6
Læringsteori Læringens tre dimensioner Figur 1, Læringens tre dimensioner Igennem indholdsdimensionen udvikles den lærende indsigt, formåen og forståelse, med andre ord, hvad den lærende ved, forstår og kan. Det vi vil opnå her, er at skabe en sammenhængende forståelse af tilværelsens forskellige forhold, tackle tilværelsens praktiske udfordringer ved at danne mestring i form af de færdigheder vi besidder og den måde vi forholder os på til tilværelsen. Som dette lykkes for os udvikler vi funktionalitet (vores evne til at fungere hensigtsmæssigt i de forskellige sammenhænge vi indgår i) (Illeris 2006, s. 40). Nøgleord: mestring og funktionalitet. Tilegenelsesprocessen kræver, at der, hvis det er nødvendigt, også indgår en drivkraft (sætter de psykiske processer i gang herunder menes motivation, følelser og vilje). Hensigten med dette element er at opretholde en balance imellem det mentale og det kropslige. For at opretholde denne balance bliver vi hele tiden drevet af opsøge ny viden, forståelse eller nye færdigheder. Ved disse handlinger udvikler vi samtidig sensitivitet eller følsomhed i forhold til os selv og omverdenen (Illeris Figur 2, Læring som udvikling af kompetence

detkreativerum.files.wordpress.com · Web viewDysthe har fremstillet seks centrale elementer/aspekter ved et sociokulturelt syn på læring, de lyder således: Læring er situeret

  • Upload
    haquynh

  • View
    215

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Læringsteori

Læringens tre dimensioner

Figur 1, Læringens tre dimensioner

Igennem indholdsdimensionen udvikles den lærende indsigt, formåen og forståelse, med andre ord, hvad den lærende ved, forstår og kan. Det vi vil opnå her, er at skabe en sammenhængende forståelse af tilværelsens forskellige forhold, tackle tilværelsens praktiske udfordringer ved at danne mestring i form af de færdigheder vi besidder og den måde vi forholder os på til tilværelsen. Som dette lykkes for os udvikler vi funktionalitet (vores evne til at fungere hensigtsmæssigt i de forskellige sammenhænge vi indgår i) (Illeris 2006, s. 40). Nøgleord: mestring og funktionalitet.

Tilegenelsesprocessen kræver, at der, hvis det er nødvendigt, også indgår en drivkraft (sætter de psykiske processer i gang herunder menes motivation, følelser og vilje). Hensigten med dette element er at opretholde en balance imellem det mentale og det kropslige. For at opretholde denne balance bliver vi hele tiden drevet af opsøge ny viden, forståelse eller nye færdigheder. Ved disse handlinger udvikler vi samtidig sensitivitet eller følsomhed i forhold til os selv og omverdenen (Illeris 2006, s. 41). Nøgleord: sensitivitet og mental og kropslig balance.

Disse to ovennævnte dimensioner aktiveres samtidigt via impulser fra samspilsprocessen mellem individet og omverdenen (Illeris 2006, s. 41).

Læringens samspilsdimension, som omhandler individets samspil med den sociale og materielle omverden (Illeris 2006, s. 41). Der er to niveauer under dette punkt nemlig: niveau et, som er det nære hvor samspilsdimensionen udspiller sig såsom: klasseværelset, arbejdsgruppen, familien mm.. Niveau to er det mere overordnede som samfundet, der sætter betingelserne og rammerne for det samspil der sker på niveau et. (Uddybelse af denne dimension under situeret læring) Nøgleord for denne dimension er handling, kommunikation og samarbejde (Ileris 2006, s. 41).

Figur 2, Læring som udvikling af kompetence

Jeg mener, at vi kan bruge ’Læringens tre dimensioner’ med vægt på samspilsdimensionen til at fremme læringen og udviklingen af kreativitet. Desuden er den inden for socialkonstruktivismen. Socialkonstruktivisterne mener som bekendt, at al læring sker i relationer til omverdenen, en kritisk vinkel til dette kunne være, at læring også bliver praktiseret i individets indre tilegnelsesprocesser og man skal som Illeris siger det: ’… men det kan let føre til, at man overser eller undervurderer betydningen af de indre psykiske processer i det enkelte individ.’ (Illeris 2006, s. 128).

Sociokulturelle perspektiver på læring

Sociokulturelle perspektiver bygger på en konstruktivistisk anskuelse af læring, men ser læring konstrueret gennem en interaktion og i en kontekst og ikke primært som noget individuelt konstrueret. På den baggrund bliver samarbejde og interaktion vægtet højt inden for læring. At kunne deltage i praksisfællesskaber hvor læring finder sted bliver derfor et centralt element i det at lære (Dysthe 2001, s. 48).

