Embed Size (px)
Citation preview
Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde
En fænomenologisk undersøgelse af kvindelige tilhængere af Hizb ut-tahrirs hverdagsliv
Udarbejdet af: Hena Mahmood
Vejleder: Marianne Skytte
Antal anslag: 215.277
Juli 2014
Indholdsfortegnelse
Abstract............................................................................................................................................................4
Kapitel 1...........................................................................................................................................................6
1.0 Indledning...................................................................................................................................................6
1.1 Problemformulering...............................................................................................................................8
1.2 Arbejdsspørgsmål...................................................................................................................................8
1.3 Motivation..............................................................................................................................................9
1.4 Afgrænsning...........................................................................................................................................9
1.5 Begrebsdefinitioner..............................................................................................................................10
1.5.1 Ekstremisme og radikalisering.......................................................................................................10
1.5.2 Kvindelige tilhængere af HT/kvinder som er tilsluttet HT..............................................................10
1.6 Specialets opbygning............................................................................................................................11
Kapitel 2.........................................................................................................................................................12
2.0 Hizb ut-Tahrir i Danmark..........................................................................................................................12
2.1 Etableringen af Hizb ut-Tahrir i Danmark.............................................................................................13
2.2 Organisering og struktur.......................................................................................................................13
2.3 Mål og metode.....................................................................................................................................14
2.4 Hizb ut-Tahrir om demokrati og forholdet til Danmark........................................................................15
2.5 Kvindelige tilhængere af Hizb ut-Tahrir................................................................................................15
2.6 Kønsopdeling........................................................................................................................................16
Kapitel 3.........................................................................................................................................................17
3.0 Videnskabsteori........................................................................................................................................17
3.1 Valg af videnskabsteoretisk retning......................................................................................................17
3.2 Fænomenologi......................................................................................................................................17
3.3 Anvendelse af fænomenologien i specialet..........................................................................................18
3.3.1 Kritik af fænomenologien..............................................................................................................19
1
Kapitel 4.........................................................................................................................................................20
4.0 Metode og empiri.....................................................................................................................................20
4.1 Fænomenologisk metode.....................................................................................................................20
4.2 Livshistorieinterview.............................................................................................................................20
4.3 Feltstudie som undersøgelsesmetode..................................................................................................22
4.4 Etiske overvejelser................................................................................................................................22
4.5 Præsentation af informanter................................................................................................................23
4.6 Overvejelser om adgang til informanter...............................................................................................24
4.7 Databearbejdning.................................................................................................................................25
4.7.1 Optagelsesform.............................................................................................................................25
4.7.2 Transskription................................................................................................................................26
4.7.3 Analysemetode..............................................................................................................................26
4.7.4 Præsentation af interviewanalysens centrale temaer...................................................................29
4.7.5 Bias, validitet, reliabilitet og generaliserbarhed............................................................................29
4.8 Hermeneutisk fortolkning.....................................................................................................................30
4.9 Analysens opbygning............................................................................................................................31
Kapitel 5.........................................................................................................................................................33
5.0 Kvindernes fortællinger............................................................................................................................33
5.1 Hvilke livsforhold fører kvinderne til at tilslutte sig HT?.......................................................................33
5.1.1 Begå sig i forskellige miljøer for at finde sin identitet....................................................................33
5.1.2 Refleksion over eksistentielle spørgsmål og søgen efter identitet.................................................34
5.1.3 Konvertering til islam og tilhører en gruppe..................................................................................34
5.2 Hvordan ser kvindernes, deres eksistens i det danske samfund, som muslimsk kvinde tilsluttet HT?. 38
5.2.1 Kvindesyn og kønsroller.................................................................................................................38
5.3 Kvindesyn, ligestilling og kønsroller......................................................................................................44
5.3.1 Hidjab som en kulturel udfordring.................................................................................................44
5.3.2 Stereotyper....................................................................................................................................46
5.3.3 Belongingpolitikker........................................................................................................................48
5.4 Hvilke muligheder og begrænsninger, giver det for tilrettelæggelse af hverdagslivet?........................50
5.4.1 Relation til forældre.......................................................................................................................50
5.4.2 Ægteskab.......................................................................................................................................52
5.4.3 Børn...............................................................................................................................................552
5.4.4 Uddannelse og arbejdsliv...............................................................................................................57
5.5 Stigmatisering og social identitet..........................................................................................................61
5.5.1 Stigmatisering................................................................................................................................61
5.5.2 Reaktionsstrategier........................................................................................................................62
5.5.3 Usynlighed.....................................................................................................................................62
5.5.4 Goffmans dramaturgiske perspektiv..............................................................................................64
5.5.5 Hverdagslivets betragtninger på den offentlige scene...................................................................65
5.5.6 Selvmodsigende roller...................................................................................................................67
5.5.7 Hverdagslivets betragtninger på den private scene.......................................................................68
5.6 Belonging og Politics of belonging........................................................................................................73
5.6.1 ”Danskhed” som forestillet fællesskab..........................................................................................73
5.6.2 Kvindernes fortællinger om tilhørsforhold til Danmark.................................................................75
5.6.3 HT som et forestillet fællesskab.....................................................................................................77
5.6.4 Kvindernes fortællinger om tilhørsforhold til HT...........................................................................78
5.7.1 Det danske samfund og demokrati................................................................................................81
5.8 En fælles og tryg fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge..........................................................................................................................86
5.8.1 Medborgerskab.............................................................................................................................87
5.8.2 Glorificering af Stigma...................................................................................................................90
5.8.3 ”Out-group alignment” og ”In-group alignment”..........................................................................90
5.8.4 Kvindernes refleksioner om regeringens handlingsplan på den private scene..............................91
Kapitel 6.........................................................................................................................................................94
6.0 Konklusion................................................................................................................................................94
Litteraturliste..................................................................................................................................................96
Bilag................................................................................................................................................................99
Bilag 1.........................................................................................................................................................99
Bilag 2.......................................................................................................................................................100
Bilag 3.......................................................................................................................................................101
3
Abstract
This thesis addresses the everyday life of female followers of the Islamic political party, Hizb ut-
Tahrir, by examining the following question:
“How do female followers of Hizb ut-Tahrir organize their everyday life in a Western democracy,
which is found inconsistent with Islamic lifestyle?”
This question is investigated, through a phenomenological study by generating knowledge about
everyday life experiences of Muslim women by focusing on identity, Islamic ideology, femininity,
gender roles, family, marriage, children, education and work. Furthermore, opportunities and
limitations, that women have regarding organization of their daily lives, when connected to Hizb ut-
Tahrir, are discussed. By focusing on reflections on the action plan from the government, “A
common and safe future. An action plan to prevent extremist views and radicalization among young
people”, it is also discussed, how this action plan potentially can contribute to excluding Muslim
women from the Danish community.
Since the aim of this thesis is to conduct a study on everyday life experiences, the empirical
evidence has been collected by making qualitative interviews in the form of life-story interviews.
The empirical data consists of two life-story interviews with women that are followers of Hizb ut-
Tahrir, thus consisting of subjective experiences.
As mentioned above the scientific paradigm of this thesis is a phenomenological approach.
Theoretically, this thesis is based on the theatrical performance and publications concerning stigma
(Erving Goffman), views on how Muslim women in public news media are presented as being
oppressed and victims of patriarchal culture (Rikke Andreassen), ‘Belonging’ and ‘Politics of
Belonging’ (Nira Yuval-Davis) and citizenship discourses (Maurice Mullard).
To gain a deeper and more detailed insight into how the female followers of Hizb ut-Tahrir organize
their everyday life, this thesis has main focus on family, education and career. Based on interviews
and analyses included in this thesis, of it can be concluded that women followers of Hizb ut-Tahrir
organize their everyday life based on Hizb ut-Tahrir's interpretation of Islam. The female followers
act and treat life issues in an Islamic context. Furthermore, these women are sympathetic to the
Islamic Sharia law and the Islamic Caliphate in which they believe should be restored in its
4
sincerest form. In this way these women denounce Danish democracy through their identifications
with Hizb ut-Tahrir. By handling life issues
in an Islamic context, these women take an active distance from the Danish democracy and the
Western lifestyle, as they consider these as conflicting with their Islamic way of living.
5
Kapitel 1
1.0 Indledning
Angrebet på World Trade centrene i New York den 11. september 2001, ændrede verdens syn på
islam og muslimer. Denne hændelse var med til at skabe en polarisering mellem vesten og
muslimer. Stærke politiske udtalelser kom til at etablere en diskurs om muslimer som mulige
terrorister. Ikke mindst Præsident Bush´s udtalelse om at føre et korstog, har været medvirkende til
at skabe en opdeling af muslimer på den ene side, og vesten på den anden side (Sedgwick, 2009).
Disse politiske udtalelser har været medvirkende til, at ændre opfattelsen af islam og muslimer
internationalt, så vel som nationalt. Islam og muslimer sættes i forbindelse med terrorisme på den
internationale politiske dagsorden, hvilket har ført til en mere endimensionel forståelse af islam.
Islam betragtes som en direkte modpol til demokratiet, ligestilling og ytringsfriheden. Muslimer
opfattes i højere grad som potentielle fjender, og udsættes for overvågning og
kontrolforanstaltninger (Rytter & Pedersen, 2011).
På nationalt plan i Danmark er der indført en række lovmæssige ændringer, samt en række
socialfaglige og forskningsmæssige tiltag. Disse tiltag skal medvirke til at undersøge, forebygge og
afhjælpe radikaliseringsprocesser blandt unge muslimer. De forskellige konkrete tiltag bliver til
gennem etableringen af Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser (benævnes
herefter CIR) ved Århus Universitet i 20081. Centrets hovedfokus er radikalisering, ideologier og
internationale konsekvenser af islamisme. Formålet er at skabe en dybere forståelse af islamisme og
radikalisering, samt bidrage med at identificere ekstremistiske miljøer, med henblik på at komme
med forskellige metoder til hvordan man kan forebygge samt afradikalisere muslimer.
Centerets leder Professor Mehdi Mozaffari har udtalt, at afradikalisering skal ses som en mental
renselsesproces:
”En afradikalisering er en mental renselsesproces, hvor alle de ting, man har lært fra islam
i form af ideologier, doktriner, etiske ideer og ritualer, skal ændres. Det kræver psykologer
til en sådan afdoktrinering af personen, og personen skal bygge helt nye venskaber op, fordi
vedkommende kommer ud af en cirkel, hvor der har været varme og solidaritet. Det
psykologiske arbejde er stort, og det svære er at dreje en persons tankegang til en anden 1 http://cir.au.dk/fileadmin/site_files/filer_statskundskab/subsites/cir/pdf-filer/center-for-forskning.pdf
6
slags end den muslimske. Specielt i ikke muslimske lande som Danmark skal der en stor
viden om islam, normer og principper til at kunne gennemføre afradikalisering.”. (Jensen,
2011).
I 2009, med opbakning fra CIR, som er en af høringsparterne (bilag 1), præsenteres regeringens
handlingsplan ”En fælles og tryg fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske
holdninger og radikalisering blandt unge.”. Heri beskrives bl.a. islamisk radikalisering i Danmark
som et problem der særligt kræver fokus. Der redegøres for forskellige initiativer, der har til formål,
at afhjælpe og afradikalisere bl.a. unge muslimer, der indgår i radikaliseringsprocesser. Dette skal
opnås gennem 22 konkrete initiativer, der er nævnt i handlingsplanen. Disse betegnes som
mentorordninger og skræddersyede kurser til kommunale medarbejdere, som beskæftiger sig med
unge. Særligt indsatser rettet mod muslimer i Danmark nævnes, og det beskrives, at moskeerne i
Danmark skal hjælpes til at udvikle et kodeks, som skal være med til at sikre, at yderliggående eller
ekstremistiske grupper, ikke benytter moskeerne til at sprede antidemokratiske holdninger og
rekruttere medlemmer (Regeringens handlingsplan, 2009). Gennem afradikaliseringsindsatserne er
det formålet at inkludere muslimer i det danske fællesskab. Dette skal opnås ved at benytte
forskellige inklusionsstrategier. Selvom handlingsplanen favner vidt, og omhandler både
højreekstremisme og venstreekstremisme, er det tydeligt at muslimer har været den primære
referencegruppe for formuleringerne i handlingsplanen, da denne gruppe er særlig italesat som en
indsatskrævende gruppe (Lindekilde, 2010). På trods af disse tiltag samt opmærksomheden på
forskellige islamiske grupper, er der en stigning i antallet af unge, der bliver tilhængere af
forskellige islamiske grupperinger, heriblandt den islamiske organisation Hizb-ut Tahrir (benævnes
herefter HT).
HT beskriver sig som et verdensomspændende politisk parti, der tilstræber at udbrede budskabet om
islamisk levevis. Derudover arbejder de aktivt for implementeringen af en islamisk stat. Dette er en
af grundende til, at flere politiske partier har ønsket at HT skal forbydes. Dansk Folkeparti har bl.a.
fremlagt forslag om, at HT skal forbydes og kriminaliseres. Argumenterne herfor har været, at HT
er antidemokratisk og åbenlyst arbejder for indførelsen af en islamisk stat. I 2010, på opfordring fra
SF, Radikale Venstre og Dansk folkeparti, blev HT undersøgt af rigsadvokaten, for at undersøge om
det var muligt, at opløse HT grundet deres antidemokratiske holdninger. Undersøgelsen mundede
7
ud i, at foreningen ikke kunne forbydes, da det ikke kunne bevises at HT arbejdede på ulovlige
formål (Grøndahl, 2003).
Senest i 2013, ved et debatmøde afholdt af HT, om hvordan bandekonflikten kan løses, har
integrationsborgmesteren i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, udtalt følgende om HT:
”Problemet er, at det ikke er første gang, at de udnytter dybt alvorlige situationer til at rekruttere
unge københavnere. Hvad bilder de sig ind? Deres manipulerende propaganda hører ingen steder
hjemme og er dybt usympatisk, fortæller integrationsborgmesteren.”2
På trods af den massive politiske modstand samt gentagne negative italesættelser, er tilslutningen til
HT fortsat stigende (Grøndahl, 2003). I debatten er det oftest mændene der synliggøres og tales om,
til trods for at partiet også har et stigende antal kvindelige tilhængere. Kvinderne fremstilles som
undertrykte og ofre for patriarkalsk kultur. Deres påklædning, især tørklædet opfattes som symbol
på undertrykkelsen og begrænser deres inklusion i det danske fællesskab (Andreassen, 2007). Rikke
Andreassen, fremhæver bl.a. hvordan muslimske kvinder i de danske nyhedsmedier og dansk
politik, primært er nogle der tales om, og ikke tales med. Deres udlægning af sagen og
betydningsindlæsninger fremlægges sjældent i nyhedsmediernes debatter (ibid.).
I nærværende speciale, vil jeg på baggrund af ovenstående overvejelser, forsøge at få indblik i
kvindelige tilhængere af HT´s hverdagsliv.
1.1 Problemformulering
Hvordan indretter kvindelige tilhængere af Hizb ut-Tahrir, deres hverdagsliv, i et vestligt
demokrati, som ikke er i overensstemmelse med islamisk livsførelse?
For at besvare problemformuleringen, har jeg tilføjet følgende arbejdsspørgsmål:
1.2 Arbejdsspørgsmål
Hvilke livsforhold fører kvinderne til at tilslutte sig HT?
Hvordan ser kvinderne, deres eksistens i det danske samfund, som muslimsk kvinde tilsluttet
HT?
Hvilke muligheder og begrænsninger, giver det for tilrettelæggelse af hverdagslivet?
2 http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1953560.ece set d. 5.5.20138
Hvilke refleksioner giver kvindernes udtalelser, om regeringens handlingsplan vedrørende
forebyggelse af radikalisering, anledning til?
1.3 Motivation
I dette speciale ønsker jeg, at undersøge muslimske kvinder, der er tilsluttet HT. Jeg vil forsøge at få
indblik i kvindernes livsverden, deres livsomstændigheder og de valg der fører dem til at tilslutte sig
HT. Min interesse for feltet har baggrund i, at muslimske kvinder ofte italesættes negativt i de
danske medier. De muslimske kvinder omtales som undertrykte af deres ægtefæller, brødre eller
fædre og lever isoleret, og er ofre for mændenes dominans (Jespersen & Pittelkow, 2010). Jeg er
midlertidig interesseret i, hvordan de muslimske kvinder der er tilhængere af HT, opfatter sig selv
og deres eksistens i det danske samfund. I forlængelse heraf, hvordan de eksempelvis tænker om
problematikker omkring marginalisering, udstødning, børneopdragelse og det ægteskabelige liv.
Min interesse for emnet udspringer af den jævnlige debat om islam og islamisk radikalisering i
Danmark. Særligt den ændrede opfattelse af muslimer og islam efter den 11. september 2001- dels
den offentlige debat om islam i Danmark, men også den øgede politiske bevågenhed.
1.4 Afgrænsning
Jeg har valgt at afgrænse målgruppen i nærværende speciale, til at omhandle de kvinder der er
tilsluttet HT i Danmark. Der er ikke talt med andre muslimske kvinder, som eksempelvis er
tilhængere af andre grupper3, eller som slet ikke er tilsluttet nogen gruppering. Jeg er klar over, at
der blandt muslimske kvinder er forskel på, hvordan de forholder sig til islam og forskellige måder
at være muslim på. Jeg har valgt, at HT skal være udgangspunktet for min undersøgelse, og derved
har jeg bevidst fravalgt at have blik for andre grupperinger. Det er i den forbindelse værd at
understrege, at HT ikke repræsenterer det muslimske mindretal i Danmark.
I øvrigt er der ikke talt med mandlige tilhængere af HT, da jeg udelukkende har valgt at have fokus
og interesse for kvinder der er tilsluttet HT.
3 WAKF, det islamiske trossamfund, Muslimer i dialog, Salafister.9
1.5 Begrebsdefinitioner
1.5.1 Ekstremisme og radikalisering
Jeg vælger at anvende, de definitioner på ekstremisme og radikalisering der benyttes i regeringens
handlingsplan. Dette gør jeg, da det er disse definitioner der anvendes, når det skal vurderes i
hvilket omfang en person med muslimsk baggrund, er i risikozonen for at blive ekstremist eller
radikal.
Regeringens definition af ekstremisme er:
”Ekstremismen er præget af totalitære og antidemokratiske ideologier, intolerance over for andres
synspunkter, fjendebilleder og opdeling i ”dem og os”. Ekstremistiske idéer kan komme til udtryk
på forskellig vis og kan i deres yderste konsekvens medføre, at personer eller grupper anvender
voldelige eller udemokratiske metoder for at opnå et bestemt politisk formål, søger at undergrave
den demokratiske samfundsorden eller udøver trusler, vold eller nedværdigende chikane mod
grupper af mennesker på grund af for eksempel deres hudfarve, seksualitet eller tro.” (Regeringens
handlingsplan, 2009, s. 8).
Radikalisering defineres som:
”Radikalisering er den proces, hvorved en person gradvis accepterer ekstremismens idéer og
metoder og eventuelt tilslutter sig dens organiserede grupper. Personlige forhold,
gruppedynamikker samt politiske, økonomiske og kulturelle forhold kan alle medvirke til
radikaliseringsprocesser.” (ibid., s. 8).
1.5.2 Kvindelige tilhængere af HT/kvinder som er tilsluttet HT
De kvinder jeg har valgt at interviewe, er ikke medlemmer af partiet, derfor betegnes de ikke som
medlemmer af HT. Jeg refererer til kvinderne som tilhængere af HT eller tilsluttet HT. Kvinderne
refererer til sig selv som tilhængere eller som tilsluttet partiet, som for dem betyder at de
sympatiserer med partiet, samt deler og følger dets ideologi. Ingen af kvinderne er egentlige
medlemmer, da et medlemskab vil forudsætte at de vælges ind i partiet af HT’s bestyrelse
(Grøndahl, 2003).10
1.6 Specialets opbygning
Kapitel 1 indeholder specialets indledende afsnit, som omfatter indledning, problemformulering,
motivation, efterfulgt af et afsnit der omfatter afgrænsning af specialet og begrebsdefinitioner. I
dette kapitel redegøres for problemformuleringens relevans for socialt arbejde. Kapitel 2 indeholder
en præsentation af det politiske parti Hizb ut-tahrir. I dette kapitel gennemgås Hizb ut-Tahrirs
arbejde samt mål. Endvidere gives der indblik i deres ideologiske samt politiske overbevisning. I
kapitlet beskriver jeg ligeledes hvordan Hizb ut-Tahrir forholder sig til demokrati samt deres
forhold til Danmark. Afsluttende ser jeg nærmere på kvindernes position i partiet, samt partiets syn
på kønsopdeling. Kapitel 3 indeholder en redegørelse for min videnskabsteoretiske position, samt
hvordan videnskabsteorien anvendes i specialet. Kapitel 4, omfatter specialets metodologiske
overvejelser, herunder indsamlingen af det empiriske materiale. Jeg præsenterer og begrunder valg
af kvalitative interview, dernæst præsenterer jeg en redegørelse for, hvordan datamaterialet er
bearbejdet og analyseret. Afsluttende præsenteres interviewanalysens centrale temaer. Kapitel 5,
indeholder præsentation af empiriren herunder kvindernes fortællinger, efterfulgt af en uddybende
beskrivelse samt analyse. Kapitlet indeholder fire afsnit, som svarer til specialets arbejdspørgsmål.
Disse behandles afsnitsvis i kapitlet. Der redegøres for den anvendte teori i de enkelte afsnit.
Kapitel 6, indeholder specialets konklusion. Afsluttende fremgår litteraturliste og bilag.
11
Kapitel 2
2.0 Hizb ut-Tahrir i Danmark
Idet jeg i specialet ønsker at undersøge kvinderne i HT, deres livsverden, livsomstændigheder og
tilvalg af HT, hvorefter de indretter og lever deres liv, finder jeg det relevant at præsentere en
beskrivelse af HT, idet det er her kvinderne finder deres identitet. Jeg har i den forbindelse tilegnet
mig viden ved, at besøge deres hjemmeside, hvor de præsenterer deres tanker og ideologiske
standpunkter, som beskrives på følgende måde:
”Hizb ut-Tahrir er et politisk parti, hvis ideologi er Islam. Politik er partiets arbejde, og
Islam er dets ideologi. Partiet arbejder iblandt og med den islamiske ummah (nation) med
det formål at få ummah til at tage Islam til sig som sin sag, samt at lede denne til at
reetablere Khilafah-staten (islamisk stat) og styret med Allahs åbenbarede lov, så de vender
tilbage til eksistens.”4
Videre beskrives det:
”Hizb ut-Tahrir er en politisk sammenslutning. Det er hverken en åndelig, akademisk,
uddannelsesmæssig eller en velgørende sammenslutning. Den islamiske idé er sjælen for
dets krop, dets frø og dens livshemmelighed.”5
Som jeg indledningsvist beskrev, betegner HT sig som et verdensomspændende politisk parti, der
tilstræber at udbrede budskabet om islamisk levevis. De arbejder aktivt for implementeringen af en
islamisk stat. HT har udgivet utallige bøger samt hæfter, hvori de udførligt beskriver partiets
målsætninger og hvordan islam, herunder den islamiske lov Sharia, skal benyttes til at nå disse. Der
foreligger enorm meget detaljeret litteratur om HT, som er publiceret af HT, om deres ideologi og
synspunkter, hvori de grundigt beskriver hvordan samfundet skal indrettes, med udgangspunkt i
islamisk samfundsmodel, som indeholder et socialt system, et politisk system, et økonomisk system,
et uddannelsessystem og et udenrigs system. Endvidere foreligger der også et hæfte om et
forfatningsudkast til Khilafah-staten6. HT har også deres egen tv-kanal, som man kan få adgang til
via deres hjemmeside. Det vil være vanskeligt og pladskrævende at præsentere en udførlig
4 http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=102&caller=index.php5 http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=102&caller=index.php6 http://www.hizb-ut-tahrir.dk/category.php?menuid=11
12
beskrivelse af HT, jeg vil derfor i min gennemgang blot berøre de overflader jeg mener, er
væsentlige for mit speciale.
2.1 Etableringen af Hizb ut-Tahrir i Danmark
Der eksisterer usikkerhed omkring hvornår HT blev etableret i Danmark (Grøndahl, M. et al.,
2003). Det er først i 2001, at HT kommer i mediernes søgelys, før dette har partiet kun været kendt
iblandt det muslimske miljø i København (ibid.). I 2001 afholdte HT et møde, hvor de opfordrede
alle muslimer til at gå i hellig krig mod vesten, som modaktion til vestens krig mod Afghanistan.
Dette satte for alvor HT på den politiske dagsorden og i mediernes søgelys. Som beskrevet
indledningsvist forsøger flere politiske partier at forbyde HT i Danmark. I den danske offentlighed
blev HT kendt for deres løbeseddel i 2002, hvori de opfordrede til drab på jøder7. Dette medførte at
partiets formand blev dømt for racisme, og fik en fængselsdom på 60 dages betinget fængsel (ibid.).
2.2 Organisering og struktur
HT er organiseret således, at der findes en international ledelse, som har en overordnet leder. Det er
den overordnede leder, der udpeger ledere og talsmænd i de forskellige regioner, herunder også den
skandinaviske som har hovedsæde i København. Ledelsen i Danmark består af en formand, samt en
næstformand (ibid.). Det er ledelsens opgave, at udvælge en bestyrelse. Dette sker på baggrund af
anbefalinger fra de fuldgyldige medlemmer, der står for undervisningen i HT’s studiegrupper. De
fuldgyldige medlemmers opgave er, at organisere studiekredse, hvor de samler et antal interesserede
og underviser dem i HT’s ideologi. Disse møder foregår i private hjem, og afholdes ca. en gang om
ugen. I undervisningen introduceres kursisterne, som også kaldes shabab (unge) for grundlæggende
islamiske begreber, efterfulgt af en egentlig indføring i HT’s ideologi (ibid.). De fuldgyldige
medlemmer, har selv modtaget systematisk undervisning i HT’s udlægning af islam, og har erklæret
sig enig med partiet på alle områder, HT betegner dette som ændringsmetode:
”Måden hvorpå partiet optager personer, er via deres tilslutning til den islamiske aqeeda
(livsanskuelse), modenhed i partiets thafaqah (litteratur og kultur) og adoptering af partiets tanker
og meninger” (ibid., s. 29).
7 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11636513
Underviserne anbefaler de medlemmer, som de anser for særlig dygtige og loyale overfor ledelsen.
Efter udvælgelsen, er det bestyrelsens opgave, at tage beslutninger om administrative tiltag,
herunder hvordan partiet kan forbedre rekrutteringen af medlemmer.
I forhold til udtalelser til presse og offentligheden generelt, er det forbudt for medlemmer og
sympatisører at udtale sig til medierne om HT’s interne forhold (ibid.). På den måde undgår partiet,
at deres budskab bliver videregivet af medlemmer eller sympatisører, der ikke har fuld forståelse for
partiets ideologiske grundlag. Desuden er det partiets opfattelse, at oplysninger om de enkelte
medlemmers bevæggrunde for at tilslutte sig partiet, kan virke forstyrrende på partiets image. Dette
er også grunden til at de fleste tekster, hæfter, bøger etc. publiceret af HT ikke er navngivet med
forfatter, men blot underskrives ”Hizb ut-Tahrir” (ibid.).
2.3 Mål og metode
HT’s mål er, at arbejde for at genoptage den islamiske levemåde, hvilket vil sige at få muslimerne
til at leve en islamisk tilværelse. De ønsker et islamisk samfund, med en islamisk Khilafah-stat, i
overensstemmelse med den islamiske lov Sharia. Dette mål skal realiseres ved, at lære den
muslimske befolkning om islam gennem en korrekt udlægning af koranen og uden brug af vold.
Endvidere er et væsentligt mål at forene alle muslimer i verden, uanset etnisk oprindelse, hudfarve
eller sprog. Med Khilafah-staten som centrum, vil det gode menneske og samfund kunne realiseres
og dermed redde verden fra de ideologiske fejltagelser, såsom kapitalismen og socialismen (ibid.).
Ifølge HT’s metode skal genetableringen af Khilafa-staten opnås gennem følgende tre stadier:
”Det første: Kultiveringsstadiet for at udforme personer, der har iman (tro) på partiets idé og
metode for dermed at danne den partimæssige sammenslutning.
Det andet: Stadiet for vekselvirkningen med ummah, for at få denne til at bære Islam, således at
ummah tager Islam som sin egen sag og dermed arbejder på at bringe Islam til eksistens i livets
arena.
Det tredje: Stadiet for overtagelsen af styret og den komplette og totale implementering af Islam,
samt leveringen af denne som et budskab til verden.”
(Hizb ut-Tahrir, 1985, s. 27).
14
2.4 Hizb ut-Tahrir om demokrati og forholdet til Danmark
Ifølge HT, er den demokratiske kapitalisme de vestlige staters ideologi. HT er modstandere af
denne ideologi, idet den adskiller religion og stat, derfor betegner HT den som en kufr-ideologi
(vantro):
”… Allah (swt) er Lovgiveren, og Han (swt) alene er den, som lagde systemet til menneskene,
gjorde staten til en del af Islams love og pålagde, at alle livets anliggender skal behandles med
shari’ah-lovene, som Han (swt) har åbenbaret.” (Hizb ut-Tahrir, 1985, s. 45).
Idet den demokratiske styreform er nedfældet af mennesket og styret af mennesket og dermed ikke
består af den islamiske lov Sharia, betegnes det som et kufr (vantro) system og et kufr (vantro)
styre, som muslimer på ingen måde må godtage eller prædike for. Til trods for afstandtagen til den
demokratiske ideologi, er det ikke HT’s formål at islamisere Danmark. Tværtimod ønsker HT, at
påvirke muslimer der bor i Danmark, og gøre dem bevidste om ideen om etableringen af et islamisk
Kalifat, et sted i den muslimske verden, hvor muslimer frit kan praktisere deres tro. For at et sådant
land kan anses som et islamisk Kalifat, er det væsentligt at det udelukkende baserer sig på, og følger
Sharialoven, uden indflydelse fra den demokratiske kapitalismes ideologi (Grøndahl, M. et al.,
2003). I forhold til at leve og være bosat i et land, hvor ideologien er baseret på demokrati, har den
tidligere talsmand for HT Fadi Abdullatif udtalt, at det er en pligt for enhver muslim, som er bosat i
et ikke islamisk land, at være loyal overfor dette land og respektere dets love (ibid., s. 23).
