København og Århus - Efterår 2013

Modul 1:

(30 ECTS-points)

Pædagogisk antropologi

Fagansvarlige: Ida Wentzel Winther

Tovholdere og undervisereMads Rehder Middelboe (tovholder i København + klynge A)Dil Bach (tovholder i København + klynge A)Karen Ida Dannesboe (tovholder i Århus + klynge A og D) Nana Clemensen (tovholder i Århus + klynge A og G)Ida W. Winther (klynge A og D)Jakob Krause-Jensen (klynge B)Niels Kryger (klynge C)Laura Gilliam (klynge C og E)Bjørg Kjær (klynge E)Jakob Williams Ørberg (klynge F)Nanna Jordt Jørgensen (klynge F)Lars Holm (klynge G)Steen Nepper Larsen (holder de videnskabsteoretiske/-historiske forelæsninger)

Mål og undervisningsform:

Kursusbeskrivelse: Dette modul præsenterer det pædagogisk-antropologiske fagfelt og leder frem mod uddannelsens metodiske modul og tematiske specialiseringer på 2. semester. I løbet af semesteret introduceres de studerende for centrale pædagogisk-antropologiske teorier og begreber, samt den pædagogiske antropologis videnskabsteoretiske og historiske forankring. Undervisningen er baseret på en didaktisk model, hvor de studerende arbejder med en gruppe af beslægtede begreber på flere forskellige måder sideløbende. For det første præsenteres de studerende for begreberne gennem de teoretikere, der har inspireret den pædagogiske antropologi. For det andet præsenteres anvendelse af de samme teorier og begreber i pædagogisk antropologisk forskning. Her diskuteres

1 af 25

Undervisningsplan

blandt andet sammenhængen mellem teori, empiri og analyse. For det tredje arbejdes der med mindre feltøvelser. Endelig sættes begreberne ind i en teorihistorisk sammenhæng, og deres sociale og kulturelle forankring diskuteres.

Undervisningsformer: Studiemodulet er organiseret omkring seks klynger af hver to ugers varighed + 2 dage omkring akademisk skrivning (i uge 49). Undervisningen tilrettelægges som en variation af forelæsninger, dialogbaseret undervisning og fokuserede felt- og skriveøvelser. Undervisningen ligger hver uge på tre dage. Identiske forløb i København og Århus (dog forskellige ugedage). Århus: Onsdag, torsdag og fredag. København: Mandag, tirsdag og fredag (se næste side). I forbindelserne med øvelserne skal der bl.a. afleveres et mindre antal skriveøvelser.

Eksamen:Skriftlig opgave med ekstern censur, bedømmes efter 7-trinsskalaen (afleveres primo januar – dato følger).

Litteratur:Her er tale om et stort modul (30 ECTS point), så litteraturen er omfattende. Man bedes anskaffe sig følgende:

Sociologisk leksikon. København: Hans Reitzels Forlag. Den kan for jer på dette modul købes med 25 % rabat på IUP’s bibliotek i København og i Stakbogladen i Århus. I skal oplyse at I går på modul 1 på Pædagogisk antropologi.

Kompendium – købes på IUP’s bibliotek i København, og i Stakbogladen i Århus.

2 af 25

Undervisningsplan

Klynge A: uge 36 og 37 København: d. 2., 3., 6., 9., og 10. september.Århus: d. 5., 6., 11., 12. og 13. september.

Klynge B: uge 38 og 39.København d. 16., 17., 20., 23. og 24. september.Århus d. 19., 20., 25., 26. og 27. september.

Klynge C: uge 40 og 41.København d. 30/9., 1., 4., 7. og 8. oktober.Århus d. 3., 4., 9., 10., og 11. oktober.

Klynge D; uge 43 og 44.København d.21., 22., 25., 28. og 29. oktober.Århus d. 24., 25., 30., 31. oktober og 1. november

Klynge E: uge 45 og 46.København d. 4., 5., 8., 11. og 12. november.Århus d. 7., 8., 13., 14. og 15. november.

Klynge F: uge 47 og 48.København d. 18. ,19., 22., 25. og 26. november.Århus d. 21., 22., 27., 28. og 29. november.

Klynge G: uge 49.København d. 2. og 3. decemberÅrhus d. 4. og 5. december.

3 af 25

Undervisningsplan

Syv videnskabsteoretiske- og –historiske forelæsninger v/ Steen Nepper Larsen (ligger på 3. dag i hver klynge)

Dag 3 i klynge AFørste videnskabsteoretiske- og –historiske forelæsning: Om viden og virkelighed - tanker om sprog, erkendelse og materialitet. Hvad er ontologi og epistemologi? Introduktion til bl.a. positivisme, hermeneutik, perspektivisme, kritisk teori og socialkonstruktivisme

Dag 3 i klynge BAnden videnskabsteoretiske og –historiske forelæsning: Om interaktion, kommunikation og ’det sociale’. Fugle- og frøperspektiv på sociologiske og antropologiske teorier om udveksling og dannelse af sociale bånd. Træk af det sociale klisters idéhistorie. Hvad får samfundet til at hænge sammen? Er alt social konstrueret?

Dag 3 i klynge CTredje Videnskabsteoretiske og –historiske forelæsning: Om menneskets livslange anden fødsel. Om dannelse, øvelsesantropologi og pædagogik. Træk af dannelsestænkningens idéhistorie og aktualitet fra Immanuel Kant, Johann Gottfried Herder og Wilhelm von Humboldt til Theodor W. Adorno og Peter Sloterdijk. At ville noget med nogen – men med hvilken ret?

