropperDanmarks første betonelementbro med Spæncoms nye brokantbjælke er nu en realitet over Holbækmotorvejen ved Fløng nær Roskilde.

Vejdirektoratet valgte denne brotype for at undgå trafikprop-

per og opnå en kort opførelsestid. Kantbjælkerne virker sam-

men med langsgående betonelementer som forskalling for

støbning af broen betonplade. Derfor undgår man stilladser og

forskallingsarbejder, som kan skabe trafikpropper under broen.

”Generelt set lykkedes projektet fint. Naturligvis var der lidt

udfordringer, fordi kantbjælke-kon-

ceptet blev brugt for første gang, men

det er et lovende koncept, når målet

er at optimere tidsplanen. Jeg fore-

stiller mig især, at man kan bruge ele-

mentbroer, hvor man vil minimere

generne for trafikken på den under-

førte motorvej ved opførelse af bro-

er”, siger projektleder Preben T. Pe-

dersen fra Vejdirektoratet.

Elementbroen blev monteret på blot to weekender. Sam-

menlagt var det kun nødvendigt at lede trafikken over i mod-

satte vejbane i fire dag. Ved en traditionel bro ville der have

været trafikrestriktioner i flere måneder på grund af reduce-

ret gennemkørselsbredde.

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Foreningen skal skabe værdi for medlemmerneKoncerndirektør Torben Enggaard, Ambercon, er nyt bestyrelsesmedlem i Betonelement-Foreningen.

”Jeg ser frem til nogle spændende år, hvor jeg kan være med

til at præge foreningens arbejde”, siger Ambercons koncerndi-

rektør, Torben Enggaard, som på den seneste generalforsamling

blev valgt ind i Betonelement-Foreningens bestyrelse.

”En af de væsentligste opgaver er at fastholde betonele-

mentets image som noget unikt. Der er gjort en god indsats i

en årrække, og det skal vi bygge videre på”, fortsætter Torben

Enggaard, som også lægger vægt på at bevare og udbygge

Betonelement-Foreningens fokus på F&U-projekter, som er

vigtige for at fremme brugen af beton.

”Det er til stor værdi for medlemmerne, at foreningen igang-

sætter og deltager i projekter, der skaber ny viden og nye værk-

tøjer til branchen. Det er min opfattelse, at vi nu er ved at have

fundet vores ben i den ny organisation med Dansk Beton, så vi

fortsat kan fremstå som en handlekraftig forening”, siger han.

Endelig skal bestyrelsen til stadighed arbejde på fastholde

medlemskredsen og få nye medlemmer ind i organisationen.

På den måde kan foreningen fastholde så mange kompetencer

som muligt om det fælles mål – at fremme brugen af beton-

elementer til dansk byggeri.

Elementbroen blev monteret på to weekender, så det sammenlagt kun

var nødvendigt at lede trafikken over i modsatte vejbane i fire dage.

33B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

Betonelement-Foreningen

Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Ambercon A/S Støvring ............. 70 21 60 60Ambercon A/S Genner ............... 74 69 89 84Betonelement, Esbjerg ............... 70 10 35 10Betonelement, Hobro ................. 70 10 35 10Betonelement, Ringsted ............. 70 10 35 10Betonelement, Viby Sj. ............... 70 10 35 10Byggebjerg Beton A/S .............. 74 83 34 20Dalton Betonelementer ............ 76 37 77 00Dan-Element A/S ....................... 97 58 52 22EXPAN, Brørup ............................. 76 37 70 00EXPAN, Søndersø ......................... 76 37 70 00Fårup Betonindustri A/S .......... 86 45 20 88Gandrup Element ....................... 96 54 38 00Give Elementfabrik A/S ............ 76 70 15 40

Guldborgsund Elementfabrik A/S ..................... 54 41 85 00Kähler A/S .................................. 58 38 00 15Leth Beton A/S ........................... 97 94 55 11A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik .... 97 12 64 66Niss Sørensen & søn a-s ........... 97 56 42 22Perstrup Beton Industri A/S .... 87 74 85 00PL Beton A/S ............................... 56 96 42 17Præfa Byg ved OJ Beton A/S .... 98 95 13 00RC Betonvarer A/S .................... 86 65 80 55Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ........................... 88 88 82 00Spæncom A/S, Kolding .............. 88 88 82 00Spæncom A/S, Aalborg .............. 88 88 82 00