Ifølge HT, udsættes muslimer i de europæiske lande for aggressiv indoktrinering og
sindelagskontrol, i et forsøg på at assimilere muslimer og fratage dem deres islamiske identitet8.
Derfor bygger en væsentlig del af HT’s arbejde i Danmark og andre europæiske lande sig på, at
beskytte muslimers identitet, ved at gøre dem bevidste om islam samt præsentere dem for de
islamiske tanker9.
2.5 Kvindelige tilhængere af Hizb ut-Tahrir
Som jeg beskrev tidligere findes der ingen personlige eller baggrundsoplysninger, om hverken de
mandlige eller kvindelige medlemmer eller tilhængere af HT, da HT ikke ønsker at det skal påvirke
8 http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=4599 http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=459
15
partiets image. I forhold til de kvindelige medlemmer og tilhængere, er der i Danmark en
forholdsvis stor tilslutning (ibid.). Hvor de kvindelige medlemmer og tilhængere i Storbritannien,
næsten kun udgør de mandlige medlemmer og tilhængeres ægtefæller, er det anderledes i Danmark.
I Danmark udgør kvinderne en større andel og de betegnes som ugifte, og har ingen
familiemedlemmer der er tilknyttet partiet, dog er det kun få af kvinderne der har status som
egentlige medlemmer (ibid.).
2.6 Kønsopdeling
HT har en islamisk tilgang til kvinden, som er i overensstemmelse med deres ideologi. Ligesom alle
andre aspekter finder HT deres forståelse af relationen mellem mænd og kvinder i koranen og
Sharia. HT beskriver, at der islamisk skelnes mellem et privat og et offentligt liv. Det private liv
udgøres af det private hjem, som man bor i. Det offentlige liv betegnes som alt det, der er ud over
det private liv. I det private liv, er det ikke tilladt for kvinder at omgås mænd, der ikke er deres
maharim (mænd de aldrig må giftes med).10 I det offentlige liv, er det derimod tilladt for kvinder at
omgås andre kvinder, maharim (mænd de aldrig må giftes med), samt fremmede mænd, dog
betinget af, at de kun viser dem sit ansigt og hænder, det vil sige at de skal bære hidjab (islamisk
klædedragt). I forhold til dette, er der også anført nogle betingelser, der skal overholdes før at en
kvinde i det offentlige liv må omgås mænd. Der skelnes mellem sammenkomst og sammenblanding
af kønnene. Som udgangspunkt er det, som beskrevet, ikke tilladt for mænd og kvinder at omgås
hinanden. Hvis og når kvinder skal omgås mænd er sammenblandingen af mænd og kvinder
betinget af sammenkomsten. Eksempelvis hvis en mand skal fri til en kvinde, nødvendiggør det en
sammenkomst og dermed er sammenblanding tilladt. Ligeledes er sammenblanding i offentlig
henseende tilladt, dvs. når man tager bussen, deltager i undervisning, besøg hos læge eller på
hospital. Sammenblanding af kønnene må altså kun foregå, når det vurderes at være nødvendigt.11
I HT’s udlægning af islam og Sharia, eksisterer der altså klare regler for hvornår mænd og kvinder
må omgås hinanden, samt under hvilke omstændigheder en sammenblanding må finde sted. Ud
over adskillelse af kønnene, betegner HT også at kvinden og manden i et ægteskabeligt liv, har
10 http://www.hizb-ut-tahrir.dk/data/books/system.pdf s. 12211http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=512&caller=http://hizb-ut-tahrir.dk/category.php? searchword=kvinder&startrow=7
16
forskellige roller. Bl.a. er det kvindens opgave at tage sig af de familiære forpligtelser, såsom børn
og hjem og det er mandens opgave at forsørge familien økonomisk (ibid.).
Jeg har i dette afsnit præsenteret en beskrivelse af HT. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for,
hvor jeg placerer mig indenfor det videnskabsteoretiske felt.
Kapitel 3
3.0 Videnskabsteori
3.1 Valg af videnskabsteoretisk retning
Da jeg i dette speciale ønsker at undersøge, livsverdenen og hverdagens rutiner i den
mellemmenneskelige interaktion blandt kvinder, der er tilhængere af HT, har jeg valgt at anvende
fænomenologi som videnskabelig ramme. Fænomenologien handler om at forstå sociale fænomener
ud fra aktørernes perspektiver (Kvale, 2007). Ved at anvende en fænomenologisk tilgang, giver det
mulighed for, at have fokus på det enkelte individ, som et verdenserfarende subjekt samt studere
livsverden og hverdagens rutiner.
I det følgende vil jeg præsentere fænomenologien. Herefter vil jeg redegøre for dens metodologiske
temaer samt præcisere, hvordan den anvendes i specialet.
3.2 Fænomenologi
Fænomenologien betyder læren om det der viser sig. Ifølge fænomenologien skal fænomener og
menneskets bevidsthed studeres ud fra menneskets erfaringer og oplevelser med virkeligheden
(Jørgensen, 2008). I fænomenologien findes der ikke en objektiv virkelighed, som der skal forsøges
forklaret eller blotlagt. Virkeligheden er det der viser sig for erfaringen og den kan derfor kun
forklares af de erfarende subjekter, som den viser sig for. Dermed afviser fænomenologien
forestillingen om en ”toverdens-lære”, som er en skelnen mellem verden som vi opfatter den, og
som den er i sig selv (Hansen et al. 2012). Edmund Husserl betegnes som fænomenologiens fader.
Ifølge Husserl betegnes mennesket som et verdenserfarende subjekt, som oplever og gør erfaringer
med verden. Den verden der fremtræder for os er den eneste virkelige verden, der eksisterer ikke en
mere virkelig verden bag oplevelsen eller fænomenet (ibid.). Dermed gør Husserl opgør med den
moderne videnskabs dikotomi mellem subjekt og objekt (ibid., s. 66). Et grundelement i
17
fænomenologien er at vejen til objektiv erkendelse går gennem indsigt i menneskers subjektive
erfaringsverden (ibid.).
3.3 Anvendelse af fænomenologien i specialet
I fænomenologien opereres der bl.a. med fem metodologiske temaer som betegnes som;
fænomenologiens fænomenbegreb, første-persons perspektiv, epoché og reduktion, kravet om at gå
til sagen selv og analyse af livsverden (Zahavi, 2010). Disse temaer betegnes som vigtige
forudsætninger for at skabe mening og forståelse i forhold til det fænomen der undersøges. Jeg vil i
det følgende beskrive, hvordan jeg forstår disse temaer samt hvordan jeg anvender dem i specialet.
Ifølge fænomenologien skal et fænomen forstås som: ”fænomenet er, sådan som genstanden
fremtræder for os, set med vores øjne, men ikke sådan som genstanden er i sig selv”(Zahavi, 2010,
s. 13). Det samme fænomen kan altså fremtræde og forstås på forskellige måder, alt efter hvordan
det opleves, af den person fænomenet fremtræder for. Dette betegnes også som forskellige
erkendelsesmæssige niveauer (ibid.). I forhold til det fænomen jeg ønsker at undersøge, betyder det,
at det er gennem kvindernes subjektive fortællinger, oplevelser og erfaringer jeg kan få viden om
deres perception af at være tilhængere af HT. Da jeg interagerer med kvinderne selv, oplever jeg
dem i en fremtrædelsesform, hvor jeg kan forvente at de fremtræder mest umiddelbart og
oprindeligt.
Ifølge den fænomenologiske tankegang har videnskaben sin rod i livsverden. Derfor argumenteres
der for, at det må være et krav at enhver objektiv forklaring, forståelse og teoribygning i væsentlig
grad forudsætter første-persons perspektivet. Hvorfor betoningen af første-persons perspektivet bør
tildeles væsentlig betydning (ibid.). I forhold til første-persons perspektivet, er det væsentligt at jeg
i forbindelse med min undersøgelse og for at få viden om problemstillingen tager udgangspunkt i
kvindernes fortællinger og deres subjektive opfattelser. I den forbindelse forholder jeg mig til
kvindernes livsverden, da denne bygger på deres erfaringer om deres dagligdag, hverdagens rutiner,
tanker om livsvilkår og livsanskuelse. Alle disse erfaringer er vigtige for at finde mening og viden
om det felt jeg undersøger. Samtidigt er det dog også relevant, at jeg forholder mig til den kontekst,
kvinderne befinder sig i, da dette også er en del af deres livsverden. I den kontekst jeg møder
kvinderne, fremtræder de for mig, som kvinder der indgår i et religiøst fællesskab, som de betegner
som HT. At gå til sagen selv forbindes med, at jeg, som undersøger af problemstillingen, skal
fokusere på det, der fremtræder for mig og ikke været præget af en forudindtaget teori om, hvordan
18
problemstillingen kan belyses, som Zahavi bl.a. pointerer: ”I stedet for at lade på forhånd vedtagne
teorier bestemme vores erfaring bør vi lade vores erfaring bestemme vores teorier”(ibid, s. 25).
Foregående kan sættes i relation til, at i den fænomenologiske metode, har erfaringsverden sine
egne gyldigheds- og sandhedskriterier, og derved er det gennem kvindernes udsagn om
fænomenerne, jeg kan finde mening og skabe viden om det felt jeg undersøger. På baggrund af
disse overvejelser har jeg valgt at arbejde induktivt, hvilket betyder, at jeg tager udgangspunkt i det
empiriske materiale. Jeg har ikke på forhånd fastlagt et teoretisk grundlag, som jeg vil undersøge
feltet med.
3.3.1 Kritik af fænomenologien
Fænomenologien som videnskabelig retning kritiseres for ikke at inddrage objektivitet i
undersøgelsen af et givent fænomen. I stedet koncentrerer den sig om at undersøge og beskrive
fænomenet som det beskrives og opleves af et menneske. Da min interesse i specialet er at fordybe
mig i og undersøge subjektive erfaringer, mener jeg at fænomenologien er særlig velegnet til at
belyse det felt som jeg beskæftiger mig med.
Jeg har i ovenstående argumenteret for hvordan jeg vælger at positionere mig indenfor det
videnskabelige felt. Endvidere har jeg præciseret hvordan fænomenologien anvendes i specialet. I
det følgende afsnit, vil jeg fokusere på mine metodiske overvejelser.
19
Kapitel 4
4.0 Metode og empiri
4.1 Fænomenologisk metode
På baggrund af mit valg af problemfelt og problemformulering, har jeg valgt at anvende
fænomenologisk metode i mine kvalitative interview, for at opnå indsigt og forståelse i kvindernes
livsverden, på den måde som de oplever den. En fænomenologisk ontologi og epistemologi tilsigter
et begrundet fravalg af teoretiske udgangspunkter, hvilket vil sige at man som forsker ikke skal
lægge en tung begrebsramme ned over det felt man undersøger. Som forsker bør man i stedet tage
udgangspunkt i empirien, for at lære noget nyt om de fænomener man studerer (Hansen et al. 2012).
Dermed giver den fænomenologiske metode mulighed for at skildre verden som den opleves af de
personer der interviewes, og derved kan der gives en direkte oplevelsesbeskrivelse, uden nogen
overvejelser om oprindelsen eller årsagen til en given oplevelse. Fænomenologisk metode bygger,
som beskrevet på, at man laver en åben beskrivelse af det man iagttager, ved at gå: ”til tingene
selv”, ”se og lytte”, ”holde øjnene åben”, ”ikke tænke men se” (Kvale, 2007, s. 62).
4.2 Livshistorieinterview
For at komme nærmere kvindernes livshistorier, har jeg valgt at gøre brug af det kvalitative
interview, eftersom denne dataindsamlingsmetode er særlig velegnet, når menneskers perspektiv på
oplevelser i deres livsverden ønskes undersøgt (ibid., s. 111). Da jeg i nærværende speciale, har
ønsket at undersøge, kvinder der er tilsluttet HT, hvordan de ser sig selv og deres eksistens i det
danske samfund, har det været væsentligt for mig at anvende en interviewform, hvormed jeg kunne
få adgang til kvindernes livshistorier og komme tæt på deres livsverdener. Derfor har jeg valgt at
anvende kvalitative interview i form af livshistorie interview. Ifølge Marianne Horsdahl er en af
styrkerne ved at foretage livshistorie interview, at de er med til at frembringe viden om, hvad der
betyder noget for andre mennesker (Horsdahl, 2002). Denne viden er udelukkende baseret på det
enkelte menneskes egne udsagn samt udtryk og fortæller om deres oplevelser af godt og ondt,
rigtigt eller forkert (ibid.). Horsdahl (2002) anfører endvidere, at det i forskningsmæssige
sammenhænge er en viden der er ret væsentlig, hvis vi som forskere vil udtale os om samtiden og
forstå, hvad der sker omkring os.
20
I forbindelse med selve udførelsen af interviewene, har jeg været inspireret af Robert Atkinsons
metode. Ifølge Atkinson (1998) udfolder et livshistorie interview sig i tre stadier. I det første stadie
handler det om at planlægge og forberede interviewet, herunder gøre sig overvejelser om hvorfor
man netop vil anvende denne interviewform samt hvad den kan bidrage med. Det andet stadie
handler om selve udførelsen af interviewet og optagelsen. Det tredje og sidste stadie handler om
transskriberingen og fortolkningen af livshistorieinterviewene. I udførelsen af mine interviews har
jeg anvendt disse tre stadier. Til at starte med har jeg reflekteret over, at jeg ved at anvende netop
livshistorie interview, vil have mulighed for at skildre kvindernes subjektive oplevelser, herunder
hvordan kvinderne opfatter sig selv og deres livsvilkår. Det er væsentligt, at jeg lader det være op til
kvinderne at bringe forskellige dimensioner frem, som de finder vigtige indenfor fokusområdet. I
udførelsen af selve interviewene har fokus været på, at det er kvindernes egne fortællinger med
deres egne udsagn der bliver fortalt. På den måde har jeg haft mulighed for at komme særlig tæt på
kvindernes subjektive oplevelses- og erfaringsverden samt mulighed for at frembringe personlige
erfaringer om dem. Fokus i interviewene har været kvindernes egne fortællinger, med sparsomme
spørgsmål fra mig som forsker. De spørgsmål der er stillet har haft et afklarende formål for at undgå
misforståelser. Begge interview er optaget på diktafon. Afsluttende er interviewene transskriberet
og fortolket (I afsnit 4.7 vil jeg uddybe hvordan jeg har bearbejdet datamaterialet).
Det er væsentligt at påpege, at de livshistorieinterview jeg har foretaget, ikke har omhandlet hele
kvindernes liv, da dette ville være enorm tids- og ressourcekrævende. Derfor har det været
nødvendigt at foretage en afgrænsning og fokusering, hvilket betyder at udgangspunktet for
interviewene har været, fra det tidspunkt hvor kvinderne har valgt at tilslutte sig HT, og tiden op til
denne livsændring. Jeg har foretaget denne afgrænsning, da fokus for mit speciale er, at få indblik i
kvindernes liv, i den perioder de er tilsluttet HT. Begge interviewpersoner har dog refereret til deres
barndom i deres fortællinger, i det omfang de selv har ønsket at frembringe oplevelser om denne.
Der har ikke været sat en tidsramme på interviewets længde, hvilket betyder, at kvinderne selv har
bestemt hvornår de har afsluttet deres fortælling. I det ene tilfælde varede interviewet halvanden
time og i det andet tilfælde varede interviewet to timer. Det transskriberede materiale udgør
tilsammen 41 sider.
21
4.3 Feltstudie som undersøgelsesmetode
I forbindelse med valg af metode, har jeg reflekteret over, at jeg bygger min undersøgelse på to
kvalitative interviews og det er disse interviews der danner grundlag for specialets analyse og
konklusion. Dette har givet anledning til overvejelser omkring, hvordan undersøgelsen ville tage
form, hvis jeg eksempelvis med samme problemstilling havde foretaget et feltstudie. Riis (2005)
beskriver, at man ved et feltstudie, får mulighed for at studere den menneskelige interaktion i mere
naturlige situationer samt adgang til det almindelige hverdagsliv, som det udformer sig til dagligt.
Desuden får man som forsker, mulighed for at lære undersøgelsesfeltets talte og ikke mindst tavse
sprog, da man begår sig i det, på samme måde som feltets aktører (ibid.). Riis (2005, s. 81)
beskriver, at: ”Oplevelsen af hverdagens rutiner sammen med feltets aktører er nøglen til at forstå
verden”. Denne undersøgelsesmetode havde for mit speciales vedkommende betydet, at jeg
eksempelvis ville deltage i HTs møder sammen med kvinderne og yderligere måske se dem privat i
deres hjem over en længere periode, for at skabe en tættere relation til dem og på den måde få
dybere kendskab til feltet. Det kunne være yderst interessant at foretage en undersøgelse af denne
type, men grundet specialets tidsmæssige begrænsning, ville det være urealistisk at gennemføre et
sådant feltstudie, til trods for at det kunne være spændende, at se om et sådant studie ville give
andre fokuspunkter.
Det er klart at jeg med de to interviews, er blevet præsenteret for begrænsede hverdagslivs
betragtninger. Til trods for dette er jeg overbevist om, at begge interviews er anvendelige i forhold
til min undersøgelse, da jeg med min fænomenologiske tilgang har prioriteret fordybelse i
kvindernes fortællinger om deres hverdagsliv.
I det følgende vil jeg gennemgå, hvilke etiske overvejelse jeg har gjort mig i forbindelse med mine
interviews.
4.4 Etiske overvejelser
Forud for min undersøgelse, har jeg gjort mig en række etiske overvejelser omkring de livshistorie
interview jeg skal foretage. Kvale (2007) beskriver etiske retningslinjer for forskere, som man bør
reflektere over i forskningsprocessen. Disse beskrives som, informeret samtykke, fortrolighed,
konsekvenser og forskerens rolle. De etiske retningslinjer skal være medvirkende til, at få forskeren
til at reflektere over og forholde sig til den undersøgelse som foretages.
22
I tråd med de beskrevne etiske retningslinjer, har jeg forud for undersøgelsen informeret kvinderne
om specialets overordnede formål. Begge kvinder, har givet deres samtykke til, at interviewene må
benyttes i specialet, betinget af, at de anonymiseres. Ved at anonymisere kvinderne, ved ikke at
frembringe private data om dem, undgår jeg at de er genkendelige for andre. I overensstemmelse
med de beskrevne etiske retningslinjer, har jeg efter aftale med kvinderne fravalgt at angive private
data om dem.
Det har været et krav fra begge kvinder, at interviewene efter transskription, skulle sendes til dem,
med henblik på at de kunne gennemlæse materialet. Atkinson (1998, s. 131) beskriver, at : ”The
person telling the life story should always have the last word in how his or her story is presented in
written form before it gets passed on to others or is published” . For at efterleve dette krav, har jeg
sendt det empiriske materiale til gennemlæsning, for at give kvinderne mulighed for at godkende og
komme med rettelser til de transskriberede interview. Begge kvinder har ønsket at der blev rettet i
interviewene med henblik på at overholde kravet om anonymitet. Den ene kvinde og hendes
ægtefælle ønskede at en passage omkring fortællingen af hendes barndom og familie, blev slettet.
Dette har jeg efterlevet, og denne passage fremgår således ikke af transskriptionen. Den anden
kvinde, blev efter gennemlæsningen af interviewet usikker på, om hun ville lade mig anvende
materialet i specialet, da hun synes der fremgik nogle ret private oplysninger og hun var bekymret
for om det var genkendeligt. Efter en dialog omkring hendes bekymringer, og enkelte justeringer i
det skrevne interview, godkendte hun interviewet. Jeg har efterfølgende endnu en gang sendt
materialet til gennemlæsning, for at sikre mig at kvinderne føler, at jeg har overholdt deres krav om
anonymitet tilstrækkeligt, begge kvinder har i anden omgang godkendt interviewene.
4.5 Præsentation af informanter
Jeg har skabt kontakt til kvinderne gennem mit eget netværk. Efter aftale med begge informanter
oplyses der ikke nærmere detaljer om dem samt hvordan jeg har fundet frem til dem, af hensyn til
deres ønske om anonymitet.
Jeg har sløret informanternes identitet ved at tildele dem opdigtede navne. Informant 1 kaldes Nisha
og informant 2 kaldes Shila.
23
4.6 Overvejelser om adgang til informanter
I forbindelse med indsamlingen af empiri til specialet, har jeg reflekteret over, hvordan jeg skulle få
adgang til det felt jeg ønsker at undersøge samt overvejelser omkring hvilke barrierer der kunne
opstå. Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvilke overvejelser jeg har haft i forbindelse med adgang til
det felt der har været genstand for min undersøgelse.
Der hersker ingen tvivl om at HT associeres med noget negativt. Som beskrevet indledningsvist er
der i Danmark en stor opposition mod HT, som udtrykkes politisk og i mediemæssig
sammenhænge. I forhold til nærværende speciale har dette givet anledning til overvejelser omkring,
min adgang til målgruppen, herunder om jeg overhovedet ville kunne komme på talefod med nogen
fra HT, og deres villighed til at lade sig interviewe. For at kunne foretage et livshistorie interview,
er det væsentligt, at der opbygges en tillidsfuld relation, for at man kan få en så detaljeret fortælling
som muligt. Jeg har i den forbindelse tænkt meget over, hvordan jeg skulle agere for at kvinderne
ville have tillid til mig. Det har i den forbindelse været vigtigt for mig, at jeg gik fordomsfrit til
feltet, i overensstemmelse med den fænomenologiske tilgang. Dette har jeg gjort, ved på forhånd at
gøre mig klart, hvilke fordomme jeg har over for HT, samt hvilken betydning det har for mig, at jeg
som muslimsk kvinde, interviewer medlemmer fra et muslimsk miljø, som jeg på mange måder er
uenig med. Det med at gå fordomsfrit til feltet, har været en stor udfordring, men jeg har bestræbt
mig på at være meget bevidst om at sætte min egen forforståelse i parentes, under indsamlingen af
min empiri. Begge interview er foregået på kvindernes præmisser. Eksempelvis interviewede jeg
Nisha, hjemme hos mig. For at interviewet kunne finde sted, skulle jeg forsikre hende om, at min
mand ikke ville være hjemme, eller komme hjem så længe hun var der, dette for at overholde kravet
om kønsadskillelsen, som jeg tidligere har beskrevet i afsnittet om Hizb ut-Tahrir. For Shilas
vedkommende handlede det om, at hendes mand skulle gennemlæse det transskriberede interview
og godkende det, før det kunne anvendes i specialet. Dette krav opfyldte jeg ved, at jeg straks efter
transskriptionen fremsendte materialet via mail til Shilas mand, som efter enkelte rettelser
godkendte materialet.
Som jeg beskrev tidligere, har jeg selv en muslimsk baggrund. Hvorvidt dette kan være en fordel
eller ulempe har jeg også reflekteret over. I forhold til fordele, har jeg tænkt, at jeg til en vis grænse
deler samme religiøse overbevisning, som de kvinder jeg interviewer og deri ligger allerede
grobund for en relation, udover at være kvinde, er jeg en muslimsk kvinde. Eksempelvis da jeg
møder kvinderne, hilser vi på hinanden ved at hilse islamisk, ved at sige ”salaam aleikum”. 24
Kvinderne bruger i deres fortællinger flere islamiske udsagn, som de forudsætter at jeg forstår,
eksempelvis spørger en af kvinderne mig: ”…er du hanafi madhab?”, (hanafi madhab er en af de
fire islamiske retsskoler), hun forudsætter at jeg har kendskab til retsskolerne, og yderligere
kendskab til hvilken af dem jeg følger.
I forhold til ulemper, så er det relevant at nævne, at til trods for at jeg deler samme religiøse
overbevisning som kvinderne, er der eksempelvis forskel i hvordan vi klæder os, jeg bærer ikke
tørklæde og klæder mig vestligt ulig de kvinder som jeg har interviewet. Disse kvinder er tildækket,
de bærer begge tørklæde og er iklædt jilbab (islamisk klædning). Om dette forhold kunne føre til at
kvinderne ikke vil have tillid til mig, da de ville se mig som vestliggjort, samt repræsentant for
noget som de aktivt modarbejder og tager afstand fra, har også indgået i mine overvejelser. Som
først antaget, har jeg ikke oplevet at min adgang til feltet har været vanskeligt. Begge kvinder har
været meget interesseret og villige til at lade sig interviewe, dog på deres præmisser. Kvinderne har
efterfølgende inviteret mig til HT´s møder bl.a. til et foredrag om bandekriminaliteten i Danmark.
Min oplevelse er, at både Shila og Nisha har haft tillid til mig, dette mener jeg afspejles i deres
detaljeret og personlige fortællinger.
4.7 Databearbejdning
Følgende er en gennemgang af, hvordan jeg har behandlet datamaterialet. I de følgende underafsnit
har jeg anvendt Kvale (2007) til at beskrive den metodiske tilgang til dataindsamlingen.
4.7.1 Optagelsesform
Jeg har valgt at mine interviews skulle optages med diktafon. Ved at anvende denne
optagelsesform, bibeholdes de sagte ords tonefald, pauser og jeg kan lytte til interviewene ad flere
omgange da de er optaget i permanent form (ibid.). Endvidere kan jeg rette min koncentration og
fokus mod interaktionen med kvinderne. Denne optagelsesform kritiseres bl.a. for ikke at
medbringe de visuelle aspekter af et interview, som eksempelvis den fysiske placering eller
deltagernes ansigtsudtryk (ibid.). Jeg har fravalgt, at videooptage mine interviews dels pga.
kvindernes ønske om anonymitet, men også fordi at jeg har ønsket, at interview situationen skulle
være så naturlig som mulig og mindst mulig forstyrret af teknisk udstyr.
25
4.7.2 Transskription
Jeg har transskriberet de båndoptagede interview, som udgør en tekst på 41 sider. Tekstmaterialet er
vedlagt specialet som en CD, denne CD skal pga. aftale om fortrolighed tilbageleveres ved
eksamen. Jeg har i transskriptionsprocessen forsøgt at gengive det sagte, med ordrette beskrivelser
og med mindst mulige rettelser, med undtagelser af få justeringer for at producere en mere
sammenhængende tekst. Eksempelvis har jeg udeladt udsagn som ”øh”, ”hm” og lignende, når jeg
har vurderet at det ikke har været relevant for sætningens betydning. Endvidere har jeg i
tekstmaterialet valgt at oversætte, de islamiske udsagn, som kvinderne har brugt undervejs i
interviewene. Oversættelsen af de islamiske begreber er tilføjet i forlængelse af citaterne i parentes.
Jeg har valgt, at oversætte disse begreber, da specialet skal læses af personer på den offentlige
scene, som ikke forstår de islamiske begreber. Kvinderne har ikke oversat disse begreber overfor
mig. Dette antager jeg, at de ikke har gjort da de forudsætter, at jeg forstår begreberne eftersom jeg
er muslim.
Afsluttende har jeg sammenholdt den transskriberede tekst, med båndoptagelsen for at sikre at de
stemmer overens, og at der ikke er store udsving mellem det sagte og skrevne. Herefter er materialet
sendt til begge informanter, for at give dem mulighed for at gennemlæse materialet og tilføje
eventuelle rettelser.
4.7.3 Analysemetode
Jeg vil i dette afsnit redegøre for, samt begrunde hvilken analysemetode jeg anvender til at
bearbejde datamaterialet.
Jeg har valgt at analysere mine interviews ud fra principperne om meningskondensering. Denne
analyseform anser jeg som at være en velegnet analysemetode i og med jeg i specialet anlægger en
fænomenologisk tilgang og arbejder induktivt. Meningskondensering indebærer, at jeg som
undersøger omformulerer de meninger/holdninger/udsagn, som informanten udtrykker. Interview
transskriptionerne sammenfattes i kortere dele, hvor hovedbetydningen af informantens udsagn
omformuleres i kortere udsagn. På denne måde fremtræder en række hovedtemaer af
transskriptionen. Disse temaer skal herefter blive genstand for specialets teoretiske analyse (ibid., s.
227-228). Meningskondensering er en analysemetode bestående af fem trin, gennem disse trin
reduceres den kvalitative data, herunder interviews til kortfattede formuleringer. I det første trin
gennemlæses interviewene, for at få en fornemmelse af helheden. I andet trin inddeles interviewene
26
i naturlige betydningsenheder. I tredje trin, kategoriseres de dominerende og væsentlige temaer i
interviewene. I fjerde trin fortolkes meningsenhederne. I femte trin knyttes de væsentlige temaer i
interviewene sammen i et beskrivende udsagn.
I forhold til min analyse af datamaterialet, har jeg foretaget meningskondenseringen ved at
gennemgå de fem trin. Jeg startede med at læse begge de transskriberede interviews igennem, for at
få en fornemmelse af helheden. Hver gang der var et skift i teksten, identificerede jeg
betydningsbærende enheder. Dernæst kategoriserede jeg de væsentligste temaer, som de blev fortalt
af kvinderne, ved at formulere dem i et kort beskrivende udsagn. På baggrund af de
betydningsbærende enheder, formulerede jeg temaer. Efter tematiseringen stillede jeg spørgsmål til,
hvordan disse skulle forstås i forhold til projektets problemformulering. De væsentlige temaer blev
knyttet sammen i korte deskriptive udsagn, som jeg præsenterer i afsnit 4.7.4.
Jeg har i nedenstående boks, anført et eksempel på, hvordan jeg har foretaget
meningskondenseringen. I næste afsnit præciserer jeg hvilke centrale temaer jeg har analyseret mig
frem til.
Naturlig
betydningsenhed
Udsagn Centralt tema
Jeg har altid været meget
søgende omkring; hvad sker
der når man dør? hvor
kommer mennesket fra?
hvad er meningen med livet?
hvordan kan al den
uretfærdighed i verden? altså
hvordan kan det være rigtigt,
hvis der er en gud, og hvem
er den her gud.
