Selskabsretlige transaktioner - selskabsretligt og skatteretligt (artikel 2) (Revision & Regnskabsvæsen)

58 Revision & Regnskabsvæsen nr. 8 · 2016Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (2)

Selskabsretlige transaktioner

– selskabsretligt og skatteretligt

2

59Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (2)

1. Indledning

Denne artikel er anden og sidste artikel i en mindre artikelserie om selskabsretlige transaktioner og indeholder bl.a. en oversigt over sådanne transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt.

Denne oversigt, der er vist i tabel 1 senere i artiklen, tager i de vandrette rækker udgangspunkt i de vigtigste selskabsretlige trans-aktioner, der er omfattet af SL, og viser i de lodrette kolonner den overordnede skattemæssige behandling af disse transaktioner.

SL indeholder en lang række selskabsretlige transaktioner (stiftelse, kapitalforhøjelse, fusion osv.) og beskriver, hvordan disse transaktio-ner skal behandles selskabsretligt. Skattelovgivningen beskriver også – i forskellige love – en lang række skatteretlige ”modeller” (skattefri virksomhedsomdannelse, tilførsel af aktiver, aktieombytning osv.), og det kan i praksis være en udfordring at få SL og skattelovgivnin-gen til at ”passe sammen”. Dette er imidlertid en særdeles vigtig udfordring, idet enhver selskabsretlig transaktion ikke blot skal over-holde SL, men naturligvis også de relevante regler i skattelovgivnin-gen. Oversigten er udarbejdet for at hjælpe revisorer, advokater og andre, der beskæftiger sig med selskabsretlige transaktioner, med dette.

Af partner, statsaut. revisor, Asger Lehmann Høj, Skatteafdelingen, Beierholm og medlem af FSR – danske reviso-rers Skatteudvalg samt seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper Seehausen, Fag-lig udviklingsafdeling, Beierholm, ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juridisk Institut, Aalborg Universitet og medlem af FSR – dan-ske revisorers selskabs-retsgruppe1


gangspunkt i de selskabsretlige transaktioner, der er omfattet af SL, og viser i de lodrette kolonner den overordnede skattemæssige behand-ling af disse transaktioner.

Oversigten skal som udgangspunkt læses med afsæt i en af de vand-rette rækker. Derved bliver det muligt at se, hvordan den pågældende selskabsretlige transaktion overordnet skal behandles skattemæssigt. Det fremgår f.eks. af oversigten, at en stiftelse ved indskud af en be-stående virksomhed skatteretligt kan være udtryk for:• En skattepligtig virksomhedsoverdragelse,• En skattefri virksomhedsomdannelse eller • En skattefri tilførsel af aktiver.

Tilsvarende fremgår det af oversigten, at en stiftelse ved indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, skatteretligt kan være udtryk for:

• En skattepligtig overdragelse af aktiver eller • En skattefri aktieombytning.

Oversigten kan dog også læses med afsæt i en af de lodrette kolon-ner. Derved bliver det muligt at se, hvilken eller hvilke selskabsretlige transaktioner der skattemæssigt skal behandles på en bestemt måde. Det fremgår f.eks. af oversigten, at en skattefri virksomhedsomdan-nelse ikke blot kan gennemføres i forbindelse med en stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed, men også i forbindelse med en kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed, hvilket vil være tilfældet, hvis der er tale om skattefri virksomhedsomdannelse til et eksisterende selskab.

Tilsvarende fremgår det af oversigten, at en skattefri tilførsel af ak-tiver eller en skattefri aktieombytning ikke blot kan gennemføres i forbindelse med en stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed, men også i forbindelse med en kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed, hvilket vil være tilfældet, hvis der er tale om en skattefri tilførsel af aktiver eller en skattefri aktieombytning til et eksisterende selskab.

De selskabsretlige transaktioner er i oversigten vist i samme ræk-kefølge, som er angivet i foregående afsnit. Dette svarer til rækkeføl-gen af de selskabsretlige transaktioner i SL – bortset fra erhvervelse af egne kapitalandele og lovlig selvfinansiering, der i oversigten er placeret anderledes end i SL. Dette skyldes, at disse selskabsretlige transaktioner som tidligere nævnt aldrig giver anledning til afgivelse af selskabsretlige erklæringer – i modsætning til de øvrige selskabsretlige transaktioner, der ofte – men ikke altid – giver anledning til afgivelse af selskabsretlige erklæringer.

Artiklerne omhandler som tidligere nævnt kun danske, men ikke grænseoverskridende transaktioner og forhold. Oversigten omfatter derfor også kun danske transaktioner.

Formålet med artiklerne er således ikke at behandle de enkelte sel-skabsretlige transaktioner uddybende, men derimod dels at give et overblik over, hvilke regler der finder anvendelse, dels at angive de overordnede betingelser og konsekvenser – henholdsvis selskabsretligt og skatteretligt. Kort sagt: at forene selskabsretten og skatteretten.

Der findes en mængde anden litteratur om selskabsretlige transaktio-ner.2 Fælles for det meste af denne litteratur er imidlertid, at den ikke giver et samlet overblik over de selskabsretlige transaktioner – både selskabsretligt og skatteretligt.3 Formålet med artiklerne er netop at give et sådant overblik.

Artiklerne omhandler kun aktieselskaber og anpartsselskaber, her-under iværksætterselskaber, der alle er omfattet af SL, jf. § 1, stk. 1. Selskabsretligt er iværksætterselskaber – med ganske få undtagelser – underlagt de samme regler som ”almindelige” anpartsselskaber, jf. SL § 357 a, stk. 1, idet et iværksætterselskab i realiteten er et anparts-selskab, jf. SL § 4, nr. 14 – blot en særlig form for anpartsselskab. Skat-teretligt er iværksætterselskaber underlagt helt de samme regler som ”almindelige” anpartsselskaber.

Artiklerne omhandler derimod som udgangspunkt ikke partnersel-skaber, selv om sådanne selskaber også er omfattet af SL, jf. § 358, hvorefter reglerne om aktieselskaber med de fornødne tilpasninger også finder anvendelse på partnerselskaber. Dette skyldes, at partner-selskaber ikke er selvstændige skattesubjekter og derfor er skatteretligt transparente. Artiklerne omhandler dog omdannelse af aktieselskaber til partnerselskaber og omvendt. Artiklerne omhandler desuden som udgangspunkt ikke andre selskaber, herunder f.eks. interessentskaber og kommanditselskaber, idet sådanne selskaber ikke er omfattet af SL. Artiklerne omhandler dog også omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber.

Artiklerne omhandler kun danske, men ikke grænseoverskridende transaktioner og forhold. Dette har særligt betydning i forhold til den skatteretlige gennemgang, idet der særligt i forhold til grænseover-skridende transaktioner og forhold findes en række regler, herunder værnsregler, som skal iagttages.

Denne artikel er opbygget på følgende måde: I afsnit 2 knyttes der nogle generelle bemærkninger til selskabsretlige transaktioner. I afsnit 3 præsenteres oversigten over selskabsretlige transaktioner – selskabs-retligt og skatteretligt. I afsnit 4 omtales nogle af de enkelte selskabs-retlige transaktioner. De øvrige selskabsretlige transaktioner er omtalt i den første artikel i artikelserien, der blev bragt i foregående nummer af Revision & Regnskabsvæsen.

2. Oversigt over selskabsretlige transaktioner – selskabs-retligt og skatteretligt

Tabel 1 indeholder oversigten over selskabsretlige transaktioner – sel-skabsretligt og skatteretligt.

Som tidligere nævnt tager denne oversigt i de vandrette rækker ud-

Opløsning ved betalingserklæring kræver, at selskabet er solvent. Det er ved denne opløsnings-måde vigtigt, at kapitalejerne er opmærksomme på, at de efter opløsningen hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, herunder både forfalden og uforfalden samt omtvistet gæld, der bestod på tidspunktet for betalingserklæringens afgivelse, jf. SL § 216, stk. 1.

”

61Revision & Regnskabsvæsen nr. 8 · 2016 Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (2)

3. De enkelte selskabsretlige transaktioner

I de følgende afsnit omtales følgende enkelte selskabsretlige transak-tioner:• Opløsning (afsnit 3.1)• Fusion (afsnit 3.2)• Spaltning (afsnit 3.3)• Omdannelse (afsnit 3.4)• Omregistrering (afsnit 3.5)• Erhvervelse af egne kapitalandele (afsnit 3.6)• Lovlig selvfinansiering (afsnit 3.7).4

De øvrige selskabsretlige transaktioner er omtalt i artiklen i foregående nummer af Revision & Regnskabsvæsen.

De selskabsretlige transaktioner omtales i samme rækkefølge, som de er vist i oversigten. Hvert afsnit indeholder henholdsvis et selskabsret-ligt og et skatteretligt underafsnit.

I afsnit 3.8 omtales tilskud inden for en koncern, der anvendes rela-tivt ofte i praksis. Der er ikke tale en særskilt selskabsretlig transaktion omfattet af SL, men under visse betingelser sidestilles tilskud inden for en koncern selskabsretligt med udlodning af udbytte. Tilskud inden for en koncern er derfor ikke vist i tabel 1.

3.1. Opløsning

3.1.1. Selskabsretligt

De selskabsretlige regler om opløsning findes i SL kapitel 14, §§ 216-235: • § 216 omhandler opløsning ved betalingserklæring• §§ 217-224 omhandler likvidation• §§ 225-230 omhandler tvangsopløsning• §§ 231 og 232 omhandler genoptagelse, dvs. genoptagelse af sel-

skabet• §§ 233 og 234 omhandler overgang til rekonstruktionsbehandling

eller konkurs• § 235 omhandler reassumption, dvs. genoptagelse af bobehand-

lingen.5

Opløsning ved betalingserklæring kræver, at selskabet er solvent. Det er ved denne opløsningsmåde vigtigt, at kapitalejerne er opmærk-somme på, at de efter opløsningen hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, herunder både forfalden og uforfalden samt omtvistet gæld, der bestod på tidspunktet for betalingserklæringens afgivelse, jf. SL § 216, stk. 1.