Dag 3 i klynge DFjerde videnskabsteoretiske og –historiske forelæsning: Om ånd, bevidsthed, væren, krop og situerethed. Hvad er fænomenologi? Træk af fænomenologiens historie fra ånds- til kropsfænomenologi. Introduktion til begreber som embodiment (embodied cognition, embodied thought), embeddedness og enactment

Dag 3 i klynge EFemte videnskabsteoretiske og –historiske forelæsning: Om strukturalisme og poststrukturalisme. Tankehistorie fra Ferdinand de Saussure til Jacques Derrida og Gilles Deleuze. Sproget er ikke kun et redskab – tanker om magtkonstitution og sprogets betydning fra Friedrich Nietzsche til Michel Foucault

Dag 3 i klynge FSjette videnskabsteoretiske og –historiske forelæsning:Om kognitiv kapitalisme - når idéer bliver guld værd på Børsen. Tanker om samfundsmæssige transformationsprocesser, personliggørelse af arbejdskraften og trangen, hangen og tvangen til kreativitet og innovation. Kortlægning af forskydninger i erkendelsespositioner og videnspolitikker

4 af 25

Undervisningsplan

Klynge GSyvende videnskabsteoretiske og –historiske forelæsning:Om kritik, deskriptivitet og normativitet. Kan og skal kritiske ståsteder, kritisk dømmekraft, fordomme og forforståelser aktivt suspenderes, når man ønsker at bedrive videnskab? Cirka 250 års positioner inden for og drøftelser af dette anmassende spørgsmål ventileres.

Til forelæsningerne anvendes Sociologisk leksikon. København: Hans Reitzels Forlag, 2011 (2013).

5 af 25

Undervisningsplan

Klynge A:

Undervisere: København: Mads Middelboe Rehder, Dil Bach og Ida W. WintherÅrhus: Nana Clemensen, Karen Ida Dannesboe og Ida W. WintherTovholder: Mads Middelboe Rehder og Dil Bach (København), Nana Clemensen og Karen Ida Dannesboe (Århus)

Tema: Hvad er pædagogisk antropologi?

Mål: Denne første klynge er en introduktion til pædagogisk antropologi som fagområde og studie.

Indhold: Vi tager udgangspunkt i filmen “At the Winter Sea Ice Camp” (af Asen Balikci - fra Netsilik Eskimo series) – og ønsker dermed at åbne uddannelsen ved at demonstrere spændingsforholdet mellem: ’at ville vise verden’ (andre kulturer) som den virkelig ’er’ - og erkendelsen af, at viden konstrueres og er magt. Pædagogisk antropologi har en empirisk tilgang, og begreber og teori genereres gerne ’nedefra’, fremfor at være noget ’man putter på’. Derfor er begreberne empiri, teori, felt, viden og forståelse i spil i den første klynge. Desuden præsenteres modulets struktur, arbejdsformer, studiepraksis, studiekrav og anbefalinger samt praktisk information vedrørende studieforløb og eksamensform.Nøgleord: Empiri/teori, viden, forståelse, felt.

Dag 1 Indhold: Introduktion til pædagogisk antropologi (Mads M. Rehder + Ida W. Winther + tovholderne)

Litteratur: • Gulløv, Eva og John (2013): ”Pædagogisk antropologi. Menneske og kultur”, i Håndbog til pædagoguddannelsen. Red Stig Brostrøm og Trine Ankerstjerne (9 sider)• Anderson, S. et al. (2012): ”Educational Anthropology in a Welfare State Perspective. The Case of Scandinavia”. I: Anderson-Levitt: Anthropologies of Education. A global Guide to Etnographic Studies of Learning and Schooling. New York, Oxford. Berghahn Books. (19 sider)• Hastrup, Kirsten (2003): "Den antropologiske videnskab". I: Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. (Red.). København. Hans Reitzels Forlag, s. 9-33. Pelissier, Catherine (1991): “The Antropology of teaching and learning”, in: Annual Re-

views Anthropology, s.75-95.

Dag 26 af 25

Undervisningsplan

Indhold: Hvad er empiri? Hvad er teori? (Karen Ida Dannesboe + tovholderne)Præsentation af de studerende, oplæg til mini feltøvelsen: ’Min skolevej’. Dannelse af ad hoc grupper.

Litteratur:• Hylland Eriksen, Thomas (2005): Hvad er Socialantropologi. København: Akademisk for-lag, s. 11-110.• Ehn, Billy & Orvar Löfgren: “Appendix: Doing an Ethnography of ‘Non-events’ ”. I The Se-cret World of Doing nothing. California University Press, s. 217-227.• Wadel, Cato (1991): "Fra observation til data". In C. Wadel Feltarbeit I egen kultur. En innføring i kvalitativt orientert samfunnsforskning. Flekkefjord, Seek, s. 75-95.• Krause-Jensen, Jakob (2010). Introduction: starting fieldwork on ‘the farm’. Flexible Firm. The Design of Culture at Bang & Olufsen. Oxford; New York, Berghahn Books, 1-22.

Dag 3 Del 1. Selvstændigt gruppearbejde med øvelsen. Del 2: Opsamling (tovholder)

Del 3: Denne uges videnskabsteoretiske forelæsning fokuserer på viden og virkelighed - tanker om sprog, erkendelse og materialitet. Hvad er ontologi og epistemologi? Introduktion til bl.a. positivisme, hermeneutik, perspektivisme, kritisk teori og socialkonstruktivisme (Steen Nepper Larsen).