Interviewpersonen har været
søgende omkring livets
eksistentielle spørgsmål og om
der findes en gud.
Interviewpersonens har forsøgt
Refleksion over eksistentielle
spørgsmål.
Søgen efter identitet
Søgen efter identitet
27
Jeg har været meget søgende
og jeg har altid stillet min
mor de her spørgsmål, jeg er
vokset op hos min mor, og
min mor er ateist og har
aldrig givet mig nogen svar
på alle mine spørgsmål.
at søge forståelse om livets
eksistentielle spørgsmål hos sin
mor, men har aldrig fået svar.
Reflekterer over eksistentielle
spørgsmål.
28
4.7.4 Præsentation af interviewanalysens centrale temaer
Gennem den systematiske bearbejdning af datamaterialet og ud fra principperne om
meningskondensering, er jeg kommet frem til følgende 10 centrale temaer, som præsenteres
nedenstående. Jeg vil inddrage disse temaer i min analyse, for at besvare specialets
problemformulering. I analysen vil jeg anvende citater fra interviewene, som uddyber de forskellige
temaer.
Refleksion over eksistentielle spørgsmål og søgen efter identitet.
Begå sig i forskellige miljøer for at finde sin identitet.
Konvertering til islam og tilhøre en gruppe.
Ægteskab og børn
Uddannelse og arbejdsliv
Det danske samfund og demokrati
Kvindesyn, ligestilling og kønsroller
Islam som livsideologi
Relation til forældre
4.7.5 Bias, validitet, reliabilitet og generaliserbarhed
I forhold til bias, bestræber jeg mig gennem specialet på, eksplicit at redegøre for til- og fravalg i de
forskellige afsnit, for derved at gøre projektet gennemskueligt. I forhold til specialets validitet, har
jeg præsenteret datamateriale eksplicit. Dette giver læseren mulighed for at vurdere anvendelsen af
datamaterialet i analysen. Derudover er alle udsagn i specialet underbygget med kvindernes
udtalelser, videnskabelige undersøgelser eller teori. Idet jeg har valgt at anonymisere kvinderne, er
der ikke frembragt nærmere detaljer om deres personlige baggrunde. Kvinderne er dog primært
interessante på grund af deres udtalelser og erfaringer. I forhold til reliabilitet af data, har jeg
fremsendt det transskriberede interviewmateriale til begge kvinder, med henblik på at de kunne
29
komme med rettelser i tilfælde af at de følte sig fejlciterede. Begge kvinder kom med korrektioner
der vedrørte sikring af deres anonymitet. Jeg har således foretaget småjusteringer i det empiriske
materiale for at overholde kvindernes krav om anonymitet. I forhold til datas generaliserbarhed er
det væsentligt at fremhæve, at jeg kun har foretaget 2 interviews. Det har ikke været formålet med
specialet at udlede noget generelt, men snarere at forstå og frembringe dybdegående viden om,
hvordan kvindelige tilhængere af HT indretter deres hverdagsliv i et vestligt demokrati.
4.8 Hermeneutisk fortolkning
Grundprincippet i hermeneutikken er, at mennesket handler intentionelt og derfor må forstås.
Mening og forståelse opnås gennem den hermeneutiske cirkel (Jørgensen, 2008, s. 225). Denne
cirkel betegner den vekselvirkning, der foregår mellem dele og helhed. For at forstå de enkelte dele
må helheden inddrages og omvendt. Et menneskes forståelseshorisont opbygges gennem hele livet
og udspringer af erfaringer, der fungerer som fremadrettede forventninger eller for-forståelser. Alt
hvad vi forstår, forstår vi således i forhold til vores egen forståelseshorisont (ibid.).
Jeg har i afsnit 4.0, beskrevet at jeg anvender fænomenologisk metode for at opnå indsigt og
forståelse i kvindernes livsverden, på den måde som de oplever den. I analysen bevæger jeg mig
derimod hen i en mere hermeneutisk tilgang, idet jeg anvender teorier til at fortolke kvindernes
udsagn. Ved at anvende den hermeneutiske tilgang, får jeg mulighed for at få indblik i kvindernes
forståelseshorisont (ibid.).
30
4.9 Analysens opbygning
Jeg har valgt at inddele analysen i fire afsnit, ud fra specialets arbejdsspørgsmål, hvorunder de
forskellige temaer indgår. Jeg vil starte med at fremlægge kvindernes citater. Dernæst følger en
uddybende beskrivelse samt analyse. Analysen har jeg valgt at inddele i følgende afsnit:
Afsnit 5.1: Hvilke livsforhold fører kvinderne til at tilslutte sig HT?
- Begå sig i forskellige miljøer for at finde sin identitet, refleksion over eksistentielle
spørgsmål og søgen efter identitet, konvertering til islam og tilhøre en gruppe.
Afsnit 5.2 og 5.3: Hvordan ser kvindernes, deres eksistens i det danske samfund, som muslimsk
kvinde tilsluttet HT?
- Kvindesyn, ligestilling og kønsroller.
Afsnit 5.4. og 5.5: Hvilke muligheder og begrænsninger, giver det for tilrettelæggelse af
hverdagslivet?
- Relation til forældre, ægteskab, børn, uddannelse og arbejdsliv.
Afsnit 5.6, omhandler kvindernes oplevelse af belongingpolitikker og belongingfølelser. Disse
diskuteres og analyseres med udgangspunkt i ovenstående analyser.
Afsnit 5.7 og 5.8: Hvilke refleksioner giver kvindernes udtalelser, om regeringens handlingsplan
vedrørende forebyggelse af radikalisering, anledning til?
- Det danske samfund og demokrati.
31
I afsnit 5.1, præsenteres kvinderne i en indledende beskrivelse, hvor fokus er på, hvilke livsforhold
der fører kvinderne til at tilslutte sig HT. I dette afsnit præsenteres temaerne; Begå sig i forskellige
miljøer for at finde sin identitet, refleksion over eksistentielle spørgsmål og søgen efter identitet,
konvertering til islam og tilhøre en gruppe.
I afsnit 5.2 og 5.3, vil jeg analysere, hvordan forskellige diskurser om muslimske kvinder i
Danmark, medvirker til at ekskludere dem fra det danske fællesskab. Endvidere vil jeg fokusere på
hvordan kvinderne selv kategoriserer sig, som muslimske kvinder tilsluttet HT. I dette afsnit
anvendes bl.a. Rikke Andreassens (2007) synspunkter om kvindelighed, ligestilling og nationalitet.
I afsnit 5.4 og 5.5, vil jeg se nærmere på hvilke muligheder og begrænsninger kvindernes position i
det danske samfund, giver for tilrettelæggelsen af deres hverdagsliv. Jeg vil i denne del af analysen
inddrage Erving Goffmans betragtninger omkring stigmatisering og social identitet. Endvidere vil
jeg inddrage et udvalg af Goffmans dramaturgiske begreber.
I afsnit 5.6, vil jeg med udgangspunkt i Yuval-Davis perspektiv om ”Politics of belonging” og
”Belonging”, analysere hvordan kvinderne oplever tilhørsforhold til Danmark og HT.
I afsnit 5.7 og 5.8, vil jeg diskutere regeringens handlingsplan12. I denne del af analysen, vil jeg
inddrage teorier om reaktionsstrategier og medborgerskab. Afsluttende vil jeg anvende Goffmans
dramaturgiske perspektiv, til at få indblik i hvordan regeringens handlingsplan påvirker kvindernes
hverdagsliv.
12 En fælles og tryg fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.32
Kapitel 5
5.0 Kvindernes fortællinger
5.1 Hvilke livsforhold fører kvinderne til at tilslutte sig HT?
- Begå sig i forskellige miljøer for at finde sin identitet, refleksion over eksistentielle
spørgsmål og søgen efter identitet, konvertering til islam og tilhøre en gruppe.
5.1.1 Begå sig i forskellige miljøer for at finde sin identitet
I interviewene med kvinderne, berøres emnet om deres livsomstændigheder på det tidspunkt de
bliver interesseret i HT, samt hvilke overvejelser de har omkring tilslutningen til HT. Begge kvinder
beskriver perioden omkring tiden hvor de søger HT, som en periode hvor de afsøger forskellige
miljøer for at finde deres identitet og et sted, hvor de føler de hører til. Fx fortæller Nisha:
”… så jeg har selvfølgelig været rigtig søgende og jeg har søgt, vil jeg sige i alt, ikke kun i
religioner, men også i alle mulige subkulturer og dårlige miljøer inden jeg konverterede. Så jeg har
haft, bare lige sådan overordnet, har jeg haft en meget vild ungdom, jeg har næsten prøvet alt tror
jeg, og jeg vil sige ligegyldig hvad jeg gjorde der var ikke noget der gjorde mig tryg, der var ikke
noget der gjorde mig rolig, der var ikke noget der gav mig svar.”
Shila fortæller:
”Jeg er jo født og opvokset muslim. Men mit liv mine handlinger osv., de adskiller sig ikke særlig
meget fra en ikke muslim i det her samfund. Hvor jeg så begyndte at diskutere de her ting, altså hele
islams fundament forfra, begyndte at stille mig selv spørgsmål, hvorfor er det at jeg er muslim? Er
jeg muslim på baggrund af mine forældre? På baggrund af at jeg er født ind i en muslimsk familie,
med nogle visse traditioner? Men i bund og grund havde jeg ikke forstået, hvad det betyder at være
muslim i praksis.”
Det er fælles for begge kvinder, at de på dette tidspunkt i deres liv, har brug for et sted, hvor de
føler sig som en del af et fælleskab. I Nishas tilfælde handler det om at finde tryghed og ro, som hun
forgæves har søgt efter i sin ungdom som hun referer til som ”vild”. I Shilas tilfælde handler det om
at reflektere over islam og hvilken rolle islam spiller i hendes tilværelse og hvad det i det hele taget
vil sige at være muslim.
33
5.1.2 Refleksion over eksistentielle spørgsmål og søgen efter identitet
Kvinderne har også været meget søgende omkring livets eksistentielle spørgsmål. Det er
gennemgående for begge kvinder, at de på et stadie i deres liv, har søgt efter en mening med deres
tilværelse. Som beskrevet tidligere har begge kvinder begået sig i mange forskellige miljøer. Fx
fortæller Nisha, at det har præget hendes liv, at hun ikke har haft faste rammer og regler:
”Ligegyldigt hvor jeg ligesom ledte henne, så manglede der helt klart noget, og det har præget mit
liv helt vildt, at jeg aldrig har haft nogen rammer og regler…”.
Shila fortæller:
”Det skal så også siges at jeg i rigtig mange år, fra da jeg kom til Danmark, ikke fordi jeg skal helt
tilbage dertil, har haft den her søgning. Jeg har været ude i rigtig mange forskellige kredse, fra de
her udlændinge i Nordsjælland, hvor vi hang ud i centret, til de fine i Hellerup. Jeg har været rigtig
mange steder og søge efter noget der ville give mig mening i mit liv.”
Nishas møde med islam sker gennem hendes kontakt til piger med muslimsk baggrund. Hun
fortæller fx, at hun bliver fascineret af disse piger samt deres manerer og adfærd som gør stort
indtryk på hende. Denne faktor kommer til at have stor betydning for hendes beslutning om at
konvertere til islam:
”Men jeg tror meget af det som jeg også så på de her piger, det var deres uslub, altså deres måde
at tale på, deres manerer, deres moral, deres livssyn, deres livsanskuelse, verdensanskuelse. Det
fascinerede mig rigtig meget. Den måde de var på, deres gæstfrihed, deres omsorg for hinanden,
deres søsterskab, deres måde de tog sig af deres familier, altså alt det her som jeg ikke var vant til
overhovedet, jeg havde aldrig set de her ting før faktisk.”
5.1.3 Konvertering til islam og tilhører en gruppe
I kvindernes fortælling om deres tilhørsforhold til HT, herunder deres beslutning om at tilslutte sig
HT, tillægger kvinderne relationen til HT forskellig betydning. De snakker om HT ud fra to
forskellige niveauer. I Nishas fortælling er fokus på håbet om at verdenssamfundet vil ændre sig, og
HT kan oprejse en islamisk nation og alle muslimer kan forenes under en islamisk stat. Fokus i
34
Shilas fortælling, vedrører derimod hende selv, og hvordan HT, positivt bidrager til at ændre på
hendes personlighed.
Nisha fortæller følgende om sine overvejelser samt beslutning om at konvertere til islam:
”…det var noget der var så stærkt i mig, altså jeg frygtede Allah (gud), på den måde at, til sidst så
turde jeg ikke lade være med at konvertere. For jeg tænkte tænk hvis jeg dør så dør jeg som kafir
(vantro/ikke troende). Altså så har jeg ikke mulighed for at komme til jannah (paradis). Og jeg
havde jo på det her tidspunkt fået meget viden om jannah (paradis) og jahannam (helvede). Og
altså, jeg var blevet så overbevist at jeg faktisk ikke kunne lade være. Så jeg ringede til en bror og
sagde at jeg blev nød til at blive muslim nu, det skal være nu. Og så mødtes vi et offentligt sted, og
så sagde jeg shahâda (trosbekendelsen), og så konverterede jeg.”
Shila fortæller om sine overvejelser i forhold til at følge islam som livsideologi:
”…og det første jeg måtte gøre det var at sige op på mit arbejde, fordi jeg arbejdede på en
restaurant. Så jeg tænkte det vil aldrig hænge sammen, hvis jeg skal gå med tørklæde og servere øl,
det hang ikke sammen. Så jeg sagde op på mit arbejde og så meget kort tid efter tog jeg tørklæde og
jilbab (islamisk klædning) på, faktisk to dage efter…”
I begge kvinders fortællinger, udtrykkes tilslutningen til HT som en løsning på deres søgen efter
identitet og tilhørsforhold. HT tilbyder begge kvinder faste rammer og regler. Gennem
kultiveringen i HT opnår de forståelse og indsigt i en verdensopfattelse der i et betydeligt omfang
styrer deres handlinger og tænkning, hvilket kvinderne er bevidste om og de begge udtrykker at de
har behov for. Shila fortæller fx, at hendes opfattelse samt syn på livet ændres gennem den
undervisning hun modtager hos HT:
”…hos HT, går man ind og arbejder med de opfattelser og det syn man har, omkring dig selv
omkring dit liv, det at være muslim og det man ønsker. Så det var hurtigt jeg blev opslugt af de
ideer de (HT) kom med, og stadigvæk er, fordi jeg mener at det er det mest korrekte og mest
rationelle.”
Nisha fortæller, at hun har studeret og fortsat studerer islam samt beskriver hun sin kærlighed til
islam:
35
”…Jeg begyndte at studere de her ting, altså sætte mig ind i det, der er jo store værker for hver
eneste system. Jeg har ikke læst det hele, men jeg har prøvet at sætte mig ind i det og man lærer jo
hele tiden og læser hele tiden. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv, blevet så, kender du det, hvis der
er et eller andet man virkelig virkelig elsker? Sådan har jeg det faktisk virkelig med islam. Sådan
har jeg det faktisk med de her ting når jeg læser det, at jeg elsker det fordi, det er retfærdigt og
fordi det er rigtigt. Når jeg siger at det er retfærdigt og rigtigt, så er det fordi når jeg læser det så
er det så barmhjertigt og kærligt og så retfærdigt for alle mennesker, forstår du? Så det er ikke
sådan at, som man ser i kapitalismen i dag, at der hele tiden er så mange uretfærdigheder. Det her
system inshallah (hvis Allah vil), når det bliver implementeret, så vil vi få retfærdigheden tilbage,
og der vil være beskyttelse og der vil ikke være al den ulighed der er i dag…”
Nisha fortæller også, at hun ønsker at alle muslimer, bliver forenet under en islamisk stat:
”…og det er det som HT også arbejder på, og siger at hvis vi som muslimer bliver forenet i en
ummah (det islamiske samfund), under et flag, i stedet for at vi er splittet i nationer. Under khilafa
(islamisk stat) var det jo ikke forskellige nationer på den måde, vi havde en khalif (leder), som
regerede over alle de muslimske lande. Og hvis vi bliver samlet som en ummah (det islamiske
samfund) en dag igen inshallah (hvis Allah vil), og vi får vores khilafa (islamisk stat) tilbage, som
kan styre alle de her muslimske lande og som er khalif (leder) over alle de her lande…”
Gennem ovenstående overvejelser kommer kvinderne frem til at få en dybere forståelse af islam,
som den udlægges af HT. Tilslutningen til HT forbindes med frihed og opstiller nogle faste rammer
og regler der skal følges. Fx fortæller Shila:
”Det er meget mere befriende det her. Altså befriende på den måde, at der er nogle retningslinjer
som du hele tiden følger, altså som organiserer det som du hele tiden gør, det er meget mere
afslappende, end hele tiden at skulle løbe og tænke på, om det jeg gør er rigtigt. Jeg er jo
sympatisør for HT, jeg begyndte at forholde mig for seks eller syv år siden, det er seks år her til
sommer. Der har aldrig været nogen tidspunkter hvor jeg har tænkt eller kommet i tvivl om det
partiet arbejder for, eller om det er forkert, eller at der er en anden gruppe der tiltaler mig mere.”
Nisha fortæller, at hun endnu ikke er blevet medlem af partiet:
”…som sagt jeg er ikke blevet medlem endnu, men jeg har det sådan, det her er så rigtigt, at det er
det her der skal til, der er ikke noget af det andet der fungerer, nu har vi prøvet kapitalismen på alle
36
mulige forskellige måder og der er ikke et eneste sted det virker. Ser vi på den islamiske historie så
ser vi hvordan den har virket. Og den kan komme til at virke igen, og det er derfor jeg har tilsluttet
mig HT, fordi jeg ønsker retfærdighed og selvfølgelig også fordi, det er faktisk en forpligtigelse som
muslim, allah subhana wa taala (den reneste den højeste) forpligtiger os faktisk i at give baya til en
khalif (leder), vi skal være underlagt en khalif (leder), så det er faktisk en forpligtigelse, at arbejde i
en gruppe, for etableringen af khalifatet (islamisk stat)...”.
Gennem tilslutningen til HT opnår begge kvinder at få opfyldt deres behov for tryghed, fællesskab,
anekendelse, faste rammer og retningslinjer. HT tilbyder kvinderne en fællesskabsfølelse som de
ikke har haft held med at finde andre steder, ej heller i deres respektive familier eller i andre miljøer
de har begået sig. Gennem tilslutningen og kultiveringen i HT, oplever begge kvinder, at deres
identitet bliver styrket. Kvindernes valg om at tilslutte sig HT, får stor betydning i deres liv.
Tilslutningen kommer til at danne rammen, om den måde de tilrettelægger deres hverdagsliv
herunder familieliv og arbejdsliv, samtidig ændrer det også på kvindernes opfattelse, af kønsroller
og kvindelighed, som jeg vil beskrive nærmere i afsnit 5.2 og 5.3.
37
5.2 Hvordan ser kvindernes, deres eksistens i det danske samfund, som muslimsk kvinde tilsluttet
HT?
- Kvindesyn, ligestilling og kønsroller.
5.2.1 Kvindesyn og kønsroller
Det er et fællestræk i begge kvinders fortællinger, at de gennem tilslutningen til HT opnår tryghed
og anerkendelse og som beskrevet tidligere, et sted de føler de hører til. Tilslutningen til HT har for
begge kvinders vedkommende betydet radikal omlægning af deres livsførelse bl.a. hvad angår synet
på kvinder, ligestilling og kønsroller.
Kvinderne omtaler detaljeret hvordan deres syn på sig selv, som kvinder og kvindelighed generelt
ændrer sig efter tilslutningen til HT, og hvilken betydning dette har for hvordan de med deres nye
identiteter opfatter sig selv. Fx fortæller Shila:
”Altså det man ændrer, det er de opfattelser man har om sig selv og det samfund man lever under.
Før kunne jeg ikke rigtig se hvor stor indflydelse modeindustrien havde, i forhold til, at man som
kvinde skal se ud på en bestemt måde. Hvor at det er de ting som jeg har ændret utrolig meget på,
det syn jeg havde på kvinden før og nu. Men det er jo ikke fordi jeg går mindre op i mig selv som
værende kvinde derhjemme eller udadtil, altså jeg vil jo gerne havde mit tørklæde er pænt og rent,
at min hidjab (tørklæde) ser ordentlig ud, og jeg har nogle pæne sko og en pæn taske, så de her ting
er nok blevet mindre prioriteret, for før skulle jeg se ud på en bestemt måde når jeg gik ud. Jeg
tilsigter ikke det samme som dengang. Vi som kvinder vi har jo en bestemt natur, vi er blevet skabt
eller født med, så jeg føler ikke at jeg har undertrykt noget eller givet afkald på noget tværtimod,
jeg er bare blevet mere bevidst om det syn samfundet har på kvinder, altså det her vestlige
samfund.”
Nisha fortæller, at hun før konverteringen til islam, synes det var rart at blive bekræftet af det
modsatte køn, hvorimod, hun efter konverteringen til islam, ikke føler at hun har behov for at blive
bekræftet på samme måde:
”Før i tiden var jeg en pige, der godt kunne lide opmærksomhed, jeg kunne godt lide at få
bekræftelse fra drenge. Jeg gør det jo selvfølgelig fordi det er pålagt mig, jeg tager denne her huqm
(ordre/pligt) alvorligt. Det er da ikke fordi jeg synes det er sjovt at gøre det, det er da ikke fordi jeg
38
synes det er sjovt at rende rundt med det tøj, men jeg gør det fordi det er pålagt mig. Men igen så
har jeg heller ikke behov for at gå rundt og blive bekræftet på samme måde som før...”
Shila fortæller fx:
”…At det er medierne og samfundet som skaber eller ønsker at give et billede til den almene
befolkning, om hvordan en ideel kvinde skal se ud. For eksempel at man skal være slank, det er
gennem reklamer, det er gennem modeblade osv. Man giver et billede af, man går ind og definerer
kvindens skønhed, hvor at skønhed jo er forskelligt alt efter hvor man kommer fra. Altså, jeg tog
ikke beslutningen om at tage tørklæde på, på grund af det her, det var alene fordi det er en
forpligtigelse for os, altså Allah har forpligtet og pålagt de muslimske kvinder at bærer det.”
I deres italesættelse omkring deres påklædning, er begge kvinder enige om at de udelukkende
klæder sig islamisk, da det er en islamisk pligt og obligatorisk for dem. De er samtidig bevidste om
at det ikke er en attraktiv form for påklædning, men at det er en pligt der er pålagt dem ifølge islam,
som er den faktor begge kvinder vægter mest og den faktor der har afgørende betydning for deres
valg af påklædning. Ved at anvende den islamiske påklædning, mener Shila eksempelvis at hun
tager afstand fra det ideelle skønhedsbillede der eksisterer i vestlige samfund.
Begge kvinder fortæller også om deres tanker og følelser om at bære hovedtørklæde, samt hvordan
de oplever deres omgangskredses reaktioner. Shila fortæller fx om venskaber der ændrer sig,
hvordan hun bliver mødt af fordomme samt hvordan det bliver vanskeligt at bevare venskaber:
”Jamen, da jeg begynder at forholde mig, der er jeg 23 år. Der var mange der kom og spurgte om
jeg var blevet gift, fordi man forbinder så noget med, at der er en der tager tørklæde og jilbab
(islamisk klædning) på, med at hun er blevet gift eller hendes familie vil have det, eller hendes nye
mand vil have det og ingen af delene var tilfældet, fordi det var jo nogle overvejelser jeg selv havde
gjort mig. Jeg har jo ikke nogle af de veninder som jeg havde fra dengang, for de havde svært ved
det. De kunne ikke forstå at der er en der kan tage sådan en stor og voldsom beslutning i den
modsatte retning end hvordan det her samfund er skruet sammen på eller mit liv før. Så mange af
mine barndomsveninder jeg har haft, de var jo nærmest helt i chok, da de så at jeg havde tørklæde
på, de vidste ikke om de skulle sige hej, eller kramme mig, for det var jo en hel ny verden for dem.”
”Det var det jo også for mig, som jeg sagde før, det var jo en hel ny verden. Men hurtigt så blev
virkeligheden reel, så oplevede jeg på min egen krop hvad det egentlig betyder at forholde sig til
39
islam i et vestligt land. Altså hvor alt er modsætningsfyldt, og man skal hele tiden stille sig selv til
regnskab, for det er der ingen andre der kan udover dig selv, altså min mand skal stille sig selv til
regnskab.”(Shila).
Nisha fortæller også om sine overvejelser om at tage tørklæde på. For Nishas vedkommende er det
når hun får kendskab til HT og derigennem islam som et livssystem, at hun for alvor tager islam til
sig, og det er på dette tidspunkt tørklædet bliver en fast beklædningsdel.
”Jeg tog tørklædet på én gang, da jeg lige var konverteret, så tog jeg det af igen. Og så tog jeg det
på. Og dengang jeg tog det på første gang, der var jeg ikke blevet intellektuelt overbevist, det var
mere sådan noget følelsesmæssigt, jeg var ikke forholdende dengang, selvom jeg var konverteret.
Jeg gik stadigvæk lidt i byen og havde lidt kærester. Jeg havde ikke forstået islam rigtigt. Jeg så det
ikke som et livssystem. Jeg så det faktisk mere på den sekularistiske måde som vesten vil have os til
at opfatte som islam. Og det er jo at islam er noget privat, det er noget jeg gør derhjemme, jeg
beder til min rab (gud), det behøves jeg ikke at involvere andre i, jeg spiser ikke gris, jeg bliver gift
og jeg laver ikke zîna (hor/utugt). Altså sådan er der jo mange der har det. Det var først senere,
først da jeg fik kendskab til HT, at det er et livssystem, det omhandler vores forhold til andre
mennesker, vores økonomi, altså hvordan vi bruger vores penge, hvad der er tilladt hvad der ikke er
tilladt, det omhandler den måde man er sammen med andre mennesker på. Den uslub (den måde
man handler og optræder på) man har, den adfærd man har, den moral og etik man har, altså jeg
fandt ud af det omhandlede alt…”
Det fremgår af begge kvinders fortællinger, at valget om at ændre påklædning, ikke har været en
nem og ligetil beslutning, men ganske velovervejet og gennemtænkt. Ved at bære hovedtørklædet
ændres omverdens syn på kvinderne, hvilket de er bevidste om, men kvinderne selv, ændrer også
deres syn på sig selv, de går fra at være frigjorte kvinder i vestlig forstand, til at opfatte sig selv som
frigjorte kvinder i islamisk forstand.
Kvinderne berører også emnet omkring kønsroller og forholdet mellem mand og kvinde, samt
hvordan kønsrollerne er defineret ud fra HT’s fortolkning af islam. Begge kvinder refererer i deres
fortællinger til koranen, for at forklare betydningen af mandens rolle og kvindens rolle i det
ægteskabelige liv. Det fremgår af kvindernes fortællinger, at der er klart definerede roller som mand
og kvinde i et ægteskab. Fx fortæller Shila:
40
”…når man bliver gift er man kone. Og stemmer de opfattelser man har fået med den adfærd man
har eller for den sags skyld, manden. Nu har jeg selv været meget selvstændig før, jeg har altid
arbejdet, jeg har jo ingen brødre og har altid kørt mit eget show. Så bliver man gift, så er man lige
pludselig ikke alene om at skulle bestemme alt, altså din mand har faktisk en ret høj status. Allah
har givet ham en ret høj status i islam, i form af at man skal adlyde ham, altså han er den der er
overhovedet i hjemmet. Selvfølgelig er han ikke diktator, altså selvfølgelig er der en balance, men
når man altid har været alene og selvstændig, til lige pludselig at være sammen med en, hvor man
begge skal indordne sig sammen, det er jo også en stor udfordring i sig selv. Og det kræver også en
masse tid og ressourcer og en masse overvejelser, for man ændrer jo ikke bare sin personlighed fra
den ene dag til den anden vel?”
Shila lægger i sin fortælling vægt på, at islam giver manden en høj status, idet han er overhovedet i
familien, og islam påbyder, at man som hustru adlyder sin mand. Shila fortæller fx at adlydelsen
ikke skal forstås som noget negativt, men at manden ifølge islam er pålagt at varetage sin families
interesser, og det er på denne baggrund at han skal adlydes, Shila uddyber dette:
”så hans plads er mere udadtil, hvor kvinden er meget mere hjemme. Altså som udgangspunkt,
medmindre selvfølgelig hun også arbejder eller går i skole, men det er i hjemmet hendes rolle
kommer mest til udtryk, altså hun er husmor, mor og kone ikke?. Det kan også være at han ikke vil
have at jeg skal gå ned på en bestemt legeplads. Det kan for eksempel være Nørrebroparken, hvor
de eksempelvis sælger hash. Altså adlydelsen er jo i forhold til varetagelsen, det er jo ikke sådan, at
han kan sige at jeg skal have en rød kjole på derhjemme hver dag. Selvfølgelig kan man gøre nogle
ting for at glæde sin mand, men adlydelsen er i forhold til den varetagelse, som han er pålagt som
ægtefælle.”
Shila er bevidst om at hun skal adlyde sin ægtefælle, da en af hans pligter i ægteskabet er, at
varetage familiens interesser. Hun taler derfor om varetagelsen og adlydelsen, som en accept og
efterlevelse af sin ægtefælles ønsker, idet de er pålagt ham ifølge Allah, og eftersom de lever i et
islamisk ægteskab følger de reglerne. Shila modsætter sig derfor ikke sin mands retningslinjer. Shila
fortæller fx, at problemer og uenigheder, i det ægteskabelige liv, løses ved at anvende islam og
Sharia:
”Altså hvis der er noget vi bliver uenige om, så skal vi undersøge tingene. Vi bruger tit hans onkel,
for nu er hans onkel meget kyndig indenfor forskellige udledninger, det kan vi ikke selv, selvom min
41
mand kan arabisk, så kigger vi på hvad de forskellige ulamaer (islamisk retslærde) siger, og hvad
er det for en holdning vi tager til os.”