Likvidation kræver også, at selskabet er solvent. Likvidation kaldes derfor også for solvent likvidation. Likvidation adskiller sig således fra opløsning ved konkurs ved, at selskabet er solvent. Hvis likvidator finder, at en likvidation ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal

likvidator indgive begæring om rekonstruktionsbehandling eller kon-kurs, jf. SL § 233, stk. 2.

Likvidation adskiller sig fra tvangsopløsning ved at være frivillig. Ud over solvent likvidation kaldes likvidation derfor også for frivillig likvidation. Ligesom opløsning ved betalingserklæring og likvidation kræver tvangsopløsning, at selskabet er solvent. En tvangsopløsning gennemføres efter reglerne om likvidation, dog således at skifteretten eller den, som skifteretten har bemyndiget hertil, træffer afgørelse i selskabets forhold, jf. SL § 227, stk. 2. Tvangsopløsning er derfor ikke vist særskilt i oversigten over selskabsretlige transaktioner. Hvis et selskab er under tvangsopløsning, indgives begæring om rekonstruk-tionsbehandling eller konkurs af likvidator, jf. SL § 233, stk. 3. Hvis der ikke er udnævnt en likvidator, kan skifteretten af egen drift træffe afgørelse om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Forskellen mellem genoptagelse og reassumption består i, at gen-optagelse indebærer genoptagelse af selve selskabet, f.eks. under en tvangsopløsning, hvorimod reassumption alene indebærer genopta-gelse af bobehandlingen, f.eks. efter en likvidation. Reassumption ses meget sjældent i praksis og er derfor ikke medtaget i oversigten over selskabsretlige transaktioner. Reassumption omtales ikke nærmere.

Et selskab kan opløses på følgende måder:• Opløsning ved betalingserklæring• Likvidation• Tvangsopløsning:

• Tvangsopløsning ved skifteretten• Tvangsopløsning ved domstolene

• Opløsning ved fusion• Opløsning ved spaltning• Opløsning ved konkurs.

Opløsning ved betalingserklæring, likvidation og tvangsopløsning er kort omtalt ovenfor. Det bemærkes i den forbindelse, at et selskab under tvangsopløsning ved skifteretten, jf. SL §§ 225-229, kan genop-tages. Et selskab under tvangsopløsning ved domstolene, jf. SL § 230, kan derimod ikke genoptages, jf. SL § 232, stk. 5.

Ud over et selskab under tvangsopløsning ved skifteretten kan et selskab i likvidation også genoptages, jf. SL § 231 for så vidt angår sel-skaber under tvangsopløsning ved skifteretten, og SL § 232 for så vidt angår selskaber i likvidation.

Opløsning ved fusion eller spaltning følger ikke reglerne om opløs-ning, men derimod reglerne om fusion eller spaltning. Dette skyldes, at opløsningen ikke er den primære selskabsretlige transaktion, men blot en konsekvens af fusionen eller spaltningen. Det fremgår således af SL § 250, stk. 5 og § 268, stk. 5, at reglerne om opløsning ikke finder anvendelse ved fusion eller spaltning, medmindre andet frem-går af reglerne om fusion eller spaltning. Opløsning ved fusion eller spaltning er derfor ikke medtaget i oversigten over selskabsretlige transaktioner.


Skatteretligt

Ude

n sk

atte

mæs

sige

kons

ekve

nser

Skat

tepl

igtig

ov

erdr

agel

se a

f akt

iver

Skat

tepl

igtig

vi

rkso

mhe

ds-

over

drag

else

Skat

tefr

i virk

som

heds

- om

dann

else

Skat

tefr

i tilf

ørse

l af

aktiv

er

Skat

tefr

i ak

tieom

bytn

ing

Udl

odni

ng a

f udb

ytte

Likv

idat

ion

Skat

tefr

i fus

ion

elle

r sp

altn

ing

Skat

tepl

igtig

fusio

n

elle

r spa

ltnin

g

Særli

ge s

katte

retli

ge

regl

er

Selskabsretligt Stiftelse § Kontant § Indskud af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) § Indskud af en bestående virksomhed 1) 1) § Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) § Erhvervelse af enkeltstående aktiver § Erhvervelse af en bestående virksomhed § Erhvervelse af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab Kapitalforhøjelse § Kontant § Indskud af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 2) § Indskud af en bestående virksomhed 1) 1) § Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab § Konvertering af gæld 3) § Udstedelse af fondsandele (fondsforhøjelse) 4) § Konvertible gældsbreve eller ”warrants” (tegningsoptioner) 5) § Udbyttegivende gældsbreve 6) Kapitalafgang – udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) § Kontant § Udlodning af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 7) § Udlodning af en bestående virksomhed 7) § Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab 8) Kapitalafgang – kapitalnedsættelse § Dækning af underskud § Kontant udlodning 9) § Udlodning af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 9) 7) § Udlodning af en bestående virksomhed 9) 7) § Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab 9) 8) § Henlæggelse til en særlig reserve Opløsning § Opløsning ved betalingserklæring § Likvidation § Genoptagelse Fusion § Uegentlig fusion (fusion til et eksisterende selskab) § Egentlig fusion (fusion til et nyt selskab, der stiftes i forbindelse med fusionen) (stiftelsesfusion) Spaltning § Fuldstændig spaltning (ophørsspaltning) § Delvis spaltning (grenspaltning) Omdannelse § Fra anpartsselskab til aktieselskab § Fra aktieselskab til anpartsselskab § Fra aktieselskab til partnerselskab § Fra partnerselskab til aktieselskab § Fra andelsselskab til aktieselskab 10) Omregistrering § Fra iværksætterselskab til almindeligt anpartsselskab Erhvervelse af egne kapitalandele § Erhvervelse af egne kapitalandele 11) Lovlig selvfinansiering § Lovlig selvfinansiering 1. En ejendom betragtes skatteretligt som en virksomhed. Normalt betragtes en ejendom også selskabsretligt som en virksomhed. Der kan imidlertid undtagelsesvist forekomme situationer, hvor en ejendom selskabsretligt ikke betragtes som en virksomhed, men som et enkeltstående aktiv. 2. En skattefri aktieombytning kan ikke blot gennemføres ved, at der indskydes en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men også ved, at der efterfølgende indskydes yderligere kapitalandele i det samme selskab. Selskabsretligt betragtes dette imidlertid ikke som indskud af en bestemmende kapitalpost i

et andet selskab, men som indskud af enkeltstående aktiver. 3. Det skal vurderes, om der foreligger gældseftergivelse. 4. Det skal vurderes, hvorledes kapitalejere påvirkes af fondsforhøjelse, hvis det ikke sker ligeligt. 5. Konvertible gældsbreve skal vurderes dels ved udstedelse og dels ved udnyttelse i forhold til gældseftergivelse og kapitalejernes forhold. 6. Udbyttegivende gældsbreve skal skattemæssigt vurderes konkret i forhold til afledte konsekvenser. Normalt frarådes anvendelse af dette instrument. 7. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. 8. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. Hertil kan der være konsekvenser i forhold til sambeskatning m.v. 9. Der kan være mulighed for at opnå dispensation, således at kapitalnedsættelsen anses som afståelse af kapitalandele 10. Der gælder særlige regler for omdannelse af et andelsbeskattet selskab, idet ikke udloddede overskud skal efterbeskattes. 11. Anses som udbytte, hvis der sker udbetalinger i kontanter eller anden form i forbindelse med opkøbet. Der kan i særlige tilfælde være dispensation, således at beskatning sker som aktieindkomst.

TABEL 1: OVERSIGT OVER SELSKABSRETLIGE TRANSAKTIONER – SELSKABSRETLIGT OG SKATTERETLIGT

1. En ejendom betragtes skatteretligt som en virksomhed. Normalt betragtes en ejendom også selskabsretligt som en virksomhed. Der kan imidlertid undtagelsesvist fore-

komme situationer, hvor en ejendom selskabsretligt ikke betragtes som en virksomhed, men som et enkeltstående aktiv.

2. En skattefri aktieombytning kan ikke blot gennemføres ved, at der indskydes en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men også ved, at der efterfølgende indsky-

des yderligere kapitalandele i det samme selskab. Selskabsretligt betragtes dette imidlertid ikke som indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men som

indskud af enkeltstående aktiver.

3. Det skal vurderes, om der foreligger gældseftergivelse.

4. Det skal vurderes, hvorledes kapitalejere påvirkes af fondsforhøjelse, hvis det ikke sker ligeligt.

5. Konvertible gældsbreve skal vurderes dels ved udstedelse og dels ved udnyttelse i forhold til gældseftergivelse og kapitalejernes forhold.