Dag 4Indhold: Hvad er felt? (Dil Bach)Inkl. filmen ”Børne hverdagsliv på Christiansø” (2012)

Litteratur:• Gupta, Akhil & Ferguson, James (1997): Discipline and Practice:”The Field as Site, Method and Location in Anthropology In: Gupta, Akhil & Ferguson, James (eds) Anthropological Lo-cations. Boundaries and Grounds of a Field Science. Berkeley. University of California Press, s. 1-46.• Winther, Ida W. (2013): ”Forskerens fornemmelse for øen - en kropsligt indvævet forskningspraksis”. I Kim Rasmussen (red.), Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogiske studier. Roskilde Universitetsforlag 2013 (20 sider)• Fogh-Olwig, Karen (2002): Det etnografiske feltarbejde, Det etnografiske feltarbejde: antropologers arbejdsmark eller faglig slagmark? Kan downloades her: http://www.idunn.no/ts/nat/2002/03/det_etnografiske_feltarbejde_antropologers_arbejdsmark_eller_faglig_slagmark

7 af 25

Undervisningsplan

Dag 5Indhold: Hvad er viden (Mads M. Rehder + Nana Clemensen)Bl.a. filmen: Through These Eyes, af Charles Laird, 2004, 55 min.

Litteratur: • Schmidt, Lars-Henrik (1991): Hvad er viden? I Det videnskabelige perspektiv . Akademisk forlag. (ca. 15 sider)* Foucault, Michel (2006) Indledningen i "Ordene og tingene" (Les mots et les choses, 1966), Det Lille Forlag. * Hastrup, Kirsten (1996): ”Relativitet: Virkelige forskelle”. I Det antropologiske projekt: om forbløffelse. København: Gyldendal. s.40-52.* Lundberg, Pia (2004): “Perception. Kultur, opfattelsespraksis og viden”, i Viden om Ver-den. Red. Kirsten Hasrup. København: Hans Reitzels forlag.

8 af 25

Undervisningsplan

Klynge B: København: Underviser: Jakob Krause-Jensen Tovholder: Mads Rehder (København), Karen Ida Dannesboe (Århus)

Tema.: Interaktion, ritualer og udveksling

Mål: At de studerende opnår en relevant faglig indsigt i antropologiske teorier om udveks-ling, interaktion og ritual og viden om, hvordan disse teorier kan operationaliseres i forståelsen af pædagogiske forhold.

Indhold: I denne klynge skal vi beskæftige os med strategier, som kan hjælpe os med at begribe det sociale livs allermest generelle og elementære former. For det første skal vi prøve at for-holde os analytisk til noget af det, som vel er umiddelbart foreliggende materiale for antropologiske analyser: sociale situationer. I denne klynge skal vi for det andet se på ganske bestemte form for social situation, nemlig ritualer Dvs. iagttagelsen af social interaktion. Udveksling er et kraftfuldt analytisk greb, som i mange tilfælde kan bruges til at åbne et materiale op og se på det fra nye vinkler. Det tredje element i denne klynge er ritualer. Ritualer og teorierne omkring dem udgør også analytisk ramme, som kan bruges til at få perspektiv på social handling. Men ritualer er også en bestemt slags interaktion, hvor der ofte finder en (gave)udveksling sted - og ritualet kan således bruges til at få eksemplificeret og perspektiveret interaktion og udveksling.

Nøgleord: rolle og status, reciprocitet, gaver og varer, struktur og anti-struktur, liminalitet, symboler.

Dag 1: Indhold: Social Interaktion - det sociales atomfysik

Litteratur:• Goffman, E. (1969): ”Role Distance”. In: Coser, L. & Rosenberg, B.(eds.) Sociological The-ory. A Book of Readings. London: Collier-Macmillan, s. 314-318. • Goffman, E. (1967). “On Facework. An analysis of Ritual Elements in Social Interaction”. Interaction Ritual. Essays in Face to Face Behavior. Chicago: Aldine, s. 5-45. • McDermott, R. P. (1996). “The Acquisition of a Child by a Learning Disability”. In S. Chaik-lin and J. Lave (eds.): Understanding Practice. Perspectives on Activity and Context. Cam-bridge: Cambridge University Press, s. 269-305.

9 af 25

Undervisningsplan

• Willis, P. (1997). “Dossing, Blagging and Wagging: Countercultural Groups in the School Environment”. I Giddens, A. (ed.): Sociology: introductory readings. Cambridge: Polity, s. 337-343.

Dag 2: Indhold: Ritualer - sociale nøglebegivenheder (Jakob Krause-Jensen)

• Kjær, B. (2005). Institutionsliv- hvad er det? Om fritidshjemmet som rituel arena. Børn og Barndom på fritidshjem. En folkloristisk analyse af fortolkning og forhandling om barnlig identitet. København: Learning Lab Denmark, s. 89-106. • Quantz, R. A. (1999). "School ritual as performance: A reconstruction of Durkheim's and Turner's uses of ritual." Educational Theory 49(4): s. 493-513. • Rosen, M. (1988). ‘”You asked for it”. Christmas at the Bosses Expense’. I Journal of Man-agement Studies Vol. 25 (5), s. 463-480. • Salomonsen, J. (2003). "The Ethno-methodology of Ritual Invention in Contemporary Cul-ture-Two Pagan and Christian Cases". I Journal of Ritual Studies 17(2), s. 15-24.• Sjørslev, I. (2007). "Ritual, performance og socialitet: En introduktion. I Inger Sjørslev (red): Scener for samvær." Ritualer, performance og socialitet, s. 9-33. • Turner, V. (1967). ”‘Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passages’”. I: A Forest of Symbols. Ithaca: Cornell University Press, s. 93-111.