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S .............. 97 92 25 22

Samarbejdspartnere og interessemedlemmer

Aalborg Portland A/S ............... 98 16 77 77Convi Aps ................................... 66 18 20 26fibo intercon a/s ........................ 97 17 16 66HALFEN GmbH ............................ 35 36 20 99Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S ........................ 98 63 19 37Peikko Danmark ApS ................ 66 11 10 65Pretech Danmark A/S ............... 56 66 24 22Saint-Gobain Weber A/S ........... 70 10 10 25

Ny statikbog nu på nettet

Bogen ”Betonelementbyggeriers Statik” kan nu hentes på Betonelement-Foreningens hjemmeside, www.bef.dk, sammen med de tilhørende beregningsprogrammer.

”Betonelementbyggeriers Statik” behandler alle væ-sentlige aspekter af statiske beregninger ved gennemfø-relse af betonelementprojekter ud fra EuroCodes. Bogen

henvender sig til producenter, ingeniører og arkitekter, og den vil blive brugt i undervisningen af ingeniørstude-rende.

”Betonelementbyggeriers Statik” kan som trykt bog kø-bes på www.polyteknisk.dk og hos alle landets boghand-lere (ISBN 978-87-502-0995-9).

Nye interessemedlemmer tager fatBetonelement-Foreningen har fået tre nye interesse - medlemmer, som gennem medlemskabet søger et tættere samarbejde med elementproducenterne.

Det er Pretec Danmark A/S, Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S og

Peikko Danmark ApS, som alle leverer forskellige former for

indstøbningsdele.

”Vi vil gerne vide mere om fabrikkernes ønsker til vores pro-

dukter, så vi kan være med til at styrke produktionen af beto-

nelementer”, siger Henrik Elmfelt fra Pretec Danmark A/S.

Direktør Jonas Høg fra Peikko Danmark kan tilslutte sig det

synspunkt.

”Vi ser perspektiver for begge parter i, at vi kender hinanden

bedre. Fx vil vi meget gerne vide mere om, hvad fabrikkerne

har brug for, så vi kan have de rigtige produkter på lager til

hurtig levering”, siger han.

Hos Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S siger direktør Jens Al-

søer, at virksomheden også har et budskab om sikkerhed til

branchen.

”Vi vil gerne i dialog om sikkerheden ved løft og håndtering

af betonelementer. Vi ved godt, at vores krav kan opfattes som

besværlige, men der er en god grund til dem. Medlemskabet

giver os et godt forum til den type dialog, som vi mener, er

vigtig”, siger Jens Alsøer.

Både Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S og Peikko A/S leverer

desuden de såkaldte wirebokse, der er en enkel og effektiv

måde at samle betonelementer på. Derfor vil begge virksom-

heder også deltage i et nyt projekt, der skal øge muligheden

for at anvende wirebokse.

Projektet skal skabe konsensus for brug og beregning af

wire bokse og levere den dertil nødvendige dokumentation.

Udfordringen ligger i, at få alle rådgivende ingeniører til at til-

lade anvendelsen af wirebokse i kraftoverførende samlinger

ved at eftervise, at elementsamlingerne har den tilstrækkelige

duktilitet.

Fælles for de nye interessemedlemmer

er, at de leverer forskellige former for

indstøbningsdele som fx denne løsning med søjlesko til indspæn-

ding af betonsøjler fra Peikko A/S.

Trods næsten 30 års brug af disse produkter, som selvfølgelig i sammensætning har ændret sig med tiden, opstår der fra tid til anden fejl, som burde have været udryddet for længe siden.

At de fejl med jævne mellemrum dukker op må tilskri-ves, at der ikke bliver holdt tilstrækkelig fokus på det, som er kendt viden, også selv om gulvbelægningen undlades.

Kendt viden er bl.a., at krav til vandtilsætning, fugt- og temperaturforhold skal overholdes. Selv små afvigelser vil kunne føre til en markant ændring af gulvets udseende og slidstyrke. Vi oplever ofte gulve udført ved for lave temperaturer med træk henover gulvoverfladen samt for høje relative luftfugtigheder under udhærdningen.