Dysthe har fremstillet seks centrale elementer/aspekter ved et sociokulturelt syn på læring, de lyder således:

1. Læring er situeret2. Læring er grundlæggende social3. Læring er distribueret4. Læring er medieret.5. Læring er deltagelse i praksisfællesskaber6. Sproget er centralt i læringsprocesser

Situeret læring

For samspilsdimensionen gælder det, at omverdenen er den scene, hvor handlingen for individets ageren i forhold til denne omverden, finder sted. Læringen er altså situeret – dvs. at den situation vi lærer i ikke kun er påvirket læringen, men den er også inkluderet i læringen og en del af læringen (Illeris 2006, s. 108). Der er desuden to elementer i denne situerede læring, den ene omfatter den umiddelbare situation som den lærende befinder sig i, fx på en skole, arbejdsplads eller i en fritidsaktivitet, og samtidig er der den samfundsmæssige situation, der omhandler og er præget af normer og strukturer i bredere forstand (Illeris 2006, s. 108). Hertil kan man se på modellen: Den komplicerede læringsmodel.

Double-loop læring

Man ser på problemet og løser dette ved at ændre nogle ellers fastlagte rammer i organisationen og man inddrager medarbejderne, frem for den enkelte medarbejder.

Kolbs læringscirkel

Fra konkret oplevelse (starten af U’et) over reflekterende observation og abstrakt begrebsliggørelse (bunden af U’et) til aktiv eksperimenterende (toppen af U’et)(2006, s. 68). Den sociale dimension er ikke tilstede i Kolbs læringsforståelse(2006, s. 68). Man kan diskutere hvorvidt dette er hensigtsmæssigt i et kreativt arbejdsmiljø. Under læringscirklen hører også læringsstil til.

1: Konkret oplevelse

2: Reflekterende observationer

3: Abstrakt begrebsliggørelse

4: Aktiv eksperimenteren

Hvordan udnyttes medarbejdernes kompetencer indenfor kreativitet bedst muligt?

Kompetencebegrebet

Kompetencebegrebet ligger på det personlige plan i relation til bestemte sammenhænge, og kan realiseres via lærte kvalifikationer. Kompetencebegrebet er en helhed af en bestemt type person (Illeris 2006 s. 143). Det handler altså om, at en person er i stand til at anvende sin faglige viden og anvende den i forhold til de krav der bliver sat i en bestemt situation, også selvom der måske ligger en usikkerhed i denne. På den måde indgår personens holdninger og vurderinger samt evnen til at anvende en væsentlig del af personens mere personlige erfaringer (Illeris 2006, s. 143).

Med inddragelse af Erling Lars Dale – de tre kompetenceniveauer.

Figur 3, Læringscirklen

Læringsstile

Idéen med fokus på læringsstile er, at vi mennesker har mange forskellige måder at lære på, og nogle fremmer læringen bedre end andre hos det enkelte individ. Der er flere forskellige bud på læringsstile, og det er aldrig lykkedes at komme frem til en bestemt dækkende teori på begrebet. Illeris nævner nogle af de mest fremtrædende bud på området. De lyder således: den mest kendte danske udgave er af David Kolb, som ligger meget nær hans læringscirkel (jf. ovenfor). Hans læringsstil bygger som nævnt på læringscirklen, hvilket vil sige, at man ’måler’ hvor på cirklen en person har sin tyngde (styrke) (Illeris 2006, s. 193).

En anden tilgang er en psykologisk test, der hedder ’Myers-Briggs Type Indikator’, som lægger vægt på personlighedsmæssige egenskaber – her måler man på dimensionerne udadrettet / indadrettet, intuitiv / analytisk, impulsiv / tænksom og vurderende / accepterende og herudfra dannes en profil med fire personlighedstræk. Der lægges desuden vægt på, at den lærende selv skal blive bevidst om sin profil og tilrettelægge sin læring ud fra denne (Illeris 2006, s. 195). Testen er i øvrigt udviklet af amerikanerne Kathrine Briggs og Isabel Meyer.

Den tredje er den bredeste af begrebet, den er udviklet af amerikanerne Rita og Kenneth Dunn. Den handler om at inddrage alle de forhold der påvirker læringen såsom miljøforhold, følelsesmæssige forhold, sociologiske forhold og psykologiske forholde (Illeris 2006, s. 195)

Den sidste tilgang omhandler hvilke forskellige sanseindtryk, der virker tiltrækkende på vores læring. Denne tilgang er oprindeligt fra USA, og er senere bl.a. blevet videreudviklet af svenske Lena Boström, som sondrer mellem hhv. visuelle, auditive, taktile (berøringsmæssige) og kinæstetiske (bevægelsesmæssige) læringsstile. Hun inddrager desuden Dunn &Dunns, Gardners og Golemans tilgange (Illeris 2006, s. 196).