Optakt til øvelse: om at iagttage sociale situationer.

Dag 3.

Del1. Selvstændigt gruppearbejde med øvelsen. Del 2: Opsamling (tovholder)

Del 3: Denne uges videnskabsteoretiske forelæsning rettes mod interaktion, kommunikation og ’det sociale’. Fugle- og frøperspektiv på sociologiske og antropologiske teorier om udveksling og dannelse af sociale bånd. Træk af det sociale klisters idéhistorie. Hvad får samfundet til at hænge sammen? Er alt social konstrueret?(Steen Nepper Larsen)

Dag 4

Indhold: Udveksling- hvad er reciprocitet? (Jakob Krause-Jensen)

10 af 25

Undervisningsplan

Litteratur: • Graeber, D. (2011). "Debt: The first five thousand years." Melville House. • Lévi-Strauss, Claude ([1949] eng. trans. 1969) “The Principle of Reciprocity”, kapitel 5. I: The Elementary Structures of Kinship. Boston: Beacon Press, s. 52-68. • Mauss, Marcel (2001) Uddrag fra Gaven: gaveudvekslingens form og logik i arkaiske samfund. København: Spektrum. [15 sider]• Parry, J. and M. Bloch (1989). “Introduction: money and the morality of exchange.” In J. Parry and M. Bloch (eds.): Money & the Morality of Exchange. Cambridge: Cambridge University Press, s. 1-32.

Dag 5:

Indhold: Udveksling: eksempler på analyser i pædagogiske kontekster (Jakob Krause-Jensen)

• Jørgensen, Clara R. (2005) ”Forklædte penge. En diskussion af brugerbetaling i en gratis nicaraguansk folkeskole.” I Tidsskriftet Antropologi, nr. 49, s. 61-71. • McCracken, Grant (1983) “The Exchange of Children in Tudor England: An anthro-pologi-cal phenomenon in historical context.” I Journal of Family History, 8, s. 303-313.• Danneskjold-Samsøe, Sofie (2007) ”Ydelser for lidelser? Om integration og social ud-veksling mellem irakiske flygtninge og danske velfærdsinstitutioner.” I K. F. Olwig & K. Pærregaard (red.) Integration. Antropologiske perspektiver. København: Museum Tusculanums Forlag, s 211-228.• Paradise, R. and M. t. De Haan (2009). "Responsibility and reciprocity: Social organization of Mazahua learning practices." I: Anthropology & education quarterly 40(2), s. 187-204.

11 af 25

Undervisningsplan

Klynge C: København

Underviser: Niels Kryger og Laura Gilliam Tovholder: Mads (København), Nana (Århus) Tema: Tilegnelse og konstruktion af kultur og viden

Mål: At de studerende opnår en indsigt i pædagogisk-antropologiske teorier, begreber, analyser og perspektiver omkring tilegnelse og konstruktion af kultur og viden. At øge de studerendes opmærksomhed på forskellen ml. empiriske og analytiske begreber og på deres betingelse af den kontekst de anvendes i.

Indhold: Tilegnelsen af kultur og viden er blevet beskrevet med en række forskellige begreber og tilgange i antropologien og pædagogikken. I klyngen behandles de begreber – primært læring og kultur - som både anvendes i den pædagogiske antropologi, i det pædagogiske felt og af folk i almindelighed. Fokus er på begrebernes forklaringskraft, forskellige anvendelser og deres betydninger i det sociale rum. Som start på klyngen zoomes ind på læringsbegrebet, og på og hvordan et sådant begreb både kan indgå med forskellige perspektiver i en pædagogisk antropologisk tilgang til forståelse af individers tilegnelse (og medproduktion) af kultur og viden og får betydninger og konsekvenser i forskellige politiske pædagogiske projekter. Den anden del af klyngen gransker anvendelsen og kritikken af kulturbegrebet, og hvorledes børn tilegner sig og producerer kulturelt forskellige praksisser og vidensformer. Sidst diskuteres perspektiver omkring civilisering og opdragelse i familie og skole, der kaster lys på ideer om det ordentlige og kultiverede og skoleinstitutionens betydning for kulturel (re)produktion. Nøgleord: Pædagogiske begreber (læring) som analytisk perspektiv, pædagogiske begreber som retorikker, enkulturation, kulturrelativisme, essentialisering.

Dag 1: Indhold: Begrebet læring anvendt som analytisk blik på menneskelig social praksis over for studiet af læring(s-retorikker) som empirisk fænomen (Niels Kryger)

Litteratur:• Wenger, Etienne (1998/2004): ”En social teori om læring”. I: Wenger, Etienne: Prak-sisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag, s. 13-26.• Becker, Howard (1963): ”Learning to become a Marihuana User”. I: B. Levinson et al. (eds.): Schooling the Symbolic Animal. Social and Cultural Dimensions of Education. New York: Rowman & Littlefield.

12 af 25

Undervisningsplan

• Kryger, N. (2004a): “Childhood and ‘New Learning’ in a Nordic Context”. I: Brembeck, H., Johansson, B., Kampmann, J. (eds.): Beyond the competent child: Exploring contemporary childhoods in the Nordic welfare societies. Roskilde Universitetsforlag, s. 153-176.