Skatteretligt

Ude

n sk

atte

mæs

sige

kons

ekve

nser

Skat

tepl

igtig

ov

erdr

agel

se a

f akt

iver

Skat

tepl

igtig

vi

rkso

mhe

ds-

over

drag

else

Skat

tefr

i virk

som

heds

- om

dann

else

Skat

tefr

i tilf

ørse

l af

aktiv

er

Skat

tefr

i ak

tieom

bytn

ing

Udl

odni

ng a

f udb

ytte

Likv

idat

ion

Skat

tefr

i fus

ion

elle

r sp

altn

ing

Skat

tepl

igtig

fusio

n

elle

r spa

ltnin

g

Særli

ge s

katte

retli

ge

regl

er

Selskabsretligt Stiftelse § Kontant § Indskud af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) § Indskud af en bestående virksomhed 1) 1) § Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) § Erhvervelse af enkeltstående aktiver § Erhvervelse af en bestående virksomhed § Erhvervelse af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab Kapitalforhøjelse § Kontant § Indskud af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 2) § Indskud af en bestående virksomhed 1) 1) § Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab § Konvertering af gæld 3) § Udstedelse af fondsandele (fondsforhøjelse) 4) § Konvertible gældsbreve eller ”warrants” (tegningsoptioner) 5) § Udbyttegivende gældsbreve 6) Kapitalafgang – udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) § Kontant § Udlodning af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 7) § Udlodning af en bestående virksomhed 7) § Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab 8) Kapitalafgang – kapitalnedsættelse § Dækning af underskud § Kontant udlodning 9) § Udlodning af enkeltstående aktiver (andet end kontanter) 9) 7) § Udlodning af en bestående virksomhed 9) 7) § Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab 9) 8) § Henlæggelse til en særlig reserve Opløsning § Opløsning ved betalingserklæring § Likvidation § Genoptagelse Fusion § Uegentlig fusion (fusion til et eksisterende selskab) § Egentlig fusion (fusion til et nyt selskab, der stiftes i forbindelse med fusionen) (stiftelsesfusion) Spaltning § Fuldstændig spaltning (ophørsspaltning) § Delvis spaltning (grenspaltning) Omdannelse § Fra anpartsselskab til aktieselskab § Fra aktieselskab til anpartsselskab § Fra aktieselskab til partnerselskab § Fra partnerselskab til aktieselskab § Fra andelsselskab til aktieselskab 10) Omregistrering § Fra iværksætterselskab til almindeligt anpartsselskab Erhvervelse af egne kapitalandele § Erhvervelse af egne kapitalandele 11) Lovlig selvfinansiering § Lovlig selvfinansiering 1. En ejendom betragtes skatteretligt som en virksomhed. Normalt betragtes en ejendom også selskabsretligt som en virksomhed. Der kan imidlertid undtagelsesvist forekomme situationer, hvor en ejendom selskabsretligt ikke betragtes som en virksomhed, men som et enkeltstående aktiv. 2. En skattefri aktieombytning kan ikke blot gennemføres ved, at der indskydes en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men også ved, at der efterfølgende indskydes yderligere kapitalandele i det samme selskab. Selskabsretligt betragtes dette imidlertid ikke som indskud af en bestemmende kapitalpost i

et andet selskab, men som indskud af enkeltstående aktiver. 3. Det skal vurderes, om der foreligger gældseftergivelse. 4. Det skal vurderes, hvorledes kapitalejere påvirkes af fondsforhøjelse, hvis det ikke sker ligeligt. 5. Konvertible gældsbreve skal vurderes dels ved udstedelse og dels ved udnyttelse i forhold til gældseftergivelse og kapitalejernes forhold. 6. Udbyttegivende gældsbreve skal skattemæssigt vurderes konkret i forhold til afledte konsekvenser. Normalt frarådes anvendelse af dette instrument. 7. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. 8. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. Hertil kan der være konsekvenser i forhold til sambeskatning m.v. 9. Der kan være mulighed for at opnå dispensation, således at kapitalnedsættelsen anses som afståelse af kapitalandele 10. Der gælder særlige regler for omdannelse af et andelsbeskattet selskab, idet ikke udloddede overskud skal efterbeskattes. 11. Anses som udbytte, hvis der sker udbetalinger i kontanter eller anden form i forbindelse med opkøbet. Der kan i særlige tilfælde være dispensation, således at beskatning sker som aktieindkomst.

6. Udbyttegivende gældsbreve skal skattemæssigt vurderes konkret i forhold til afledte konsekvenser. Normalt frarådes anvendelse af dette instrument.

7. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold.

8. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. Hertil kan

der være konsekvenser i forhold til sambeskatning m.v.

9. Der kan være mulighed for at opnå dispensation, således at kapitalnedsættelsen anses som afståelse af kapitalandele.

10. Der gælder særlige regler for omdannelse af et andelsbeskattet selskab, idet ikke udloddede overskud skal efterbeskattes.

11. Anses som udbytte, hvis der sker udbetalinger i kontanter eller anden form i forbindelse med opkøbet. Der kan i særlige tilfælde være dispensation, således at beskatning

sker som aktieindkomst.


Opløsning ved konkurs er ikke reguleret i SL, men i KL og er derfor ikke medtaget i oversigten over selskabsretlige transaktioner. Opløs-ning ved konkurs omtales ikke nærmere.

3.1.2. Skatteretligt

Skattemæssigt sondres der ikke mellem solvente opløsningsformer (konkurs er særligt reguleret i KKSL og har særlig betydning for udtræ-den af sambeskatning).

Der er tale om en ophørsbeskatning af selskabet efter de almindelige regler, og likvidator bør indhente skattekvittance før endelig afmel-ding, således at eventuelle skattekrav er opgjort. Endvidere er der krav om indberetning til DIAS inden for en måned efter gennemførelse, således at sambeskatningsforhold er ajour.

Tvangsopløsning

Ved tvangsopløsning er det skifteretten, der tager stilling til eventuel opgørelse af skattepligtig indkomst. Typisk vil der ikke blive foretaget videre.

Aktionæren vil blive anset for at have realiseret aktierne ved afmel-ding i styrelsen og kan opgøre et eventuelt tab på aktierne/anpar-terne.

Indgår selskabet i en sambeskatning, vil det fortsat skulle opgøre den skattepligtige indkomst frem til endelig likvidation, og indkomsten medregnes til sambeskatningsindkomsten.

Det kan have væsentlige konsekvenser, hvis det er administrations-selskabet, der tvangsopløses (eksisterende sambeskatning opløses).

Der vil typisk være tale om akkordering m.v., som har væsentlig be-tydning for selskabets skattemæssige stilling i opløsningsåret.

Solvent likvidation

Ved solvent likvidation af et selskab, der ikke indgår i en sambeskat-ning, vil der ske likvidationsbeskatning af selskabet. Der kan indhentes skattekvittance hos SKAT, før likvidator effektuerer endelig likvidation med udlodning, således at eventuelle skattekrav er opgjort. I praksis kan en solvent likvidation indehold et gældseftergivelseselement, og det skal særskilt vurderes i forhold til underskudsbegrænsning m.v.

Udlodning i det kalenderår, hvor likvidationen afsluttes, behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Udlodninger i det eller de forudgå-ende indkomstår vil blive beskattet som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 3.

Aktionæren vil blive anset for at have realiseret aktierne ved afmel-ding i styrelsen og kan opgøre avance/tab på aktierne/anparterne som forskellen mellem likvidationsudlodningen, jf. ovenfor, og skattemæs-sig anskaffelsessum.

Tilsvarende gælder, hvis selskabet afvikles efter erklæringsordningen.Indgår selskabet i en sambeskatning, vil det fortsat skulle opgøre

den skattepligtige indkomst frem til endelig likvidation, og indkom-sten medregnes til sambeskatningsindkomsten. Der kan reelt set ikke indhentes skattekvittance, idet de sambeskattede selskaber hæfter so-lidarisk for eventuelle skattekrav, men ofte kræves kvittancen alligevel i praksis.

Det kan have væsentlige konsekvenser, hvis det er administrati-onsselskabet, der likvideres (sambeskatning opløses). Ved ordinær sambeskatning skal der vælges et nyt administrationsselskab, under-skudsfremførsel vil blive påvirket (kun fremførsel inden for den gamle sub-sambeskatning), ligesom der kan være genbeskatningsforpligtelser til beskatning (overgangsregel for tiden før 2005). Ved international sambeskatning vil der herudover indtræffe fuld genbeskatning af ud-nyttede underskud.

Genoptagelse

Det har ingen skattemæssige konsekvenser, at et selskab på vej til likvi-dation m.v. genoptages og dermed fortsætter med at drive virksom-hed. Det anses ikke som afståelse/ophør.

Overgang til rekonstruktion

Selskabet vil ved en rekonstruktion blive videreført. Indgår selskabet i en koncern og dermed er sambeskattet med andre

selskaber, vil det uændret skulle opgøre den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler, og administrationsselskabet skal medregne indkomsten til sambeskatningsindkomsten.

Overgang til konkurs

Selskabet skal opgøre den skattepligtige indkomst efter almindelige regler, og eventuel beregnet skat betales i henhold til konkursreglerne.

Hvis selskabet er indgået i en koncern, vil sambeskatningen ophøre ved begyndelsen af konkursåret, og eventuelle underskud fra tidligere år følger med selskabet. Der kan være særlige forhold vedrørende udenlandske selskaber, f.eks. genbeskatningssaldi m.v., ligesom det kan have væsentlige konsekvenser, hvis det er administrationsselska-bet, der overgår til konkurs (sambeskatning opløses).

Aktionærer, der anvender realisationsprincippet, skal afvente endelig afmelding fra registeret, førend aktier kan anses for afstået.

Reassumption

Et selskab, der formelt er afviklet, men hvor bobehandlingen genopta-ges (reassumption), vil også skulle udarbejde selvangivelse for denne efterfølgende bobehandling.

Det kan have væsentlige konsekvenser, hvis det er administrationsselskabet, der likvideres (sambeskatning opløses). Ved ordinær sambeskatning skal der vælges et nyt administra-tionsselskab, underskudsfremførsel vil blive påvirket (kun fremførsel inden for den gamle sub-sambeskatning), ligesom der kan være genbeskatningsforpligtelser til beskatning (over-gangsregel for tiden før 2005). Ved international sambeskatning vil der herudover indtræffe fuld genbeskatning af udnyttede underskud.

”


3.2. Fusion


De selskabsretlige regler om fusion findes i SL §§ 236-253 og §§ 271-290: • §§ 236-253 omhandler national fusion, dvs. fusion mellem danske

selskaber• §§ 271-290 omhandler grænseoverskridende fusion, dvs. fusion

med deltagelse af et eller flere selskaber fra andre EU- eller EØS-lande.6

Artiklen omhandler som tidligere nævnt kun danske, men ikke græn-seoverskridende transaktioner og forhold. Grænseoverskridende fusion omtales derfor ikke nærmere.

Det fremgår af SL § 236, at et selskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet selskab mod vederlag til det eller de ophørende selskabers ka-pitalejere, dvs. uegentlig fusion. Det samme gælder, når to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab, dvs. egentlig fusion.

Selskabsretligt findes der således overordnet to former for fusion:• Uegentlig fusion, dvs. fusion til et eksisterende selskab• Egentlig fusion, dvs. fusion til et nyt selskab, der stiftes i forbindelse

med fusionen, også kaldet stiftelsesfusion.