Nisha taler fx omkring rollefordelingen mellem kønnene. Hun fortæller, hvordan
forsørgelsesforpligtigelsen er fordelt:
”Hvis vores mand ikke vil hjælpe os, ikke træde til, så er han faktisk forpligtet til at give os en
tjener. Og det er, hvis vi som kvinder er med til at betale. Det er faktisk kun, hvis det er, vi siger, at
vi slet ikke vil betale en eneste krone til manden, og han skal forsørge os 100 procent, så er det
faktisk først der han ikke er forpligtet til at hjælpe os i vores hjem. Og prøv at forestille dig, nu
tænker jeg bare på os, vi tjener 17 eller 18 tusind kroner. Hvis min mand betaler det hele og jeg
siger, at jeg lægger alle mine penge til side, så vil jeg faktisk have 17 tusind kroner kontant, så har
jeg jo også råd til at betale mig fra det. Vi har som muslimske kvinder faktisk, en meget større
frihed end de vestlige kvinder, de vestlige kvinder er nødt til at arbejde. De har ikke en mand der
bare vil forsørge dem. Jeg har alhamdullilâh (priset være gud) den frihed til, at jeg kan lade være
med at arbejde, hvis ikke jeg vil. Jeg kan lade være med at gå i skole, eller nu vil jeg gerne, jeg
synes det er spændende, og jeg vil gerne selv være med til at betale, men jeg er faktisk overhovedet
ikke forpligtet til det. De kan ikke forstå hvor meget frihed vi har. Faktisk hvis man sætter det op på
den her måde, hvor subhana wata ala (allah den perfekte og ophøjet), siger at vi som kvinder er
forpligtet til, vi står for børneopdragelse, altså den ifølge hanafi madhab (islamisk retsskole). Men
vi skal faktisk, hvis kvinden er med til at betale i hjemmet, så er vi faktisk fælles om huset, fælles om
madlavning, fælles om børnepasning, det er faktisk kun børneopdragelsen, som kvinden er fuldt
ansvarlig for. De resterende opgaver, er kvinden faktisk bare ansvarlig for at uddelegere. Og det er
klart hvis hun er hjemmegående og børnene er ude hele dagen, så er det jo uretfærdigt, hvis hun
siger halv halv. Så man skal selvfølgelig bestræbe sig på at gøre de her ting. Men hvis man ikke kan
klare det, så skal manden faktisk træde til eller give dig en tjener. Det er jo nogle rettigheder, som
man kan sige, at danske kvinder ikke har. De har ikke denne her mulighed medmindre de er meget
meget rige. Men det her er normal haq (ret) for hver eneste muslimsk kvinde ifølge Sharia (islamisk
lov).”
Hun fortæller endvidere, at det er kvindens pligt at opdrage børnene:
”…det er mig der er hovedansvarlig for børnenes opdragelse. Det er mig, der har hovedansvaret i
hjemmet. Men det betyder jo ikke at min mand ikke hjælper til. Det betyder jo ikke at jeg er
42
undertrykt. At vi har lavet rollefordelingen efter islam, på denne her måde, altså jeg tjener jo også
penge, jeg betaler jo også hertil, ligeså vel som han hjælper til…”.
Shila fortæller, at hun ifølge islam har ret til at vælge at være hjemmegående, hun har dog ikke
valgt dette, da hun ønsker at arbejde:
”På et tidspunkt havde vi talt om, at når det var han kunne forsørge os uden min indtægt, så ville
jeg bare gå hjemme. Men så har jeg fundet ud af, nu hvor jeg har gået hjemme under min barsel, at
jeg faktisk trives bedst med at have arbejde. Måske ikke fuldtid, men det fungerer faktisk bedst når
jeg bevæger mig ud på arbejdsmarkedet eller skole, eller har noget andet udover hjemmet.”
I deres fortællinger kommer kvinderne ind på deres valg om at tage tørklæde på. De fortæller, at
valget om den islamiske påklædning er religiøst betinget, men den handler også om at distancere sig
fra det vestlige syn på kvinder. Med tørklædet signalerer kvinderne deres religiøse tilhørsforhold og
på samme tid signalerer de opposition mod det danske kvindesyn. I begge kvinders fortællinger om
kønsroller, er det centralt, at det er islam som de refererer til, når de skal forklare rollen som kvinde
og rollen som mand. Ved uenigheder eller konflikter, kigges der tilbage i de islamiske tekster for at
finde frem til løsninger. Begge kvinder er bevidste om, og benytter denne måde at løse deres
problemer på. De har viden om hvilke islamiske rettigheder de har som kvinder, og hvilke krav der
stilles til dem som hustruer. At manden udfylder rollen som hovedforsørgeren, og at kvinderne selv
kan vælge om de vil være hjemmegående eller tage lønarbejde, forbinder kvinderne med frihed.
Dette begrunder de med, at de, modsat de vestlige kvinder som er tvunget til at arbejde, har
valgmuligheden for at være hjemmegående og kræve at deres respektive ægtefæller forsørger dem
økonomisk. Til trods for at begge kvinder er opvokset i Danmark, vælger de en levemåde, hvor
rollefordelingen foregår efter islamiske principper, som placerer manden som hovedforsørger og
kvinden som ansvarlig for hjem og børneopdragelse.
43
5.3 Kvindesyn, ligestilling og kønsroller
For at forstå hvordan kvinderne ser deres eksistens i det danske samfund, som muslimsk kvinde
tilsluttet HT, vil jeg se nærmere på hvordan de opfattes af majoritetssamfundet, samt hvordan de af
forskellige nyhedsmedier fremstilles som en synlig minoritet. Ifølge Rikke Andreassen (2007) er
det siden midten af 1990’erne, blevet almindeligt at nævne islam i forbindelse med udsendelser om
synlige minoriteter. Hun beskriver hvordan den åbenlyse sammenkædning mellem islam og synlige
minoriteter påvirker minoriteters hverdagsliv i Danmark.
Rikke Andreassen (2007) har forsket i hvordan vestlige medier italesætter hovedtørklædet som
noget udansk og herigennem indirekte formulerer sin egen kulturelle forståelse. Hun beskriver også
hvordan dansk nationalitet konstrueres, samt hvordan inklusioner og eksklusioner af det danske
fællesskab praktiseres. Endvidere beskriver hun, at det forventes, at kvinder skal være fysisk
tilgængelige for at blive accepteret som fuldgyldige medlemmer af det danske fællesskab, og for at
opnå velfærdsstatsrettigheder (ibid., s.115).
Jeg vil anvende Rikke Andreassens synspunkter i analysen, af hvordan kvinderne opfatter deres
eksistens i det danske samfund, som muslimer tilsluttet HT. Jeg vil også diskutere hvordan
kvinderne i nyhedsmedierne fremstilles stereotypt, og hvordan dette medvirker til at påvirke deres
selvopfattelser. Afsluttende vil jeg sætte det i relation til de belongingpolitikker som kvinderne
lever under i HT og Danmark13.
5.3.1 Hidjab som en kulturel udfordring
I Danmark bidrager nyhedsmediernes fremhævelse af forskelle mellem den etniske
minoritetsbefolkning og den danske majoritetsbefolkning, til at give et indtryk af, at den etniske
minoritetsbefolkning og den danske majoritetsbefolkning er hinandens modsætninger (ibid., s. 82). I
Danmark har tørklædet været genstand for en del offentlig debat. Især mediernes italesættelse af
muslimske kvinder der bærer tørklæde, har bidraget til at udbrede opfattelsen af muslimske kvinder
som værende undertrykte og udsat for patriarkalsk kultur. I modsætning hertil, fremstilles de etnisk
danske kvinder som frigjorte kvinder, der lever i et ligestillet samfund (ibid.).
Nisha og Shila fortæller, at de efter tilslutningen til HT, har ændret deres opfattelser på
kvindelighed og kvindesyn. Det mest synlige ved deres forandring, er deres beklædning. I min
13 I afsnit 5.6 uddybes Yuval-Davis perspektiv.44
analyse vil jeg derfor have fokus på, hvilken betydning kvindernes påklædning, kan tildeles i
forhold til deres position i Danmark.
Både Shila og Nisha har efter tilslutningen til HT, valgt at bære hidjab. Ud over deres
hovedtørklæde bærer de også lange dragter, der skjuler deres kvindelige former. For kvinderne
defineres den islamiske påklædning som noget trygt, men også identitetsskabende. Antropolog
Henny Harald Hansen beskriver, at den islamiske tilsløring repræsenterer kvindens privilegerede og
beskyttede stilling i islam, men også deres ret til ikke at blive set af fremmede: ”hun kan se, men
ikke ses”(Høiris, 2011, s. 29). Det er altså ikke kvinden der er lukket inde, men manden der er
lukket ude (ibid., s. 29). Denne opfattelse, af tørklædets betydning i en islamisk kontekst, stemmer
overens med det som Shila og Nisha fortæller. De ønsker ikke at leve under den vestlige fortolkning
af det kvindelige skønhedsideal, hvor man udstiller sin krop, og hvor man som kvinde skal være
fysisk tilgængelig for at blive accepteret i det danske fællesskab. Det er meningsgivende for Shila
og Nisha, ud fra den religiøse kontekst de begår sig i, at de ikke udstiller deres kroppe og at de, i det
offentlige rum er tildækket. Tilsløringen giver dem respekt og anerkendelse i en islamisk kontekst,
men i en dansk kontekst medvirker tilsløringen til at ekskludere dem fra det danske fællesskab idet
deres hovedbeklædning opfattes som udansk. Ifølge Degn og Søholm (2011) er en af
hovedindvendingerne mod tørklædet i Danmark, at det hæmmer integrationen. De beskriver, at det
er et synligt udtryk for tendensen til dannelse af parallelsamfund (ibid.). Den feministiske
organisation ”Kvinder for Frihed”, anser tørklædet, som et symbol for et forældet og
undertrykkende kvindesyn, som er krænkende for kvindernes grundlovssikrede ret til ligestilling
(ibid., s. 8). Imod denne forestilling, udgør den islamiske påklædning for Shila og Nisha, et udtryk
for et valg baseret på deres religiøse tilhørsforhold, som er en pligt ifølge islam, de er pålagt at
efterleve. Kvinderne forbinder den islamiske påklædning med frihed, og som religiøst defineret
kvindelig blufærdighed og ære. De tildeler tørklædet religiøst defineret betydning.
Tørklædet skal bæres for at være en del af det religiøse fællesskab i HT. Det kommer til udtryk i
kvindernes fortællinger, at de opponerer mod fremstillingen af dem som undertrykte og ofre for
patriarkalsk kultur. De ønsker ikke at blive indskrevet i den majoritetsdominante diskurs, der
omhandler synet på muslimske kvinder som undertrykte og ofre. I stedet italesætter de deres
påklædning, som et individuelt selvbestemt valg.
Den islamiske påklædning handler ikke kun om at dække sin krop, den har som beskrevet også
virkning i forhold til kvindens tilgængelighed. Ved at klæde sig islamisk oplever Shila og Nisha sig 45
frigjorte fra at være et sexobjekt. Kvinderne oplever, at de med deres påklædning befries fra at være
sexobjekter i et samfund, hvor kvinder ofte udstilles som sexsymboler i reklamer, på film og i tv
(Andreassen, 2007). Ved at tildække sig, signalerer kvinderne, at de ikke er tilgængelige seksuelt,
og på den måde undgår de at skulle leve op til det vestlige ideal om kvindelighed.
5.3.2 Stereotyper
Stereotyper defineres som forenklede beskrivelser af antagne kulturtræk ved bestemte typer af
mennesker. Stereotyper, er ofte ensidige, overdrevne og fordomsfulde beskrivelser, der anvendes til
at dække alle individer indenfor en kategori (Skytte, 2009, s. 118). Når man skaber stereotyper
foregår det ved, at man opdeler mennesker i kategorier, på baggrund af deres etnicitet, religiøse
tilhørsforhold og kultur. Der opbygges herefter en forestilling om, at alle personer i denne kategori,
har væsentlige fællestræk og er på samme måde. Som følge heraf konkluderer man, at personer der
tilhører den specifikke kategori, vil opføre sig som stereotypen foreskriver. Stereotypers legitimitet
forstærkes, jo mere de udtales. Jo oftere stereotypen udtales, jo mere troværdig bliver den
(Andreassen, 2007). Det er ofte i nyhedsmedierne, at man bliver præsenteret for stereotype
fremstillinger af bestemte grupper eller mennesker. Nyhedsmedierne er altså medvirkende til at
skabe stereotype forestillinger af visse grupper i samfundet. Herunder muslimske kvinder, der ofte
fremstilles som undertrykte, ofre for islam og for patriarkalsk kultur (ibid., s. 28).
I relation til kvinderne, stereotypiseres de ved at de tilskrives en række negative egenskaber. De
kategoriseres som muslimske kvinder, der lever i en patriarkalsk kultur der opfattes som statisk.
Deres hovedtørklæde er et karaktertræk der synliggør deres tilhørsforhold til islam og dermed deres
ikke-tilhørsforhold til det danske fællesskab. Deres tørklæde anses som et symbol for et forældet og
undertrykkende kvindesyn. Udtalelsen af muslimske kvinder i de danske nyhedsmedier, medvirker
yderligere til at fastholde de stereotype forestillinger, når de muslimske kvinder fremstilles som
undertrykte og ofre for patriarkalsk kultur. Det er væsentligt at fremhæve, at det er sjældent, at man
hører kvindernes synspunkter, idet disse sjældent inddrages i nyhedsdebatter (ibid.).
Til trods for den stereotype fremstilling af muslimske kvinder i de danske nyhedsmedier, synes
dette ikke at have en negativ påvirkning på Shila og Nisha i deres hverdagsliv eller i deres
opfattelse af dem selv. De oplever sammenhold og fællesskab ved at være en del af HT. De
positionerer sig i fællesgørende kontekster som konstrueres og opfattes som deres egne. Hvis man
ud fra en dansk kontekst ser på kvinderne samt synet på kønsroller, stemmer disse overens med de
stereotype forestillinger, der handler om at muslimske kvinder er undertrykte og ofre for
46
patriarkalsk kultur. Shila og Nisha opfatter ikke disse roller som undertrykkende, de opfatter heller
ikke sig selv som ofre for patriarkalsk kultur. Tværtimod er de utrolig bevidste om deres position
som muslimske kvinder. Eksempelvis taler de om ægteskab og kønsroller ud fra en islamisk
kontekst. I kvindernes liv skaber disse roller balance og giver mening. Shila og Nisha opfatter sig
selv som frigjorte i en hel anden forstand end kvinder der ikke er muslimer. De fokuserer på de
muligheder det giver dem, at leve efter en islamisk forståelse, af kønsroller og kvindesyn.
Shila og Nisha opfatter, de vestlige kvinder som undertrykte og som kvinder der mangler
rettigheder.
Shila og Nishas fortællinger om synet på kønsroller, kvinder og ligestilling, foregår gennem ”os” og
”dem” fortællinger. Fortællingerne i ”os” og ”dem” har betydning for, hvordan de opfatter sig selv
som muslimske kvinder i Danmark. Man kan sige, at de skaber deres islamiske identitet gennem
sammenligninger eller ved at fremhæve forskelle mellem dem selv og majoritetsbefolkningen. De
forklarer, at de er muslimske kvinder ved at fremhæve forskelle mellem muslimske kvinder og
etnisk danske kvinder. De identificerer sig ved at være anderledes end de etnisk danske kvinder der
ikke er muslimer. Fx fremhæver Nisha:
”… Det er jo nogle rettigheder, som man kan sige at danske kvinder ikke har. De har ikke denne
her mulighed medmindre de er meget meget rige. Men det her er normal haq (ret) for hver eneste
muslimsk kvinde ifølge Sharia (islamisk lov)…”
”…Vi har som muslimske kvinder faktisk, en meget større frihed end de vestlige kvinder, de vestlige
kvinder er nød til at arbejde. De har ikke en mand der bare vil forsørge dem, jeg har alhamdullilâh
(priset være gud) den frihed til, at jeg kan lade være med at arbejde hvis ikke jeg vil...”
For Nisha forbindes det med frihed, at hun kan vælge ikke at arbejde og forvente at hendes mand
forsørger hende økonomisk. Ligeledes kan hun kræve at hendes ægtemænd ansætter hushjælp til at
hjælpe hende med de huslige pligter. Denne opfattelse af kønsroller står direkte i modsætning til
hvordan kønsroller opfattes i det danske samfund.
I Danmark starter kampen om ligestilling mellem kønnene i 1970’erne. Det er
Rødstrømpebevægelsen, der i 1970’erne starter kampen for kvinders økonomiske uafhængighed. 47
Kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet, de skal ikke længere være husmødre og afhængige af deres
mænds penge (ibid., s. 142). Kampen om ligestilling handler altså om at kvinder skal blive
uafhængige, ved at tjene deres egne penge og bestemme over egen krop. Disse rettigheder bliver
udlagt som universelle kvinderettigheder i flere vestlige samfund (ibid.). I nyhedsmedierne
beskrives kønsmæssig ligestilling og kvindefrigørelse som en integreret del af dansk kultur. Et
”normalt dansk liv”, indebærer kønsmæssig ligestilling mellem ægtefæller og forestillingen om at
mænd og kvinder deles om de huslige pligter (ibid.). Minoritetskvinder opfattes ikke at have
kønsmæssig ligestilling, og derfor fører de ikke et ”normalt dansk liv”.
Gennem nyhedsmediernes beskrivelse fremstilles dansk kultur, som en modsætning til minoriteters
kultur, som ensidigt fremstilles som kvindeundertrykkende (ibid.). Man kan argumentere for, at det
der opfattes at være frigørende for kvinder i vestlige kulturer, ikke opfattes at være kønsmæssig
ligestilling og frigørende for kvinder fra andre kulturer eller religiøse fællesskaber. Som beskrevet
opstår der en række værdimæssige forskelle, der synes at være uforenelige. Hvis man betragter
kvindernes livsførelse ud fra en dansk kontekst, kan der argumenteres for, at de stereotype
forestillinger om dem er sande. Kvinderne beskriver, at manden er overhovedet i ægteskabet og
familien. Kvinderne er ansvarlige for børneopdragelse, de skal adlyde manden og de skal bære
tørklæde, da det er en islamisk pligt. Dette kvindesyn, betragtes i Danmark som
kvindeundertrykkende og imod en hver forestilling om kønsmæssig ligestilling. Shila og Nisha
forklarer og retfærdiggør kønsrollerne ud fra en islamisk kontekst. Kvinderne opfatter mandens
overordnede position i ægteskabet og familielivet som positivt og meningsgivende. Kvinderne ser
ikke på sig selv ud fra en dansk kontekst. De definerer lighed og ligestilling ud fra en islamisk
kontekst. Hvor lighed og ligestilling i dansk kontekst defineres ud fra universelle principper. Shila
og Nisha positionerer sig ud fra deres religiøse tilhørsforhold, ved at tale om de danske kvinder som
svage, fremhæver de deres egen position som stærke og frigjorte kvinder.
5.3.3 Belongingpolitikker
Det syn kvinderne har på sig selv og deres eksistens i det danske samfund, kan også forklares ud fra
kvindernes tilhørsforhold til Danmark og deres tilhørsforhold til HT. I forhold til de dominerende
kønspolitikker i Danmark, kan man tale om danske kønsmæssige ”Politics of belonging”14 virker
negativ på kvinderne og adskiller dem fra det danske fællesskab. Den islamiske livsanskuelse og
dertil hørende traditioner opfattes som fremmed, udansk og kvindeundertrykkende og signalerer et 14 Jeg refererer her kort til Yuval-Davis begreb om ”Politics of belonging”. I afsnit 5.6 følger en uddybende redegørelse af Yuval Davis perspektiv.
48
syn på kvinder, som ikke kan knyttes sammen med demokrati og kønsmæssig ligestilling. De
kønsmæssige Politics of belonging i Danmark, virker imod kvinderne og svækker deres sociale
position. Rikke Andreassen beskriver bl.a., at den kritik der rettes mod den manglende ligestilling
blandt muslimske befolkningsgrupper i Danmark, bruges som et redskab til at kritisere muslimerne
og ekskluderer dem fra det danske fællesskab (Andreassen, 2007, s. 12).
De belongingpolitikker kvinderne lever under i HT, styrker kvindernes sociale position i og med at
de oplever et stærkt tilhørsforhold. Kvinderne oplever sammenhold og fællesskab ved at indgå i HT.
De positionerer sig i et fællesskab som de kan identificere sig med. For at indgå i fællesskabet hos
HT, er der en række krav som kvinderne skal acceptere. Eksempelvis kravet om at bære den
islamiske påklædning og tørklædet. Ved at bære den islamiske påklædning markerer kvinderne
deres tilhørsforhold til HT. Hos HT, giver tørklædet dem respekt, anerkendelse og accept.
Tørklædet opfattes som et udtryk for kvinders beskyttet og privilegerede stilling i islam.
Det er væsentligt for kvinderne, at de ikke betragter sig selv som en del af den diskursivt
majoritetsdominante opfattelse, hvori muslimske kvinder italesættes som undertrykte og ofre for
patriarkalsk kultur. I majoritetssamfundet bekræftes den stereotype forestilling om dem som
undertrykte. Deres islamiske påklædning udgør en synlig markør gennem hvilket de signalerer, at
de tilhører et andet fællesskab end det danske, altså fællesskabet i HT. Kvinderne oplever det
midlertidigt ikke som undertrykkende, men som frigørende og udtryk for deres privilegerede og
beskyttet stilling i islam. Her læner de sig op ad de belongingpolitikker som de lever under i HT.
Kvinderne opfatter sig selv som mere privilegeret end kvinder der ikke er muslimer. Dette
begrunder de med at kvinder der ikke er muslimer, ikke har samme valgmuligheder som dem. Det
kvindesyn der er dominerende i kvindernes hverdagsliv, er defineret ud fra islam og Sharia.
Til trods for at kvinderne bærer på et andet livssyn, livsanskuelse samt holdninger og værdier end
de danske, lever de som en del af det danske samfund. I følgende analyse, vil jeg, efterfulgt af
kvindernes udtalelser samt uddybende beskrivelse, se nærmere på hvilke muligheder og
begrænsninger kvindernes position i det danske samfund giver for tilrettelæggelsen af deres
hverdagsliv. Jeg vil i denne del af analysen inddrage Erving Goffmans betragtninger omkring
stigmatisering og social identitet.
5.4 Hvilke muligheder og begrænsninger, giver det for tilrettelæggelse af hverdagslivet?
- Relation til forældre, ægteskab, børn, uddannelse og arbejdsliv49
I denne del berøres temaerne om kvindernes relation til deres forældre, ægteskab, børn, uddannelse
og arbejdsliv, samt hvordan disse tilrettelægges. I kvindernes fortællinger vægtes forskellige
temaer. Shila er fokuseret på ægteskab og parforhold. Nisha fortæller derimod om hvordan hun
takler konflikter og uoverensstemmelser på arbejdspladsen.
5.4.1 Relation til forældre
I forhold til relationen til forældrene, fortæller kvinderne, om deres forældres reaktioner på deres
valg om at vælge at leve et islamisk liv. De fortæller også, om hvordan de forsøger at bevare
relationen med deres forældre, samt hvilke vanskeligheder og problemer der er forbundet med dette.
Shila fortæller fx hvordan hendes forældre har tænkt om hendes tilslutning til HT som en fase:
”…og mine forældre de har altid tænkt, at det er jo bare en fase jeg er i. Jeg har været i mange
forskellige faser i mit liv, men det kan de jo godt se at det her ikke er nu.”
Endvidere fortæller hun, hvordan hun håndterer besøgssituationer hjemme hos sine forældre i
forhold til at overholde kravet om kønsadskillelse. Hun fortæller fx hvordan dette foregår på hendes
præmisser:
”Altså nu bor jeg jo ikke hjemme. Det fyldte jo meget mere dengang jeg boede hjemme, men altså
hvis min mor skal have nogle gæster på besøg, og der kommer en mand og en kvinde, jamen så er
jeg der jo ikke. Eller hvis min far får nogle venner på besøg, så går jeg bare ind i køkkenet. Jeg
mærker det ikke i lige så stort omfang, for når jeg er sammen med dem, så er det på alene hånd, og
det er blevet sådan lidt på mine præmisser hvis man kan sige det sådan.”
Nisha som har konverteret til islam fortæller, at hendes mor er tvunget til at acceptere hendes
levemåde, hvis hun vil bevare en relation til sin datter og sine børnebørn. Endvidere fortæller hun,
at hendes mor åbenlyst forsøger at få hende væk fra islam:
”…min mor hun har det svært ved det, det har hun stadigvæk. Hun har ligesom været nødt til at
acceptere det for at være en del af vores liv, og fordi hun gerne vil være en del af børnenes liv. Men
der er ingen tvivl om, at min mor, til den dag hun dør, vil prøve at få mig væk fra islam, og hun vil
prøve at få mine børn væk fra det.”
50
At Nishas mor forsøger at få hende væk fra islam, har ikke noget at gøre med at Nisha lever efter
HT’s udlægning af islam. Nisha har ikke fortalt sin familie, at hun er tilsluttet HT, men blot
diskuteret tankerne med dem:
”Altså, der er ikke rigtig nogen der ved at jeg er tilsluttet partiet. Altså min familie ved det ikke. Det
er ikke noget jeg reklamerer med. Jeg diskuterer tit tankerne med dem. Men jeg tror ikke at de er så
bevidste at de ved præcis hvad det er og hvor det kommer fra. Jeg vil sige, selvfølgelig opstår der
nogle besværgeligheder, men man kan jo sagtens være moderne.”
Nisha fortæller også at hendes mor og ægtefælle kommer fint ud af det med hinanden, men at det er
svært for moren at forstå sin datters levemåde:
”…de har det fint (ægtefælle og mor). Selvfølgelig er det svært for hende fordi hun ikke forstår det.
Hun siger altid, hvorfor skal en smuk pige som dig rende rundt med det der (islamisk klædning), du
ligner sådan en vaskekone eller en heks tror jeg også hun har kaldt mig. Jeg tror også hun har kaldt
mig et telt, og alle mulige ting.”
Videre fortæller hun:
”…og derfor er jeg i hendes øjne, undertrykt, underdanig og min mand er mandchauvinist. Altså du
ved alle de der ting.”
Hun fortæller endvidere, at hendes mor sammenligner hende med andre muslimer:
”…min mor kan ikke forstå det, det er gammeldags det er det ene og det er det andet. Hvorfor kan
vi ikke indrette det efter det 21. århundrede, og hun (moderen) kender en muslim der spiser gris, og
hun kender også nogen der ikke går med tørklæde. Og så siger jeg til hende, at de er da godt klar
over at de skal, og de benægter ikke at det er rigtigt, men det kan være at de ikke forholder sig til
det.”
Det har været svært for begge kvinders familier at forstå deres valg om at ændre deres livsførelse
sådan som de har valgt. Men til trods for de vanskeligheder og uenigheder der opstår og ikke mindst
de fordomme forældrene har overfor deres døtres måde at leve på, forsøger begge kvinder at bevare
relationen med deres respektive forældre, dog på deres egne præmisser.
51
5.4.2 Ægteskab
Shila fortæller, at islam som et livssystem tilbyder absolutte løsninger, til hvordan man skal være i
forskellige roller, herunder rollen som ægtefælle:
”Ja, altså det er meget detaljeret, det er både hvad angår rollen som kone men også moderrollen,
eller svigerdatter. Altså islam har givet en beskrivelse af hvordan man bør tilstræbe efter at fungere
i de forskellige roller. Det er indenfor alle livets aspekter. Nu er det her lige om ægteskab. Men det
kan være hvad som helst, det kan være som en nabo, en leder, en søster eller en god datter eller alt
muligt andet. Det er indenfor alle livets aspekter der kommer en beskrivelse samt løsninger.”
Efter tilslutningen til HT, møder Shila sin første ægtemand som hun indgår ægteskab med.
Ægteskabet foregår islamisk. Manden hun bliver gift med, er en som hun har kendt tidligere i sit liv:
”…jeg tror at jeg bliver gift et halvt år efter, at jeg er begyndt at gå til darz (islamisk undervisning).
Jeg har jo haft en fyr fra tidligere af, som jeg så finder ud af, også er begyndt at forholde sig, en
arabisk talende mand, eller bror eller hvad han var. Vi finder så sammen og bliver gift, og hurtigt
efter det så finder jeg ud af at der er nogle ting der er helt galt. Altså Allah ved bedst, jeg kan ikke
sige at han ikke var oprigtig, men han ville ikke det samme som mig. Han gav udtryk for nogle ting
og gjorde noget helt andet og det var jeg rigtig hurtig om at finde ud af, at der var nogle ting der
ikke hang sammen. Penge der forsvandt, han havde en kriminel baggrund og havde haft noget
hashmisbrug, jeg var meget på, i forhold til at jeg ikke vil tilbage til det liv jeg havde haft før. Så jeg
ville jo rigtig hurtig skilles og det ville han ikke, og så tror jeg at der gik et år fra jeg blev færdig
med skolen til at jeg blev skilt med ham. Fordi jeg tænkte at det var det bedste for mig. For hvorfor
var jeg begyndt at forholde mig (til islam) hvis jeg bare kunne leve det liv som jeg havde levet før,
og han trak mig kun i den negative retning. Så jeg blev skilt og så gik der ikke ret mange måneder,
jeg blev skilt i august og så lavede jeg Nikkah (islamisk vielse) i januar, med min nuværende mand,
som jeg ikke kendte dengang.”
