, fra projektet Specialisering i b¸rne- og ungeafdelinger ... ser vi specialisering som en organisatorisk

  • View
    212

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of , fra projektet Specialisering i b¸rne- og ungeafdelinger ... ser vi specialisering som en...

Af Maja Haack, Marie Louise Mller, Annemette Matthiessen og Birgitte Zeeberg, fra projektet Specialisering i br-

ne- og ungeafdelinger, forventes afsluttet 2017.

1

Indhold Oversigt over eksisterende forskning ................................................................................................................ 2

1. Indledning .............................................................................................................................................. 2

2. Metode .................................................................................................................................................. 2

2.1 Vores fremgangsmde ......................................................................................................................... 2

2.2 Vurdering af undersgelsernes relevans og metodiske kvalitet ......................................................... 4

2.3 Centrale undersgelser ....................................................................................................................... 5

3. Specialisering ......................................................................................................................................... 7

3.1 Hvorfor specialisering? ........................................................................................................................ 7

3.2 Faktorer af betydning for specialisering .............................................................................................. 8

3.3 Omfanget af specialisering .................................................................................................................. 8

4. Specialiseringens betydning for indsatserne ............................................................................................. 9

.1 Socialarbejdernes forhold til forskellige organisationsformer ............................................................. 9

4.2 Inddragelse ........................................................................................................................................ 10

4.3 Helhedsorientering ............................................................................................................................ 11

4.5 Overholdelse af love & regler samt udvelse af skn ....................................................................... 12

5. Specialiseringens betydning for mekanismer ...................................................................................... 12

5.1 Samarbejde og koordinering ............................................................................................................. 13

5.2 Tillid ................................................................................................................................................... 13

6. Specialiseringens betydning for resultater .......................................................................................... 14

7. Konklusion ........................................................................................................................................... 15

Af Maja Haack, Marie Louise Mller, Annemette Matthiessen og Birgitte Zeeberg, fra projektet Specialisering i br-

ne- og ungeafdelinger, forventes afsluttet 2017.

2

Oversigt over eksisterende forskning

1. Indledning Denne oversigt viser og sammenfatter resultater fra eksisterende empiriske undersgelser om betydningen

af specialisering for sagsbehandleres opgaver overfor udsatte brn, unge og familier. Oversigten supplerer

vores undersgelse af to kommuner. En sdan oversigt kaldes ogs et review.

Da der er et begrnset antal danske undersgelser om organisatoriske forudstninger for sagsbehandleres

arbejde med udsatte brn, unge og familier, vlger vi at udvide sgefeltet til skandinaviske undersgelser.

Ligheder i velfrdstats- og samfundsstruktur mellem Danmark og de vrige skandinaviske lande (Esping-

Andersen, 1990) giver forventninger om en hj grad af generaliserbarhed til en dansk kontekst. Generali-

serbarheden m fx forventes at vre lavere i angelsaksiske og tyske undersgelser. Samtidig er det vigtigt

at vre opmrksom p forskelle i de skandinaviske lande bl.a. er kommunerne i gennemsnit strre i Dan-

mark end i Sverige og Norge.

Oversigten er udformet som en narrativ syntese. Frste trin i en narrativ syntese er produktion af en proto-

kol. En protokol er et dokument, der klargr intentioner om tema og metoder i reviewet ('The Campbell

Collaboration', 2001). Nste trin tager afst i protokollen og omfatter tre elementer: 1) en systematisk

litteratursgning, 2) en vurdering af den fundne litteraturs metodiske kvalitet og 3) en syntese af fundene i

de aktuelle undersgelser (Popay et al., 2006).

Det srlige ved en narrativ synstese er, at den primrt baserer sig p brug af ord og tekst til at opsummere

og forklare fundene i undersgelserne. Formlet med syntesen er 'at fortlle en tillidsvkkende historie'

om reviewsprgsmlet (Popay et al., 2006), som her er lig problemformuleringen i praksisforskningsprojek-

tet.

I det flgende prsenteres to hovedafsnit, som tilsammen omfatter de tre elementer i en narrativ synste-

se: Et hovedafsnit om vores fremgangsmde i litteratursgningen og om undersgelsernes metodiske kvali-

tet samt et hovedafsnit om, hvordan den eksisterende forskning kan bidrage til at besvare vores problem-

formulering. Kapitlet afsluttes med en konklusion, der omfatter bde metodiske og indholdsmssige ho-

vedpointer.