Afgiftsmanual 2016Af Søren Engers Pedersen og Linda-Sophia Danielsen

Energiafgifterne giver erhvervslivet store udfordringer, og der sker løbende ændringer i satser, regler mv. Afgiftsmanualen sikrer, at rådgiveren er på forkant med disse udfordringer. Afgiftsmanual 2016 er ajourført med ændringer i regler, satser, relevante afgørelser og domme mv. Siden reglerne om godtgørelse af energiafgifter kom frem, blev særligt et element kritiseret, nemlig at genvinding af varme fra energi anvendt til procesformål skulle afgiftsbelastes.

Erhvervslivet har fået øjnene op for, at der dog alt er tale om en forholdsvis beskeden afgiftsbelastning. Afsnittet om genvinding er udbygget, så det kan bruges mere operationelt, når der skal træffes beslutning om investering i genvindingsudstyr.

Bestillingsnr: 790903Udgave: 2016

Abonnement: 375,- ekskl. momsLøssalg: 415,- ekskl. moms

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Bestil i vores onlinebutik: www.karnovgroup.dk eller på mail: [email protected]

Afgiftsmanual_2016RR 185X131 4F.indd 1 06/04/16 09:45


Både aktie- og anpartsselskaber kan fusionere, og der er ikke noget til hinder for, at et eller flere aktieselskaber fusionerer med et eller flere anpartsselskaber.

For så vidt angår iværksætterselskaber, er der efter Erhvervsstyrel-sens opfattelse som tidligere nævnt ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab stiftes i forbindelse med en fusion (eller spaltning), selv om selskabskapitalen i et iværksætterselskab kun kan indskydes i kontanter, jf. SL § 357 a, stk. 2. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er der med andre ord ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab deltager i en fusion som fortsættende selskab, herunder at et iværk-sætterselskab deltager i en egentlig fusion som fortsættende selskab, der stiftes i forbindelse med fusionen. Der er desuden naturligvis ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab deltager i en fusion som ophørende selskab.

Der er således ikke noget til hinder for, at et eller flere iværksættersel-skaber fusionerer med et eller flere aktie- og/eller anpartsselskaber.7

Ud over uegentlig og egentlig fusion sondres der også mellem føl-gende former for fusion:• Vandret fusion• Lodret fusion• ”Omvendt” lodret fusion.

Ved en vandret fusion forstås en fusion mellem søsterselskaber, dvs. datterselskaber, der er ejet af samme moderselskab. SL indeholder ingen særlige regler for vandrette fusioner. En vandret fusion følger derfor reglerne for ”almindelige” fusioner. En vandret fusion kan både være en uegentlig og en egentlig fusion.

Ved en lodret fusion forstås en fusion mellem et moderselskab og et helejet datterselskab, hvor moderselskabet er det fortsættende sel-skab, jf. SL § 252. SL indeholder en række særlige regler for lodrette fusioner. Det er vigtigt at være opmærksom på, at datterselskabet skal være helejet. Hvis moderselskabet ikke ejer datterselskabet 100 %, er der ikke tale om en lodret fusion, men en ”almindelig” fusion, selv om moderselskabet er det fortsættende selskab. En lodret fusion er pr. definition en uegentlig fusion. Hvis et moderselskab og et helejet dat-terselskab sammensmeltes til et nyt selskab, er der tale om en egentlig fusion, men en sådan fusion følger ikke reglerne for lodrette fusioner, men reglerne for ”almindelige” fusioner.

Ved en ”omvendt” lodret fusion forstås en fusion mellem et moder-selskab og et helejet datterselskab, hvor datterselskabet er det fort-sættende selskab. SL indeholder ingen særlige regler for ”omvendte” lodrette fusioner. En ”omvendt” lodret fusion følger derfor – ligesom en vandret fusion – reglerne for ”almindelige” fusioner. En ”omvendt” lodret fusion er – ligesom en lodret fusion – pr. definition en uegentlig fusion. Hvis et moderselskab og et helejet datterselskab sammensmel-tes til et nyt selskab, er der som nævnt tale om en egentlig fusion, og en sådan fusion følger ligeledes reglerne for ”almindelige” fusioner.


Fusion kan gennemføres skattepligtigt eller skattefrit. En skattepligtig fusion kan gennemføres, hvis ønsket. Det er dog

vigtigt, at den skattepligtige fusion selvangives som sådan og dermed ikke angives som skattefri.

Ved en skattepligtig fusion vil det indskydende selskab blive op-hørsbeskattet, og det modtagende selskab vil blive anset for at have modtaget aktiver og passiver m.v. til markedsværdier (underskud i det indskydende selskab bortfalder i det omfang, det ikke er udnyttet ved realisationsbeskatningen).

Det har naturligvis betydning for såvel aktionær som selskab, hvorle-des den skattepligtige fusion gennemføres.

Hvis det er en lodret fusion med det øverste selskab som fortsætten-de, vil aktionæren ikke blive påvirket, men kun det ophørende selskab vil blive undergivet ophørsbeskatning.

Ved en vandret fusion vil det ophørende selskab blive likvidationsbe-skattet på såvel selskabs- som aktionærniveau, og kapitaludvidelsen i det modtagende selskab vil blive anset for et kapitalindskud til markedsvær-dier. Endelig vil en omvendt lodret fusion medføre udlodningsbeskatning hos aktionæren og likvidationsbeskatning hos det indskydende selskab.

Det er derfor sjældent, at der gennemføres skattepligtige fusioner uden for enkle moder-/datterselskabsforhold eller i søsterselskabstil-fælde med begrænset aktionærbeskatning til følge. Skattemæssige underskud i det indskydende selskab bortfalder i sagens natur.

Fusionen kan alternativt gennemføres skattefrit, hvis de selskabsret-lige regler iagttages, således at der ikke sker beskatning ved overdra-gelse af aktiver fra et indskydende selskab til et modtagende selskab, ligesom der er adgang til succession for kapitalejere. Dette gælder såvel lodrette, vandrette som ”omvendt” lodrette fusioner. Se FUL § 8.

Der skal som udgangspunkt ikke indhentes tilladelse til skattefri fu-sion (undtagen ved grænseoverskridende fusioner), og der skal ikke indsendes dokumenter til SKAT. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en fusion er gennemført, skal det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en fusion. Endvidere er der krav om indberetning til DIAS inden for en måned efter gennemførelse, således at sambeskatningsforhold er ajour.

Som udgangspunkt bortfalder skattemæssige underskud ved skat-tefri fusion. Der gælder dog en vigtig undtagelse ved skattefri fusion af sambeskattede selskaber, idet almindelige underskud til fremførsel bevares for sambeskattede selskaber, når underskuddet hidrører fra sambeskatningsperioden, jf. SEL § 31, stk. 4. Der er dog begræns-ninger for underskudsfremførsel, hvis der indgår aktiver m.v. fra ikke sambeskattede selskaber.

Ved en skattefri fusion vil der ikke udløses beskatning (succession), hvorimod der ved en skattepligtig fusion indtræder afståelsesbeskat-ning hos det indskydende selskabs aktionærer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at datterselskabet skal være helejet. Hvis moderselskabet ikke ejer datterselskabet 100 %, er der ikke tale om en lodret fusion, men en ”almindelig” fusion, selv om moderselskabet er det fort-sættende selskab.

”


Ved en skattefri fusion vil der ikke udløses beskatning (succession), hvorimod der ved en skattepligtig fusion indtræder afståelsesbeskatning hos det indskydende selskabs aktionærer. De skattemæssige konsekvenser for kapitalejere og selskaber af fusion bør altid sammenlignes med andre former for virksomhedssammenslutning, f.eks. en sædvanlig overdragelse af aktivitet eller grenspaltning m.v.


De skattemæssige konsekvenser for kapitalejere og selskaber af fusion bør altid sammenlignes med andre former for virksomheds-sammenslutning, f.eks. en sædvanlig overdragelse af aktivitet eller grenspaltning m.v.

3.3. Spaltning


De selskabsretlige regler om spaltning findes i SL §§ 254-270 og §§ 291-310: • §§ 254-270 omhandler national spaltning, dvs. spaltning af danske

selskaber• §§ 291-310 omhandler grænseoverskridende spaltning, dvs. spalt-

ning med deltagelse af et eller flere selskaber fra andre EU- eller EØS-lande.8

Artiklen omhandler som tidligere nævnt kun danske, men ikke græn-seoverskridende transaktioner og forhold. Grænseoverskridende spalt-ning omtales derfor ikke nærmere.

Det fremgår af SL § 254, stk. 1, at generalforsamlingen i et selskab kan træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen over-drages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nye selskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse, mod vederlag til det indskydende selskabs kapitalejere, dvs. fuldstændig spaltning. Generalforsamlingen kan desuden træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nye selskaber, der dannes ved spaltnin-gens gennemførelse, dvs. delvis spaltning.

Selskabsretligt findes der således overordnet to former for spaltning:

• Fuldstændig spaltning, også kaldet ophørsspaltning• Delvis spaltning, også kaldet grenspaltning.

Både aktie- og anpartsselskaber kan spaltes, og der er intet til hinder for, at et eller flere aktieselskaber deltager i en spaltning med delta-gelse af et eller flere anpartsselskaber.

For så vidt angår iværksætterselskaber, er der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse som tidligere nævnt ikke noget til hinder for, at et iværksæt-terselskab stiftes i forbindelse med en spaltning (eller fusion), selv om selskabskapitalen i et iværksætterselskab kun kan indskydes i kontan-ter, jf. SL § 357 a, stk. 2. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er der med andre ord ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab deltager i en spaltning som modtagende selskab, herunder at et iværksættersel-skab deltager i en spaltning som et modtagende selskab, der stiftes i forbindelse med spaltningen. Der er desuden naturligvis ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab deltager i en spaltning som indsky-dende selskab.

Der er således ikke noget til hinder for, at et eller flere iværksættersel-skaber deltager i en spaltning med deltagelse af et eller flere aktie- og/eller anpartsselskaber.9

Ud over fuldstændig og delvis spaltning sondres der også mellem følgende former for spaltning:• Lodret spaltning• ”Omvendt” lodret spaltning• Proportional spaltning.