Dag 2: Indhold: Studier af ”læring” ud fra en kritisk Michel Foucault inspireret tilgang (Niels Kryger)

Litteratur: • Krejsler, John (2004): ”Pædagogiske spil med personligheden som indsats”. I: Pædagogikken og kampen om individet: Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker. København: Hans Reitzels Forlag, s.• Fendler, L. (2001): “Educating Flexible Souls: The Construction of Subjectivity through Developmentality and Interaction”. I: K. Hultquist & G. Dahlberg: Governing the Child in the New Millennium. NY & London: RoutledgeFalmer, s. 119-142. • Rose, N. (1989/1999): Governing the Soul. The shaping of the self. London: Free Associa-tion Books, p. 1-11 & p. 217-232• Deleuze, Gilles (2006/1990): ”Postscriptum om kontrolsamfundet”. I Forhandlinger. 1972-1990. Frederiksberg: Det lille Forlag, s. 212-218.

Introduktion til øvelse.

Dag 3. Del1. Selvstændigt gruppearbejde med øvelsen. Del 2: Opsamling (tovholder)Del 3: Denne uges videnskabsteoretiske forelæsning fokuserer på menneskets livslange anden fødsel. Om dannelse, øvelsesantropologi og pædagogik. Træk af dannelsestænkningens idéhistorie og aktualitet fra Immanuel Kant, Johann Gottfried Herder og Wilhelm von Humboldt til Theodor W. Adorno og Peter Sloterdijk. At ville noget med nogen – men med hvilken ret? (Steen Nepper Larsen)

Dag 4 Indhold: Kulturbegrebet, kulturtilegnelse og -produktion (Laura Gilliam)

Litteratur: • Hastrup, Kirsten (2004): “Kultur som kundskab. Sprog, Erfaring og Færdigheder.” I: Kultur. Det Fleksible Fællesskab. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 97-116.• Ward Goodenough (1976): “Multiculturalism as the Normal Human Experience”. I: An-thropology and Education Quarterly. Vol. 7. No. 4, s. 4-7.

13 af 25

Undervisningsplan

• Gustav Jahoda & Ioan M. Lewis (1988): “Introduction. Child Development in Psychology and Anthropology.” In: Acquiring Culture: Cross Cultural Studies in Child Development.• Kulick, Don & Schieffelin, Bambi. B. (2006): “Language Socialization”. I: A Companion to Linguistic Anthropology. London: Blackwell Publishing, s. 349-368.• Grillo, Ralph (2003): Cultural Essentialism and Cultural Anxiety. I: Anthropological Theory. Vol 3. No.2, s. 157-170.

Dag 5: Indhold: Civilisering og børneopdragelse (Laura Gilliam).

Litteratur: • Elias, Norbert (1998): “The Civilizing of Parents”. I: The Norbert Elias Reader. J. Goudsblom & S. Mennell (eds.). Oxford: Blackwell, s. 189-211.• Gilliam, Laura & Eva Gulløv (2012): ”Civilisering. Et Perspektiv på Opdragelse, Omgangsformer og Distinktioner. I: Civiliserende Institutioner. Om Idealer og Distinktioner i Opdragelse.” Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 17-39. • Levinson, Bradley A. & Dorothy Holland (1996): “The Cultural Production of the Edu-cated Person.”. I: Levinson et al (eds.). The Cultural Production of the Educated Person. New York: State University of New York Press, s.1-15.• Andrie Kusserow: Chapter 4+5. I: American Individualism. Child Rearing and Social Class in Three Neighbourhoods. New York: Palgrave MacMillan, s. 57-111.

14 af 25

Undervisningsplan

Klynge D: Underviser: Karen Ida Dannesboe og Ida W. Winther Tovholder: Dil Bach (København), Karen Ida Dannesboe (Århus) Tema: Institutioner og hverdagsliv

Mål: At de studerende opnår en relevant faglig indsigt i pædagogisk-antropologiske teorier, begreber samt analyser af kulturelle og sociale processer i og på tværs af centrale pædagogiske institutioner.

Indhold: Institutioner såsom skole og familie er centrale institutioner i etnografiske studier af pæ-dagogiske forhold. Denne klynge beskæftiger sig med centrale problematikker omkring hverdagslivets institutioner og bevægelser herimellem. I klyngen præsenteres forskellige perspektiver på institutioner, der giver indsigt i, hvorledes institutioner skabes gennem menneskelige interaktioner og historiske processer. Der arbejdes med institutionelle sam-menhænges træghed og forandring/bevægelse, institutionelle logikker, sociale praksisser og materialitet. I denne sammenhæng fokuseres der på institutioner som daginstitution, skole, familie og hjem, på bevægelser mellem institutioner, hverdagslivet i og på tværs af institutioner og betydningen heraf for børn og familier. Ligeledes at institutioner ikke er isolerede størrelser, men netop forbindes i hverdagslivet på forskellige måder.

Nøgleord: træghed, materialitet, bevægelse, forbindelser, dynamikker og praksis.

Dag 1: Indhold: Forskellige perspektiver på institutioner (Karen Ida Dannesboe)

Litteratur: • Berger Peter, og Luckmann (1966): ”Institutionalisering”. I: Den samfundsskabte virkelighed - En videnssociologisk afhandling. Lindhardt og Ringhof. s. 65-111.• Foucault, Michel (2003/1975)”Disciplin”. I: Overvågning og straf. Fængslets fødsel. Det lille forlag. s. 151-200.• Oplag fra Sociologisk leksikon: 2012 (’Institutioner’ af Lars Thorup Larsen og ’Institutionalisering’ af Jens Qvortrup). Red. Steen Nepper Larsen & Inge Kryger Petersen. København: Hans Reitzels Forlag.• Gulløv, Eva (2003): ”Institutionslogikker som forskningsobjekt”. I: Pædagogisk antropologi – refleksioner over feltbaseret viden. Red. Ulla Ambrosius Madsen. København: Hans Reitzels Forlag, s. 53-75.