For Shila bliver det altafgørende at hendes ægtefælle, forholder sig til islam ud fra samme
principper som hende. Hun er meget konsekvent og velovervejet omkring, at hun ikke vil tilbage til
det liv, hun har levet før tilslutningen til HT. Af frygt for at falde tilbage til sin gamle levemåde,
vælger hun at blive skilt fra sin mand. Kort tid efter indgår hun et nyt ægteskab, som også følger de
islamiske regler. Shila fortæller fx hvilke egenskaber hun vægter og søger hos en ægtefælle, samt
hvor vigtig en rolle islam spiller: 52
”Vi mødtes to gange, så det er begrænset hvor meget man kan lære hinanden at kende. Altså det
altafgørende for mig, det var ikke at lære ham at kende i detaljer, det var mere hans
referenceramme. Hvad er hans målestok her i livet, hvad er det han tilsigter og ønsker, vil han bare
gerne være forretningsmand og er det dét, eller hvordan vil han få det til at hænge sammen med
familielivet, og hvilken størrelse og rolle spillede islam i hans liv. Altså hvis vi kom ud for et
problem i vores forhold, hvordan ville han så løse vores problem. Altså fandt han på sine egne
løsninger eller ville han kigge tilbage på de islamiske tekster. Det var altafgørende for mig, altså
selvfølgelig skulle der også være kemi. Men hans referenceramme skulle være halal (tilladt) og
haram (forbudt), og det ikke bare var hvad han selv synes eller hvad hans mor og far synes.”
Det kommer tydeligt til udtryk, at Shila er utrolig bevidst om at islam skal være centrum for hele
hendes livsførelse, og ægteskabet skal derfor også indgås efter islam. Hun søger derfor bevidst en
ægtefælle, der ligesom hende selv, i alle livets aspekter anvender islam og Sharia som
referenceramme og følger de regler som islam påbyder, som hun forklarer med, at alle handlinger
skal udføres ud fra halal (tilladt) og haram (forbudt).
Shila indgår efter to møder, ægteskab med sin nuværende mand:
”Man ved det, altså for det første, kemien var der, man kunne godt se sig selv med den her mand,
men de ting han sagde og gjorde det var lige præcis som jeg selv tænkte og ville have det. Så blev vi
islamisk gift januar måned og holdt bryllup maj måned. Og så flyttede vi sammen efter
bryllupsfesten. Det lyder bare så firkantet det med at forholde sig til islam, men der er altid op -og
nedture i ens liv, man udvikler sig i takt med de her op -og nedture…”.
Brylluppet holdes i overensstemmelse med de islamiske regler, hvilket betyder at det er kønsadskilt
som Shila også beskriver:
”Det var adskilt, altså et for kvinder og et for mænd, altså så hentede han mig efter brylluppet.”
Som i alle andre aspekter af livet, gives der i islam beskrivelse ned til mindste detalje, om hvordan
ægteskabet skal indgås, samt hvordan rollerne mellem mand og kvinde er fordelt. Er der tvivl
kommes denne til livs ved, at man kigger tilbage i de islamiske tekster, som tilbyder løsninger eller
afklaring i så detaljeret form, at man ikke selv behøver at tage stilling til forskellige forhold.
Eksempelvis omtaler Shila hvordan forskellige problemstillinger i dagligdagen løses. Hun fortæller
hvordan hun og hendes ægtefælle, takler nogle af de problemer, de i hverdagen kan støde på:
53
”For eksempel hvis jeg og min mand kører i bil, og ser den her reklame med de her nøgne bryster
der er på busserne, nu har jeg set den rigtig mange gange, så diskuterer jeg med min mand hvordan
man faktisk fra statens side prøver at fremprovokere nogle artsinstinkter som vi er skabt med. Vi
kan jo ikke undertrykke det. Altså bare de katolske præster prøver at undertrykke det og hvad sker
der så, så laver de pædofili med de der unge drenge. Men her så prøver man bevidst at
fremprovokere noget hos manden eller hos kvinden, som ser den her plakat. Så vi diskuterer de her
ting, altså under den islamiske stat, vil man beskytte kvinden fra det her, man vil beskytte manden
fra at blive ophidset ude i samfundet.”
Shila og hendes ægtefælle, taler åbent med hinanden omkring de følelser, plakaten ifølge dem, har
til hensigt at fremprovokere hos manden. Snakken foregår ikke ureflekteret, men i en islamisk
kontekst:
”…men det er jo menneskeligt at en mand kigger på en flot kvinde eller en kvinde kigger på en
mand, så når vi kommer ud for så noget, så diskuterer vi eller snakker om det i en islamisk
kontekst.”
Shila fortæller også, hvordan hun håndterer andre haram (forbudte) situationer, eksempelvis
fortæller hun, at det ikke er tilladt at se intime scener mellem mand og kvinde i fjernsynet:
”Ja, altså jeg kan godt sidde og se ”Venner” eller en film, men hvis der kommer en sexscene, så
kigger jeg væk. Altså islam har defineret nogle bestemte rammer for en, og det er de her rammer
man holder sig indenfor, støder man på en ny problemstilling, så undersøger man om det er tilladt
eller om det ikke er tilladt for mig at gøre det. Eller hvordan skal jeg forholde mig til en
problemstilling og det kan være hvad som helst.”
Med hver problemstilling Shila støder på, forsøger hun, i overensstemmelse med islam, at finde
løsninger eller måder hvorpå hun kan omgås dem. Eksempelvis fortæller hun, hvordan hun kigger
væk, hvis der kommer en sexscene i tv-serien ”Venner”, da det ikke er tilladt at se den slags.
Hun omtaler også, hvordan hun overholder kravet om kønsadskillelse ved at undgå situationer, hvor
der kan være sammenblanding mellem kvinder og mænd:
”Ja, eller så skulle man være helt sikker på at der ikke opstår en situation, altså du ved i cirkus kan
der jo godt komme nogle af de her kvinder med ikke så meget tøj på, du ved awra (del af kroppen,
54
der ifølge islam, skal være tildækket), så skal man være sikker på det ikke forekommer. Jeg kan jo
ikke garantere at det ikke foregår. Det er jo ligesom med biografen, jeg må jo sagtens gå i
biografen hvis jeg sidder på en række hvor der ikke sidder nogen mænd, og hvis der ikke kommer
nogle sexscener, altså jeg kan jo ikke få en række for mig selv, jeg gider da ikke købe billetter til en
hel række, altså det samme gælder for min mand.”
Shilas strategi i forhold til at undgå situationer, der ikke er tilladt for hende er at rationalisere og
overveje hver situation ud fra halal og haram princippet. Hun forholder sig således hele tiden til,
hvad der er tilladt for hende og hvad der ikke er tilladt. Bl.a. undlader hun bevidst at komme steder
hen, hvor hun kan risikere at ende i en situation, der vil være haram (forbudt) for hende:
”Altså hvis jeg en sommerdag gerne vil på stranden, så tager jeg jo ikke ud til Bellevue hvor alle
ligger nøgne og soler sig, så tager jeg til en familiepark. For eksempel Skodsborg strand, der ikke
ligger nogen nøgne mennesker, der kommer mange mennesker der forholder sig (som er muslimer).
Eller Valbyparken, hvor man kan tage ud som familie og børnene kan bade uden at det er vulgært.”
5.4.3 Børn
Nisha taler, som tidligere nævnt (s. 46) om hvordan børneopdragelsen, ifølge islam påhviler
moderen, og at hun er fuldt ud ansvarlig for, at sørge for børnenes opdragelse i henhold til de
islamiske regler.
Når det gælder opdragelsen af børn og valg af institution, finder Shila en løsning, hvor hendes børn
ikke kommer i en dansk institution, men tværtimod en institution hvor opdragelsen og
pædagogikken tager udgangspunkt i islam:
”Ja der er mange, altså de har jo åbnet endnu en institution i Farum af den slags, fordi der var stor
efterspørgsel. Den er ret stor omkring 300-400 kvadratmeter, så det valgte jeg. Det er marokkanere
dem som har åbnet det. Altså de ansatte de har forskellig baggrund, der er tyrkere og flere danske
konvertitter, altså de har alle sammen muslimsk baggrund, men altså lederen sagde, at hun kunne
godt finde på at ansætte nogen som ikke havde muslimsk baggrund. Men altså der er ikke andre
børn end muslimer, så jeg ved ikke hvor mange ikke-muslimer, der vil ønske at deres børn skulle gå
der. Altså, det er jo religions frit, men man siger jo salaam alaykum (fred være med dig), og de
bruger mange islamiske termer. Jeg tror ikke eller, det ved jeg, drenge og piger må ikke lege alle
55
mulige lege, altså som man måske ville gøre i en dansk institution, hvor man siger at de (legene) er
en del af deres udvikling, altså så noget med at lege mor, far og barn lege.”
I forhold til sine børns fremtidige skoleplacering, er Shila også meget velovervejet. Shila fortæller
fx, at hun vægter en islamisk indskoling af sine børn. For at dette kan blive en realitet, må hun gå på
kompromis med det faglige niveau:
”Jamen der vil jeg også helst have en islamisk skole, selvfølgelig med dansk også. Altså det ved vi,
spørgsmålet er bare hvilken skole det skal være, for de alle sammen er lige rådne, for de lever ikke
rigtig op til nogen af de faglige standarder.”
Shila befinder sig i et dilemma i forhold til sine børns skolegang. På den ene side er hun optaget af
de manglende faglige standarder på islamiske skoler, og på den andens side er hun optaget af kravet
om at børnene skal gå på en islamisk skole, til trods for at disse ikke lever op til nogen faglige
standarder. Hun fortæller fx hvordan valget af en islamisk folkeskole ikke handler om at isolere
børnene fra samfundet, men mere om, fra et tidligt tidspunkt, at opbygge nogle stærke islamiske
personligheder, som kan modstå de fristelser, som hun mener, eksisterer i det danske samfund:
”Altså, det handler jo heller ikke om at vi isolerer vores børn fra samfundet, for vi er jo en del af
samfundet og vi som dawah bærere (dem som kalder til islam) er jo også i vekselvirkning med
samfundet, som vi var inde på. Og det skal mine børn også en dag inshallah (om allah vil), så
derfor handler det om at jeg opbygger nogle islamiske personligheder, som ville kunne modstå de
her fristelser, men som også ville kunne komme ud og være nogle ledere forskellige steder. Så det
handler ikke om at isolere barnet, men om at give dem nogle rigtige målestokke som de kan referere
tilbage til, for hvis nu jeg bare isolerer dem til de er 8 år, hvad så?”
Gennem den islamiske indskoling, forsøger Shila altså at give sit barn en referenceramme der tager
udgangspunkt i islam. Ønsket om at opbygge islamiske personligheder, danner fundamentet for, at
hendes børn senere i sit liv, kan handle og tænke ud fra halal og haram princippet. Eksempelvis i
forhold til at skulle afstå fra fristelser, som de kan komme til at møde i majoritetssamfundet.
5.4.4 Uddannelse og arbejdsliv
I forhold til arbejde og uddannelse, fortæller begge kvinder om forskellige strategier de anvender
for at passe ind på arbejdspladsen uden at gå på kompromis med deres islamiske livsideologi.
56
Begge kvinder har taget videregående uddannelser på bachelor niveau. Nisha har ud over sin
bachelor uddannelse, en del andre uddannelser:
”…jeg har en masse forskellige uddannelser, jeg var også i gang med bachelor uddannelsen
dengang. Jeg startede allerede tidligt med at uddanne mig, så jeg har en del uddannelser.”
Begge kvinder er veluddannede og har fast arbejde. I deres fortællinger omkring deres
arbejdsforhold, fortæller kvinderne om problematikker i forhold til deres religiøse tilhørsforhold.
De fortæller hvilke strategier, de anvender for at passe ind på deres respektive arbejdspladser, uden
at overskride de islamiske regler som de følger.
I et eksempel konkretiserer Nisha, hvordan hun bevidst undgår situationer der i islamisk kontekst er
haram (forbudt) for hende:
”I forhold til arbejde, så vil der jo altid være noget, altså huqm (ordre/pligt) er jo det vigtigste i
forhold til, jeg arbejder på en institution. For eksempel, lad mig give dig et konkret eksempel, vi
kører meget i bil på mit arbejde, altså rundt med de unge. Jeg kan for eksempel ikke køre rundt med
en dreng alene, så skal jeg lige sikre mig at jeg også tager en anden ung med, så jeg ikke sidder
alene med ham. Det kan også være, jeg kan ikke sidde i et rum med lukket dør, alene med en mand,
og nogen gange eksempelvis hvis vi har møder så lukker de jo døren, så der har jeg været bevidst
om at døren skal været åben, eller prøve at undgå de her situationer.”
Shila fortæller fx, at hun bevidst undgår situationer der ikke er tilladt:
”Jeg kan sagtens sidde med en mand på mit kontor, hvis jeg bare lader kontordøren stå lidt åben,
for det er jo ikke private forhold jeg er under. Jeg sidder jo ikke og snakker om mit liv sammen med
min borger, altså udgangspunktet er jo bare arbejde, og jeg har ligesom en opgave jeg skal løse. Så
er der nogle forskellige holdninger omkring det med at give hånd. Der er nogen der giver hånd og
der er nogen der ikke giver hånd, altså jeg gav hånd, med mindre de selvfølgelig var rigtig
klamme.”
Nisha undlader at italesætte sine islamiske pligter overfor sine kollegaer, i stedet finder hun på
løsninger til at undgå situationer der ikke er tilladte, og hun forsøger at gøre dette så ubemærket
som muligt.
57
”Altså der er nogle ting kufr (vantro/ikke troende) bare ikke forstår. De kan godt forstå det der med
gris, de har givet mig en hel skuffe i køleskabet kun med halalkød, og så har jeg selvfølgelig også
skulle undgå at tilberede gris og andre ting. Jeg vil sige, at jeg er kommet meget godt udenom det.
Hvis der har været en indkøbsliste og der har stået gris på, en ting er at det ikke er tilladt for mig,
men jeg kunne heller ikke få mig selv til at købe gris med hjem vel? så har jeg lige glemt det, eller
købt noget andet i stedet for, eller også har jeg på en eller anden måde sneget mig udenom af at
skulle lave mad, eller servere gris.”
Nisha fortæller her, om en episode, hvor hun undgår en situation, der vil betyde at hun skal handle
på en måde, der ikke er tilladt for hende, som er haram. Hun italesætter ikke overfor sine kollegaer,
at hun ikke må købe svinekød, i stedet fremstiller hun det som en forglemmelse og overholder på
den måde de regler islam påbyder.
Nishas arbejdsforhold har, på trods af hendes tilpasning, ikke været uproblematisk. Hun fortæller fx
hvordan hun flere gange er blevet indkaldt til samtale af sin arbejdsgiver, pga. arbejdsgiverens
bekymring omkring den påvirkning hun har på flere af de muslimske unge, der er tilknyttet
institutionen:
”Jeg er blevet indkaldt flere gange til møder på arbejdet, fordi de mente at jeg påvirkede de unge.
Og det er ikke engang fordi, at når jeg ser de her unge så tænker jeg ikke at jeg skal omvende dem
eller noget. Men spørger de mig om et eller andet, jeg ønsker jo for de her unge at de får ro i deres
hjerter, jeg ønsker for de her unge at de bliver hele som mennesker, og de finder deres identitet,
selvfølgelig ønsker jeg også for dem at de finder den i islam og ikke bliver kufr (vantro/ikke
troende) og forlader islam. Det kan være et problem fordi man kan sige kufr (vantro/ikke troende)
og de institutioner, og alt hvad der er under Københavns kommune, de ønsker jo ikke at muslimerne
skal få en islamisk identitet. De ønsker jo ikke at de unge piger begynder at gå med tørklæde, lave
deres salah (islamisk bøn), bliver islamisk kultiveret, de ønsker jo i bund og grund at de unge bliver
vestliggjort.”
Videre fortæller hun, hvordan hun oplever at flere af de unge bliver vestliggjort og derfor ødelagt
som mennesker. Hun fortæller fx, at flere af de unge bliver tiltrukket af hende, og bliver nysgerrige
for at vide, hvad der har fået hende til at konvertere:
58
”Men altså jeg har observeret, at dem der bliver helt vestliggjort, det går helt galt for dem. De
bliver fuldstændig ødelagt de her piger. Kommer de ud på en ungdomspension, de er vant til at de
nærmest ikke må gå ud efter maghreb (aften), og lige pludselig så må de have drenge på besøg, de
må have kærester, de må drikke alkohol, de må ryge, de må tage stoffer og de gør det hele i løbet af
en uge, har de været sammen med samtlige drenge på pensionen. Altså, det går rigtig stærkt, og
nogle af de ting som jeg har oplevet, det er måske også på grund af min påklædning og måske min
verdensanskuelse, jeg ved ikke hvad det er, men de her unge er blevet meget tiltrukket af mig. På
den måde at de har været nysgerrige først og fremmest omkring hvorfor jeg er blevet muslim, de er
kommet og spurgt må man ikke det eller det ifølge islam. Og det jeg har mærket på alle de her unge
det er at de ønsker faktisk islam, de ønsker at blive gode muslimer, de vil rigtig gerne. Men der er
en masse ting der gør at de ikke kan, fordi måske har de været i de vestlige rammer for længe så
denne her frihed hiver for meget i dem. Det kan være de er blevet skræmt over nogle ting der
hjemme, som har været alt for faste, eller der er al for høje forventninger til dem i hjemmet der gør
at de ikke kan klare det i forhold til hvad de nu har prøvet.”
Shila oplever også problemer på arbejdspladsen. Hun fortæller fx hvordan hun har oplevet at blive
beskyldt for at være radikal muslim, samt hvordan hun har håndteret denne episode:
”Det var fordi vi var til noget kursus, og så spurgte jeg hende om det var okay at jeg bad, så sagde
hun at det var det, så bad jeg, fordi vi delte hotelværelse sammen. Og så gik hun efter den her
weekend, over til min øverste chef og sagde at jeg var rigtig ekstrem og hun havde følt at det var
meget krænkende overfor hende, at jeg havde bedt foran hende og alt muligt gik hun over og sagde
til vores chef. Udover det så havde hun også snakket med alle de nye kollegaer om hvordan jeg var.
Hun kendte mig jo ikke vi var jo lige nye. Vi begge to var jo lige blevet ansat. Og så ved jeg ikke
hvad der var sket, jeg tror også hun havde lavet noget andet også, for hun blev opsagt. Jeg sagde
også til min chef, at hvis det her foregår, så gider jeg ikke, at være her.”
Shila fortæller også hvordan hendes arbejdsgiver, giver hende mulighed for at hun kan bede, ved at
stille et rum til rådighed hvor hun kan udføre sin bøn:
”Altså, de var rigtig flinke, jeg fik også sådan et bederum, hvor jeg kunne gå ind og lave min Salah
(islamisk bøn). Det var min øverste chef der sørgede for det.”
59
Shila, kommer endvidere ind på hvordan hun omgås sine kollegaer, og hvordan hun fx har forsøgt
at undgå fysisk berøring i form af kram, da dette ikke er tilladt for hende:
”Altså nogen gange, altså efter min barsel, så kommer jeg derover så er der nogen af de mandlige
kollegaer der gerne vil give kram. Og det var meget akavet, og min chef, det var faktisk meget
akavet, så jeg har faktisk ikke været der siden dengang, fordi det er en meget akavet situation. Jeg
giver ikke kram fordi jeg mener, ikke at det er tilladt, altså til mænd. Og for dem så virker det jo
meget afvisende, så de har fanget mig sådan to af dem, hvor det var helt vildt underligt, så jeg har
ikke været derover igen. De var faktisk meget flinke, jeg oplevede ikke noget med dem som sådan.
Det var ikke dem som var årsagen til jeg stoppede, det var mere arbejdet, det var kedeligt.”
Shila tillægger arbejdet væsentlig betydning idet det er en rettighed for enhver muslimsk kvinder at
arbejde. Shila refererer til en fortælling fra islam:
”Altså Khadija, profetens første kone, hun var en forretningskvinde, hun var en handelskvinde. Så
de islamiske tekster tillader absolut, at man som kvinde må arbejde og det er jo også rigtig hårdt
for mænd i det her samfund at indtjene til to indtægter. Altså, så ser man dem aldrig, så de her
forhold herhjemme gør jo netop at man er nødt til at hjælpe sin mand på den ene eller den anden
måde. Medmindre de har en forretning der kører der ud af, så selvfølgelig kigger vi tilbage på de
her islamiske tekster.”
Begge kvinder fortæller også om deres bekymring og usikkerhed i forhold til at være udsat på
arbejdspladsen, grundet deres sympati og tilslutning til HT. Begge kvinder refererer til en episode i
Københavns Kommune, hvor en medarbejder er blevet fyret, fordi han var medlem af HT:
”Der har jeg jo ikke gået rundt og reklameret med det. Men der har jo været nogle fyringer i
Københavns Kommune, altså Mustafa arbejdede som vejleder indenfor uddannelsesområdet. Han
var socialrådgiver, altså han blev fyret efter de fandt ud af at han var fra HT?”
”Det er faktisk en dansk konvertit, der blev fyret fra nogle år tilbage fra Københavns Kommune. Så
der har været nogle sager, hvor når man har fundet ud af hvilken baggrund man har, at man har
opsagt den enkelte, og efter sagt at det ikke har noget med det at gøre, så det har ikke fyldt. Men jeg
har selvfølgelig haft nogle diskussioner med nogen på arbejdet.”
60
I arbejdsmæssige sammenhænge er det væsentligt, at begge kvinder bevidst anvender strategier til
at passe mest muligt ind på arbejdspladsen, men samtidig omgås og undgår de situationer der vil
kræve at de kommer til at handle uislamisk. Begge kvinder italesætter ikke deres tilslutning til HT
på arbejdspladsen, dette er begrundet i kvindernes bekymring og usikkerhed om at blive udsat eller i
værste tilfælde opsagt på arbejdspladsen.
5.5 Stigmatisering og social identitet
Jeg har i afsnit 5.3.3 analyseret hvordan kønsmæssige belongingpolitikker i Danmark kan være
medvirkende til at ekskludere Shila og Nisha fra det danske fællesskab. Jeg har belyst hvordan den
islamiske livsanskuelse og dertil hørende traditioner opfattes som fremmede, udanske og
kvindeundertrykkende. Nyhedsmediernes negative italesættelser af muslimske kvinder, der bærer
tørklæde, er med til at placere dem udenfor det danske fællesskab. I det følgende vil jeg analysere
hvilken betydning, denne placering har, for kvindernes tilrettelæggelse af deres hverdagsliv.
Jeg vil anvende Goffmans stigmatiseringsanalyser, for at belyse de reaktionsstrategier kvinderne
synes at anvende, på baggrund af den stigmatisering de udsættes for. I analysen bruges kvindernes
fortællinger, om hvordan de tilrettelægger deres hverdagsliv i forhold til temaerne; relationen til
forældre og arbejdsliv, da det især er i disse fortællinger, deres reaktionsstrategier synliggøres.
5.5.1 Stigmatisering
Stereotype opfattelser (jf. afsnit 5.3.2) af mennesker eller grupper, kan bidrage til stigmatisering
hvis de karakteristika, der er knyttet til kategorien er uønskede og negative. Stigmatisering foregår
ved en proces, hvorved en person tilskrives en række negative egenskaber. De negative egenskaber
kan opstå pga. enkelte tilfældige handlinger, kropslige kendetegn, etnisk baggrund, social position
eller lignende (Skytte, 2009, s. 119). Stigmaet bliver defineret ved, at en gruppe, der besidder den
sociale, kulturelle, økonomiske eller politiske magt, tillægger en anden gruppe en negativ værdi.
De individer eller grupper der udsættes for stigmatisering, opfatter stigmaet som tegn på, at de er
anderledes og ikke ligeværdige (Østergaard, 2009). Den følelsesmæssige reaktion hos dem, der
udsættes for stigmatisering, vil ofte være præget af forlegenhed, skam, frygt, fremmedgjorthed eller
vrede (ibid.). Østergaard (2009, s. 35) tager udgangspunkt i Goffmans overvejelser omkring
stigmatisering og social identitet, til at belyse, hvordan stigmatisering af etniske minoriteter i
Danmark, har stor indflydelse på, hvilke sociale identiteter etniske minoriteter i Danmark har til
rådighed.
61
5.5.2 Reaktionsstrategier
Som beskrevet ovenfor, kan man reagere forskelligt på et stigma. Goffmans identificerer tre mulige
reaktionsstrategier som personer, kan benytte, når de oplever, ikke at blive accepteret og
respekteret, disse betegnes som; Ligeværd, mindreværd eller bedreværd og usynlighed eller
selvhævdelse (ibid., s. 44). Det er væsentligt at fremhæve, de to sidstnævnte reaktionsstrategier
ifølge Goffman, godt kan bruges af samme person. Den stigmatiserede kan svinge mellem en
offensiv og defensiv fremtræden (ibid., s. 51).
Jeg vil i det følgende inddrage de beskrevne reaktionsstrategier i analysen af, hvordan Shila og
Nisha reagerer på deres position som kvindelige tilhængere af HT.
5.5.3 Usynlighed
Både Shila og Nisha taler om deres arbejdsforhold. De fortæller fx om hvordan deres respektive
arbejdsgivere har anerkendt deres islamiske tilhørsforhold ved at tilbyde et bederum og en adskilt
hylde i køleskabet til halal mad. Ifølge Goffmann vil en person forsøge at skjule det, der anses som
årsagen til, at man udsættes for stigmatisering. Dette beskrives som en almindelig strategi i forhold
til stigmatisering (ibid.). I forhold til Shila og Nisha kan man tale om, at de netop anvender denne
strategi for i et vist omfang, at kontrollere graden af den stigmatisering, som de udsættes for. Ingen
af kvinderne har selv bedt arbejdsgiveren om at tage særlige hensyn til deres livssyn. De hensyn der
er opstået, er derfor på arbejdsgiverens initiativ. Shila og Nisha anvender strategier til at undgå, at
de kommer til at være i situationer, der islamisk ikke er tilladte for dem. Men de italesætter ikke
disse situationer overfor arbejdsgiveren. Ved at anvende usynlighedsstrategier, undgår kvinderne
altså at blive konfronteret med den stigmatisering, som de vil blive udsat for, hvis de gør krav på at
deres arbejdsgange og arbejdsforhold tilpasses, således at disse ikke overskrider deres religiøse
grænser. Fx fortæller Nisha, at hun undlader at købe svinekød, selvom det står på indkøbslisten
(citat s. 62). I stedet for at gå i dialog med arbejdsgiveren om det, lader hun som om hun har glemt
det. Nisha undgår altså konfrontationen med sin arbejdsgiver for derigennem at undgå at blive
konfronteret med sin afvigelse og det stigma det kan medføre.
At begge kvinder bevidst forsøger at skjule deres stigma, kan hænge sammen med, at de i deres
omgangskreds har erfaret, at en person er blevet udsat for fyring på sin arbejdsplads, fordi det kom
frem at han var tilhænger af HT (citat s. 64). Kvinderne er altså bevidste om, at en afsløring af deres
stigma kan få konsekvenser for deres arbejdsforhold. Det er på baggrund af dette, at de forsøger at
62
skjule deres tilhørsforhold til HT. Nisha er flere gange blevet indkaldt til samtale hos sin
arbejdsgiver, på baggrund af en bekymring, om den påvirkning hun har på de unge på institutionen.
Dette forhold indikerer at arbejdsgiveren anser hende som afviger, dette sandsynligvis på grund af
hendes påklædning. Ifølge Goffman er det gennem social information, det afgøres hvorvidt en
person bærer et stigma. Social information er karakteriseret ved at være et mere permanent
kendetegn ved et individ og udtrykkes gennem forskellige tegn. Disse tegn kan betragtes som
symboler og optræder som stigmasymboler (Østergaard, 2009, s. 45). Kendetegnende for disse
symboler er, at de henleder opmærksomheden på det, som Goffman betegner som en
”deklasserende identitetsmæssig diskrepans” (ibid., s. 45). Det islamiske navn som kvinderne i
”virkeligheden” har, kan bl.a. betegnes som et stigmasymbol. Der findes også stigmasymboler der
anvendes frivilligt, og som kan være stærke markører for fx religiøst tilhørsforhold (ibid.). Den
islamiske påklædning og tørklædet kan i den forstand betragtes som et stigmasymbol der anvendes
frivilligt. Jeg har tidligere belyst, hvordan den islamiske påklædning og tørklædet betragtes som
noget udansk og udtryk for et forældet og undertrykkende kvindesyn (jf. afsnit 5.4). Nisha og Shila
er altså udsatte på arbejdspladsen, på grund af det synlige symbol, tørklædet som de bærer.
Det er ikke kun på arbejdspladsen at kvinderne anvender usynlighedsstrategien. Eksempelvis
anvender Nisha også denne strategi i forhold til sine forældre. Nisha holder sit tilhørsforhold til HT
skjult fra sin familie. Dette kan ses som et forsøg på at afværge en afsløring af det stigma, der er
forbundet med at være tilhænger af HT. Idet Nisha ikke ønsker, at familien skal have kendskab til
hendes tilknytning til HT, holder hun det således skjult for familien og fremstår overfor dem som
muslim, uden relation til nogen specifik islamisk gruppering.
I forhold til arbejdspladsen og forholdet til forældrene, kan man argumentere for, at kvinderne
anvender usynlighedsstrategier, for ikke at blive afsløret. De undgår herved at blive konfronteret
med den smerte som en stigmatisering indebærer (ibid., s. 48). Ved at usynliggøre sig, forsøger
kvinderne altså at undgå en afsløring af deres stigma på arbejdspladsen. Nisha og Shila forsøger, at
kontrollere den sociale information, som signalerer at de bærer et stigma. Dette er vanskeligt at
udføre, da de begge bærer et frivilligt stigmasymbol, tørklædet, som indebærer en øget kontrol med
den sociale information som udsendes. Dette kommer til udtryk i den situation, hvor Nishas
arbejdsgiver indkalder hende til samtale, begrundet i en bekymring om hendes påvirkning på de
unge på institutionen.
63
For at uddybe analysen af kvindernes muligheder og begrænsninger i forhold til tilrettelæggelsen af
deres hverdagsliv i forhold til temaerne; relation til forældre, ægteskab, børn samt uddannelser og
arbejdsliv, finder jeg det relevant at undersøge disse, ved at anvende Goffmans dramaturgiske
begreber, da disse muliggør at undersøge hverdagslivet mere detaljeret på microniveau (Jacobsen &
Kristiansen, 2002).