Ved en lodret spaltning forstås en spaltning, hvor samtlige kapitalan-dele i det indskydende selskab ejes af de modtagende selskaber, jf. SL § 270, stk. 1. SL indeholder en række særlige regler for lodrette spalt-ninger. En lodret spaltning kan både være en fuldstændig spaltning og en delvis spaltning.

Ved en ”omvendt” lodret spaltning forstås en spaltning, hvor samt-lige kapitalandele i de modtagende selskaber ejes af det indskydende selskab. SL indeholder ingen særlige regler for ”omvendte” lodrette spaltninger. En ”omvendt” lodret spaltning følger derfor reglerne for ”almindelige” spaltninger. Ligesom en lodret spaltning kan en ”om-vendt” lodret spaltning både være en fuldstændig spaltning og en delvis spaltning.

Ved en proportional spaltning forstås en spaltning, hvor der opstår et eller flere nye selskaber, og kapitalandelene i disse selskaber tildeles kapitalejerne i det indskydende selskab proportionalt med deres kapi-talandele eller stemmer i det indskydende selskab, jf. SL § 270, stk. 2. SL indeholder en række særlige regler for proportionale spaltninger. Ligesom en lodret og en ”omvendt” lodret” spaltning kan en pro-portional spaltning både være en fuldstændig spaltning og en delvis spaltning.


Spaltningen kan gennemføres skattepligtigt eller skattefrit (under visse forudsætninger). Der sondres mellem ophørsspaltning og grenspalt-ning (del af virksomhed).

Ved en skattefri spaltning vil der ikke indtræde beskatning ved overdragelse af aktiver fra et indskydende selskab til et modtagende selskab, ligesom der er adgang til succession for kapitalejere. De skat-temæssige konsekvenser for aktionærer af spaltning bør opgøres og sammenlignes med andre former for virksomhedsoverdragelse. Det kan eksempelvis være fusion eller tilførsel af aktiver.

Konsekvenser ved sambeskatning skal indgå i rådgivning om spalt-ning.

Skattepligtig spaltning

Ved en skattepligtig ophørsspaltning vil selskabet skulle ophørsbeskat-tes, og de overdragne aktiver og passiver skal værdiansættes til mar-

Ved en lodret spaltning forstås en spaltning, hvor samtlige kapitalandele i det indskydende selskab ejes af de mod-tagende selskaber, jf. SL § 270, stk. 1. SL indeholder en række særlige regler for lodrette spaltninger.

”


kedsværdier m.v. Aktionærerne anses for at have realiseret aktierne og anskaffet eventuelle nye aktier (modtaget ved spaltningen).

Ved en delvis spaltning (grenspaltning) vil selskabet fortsat være skat-tepligtig og vil alene skulle opgøre avancer og tab på de aktiver og passiver m.v., der er udloddet fra selskabet. Aktionærerne vil blive anset for fortsat at have aktierne i behold til samme kostpris, men vil blive anset for at have modtaget udbytte svarende til de udtagne nettovær-dier (grenspaltningen). Hvis der sker vederlæggelse med nye aktier, vil disse blive anset for anskaffet til markedsværdien, jf. opgørelse af mar-kedsværdien ved beskatning ved udlodningen fra selskabet (netto).

Skattefri spaltning

Der kan gennemføres en skattefri spaltning med tilladelse eller uden tilladelse, jf. FUL § 15 b, stk. 1.

Det afgørende for valget vil ofte være, om det er muligt at frem-lægge en forretningsmæssig begrundelse for spaltningen. Det er en subjektiv betingelse, at omstruktureringen ikke må have skatteund-dragelse eller skatteundgåelse som hovedformål eller som et af hoved-formålene.

Hvis omstruktureringen ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. SKAT foretager en samlet konkret vurdering af den enkelte transaktion, før SKAT giver en eventuel tilladelse.

Det kan derfor være nødvendigt at gennemføre spaltningen uden tilladelse, jf. FUL §15 b, stk. 1, 4. pkt.

Reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse kan ikke benyttes, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en el-ler flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er – eller ved spaltningen bliver – selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. Bemærk, at aktier, der er overtaget med succession fra nærtstående, anses for anskaffet på tidspunktet, hvor overdrageren har erhvervet aktierne. Dette gør det ofte muligt at gennemføre en ophørsspaltning kort efter, at en ak-tieoverdragelse (med succession) til børn har fundet sted.

En skattefri spaltning uden tilladelse indebærer dog, at en række objektive vilkår skal være opfyldt, hvorfor der er i praksis ofte anmodes om bindende svar til bekræftelse heraf:

Ved spaltning uden tilladelse skal de objektive betingelser overhol-des, dvs.• Holdingkravet: Selskaber, der efter spaltningen ejer ”skattefrie aktier” i et af de del-

tagende selskaber, må ikke afstå de vederlagte aktier i en periode på tre år efter vedtagelsen af spaltningen. Det er dog muligt at indgå i efterfølgende skattefrie omstruktureringer, dog således at holdingkravet videreføres.

• Handelsværdier: Ombytningen skal ske til handelsværdi, jf. FUL § 15 b, stk. 2. Dvs.,

at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de tilførte aktiver og passive. Det er handelsværdier på spaltningsdagen, der lægges til grund.

• Balancekravet: Det er en betingelse, at forholdet mellem de aktiver og de forplig-

telser, der ved spaltningen overdrages til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskyden-de selskab, jf. FUL § 15 b, stk. 2.

Bestemmelsen skal forhindre, at man – som et alternativ til et skat-tepligtigt salg af aktiver – foretager en skattefri udspaltning af de pågældende aktiver til et modtagende selskab og samtidig overfører gæld i et forhold, der overstiger forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, og derved reducerer den skattepligtige avance ved en senere afståelse af aktierne i det modtagende selskab.

Bestemmelsen forhindrer tilsvarende, at det indskydende selskab via en skattefri spaltning uden tilladelse bliver tømt for værdier ved, at selskabet bliver efterladt med en gæld, der overstiger det hid-tidige forhold mellem aktiver og gæld, så en skattepligtig avance ved salg af aktierne er reduceret.

Vederlag baseret på handelsværdi

Samtlige selskabsdeltagere i det indskydende selskab skal vederlægges med aktier eller anparter og evt. en kontant udligningssum i det eller de modtagende selskaber i samme forhold som hidtil i det indsky-dende selskab.

Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan vederlægges med nyudstedte aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber. Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan også vederlægges med egne aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber.

To aktionærer, der ejer henholdsvis 40 % og 60 % af et selskab, skal således vederlægges i forholdet 40:100 og 60:100, men vælger selv, om de begge ønsker at være aktionærer i det eller de modtagende selskaber.

Aktionærerne i det indskydende selskab skal modtage aktier i de modtagende selskaber af samme værdi, som deres aktier i det indsky-dende selskab havde. Ved spaltningen må der således ikke overføres værdier mellem aktionærerne. Dette fordrer, at der sker en korrekt værdiansættelse af de aktiver og passiver, der fordeles.

I det omfang aktionærerne vederlægges med andet end aktier, ind-træder afståelsesbeskatning.

Den eventuelle kontante udligningssum kan frit fordeles mellem selskabsdeltagerne. Det betyder, at det er valgfrit, hvor stor en del der vederlægges i aktier, og hvor stor en del der vederlægges kontant.


Sammensætningen af vederlaget for en skattefri spaltning kan frit vælges, dog således at der skal ske vederlæggelse af mindst én aktionær med én aktie i det modtagende selskab eller med én aktie i hvert af de modtagende selskaber, hvis der er flere modtagende selskaber.

Dette giver mulighed for, at en enkelt selskabsdeltager udelukkende vederlægges med kontanter og derefter ikke længere er selskabsdelta-ger i det eller de modtagende selskaber.

Som udgangspunkt giver told- og skatteforvaltningen derfor ikke tilladelse til skattefri spaltning, hvis der på ansøgningstidspunktet er negativ egenkapital i det selskab, der ønskes spaltet.

Da det er forholdene på ansøgningstidspunktet, der er afgørende, er det uden betydning, om selskabets egenkapital i det seneste regn-skab, der er aflagt inden ansøgningstidspunktet, var negativ, hvis egenkapitalen efter regnskabets aflæggelse er blevet positiv.

Vurderingen tager udgangspunkt i det senest aflagte årsregnskab og efterfølgende periodeopgørelser. Man skal være opmærksom på, at de bogførte værdier er mindsteværdier, forudsat at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med almindelige regnskabsstandarder. Det er dog ansøgers opgave at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at der findes værdier i selskabet, som ikke kan læses ud af det aflagte regnskab.

”Der gælder særlige regler vedrørende skattemæssige underskud: ”Ved ophørsspaltning skal det indskydende selskabs skattemæssige underskud fordeles på baggrund af en konkret vurdering, som tager hensyn til, hvordan aktiviteterne fordeles mellem de modtagende selskaber”. Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet til FSR – danske revisorer. SKAT har bebudet et styresignal om forståelsen af denne fordelingsregel, men det er på nuværende tidspunkt ikke kendt, hvorledes reglerne skal praktiseres konkret. FSR – danske revisorers Skatteudvalg har fremsendt en række beregningseksempler til forståelse af praksis, men der er på nuværen-de tidspunkt fortsat ikke modtaget et svar herpå.


Konsekvenser af en ophørsspaltning

Der skal ikke ske beskatning af det indskydende selskab af overførte aktiver og passiver i forbindelse med en ophørsspaltning.

Successionen indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende selskab til de modtagende selskaber, ved opgørelsen af de pågældende modtagende selskabers skattepligtige indkomst behandles som om:• De var anskaffet af dette selskab på de tidspunkter,

hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og• For de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet

af dette selskab.

Der gælder særlige regler vedrørende skattemæssige underskud: ”Ved ophørsspaltning skal det indskydende selskabs skattemæssige underskud fordeles på baggrund af en konkret vurdering, som tager hensyn til, hvordan aktiviteterne fordeles mellem de modtagende selskaber”. Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet til FSR – dan-ske revisorer.10 SKAT har bebudet et styresignal om forståelsen af denne fordelingsregel, men det er på nuværende tidspunkt ikke kendt, hvorledes reglerne skal praktiseres konkret. FSR – danske revi-sorers Skatteudvalg har fremsendt en række beregningseksempler til forståelse af praksis, men der er på nuværende tidspunkt fortsat ikke modtaget et svar herpå.