Fokus på andre parametre ved brug af flydemørtel til færdig belægningNår flydemørtlen anvendes som færdig belægning, er der også andre parametre, der skal fokus på, både hvad angår produktet og udførelsen. Det er især vigtigt, at flydemørtelen har en god slidstyrke, (hvilket ikke nødvendigvis er det samme som en høj tryk-styrke).

Cementbaserede flydemørtelgulve som færdig belægning

Teknologisk Institut, BetonGregersensvej 4DK - 2630 TaastrupTelefon 72 20 22 26www.teknologisk.dk

Der foreligger meget sjældent en deklaration for slid-styrken på disse flydemørtler.

Den af leverandøren angivne lagtykkelse må ikke uden videre overskrides, da det normalt vil kunne føre til separation af mørtlen samt nedsættelse af slidstyrken. Samtidigt skal flydemørtelen fremstå med et rimelig ensartet udseende, dvs. uden de markante slangespor, der ofte ses ved flydemørtel til belægning. Det er svært helt at undgå slangespor med det ud-styr, som er på markedet, da det vil kræve, at der vil kunne udpumpes en total ensartet mørtel. En mere stabil mørtel (ofte en mere dyr mørtel) og fornuftige udførelsesbetingelser vil kunne bidrage til et mere ensartet udseende af gulvet. Hvor flydemørtelen bruges som ”design”-mørtel i forretninger, kontorer og i private boliger, og hvor man påtænker en lakering af overfladen er det især vigtigt. Lakering vil typisk fremhæve forskelle endnu mere i overfladen, ligesom en støvbinder vil gøre det på pudsede betongulve.

Ved lakering og/eller maling vil det ofte være nødven-digt med en let slibning af overfladen. Slibningen gi-ver ofte anledning til en nedsættelse af overfladestyr-ken grundet akrylrester fra flydemidlet, som brænder sig fast i overfladen ved opvarmningen fra sliberen.

Svag overflade som følge af kraftig separation af flydemørtlen. I det aktuelle tilfælde var temperaturen for lav i forbindelse med hærdningen.

Flydemørtel til færdig gulvbelægning. Ved udlægning ses små bobler i slangespor, som vil kunne give aftryk i den færdige overflade. Det er vigtigt, at krav til vandtilsætningen overholdes, og at mørtelen er stabil. Boblerne vil ofte kunne fjernes med en let slibning.

Et designgulv med synlige revner i en forretning. Revnerne er opstået som plastiske revner i den nedre opfyldningsmørtel og så slået op igennem designmørtelen. Her er det vigtigt, at fokusere på underlaget og kvaliteten af dette, således at der ikke opstår revner i dette.

Slibning af flydemørtelgulve til færdig belægning skal derfor ske med tilsluttet industristøvsuger. For flydemørtler, som anvendes til undergulve, vil slibning normalt ikke være et problem.

Da mørtlen har tendens til separation og ustabilitet ved lave temperaturer, som kan føre til nedsat styrke og afvigende æstetik, skal det vurderes, om man kan operere inden for databladets intervaller for bl.a. temperatur og lagtykkelse, når det gælder flydemør-tel til færdig gulvbelægning. Vores erfaring viser, at databladets angivne intervaller ofte er for store, og at de standardiserede test ikke er dækkende for interval-let.

Bygherre og hovedentreprenør skal også bidrage med at sikre, at der er de rette betingelser til stede ved udlægning og hærdning af flydemørtelen.

Der må ikke være træk henover gulvoverfladen, selv om produkterne har en indbygget ”udtørringsbeskyt-telse”. Den relative luftfugtighed må heller ikke blive for høj under hærdningen.

Dansk norm for gulvmaterialerDer har ikke tidligere været danske normer, som har behandlet flydemørtel. Derfor har man anvendt tyske DIN-normer sammen med retningslinjer i BYG ERFA blade og GSO’s Gulvfakta, som har taget hånd om undergulve.