2. Metode

2.1 Vores fremgangsmde

Vi bruger den svenske KAIMeR-model, som er en begrebsmssig ramme og teoretisk model, til den narra-

tive syntese (Blom & Morn, 2010). KAIMeR forklarer, hvordan socialt arbejde fungerer ud fra en antagelse

om sammenhng mellem kontekster, aktrer, indsatser, mekanismer og resultater. Ved hjlp af KAIMeR

ser vi specialisering som en organisatorisk mekanisme, der indgr i konteksten for det sociale arbejde p

meso-niveau (Blom & Morn, 2010). Aktrerne er her socialarbejdere og udsatte brn, unge og famillier.

Med dette afst opdeles fundene fra undersgelserne, i det andet hovedafsnit, i specialiseringens betyd-

ning for indsatser, specialiseringens betydning for mekanismer og specialiseringens betydning for resulta-

ter. Under indsatser er der fokus p inddragelse, helhedssyn og overholdelse af love og regler samt udvel-

se af skn og under mekanismer p samarbejde og koordinering samt tillid.

Af Maja Haack, Marie Louise Mller, Annemette Matthiessen og Birgitte Zeeberg, fra projektet Specialisering i br-

ne- og ungeafdelinger, forventes afsluttet 2017.

3

Udgangspunktet for sgeprocessen var artiklen Specialisering eller integration? En studie av socialarbeta-

res syn p arbetsvillkor och insatser i tre organisationsformer (2010) af Lundgren, Blom, Morn og Perlinski

fra projektet Specialization or integration in The Personal Social Services? Effects on Interventions and Re-

sults. En sdan autoritativ startreference kaldes i metodelitteraturen for en perle. Den systematiske litte-

ratursgning er kombineret med artikler, som er fundet ved skaldt pearl growing (Ramer, 2005). Artikler-

ne er fundet p tre bibliotekskataloger, henholdsvis den danske bibliotek.dk, den svenske LIBRIS og den

norske Bibsys, samt p den engelsksprogede database, SocIndex. Bibliotekskatalogerne er valgt ud fra en

erfaring med, at nye undersgelser hurtigere finder vej til bibliotekskataloger end til forskningsdatabaser.

Dette er vsentligt for problemformuleringen, som fokuserer p den aktuelle udvikling i kommunerne.

Databasen, SocIndex, er valgt, da den er specialiseret i socialt arbejde, som er det felt vores problemformu-

lering ligger indenfor.

At litteratursgningen er systematisk betyder at vi efter frdiggrelsen af en protokol udformede hen-

holdsvis en dansk, svensk, norsk og engelsk sgestreng, hvor nglebegreberne i problemformuleringen er

suppleret med en rkke nrtliggende begreber og synonymer. Til dette forml anvendte vi bl.a. Subject

Terms p SocIndex.

Litteratursgning er foretaget i perioden februar til april 2014 og gav sammenlagt 1.694 hits. Vi inddelte

sgeprocessen i to stadier. For det frste lavede vi en sortering p grundlag af overskrift, ngleord, abstract

og/eller sgeord1. I denne proces blev 1.656 artikler ekskluderet. For det andet sorterede vi p grundlag af

lsning af hele artiklen og ekskluderede p dette grundlag 23 artikler. Det vil sige, at vi i alt udvalgte 15

artikler ud fra de inklusions- og eksklusionskriterier, som beskrives nedenfor. Dertil kommer syv artikler

fundet via pearlgrowing, s vi inklusiv perlereferencen samlet set har 22 artikler.

Frst og fremmest er artiklerne udvalgt p baggrund af deres relevans for problemformuleringen. Inklusi-

onskriterier er, at artiklerne drejer sig om organisatorisk specialisering af myndighedsarbejde p brne- og

ungeomrdet, set fra et sagsbehandlerperspektiv eller et brn-, unge- og familieperspektiv. Undersgel-

sesenheder kan vre afdelinger med myndighedsfunktioner, sagsbehandlere med myndighedsfunktioner

og brn, unge og familier, som er i kontakt med myndighedssagsbehandlere. De aktiviteter, der er fokus p,

er sociale indsatser, mekanismer og resultater som defineret i KAIMeR-modellen. De vsentligste eks