Tilbageværende underskud i et indskydende selskab, der ikke op-hører ved spaltningen, og som efter fordelingen forbliver i det ind-skydende selskab efter spaltningen, kan fradrages i det indskydende selskabs indkomstopgørelse efter reglerne i SEL § 12.

Aktionærerne anses ikke for at have afstået deres aktier, men der skal ske en fordeling af anskaffelsessum m.v. ud på de modtagne aktier.

Konsekvenser af en grenspaltning

Der skal ikke ske beskatning af det indskydende selskab af overførte aktiver og passiver i forbindelse med en grenspaltning.

Successionen indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende selskab til det eller de modtagende selskaber, ved opgørelsen af de pågældende modtagende selskabers skattepligtige indkomst behandles som om:• De var anskaffet af dette selskab på de tidspunkter, hvor de er er-

hvervet af det indskydende selskab, og• For de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab.

Der gælder særlige regler vedrørende skattemæssige underskud, jf. tilsvarende principper som angivet ovenfor.

Tilbageværende underskud i et indskydende selskab, der ikke op-hører ved spaltningen, og som efter fordelingen forbliver i det ind-skydende selskab efter spaltningen, kan fradrages i det indskydende selskabs indkomstopgørelse efter reglerne i SEL § 12.

Aktionærerne anses ikke for at have afstået deres aktier, men der skal ske en fordeling af anskaffelsessum m.v. ud på de modtagne aktier.

Anmeldelseskrav

Det modtagende selskab skal senest samtidig med indgivelsen af selv-angivelsen for det indkomstår, hvor spaltningen er gennemført, give oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri spaltning efter reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse (DIAS).

Det skal også oplyses til SKAT, hvis der afstås aktier, jf. nedenfor om holdingkravet. Oplysningen skal gives senest en måned efter afståelsen.

Hvis holdingkravet som følge af en efterfølgende skattefri omstruktu-rering i sin restløbetid er blevet videreført til selskabsdeltageren hen-holdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstruk-turering, vil oplysningspligten vedrørende afståelse af aktier påhvile denne selskabsdeltager eller de deltagende selskaber.

3.4. Omdannelse


De selskabsretlige regler om omdannelse findes i SL kapitel 17, §§ 319-337:

• §§ 319-320 omhandler omdannelse fra anpartsselskab til aktiesel-skab

• §§ 321-322 omhandler omdannelse fra aktieselskab til anpartssel-skab

• § 323 omhandler omdannelse fra aktieselskab til partnerselskab• § 324 omhandler omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab• §§ 325-337 omhandler omdannelse fra andelsselskab til aktiesel-

skab.

Der er således følgende omdannelsesmuligheder:• Et aktieselskab kan omdannes til et anparts- eller partnerselskab• Et anpartsselskab kan omdannes til et aktieselskab, men ikke et

partnerselskab. Hvis et anpartsselskab ønskes omdannet til et part-nerselskab, skal anpartsselskabet således først omdannes til et aktie-selskab, hvorefter aktieselskabet kan omdannes til et partnerselskab

• Et partnerselskab kan omdannes til et aktieselskab, men ikke et anpartsselskab. Hvis et partnerselskab ønskes omdannet til et anpartsselskab, skal partnerselskabet således først omdannes til et aktieselskab, hvorefter aktieselskabet kan omdannes til et anparts-selskab

• Et andelsselskab kan omdannes til et aktieselskab, men ikke et an-parts- eller partnerselskab. Hvis et andelsselskab ønskes omdannet til et anparts- eller partnerselskab, skal andelsselskabet således først omdannes til et aktieselskab, hvorefter aktieselskabet kan omdannes til et anparts- eller partnerselskab.

Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er det ikke muligt at omdanne et iværksætterselskab til et aktieselskab. Bunch og Rosenberg (2014) an-fører således, at SL § 357 c om omregistrering af et iværksætterselskab til et almindeligt anpartsselskab efter Erhvervsstyrelsens opfattelse skal anses for en særregel i forhold til de almindelige omdannelsesregler, hvilket har som konsekvens, at et iværksætterselskabs eneste ”om-dannelsesmulighed” er muligheden for at lade sig omregistrere til et anpartsselskab.11 12

Under alle omstændigheder er det i realiteten muligt at omdanne et iværksætterselskab til et aktieselskab ved først at omregistrere iværk-sætterselskabet til et almindeligt anpartsselskab og derefter omregi-strere anpartsselskabet til et aktieselskab.

Omregistrering omtales i næste afsnit.”Omdannelse” af en personligt ejet virksomhed til et aktie- eller an-

partsselskab behandles efter reglerne om stiftelse eller kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed afhængigt af, om der er tale om stiftelse af et nyt selskab eller kapitalforhøjelse i et eksisterende sel-skab. Selskabsretligt er ”omdannelse” af en personligt ejet virksomhed til et aktie- eller anpartsselskab således ikke udtryk for omdannelse, men stiftelse eller kapitalforhøjelse.

Et iværksætterselskab kan omregistreres til et almindeligt anpartsselskab, hvis selskabet har en selskabskapital og en reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der på beslutningstidspunktet udgør 50.000 kr., jf. SL § 357 c, stk. 1. Det må herudover antages, at det også er et krav, at egenkapitalen udgør mindst 50.000 kr.

”



Skattemæssigt er det afgørende for vurdering af de afledte skattemæs-sige konsekvenser af en selskabsretlig omdannelse, hvorvidt der sker ændringer i forhold til beskatningshjemlen i SEL § 1.

En omdannelse mellem anparts- og aktieselskaber har således ingen skattemæssige konsekvenser.

Modsat har en omdannelse fra et partnerselskab til et aktieselskab, og modsat, den konsekvens, at der sker skattemæssig ophørsbeskat-ning. Der sker en overgang fra en transparent beskatningsform til beskatning som selvstændig juridisk person, eller modsat, og derfor er der tale om en fuld skattepligtig transaktion til handelsværdier.

Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab er særskilt reguleret i SEL § 5. Omdannelsen sker uden likvidation af andelsforeningen, men der foretages derimod en overgangsbeskatning af formuen i andels-foreningen.

Overgangsbeskatningen sker ved, at et beløb, der svarer til formuen i den indskydende kooperationsbeskattede forening, pålægges en sær-lig beskatning. Det er den modtagende selskabsbeskattede forening, der er skattepligtig af beløbet, og beskatningen sker med 50 % af den opgjorte formue i den indskydende kooperationsbeskattede andelsfor-ening, jf. SEL § 19, stk. 2

Omdannelsen medfører derfor ingen direkte beskatning af andelsha-verne, hvis de kun modtager aktier for andelsbeviserne. Andelshaverne succederer i relation til de aktier, som de modtager i bytte for andels-beviserne.

Der sker dog beskatning af andelshaverne i den indskydende an-delsforening i forbindelse med omdannelsen, i det omfang deres andelsbeviser i andelsforeningen ombyttes med andet end aktier i det modtagende aktieselskab.

Aktierne i det modtagende selskab behandles, som om de var er-hvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum, som de ombyttede andele, jf. FUL § 11.

Når den overgangsbeskattede formue senere udloddes til andelsha-verne, er den skattefri for andelshaverne, idet beskatningen er sket i selskabet, jf. SEL § 5 B, stk. 3-4.

Der kan være andre afledte konsekvenser af omdannelsen, for så vidt angår andelshaverens behandling af andelen i eget skatteregnskab.

3.5. Omregistrering


De særlige selskabsretlige regler om iværksætterselskaber findes i SL kapitel 20 a, §§ 357 a - 357 d. SL §§ 357 c og 357 d omhandler omre-gistrering af et iværksætterselskab til et almindeligt anpartsselskab.13 14

Et iværksætterselskab kan omregistreres til et almindeligt anpartssel-skab, hvis selskabet har en selskabskapital og en reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der på beslutningstidspunktet udgør

50.000 kr., jf. SL § 357 c, stk. 1.15 Det må herudover antages, at det også er et krav, at egenkapitalen udgør mindst 50.000 kr.

Der er ikke krav om, at et iværksætterselskab skal omregistreres til et almindeligt anpartsselskab, når selskabskapitalen og reserven til op-bygning af selskabets kapitalgrundlag tilsammen udgør 50.000 kr. Der er således ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab fortsætter som iværksætterselskab, selv om egenkapitalen udgør (væsentligt) mere end 50.000 kr.

Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er det som tidligere nævnt ikke muligt at omdanne et iværksætterselskab til et aktieselskab. Det er desuden ikke muligt at omdanne et aktieselskab til et iværksættersel-skab, ligesom det ikke er muligt at omregistrere et almindeligt an-partsselskab til et iværksætterselskab.

Omregistrering kan således kun ”gå den ene vej” (fra iværksæt-terselskab til almindeligt anpartsselskab), hvorimod omdannelse kan ”gå begge veje” (f.eks. fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt).


Skattemæssigt kan en omregistrering finde sted uden skattemæssige konsekvenser. Der sker blot en videreførelse efter samme skattepligts-bestemmelse.

3.6. Erhvervelse af egne kapitalandele


De selskabsretlige regler om egne kapitalandele, herunder erhvervelse af egne kapitalandele, findes i SL §§ 196-205.

Et selskab har – forudsat at en række betingelser er opfyldt, jf. SL §§ 196-200 – mulighed for – enten til eje eller pant – at erhverve egne kapitalandele.

Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse af kapitalandele i moder-selskabet, jf. SL § 201.16

En annullation af en post egne kapitalandele betragtes som tidligere nævnt som en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere.


Skatteretligt er selskabets køb af egne andele reguleret i LL § 16 B. Et tilbagesalg anses som udgangspunkt som udbytte og beskattes såle-des hos aktionæren.

Aktie- og anpartsselskabers egne kapitalandele er generelt undtaget fra beskatning. Således er udbytte og gevinst/tab på beholdningen af egne aktier den skattepligtige indkomst uvedkommende. Købs- og salgsomkostninger er naturligvis ikke fradragsberettigede.