5.5.4 Goffmans dramaturgiske perspektiv
Ifølge Goffman eksisterer der en menneskelig samhandlingsorden som består af normer og
betydningsdannelser (Jacobsen & Kristiansen, 2002). Samhandlingsordenen analyseres ved at
studere individers ageren i mødet med andre individer. Goffmans dramaturgiske perspektiv kan
således anvendes til at analysere hverdagslivet situationer, som de udspiller sig på microniveau.
Ifølge Goffman iscenesætter individer sig selv. Goffmans dramaturgiske begreber består bl.a. af,
forestillinger, indtryksstyring, hold, regioner og selvmodsigende roller (ibid.).
Forestillinger beskrives som en optræden, der opføres med en eller flere medvirkende. De
medvirkende påtager sig bestemte roller. Til disse roller hører der en række forventninger og
forpligtelser, som defineres ud fra den sociale situation (ibid.). Indtryksstyring er en beskrivelse af
den forpligtigelse, som de optrædende føler, de har overfor at kontrollere de udtryk, som de
udsender. Et hold defineres ved, at det samarbejder om at definere den sociale situation, ved at
optræde. Et hold ledes ofte af en holdleder. Holdlederens rolle er, at virke dæmpende på eventuelle
problemer og sørge for at en given situation ikke bryder sammen. En holdleders rolle, vil typisk
bestå i at hjælpe personer tilbage i deres roller, hvis de falder uden for. Regioner betegner en
sondring mellem to områder; scenen og bagscenen (ibid., s. 100). På scenen foregår forestillingen,
her optræder de medvirkende i deres roller foran publikum. På bagscenen kan de medvirkende
skjule sig for publikum og træde ud af deres roller (ibid.).
Jeg vil i analysen betragte kvinderne som medvirkende i forskellige forestillinger, hvor de påtager
sig forskellige roller, ud fra hvilke kontekster de optræder i. Ved at være opmærksom på, hvordan
kvinderne kontrollerer de udtryk de udsender, kan jeg beskrive hvordan kvinderne styrer de indtryk
de ønsker at afgive i forskellige sammenhænge, med henblik på at bevare samhandlingsordenen. Alt
efter hvilken kontekst kvinderne optræder i, optræder der forskellige holdledere. Kvindernes
arbejdsgivere kan betragtes som holdledere, da de i kraft af deres rolle som arbejdsgiver er
ansvarlige for kvindernes optræden i arbejdsmæssige sammenhænge. Arbejdsgiverne skal også
64
hjælpe kvinderne, hvis de falder uden for deres roller som ansatte. Forestillingerne foregår, som
beskrevet, i forskellige kontekster som betegnes som scener.
Dencik et al. (2008, s. 40) anvender betegnelsen ”arena” som betegnelsen for Goffmans ”scene”. De
betegner tre forskellige arenaer; den offentlige arena, den private arena og den personlige arena.
Med inspiration fra Dencik et al., vil jeg anvende betegnelsen offentlig scene og privat scene, til
analysen af kvindernes hverdagsliv. På den offentlige scene redegør jeg for, hvordan kvinderne
opfører sig på arbejdspladsen. Dencik et al. (2008, s. 42) refererer til den private arena, som det
Goffman betegner som bagscenen. Jeg vil således betragte den private scene som bagscenen. Med
begrebet, den private scene analyserer jeg kvindernes familiemæssige relationer.
Det er væsentligt for min analyse, at jeg anvender kvindernes erfaringer. Jeg har ikke selv været til
stede ved de situationer, som kvinderne har beskrevet for mig. Men jeg vil dog forsøge at fortolke
disse situationer, ud fra et udvalg af Goffmans dramaturgiske begreber. Da det er i denne
fortolkning der fremkommer eksempler på, hvordan kvinderne opretholder en samhandlingsorden i
forskellige kontekster.
5.5.5 Hverdagslivets betragtninger på den offentlige scene
På den offentlige scene optræder kvinderne i arbejdsmæssige sammenhænge i rollen som ansat og
deres kollegaer samt arbejdsgiver kan betragtes som publikum. Goffman beskriver, at når der
optrædes på scenen, er der altid et publikum tilstede. Derfor forsøger aktøren at rette sin optræden
ind efter de normer og standarder der er gældende indenfor området (ibid, s. 100).
Ifølge kvinderne udgør kollegaer samt arbejdsgivere et betydningsfuldt publikum, i forhold til, at
kvinderne kan være særligt udsatte på arbejdspladsen, hvis det kommer frem at de er tilhængere af
HT. Kvinderne optræder på deres respektive arbejdspladser, under de normer og standarder som er
gældende. Kvinderne forsøger således at styre de indtryk, som kollegaer og arbejdsgiver får af
dem, ved at kontrollere mængden af informationen, om deres religiøse tilhørsforhold. For at
efterleve dette, undertrykker kvinderne visse udtryk og meninger. En måde hvorpå kvinderne styrer
de indtryk de giver af sig selv, er ved at undlade at fortælle arbejdsgiveren, at det eksempelvis ikke
er tilladt for dem at købe svinekød, eller at det ikke er tilladt for dem, at sidde bag lukkede døre med
en mandlig kollega. Kvinderne taler heller ikke om deres tilknytning til HT, på deres
arbejdspladser. Kvinderne er bevidste om deres udsathed på arbejdspladsen, hvis det kommer frem
at de er tilhængere af HT. Det er på deres private scener, at kvinderne reflekterer over risikoen for at 65
deres tilknytning til HT bliver afsløret. Som beskrevet tidligere (s. 64), taler de om, et medlem af
HT som er blevet afskediget pga. sin tilknytning til partiet. Denne bekymring reflekterer de over på
deres private scene. Goffman definerer bagscenen15, som det område, hvor aktørerne kan bevæge
sig frit, fordi de er skjult for publikums blikke. Her kan de optrædende lade den information, som
ellers skulle nedtones på scenen, komme til udtryk uden at bekymre sig om ikke at opretholde det
ønskede selvbillede. Aktørerne kan her lade deres facade falde og træde ud af rollen (ibid.). For
kvindernes vedkommende betyder det, at de på den offentlige scene forsøger at hemmeligholde
deres tilknytning til HT.
På sin private scene giver Nisha udtryk for at hun tager afstand til den måde hvorpå der arbejdes
med unge muslimer:
”…selvfølgelig ønsker jeg også for dem at de finder den i islam og ikke bliver kufr (vantro/ikke
troende) og forlader islam. Det kan være et problem fordi man kan sige kufr (vantro/ikke troende)
og de institutioner, og alt hvad der er under Københavns kommune, de ønsker jo ikke at muslimerne
skal få en islamisk identitet. De ønsker jo ikke at de unge piger begynder at gå med tørklæde, lave
deres salah (islamisk bøn), bliver islamisk kultiveret, de ønsker jo i bund og grund at de unge bliver
vestliggjort.”
”Men altså jeg har observeret, at dem der bliver helt vestliggjort, det går helt galt for dem. De
bliver fuldstændig ødelagt de her piger.
Det er altså på den private scene, at Nisha udtrykker sine uoverensstemmelser med de danske
værdier og det vestlige samfund. Samtidig er det også her hun udtrykker modstand mod den
vestliggørelse, som hun mener visse grupper i samfundet bliver udsat for. På den private scene,
giver både Shila og Nisha udtryk for den information som de nedtoner på den offentlige scene. Den
information de udtrykker på deres private scener, kan betegnes som deres belongingfølelser med
HT samt de belongingpolitikker de lever under i HT (i afsnit 5.6 uddybes begreberne
belongingfølelser og belongingpolitikker).
I mine interviews har jeg fået indblik i de forhold som kvinderne hemmeligholder i arbejdsmæssige
sammenhænge. Kvindernes begrundelse for at hemmeligholde deres tilknytning til HT, kan
forklares med, at de ønsker et uproblematisk arbejdsforhold. De vil ikke risikere at blive opsagt,
15 Jeg anvender betegnelsen ”privat scene” for Goffmans ”bagscene”.66
hvilket for kvinderne vil betyde at de mister deres økonomiske grundlag. Ifølge Dencik et al.,
(2008), er det på den offentlige arena, at familiens materielle grundlag sikres.
For at få familielivet til at hænge sammen i de tre arenaer, kræver det, at man har en evne til at
danne overblik, kommunikere, planlægge, organisere, forhandle og indgå kompromisser (ibid., d.
41). I den forstand kan kvindernes hemmeligholdelse af deres tilknytning til HT, betragtes som en
bevidst strategi, for at undgå at deres materielle grundlag forsvinder. Kvinderne forholder sig på den
måde, konstant til de skiftende vilkår de møder på arbejdspladsen, ved at danne sig overblik,
planlægge og organisere, og for så vidt det er muligt, indgår de også kompromisser, så længe disse
ikke overskrider islam.
5.5.6 Selvmodsigende roller
Goffman beskriver, at en person på samme tid kan fungere som publikum og bagscenedeltager,
dette betegner han som selvmodsigende roller (discrepant roles) (ibid., s. 100). Shila taler om en
episode, hvor hun med arbejdet skal på et kursus, og her skal hun dele hotelværelse med en kollega:
”Det var fordi vi var til noget kursus, og så spurgte jeg hende om det var okay at jeg bad, så sagde
hun at det var det, så bad jeg, fordi vi delte hotelværelse sammen. Og så gik hun efter den her
weekend, over til min øverste chef og sagde at jeg var rigtig ekstrem og hun havde følt at det var
meget krænkende overfor hende, at jeg havde bedt foran hende og alt muligt gik hun over og sagde
til vores chef. Udover det så havde hun også snakket med alle de nye kollegaer om hvordan jeg var.
Hun kendte mig jo ikke vi var jo lige nye. Vi begge to var jo lige blevet ansat. Og så ved jeg ikke
hvad der var sket, jeg tror også hun havde lavet noget andet også, for hun blev opsagt. Jeg sagde
også til min chef, at hvis det her foregår, så gider jeg ikke, at være her.”
Shilas kollega kan i denne sammenhæng betragtes som en aktør, der både agerer publikum, i kraft
af rollen som kollega, men også bagscenedeltager, i kraft af, at hun overværer Shila på bagscenen
hvor hun udfører sin bøn. Herved får Shilas kollega mulighed for at afsløre Shilas hemmelighed.
Ifølge Goffman, kommer personer der havner i selvmodsigende roller, til at kende holdets
hemmeligheder (ibid., s. 101). I den beskrevne episode, afslører Shilas kollega overfor
arbejdsgiveren samt kollegaer, Shilas religiøse tilhørsforhold som hun opfatter som udtryk for
ekstrem og krænkende og i modstrid med de gældende normer på den offentlige scene. I denne
specifikke forestilling kan man betragte Shilas arbejdsgiver i rollen som holdleder. Arbejdsgiveren
67
kontrollerer situationen, ved kort efter episoden at afskedige kollegaen. På den måde opretholder
han samhandlingsordenen og beskytter den fra at bryde sammen.
5.5.7 Hverdagslivets betragtninger på den private scene
Den private scene udgøres af kvinderne og deres respektive familier. Her ses hverdagens rutiner,
normer, værdier, relationer og måden de forholder sig til hinanden på. Det er her kvinderne
planlægger og tilrettelægger hverdagen. Ifølge Dencik et al. (2008) er det på den private scene, at
familiehemmelighederne bliver til, og holdes skjult så længe det er muligt. Samtidig er det her, man
forbereder sig til rollerne på den offentlige scene. Den private scene som kvinderne optræder på,
kan beskrives som værende reguleret af normer og værdier som er forankret i islam. Det er i den
forbindelse væsentligt, at kvinderne vil forsøge at rette deres optræden ind efter de normer og
standarder, der er gældende på den private scene, i deres familier.
Shila taler fx om samværet med sine forældre:
”Altså nu bor jeg jo ikke hjemme. Det fyldte jo meget mere dengang jeg boede hjemme. Men altså
hvis min mor skal have nogle gæster på besøg, og der kommer en mand og en kvinde, jamen så er
jeg der jo ikke. Eller hvis min far får nogle venner på besøg, så går jeg bare ind i køkkenet. Jeg
mærker det ikke i lige så stort omfang, for når jeg er sammen med dem, så er det på alene hånd, og
det er blevet sådan lidt på mine præmisser hvis man kan sige det sådan.”
Når Shila agerer på forældrenes private scene, overholder hun de normer og værdier der er
gældende på hendes egen scene. Før hun optræder på forældrenes private scene, forbereder hun sig
således i rollen som datter, og undersøger hvilke islamiske krav der skal overholdes, når hun skal
være i forældrenes hjem. I den beskrevne situation, handler det om at undgå at omgås forældrenes
mandlige venner, og derved overholde det islamiske krav om kønsadskillelse. For at overholde dette
krav, undgår hun i forældrenes hjem situationer, hvor hun kan møde forældrenes mandlige venner,
ved bl.a. at gå i køkkenet, eller på forhånd undersøge om forældrene har mandlige gæster på besøg.
Shilas samvær med sine forældre, er altså betinget af overholdelsen af standarder og normer på
hendes private scene.
Goffman beskriver, at en person i mødet med andre, vil forsøge at definere situationen. Personen vil
forsøge at fremføre en definition af situationen og de øvrige deltagere, vil deltage i denne
definitionsproces (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 96). Det er kendetegnende for en
68
definitionsproces, at de forskellige definitioner der fremføres af situationens deltagere, er i harmoni
med hinanden (ibid.). Dette betyder nødvendigvis ikke, at der er samstemmighed blandt deltagerne.
Goffman beskriver, at situationens deltagere undertrykker deres umiddelbare oprigtige følelser og
fremlægger et syn på situationen, der stemmer overens med de andre deltagere (ibid. 96). I den
forstand kan Shila betragtes som den person, der definerer situationen, i kraft af hendes krav om at
der ikke må være mandlige gæster tilstede i hendes forældres hjem, når hun besøger dem.
Forældrene kan betragtes som de øvrige deltagere, der accepterer Shilas definition af situationen.
Forældrenes accept af situationen, skal dog ikke betragtes, som at de er enige i definitionen af
situationen. Deres accept kan derimod ses som et udtryk for, at de undertrykker deres umiddelbare
oprigtige følelser. Dette gør forældrene for at bevare relationen til deres datter. Forældrene
accepterer altså situationen, ved ikke at modargumentere for Shilas definition af situationen. På den
måde beskyttes samværet for sammenbrud og pinlige situationer undgås.
Nisha reflekterer over sin mors manglende anerkendelse af islam. Hun fortæller, at moren betragter
islam som kvindeundertrykkende og mandsdomineret. Moren har sin viden om islam fra den
offentlige scene, som kan betragtes som nyhedsmedierne samt forskellige politikere der fremstiller
islam og muslimer negativt. For moren bekræftes det, at muslimske kvinder er undertrykte og ofre
for patriarkalsk kultur, idet hun har adgang til Nishas private scene. Her kan hun observere, hvordan
Nisha indretter sit hverdagsliv, som stemmer overens med den fremstilling af muslimske kvinder og
islam, som moren genkender fra nyhedsmedierne og forskellige politikeres udtalelser. For moren,
stemmer denne måde at leve på ikke overens med de normer og værdier der gælder på den
offentlige scene, hos majoriteten. I denne situation befinder moren sig i en selvmodsigende rolle,
hun optræder både som publikum og som bagscenedeltager. Dette kommer til udtryk ved, at hun
anvender gældende normer og værdier fra den offentlige scene, til at bekræfte opfattelsen af
muslimske kvinder som undertrykte, hvilket hun italesætter overfor Nisha:
”Det kan min mor ikke forstå, min mor kan ikke forstå det, det er gammeldags det er det ene og det
er det andet. Hvorfor kan vi ikke indrette det efter det 21. århundrede, og hun (moderen) kender en
muslim der spiser gris, og hun kender også nogen der ikke går med tørklæde. Og så siger jeg til
hende, at de er da godt klar over at de skal, og de benægter ikke at det er rigtigt, men det kan være
at de ikke forholder sig til det.”
69
For at moren kan få adgang til at optræde på den private scene i Nishas kernefamilie, stiller Nisha
krav om at moren accepterer hendes livsførelse, og respekterer de normer og værdier der er
gældende på den private scene:
”…min mor hun har det svært ved det, det har hun stadigvæk. Hun har ligesom været nød til at
acceptere det for at være en del af vores liv, og fordi hun gerne vil være en del af børnenes liv. Men
der er ingen tvivl om, at min mor, til den dag hun dør, vil prøve at få mig væk fra islam, og hun vil
prøve at få mine børn væk fra det.”
Nisha stiller det som en betingelse for sin mor, at hun skal acceptere Nishas islamiske livsførelse,
for at være en del af familien. Nishas agerer altså i denne situation holdleder, ved at kontrollere
situationen, ved eksempelvis at stille det som et krav, at moren indordner sig i sin rolle på den
private scene, og styrer de indtryk hun afgiver. For at være en del af familiens liv skal moren altså
acceptere de normer og værdier Nisha lever efter på den private scene i sin familie. Ved at agere
som holdleder undgår Nisha sammenbrud i det sociale møde.
I forhold til ægteskab, fortæller Shila, at normer og værdier er forankret i islam og definerer rollerne
som hustru og ægtemand. Shila taler om sin rolle ud fra en islamisk kontekst. Det fremgår af hendes
udtalelser, at de normer og værdier, hun tilrettelægger sit liv ud fra, ikke passer sammen med
majoritetssamfundet normer og værdier. Shila fortæller om hvilke begrænsninger det medfører, at
leve efter islam, i et vestligt samfund. Eksempelvis kan hun ikke gå i biografen eller i cirkus, da der
her er risiko for at hun ikke overholder kravet om kønsadskillelse. Det er på den private scene, at
Shila undersøger og sikrer sig om hun kan overholde de islamiske krav, når hun skal optræde i
forskellige sammenhænge på den offentlige scene:
”…Altså islam har defineret nogle bestemte rammer for en, og det er de her rammer man holder sig
indenfor, støder man på en ny problemstilling, så undersøger man om det er tilladt eller om det ikke
er tilladt for mig at gøre det…”
For at undgå at handle uislamisk på den offentlige scene, planlægger Shila fritidsaktiviteter på den
private scene, og sikrer sig at de er i overensstemmelse med islam:
”Altså hvis jeg en sommerdag gerne vil på stranden, så tager jeg jo ikke ud til Bellevue hvor alle
ligger nøgne og soler sig, så tager jeg til en familiepark. For eksempel Skodsborg strand, der ligger
70
ikke nogle nøgne mennesker, der kommer mange mennesker der forholder sig (muslimer). Eller
Valbyparken, hvor man kan tage ud som familie og børnene kan bade uden at det er vulgært.”
Forud for sin optræden på den offentlige scene, undersøger hun altså på den private scene, hvad der
er tilladt for hende og hvad der ikke er tilladt ud fra principperne om halal og haram. På den måde
kan hun tilrettelægge og planlægge sit hverdagsliv, uden at føle sig begrænset.
Undersøgelsesarbejdet hjælper hende altså til at undgå situationer der er haram.
Undersøgelsesarbejdet på den private scene, foregår primært ved at anvende islam som
referenceramme. På den private scene er der en række krav til hendes optræden. Disse krav er
defineret i forhold til hendes rolle som muslimsk kvinde.
Shila taler også om en konkret episode på den offentlige scene, hvor hun bliver konfronteret med
det modsætningsfulde forhold, mellem sine normer og værdier og majoritetssamfundets normer og
værdier. Shila taler om en reklame på busser, hvor en kvinde fremstår med nøgne bryster (citat s.
55). Shila og hende ægtefælle taler om denne reklame og dens negative virkning på mænd i en
islamisk kontekst. Deres dialog om reklamen, er styret af de normer og standarder der er gældende
på den private scene som de optræder i. Som beskrevet tidligere er disse forankret i islam. I denne
situation anvender både Shila og hendes mand indtryksstyring for at kontrollere de indtryk de giver,
ved at anvende, det som Goffman betegner som dramaturgisk disciplin (ibid., s. 102). Dramaturgisk
disciplin er betegnelsen blandt en af Goffmans forsvarsmekanismer. Denne disciplin handler om at
opretholde indtrykket af et intellektuelt og emotionelt engagement (ibid., s. 102). Shila og hendes
ægtefælle taler om reklamen som noget, der kun kan forekomme i vestlige samfund, hvor denne
form for reklamer fremprovokerer den seksuelle drift hos mænd og udnytter kvindens krop. I en
islamisk stat ville man beskytte manden fra den seksuelle ophidselse, og kvinden fra at udstille sin
krop. Som tidligere beskrevet i afsnit 5.3.1, repræsenterer den islamiske tilsløring kvindens
privilegerede og beskyttede stilling i islam, men også deres ret til ikke at blive set af fremmede. Det
er væsentligt at påpege, at hverken Shila eller hendes mand taler om reklamen uden for en islamisk
kontekst, da dette ville resultere i et sammenbrud af situationen. For at opretholde
samhandlingsordenen taler de om situationen, udelukkende inden for den private scenes normer og
standarder.
I forhold til børn og børneopdragelse, reflekterer kvinderne også om denne, ud fra de normer og
værdier der er gældende på den private scene. Disse normer og værdier, er som beskrevet, forankret
71
i et islamisk livssyn. Shila reflekterer over sine børns placering i institutionen. Hun beslutter, at
hendes børn skal gå i en institution, hvor opdragelsen og pædagogikken tager udgangspunkt i islam.
Ved at vælge en a-religiøs institution, kan hun kontrollere, at hendes børn ikke bliver påvirket af
danske værdier. Hun reflekterer også over, at hun ikke kan isolere sine børn fra at indgå på den
offentlige scene, i det danske fællesskab. Derfor er det vigtigt for hende, at hendes børn, på den
private scene, får en islamisk opdragelse og derved de rigtige normer og værdier, der kan styrke
dem, til at undgå de fristelser som de vil møde på den offentlige scene, bl.a. på
uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser. Shila reflekterer også over, at det er vigtigt for hende,
at hendes børn får en stærk islamisk personlighed og de i fremtiden kan bestride lederstillinger.
Dette kan begrundes med, Shilas bevidsthed om, at det er på den offentlige scene, ens materielle
grundlag sikres. Ifølge Dencik et al. (2008, s. 42) er det i det relationelle samspil, at dele af
opdragelsen foregår i form af formidling af normer og værdier mellem generationerne. De normer
og værdier som kvinderne tilrettelægger deres liv ud fra, baserer sig på islam. De behandler alle
livets anliggender ud fra en islamisk kontekst. Fx taler Nisha om, at hun i kraft af sin rolle som mor,
er eneansvarlig for børnenes opdragelse (citat s. 43). Børneopdragelsen defineres ud fra den
islamiske retsskole ”hanafi” som familien følger.
Både Shila og Nisha optræder efter de standarder og normer, som er gældende på deres private
scener i forhold til familien. I forhold til børn og børneopdragelse, er det vigtigt for både Shila og
Nisha, på den private scene, at give deres børn en islamisk opdragelse. En stærk islamisk
personlighed forbindes med børnenes mulighed for, at modstå de fristelser som de vil få på den
offentlige scene, i majoritetssamfundet. Det er på baggrund af bevidstheden om dette, at kvinderne
ønsker, at påvirke deres børn mest muligt med islamiske værdier og normer. Man kan sige at
kvinderne forbereder deres børn, til de roller, som de skal optræde i, på den offentlige scene.
På den private scene har jeg fået indblik i, hvilke muligheder og begrænsninger kvinderne har for
tilrettelæggelsen af deres hverdagsliv, i forhold til relationen til forældre, ægteskab samt børn. Det
er et gennemgående træk for begge kvinder, at de reflekterer over, hvordan de skal indrette deres
hverdagsliv i et vestligt demokrati, hvor de hele tiden bliver konfronteret med modsætninger
mellem deres normer og værdier og majoritetssamfundets normer og værdier. Den private scene
udgør for kvinderne det sted, hvor de kan trække sig tilbage, her behøver de ikke at nedtone den
information som de nedtoner på den offentlige scene. Det er på den private scene kvinderne danner
overblik, planlægger og organiserer sig. De finder hele tiden nye strategier til at omgås handlinger 72
og situationer der ikke er tilladt for dem, ud fra en islamisk tilgang. De handler og behandler alle
livets anliggender, så vidt det er muligt, ud fra en islamisk kontekst og islamisk lovgivning.
5.6 Belonging og Politics of belonging
Jeg har i de ovenstående analyseafsnit forsøgt at få indblik i, hvordan Shila og Nisha opfatter deres
eksistens i det danske samfund, som muslimske kvinder tilsluttet HT samt hvilke muligheder og
begrænsninger dette giver for tilrettelæggelsen af deres hverdagsliv. I det følgende vil jeg med
udgangspunkt i Yuval-Davis perspektiv om Belonging og Politics of belonging, analysere hvilke
fællesskaber og tilhørsforhold kvinderne indskriver sig i.
Yuval Davis (2006) betegner Belonging som en konstruktion hos individet, der definerer hvor dét
hører til. Yuval-Davis anvender tre analytiske niveauer til at beskrive Belonging, disse beskrives
som; social position, identifikationer og emotionelle tilknytninger samt etiske og politiske værdier
(ibid.). Politics of belonging beskrives af Yuval-Davis som forskellige diskurser, der definerer
hvem der hører til hvor. Gennem dette giver hun et indblik i hvordan Politics of belonging, gennem
forskellige politikker kan virke ekskluderende. Endvidere beskriver hun, hvordan forestillede
nationale fællesskaber bliver skabt for at definere, hvem der hører til og hvem der ikke hører til
(ibid.).
Det er væsentligt at påpege, at der er forskel mellem hvordan Shila og Nisha taler om HT. Dette
kommer til udtryk gennem deres fortællinger, hvor de taler om deres tilhørsforhold til HT ud fra to
forskellige niveauer. For Shila er tilhørsforholdet til HT forankret i hendes hverdagsliv, i og med
hun taler om følelser af tilknytning samt hvilken betydning disse har for tilrettelæggelsen af hendes
hverdag. For Nisha er tilhørsforholdet til HT forankret på et mere overordnet plan. Nisha er
tilknyttet HT som et kollektivt fællesskab. Hun er optaget af HT’s politiske dagsorden samt hvad
HT arbejder for, som et politisk parti.
5.6.1 ”Danskhed” som forestillet fællesskab
Ann-Dorthe Christensen beskriver ”danskhed” som forestillet fællesskab. Ifølge Christensen (2008)
bruges konstruktionen af ”danskhed” til at ekskludere ”de andre” (ibid., s. 60). For at beskrive
hvordan eksklusionen foregår, anvender hun et eksempel på en annonce fra Dansk Folkeparti (bilag
2), annoncen viser en burklædt dommer. Formålet med annoncen er at markere partiets afstandtagen
til brug af hovebeklædning i danske retssale. Nederst i annoncen står sætningen: ”Gi os Danmark
73
tilbage”. Ifølge Christensen (2008, s. 62), er annoncens negative sprogbrug om muslimske kvinder
som undertrykte, medvirkende til at konstruere muslimer som ”de andre” og dem der står uden for
”dét at være dansk” (ibid., s. 62). I en anden annonce (bilag 3) vises en kvinde der bærer
hovedbeklædning. Annoncen har overskriften: ”MED SHARIALOV SKAL LAND BYGGES”.
Nederst i annoncen står: ”Underkastelse”. Det fremgår tydeligt af begge tekster at ”de andre” er dem der betragtes som muslimer, dem der symboliserer kvindens underkastelse og dem der accepterer tyranni. Det er gennem sådanne politics of belonging, at der skabes synlige markeringer af ”os” som samtidig ekskluderer ”de andre”, som her betragtes som muslimske kvinder der bærer
tørklæde. I Danmark er islam kendetegnet ved at være genstand for offentlig debat. Især fordi
etniske minoriteter sidestilles med islam, der ofte repræsenteres som en udansk religion
(Andreassen, 2007). Islam betragtes som modpol til demokrati, ligestilling og ytringsfrihed. En del
af synet på islam er kendetegnet ved, at kvinder er undertrykte i islam. Dette udtrykkes fx som
beskrevet (i afsnit 5.3), gennem forskellige kønsmæssige politikker og nyhedsmediernes
fremstilling af muslimske kvinder som undertrykte og ikke ”rigtig danske” (ibid.).
Yuval-Davis (2006) redegør for hvordan belongingpolitikker kan virke ekskluderende i og med de
definerer, hvem der hører til i en gruppe og hvem der ikke hører til. Muslimske kvinder der bærer
tørklæde og sympatiserer for Sharia, opfattes ikke som en del af ”os” men ekskluderes som ”de
andre”, fordi de betragtes som repræsentanter for en religion, der ikke besidder de rigtige værdier
og normer (Andreassen, 2007). De muslimske kvinder, der bærer tørklæde, betragtes som
undertrykte og ofre for patriarkalsk kultur i modsætning til de etnisk danske kvinder som betragtes
som frigjorte og selvstændige. I den forstand virker de kønsmæssige belongingpolitikker i Danmark
ydermere til at ekskludere muslimske kvinder fra det danske fællesskab. At kvinderne gennem
belongingpolitikker, der handler om køn og kvindelighed, betragtes som ”ikke-danske” kan også
forklares ud fra tilstedeværelsen af den evolutionistiske kulturopfattelse af muslimske kvinder i
Danmark. I den evolutionistiske kulturopfattelse betragtes kultur som en fortløbende udvikling.
Vestlige kulturer betragtes som værende på et højere udviklingstrin end andre. Mennesker øverst i
det samfundsmæssige udviklingshierarki er derfor bedre vidende end mennesker der befinder sig i
et lavere udviklingsstade (Skytte 2009). Dette legitimerer at grupper der befinder sig øverst i
74
udviklingshierarkiet, har fortrinsret til at bestemme hvilke sociale og kulturelle holdninger og
værdier der er de rigtige, og dermed styre hvilke holdninger og værdier der kan være begrænsende
for det enkelte individs udfoldelsesmuligheder (ibid.). De kønsmæssige belongingpolitikker i
Danmark synes at være præget af denne kulturopfattelse, i og med at kvinderne fremstilles som
bundet af traditionelle islamiske forestillinger på et lavere udviklingsniveau end etnisk danske
kvinder (ibid., s. 126).