15 af 25

Undervisningsplan

• Palludan, Charlottes (2009): ”En tidlig barndom med perspektiver”. I Nordisk barnehageforskning 2 (I), s. 27-37.

Afsnit af David MacDougalls film Doon school – (om ’at se en institution’)

Dag 2: Indhold: Bevægelsen mellem skole, familie og hjem, og institutioners betydning i hverdags-livet (Karen Ida Dannesboe)

Litteratur:• Law, John (1999): “After ANT: Complexity, naming and topology”. I: Actor Network Theory and after. Eds. John Law and John Hassard. Blackwell Publishers, s. 1-14.• Dannesboe, Karen Ida (2012): ”Forældre som trumfkort i skolens disciplinering” + ”Når skoletasken bevæger familien”. I Passende engagement og (u)bekvemme skoleliv. Et studie af børns navigationer mellem skole og familie. Ph.d.-afhandling; Århus Universitet, s. 106-124 +s. 148-169.• Certeau, Michel de (1984): “Spatial Stories”. I The practice of Everyday Life, Berkley: Uni-versity of California Press, s.115-130.• Lorimer, Francine (2003): ‘The Smidt children goes put to school - and come home again’, In Children’s places, Red. Karen Fog Olwig og Eva Gulløv. New York: Routledge, s 58-76.• Carstensen, Trine Agervig (2006): ”Byrum og ruter”. I Børns steder – om børns egne steder og voksnes steder til børn, red. Kim Rasmussen, Billesøe & Baltzer. s. 70-88.

Introduktion til øvelse: Om erindringer og erfaringer fra klassen og livet ved siden af.

Dag 3. Del1. Selvstændigt gruppearbejde med øvelsen. Del 2: Opsamling (tovholder)

Del 3: Denne uges videnskabsteoretiske forelæsning fokuserer fokuserer på ånd, bevidsthed, væren, krop og situerethed. Hvad er fænomenologi? Træk af fænomenologiens historie fra ånds- til kropsfænomenologi. Introduktion til begreber som embodiment (embodied cognition, embodied thought), embeddedness og enactment. (Steen Nepper Larsen).

Dag 4 Indhold: Familie, søskende/slægtskab (Ida W. Winther)

Litteratur: 16 af 25

Undervisningsplan

• Smart, Carol (2006): ”Families we live with”. I Personal Life. Cambridge: Polity Press, s 133-155.• Bach, Dil (2012): ”Det civiliserede familieliv”. I: Civiliserende Institutioner. Om Idealer og Distinktioner i Opdragelse. Århus: Århus Universitetsforlag, s. 211-250.• ‘Kinship’, I Encyclopedia of Social and Cultural anthropology (1996). New York: Rout-ledge. s. 310-318.• Carstens, Jannet (2000): Introduction: cultures of relatedness, s. 1-36. I: Cultures of Relat-edness – new Approaches to the study of Kinship. • Palludan, Charlotte, Ida W. Winther og Eva Gulløv: “Emotive Siblingship” (draft). Ca. 25 sider

Filmen “Bevægelige søskendeskaber” (2013) af Ida W. Winther og Mads M. Rehder. (30. minutter)

Dag 5 Indhold: Hjem (Ida W. Winther).

Litteratur: • Miller, Daniel (2001): ”Possessions”. I Home Possessions. Oxford/New York: Berg. s. 107- 122.• Mary Douglas: ”The idea of a Home – a kind of space” I Social Research 58(1) :287-307.• Winther, Ida W. (2012):“Hjemmet”. I Primærsektoren. Red. Mette Raukiær og Mari Holen. København: Munksgaard. s. 87- 105.

17 af 25

Undervisningsplan

Klynge E: København

Undervisere: Laura Gilliam og Bjørg KjærTovholder: Dil Bach (København), Karen Ida Dannesboe(Århus)

Tema: Selvformation og sociale kategorier

Mål: At de studerende opnår en indsigt i forskellige tilgange til og analyser af spørgsmål omkring selvformation, identitet og forskellige sociale kategorier.

Indhold: Denne klynge er en introduktion til analyser og begreber omkring selvformation og sociale kategorier. Den første uge er der fokus på identitet og kategorisering, samt på identifikationsmarkører såsom køn, etnicitet, religiøsitet og klasse. Undervisningen vil se på antropologiske tilgange til kategorisering, og skitsere strukturalistiske, interaktionistiske og poststrukturalistiske perspektiver på identitet og subjektivering. Den anden uge belyses spørgsmål omkring normalitet, afvigelse, stigmatisering, diagnosticering og institutionelle identiteter. Tilsvarende vil der være introduktion til studiet af professionelle identiteter.

Nøgleord: forskel og lighed, grænser, performance, narrativer, forhandling, interaktion.

Dag 1: Indhold: Identitet, kategorisering, selv og anden (Laura Gilliam)

Litteratur: • Mary Douglas (1966): “External boundaries” og “Internal Lines”. I: Purity and Danger. An analysis of the concepts of pollution and taboo. London: Routledge. (26 sider)• Hylland Eriksen, Thomas (1993) Ethnic Identity and Ideology. I: Ethnicity and National-ism. Anthropological Perspectives. London, Boulder Colorado: Pluto Press, s. 59-77.• Richard Jenkins (2006): ”At vide hvem der er hvem”; ”At forstå identifikation”; og ”Grupper og kategorier”. I: Social Identitet. København: Academica. s.25-32, 40-51 og 105-120.• Dag Heede (2002): ”Selvets historie”. I: Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. København: Museum Tusculanums Forlag, s.18-27.