Den tyske DIN 18560 er blevet erstattet af EN 13813, som således også gælder i Danmark som DS/EN 13813. Normen angiver de klassificeringsegenskaber, som belægninger af flydemørtel og andre gulvproduk-ter skal leve op til, men angiver ikke noget om udlæg-ning og valg af mørtel. I vores naboland Sverige er der i HUS AMA (bygningsreglementet) suppleret med krav til bl.a. primer og den færdige gulvoverflade.

For yderligere oplysninger kontakt venligstTommy B. JacobsenTelefon: +45 72 20 21 71 E-mail: tj@teknologisk.dk

Fejl gentager sig, hvis der ikke bliver holdt fokus på det, man allerede vedFlydemørtel til gulve har været brugt i Danmark siden først i firserne – I starten primært som underlag til tæppebelægninger og lignende. I dag bliver de i stort omfang anvendt som færdig gulvbelægning.

Flydemørtel til færdig overflade, hvor der er opstået pinholes (gennemgående huller) som følge af utilstrækkelig primning af betonunderlaget. Det er kendt viden, at underlaget skal gås efter, når der er primet første gang for at se, om der er steder, som skal genprimes.

Cementbaserede flydemoertelgulve_v5.indd 1 07-01-2011 14:39:28

Nyt fra Betoncentret

34

Trods næsten 30 års brug af disse produkter, som selvfølgelig i sammensætning har ændret sig med tiden, opstår der fra tid til anden fejl, som burde have været udryddet for længe siden.

At de fejl med jævne mellemrum dukker op må tilskri-ves, at der ikke bliver holdt tilstrækkelig fokus på det, som er kendt viden, også selv om gulvbelægningen undlades.

Kendt viden er bl.a., at krav til vandtilsætning, fugt- og temperaturforhold skal overholdes. Selv små afvigelser vil kunne føre til en markant ændring af gulvets udseende og slidstyrke. Vi oplever ofte gulve udført ved for lave temperaturer med træk henover gulvoverfladen samt for høje relative luftfugtigheder under udhærdningen.

Fokus på andre parametre ved brug af flydemørtel til færdig belægningNår flydemørtlen anvendes som færdig belægning, er der også andre parametre, der skal fokus på, både hvad angår produktet og udførelsen. Det er især vigtigt, at flydemørtelen har en god slidstyrke, (hvilket ikke nødvendigvis er det samme som en høj tryk-styrke).

Cementbaserede flydemørtelgulve som færdig belægning

Teknologisk Institut, BetonGregersensvej 4DK - 2630 TaastrupTelefon 72 20 22 26www.teknologisk.dk

Der foreligger meget sjældent en deklaration for slid-styrken på disse flydemørtler.

Den af leverandøren angivne lagtykkelse må ikke uden videre overskrides, da det normalt vil kunne føre til separation af mørtlen samt nedsættelse af slidstyrken. Samtidigt skal flydemørtelen fremstå med et rimelig ensartet udseende, dvs. uden de markante slangespor, der ofte ses ved flydemørtel til belægning. Det er svært helt at undgå slangespor med det ud-styr, som er på markedet, da det vil kræve, at der vil kunne udpumpes en total ensartet mørtel. En mere stabil mørtel (ofte en mere dyr mørtel) og fornuftige udførelsesbetingelser vil kunne bidrage til et mere ensartet udseende af gulvet. Hvor flydemørtelen bruges som ”design”-mørtel i forretninger, kontorer og i private boliger, og hvor man påtænker en lakering af overfladen er det især vigtigt. Lakering vil typisk fremhæve forskelle endnu mere i overfladen, ligesom en støvbinder vil gøre det på pudsede betongulve.

Ved lakering og/eller maling vil det ofte være nødven-digt med en let slibning af overfladen. Slibningen gi-ver ofte anledning til en nedsættelse af overfladestyr-ken grundet akrylrester fra flydemidlet, som brænder sig fast i overfladen ved opvarmningen fra sliberen.

Svag overflade som følge af kraftig separation af flydemørtlen. I det aktuelle tilfælde var temperaturen for lav i forbindelse med hærdningen.

Flydemørtel til færdig gulvbelægning. Ved udlægning ses små bobler i slangespor, som vil kunne give aftryk i den færdige overflade. Det er vigtigt, at krav til vandtilsætningen overholdes, og at mørtelen er stabil. Boblerne vil ofte kunne fjernes med en let slibning.