Det er ikke kun gennem dansk politik og nyhedsmedier, at belongingpolitikker udtrykkes.
Belongingpolitikker i Danmark, defineres også ud fra den danske lovgivning. Eksempelvis er det
indskrevet i den danske grundlov, at enhver har ret til at praktisere sin religion samt at enhver har
ret til at ytre sig frit16. Disse grundlovssikrede rettigheder har man som borger i Danmark, uanset
ens religiøse tilhørsforhold, etnicitet og køn. Ud fra denne optik eksisterer der altså en national
belongingpolitik i Danmark, der er karakteriseret ved liberale værdier som baserer sig på frihed,
lighed og tolerance. I forhold til den danske lov, dikteres der altså som sådan ikke en ”rigtig” måde
at leve på. Det er altså ikke i lovmæssige sammenhænge at kvinderne begrænses i forhold til deres
livsførelse, men snarere gennem politiske holdninger og nyhedsmediernes negative fremstilling.
5.6.2 Kvindernes fortællinger om tilhørsforhold til Danmark
Belonging i Danmark omhandler de tilhørsforhold kvinderne har til Danmark som en nation.
Belonging i Danmark, handler altså om kvindernes syn på at leve i det danske demokrati. Den
sociale position der har relevans for kvinderne, er deres position som muslimske kvinder i
Danmark. Kvinderne beskriver fx hvordan de forholder sig til det danske demokrati, samt hvordan
diskurser der omhandler muslimske kvinder påvirker deres belongingfølelser til Danmark. Fx
fremgår det, hvordan Shila ikke identificerer sig med demokrati, baseret på at det strider imod
hendes religion:
”…Og de holdninger jeg har de er jo i modstrid, for jeg går jo ikke ind for demokrati…”
Shila fortæller, at hun ikke går ind for demokratiet eller deler de værdier og holdninger som
demokratiet bygger på. Christensen (2008) beskriver, at religiøse fællesskaber er forbundet med
stærke følelser af fællesskaber. Disse fællesskaber har dog en bagside i og med de gennem
markeringer af et stærkt ”vi” samtidig ekskluderer ”de andre”. Shila betragter sig selv som
16 http://www.grundloven.dk/
75
tilhørende gruppen ”de andre”, idet hun ikke bærer på de samme holdninger og værdier som
majoritetsbefolkningen. Shila udtrykker fx stærke følelser af fællesskab til HT ved at tale om hvem
der ifølge islam har magten til at lovgive:
”…Vi mener, at den der har skabt os, er den der har retten til at lovgive. Det er ham (Allah) der
kender os bedst og ved hvordan vi bør og skal organisere vores liv. Så at sige at vi går ind for
demokratiet i vestlig forstand, det gør vi ikke...”
Til trods for at Shila er opvokset i Danmark og Nisha er etnisk dansk, og de begge har begået sig i
danske uddannelsesinstitutioner og på det danske arbejdsmarked, er der ingen af kvinderne der
giver udtryk for emotionelle tilknytninger til Danmark som nation, idet de holdninger og værdier
kvinderne udtrykker ikke stemmer overens med demokratiske værdier og holdninger. Dette
udtrykkes fx i Nishas fortælling, hvor hun taler om hvordan kapitalismen (som Nisha forbinder med
demokratisk styreform, citat s. 83) skaber uretfærdigheder:
”…Så det er ikke sådan at, som man ser i kapitalismen i dag, at der hele tiden er så mange
uretfærdigheder, det her system inshallah (hvis Allah vil), når det bliver implementeret, så vil vi få
retfærdigheden tilbage, og der vil være beskyttelse og der vil ikke være al den ulighed der er i
dag…”
Ifølge Yuval-Davis (2006) er det gennem identitetsfortællinger vi fortæller, hvem vi er, og hvem vi
ikke er, samt hvilke grupper vi tilhører og hvilke vi ikke tilhører. Både Nisha og Shila synliggør, at
de ikke tilhører det danske fællesskab, da de ikke går ind for demokratiet og ikke deler de
demokratiske værdier. På den måde markerer Shila og Nisha, at de opfatter sig som ”de andre” dvs.
dem som ikke tilhører det danske fællesskab. Fx fortæller Shila:
”Ja, for de definerer det jo som at det er nogen der ikke går ind og støtter op omkring de
demokratiske værdier. Og de holdninger jeg har de er jo i modstrid, for jeg går jo ikke ind for
demokrati…”
I forhold til de etiske og politiske værdier, deler kvinderne samme værdier som HT. HT betegner
sig selv som et politisk parti som bygger på islamiske regler. Alle livets anliggender behandles ud
fra den islamiske lovgivning Sharia. Enhver der ikke handler ud fra den islamiske lov, betegnes som
vantro og kan ikke indgå i HT’s fællesskab. HT ønsker gennem deres arbejde, at påvirke muslimer
og gøre dem bevidste om etableringen af et islamisk Kalifat, hvor muslimer frit kan praktisere deres
76
tro (jf. afsnit 2.0). For at dette kan realiseres, er det væsentligt at enhver indflydelse fra den
demokratiske ideologi skal fjernes og Sharia skal indføres. Kvinderne har stærke fællesskabsfølelser
til HT. De opfatter HT’s synspunkter som de rigtige i forhold til deres livsførelse. Det er gennem
deres fællesskabsfølelser til HT, at kvindernes afstand til den danske nation markeres.
5.6.3 HT som et forestillet fællesskab
Jeg har tidligere (i afsnit 2.0) beskrevet at HT betegner sig som et politisk parti som behandler alle
livets anliggender ud fra islam og Sharia. I den forstand kan HT betragtes som et religiøst
fællesskab. Ifølge HT skal alle livets anliggender bestemmes ud fra retningslinjer i Sharia. Den
”rigtige” måde at leve på betyder, ifølge HT, at man skal leve i overensstemmelse med de islamiske
regler. Belongingpolitikker i HT defineres ikke ud fra etnisk oprindelse, hudfarve eller sprog, ud fra
ens religiøse tilhørsforhold. Det handler om at tro på, at gennem genetableringen af Khilafah-staten,
vil det gode menneske og samfund kunne realiseres og dermed redde verden fra de ideologiske
fejltagelser, såsom kapitalismen og socialismen (jf., afsnit 2.0). Denne konstruktion af den ”rigtige
måde” at være muslim på, bruges til at ekskludere ”de andre” som ikke er ”rigtige muslimer”.
Dermed skaber HT et afgrænset fællesskab. Denne opdeling i ”os” og ”dem” udtrykkes yderligere
gennem HT’s syn på demokratiet og vestlige samfund. HT opfatter at muslimer i vestlige samfund
udsættes for aggressiv indoktrinering i et forsøg på at assimilere dem (jf., afsnit 2.4). Som muslim
tilsluttet HT, må man hverken godtage eller prædike for en demokratisk styreform, idet enhver
sympati for demokratiet, vil være i modstrid med HT’s værdier (jf., s. 16). Gennem de etiske samt
politiske værdier skaber HT altså en række gruppemarkører, der signalerer, hvem der hører til
gruppen, og hvem der ikke hører til. Fx betragter Nisha, HT, som et kollektivt fællesskab, der står i
opposition til dansk demokrati og vestlige samfund samt den kapitalistiske tankegang. Hun
anvender opdelingen ”os” og ”dem” til at markere distancen til det danske demokrati, samtidig
udtrykker hun sine følelser af tilhørsforhold. Fx fortæller Nisha:
”…Så det er ikke sådan at, som man ser i kapitalismen i dag, at der hele tiden er så mange
uretfærdigheder, det her system inshallah (hvis Allah vil), når det bliver implementeret, så vil vi få
retfærdigheden tilbage, og der vil være beskyttelse og der vil ikke være al den ulighed der er i
dag…”.
I HT arbejder man i fællesskab for at prædike islams budskab. Fællesskabsfølelsen styrkes gennem
drømmen og håbet om, at Khilafah-staten bliver genetableret i dens oprindelige form, som fx Nisha
udtaler:77
”…Og hvis vi bliver samlet som en ummah (det islamiske samfund) en dag igen inshallah (hvis
Allah vil), og vi får vores Khilafah (islamisk stat) tilbage, som kan styre alle de her muslimske
lande, som er khalif (leder) over alle de her lande…”.
Kvinderne er tilsluttet det religiøse fællesskab i HT og de behandler alle livets anliggender ud fra en
islamisk tilgang. Fx fortæller Shila, at hun opsiger et arbejdsforhold, da det ikke hænger sammen
med at hun skal til at bære tørklæde:
”…og det første jeg måtte gøre det var at sige op på mit arbejde, fordi jeg arbejdede på en
restaurant. Så jeg tænkte det vil aldrig hænge sammen, hvis jeg skal gå med tørklæde og servere øl,
det hang ikke sammen...”
Nisha udtaler ydermere, at det er en pligt, at man som muslim, støtter det islamiske Kalifat:
”…det er faktisk en forpligtigelse som muslim, allah subhana wa taala (den reneste den højeste),
forpligtiger os faktisk i at give baya til en khalif (leder), vi skal være underlagt en khalif (leder), så
det er faktisk en forpligtigelse, at arbejde i en gruppe, for etableringen af khalifatet (islamisk
stat)...”
Belongingpolitikkerne i HT markerer hvem der er inkluderet i deres fællesskab og hvem der er
ekskluderet. Det vigtigste for at være inkluderet i HT’s fællesskab er, at man deler drømmen om at
genetablere Khilafah-staten, men også at man komplet indoptager den islamiske levevis, i alle livets
aspekter samt aktivt tager afstand fra enhver livsanskuelse, der ikke bygger på islamiske principper.
På den måde kommer HT, gennem forskellige belongingpolitikker til at påvirke de sociale forhold
som kvinderne lever under i Danmark.
5.6.4 Kvindernes fortællinger om tilhørsforhold til HT
Yuval-Davis (2006) beskriver, at vi som mennesker ønsker at tilhøre og længes efter at tilhøre.
Shila og Nisha har i deres fortællinger, talt om hvordan de har søgt efter miljøer hvor de ville
opleve at høre til (jf. afsnit 5.1). Shila taler, at hun har søgt tryghed, mening med livet og
retningslinjer. Nisha taler om, at hun har søgt faste rammer og regler. Både Shila og Nisha har søgt
efter et fællesskab, hvor de ville føle de hørte til.
Hos HT tilbydes kvinderne et religiøst fællesskab. Shila fremhæver fx, at HT giver nogle
retningslinjer som organiserer og kontrollerer alle hendes handlinger. For Nisha handler det om
78
ønsket om, at ville være ligesom de muslimske piger hun møder (citat, s. 35) og være en del af deres
fællesskab. Nishas emotionelle tilknytning til HT synliggøres når hun taler om sin kærlighed til
islam:
”…Jeg har aldrig nogensinde i mit liv, blevet så, kender du det, hvis der er et eller andet man
virkelig virkelig elsker? Sådan har jeg det faktisk virkelig med islam, sådan har jeg det faktisk med
de her ting når jeg læser det, at jeg elsker det fordi, det er retfærdigt og fordi det er rigtigt…”
Shila føler tilhørsforhold til HT ved at betragte HT som det eneste rigtige fællesskab:
”…Der har aldrig været nogen tidspunkter hvor jeg har tænkt eller kommet i tvivl om det partiet
arbejder for, eller om det er forkert, eller at der er en anden gruppe der tiltaler mig mere…”
Shilas tanker om HT vedrører betydningen for hende selv. Hvor Nisha i sin fortælling er mere
fokuseret på HT’s politiske dagsorden samt HT’s arbejde for at indføre en islamisk stat. For Shila
handler det mere om belongingfølelser. Shila taler om belongingfølelser ud fra hverdagslivs
situationer. I Shilas fortælling udtrykker hun, hvor stor betydning HT har for tilrettelæggelsen af
hendes hverdagsliv. Fx udtaler hun:
”..Det er meget mere befriende det her, altså befriende på den måde, at der er nogle retningslinjer
som du hele tiden følger, altså som organiserer det som du hele tiden gør, det er meget mere
afslappende, end hele tiden at skulle løbe og tænke på, om det jeg gør, er det rigtige…”
Det er gennemgående for Shilas fortælling, at hun fremhæver forhold der vedrører hende selv og
hendes liv. Shilas tilhørsforhold til HT er forankret i hverdagslivet. Hendes følelser af tilknytning er
baseret på hvem hun identificerer sig med. Ifølge Christensen (2008, s. 63) anses identifikationer
som symbolske grænsedragninger i forhold til, hvem man vil ligne og hvem man ikke vil ligne,
samt hvem man føler tilhørsforhold til og hvem man markerer afstand til. I HT har kvinderne skabt
stærke identifikationer, disse udtrykkes ved at kvinderne fuldstændig har overtaget HT’s
livsanskuelse, holdninger og værdier. Shila taler fx om hvordan hendes opfattelse af hende selv har
ændret sig: ”Altså det man ændrer, det er de opfattelser man har om sig selv og det samfund man
lever under”. Hos HT organiseres der eksempelvis studiekredse, hvor kursister undervises i HT’s
ideologi (jf. afsnit 2.2). Både Shila og Nisha har modtaget undervisning i HT’s ideologi. For Nishas
vedkommende har undervisningen været med til at styrke hendes identifikation med HT:
79
”Det var først senere, først da jeg fik kendskab til HT, at det er et livssystem, det omhandler vores
forhold til andre mennesker, vores økonomi, altså hvordan vi bruger vores penge, hvad der er
tilladt hvad der ikke er tilladt, det omhandler den måde man er sammen med andre mennesker på.”
Undervisningen i HT har inspireret Nisha til at leve efter HT’s tolkning af islam. Undervisningen
spiller i den forbindelse en væsentlig rolle for begge kvinders identifikationer.
Som tilhængere af HT indgår kvinderne i et solidarisk fællesskab, hvor de tilslutter sig og indordner
sig under HT’s fællesskab. Her oplever kvinderne stærke fællesskabsfølelser, som bygger på HT’s
holdninger og værdier som er forankret i islam. På baggrund af deres følelsesmæssige
identifikationer og emotionelle tilknytninger med HT, har både Shila og Nisha overtaget HT’s
livsanskuelse, værdier og holdninger. Således behandler de alle livets anliggender i en islamisk
kontekst.
Ifølge Yuval-Davis (2006), er det gennem vores tilhørsforhold, at det fremgår, hvilke etiske og
politiske værdier vi bærer på. De politiske og etiske værdier, som kvinderne bærer på, skal ses
afhængig af deres emotionelle tilknytninger og identifikationer. I alle livets anliggender, handler og
tænker Shila og Nisha ud fra HT’s udlægning af islam og Sharia. Både Shila og Nisha deler de
politiske værdier som HT repræsenterer og dermed ikke de demokratiske værdier. De opfatter
begge islam som den eneste rigtige måde at leve på. De etiske og politiske værdier som kvinderne
identificerer sig med er dem der bygger på HT’s udlægning af islam. Disse værdier opfatter
kvinderne som ”de rigtige” og mest ”rationelle”.
I denne del af analysen har jeg inddraget kvindernes hverdagslivserfaringer i forhold til deres valg
om at tilslutte sig HT, hvordan de ser deres eksistens i det danske samfund som muslimsk kvinde
tilsluttet HT samt hvilke muligheder og begrænsninger dette giver for tilrettelæggelsen af deres
hverdagsliv. Ved at anvende Yuval-Davis perspektiv om Belonging og Politics of belonging, har
jeg analyseret forskellige belongingpolitikker, som påvirker kvindernes hverdagsliv. Jeg har belyst
hvordan ”danskhed” og ”HT” udgør forestillede fællesskaber. Endvidere har jeg foretaget en
analyse af hvordan kvinderne føler tilhørsforhold, med fokus på deres sociale positioner,
identifikationer, emotionelle tilknytninger samt etiske og politiske værdier.
80
I det følgende vil jeg diskutere, hvilke refleksioner kvindernes udtalelser om regeringens
handlingsplan, giver anledning til. Jeg vil inddrage teori om medborgerskab, reaktionsstrategier og
kulturopfattelser.
5.7 Hvilke refleksioner giver kvindernes udtalelser, om regeringens handlingsplan vedrørende
forebyggelse af radikalisering anledning til?
- Det danske samfund og demokrati
5.7.1 Det danske samfund og demokrati
Begge kvinder italesætter i deres fortællinger, deres syn på det danske samfund, samt det danske
demokrati. I kvindernes fortællinger kommer de ind på hvorfor de har et fjendtligt billede af den
kapitalistiske ideologi samt hvorfor de er imod det danske demokrati. Fjendtligheden til
kapitalismen som styreform kommer fx til udtryk i Nishas fortælling:
”I lever under en kæmpe kapitalistisk ideologi. Det er pengene der er centrum i kapitalismen. Det
er det der styrer alt i vores samfund i hele verden i dag. Hvor at de (HT) kommer med et alternativ
og siger, jamen prøv at se for kun 90 år siden, siden profetens tid har der været Khilafah (islamisk
stat), der har fungeret på den og den måde, og se hvordan det var og se hvordan det er i dag, vi kan
få det her igen.”
”…i dag har vi kapitalismen med demokratiet som styresystem, med et repræsentativt demokrati.
De repræsenterer de mennesker der er i samfundet, men samtidig så kan man sige, at selvom man
får lov til at stemme hvert fjerde år, hvor meget indflydelse er det egentlig den enkelte borger har
og hvor meget politik bliver egentlig lavet ud fra den almene borgers interesser. Man kan sige at
kapitalhaverne igen, det er dem der har den største indflydelse. Bare et godt eksempel Mærsk, han
havde en kæmpe indflydelse, han er ikke den eneste, der er mange, de styre politik i dag, det er jo en
kendsgerning. I USA er det lobbyisterne der sidder og styre det hele. Det vil sige, det vil jo altid
være sådan et demokrati, hvor man vil stemme på sine egne interesser. Det vil sige har man børn så
vil man stemme på noget der er godt for børn. Er man gammel vil man stemme på noget der er godt
for gamle osv. Der vil altid være nogen der bliver favoriseret frem for andre, plus at de her
kapitalhavere sidder selvfølgelig og får nogle lovforslag indført som har en interesse, altså deres
egen interesse selvfølgelig, så de kan tjene flere penge og få mere magt.”
81
Shila fortæller, at hun ikke går ind for demokratiet og ikke bærer de demokratiske værdier, fordi det
ifølge hendes religiøse overbevisning er Allah, der har retten til at lovgive. På trods af dette føler
hun sig som en del af det danske samfund, hvilket hun forklarer med at hun betaler SKAT:
”Vi mener, at den der har skabt os, er den der har retten til at lovgive. Det er ham (Allah) der
kender os bedst og ved hvordan vi bør og skal organisere vores liv. Så at sige at vi går ind for
demokratiet i vestlig forstand, det gør vi ikke, men igen som jeg selv sagde, jeg ser mig selv som en
del af det her samfund, fordi jeg lever ligesom under det, men fordi jeg ikke bærer på de samme
værdier og de samme tanker som politikkerne ønsker, så kan jeg jo ikke være en del af samfundet,
det er sådan de fremstiller det. Fordi vi ikke bærer på de samme værdier så er vi ikke en del af
samfundet. Men altså jeg betaler stadigvæk 38 procent i skat, så igen hvordan skal vi definere de
begreber som politikkerne ofte slynger ud. Og så er de jo rigtig bange, for de kan jo se at der er en
rigtig stor tilslutning til partiet (HT).”
For Shila er man en del af det danske samfund gennem det økonomiske bidrag man betaler i form af
SKAT. Dette stemmer ikke overens med den opfattelse politikerne har af inklusion, som bygger på
at man udover deltagelse på arbejdsmarkedet også deler de danske værdier og holdninger (jf. afsnit
5.6.1). Jeg har tidligere (afsnit 5.6.1) beskrevet hvordan konstruktionen af ”danskhed” bruges til at
ekskludere ”de andre”. Eftersom Shila ikke bærer på de samme værdier og holdninger som
politikerens ønsker, kan hun ikke være en del af det danske samfund og betragtes som ”de andre”.
Nisha fortæller fx, at hun som en del af det politiske fællesskab i HT, i solidaritet med HT forsøger
at udbrede budskabet om islam:
”Og det er jo det vi gør, det er også det som man kan hjælpe med ved at dawah (forklare folk hvad
islam betyder) og fortælle om det her og fortælle om Khilafah (islamisk stat). Fortælle om hvad er
det egentlig vi kæmper for, og arbejder for, hvorfor er det vi ønsker det her, så brændende som vi
gør. Vi kan ikke holde ud at sidde og kigge på de her ting og bare være passive, det synes jeg er
rigtig svært. Jeg har det sådan, at når jeg ved jeg gør noget, udover alle de forpligtigelser jeg har,
mit hjem, min familie, og hvad man ellers har af forpligtigelser, så gør jeg hvad jeg kan. Og
inshallah (hvis allah vil) allah han belønner for det, inshallah (hvis allah vil) jeg håber vi får
Khilafah (islamisk stat) snart.”
82
Shila taler fx om hvordan samfundets stigmatiserende syn på muslimske kvinder ikke er
repræsentativt. Hun fortæller fx, at hendes svigerinder og ægtefælle, alle er veluddannede:
”Altså det her syn samfundet generelt har på muslimske kvinder som forholder sig, eller som går
med tørklæde eller jilbab (islamisk klædning), det er et sådan meget bestemt billede de ønsker at
give til befolkningen. Nummer ét der er de her, der jo denne her første og anden generations
kvinder, som ikke kan snakke dansk, det var ikke ønsket eller der var ingen krav der sagde at de
skulle ud i beskæftigelse da de kom til Danmark så de blev passiviseret. De kan ikke tale dansk de
kan ikke arbejde og så videre. Nu i dag er det noget helt andet, for eksempel min svigerinde hun er
ingeniør, min anden svigerinde arbejder på hospitalet med prøver, min mand han er uddannet
indenfor kemibiologi, så det er en hel anden generation vi har at gøre med nu.”
Shila fortæller også, at hun ikke lever i et parallelsamfund, men tværtimod aktivt deltager i
samfundet, og åbent debatterer om sine synspunkter:
”Altså det der med at jeg lever i et parallel samfund, altså nej jeg lever ikke i et parallelsamfund.
Jeg går ikke rundt i en eller anden kælder og gemmer mig og kalder til Sharia (islamisk lov), forstå
mig ret. De ting vi debatterer, de ting vi gør, det gør vi åbent overfor alle. Der er ikke en eller
anden skjult dagsorden. Jeg kan godt gå på cafe, jeg kan godt gå i Elgiganten, altså jeg kan godt
finde mig et arbejde hvis det er det. Og rigtig mange af mine veninder, nogen af dem har valgt selv
at gå hjemme, nogen har valgt at gå i skole, nogen har valgt at have arbejde altså det er meget
forskelligt.”
Shila reflekterer også over regeringens handlingsplan vedrørende radikalisering. Hun fortæller fx
hvordan hun på baggrund af regeringens definition af radikalisering oplever, at hendes børn kan
risikere at blive udsat og stemplet som radikale, hvis de ønsker at leve efter islam:
Altså, jeg følger meget med i nyhederne, for som en del af en politisk bevægelse er du også tvunget
til at være politisk bevidst. Fordi hvordan skal du ellers kunne finde ud af hvad der rører sig i
samfundet. Altså radikaliseringsplanen som udkom i 2009, den kommer jo også med rigtig mange
forskellige løsningsmodeller i forhold til hvordan vi skal afværge radikalisering, om det er i
skolerne og så videre. Altså i følge deres definition er jeg radikal, så det vil sige hvis mine børn på
et eller andet tidspunkt begynder at lave salah (islamisk bøn) i skolen, så vil man ringe til en hotline
og sige at de er begyndt at blive radikale.”
83
Shila uddyber endvidere, at hun oplever sig selv som en del af den målgruppe, som radikaliserings
forebyggende indsatser rettes mod. Det er derfor vigtigt for Shila at være politisk bevidst, så hun
kan beskytte sig selv og sin familie mod at blive stemplet som radikale:
”Ja, for de definerer det jo som, at det er nogen der ikke går ind og støtter op omkring de
demokratiske værdier. Og de holdninger jeg har de er jo i modstrid, for jeg går jo ikke ind for
demokrati, så uanset hvordan jeg vender og drejer det så vil jeg være indenfor denne her
målgruppe, og alle dem jeg kender. Hvis man bare går lidt ind for Sharia (islamisk lov), så er man
jo imod det som de ønsker man skal være en del af. Så hvis jeg ikke er bevidst politisk i form af hvad
er det der foregår rent samfundsmæssigt, hvordan skal jeg så gå ud og forebygge, at jeg kan falde i
den her fælde. Eller for eksempel min svigermor, alle de her syklubber, eller en masse af de her
projekter der er på lokal plan, jamen det er jo ikke kun for at få kvinden ud af hjemmet, der er jo en
bestemt dagsorden med de her ting, og det har politikerne jo også udtalt. Integrerer de kun manden,
så er det kun manden, men hvis kvinden kommer ud, så er det jo hele familien der bliver integreret.
For de ved jo godt at det er kvinden der har denne her opdragelsesrolle i hjemmet. Så du ved der er
mange ting man bliver nød til at holde for øje, det er ikke fordi vi render rundt i sådan nogle små
bokse. Altså vi er meget bevidste om de ting der foregår, og det handler ikke om at det er en kamp,
eller at nu skal vi indføre Sharia (islamisk lov) i Danmark, det er jo ikke det vi er ude i. Vi ved bare
at der hvor vi er, er ikke der politikkerne ønsker at vi skal være, så de vil prøve på en masse
forskellige måder, at afværge os fra det vi vil.”
Det kommer til udtryk i kvindernes fortællinger, at de følger en del af islam som er politisk
motiveret, ved at de er tilsluttet HT som er et politisk parti. De ønsker begge og drømmer om at leve
i en islamisk stat under Khilafah med Sharia som lovgivende magt. De giver udtryk for at de
gennem dawah (forklare folk hvad islam betyder), arbejder for at prædike islams budskab.
Kvinderne ligger ikke skjul på, at de er modstandere af demokratiet og ikke deler de demokratiske
værdier. De stiller sig dermed i opposition til majoritetssamfundet. Oppositionen til
majoritetssamfundet udtrykkes i deres udtalelser, hvor de italesætter dem selv, som ”os” mod
”dem”: ”I lever under en kæmpe kapitalistisk ideologi….”, ”…Så at sige at vi går ind for
demokratiet i vestlig forstand, det gør vi ikke...”. Afstandstagen til demokratiet og kapitalismen er
et vilkår for at efterleve de islamiske regler, som udlægges af HT (jf., afsnit 2.4). Kvinderne
accepterer og efterlever dette vilkår. At kvinderne ikke deler de samme værdier som majoriteten,
betyder ikke at de ikke føler sig som en del af det danske samfund. De tillægger blot det, at være en 84
del af det danske samfund, en anden definition end det der gennem dansk politik opfattes som
inklusion. På trods af at Shila ikke deler de danske værdier og holdninger, opfatter hun sig selv som
værende en del af det danske samfund idet hun betaler SKAT. Det er vigtigt for begge kvinder, at
være socialpolitisk bevidst om, hvad der foregår i samfundet, da de på den måde kan være på
forkant mod den stigmatisering de kan blive udsat for.
Som jeg indledningsvist beskrev (s. 7), indeholder regeringens handlingsplan ”En fælles og tryg
fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt.”
(Regeringens handlingsplan 2009), 22 konkrete initiativer der skal virke forebyggende overfor
ekstremisme og radikalisering. I den følgende analyse vil jeg på baggrund af kvindernes
refleksioner, have fokus på, hvorvidt den officielle indsats for forebyggelse af radikalisering virker
efter hensigten. I analysen inddrages teori om medborgerskab, reaktionsstrategier samt Goffmans
dramaturgiske perspektiv.
85
5.8 En fælles og tryg fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og
radikalisering blandt unge.
Regeringens ønske med handlingsplanen er, at sætte særlig fokus på den stigende tendens til
ekstremisme og radikalisering blandt unge. Indsatsen for at forebygge ekstremisme og
radikalisering indgår som et element i arbejdet med at fremme værdierne om frihed og tryghed
(Regeringens handlingsplan, 2009). Det fremgår af handlingsplanen, at der forskningsmæssigt ikke
foreligger klare svar på, hvorfor nogle individer indgår i radikaliseringsprocesser. Der påpeges en
række fællesstræk ved årsagerne til radikalisering. Blandt disse nævnes individers søgen efter
identitet og fællesskab, som beskrives at spille en betydelig rolle. De ekstremistiske grupper
udnytter de unges søgen efter et ståsted ved at sprede misinformation, og bombardere dem med
propaganda, som giver de ekstreme holdninger, legitimitet (ibid.).
I regerings handlingsplan (2009, s. 12) er der beskrevet 22 konkrete initiativer, som regeringen
ønsker at gennemføre, for at forebygge ekstremisme og radikalisering. Disse initiativer er fordelt på
følgende syv indsatsområder; Direkte kontakt til de unge, Inklusion baseret på pligter og
rettigheder, Dialog og oplysning, Demokratisk fællesskab, Indsats i udsatte boligområder, Særlig
indsats i fængsler, Viden, Samarbejde og Partnerskaber.
I de ekstremistiske grupper socialiseres det enkelte individ til at acceptere den radikale ideologi og
opdeling i ”os” og ”dem”, og måske også til at acceptere brugen af udemokratiske midler. Det
pointeres derfor, at det er vigtigt, at der skabes direkte kontakt til de individer som man frygter, vil
indgå i radikaliseringsprocessor. Man skal bistå med at hjælpe dem til at få et normalt liv og tilbyde
dem andre legitime alternativer end dem som de ekstremistiske ideologier tilbyder (ibid.). Inklusion
baseres i høj grad på rettigheder og pligter som tildeles en central placering, og omtales som det
bærende element for et bæredygtigt samfund: ”Alle skal opleve, at de har frihed og rettigheder,
samtidig med, at de også har ansvar og pligter over for andre” (ibid., s.14).