18 af 25

Undervisningsplan

Dag 2:Indhold: Køn, klasse og etnicitet (Laura Gilliam)

Litteratur:• Ortner, Sherry (1972): Is Female to Male as Culture to Nature? I: Feminist Studies. Vol.1. No. 2.• West, Candace & Don Zimmerman (1987): Doing gender. I: Gender & Society. Vol 1. No.2. • Skeggs, Beverly: “(Dis)Identification of Class: Of not being Working Class.” In: Formations of Class and Gender. London: Sage Publication, s. 74-97.• Staunæs, Dorthe (2004): ”Kroppene”. I: Køn, Etnicitet og Skoleliv. Roskilde: Samfundslitteratur, s. 129-152.

Introduktion til øvelse.

Dag 3. Del 1. Selvstændigt gruppearbejde med øvelsen. Del 2: Opsamling (tovholder)

Del 3: Denne uges videnskabsteoretiske forelæsning fokuserer på strukturalisme og poststrukturalisme. Tankehistorie fra Ferdinand de Saussure til Jacques Derrida og Gilles Deleuze. Sproget er ikke kun et redskab – tanker om magtkonstitution og sprogets betydning fra Friedrich Nietzsche til Michel Foucault. (Steen Nepper Larsen)

Dag 4:Indhold: Normalitet og afvigelse, stigma og diagnoser (Bjørg Kjær)

Litteratur:• Møller, J.S. (193?). Moder og Barn i dansk Folkeoverlevering. København, Ejnar Munksgaard, s. 228-278.• Ohlsson, R. (2011). ”Diagnosens roll i vardagligt meningsskapande”. I: Drakos & Hydén (red): Diagnos och identitet. Gothia Förlag,s. 157-183.• Hörnfeldt, H. (2011). ”Att göra normala barn – om normalitet och avvikelse i barnhälsovårdens kontroller av barns utveckling”. I: Drakos & Hydén (red): Diagnos och identitet. Gothia Förlag, s. 230-253.Goffman, E. (1963). ”Group Alignment and Ego Identity”. Kap 3 I: Stigma. Notes on the Man-agement of Spoiled Identity. Penguin Books.

19 af 25

Undervisningsplan

Dag 5:Indhold: Identitet som narrativt projekt med vægt på professionel identitet (Bjørg Kjær)

Litteratur:• Marsh, M.M. (2002). ”The Shaping of Ms Nicholi”. I: Qualitative Studies in Education, vol 15, no 3. Taylor & Frances, s. 333-347. • Gubrium & Holstein. (2000). “The Self We Live By”. New York & Oxford: Oxford University Press, s. 103-123.

20 af 25

Undervisningsplan

Klynge F: Undervisere: Nanna Jordt Jørgensen og Jakob Williams Ørberg Tovholder: Dil Bach (København), Nana Clemensen (Århus)

Tema.: Policy og studiet af den globale videnssamfund

Mål: At de studerende får indsigt i antropologiske tilgange til policy-processer, udvikler et kritisk antropologisk blik på begrebet globalisering, og får en stærk forståelse for konse-kvenserne af udviklingen af et globalt videnssamfund for såvel uddannelsesinstitutioner som for menneskers tilgang til uddannelse forskellige steder i verden.

Indhold: I klyngen undersøger vi fremvæksten af et såkaldt globalt videnssamfund. Med udgangs-punkt i en antropologisk tilgang til studiet af politiske forandringsprocesser (policy-studier) undersøger vi fremkomsten af videnssamfundet som en politisk og kulturel pro-ces. Vi fokuserer på forandringer af vores uddannelsesinstitutioner og på praksis og fore-stillinger blandt mennesker inden for institutionerne, såvel som uden for - i det globale videnssamfunds margin. Undersøgelsen fungerer som indgangsvinkel til læsning af feltstu-dier blandt unge, studerende og vidensarbejdere fra Europa, Sydasien og Afrika. Forud for undervisningen vil der blive rundsendt politiske dokumenter og filmklip, der vil blive anvendt i forbindelse med de enkelte sessioner. Nøgleord: Policy, videnssamfund, internationalisering, globalisering, uddannelsesstrategi.

Dag 1: Indhold: Introduktion til antropologiske tilgange til globalisering og det globale videnssamfund (Jakob Williams Ørberg).

Litteratur: • Shore, C. and Wright, S. (1997): “ Policy: A new field of Anthropology”. I: C. Shore and S. Wright (eds.), Anthropology of Policy. Critical Perspectives on Governance and Power. EASA Series, London: Routledge, s 3-39.• Reich, Robert B. (1991): “The Work of Nations”, New York: Random House, s. 3-9; 171-184; 225-233.

21 af 25

Undervisningsplan

• Lewellen, T. C. (2002): “Slouching Towards Globalization & The Anthropology of Global-ization”. I: The Anthropology of Globalization. Cultural Anthropology Enters the 21st Century. London: Bergin & Garvey, s. 7-39. • Cameron, A. and Palan, R. (2004): “Introduction” og “Perception, Representation, Theory Construction and the Globalization Debate” I: Cameron and Palan, The imagined economies of globalization, London: Sage, s. 1-45.• Bubandt, N. (2001): “Efter globalisering? Nogle Antropologiske overvejelser”. I Den jyske historiker nr. 94/95, s. 42-70.