Et designgulv med synlige revner i en forretning. Revnerne er opstået som plastiske revner i den nedre opfyldningsmørtel og så slået op igennem designmørtelen. Her er det vigtigt, at fokusere på underlaget og kvaliteten af dette, således at der ikke opstår revner i dette.

Slibning af flydemørtelgulve til færdig belægning skal derfor ske med tilsluttet industristøvsuger. For flydemørtler, som anvendes til undergulve, vil slibning normalt ikke være et problem.

Da mørtlen har tendens til separation og ustabilitet ved lave temperaturer, som kan føre til nedsat styrke og afvigende æstetik, skal det vurderes, om man kan operere inden for databladets intervaller for bl.a. temperatur og lagtykkelse, når det gælder flydemør-tel til færdig gulvbelægning. Vores erfaring viser, at databladets angivne intervaller ofte er for store, og at de standardiserede test ikke er dækkende for interval-let.

Bygherre og hovedentreprenør skal også bidrage med at sikre, at der er de rette betingelser til stede ved udlægning og hærdning af flydemørtelen.

Der må ikke være træk henover gulvoverfladen, selv om produkterne har en indbygget ”udtørringsbeskyt-telse”. Den relative luftfugtighed må heller ikke blive for høj under hærdningen.

Dansk norm for gulvmaterialerDer har ikke tidligere været danske normer, som har behandlet flydemørtel. Derfor har man anvendt tyske DIN-normer sammen med retningslinjer i BYG ERFA blade og GSO’s Gulvfakta, som har taget hånd om undergulve.

Den tyske DIN 18560 er blevet erstattet af EN 13813, som således også gælder i Danmark som DS/EN 13813. Normen angiver de klassificeringsegenskaber, som belægninger af flydemørtel og andre gulvproduk-ter skal leve op til, men angiver ikke noget om udlæg-ning og valg af mørtel. I vores naboland Sverige er der i HUS AMA (bygningsreglementet) suppleret med krav til bl.a. primer og den færdige gulvoverflade.

For yderligere oplysninger kontakt venligstTommy B. JacobsenTelefon: +45 72 20 21 71 E-mail: tj@teknologisk.dk

Fejl gentager sig, hvis der ikke bliver holdt fokus på det, man allerede vedFlydemørtel til gulve har været brugt i Danmark siden først i firserne – I starten primært som underlag til tæppebelægninger og lignende. I dag bliver de i stort omfang anvendt som færdig gulvbelægning.

Flydemørtel til færdig overflade, hvor der er opstået pinholes (gennemgående huller) som følge af utilstrækkelig primning af betonunderlaget. Det er kendt viden, at underlaget skal gås efter, når der er primet første gang for at se, om der er steder, som skal genprimes.

Cementbaserede flydemoertelgulve_v5.indd 1 07-01-2011 14:39:28

36

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Jesper Sand Damtoft | Udviklingsdirektør, Cementir Holding | jesper.damtoft@aalborgportland.com

Dansk cementforskning fort sætter fremdriften

Projektets idegrundlag var at redu-cere indholdet af klinker i cement uden at dette går ud over cemen-tens styrke og holdbarheden af den beton, der fremstilles af den CO2-reducerede cement. Dette er en særlig udfordring i Danmark, hvor vi har Europas højeste gennemsnit-lige cementstyrke, der udnyttes af de danske betonproducenter til at reducere indholdet af klinker i be-tonen. I fabriksbeton sker dette ved at tilsætte flyveaske og evt. microsi-lica til betonblanderen. CEM I er der-for den foretrukne cementtype til pladsstøbt beton. Klinkerindholdet i dansk beton er således allerede lavt, og som følge heraf er det en udfordring at reducere mængden af klinker i cementen samtidig med at betonens gode egenskaber beva-res.

En yderligere udfordring er, at flyveaske er et restprodukt fra kulfy-rede kraftværker. På sigt skal kul ud-fases, og der kan derfor i fremtiden blive mangel på flyveaske. Højovns-

slagge fra fremstilling af råjern, kun-ne være et alternativ, men er også en begrænset ressource i Europa. Der skal således ud fra naturlige rå-materialer udvikles nye produkter, der på sigt kan supplere flyveaske og højovnsslagge.