HT kan ud fra regeringens definition af ekstremisme (jf. s. 10), betragtes som en ekstremistisk
gruppe idet HT arbejder i en gruppe for at nå et bestemt politisk mål, som er genetableringen af
Khilafah-staten. Ydermere er HT imod demokratiet. De opfatter den demokratiske kapitalisme som
de vestlige staters ideologi. HT er modstandere af denne ideologi, idet den adskiller religion og stat,
derfor betegner HT den som en kufr-ideologi (vantro). Ifølge HT skal alle livets anliggender
behandles ud fra islam og Sharia: 86
”… Allah (swt) er Lovgiveren, og Han (swt) alene er den, som lagde systemet til menneskene,
gjorde staten til en del af Islams love og pålagde, at alle livets anliggender skal behandles med
shari’ah-lovene, som Han (swt) har åbenbaret.” (Hizb ut-Tahrir, 1985, s. 45).
Kvinderne kan ud fra regeringens definition af radikalisering (jf. s. 10) betragtes som radikale, idet
de accepterer og efterlever HT’s udlægning af islam, som bygger på antidemokratiske holdninger.
5.8.1 Medborgerskab
Som det fremgår af ovenstående, baserer medborgerskab sig altså på, at man deltager i det
demokratiske fællesskab samt deler de demokratiske værdier: ”Demokrati, ånds-, ytrings- og
trosfrihed, lige pligter og rettigheder for alle uanset køn og hudfarve og respekten for lovgivningen
i almindelighed er nogle af de grundlæggende værdier og spilleregler, som sikrer, at vi kan trives
sammen på en god måde.” (Regeringens Handlingsplan, 2009, s. 4).
Ifølge Mullard findes der forskellige former for medborgerskabsdiskurser. Disse betegnes som; det
offentlige, det uafhængige, det berettigede, det kommunitaristiske og forbrugermedborgerskabet.
De forskellige former for medborgerskabsdiskurser indeholder elementer, der på forskellig vis kan
bidrage konstruktivt til udviklingen af et fælles medborgerskabsbarometer (Skytte, 2012). Mullard
beskriver ikke medborgerskabsbegrebet som et statisk begreb, tværtimod er begrebet ifølge Mullard
foranderligt. Begrebets foranderlighed muliggør en udvikling og tilpasning til nutidige samfund
(ibid.). Ifølge Mullard anses medborgerskab altså som et normativt begreb, der etableres ud fra
værdier og normer for et samfundsmæssigt ideal. Ved at anvende Mullards opfattelse af
medborgerskab, vil jeg argumentere for, at regeringens handlingsplan, bærer præg af den
kommunitaristiske medborgerskabsopfattelse.
Et samfund med kommunitaristisk medborgerskab, er karakteriseret af et værdifællesskab samt
rettigheder og pligter. Medborgerskabet baserer sig på at man deler de samme værdier, og der er en
forventning om, at man som borger opfylder og påtager sig en række pligter for at opnå rettigheder,
ved at bidrage til vedligeholdelse og opretholdelse af samfundet (ibid.). For at vi som medborgere i
Danmark kan trives sammen, er det væsentligt at vi deler en række værdier som beskrevet ovenfor.
Rettigheder og pligter er gensidigt afhængige af hinanden, som medborger er man forpligtet til at
tage ansvar over for fællesskabet. Idét man i det kommunitaristiske medborgerskab forventes at dele
de samme værdier, gives der i begrænset omfang plads til, at der indenfor lovens rammer, kan ytres
ekstreme holdninger i det offentlige rum, som ikke deles af fællesskabet/majoriteten. Dette 87
udtrykkes eksplicit i regeringens handlingsplan, gennem argumenter om, at undervisning i
folkeskolen skal bidrage til at elever respekterer samfundets spilleregler og grundværdier, samt skal
der etableres medborgerskabsundervisning til religiøse forkyndere med udenlandsk baggrund
(Regeringens handlingsplan, 2009). Det er altså gennem integration i et værdifællesskab, at der skal
skabes et trygt samfund. De værdier der ikke deles af majoriteten, ekskluderes.
Italesættelsen af målgruppen i regeringens handlingsplan, kan tænkes at medvirke til at styrke
kvinderne i deres oppositionstilstand. I og med kvinderne oplever sig selv som målgruppen for
indsatsen. De er endvidere utrolig bevidste om, i hvor høj grad regeringen gennem adskillige tiltag
forsøger at vestliggøre dem. Fx fortæller Shila:
”…Integrerer de kun manden, så er det kun manden, men hvis kvinden kommer ud, så er det jo hele
familien der bliver integreret. Fordi ved jo godt at det er kvinden der har denne her
opdragelsesrolle i hjemmet. Så du ved der er mange ting man bliver nød til at holde for øje, det er
ikke fordi vi render rundt i sådan nogle små bokse. Altså vi er meget bevidste om de ting der
foregår…”.
I regeringens handlingsplan er fokus udelukkende på at arbejde for at erstatte ekstremistiske
ideologier med demokratiske ideologier. Yuval-Davis (2010) beskriver, at individers
følelsesmæssige identifikation styrkes, jo mere de trues. For kvinderne kan dette betyde at et krav
om at indgå i det danske fællesskab, på de præmisser som der argumenteres for i regeringens
handlingsplan, medvirker til at styrke kvinderne i deres oppositionelle tilstand. Det forebyggende
radikaliseringsarbejde kan dermed komme til at have en modsat effekt, i og med at kvinderne kan
blive styrket i deres identifikationer, såfremt de føler sig truet.
Crone (2010) har påpeget, at det kan være vanskeligt at erstatte ekstremistiske ideologier med
demokratiske ideologier. Crone argumenterer for, at man i stedet for at forsøge at erstatte de
ekstremistiske ideologier med ideologier om demokrati, skal forsøge at tilbyde andre attraktive
muligheder, da erfaringer har vist, at dette gør det nemmere at forlade ekstreme miljøer. Dette
indebærer nødvendigvis ikke at man skal ændre på den enkeltes ideologiske værdier. Da man på
grund af sin oppositionelle modstand til det dominerende samfunds ideologi, ikke vil være
modtagelige overfor budskaber om demokratiske værdier om fællesskab og medborgerskab (ibid.).
Et andet væsentligt aspekt som Crone (2010) fremhæver, er at de personer der befinder sig i de
88
ekstremistiske miljøer, aldersmæssigt er mellem 15 og 30 år. Derfor bør man i større grad betragte
de ekstremistiske miljøer, som en form for ungdomskultur, der udgør en modkultur til det
eksisterende samfund, fremfor at kategorisere dem som ekstreme miljøer (ibid.). Ydermere påpeger
han, at en vigtig del af et liberalt samfund er, at man inden for lovens rammer, har lov til at have
ekstreme holdninger og ligefrem ytre dem i det offentlige rum, uden at disse anfægtes eller gøres til
genstand for intervention. Dette er i modsætning til den kommunitaristiske medborgerskabs
opfattelse, der afspejles i regeringens handlingsplan.
Kvinderne udnytter den viden de får omkring socialpolitiske indsatser, de føler bliver rettet mod
dem. Denne viden får de bl.a. gennem forskellige nyhedsmedier. Kvinderne anvender denne viden
til at gardere sig mod den vestliggørelse, majoritetssamfundet forsøger at lægge ned over dem.
Dermed kan regeringens handlingsplan utilsigtet komme til at have modsat effekt - i stedet for at
virke inkluderende, virker den ekskluderende. I regeringens handlingsplan er udgangspunktet for at
være en del af det danske fællesskab, at man skal dele de demokratiske værdier. Shila fortæller fx,
at hun ser sig selv som en del af det danske samfund, fordi hun lever i det:”…men igen som jeg selv
sagde, jeg ser mig selv som en del af det her samfund, fordi jeg lever jo ligesom under det…”.
Fokus i regerings handlingsplan er udelukkende på inkluderende strategier i form af at stille en
række demokratisk funderede alternativer op, som er adgangsgivende til det danske fællesskab. Alle
indsatserne peger endvidere mod en komplet omvending af de enkelte personer, til at indoptage de
demokratiske værdier til fordel for deres egne. Der defineres ingen mellemvej, man er enten en del
af det demokratiske fællesskab på de præmisser der fremsættes, ellers er man ekskluderet. Dette
stemmer også overens med kvindernes oplevelser. Kvinderne oplever ikke, at der er en forståelse
for deres religiøse tilhørsforhold, men de problematiserer det heller ikke. De anvender strategier for
at omgås de krav der opstilles, ved konstant at være på forkant med hvad der foregår på det
socialpolitiske område som vedrører dem. Kvinderne udvikler disse strategier på den private scene,
hvor de planlægger og organiserer sig. Det er her de reflekterer over hvilken virkning regeringens
handlingsplan kan få i deres hverdagsliv. Denne viden bruger kvinderne til at forberede deres
optræden på forskellige offentlige scener.
Kvindernes modstand mod det danske samfund kan betragtes ud fra deres placering i HT. Jeg har
tidligere (s. 63) anvendt Goffmans reaktionsstrategier for at anskueliggøre hvilken betydning
kvindernes placering har for deres sociale betingelser i Danmark. I det følgende vil jeg belyse,
89
hvilken reaktionsstrategi, kvinderne anvender ud fra deres position som muslimske kvinder tilsluttet
HT.
5.8.2 Glorificering af Stigma
Goffman beskriver, at stigmatiserede, gennem en aggressiv og udfordrende optræden kan
glorificere sit stigma, og herigennem hævde et bedreværd i forhold til ”de normale” (Østergaard,
2009). Østergaard (2009) fremhæver, at den danske integrationsdebats dikotomisering af ”dansk”
og ”ikke-dansk” kan byde på identifikationsmæssige muligheder, hvor ”ikke-dansk” kan blive en
identitetsmæssig markør. I dette tilfælde tager de stigmatiserede, deres kategori på sig og
identificerer sig positivt med den. De forsøger at gøre op med andres idé om, at de kendetegn eller
egenskaber, der forbinder dem med kategorien er uønskede (ibid.).
Med udgangspunkt i ovenstående overvejelser, kan kvindernes position til majoritetssamfundet
opfattes som et udtryk for, at de har taget deres kategori på sig - som undertrykte muslimske
kvinder - og identificeret sig med den på en positiv måde. Dette kommer eksempelvis til udtryk i
Nishas udtalelse (s. 43), hvor hun betragter sig selv, som værende bedre stillet end ”de normale”
danske kvinder. Shila og Nishas oppositionelle position, kan ses som en reaktion på den
stigmatisering de udsættes for gennem kønsmæssige belongingpolitikker i Danmark. Det fremgår
af kvindernes udtalelser, at de aktivt deltager i en kamp mod demokratiet, og de definerer sig selv i
opposition til majoritetssamfundet. Det er fælles for begge kvinder at de italesætter sig som en
gruppe for sig selv, som ”os” mod ”dem”: ”I lever under en kæmpe kapitalistisk ideologi.”, ”Fordi
vi ikke bærer på de samme værdier så er vi ikke en del af samfundet.”. De kæmper ikke for deres ret
til religiøs forskellighed. De stiller sig derimod i opposition til majoritetssamfundet. Kvinderne
finder identitetsmæssig autenticitet i islam og de er bevidste om, at de udelukkende kan realisere sig
selv, ved at stå i opposition til det omgivende samfund. Glorificeringen af deres stigma udtrykkes
gennem gruppeidentifikationen med HT.
5.8.3 ”Out-group alignment” og ”In-group alignment”
Goffman anvender begreberne ”out-group alignment” og ”in-group alignment” til at beskrive
individers identifikationsmuligheder. Individets mulighed for at undgå eller minimere
majoritetskulturens stigmatisering af sig selv, betegnes som out-group alignment. Ved In-group
alignment søger individet identifikation med sin egen gruppe (ibid.). Ifølge Østergaard (2009) anses
etnisk stigmatisering i Danmark, som medvirkende til, at reaktionsdannelser blandt etniske
90
minoriteter, antager karakter af etnisk bevidstgørelse eller bekræftelse (ibid.). Stigmatiseringen
giver i den forstand mulighed for en større identifikation med ens egen gruppe, hvilket kan resultere
i en stærkere grupperingsdannelse. Før tilslutningen til HT, har ingen af kvinderne haft modstand
mod det danske demokrati. Det er gennem kultiveringen i HT, at kvinderne opponerer mod
demokratiet. Shila er eksempelvis meget tydelig, når hun fortæller om sin mening om demokratiet,
og deraf sin oplevelse af at være i målgruppen som radikal:”…Og de holdninger jeg har de er jo i
modstrid, for jeg går jo ikke ind for demokrati, så uanset hvordan jeg vender og drejer det så vil jeg
være indenfor denne her målgruppe, og alle dem jeg kender…”. I kvindernes fortællinger, refererer
de konsekvent til majoriteten som ”dem” og til sig selv som en gruppe adskilt fra majoriteten som
”os” eller ”vi”, hvilket kan betragtes som in-group alignment, som kommer til udtryk gennem
kvindernes identifikation med HT, som de opfatter som deres egen gruppe. Kvinderne forsøger
dermed at skabe en afgrænset gruppeidentitet. Skytte (2009) har bl.a. beskrevet hvordan vi gennem
kategoriseringer dikotomiserer og komplementariserer, og hvordan både dikotomisering og
komplementarisering er nødvendige for at kunne skabe en afgrænset gruppeidentitet.
Komplementarisering signalerer ligeværd og dikotomisering signalerer forskel. Ved at dikotomisere
opdeles mennesker i binære oppositioner mellem os og dem (ibid.). Gennem dikotomisering stiller
kvinderne sig i opposition til majoritetssamfundet, men de kategoriserer også sig selv, som
tilhængere af en bestemt gruppe med bestemte egenskaber. Ved at italesætte sig som ”os” og ”vi”
skaber de en afgrænset gruppeidentitet som er adskilt fra majoriteten.
5.8.4 Kvindernes refleksioner om regeringens handlingsplan på den private scene
Det er fælles for begge kvinder, at de gennem bevidsthed om sociale indsatser rettet mod dem,
anvender strategier til at undgå at blive udsat for intervention. Nisha taler om denne bevidsthed, ud
fra hendes syn på kapitalismen samt demokratiet, men også ud fra hendes arbejdsmæssige
erfaringer med unge (citat s. 59). Shila taler om denne bevidsthed, ved direkte at tale om
regeringens handlingsplans indsatser, som hun føler er rettet mod hende og hendes børn. Det er på
den private scene, kvinderne reflekterer over hvilken betydning, indsatserne i regerings
handlingsplan, samt andre indsatser rettet, særlig mod unge muslimer, har for deres hverdagsliv. Fx
udtaler Shila:
91
”Hvis man bare går lidt ind for Sharia (islamisk lov), så er man jo imod det som de ønsker man
skal være en del af. Så hvis jeg ikke er bevidst politisk i form af hvad er det der foregår rent
samfundsmæssigt, hvordan skal jeg så gå ud og forebygge, at jeg kan falde i den her fælde.”
For Shila er det vigtigt, at hun politisk er bevidst om, hvad der foregår på den socialpolitiske scene i
Danmark. Idet det er her forskellige socialfaglige indsatser tilrettelægges, bl.a. også regeringens
handlingsplan mod forebyggelse af radikalisering. Ved at have viden om hvad der foregår på den
socialpolitiske scene, kan Shila beskytte sig selv og sin familie fra at blive gjort til genstand for
intervention. Shila er bevidst om at muslimske kvinder, på den offentlige scene, i nyhedsmedier og i
politiske sammenhænge, fremstilles negativt. Hun oplever at politikerne gennem forskellige
indsatser, på lokalt plan, forsøger at integrere de muslimske kvinder, ud fra en antagelse om, at
integration af muslimske kvinder i det danske fællesskab, er lig med integration af hele familien.
Hun forsøger på den private scene, at finde strategier til hvordan hun kan undgå at falde i den fælde,
som hun oplever politikerne sætter op. Således forbereder Shila sin rolle på den private scene, ved
at være bevidst om, at hun skal kontrollere de indtryk, der omhandler hendes tilknytning til HT på
den offentlige scene. Det er også på den private scene, at Shila reflekterer over, at hendes børn i de
offentlige institutioner, herunder skolen, kan blive udsat for stigmatisering pga. af deres
tilhørsforhold til islam. Shila taler fx om hendes bekymring for, at hendes børn kan risikere at blive
betragtet som radikale muslimer, hvis de udfører bøn i deres optræden på den offentlige scene, som
udgør folkeskolen: ”…Altså i følge deres definition er jeg radikal, så det vil sige hvis mit barn på et
eller andet tidspunkt begynder at lave salah (islamisk bøn) i skolen, så vil man ringe til en hotline
og sige at han er begyndt at blive radikal….”
Nisha reflekterer på den private scene over, hvordan kapitalismen med demokratiet som styreform,
er med til at skabe uretfærdigheder og uligheder i samfundet. Det er på den private scene Nisha
udtrykker, hvordan islam som samfundssystem tilbyder absolutte løsninger, og derved begrænser de
uligheder der eksisterer i samfundet. På den private scene, udtrykker Nisha ønsket om indførelsen af
et islamisk Kalifat samt Sharia, for at samfundet igen kan tilgodese alle mennesker. På den private
scene reflekterer Nisha også over vigtigheden af at udbrede islams budskab gennem dawah, så folk
bliver bevidste om islam som en livsideologi.
I denne del af analysen, har jeg fokuseret på, hvordan regeringen med sin handlingsplan, utilsigtet
kan komme til at have en ekskluderende virkning på muslimske tilhængere af HT. Endvidere er der
92
argumenteret for, hvordan den kommunitaristiske medborgerskabsdiskurs kan spores i regeringens
handlingsplan. Jeg har analyseret, hvilken reaktionsstrategi kvinderne anvender til at stille sig i
opposition til majoritetssamfundet, samt hvordan de ved at dikotomiserer skaber en afgrænset
gruppeidentitet. Afsluttende har jeg analyseret hvordan kvinderne forholder sig til regeringens
handlingsplan, ved at betragte kvinderne på deres private scener.
93
Kapitel 6
6.0 Konklusion
Jeg har nærværende speciale ønsket, at præsentere et dybere og nuanceret indblik i kvindelige
tilhængere af HT’s hverdagsliv, med udgangspunkt i deres livsverden og deres
livshistoriefortællinger. Jeg har derfor foretaget en fænomenologisk undersøgelse af, hvordan
kvindelige tilhængere af HT indretter deres hverdagsliv, i et vestligt demokrati, som ikke er i
overensstemmelse med islamisk livsførelse. Jeg har fokuseret på hvilke livsforhold der fører
kvinderne til at tilslutte sig HT, hvordan kvinderne ser, deres eksistens i det danske samfund, som
muslimske kvinder tilsluttet HT samt hvilke muligheder og begrænsninger, det giver for
tilrettelæggelsen af deres hverdagsliv. Afsluttende har jeg diskuteret regeringens handlingsplan
vedrørende forebyggelse af radikalisering.
De livsforhold der får kvinderne til at tilslutte sig HT, er deres søgen efter et fællesskab hvor de vil
opleve tilhørsforhold. Kvinderne betragter HT som et religiøst og politisk fællesskab, der giver dem
tryghed, frihed og indsigt i en livsførelse som begge kvinder betragter som meningsgivende og den
eneste ”rigtige måde” at leve efter. Kvindernes tilslutning til HT er baseret på et individuelt
selvbestemt valg. Kvinderne opfatter ikke sig selv ud fra den stereotypisering samt stigmatisering,
de udsættes for gennem nyhedsmediernes fremstilling af dem som undertrykte muslimske kvinder
som er ofre for patriarkalsk kultur. Kvinderne definerer og forholder sig til kvindesyn, ligestilling
og kønsroller i en islamisk kontekst, dermed underkender de danske kønsmæssige
belongingpolitikker og nyhedsmediernes fremstilling af dem, som undertrykte muslimske kvinder.
Kvinderne, indretter deres hverdagsliv i Danmark med udgangspunkt i HT’s udlægning af islam,
som bygger på koranen og Sharialoven. Koranen og Sharialoven anvendes i alle livets anliggender,
både i forhold til tilrettelæggelsen af deres familieliv, ægteskabelige liv, børneopdragelse samt
uddannelse- og arbejdsliv. I forhold til problematikker omkring marginalisering og udstødning,
forholder og reflekterer kvinderne over disse, ud fra en islamisk kontekst, der også tager
udgangspunkt i HT’s udlægning af islam. De muligheder og begrænsninger kvinderne har for
tilrettelæggelsen af deres hverdagsliv, skal ses i relation til deres tilhørsforhold til HT. Kvinderne
forholder sig til disse, ved at planlægge og organisere deres hverdagsliv ud fra principperne om
halal og haram. På den måde sikrer kvinderne, at de ikke kommer til at handle uislamisk.
94
I regeringens handlingsplan er udgangspunktet for inklusion, at man deler de danske værdier om
demokrati og fællesskab for at blive inkluderet i det danske samfund. Kvinderne opfatter
regeringens handlingsplan, som et forsøg på at vestliggøre tilhængere af HT, da de er imod de
demokratiske værdier. Kvinderne er derfor bevidste om, indsatserne i regeringens handlingsplan,
idet disse kan have betydning for tilrettelæggelsen af deres hverdagsliv ved at begrænse kvinderne i
deres islamiske livsførelse.
Det er væsentligt, at begge kvinder lever i det danske samfund, men de deler ikke de demokratiske
værdier idet disse er i modstrid med deres islamiske livsførelse. Kvinderne er imod en hver form for
livsideologi der ikke stemmer overens med islam. Som tilhængere af HT ønsker og arbejder, begge
kvinder for, at Sharia og Khilafah-staten bliver genetableret i sin oprindelige form. Ved at behandle
alle livets anliggende ud fra en islamisk kontekst, tager begge kvinder aktivt afstand fra det danske
demokrati og vestlig livsførelse, idet de anser disse som værende modstridende med deres islamiske
livsførelse. Dermed devaluerer kvinderne det danske demokrati samt det danske fællesskab.
95
Litteraturliste
Af Ritzau (2012). Hizb ut-tahrir tiltrækker konvertitter.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/01/06/031612.htm. Lokaliseret d. 7.1.2014.
Andreassen, Rikke (2007): Der er et yndigt land. Medier, minoriteter og danskhed. Tiderne
Skifter. København.
Atkinson, Robert (1998). The Life Story Interview. Sage Publications.
Christensen, Ann-Dorte (2008). ”Nationalisme og lokalt tilhørsforhold”. Køn, klasse og
etnicitet som grænsedragninger. s. 58-67 i Kvinder, Køn & forskning nr. 3/2008.
CIR, Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser. http://cir.au.dk/.
Lokaliseret 7.1.2014
Crone, Manni (2010). Dynamikker i ekstremistiske miljøer. DIIS working paper 2010:24.
Degn, I. & Søholm, M.K. (2011). Tørklædet som tegn. Tilsløring og demokrati i en sløret
verden. Aarhus Universitetsforlag.
Dencik, L. et al. (2008). Familie og børn i en opbrudstid. Hans Reitzels forlag.
Grøndahl, M. et al. (2003). Hizb ut-Tahrir i Danmark. Farlig fundamentalisme eller
uskyldigt ungdomsoprør. Aarhus universitetsforlag.
Hizb-ut-tahrir. http://www.hizb-ut-tahrir.dk/
Horsdal, Marianne (2002). Livets fortællinger. En bog om livshistorier og identitet.
København: Borgens Forlag.
Høiris, Ole (2011). En verden af kulturer eller en verden af civilisation. Dilemmaet i
Vestens opfattelse af sig selv og det fremmede. I: Degn, I. & Søholm, M. K (red.).
Tørklædet som tegn. Tilsløring og demokrati i en sløret verden. Aarhus Universitetsforlag.
Jacobsen, Hviid Micahel & Kristiansen (2002). Erving Goffman: Sociologien om det
elementære livs sociale former. Hans Reitzels forlag.
Jensen, K. Martin (red.) (2011). Afradikalisering er en renselse. Information.
http://www.information.dk/283441. Lokaliseret d. 7.5.2013
Jespersen, K. & Pittelkow, R. (2010). Islams Magt, Europas ny virkelighed.
Jyllands-Postens Forlag.
Hansen, A.D. et al. (2012). Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. København: Hans
Reitzels Forlag.
96
Jørgensen, A. (2008). Hermeneutik, fænomenologi og interaktionisme. Tre sider af samme
sag: I Jacobsen, M. H. & K. Pringle (red.): At forstå det sociale. København: Akademisk
forlag.
Kvale, Steinar (2007). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
København: Hans Reitzels Forlag.
Lindekilde, Lasse (2010). Forebyggelse af radikalisering, miskendelse og muslimsk
minoritetsidentitet. I Tidsskrift for Islamforskning – Islam og minoriteter, nr. 2.
Mahmood, Mamdani (2005). Good Muslim, Bad Muslim, America, the Cold War, and the
Roots of Terror. Forlag Doubleday.
Pedersen, H. M & Rytter, M. (2011). Islam og muslimer i Danmark, religion, identitet og
sikkerhed efter 11. september 2001. København: Museum Tusculansnums Forlag.
Regeringens handlingsplan (2009). En fælles og tryg fremtid - Handlingsplan om
forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4443E64E-3DEA-49B2-8E19-
B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf.
Retsinformation. www.retsinformation.dk
Riis, Ole. (2005). Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode.
København: Hans Reitzels forlag. 1. udgave, 1.oplag.
Sedgwick, Mark (2009). Terrorisme efter 11. september 2001. Forelæsning ved lektor Mark
Sedgwick fra Aarhus Universitet på DR2.
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_Historie/
Terrorisme_efter_11_sep_2001.htm. Lokaliseret d. 8.5.2013.
Skytte, Marianne (2012). ”Noter om Mullards medborgerskabsbegreber”. Valgfag modul 5.
Migration, medborgerskab og socialt arbejde.
Skytte, Marianne (2009). Kategorisering og kulturopfattelse i Carsten Schou & Carsten
Pedersen (red.): Samfundet i pædagogisk arbejde, et sociologisk perspektiv. Akademisk
forlag 2. udgave, 3. oplag.
Yuval-Davis, Nira (2006). Belonging and the Politics of Belonging. I: Patterns of Prejudice,
vol. 40, No. 3, pp. 197-214. Publisher Routledge.
Yuval-Davis, Nira (2010). Theorizing identity: beyond the 'us' and 'them' dichotomy. I:
Patterns of Prejudice”, vol. 44 No. 3, pp. 261-280. Publisher Routledge.
Zahavi, Dan (2010). Fænomenologi. Roskilde universitetsforlag. 1. udgave, 4. oplag.97
Zahavi, Dan (2001). Husserls fænomenologi. Gyldendal.
Østergaard Møller, Simon (2009). ”Etnisk stigmatisering og outsider identitet i Danmark”, i
Jørgen Elm Larsen og Niels Mortensen. (red.). Udenfor eller indenfor – sociale
marginaliseringsprocessers mangfoldighed. København: Hans Reitzels Forlag.
98
Bilag
Bilag 1
Fra: Mehdi Mozaffari [mailto:[email protected]]Sendt: 26. august 2008 13:59Til: DemokratikontoretEmne: Angående 'En fælles og tryg fremtid'
Mange tak for den tilsendte rapport, "En fælles og tryg fremtid", med forslag til en handlingsplan.Vi mener, at det er en både god og nyttig rapport, og at det er en fin ide at udsende den. Dog forekommerpointerne temmelig kendte, og problemet er jo netop, at der findes mange hypoteser og teorier med hensyntil baggrunden for radikalisering, men desværre ikke ret meget feltarbejde eller empirisk bevis.I den forbindelse påtager Center for forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser (CIR) sig netop at gålidt dybere i sagen og gennem kvalitative interviews forsøge at finde frem til, hvilke årsager og processer derligger bag radikalisering.Det er måske første gang, at man laver sådan en undersøgelse baseret på en komparativ undersøgelsemellem Danmark og nogle andre europæiske lande. En sådan undersøgelse vil desværre være en temmeliglang proces. Vi håber dog, at CIR med de kommende resultater kan bidrage til en afklaring af nogle af depunkter, der fremhæves i rapporten. Vi håber, at vi kan være med til at præcisere, hvilke årsager ogbagvedliggende processer der findes for radikalisering blandt nogle unge muslimer.Vi finder også, at Frankrig kunne være et godt eksempel, som man har overset i rapporten. Det viser sig, atmuslimerne i Frankrig først og fremmest føler sig som franskmænd, når de bliver spurgt, om de f.eks. følersig som arabere, muslimer, franskmænd osv.Hvis man sammenligner med Storbritannien, kan man konstatere, at multikulturalismen ikke har givet nogetpositivt resultat, og at radikaliseringen har bredt sig i Storbritannien i modsætning til Frankrig, som bygger pårepublikanisme. Desuden blev det meget omdiskuterede og konfliktbetonede spørgsmål om tørklæder i defranske skoler også løst (overraskende) fredeligt.Det kan også anbefales, at man i stedet for hele tiden at relatere radikalisering til islamisering og fokusere påmoskeer og religiøse autoriteter her i landet, f.eks. i stedet kunne invitere frisindede filosoffer, forfattere ogandre fra muslimske lande. Og at man samtidigt sørgede for, at de kunne holde deres foredrag ikke bare foren snæver, elitær kreds, men også kunne holde deres foredrag på deres egne sprog i forskelligeindvandrermiljøer og -sammenhænge.Måske var det også en ide at nedsætte et nationalt integrationsråd på samme måde, som man f.eks. har etforskningsråd, som kunne samle de initiativer og den politik, der nu findes inden for forskellige ministerier ogandre institutioner.Vi tror, at vi alle er enige om, at af-radikalisering af unge muslimer og deres integration i det danske samfundkun kan løses ved hjælp af en intelligent, kohærent og effektiv politik. Vi satser på det.
Med de bedste hilsnerMehdi Mozaffari, Professor, Dr.CenterlederDepartment of Political ScienceBatholins AlléAarhus UniversitetDK-8000 Aarhus CDENMARKTel. + 45 89 42 13 41Fax: +45 86 13 98 39
99
Bilag 2
100
Bilag 3
101