Dag 2: Indhold: Universitetsreform som indgang til studiet af den globale vidensøkonomi og dens aktører – bl.a. OECD, regering, universitet, universitetslærere (Jakob Williams Ørberg)

Litteratur: • Wright, S. and Ørberg, J. W. (2011): “The double shuffle of university reform – the OECD/Denmark policy interface”. I: Atle Nyhagen and Tor Halvorsen (eds.) Academic iden-tities – academic challenges? American and European experience of the trans-formation of higher education and research. Newcastle upon Tyne: Cambridge Scholar Press, s. 269-293.• Wright, S. (2011): “Universitetets performancekrav. Viden der tæller”. I: Bovbjerg, Kirsten Marie (ed.) Motivation og Mismod, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 211-235.

Introduktion til øvelse

Dag 3. Del1. Selvstændigt gruppearbejde med øvelsen. Del 2: Opsamling (tovholder)

Del 3: Denne uges videnskabsteoretiske forelæsning handler om kognitiv kapitalisme - når idéer bliver guld værd på Børsen. Tanker om samfundsmæssige transformationsprocesser, personliggørelse af arbejdskraften og trangen, hangen og tvangen til kreativitet og innovation. Kortlægning af forskydninger i erkendelsespositioner og videnspolitikker (Steen Nepper Larsen).

Dag 4. Indhold: Uddannelse og identitet i mødet mellem globale og lokale forestillinger i viden-samfundets randområder – eksempler fra Afrika og Sydasien (Nanna Jordt Jørgensen).

Litteratur: 22 af 25

Undervisningsplan

• Levinson, B.A. & Holland, D. (1996): “The cultural production of the educated person: an introduction”. I: The cultural production of the educated person: critical ethnographies of schooling and local practice. S. 15-54• Tsing, A. L. (2005): “Introduction”. I: Friction. An ethnography of global connection. Prince-ton: Princeton University Press,s. 1-18.• Valentin, K. (2012). The Role of Education in Mobile Livelihoods: Social and Geo-graphical Routes of Young Nepalese Migrants in India. Anthropology & Education Quarterly, 43, 4, s 429-442. • Stambach, A. (2010): “Education, Religion, and Anthropology in Africa”. I:Annual Review of Anthropology, 39, s. 361-379. • Meinert & Valentin. The adult North and the young South: Reflections on the civilizing mission of children's rights. I: Anthropology Today vol 25 no 3, s. 23-28.

Dag 5:

Indhold: Centrale figurer i visionen om det globale vidensamfund - IT-arbejdere og internationale studerende i Asien (Jakob Williams Ørberg).

Litteratur: • Bykærholm, Gritt (forthcoming): “Higher Education Gone Global”. I: LATISS• Rizvi, F. (2005): “Rethinking ‘Brain Drain’ in the Era of Globalisation” I:. Asia Pacific Jour-nal of Education. Vol 25 – 2, November 2005, s. 175-192.• Nisbett, N. (2009):”Introduction” + “A Genealogy of Knowledge Society”. I: Growing up in the Knowledge Society – Living the IT Dream in Bangalore”. London: Routledge, s. 1-47.

23 af 25

Undervisningsplan

Klynge G: København og Århus (2 dage + videnskabsteoretisk forelæsning)

Underviser: Lars Holm og Nana ClemensenTovholder: Nana Clemensen (Århus), Dil Bach (København)

Titel: Academic Writing – teoretiske og analytiske perspektiver på tekstproduktion i academia.

Dag 1: Session A

Titel: ”Academic writing” - et pædagogisk-antropologisk forskningsfelt bliver til

Mål/indhold: At de studerende opnår en relevant faglig indsigt i pædagogisk-antropologiske teorier og begreber, der bringes i anvendelse inden for forskningsfeltet ”academic writing” samt videreudvikler deres faglige forudsætninger for at reflektere over akademisk tekstproduktion, herunder især egen tekstproduktion.

Litteratur: Lea, M. R. & Street, B. V. (1998). "Student writing in higher education. An academic

literacies approach". I: Studies in Higher Education, 23(2), s. 157-172. • Starfield, S. (2002). "”I´m a Second-Language English Speaker”. Negotiating Writer

Identity and Authority in Sociology One". I: Journal of Language, Identity & Educa-tion, 1(2), s. 121-140.

Forberedelse til undervisningen:Læsning af den tilknyttede litteratur samt refleksioner over praksis og positionering i egen tekstproduktion

2 Dag: Session B

Titel: ”Analyse og diskussion af praksis omkring studerendes produktion af akademiske tekster” Mål/indhold: At de studerende opnår en indsigt i a) den akademiske genres grænser ud fra empiriske analyser og diskussioner og i b) teoretiske og praktiske perspektiver på studerendes produktion af akademiske tekster.

24 af 25

Undervisningsplan

Litteratur: Chandrasoma, R.; Thompson, C. & Pennycook, A. (2004): “Beyond Plagiarism: Trans-

gressive and Nontransgressiv Intertextuality”. I: Journal of Language, Identity and Education. 3(3), s. 171-193.

Lillis, T. (2003). “Student Writing as ‘Academic Literacies’: Drawing on Bakhtin to Move from Critique to Design”. I: Language and Education, 17(3), s. 192-207.

Forberedelse til undervisningen:Læsning af den tilknyttede litteratur samt refleksioner over intertekstualitet og praksis i egen tekstproduktion.

Om eftermiddagen efter 1 dag holdes den syvende og sidste videnskabsteoretiske og –historiske forelæsning: - Om kritik, deskriptivitet og normativitet. Kan og skal kritiske ståsteder, kritisk dømmekraft, fordomme og forforståelser aktivt suspenderes, når man ønsker at bedrive videnskab? Cirka 250 års positioner inden for og drøftelser af dette anmassende spørgsmål ventileres (Steen Nepper Larsen)

25 af 25