I FUTURECEM har projektets part-nere: inAnO ved Aarhus og Aalborg Universitet, GEUS samt Aalborg Portland med støtte fra Højtekno-logifonden taget denne udfordring op. Projektets grundtanke er at kombinere Aalborg Portlands mine-raliseringsteknologi, der giver klin-ker med højt styrkepotentiale, med microfiller baseret på findelt kridt og nye typer reaktive supplerende cementmaterialer (SCM).

I projektet er særlige klinker, der er skræddersyet til de nye cement-systemer blevet udviklet og afprøvet i fuld skala. To typer SCM er blevet udviklet. Det drejer sig om varmebe-handlede danske lermaterialer samt glasmaterialer, der kan fremstilles ud fra danske råstoffer. Ved nøje at

Udvikling af nye cementtyper med op til 30 % reduceret CO2-udledning og samme

brugsegenskaber som de nuværende, var et ambitiøst mål med projektet FUTURECEM,

som netop er afsluttet. Målet blev nået, da det lykkedes at fremstille ny cement med

de ønskede egenskaber. Der er imidlertid endnu lang vej til at hele teknologien kan

indføres i dagens cement, men der arbejdes på at implementere delresultater både

i Danmark og udlandet.

37B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

Fortsættes på næste side

Dansk cementforskning fort sætter fremdriften

afpasse forholdet mellem reaktive klinker, microfiller og SCM lykkedes det at opnå materialer med de øn-skede styrkeegenskaber.

Der er et stort internationalt potentiale i resultaterne fra FUTU-RECEM, men der mangler velegnet industrielt udstyr til at fremstille ny SCM. Med 15 mio. kr. i støtte fra Højteknologifonden iværksæt-tes derfor et nyt projekt, der har til formål at udvikle procesteknologi til fremstilling af miljøvenlig cement af høj kvalitet.

Projektet gennemføres i et sam-arbejde mellem FLSmidth, der er verdens førende leverandør af pro-cesanlæg til den globale cement-industri; Aalborg Portland, der som cementproducent skal afprøve de nye cementtyper; Århus Universitet, inAnO, som har ekspertise inden for termodynamik og undersøgelser på nanoskala af cement; og Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik, som har ekspertise i modelbeskri-velser af procesanlæg.

Microfiller baseret på ultra-fine kridt-partikler er blandt de råmaterialer, der indgår i de nye cementer. Billedet er optaget med elektronmikroskopet på udviklingscentret i Aalborg.

Indledningsvis blev klinker fremstillet på forsøgsbasis i en laboratorie-cementovn.

38

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Postboks 165 | DK-9100 Aalborg | Tel. +45 99 33 77 54 | www.aalborgportland.dk

14.000 tons specialklinker blev fremstillet ved et stort produktionsforsøg i Aalborg Portlands største cementovn.

Projektet fokuserer på at udvikle anvendelsen af SCM og den nød-vendige procesteknologi for at kun-ne fremstille og anvende disse i stor skala. Procesteknologien udvikles til salg på det globale marked og vil tage udgangspunkt i fremstillingen af SCM materialer baseret på lokalt tilgængelige råmaterialer.

De nye cementtyper skal ikke er-statte Aalborg Portlands cementkva-liteter her og nu. Ud over at proce-steknologien skal udvikles, mangler der viden om brugsegenskaber og holdbarhed af de nye materialer. De kan heller ikke anvendes i fuldt omfang i henhold til de nuværen-de betonstandarder og forskrifter. Der skal derfor i de kommende år gennemføres undersøgelser sam-men med Aalborg Portlands kunder, forskningsinstitutter, rådgivere, en-treprenører og bygherrer for at ud-vikle CO2-venlige betontyper med den ny teknologi.

Selv om det varer nogen år før resultaterne kan implementeres i fuldt omfang, vil resultaterne grad-vis finde anvendelse i de danske ce-menttyper. Dette vil ske i tæt sam-arbejde med vore kunder, således at behovene analyseres i forhold til de forskellige anvendelsesområder. Ambitionen fra Aalborg Portlands side er at være i front med hensyn til den teknologiske udvikling og bidrage til at opfylde samfundets CO2-reduktionsmål samtidig med, at vi styrker vores position som den foretrukne cementleverandør i Danmark. Det, synes vi, er en spæn-dende udfordring.