Selskabets vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Anskaffelsessummen for disse aktier er 0 kr.

Dispensation

Der er mulighed for at anmode om dispensation for udlodningsbe-skatning, således at dispositionen anses for en sædvanlig aktieafstå-else, jf. LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at tilbagesalget omfatter samtlige aktier fra den pågældende aktionær, og vedkom-mende fratræder alle betydende poster i selskabet.

Når der gives dispensation, anses en til nedskrivningen svarende del af aktionærens aktier for afstået. Det betyder, at det udloddede beløb skal reduceres med en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for at finde gevinst/tab. FIFO-reglen gælder også her, og gevinst og tab skal opgøres efter de regler, som i øvrigt ville gælde, hvis aktionæren havde solgt aktierne.

De udloddede beløb anses som afståelsessum for den del af aktieka-pitalen, der erhverves af selskabet og ofte efterfølgende annulleres.

Når der gives dispensation, er afståelsestidspunktet det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om kapitalnedsættelsen. Der skal ikke indeholdes udbytteskat i vederlaget for aktierne, når der er indhentet dispensation (dispensation skal foreligge på udbetalings-tidspunktet).

3.7. Lovlig selvfinansiering


De selskabsretlige regler om selvfinansiering findes hovedsageligt i SL §§ 206-209. SL §§ 213 og 214 indeholder (yderligere) undtagelser, herunder til forbuddet mod selvfinansiering (og forbuddet mod ”ka-pitalejerlån”), og SL § 215 omhandler tilbagebetaling, herunder af ulovlig selvfinansiering (og ulovlige ”kapitalejerlån”).

Selvfinansiering er som hovedregel ulovligt, idet et selskab som ho-vedregel ikke direkte eller indirekte må stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands – herunder eksisterende ka-pitalejeres eller ledelsesmedlemmers – erhvervelse – eller tegning – af kapitalandele i selskabet eller et evt. moderselskab, jf. SL § 206, stk. 1.

Hvis en række betingelser er opfyldt, jf. SL § 206, stk. 3 og §§ 207-209, kan et selskab dog direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalan-dele i selskabet eller et evt. moderselskab, jf. SL § 206, stk. 2. Dette er udtryk for lovlig selvfinansiering.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse betingelser skal være opfyldt, inden der ydes selvfinansiering. Det er således ikke muligt ef-terfølgende at gøre ulovlig selvfinansiering lovlig.

Forbuddet mod selvfinansiering finder desuden ikke anvendelse på lån ydet af pengeinstitutter og realkreditlån ydet af realkreditinsti-tutter, jf. SL § 213, samt dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab, jf. SL § 214.

Hvis der er tale om tilskud fra et datterselskab til moderselskabet, skal de almindelige selskabs-retlige regler om udlodning af udbytte og anden kapitalafgang iagttages, for så vidt angår dat-terselskabet. Det er således ikke muligt at omgå de selskabsretlige regler om udlodning af udbytte ved at benævne en betaling ”tilskud” i stedet for ”udbytte”. For så vidt angår moderselskabet, gælder der ingen selskabsretlige begrænsninger.

” TABEL 2: DEN SELSKABSRETLIGE REGULERING AF TILSKUD INDEN FOR EN KONCERN

Situation Moderselskabet Datterselskabet

1. Tilskud fra mo-derselskabet til et datterselskab

Ingen selskabsretlige begrænsninger


2. Tilskud fra et datterselskab til moderselskabet


De almindelige sel-skabsretlige regler om udlodning af udbytte og anden kapitalafgang skal iagttages

3. Tilskud fra ét dat-terselskab til et andet dattersel-skab, dvs. tilskud mellem søstersel-skaber


Det tilskudsgivende datterselskab

De almindelige sel-skabsretlige regler om udlodning af udbytte og anden kapitalafgang skal iagttages

Det tilskudsmod-tagende dattersel-skab




SEL indeholder ikke særlige regler om selvfinansiering. De almindelige regler om fastsættelse af renter m.v. på markedsvilkår gælder.

De særlige regler for kontrollerende aktionærers beskatning af ak-tionærlån omtales ikke nærmere, jf. LL § 16 E (gældende for nye lån etableret efter 14. august 2012). Bemærk dog, at disse regler ikke finder anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretnings-mæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i SL § 206, stk. 2, jf. ovenfor.17

3.8. Tilskud inden for en koncern


Tilskud inden for en koncern anvendes relativt ofte i praksis. Der er som tidligere nævnt ikke tale om en særskilt selskabsretlig transaktion omfattet af SL, men under visse betingelser sidestilles tilskud inden for en koncern selskabsretligt med udlodning af udbytte.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i april 2009 udsendt et notat om den selskabs- og regnskabsretlige regulering af tilskud inden for en koncern (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2009).18 Dette notat beskriver følgende tre situationer:19 20

1. Tilskud fra moderselskabet til et datterselskab2. Tilskud fra et datterselskab til moderselskabet3. Tilskud fra ét datterselskab til et andet datterselskab, dvs. tilskud

mellem søsterselskaber.

Det fremgår af notatet, at det ikke omhandler sædvanlige forretnings-mæssige tilskud som f.eks. markedsføringstilskud, der ydes til distribu-tører både internt i koncernen og til uafhængige distributører. Notatet omfatter desuden ikke deltagelse i en koncernintern ”cash pool”, der foregår på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.

Det fremgår desuden af notatet, at det fokuserer på kontante tilskud, men at notatet kan anvendes på samme måde ved gældseftergivelser.

Det fremgår endelig af notatet, at dets udgangspunkt er tilskud mel-lem koncernselskaber, hvor der er tale om, at moderselskabet ejer 100 % af datterselskaberne. Notatet omhandler således ikke de særlige problemstillinger, der opstår, når der er minoritetsinteresser i et dat-terselskab.

Notatet omhandler som nævnt både den selskabs- og regnskabsretli-ge regulering af tilskud inden for en koncern. I det følgende fokuseres der på den selskabsretlige regulering af tilskud inden for en koncern. Den regnskabsretlige regulering af tilskud inden for en koncern omta-les derimod ikke nærmere. Der henvises i stedet til notatet.

For så vidt angår den selskabsretlige regulering af tilskud inden for en koncern, sondrer notatet mellem situationen for henholdsvis det tilskudsgivende selskab og det tilskudsmodtagende selskab.21 Dette er sammenfattet i tabel 2.22

Det fremgår af denne tabel, at hvis der er tale om tilskud fra et dat-terselskab til moderselskabet, skal de almindelige selskabsretlige regler om udlodning af udbytte og anden kapitalafgang iagttages, for så vidt angår datterselskabet. Det fremgår i den forbindelse af notatet, at det således ikke er muligt at omgå de selskabsretlige regler om udlodning af udbytte ved at benævne en betaling ”tilskud” i stedet for ”udbytte”.23 For så vidt angår moderselskabet, gælder der ingen selskabsretlige begrænsninger.

Tilsvarende fremgår det af tabellen, at hvis der er tale om tilskud fra ét datterselskab til et andet datterselskab, skal de almindelige selskabs-retlige regler om udlodning af udbytte og anden kapitalafgang iagtta-ges, for så vidt angår det tilskudsgivende datterselskab. For så vidt an-går det tilskudsmodtagende datterselskab gælder der derimod ingen selskabsretlige begrænsninger. Det samme gælder, for så vidt angår moderselskabet. I notatet anføres der følgende om denne situation:24

”En særlig situation opstår, hvor der ydes tilskud fra en dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed – tilskud mellem søstervirksomheder. Medmindre der er tale om sædvanlige forretningsmæssige tilskud ville dette aldrig ske, hvis ikke der var en koncernforbindelse, hvorfor det reelt er modervirksomheden, som disponerer og beslutter, at der skal gives et tilskud. Substansen er derfor, at tilskud-det går via modervirksomheden, hvorfor tilskuddet skal be-handles som modtaget udbytte hos modervirksomheden og efterfølgende et indskud i den dattervirksomhed, som modtager tilskuddet. Den afgivende virksomhed skal derfor iagttage de samme bestemmelser, som hvis der var tale om tilskud til modervirksomheden. Dette gælder uanset, at den fysiske betaling sker direkte til den anden dattervirk-somhed.”

De selskabsretlige regler om udbytte er omtalt i artiklen i foregående nummer af Revision & Regnskabsvæsen.


Skatteretligt sondres der mellem tilfælde, hvor tilskuddet ydes inden for en sambeskatningskreds og uden for en sambeskatningskreds. Reglen fremgår af SEL § 31 D. Bemærk, at tilskud opad i koncernen, fra et datterselskab til et moderselskab, skatteretligt behandles efter udbyttereglerne (skattefrit for moderselskaber).

Således skal tilskud fra koncernforbundne selskaber m.fl. ikke med-regnes til den skattepligtige indkomst, jf. definitionen i SEL § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er


moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (sø-sterselskaber).

Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskuds-yderen. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled.

Det er kun egentlige tilskud, der er omfattet. Udtrykket ”tilskud” omfatter derfor ikke de tilfælde, hvor der er tale om en armslængde-aflønning af det andet selskab. En lejebetaling eller et markedsførings-tilskud vil eksempelvis ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis lejen henholdsvis markedsføringstilskuddet ville være aftalt mellem uaf-hængige parter. Tilsvarende finder bestemmelsen ikke anvendelse på tilskud, der ydes som en armslængdebetaling for en modydelse. Det er således kun ”rene” tilskud, der omfattes af skattefriheden.

I og med at det er en forudsætning for skattefrihed, at der er tale om overførsler mellem sambeskattede selskaber, er det naturligvis såle-des, at tilskud i andre tilfælde er skattepligtige.

Det er vigtigt at være opmærksom på afledte skattemæssige kon-sekvenser af et tilskud, hvis der er minoritetsaktionærer, idet der er mulighed for at beskatte en nærtstående af en fordel, der måtte ud-springe af et koncerntilskud.

4. Afslutning

Denne artikel er anden og sidste artikel i en mindre artikelserie om selskabsretlige transaktioner og har bl.a. indeholdt en oversigt over sådanne transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt.

Formålet med artiklerne er som tidligere nævnt ikke at behandle de enkelte selskabsretlige kapitaltransaktioner uddybende, men derimod dels at give et overblik over, hvilke regler der finder anvendelse, dels at angive de overordnede betingelser og konsekvenser – henholdsvis selskabsretligt og skatteretligt. Kort sagt: at forene selskabsretten og skatteretten i en samlet fremstilling.

Det er en særdeles vigtig udfordring for revisorer, advokater og an-dre, der beskæftiger sig med selskabsretlige transaktioner, at få SL og skattelovgivningen til at ”passe sammen”, idet enhver selskabsretlig transaktion ikke blot skal overholde SL, men naturligvis også over-holde de relevante regler i skattelovgivningen.

Hvis dette ikke opnås, kan der opstå væsentlige utilsigtede konse-kvenser for det eller de selskaber, som er involveret i den pågældende selskabsretlige transaktion. Og afledt heraf væsentlige negative konse-kvenser for den eller de revisorer og/eller advokater, der har assisteret med og rådgivet om den pågældende selskabsretlige transaktion, her-under i form af et evt. erstatnings- og/eller disciplinæransvar.

ForkortelserFUL fusionsskatteloven, bekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015

af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.KKSL konkursskatteloven, bekendtgørelse nr. 1242 af 27. oktober

2010 af konkursskatteloven med senere ændringerKL konkursloven, bekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014 af kon-

kursloven med senere ændringerLL ligningsloven, bekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015

af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. med se-nere ændringer

SEL selskabsskatteloven, bekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015 af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. med senere ændringer

SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 af lov om aktie- og anpartsselskaber

Litteratur

Bisgaard, Anders, Eskild Nørregaard Jakobsen, Jens Steen Jensen, Jes-per Seehausen og Kim Tang Lassen (2013): Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner, København: FSR – danske revisorerBunch, Lars og Ida Rosenberg (2014): Selskabsloven med kommenta-rer, 2. udgave, København: Karnov GroupErhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009): Notat om selskabsretlig og regnskabsretlig regulering af tilskud indenfor en koncern, København: Erhvervs- og SelskabsstyrelsenErhvervs- og Selskabsstyrelsen (2010): Vejledning om kapitalforhøjelse og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning, København: Erhvervs- og SelskabsstyrelsenErhvervsstyrelsen (2013): Vejledning om opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A., København: ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen (2014a): Vejledning om dokumenter ved stiftelse og anmeldelse af et iværksætterselskab (IVS), København: Erhvervsstyrel-senErhvervsstyrelsen (2014b): Vejledning om EGEN-erklæring ved stiftelse af et iværksætterselskab (IVS), København: ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen (2014c): Vejledning om etablering af et iværksætter-selskab (IVS), København: ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen (2014d): Vejledning om fusioner af aktie- og anparts-selskaber, København: ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen (2014e): Vejledning om genoptagelse af kapitals-elskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S), København: Er-hvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen (2014f): Vejledning om spaltning af aktie- og an-partsselskaber, København: ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen (2014g): Vejledning om stiftelsesdokument og ved-tægter for et iværksætterselskab (IVS), København: Erhvervsstyrelsen

Det er en særdeles vigtig udfordring for revisorer, advokater og andre, der beskæftiger sig med selskabsretlige transaktioner, at få SL og skattelovgivningen til at ”passe sam-men”, idet enhver selskabsretlig transaktion ikke blot skal overholde SL, men naturligvis også overholde de relevante regler i skattelovgivningen.

”


FSR – danske revisorer (2015): Lån til hovedaktionærer, København: FSR – danske revisorerLarsen, Mette Bøgh og Asger Lehmann Høj (2015): Aktionærlån, SR Skat, pp. 117-128Lilja, Troels Michael (2015): Iværksætterselskaber, København: Karnov GroupSeehausen, Jesper (2014a): Revisor og revision m.v. – i selskabsretligt perspektiv, København: Jurist- og Økonomforbundets ForlagSeehausen, Jesper (2014b): Selskabsretlige erklæringer – beslutnings-træer, RevisionsOrientering, indeks A 7.12Steffensen, Henrik, Lars Bunch, Jan-Christian Nilsen og Thomas Booker (2014): Transaktioner i selskaber – selskabsret, regnskab og skat, Kø-benhavn: Karnov GroupSteffensen, Henrik og Jan-Christian Nilsen (2015): Transaktioner i selskaber – udvalgte praktiske problemstillinger, Revision & Regnskabs-væsen, nr. 3, pp. 46-57

Noter1 Artiklen er udtryk for forfatternes personlige holdninger og er ikke nødvendigvis

udtryk for holdningerne i hverken FSR – danske revisorers Skatteudvalg eller for-

eningens selskabsretsgruppe.

2 Der kan f.eks. henvises til fremstillingerne hos henholdsvis Bisgaard m.fl. (2013),

Seehausen (2014a) og Steffensen m.fl. (2014). Der kan desuden henvises til

fremstillingen hos Seehausen (2014b), der omhandler selskabsretlige erklærin-

ger. Hertil kommer en lang række gængse selskabsretlige og skatteretlige frem-

stillinger og lovkommentarer.

3 Nærmest kommer fremstillingen hos Steffensen m.fl. (2014), idet denne frem-

stilling ikke blot inddrager selskabsretten, men også skatteretten.

4 Da artiklerne kun omhandler danske, men ikke grænseoverskridende transak-

tioner og forhold, omhandler artiklen kun national fusion og spaltning, men

ikke grænseoverskridende fusion og spaltning. Artiklen omhandler desuden ikke

grænseoverskridende flytning af hjemsted.

5 Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om opløsning af selskaber (Er-

hvervsstyrelsen, 2013a) og en vejledning om genoptagelse af selskaber under

tvangsopløsning (Erhvervsstyrelsen, 2014e).

6 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om kapitalforhøjelse

og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning (Erhvervs- og Selskabs-

styrelsen, 2010). Erhvervsstyrelsen har desuden udarbejdet en vejledning om

fusioner af aktie- og anpartsselskaber (Erhvervsstyrelsen, 2014d).

7 Det er en anden sag med partnerselskaber, idet det antages, at partnerselskaber

kun kan deltage i fusioner med andre partnerselskaber (Bunch og Rosenberg,

2014, pp. 910-911). Som tidligere nævnt omhandler artiklerne som udgangs-

punkt ikke partnerselskaber. Spaltning af partnerselskaber omtales derfor ikke

nærmere.

8 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om kapitalforhøjelse

og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning (Erhvervs- og Selskabs-

styrelsen, 2010). Erhvervsstyrelsen har desuden udarbejdet en vejledning om

spaltning af aktie- og anpartsselskaber (Erhvervsstyrelsen, 2014f).

9 Det er en anden sag med partnerselskaber, idet det antages, at partnerselskaber

kun kan deltage i spaltninger med andre partnerselskaber (Bunch og Rosen-

berg, 2014, pp. 1003-1004). Som tidligere nævnt omhandler artiklerne som

udgangspunkt ikke partnerselskaber. Spaltning af partnerselskaber omtales der-

for ikke nærmere.

10 Skatteudvalget, alm. del 2005-06, bilag 74.

11 Bunch og Rosenberg (2014, pp. 1448-1449).

12 Det skal for god ordens skyld nævnes, at der ikke er enighed om, hvorvidt

denne fortolkning er i overensstemmelse med SL. Se f.eks. Lilja (2015, kapitel

10, afsnit 2, pp. 222-223).

13 Når der tales om de ”særlige” selskabsretlige regler for iværksætterselskaber

og ikke blot de selskabsretlige regler, skyldes det, at iværksætterselskaber sel-

skabsretligt som tidligere nævnt – med ganske få undtagelser – er underlagt de

samme regler om ”almindelige” anpartsselskaber, jf. SL § 357 a, stk. 1, idet et

iværksætterselskab i realiteten er et anpartsselskab, jf. SL § 4, nr. 14 – blot en

særlig form for anpartsselskab.

14 Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger om iværksætterselska-

ber, herunder en vejledning om dokumenter ved stiftelse og anmeldelse af

et iværksætterselskab (Erhvervsstyrelsen, 2014a), en vejledning om en såkaldt

”EGEN-erklæring” ved stiftelse af et iværksætterselskab (Erhvervsstyrelsen,

2014b), en vejledning om etablering af et iværksætterselskab (Erhvervsstyrelsen,

2014c) samt en vejledning om stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksæt-

terselskab (Erhvervsstyrelsen, 2014g).

15 Det fremgår egentlig af SL § 357 c, stk. 1, at et iværksætterselskab kan omre-

gistreres til et almindeligt anpartsselskab, hvis selskabet har en selskabskapital

og en reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der på beslutnings-

tidspunktet udgør mindst 50.000 kr., men disse to poster kan efter forfatterens

opfattelse ikke udgøre mere end 50.000 kr., idet reserven til opbygning af selska-

bets kapitalgrundlag som tidligere nævnt efter forfatterens opfattelse højst kan

udgøre 49.999 kr., hvilket kan være tilfældet, hvis selskabskapitalen udgør 1 kr.

16 Det er derimod ikke muligt at tegne egne kapitalandele, jf. SL § 205, stk. 1.

Dette gælder også et datterselskabs tegning af kapitalandele i moderselskabet,

jf. SL § 205, stk. 4.

17 Omtale af regler kan findes i FSR – danske revisorers notat om lån til hovedak-

tionærer (FSR – danske revisorer, 2015) samt eksempelvis statusartikel af Larsen

og Høj (2015).

18 Der kan desuden henvises til fremstillingen hos Steffensen og Nilsen (2015).

19 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009, p. 1).

20 Notat taler egentlig om ”modervirksomheden” og ”dattervirksomheder”. I det

følgende anvendes derimod betegnelserne ”moderselskabet” og ”datterselska-

bet”.

21 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009, pp. 4 og 5).



24 Jf. note 20 ovenfor.

Business

Selskabsretlige transaktioner - selskabsretligt og skatteretligt (artikel 2) (Revision & Regnskabsvæsen)