Gennem de seneste år er det gennem disse og andre projek-ter lykkedes at etablere et dansk cementforskningsmiljø i verdens-klasse. Sammenholdt med den væ-sentlige danske betonforskning, der beskrives i dette nummer af Bladet Beton, står sektoren godt rustet i udviklingen mod et konkurrence-kraftigt og bæredygtigt samfund.

Forskning og udvikling styrkes hos Cementir Holding

Aalborg Portlands moderselskab, Cementir Holding, har besluttet at styrke selskabets indsats inden for forskning og udvikling ved at samle aktiviteterne i Danmark, Italien og Tyrkiet i en samlet organisation.

Omfattet er udviklingscentret i Aal-borg og kvalitetscentret i Spoleto i Italien. Ledelsen af den ny organi-sation vil være placeret i Aalborg.

Formålet med den ny organisati-on er at at samle og målrette de ak-tiviteter, der foregår rundt omkring i koncernen. Herved kan vi målrette indsatsen hvor den giver størst ef-fekt. Blandt indsatsområderne bli-ver CO2-reduktioner i cementpro-duktionen, bedre anvendelse af selskabets cementer i beton samt udvikling af betonprodukter med øget værditilvækst.

Fortsat fra side 37

39B ETO n 1 • F E B R U A R 2 0 1 1

Bæredygtig beton på YouTube

Klik ind på youTube, skriv

bæredygtig beton i søgefeltet

– og vupti kan du se, at Dansk

Beton også præsenterer betons

bæredygtige fordele på de

sociale medier.

Citytunneln indvietDen 4. december 2010 blev Citytunneln i Malmø indviet med stor og kongelig festivitas. En uge senere begyndte den ordinære drift, så det nu er blevet endnu nemmere at tage toget mellem København og Malmø.

Citytunneln omfatter 17 kilometer jernbane, herun-der 6 kilometer i tunnel, og tre nye stationer. Projektet har haft et betydeligt dansk islæt, idet tunneler og det store, underjordiske rum til stationen Triangel er udført af et konsortium bestående af Per Aarsleff A/S, E Pihl & søn A/S og tyske Bilfinger Berger AG. Desuden har både COWI og arkitektfirmaet KHRAS været med.

Projektet, som blev vedtaget af den svenske Riksdag i 1997, har kostet 8,45 milliarder svenske 2001-kroner.

Playscapes’ skulpturelle bænk, playSea, findes nu også i fiberbeton. Den nye playSea egner sig ifølge designvirksomheden især til offentlige rum, da den hverken kan flyttes på eller ødelægges. Derudover fremstår den stilren og passer derfor godt ind i omgivelserne.

Tidligere er playSea blevet fremstillet i glasfi-ber. Den nye playSea i beton er derfor endnu mere slidstærk, og den behøver ingen vedligeholdelse.

Selve produktionen sker hos Glafiment i Vide-bæk. Det første eksemplar er leveret til en sports- og aktivitetspark i Kiel.

jbn

Skulpturbænk i fiberbeton

Mødekalender 2010

DANSKBETONFORENING

VIDEN DER STYRKER

MØDEKALENDER

Alle møder kræver tilmelding til iDA senest ugedagen før mødet

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangør-boksen”).

Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Du skal være logget på <ida.dk for at tilmelde dig elektronisk.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding.

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

Har du spørgsmål kan du kontakte netværks-koordinator Anni Nielsen på ani@ida.dk

Forår 2011

København

09.03.2011 eC2 revisionsønskerSted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

06.04.2011 Nye og fremtidige delmaterialerSted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

11.05.2011 Beton i Byrummet Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Provinsen

24.02.2011 Betongulve – planlægning, udførelse og efterbehandlingSted: VIA University College, Ingeniørskolen i Horsens,

Chr. M. østergaardsvej 4, 8700 Horsens, Auditorium A

08.03.2011 Besøg på FLS’s R&D Centre DaniaSted: R&D Centre Dania, Daniavej 49, DK-9550 Mariager

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via www.ida.dk / ”Min side” og ”Mine profiloplysninger”. Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.